Pressemøde den 13. december 2011

Det talte ord gælder
Der henvises til videoklippet i pressemødearkivet

Statsministeren: ”Rigtig hjertelig velkommen til pressemødet i dag. Det er desværre vores sidste møde inden jul. Vi må se, om vi kan få det bedste ud af hinandens selskab i dag.

Vi har haft – som sædvanligt – ministermøde her til morgen. Vi har behandlet 12 forslag. Det går rigtig stærkt. Og jeg vil selvfølgelig ikke snakke om alle 12 forslag – blot fremhæve nogle af dem, som vil sikre en bedre balance i vores retspolitik. Det første forslag, det er, at vi ændrer den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år. Det er vores faste opfattelse, at vi ikke løser problemerne med ungdomskriminalitet ved at sætte børn i fængsel, og det tager vi nu konsekvensen af og hæver den kriminelle lavalder.

Det andet, vi har behandlet på ministermødet i dag, det er den såkaldte knivlov. Vi ønsker at indrette loven, sådan så den har fokus på det reelle problem – nemlig knive i nattelivet, og vi ønsker ikke at kriminalisere ganske almindelige borgere og sætte dem i fængsel, og derfor ændrer vi reglerne nu.

or det tredje fremsætter vi et lovforslag om, at man i højere grad skal have mulighed for at anvende samfundstjeneste i forhold til det, man kan i dag, det vil sige, at man i sager, som ikke drejer sig om vold, men som drejer sig om tyveri eller bedrageri, kan bruge samfundstjeneste. Det er på mange måder mere effektivt end at sætte folk i fængsel. Og det har vi altså diskuteret her i dag.

Man kan sige, dét, der er fælles for alle de tre skridt, som jeg her beskriver, det er jo, at det vil skabe en bedre balance i vores retspolitik. Det ændrer nogle af de skævheder, der var kommet i vores retspolitik, og nøgleordene i vores retspolitik, det skal selvfølgelig være retfærdighed, effektivitet og målrettethed, og at befolkningen får en retspolitik, der rent faktisk virker.

Noget af det, vi har talt rigtig meget om de sidste – ja – dage, det er selvfølgelig det topmøde, der var i Bruxelles torsdag og fredag. Og det vil jeg selvfølgelig også bruge lidt tid på her i dag.

Der er ingen tvivl om, at det møde vi havde natten til fredag, altså torsdag aften – natten til fredag, det var et historisk topmøde på mange, mange forskellige måder. Det lykkedes desværre ikke at opnå enighed blandt 27 medlemslande om at ændre traktaterne, så man kunne få mere disciplin omkring euroen. Jeg er ikke i tvivl om, at det havde været den bedste løsning, hvis vi havde fået 27 lande med. Det var ikke muligt. Storbritannien valgte at stå uden for, og det er jo først og sidst Storbritanniens valg, om de vil være med eller ej. Den løsning, vi fik, det var en – vil jeg sige – den næstbedste løsning, men dog en rigtig god løsning for Europa i en meget, meget vanskelig situation. Europa viste, at vi er i stand til at handle, når det er nødvendigt. Og vi gjorde det på to måder. Vi blev enige om en aftale som punkt 1 væsentligt styrker budgetdisciplinen i de europæiske lande og punkt 2 samtidig sikrer sikkerhedsnettet under eurolandene, hvis det skulle gå galt. Dét, man reelt gør i forhold til sikkerhedsnettet, det er, at man fremrykker den permanente lånemekanisme, således at man allerede fra juli næste år vil have 500 milliarder euro til rådighed, hvis et euroland igen skulle komme ud i vanskeligheder. Og så har man altså også den her ekstra mekanisme, hvor eurolandene og de øvrige europæiske lande låner yderligere penge til IMF, som så har mulighed for at hjælpe landene. Så det er altså måde mere disciplin om landenes økonomi – eurolandenes økonomi – og et øget og bedre sikkerhedsnet om landenes økonomi. Og det er helt sikkert et godt skridt for Europa.

Jeg er ikke i tvivl om, at det kommer til at bidrage til at stabilisere euroen. Og man skal ikke være et sekund i tvivl, at det er en kæmpe dansk interesse, at vi får stabiliseret euroen. Det er ikke kun godt for eurolandene, det er også godt for Danmark. Hvorfor? Jo, det er, fordi vi skal jo ikke glemme, at dansk økonomi, danske arbejdspladser, dansk velstand – den er afhængig af vores fastkurspolitik, som jo netop lægger sig op ad euroen, men jo også vores samhandel med de øvrige eurolande. Og derfor er stabilitet om euroen, det er godt for Danmark og dansk økonomi.

Det næste skridt, efter vi nu har lavet den her aftale natten mellem torsdag og fredag, det er selvfølgelig, at den aftaletekst skal konkretiseres til en egentlig juridisk aftale. Det bliver den over de næste måneder. Der kommer allerede et forslag om ganske kort tid. Det er blevet besluttet, at Van Rompuy, som er formand for det Europæiske Råd skal fremlægge sit bud på, hvordan man kan konkretisere aftalen i en juridisk tekst, så det er altså ham, der har bolden. Og der er selvfølgelig en række spørgsmål, som skal afklares, som sagerne står nu. Det skal afklares, hvilken rolle EU-institutionerne præcis skal spille. Der er jo noget af det her, som skal aftales mellemstatsligt, og det skal også afklares helt præcis, hvordan man vil udforme den her aftale i juridisk tekst.

Det er også klart, at Danmark er nødt til at afvente den her juridiske afklaring af teksten. Og Danmark er også nødt til at vente på, at der er en afklaring om, hvordan Danmark i givet fald vil kunne tilknytte sig den aftale, som eurolandene nu har lavet.

Dét, der har været regeringens ønske, det er at kunne følge processen så tæt som overhovedet muligt. Det signalerede jeg også i torsdags i Bruxelles, og jeg er ikke i tvivl om, at dét at være tæt på processen, det er den helt rigtige måde at varetage Danmarks interesser på.
Dét, vi er gået i gang med i regeringen, det er at analysere de juridiske, de politiske og de økonomiske konsekvenser af den her aftale, og selvfølgelig også hvordan det stiller Danmark. Og senere i dag går jeg til Udenrigspolitisk Nævn og til Europaudvalget og diskuterer aftalen med Nævnet. Og vi vil selvfølgelig også, når vi kommer lidt længere, skulle diskutere, hvordan det her stiller Danmark, og hvorvidt Danmark skal deltage eller ej. Og om hvorvidt Danmark skal deltage i noget eller i det hele. Så den diskussion mangler vi at tage. Den kan vi først tage meningsfyldt, når vi har en aftaletekst.

Jeg synes, der er to væsentlige principper at lægge til grund for det her. Og det vil også være principper, som vil have betydning for vores diskussion omkring, hvorvidt Danmark skal deltage eller ej, og hvorvidt man kan vurdere, om det er i dansk økonomisk og politisk interesse at deltage.

De to principper for det videre arbejde er følgende: For det første, så skal det danske euroforbehold respekteres. Det siger sig selv. Det står klokkeklart i regeringsgrundlaget, og det tror jeg egentlig alle er enig i. Og derfor vil dansk deltagelse i forhandlinger om udmøntning af aftalen og også eventuel deltagelse i den færdige aftale – vil kun kunne ske under fuld hensyntagen til det danske euroforbehold. Og det er også derfor, at jeg har svært ved at forestille mig, at det her skulle kunne føre til en folkeafstemning om sagen, fordi det hele jo er afgjort i euroforbeholdet. Det er det ene princip.

Det andet princip, det er, at regeringen jo ikke på nogen måde vil afvige fra vores ansvarlige økonomiske politik. Det er en politik, som bygger på forsigtighedsprincippet, på den faste kronekurs og også den budgetlov, som vi har beskrevet i regeringsgrundlaget, vi vil fremlægge. Det er de tre af elementerne i en ansvarlig økonomisk politik. Så det er de to principper.

Men jeg tror også, det er vigtigt at få sagt fuldstændig klart, at den aftale, der nu er indgået om mere disciplin om euroen, det sætter ganske enkelt en ny standard for finanspolitikken i Europa og disciplinen omkring finanspolitikken i Europa. Og uanset om Danmark tilslutter sig den aftale eller ej, så kommer den aftale, der er nu er indgået blandt eurolande også til at sætte betingelserne for den danske finanspolitik. Fordi vi kan ganske enkelt ikke leve med en situation, hvor omverdenen oplever, at der er større disciplin i eurolandenes økonomier – end den, der gælder for Danmark. Og det må være noget, vi tager meget, meget alvorligt, og som selvfølgelig også indgår i vores fremadrettede drøftelser af den her sag.

De seneste måneder har vist, at europæisk økonomi har brug for mere disciplin – ikke mindre disciplin. Og de seneste måneder har også vist, at vi har brug for ikke færre reformer, men flere reformer om europæisk økonomi. Og jeg kan også sige det klart og tydeligt: Det gælder også for Danmark.

Så langt indledning – nu er det tid til jeres spørgsmål.

Anja!

Spørger: Når du siger, at europagten, som den er skitseret, nu også kommer til at betyde, at EU selvfølgelig får betydning for vores finanspolitik fremover, er du så enig med Villy Søvndal, der siger, at det her, det må ikke komme til at gå ud over vores muligheder for at føre en finanspolitik. Eller betyder det her, at I vil ændre synet på dét, der er planlagt fra dansk side og jeres muligheder for senere hen at komme ind med for eksempel kickstartpakker?

Statsministeren: Den kickstart, vi nu har aftalt i finansloven med Enhedslisten, den gennemfører vi selvfølgelig. Og det er helt inden for EU-reglerne. Vi gør jo dét, som er ret smart, at vi både har en kickstart, men også lever op til de henstillinger, vi har fået fra EU. Og det er en god og sund økonomisk politik for Danmark her og nu. Men jeg vil sige generelt om muligheden for at have en kickstartspolitik eller føre en ekspansiv finanspolitik i forhold til den her europagtaftale, den ændrer jo ikke ved landenes mulighed for at føre den finanspolitik, de gerne vil. Nej, dét, der afgør, om man har mulighed for at gennemføre en kickstart, det er, om man har styr på sin økonomi i dagligdagen. Det er dét, der afgør, om man har råderum til en kickstart, hvis man kommer ud i problemer. Så det skal man gøre sig fuldstændig klart. Euroaftalen, det angiver en meget stram økonomisk politik. Det bliver vi også nødt til at følge, fordi der som sagt ikke kan være det her gab mellem en stram økonomisk politik i Europa og så Danmark. Og dét, der afgør, om man har råd til en kickstart, det er, om hvert enkelt land fører en ansvarlig økonomisk politik. Og det ændrer aftalen vel dybest set ikke på.

Spørger: Men dét, Villy Søvndal er bekymret for, det er, om vi får mulighed for for eksempel at føre vores egen kickstartpolitik – ikke bare her i 2012 og 2013, som det er vedtaget, men også fremover. Det samme siger din egen partifælle ... nu smækker jeg lige op her ... Information i dag, der siger Poul Nyrup Rasmussen, at han også er bange for, at man med den aftale, der bliver lagt op til nu, forhindrer mulighederne for at skabe vækst både i Europa, men også i de enkelte lande, der tilslutter sig pagten. Afskærer du dig ikke muligheden for, at vi kan lave vores egen vækstpolitik herhjemme, hvis du går ind og siger ja til den her pagt?

Statsministeren: Jeg er ked af at måtte sige det, men jeg synes, det er et falsk spørgsmål på den måde, at da vi er nødt til at føre en stram og disciplineret økonomisk politik omkring euroen, fordi det er dét, der skal til for at redde euroen. Det er ikke kun godt for eurolandene, det er også godt for Danmark. Hvad har det af betydning for Danmark? Ja, det har betydning for Danmark – uanset om vi er med i den aftale eller ej, så vil det også lægge nogle rammer for den danske økonomiske politik. Det skal man ikke være et sekund i tvivl om. Har vi mulighed for at føre kickstartspolitik. I år fører vi en kickstartspolitik fuldstændig inden for EU-rammerne. Har vi mulighed for fremover at føre kickstartspolitik. Det har vi, hvis vi fører en fornuftig økonomisk politik. Det afhænger ikke af EU, det afhænger af os selv. Så på den måde synes jeg, det er en diskussion, som er startet et lidt forkert sted, for muligheden for kickstart, den starter med os selv. Hvis vi selv fører ansvarlig økonomisk politik, så har man også bedre muligheder for at føre en ekspansiv finanspolitik i de tilfælde, hvor det måtte være nødvendigt.

Spørger: Så du er ikke enig med Poul Nyrup i det her?

Statsministeren: Jeg tror, vi diskuterer to forskellige ting. Jeg diskuterer, hvad er Danmarks muligheder med den her nye aftale. Og der skal man bare gøre sig fuldstændig klart, at uanset om vi er med eller ej, så lægger en ny disciplin for eurolandenes økonomier, den lægger også nogle nye rammer for dansk økonomi. Og det er ikke med eller ude, der afgør, om vi kan føre kickstartspolitik eller ej.
Lasse!

Spørger: Men det er jo især Merkel og Sarkozy, der har stået i spidsen for det her projekt – den her pagt. Er det ikke rigtigt, at det er en hovedsagelig borgerlig politik, der ligger bag det her. Og kan du forstå de røde herhjemme, for eksempel dem i SF’s bagland i går, som simpelthen synes, at det er for vidt at gå?

Statsministeren: Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det skulle være særligt borgerligt at føre en ansvarlig økonomisk politik. Og det viser vi jo også i Danmark nu. Vi har lavet et regeringsgrundlag, hvor vi har meget skrappe krav til vores økonomiske politik. Vi har introduceret et forsigtighedsprincip, som den tidligere regering i Danmark ikke havde. Vi vil gennemføre en budgetlov. Det havde den tidligere regering heller ikke. Så det er altså en stærk mærkesag for alle, håber jeg, uanset partifarve, at der skal føres en ansvarlig økonomisk politik. For hvad er det, der sker, hvis man ikke fører en ansvarlig økonomisk politik. Hvem er det, det går ud over. Jo, det er jo først og fremmest mennesker, som ikke kan klare sig uden et stærkt samfund. Mennesker som af en eller anden grund falder igennem vores sikkerhedsnet. Det er dem, det går ud over, hvis vi ikke har styr på økonomien, og derfor vil jeg betegne det i hvert fald som regeringens mærkesag og også Socialdemokraternes mærkesag, at der bliver ført en gennemansvarlig økonomisk politik. Og dét, man gør i Europa lige her og nu, det er jo netop, at man sætter nogle nye standarder for, hvad landene skal leve op til, for at skabe et nyt fundament for en ny vækst og beskæftigelse i Europa.

Lasse igen!

Spørger: Marianne Jelved, gruppeformand i Det Radikale, var ude at kritisere Villy Søvndal her i weekenden, fordi han fik sagt noget, hun ikke synes var passende. Han fik i hvert fald sagt noget for tidligt ifølge hende. Hvad synes du om den kritik, hun kom med, at han simpelthen var for upræcis, og det var mere eller mindre utidigt, det han fik sagt.

Statsministeren: Der er mange holdninger, jeg står her i dag for at fortælle jer, hvad regeringens holdning er, og den er, som jeg lige har beskrevet den her.

Jesper!

Spørger: Der er mange socialdemokratiske stemmer rundt omkring i Europa og også herhjemme – Poul Nyrup Rasmussen er nævnt, Mogens Lykketoft har også ytret sig – som mener, at der simpelthen mangler et ben i den her økonomiske politik. Der mangler noget, som også kan fremme vækst og beskæftigelse. Er du enig i den kritik? Og vil du gøre noget i givet fald for at fremme det?

Statsministeren: Jeg er helt enig i, at dét, Europa har brug for nu, det er konsolidering, tryghed om euroen, og så oven i det ny vækst og gerne grøn vækst. Og det bliver også noget af det, Danmark vil kæmpe for med formandskabet. For det er muligt både at kæmpe for et trygt Europa, et konsolideret Europa og et dynamisk Europa, hvor vi får ny vækst. Det bliver ikke ved ny ekspansiv finanspolitik, det er der meget begrænset rum for i Europa, som tingene står. Men der er også andre muligheder for at skabe vækst, blandt andet ved det flerårige økonomiske program, vi skal i gang med at forhandle – og også i form af, at vi får det indre marked til at fungere bedre. Så der er vækstmuligheder. Og det er blandt andet noget af det, vi vil kæmpe for i det danske formandskab.

Spørger: Er du enig i, at pagten mangler fokus på vækst og beskæftigelse?

Statsministeren: Pagten handler udelukkende om at beskytte euroen. Det handler om, at vi har så stærk disciplin om euroen, så vi genskaber tilliden til euroen. Pagten handler også om, at vi har et sikkerhedsnet om euroen. Og man kan lige så godt sige det klart og tydeligt – hvis vi igen skal skabe beskæftigelsesmuligheder – særligt for den ungdom, som i øjeblikket har meget lidt perspektiv i hele Europa, så bliver vi nødt til først og fremmest at få styr på euroen. Hvis vi ikke får styr på euroen, hvis den af en eller anden grund fuldstændig mister ... folk mister tilliden til euroen, så kan vi ikke redde eller give perspektiv for den europæiske ungdom. Så dét at skabe vækst og beskæftigelse, det starter først og fremmest med, at vi får skabt ro og stabilitet om euroen, og det blev der taget nogle rigtige fornuftige skridt til torsdag og fredag i Bruxelles.
Mads!

Spørger: Tilbage til de her to principper, du skitserede. Du siger, at ... altså princip nr. 1, det er, at Danmark kan kun deltage under fuld hensyntagen til euroforbeholdet. Hvad betyder det mere end det ... altså udover, at det er ret indlysende, at vi ikke skal have euroen mellem hænderne?

Statsministeren: Jamen, det betyder, vi har et forbehold for at deltage i euroen, også nogle af de mekanismer, som ligger omkring euroen, og det har vi forbehold for, og det vil vi selvfølgelig respektere.

Spørger: Men når du så i princip 2 siger det her med, at det bygger stadigvæk på forsigtighedsprincip, budgetlov, fastkurspolitik og så videre. Hvad er der tilbage i princip 1 – andet end at vi ikke skal have den fysiske mønt?

Statsministeren: Jamen, der er ting tilbage omkring euroen, som vi ikke deltager i, fordi vi ikke er euromedlemsland. Men jeg tror ikke, der er nogen i kongeriget, der stiller spørgsmålstegn ved, om vi skal have fastskurspolitik, hvorvidt vi skal bruge forsigtighedsprincippet. Det er godt nok noget, vi har opfundet, men jeg tror, der er mange partier, som synes, det er en god ide. Og så vil vi også fremlægge forslag til en budgetlov, det har vi skrevet i vores regeringsgrundlag, som også vil styrke disciplinen omkring vores økonomi. Så de to ting, de er egentlig lidt adskilte, men de er vigtige at få sagt i samme åndedrag, fordi de er to principper, som vi vil arbejde videre efter.

Spørger: Men for dem, som er bekymrede for, at man afgiver – altså det sidste, vi måtte have tilbage af økonomisk råderum herhjemme, når du så også siger, at der ikke er plads til at føre ekspansiv finanspolitik i den nuværende situation. Vil de så ikke bare sige – jamen, så er det første princip jo dybest set ligegyldigt?

Statsministeren: Jeg tror, dét, der er vigtigt, det er, at vi har respekt omkring forbeholdet, og det har vi. Men jeg tror, ligeså mange vil lægge vægt på, at vi også har ansvarlighed om dansk økonomi. Og nogle af elementerne i ansvarlighed om dansk økonomi, det er vores budgetlov, vores forsigtighedsprincip og vores fastkurspolitik. Og det kan man være helt sikker på, at vi fastholder. Og det er egentlig også mit indtryk, at der er rigtig mange af Folketingets partier, som synes, at det er en god ide.

Ja, Kjeld!

Spørger: Du mener ikke, der bliver tale om en folkeafstemning, fordi I vil respektere forbeholdene, men der er jo andet end euroen, set som mønt, der taler, når vi snakker om forbeholdene og over for dansk ... afgivelse af suverænitet. Kan der ikke blive tale om det i nogle af alle de punkter der? Afgivelse af suverænitet?

Statsministeren: Som vi vurderer sagen, så vil vi ikke komme i uoverensstemmelse med paragraf 20 og afgivelse af suverænitet. Så vi ser ikke for os, at der bliver tale om en folkeafstemning.

Spørger: Er der andet tilbage i euroforbeholdet så, end vores mønt, der hedder kroner og ikke euro?

Statsministeren: Jeg mener, der er flere elementer tilbage, og det tror jeg også vil fremgå af den diskussion, vi kommer til at have. Og jeg synes, det er vigtigst lige nu, at vi siger, nu afventer vi den juridiske tekst. Men dét, som vi gør fuldstændig klart over for hinanden, og som jeg agter at gøre klart over for Folketinget senere i dag, det er, at vi har respekt for vores forbehold. Det tror jeg, der er rigtig mange, der lægger vægt på, og det har regeringen.

Spørger: Hvorfor skal vi så bidrage med 40 milliarder kroner, hvis ikke vi skal have euroen?

Statsministeren: Nu spøger du om noget andet. For det er rigtig nok, at vi låner IMF nogle penge, som de har mulighed for at låne til andre lande, hvis der skulle være behov for det. Det er også vores måde at vise solidaritet. Det er så ikke teknisk set statskassen, der låner, det er Nationalbanken, der låner IMF de penge. Og der skal man være helt fuldstændig klar på, at Danmark har aldrig mistet en krone på at låne penge til IMF. Det er en god ide, der bliver sat stor pris på, at vi også er med til at bidrage til løsningen af de her problemer, og derfor har vi nikket til at Nationalbanken kunne give det her lån.

Ja!

Spørger: Så vil jeg sige ... og så nu til noget helt andet. Et todelt spørgsmål om den hjemlige diskussion omkring spindoktorer, hvor Ekstra Bladet i dag har afsløret Jacob Winther som kilden til lækken af, at Danmark skulle sende jægersoldater til Irak. Jeg vil gerne spørge om to ting. Din umiddelbare kommentar til, at der synes at tegne sig en kultur i et tidligere regeringsparti Venstre om deres benyttelse af spindoktorer. Og to – lidt mere teknisk om mediernes ret til at beskytte kilder er drevet for vidt. Om medier i højere grad skal tvinges til at udlevere deres kilder ved domstolene.

Statsministeren: Som jeg forstår den første sag, du stiller spørgsmål til, så kører der nu en politiundersøgelse af den sag igen. Og derfor vil jeg ikke blande mig i sagen. Det er jo rigtigt, at hele diskussionen om de særlige rådgivere og de såkaldte spindoktorer er opstået, fordi der har været mistanke om uregelmæssigheder i forhold til den tidligere regerings spindoktorer. Og det bliver jo så undersøgt på forskellig vis i undersøgelseskommission og politiundersøgelser. Det må vi jo så afvente svaret på. Hvis du spørger mig sådan generelt, om der er en dårlig kultur, så vil jeg sige – i forhold til de særlige rådgivere den nuværende regering har ansat, så synes jeg, der er en god kultur, og at vi arbejder fuldstændig efter regler, som i øvrigt er gode nok. Altså reglerne er gode nok. Dét, der kan være problemet, det er, hvis reglerne bliver overtrådt, så er der selvfølgelig et problem, hvis man ikke opfører sig korrekt i forhold til reglerne. Så det er det første, jeg vil sige.

I forhold til kildebeskyttelse, det sagde jeg også sidste gang, vi var sammen, at jeg synes egentlig, det er en diskussion, som jeg ikke behøver at have nogen holdning til. Det er jo en diskussion, man kan have blandt pressen, om der er for meget eller for lidt kildebeskyttelse.

Ja, så er der mange. Ja, Dorthe!

Spørger: Tilbage til europagten. Er dét, du siger, at uanset om vi går med i eurolandenes aftale eller ej, så vil det, at de forpligter sig til ikke at have et større underskud end de her 0,5 %, betyde, at vi bliver nødt til at gøre det samme?

Statsministeren: Jeg siger i hvert fald, at der kan ikke være et stort spænd mellem den disciplin, som hersker blandt eurolandene – og den, de har pålagt sig selv i deres økonomi – og den, vi har i Danmark. Det kan dansk økonomi ikke tåle i længden. Der vil komme for stor usikkerhed om dansk økonomisk politik. Og det bliver vi nødt til at gøre os klart. Og det er uafhængigt af, om Danmark er med eller ej. Det er også bare for at forstå, at der er nogle af de her ting, som eksisterer uafhængigt af, om Danmark er med eller ej.

Spørger: Vil det så sige, at de grænser, som den her nye euroaftale eventuelt måtte lægge på landenes mulighed for at gennemføre kickstart og sådan noget, de grænser ville også gælde for os, uanset om vi er med i den aftale eller ej?

Statsministeren: Igen vil jeg sige, at det er landene selv, som lægger begrænsningerne eller mulighederne for at gennemføre en ekspansiv finanspolitik. Hvis man i gode tider fører en fornuftig økonomisk politik, så har man i dårlige tider mulighed for at føre en ekspansiv finanspolitik. Så det har ikke noget med EU at gøre. Det har noget med landenes egen økonomiske formåen at gøre – villighed til at tage svære beslutninger at gøre, om man har mulighed for at gennemføre kickstart eller ej.

Ja!

Spørger: Jeg vil godt spørge omkring skattesagen. Det fremgår af de papirer, notater, der har været fremme, at man har interesseret sig meget for, hvornår du er blevet gift, og hvor mange børn du har, og hvornår du har købt bolig og solgt bolig. Og det fremgår i det hele taget, at dine politiske modstandere har brugt tusindvis af kroner på advokater og revisorer på at udvikle et projekt, der kunne svække dig og din alliance, således at dine muligheder for i en offentlig debat at begå dig er forringet og dermed give mulighed for at blive statsminister. Har du en kommentar til, at vi åbenbart er kommet så langt i det, man kalder professionalisering af dansk politik, at man bruger sådanne metoder for at underminere en politisk modstander. Er det dansk folkestyre i 2011?

Statsministeren: Nej, jeg har ikke nogen kommentarer til det. Det er rigtigt, at jeg har to børn og blev gift den 6. april 1996 med Stephen Kinnock. Det vil jeg godt bekræfte, men jeg har ikke yderligere kommentarer til det.

Spørger: Så har jeg et spørgsmål ... nå, fik jeg ikke to spørgsmål?

Statsministeren: Ja, du kan godt få et spørgsmål!

Spørger: Fordi her i weekenden har det været fremme, at Politikens chefredaktør Bo Lidegaard, som jo har stor træning i at bedømme værdien af forskellige kilder, blandt andet gennem hans bøger om Henrik Kauffmann og Jens Otto Krag – han har været fremme med, at han tvivler meget på, hvem der er B.T.’s ... dagbladet B.T.’s kilder omkring den her skattesag. Og han snakker om Venstres maskineri. Og jeg må forstå Bo Lidegaard sådan, at det her, det er et Venstre-projekt, og at det er blevet placeret i dagbladet B.T. Har du en kommentar til sådan noget – også i kraft af, at din modstander Lars Løkke Rasmussen har sagt, at det var ansvarspådragende, hvis ikke man internt i Venstre diskuterede dine skatteforhold. Har du en kommentar til det?

Statsministeren: Nej, jeg har ikke yderligere kommentarer. Der kører i øjeblikket en politisag, og der kører en undersøgelseskommission om de her to spørgsmål. Og jeg tror, at det ville være klogt af os alle sammen at regne med, at hver en sten bliver vendt i denne her sag.

Ja! Der!

Spørger: Lige tilbage til europagten. Du har flere gange nævnt, at ... og åbnet for, at vi kan enten helt eller delvist tilslutte os pagten. Kan du prøve at sætte ord på, hvad det er, du er mest skeptisk over for ved pagten, som ligger nu. Også i forhold til forbeholdet?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi nu overlader til juristerne at få skrevet den aftaletekst, som vi blev enige om torsdag nat, om til en juridisk tekst. Og derefter tager vi en grundig diskussion om, hvad det har af politiske og økonomiske konsekvenser for Danmark. Og hvad der kan være fordele og ulemper ved, at Danmark tilslutter sig helt eller delvist. Jeg tror ikke, det giver mening at pille nogle enkelte elementer ud nu, når vi ikke er sikre på, hvordan det bliver oversat til juridisk tekst. Vi har et meget bedre fundament for diskussionen, hvis vi venter, til vi har den juridiske tekst. Så det vil vi gøre nu. Og vi har egentlig en privilegeret ... eller en god position – vi kan vente på, at teksten nu bliver skrevet ud. Vi kan tage en grundig snak om det i Folketinget. Og så har Danmark mulighed for selv at vælge til. Vi er jo sådan set blevet inviteret med. De andre lande vil gerne have os med, og så får vi mulighed for at vælge til. Hvordan det foregår, hvordan man får mulighed for at vælge til – det ved vi ikke endnu, det skal vi alt sammen afklare i løbet af de kommende par måneder. Og så får vi muligheden for at tage endelig stilling. Og det er en god position for Danmark at være i.

Spørger: Så siger du, at det mest synlige scenarium faktisk er en form for tilvalgsaftale – altså også set i lyset af Søvndals bemærkninger de sidste dage?

Statsministeren: Jeg tror, det er vigtigt, at vi venter på den endelige tekst og så derefter tager stilling til, hvad der er i Danmarks interesse. Det eneste, jeg interesserer mig for i den her sag, det er, hvad er i Danmarks interesse. Og det bliver vi nødt til at diskutere med hinanden i Folketinget. Jeg tror, det giver mest mening at vente til, vi har den egentlige juridiske tekst, for derefter at tage stilling til, hvordan kan man være med, hvis man vil være med – og i givet fald, hvad er i Danmarks interesse. Det er de spørgsmål, vi skal stille os selv. Og derfor bliver det heller ikke sådan, så vi i dag i Europaudvalget og Nævnet skal konkludere noget som helst. Vi diskuterer dét, der er sket i sidste uge, og så fortæller jeg selvfølgelig også, hvordan det arbejde, der er tilrettelagt nu, vil foregå.

Et aller-allersidste spørgsmål!

Ja, det er dig dernede!

Spørger: Good morning Prime Minister. My name is ... I am from Polish National Television. May I ask you two questions in English about the priorities of the Danish, EU Presidency. What is the main goal for you for the next 6 months? Now Poland has the EU Presidency and we will be together in the trojka for the next 6 months as well. What is your view of the Polish EU Presidency and do you want to continue a Polish policy in the next 6 months? Thank you very much!

Statsministeren: Thank you very much. I will focus on the second question because we are presenting our Presidency program later and of course after the Poles have finished their Presidency. So I want to complement the Polish Presidency. They have done a tremendous job. They had an election in the middle of their Presidency but I think that no one is in doubt that they worked really hard and they had actually had the opportunity to push certain of the issues that we are all interested in. One of the issues that they have discussed is the multiannual financial framework and they have made sufficient progress in that area and we are very delighted to take over. We have worked very well with the Polish Presidency and we will continue to work very well with the Polish Presidency.

Tak skal I have alle sammen.”