Pressemøde den 13. juni 2017

Det talte ord gælder
Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet her i Spejlsalen, hvor skatteministeren og jeg gerne vil præsentere nyorganiseringen af det danske skattevæsen fra 1 til 7. Og det vil vi gerne, fordi en af de vigtigste værdier i Danmark, som vores samfund i virkeligheden står på, det er jo den tillid, vi har til hinanden og til vores offentlige institutioner. Det er en tillid, som det har taget generationer at bygge op, og som er årsagen til, at vi danskere vi er relativt tilfredse, også selvom vi lever i et land, hvor vi betaler meget i skat. Men det er også en tillid, man skal være varsom med ikke at sætte over styr – fordi, hvor det kan tage generationer at bygge den op, så kan den falde fra hinanden på meget kort tid. Og hvis der kommer revner i tilliden – tilliden mellem borger og samfund og samfundets myndigheder og institutioner, så smuldrer det fundament, som Danmark hviler på. Og det er jo ulykkeligvis dét, der er sket i relation til skat, fordi der gennem længere tid har været massive problemer i Skat. Milliardudbetalinger til udenlandske svindlere, kuldsejlede it-projekter – ejendomsvurderinger, som har ramt skævt, og som har betydet, at folk i en årrække har betalt for meget i ejendomsskat i nogle tilfælde – for bare at nævne nogle af de vigtigste eksempler på tillidsbrudbruddet. Og det er situationer som, for nu at sige det ligeud, ikke hører til i Danmark. Når man står med så store problemer, som vi gør her, så er den vigtigste opgave, man kan tage på sig, det er jo at løse problemerne. Og det at løse problemerne, det inkluderer naturligvis også at lære af fortiden. Det er også derfor, regeringen er i gang med, i dialog med Folketingets politiske partier, at forberede den undersøgelseskommission, som skal nedsættes. Det er vigtigt. Men det vigtigste er dog at se frem – at løse problemerne. Vi skal løse problemerne. Vi skal have genskabt tilliden til skattevæsenet. Det er den helt afgørende opgave.

Danskernes tålmodighed med skat har været sat på en hård prøve. Tålmodigheden er brugt op. Og derfor har regeringen besluttet at nedlægge Skat i den form, vi kender det og i stedet bygge et nyt skattevæsen op. Vi er allerede i gang med en massiv oprydning. Vi laver nu nye og mere præcise ejendomsvurderinger. Vi har aftalt et historisk investeringsløft i et styrket skattevæsen – næsten 7 milliarder kroner. Vi vil ansætte omkring 1.000 ekstra medarbejdere. Så, hvor der før blev skåret ned, har vi, som den første regering i mange år, rustet op. Den oprustning, de nye store ressourcer, dem kunne man jo vælge at lægge oven i det Skat, vi kender i dag og lappe på det system, som ikke fungerer. Men det mener vi i regeringen ikke vil være klogt, dertil er problemerne for massive. Vi er nødt til at foretage nogle helt grundlæggende og langt mere drastiske forandringer. Derfor vil Skat ophøre med at eksistere fra den 1. juli 2018, for i stedet at blive erstattet af 7 specialiserede styrelser. Vi skal gøre op med en stor uoverskuelig organisation, hvor ansvaret bliver tabt og svigtet. Derfor vil regeringen etablere 7 nye stærke styrelser med hvert deres eget helt klare ansvarsområde. Vi skal trække på viden og kræfter fra hele Danmark. Derfor tager vi nu et opgør med den tidligere regerings beslutning om at centralisere skattevæsenet og lukke ned, for i stedet at placere nye styrelser rundt i landet. Vi skal give medarbejderne, de mange gode medarbejdere, der har knoklet for at holde sammen på tingene under svære betingelser, ordentlige rammer for at udføre deres arbejde, og det er derfor regeringen nu påtager sig ansvaret for en gennemgribende forandring og en gennemgribende styrkelse af skattevæsenet.

Nok er nok. Vi skal have genoprettet danskernes tillid til skattevæsenet. Den tillid, som er selve fundamentet under vores velfærdssamfund. Og det er dét, vi lægger op til med denne her nyorganisering af skattevæsenet, som skatteministeren nu nærmere vil redegøre for.

Værsgo!

Skatteminister Karsten Lauritzen: Tak skal du have statsminister.

Som statsministeren var inde på, så bør man som skatteborger i Danmark kunne forvente, at skattevæsenet fungerer – at opgaverne, de løses hurtigt, men selvfølgelig også effektivt. Og at dem, der betaler deres skat, de behandles ordentlig, mens svindlere og svindel stoppes. At vi har nogle it-systemer, der virker. For at sige det lidt mere enkelt – at der er styr på tingene. Og det er, for at være ærlig, nogle forventninger, som Skat på en række områder ikke har levet på til i de seneste år. Det er der nogle årsager til. Skat er blevet for stor og for kompleks. Der har tydeligvis manglet overblik over opgaverne. Og kravene om effektiviseringer har været hårde. Og det er også uklart, hvem der har haft ansvaret for hvad. Og det har givet mange og også alvorlige problemer.

Tilbage i efteråret 15 – altså for næsten 2 år siden, der præsenterede jeg en kriseplan med fokus på de 3 største enkeltstående problemer, dem var statsministeren også inde på, den kuldsejlede inddrivelse, de forkerte ejendomsvurderinger og udbyttetyveriet for milliarder. Og siden dengang, der har vi knoklet med at rydde op, og det går også fremad.

Sidste år, der blev et bredt flertal i Folketinget enige om et nyt ejendomsvurderingssystem – det skal give danskerne mere rigtige vurderinger af deres boliger.

I sidste uge, der aftalte et samlet enigt Folketing en ubehagelig, men desværre også nødvendig oprydning efter EFI-skandalen. Og vi er godt i gang med at få gældsindrivelsen tilbage på sporet.

Og så er der så udbytteskandalen. Ja så snart svindlen blev opdaget, men så suspenderede vi ordningen og tidoblede indsatsen på området. Og nu vælger regeringen altså helt at fjerne muligheden for refusion af udbytteskat, så et lignende tyveri aldrig nogensinde kan forekomme igen. Og det er jo selvfølgelig naturligt, at skatteskandaler nemmere rydder forsider end fremskridt i skattevæsenet. Men der er fremgang. Og det er vigtigt at huske på. Men det ændrer ikke ved, at tilliden til Skat er ramt, og den er ramt hårdt. Og derfor har det også været, og det er – og vil være, en hovedprioritet for regeringen og for mig som skatteminister at få genoprettet og få ryddet op. Og derfor har vi valgt at investere massivt i skattevæsenet. Vi har afsat 7 milliarder til at få vores skattevæsen tilbage på køl. Det er penge til flere medarbejdere. Det er penge til it, der virker, og vi vil også løbende prioritere de ressourcer, der skal til, for at have et velfungerende skattevæsen.

Men som statsministeren nævnte, så er det altså et skattevæsen uden Skat.

Om godt et år, så ophører organisationen Skat med at eksistere, og vi har kaldt planen fra 1 til 7, og i stedet for Skat kommer der nemlig 7 stærke fagstyrelser under mantraet én styrelse – én opgave. Og det betyder, at medarbejdere og ledelse skal fokusere kræfterne på driften og på kerneopgaven. Og det betyder, at det bliver tydeligt – ja, jeg vil sige klokkeklart – hvem det er, der har ansvaret for hvad, særligt på ledelsesplan.

Og her er de så de nye styrelser:

Vi har en Gældsstyrelse, der skal sikre, at borgere og virksomheder betaler deres gæld til det offentlig.

En Vurderingsstyrelse, der skal sørge for, at danskerne får mere rigtige ejendomsvurderinger, det skylder vi dem.

En Toldstyrelse, der skal sikre korrekt afregning af told og i øvrigt koordinere toldkontrollen langs vores grænser.

En Motorstyrelse, der skal sikre, at der bliver betalt korrekte bilafgifter, og at leasingområdet, som der er jo lidt politisk diskussion omkring, at der er kontrollen god og effektiv.

Og så en Skattestyrelse, der skal sikre, at borgere og virksomheder betaler dét, de skal i skatter og afgifter og moms.

Og da der jo er forskel på en almindelig skatteborger og et stort multinationalt selskab, så har vi også valgt at dele skattestyrelsen op i tre fagområder: Nemlig person, erhverv og selskaber.

Det var så de 5 fagstyrelser, derudover så kommer der 2 tværgående – en Udviklings- og Forenklingsstyrelse, der skal sørge for, at skattevæsenet i fremtiden får it, der virker, bl.a. ved at udskifte og forenkle forældede it-systemer, og dem er der desværre alt for mange af i skattevæsenet – en meget stor opgave for de kommende år.

En Administrations- og servicestyrelse, der skal sørge for at hjælpe med de praktiske og de administrative opgaver på tværs af skattevæsenet – og også sørge for, de bliver løftet effektivt.

Det var organiseringen. Så er der jo dét, som også optager mange – nemlig lokaliseringen, hvor vi skal have en skatteforvaltning, der er til stede i hele Danmark. Og det er en mærkesag for regeringen at skabe bedre balance i Danmark mellem land og by, mellem hovedstaden og resten af landet. Og derfor har vi altså valgt at placere hovedparten af de nye styrelser, og dermed også mange nye arbejdspladser, uden for København – i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Og som man kan se, så opretter vi altså i alt 1.500 stillinger uden for København med de planer, vi lægger frem her i dag. Og det bliver byer som Middelfart, Aarhus, Herning, Aalborg og Roskilde, der bliver hovedkvarter for de nye styrelser, og det har jo en stor betydning for de lokalområder, at staten er stærkt til stede og skattevæsenet er til stede. Det understøtter væksten og fremdriften i de pågældende byer.

Nå, når vi har rullet planen ud, og den er gennemført, så vil skattevæsenet være til stede i 26 byer fordelt over hele landet, og blandt dem er der 4 byer, der, på grund af den tidligere SR-regerings plan for 2014, enten er lukket eller stod til at lukke. Det er Haderslev, Svendborg, Køge og Randers, og dem har regeringen valgt at sige, de skal ikke lukke, de skal reddes og bestå, så skattevæsenet kan være mere decentral end det ellers ville have været.

Ja, vi sår nu frøene til et nyt skattevæsen, og det skal have næring fra hele landet og ikke kun fra hovedstaden af.

Men som der også er nogen, der sådan har nævnt i den debat, der har været i formiddags, så løser en ny organisering jo ikke det hele. Det handler også om at have flere medarbejdere, og at medarbejderne hele tiden har den faglige viden, der skal til. Og der vil jeg godt sige, vi får brug for kontrolmedarbejdere, eksperter i regnskab og revision, it-specialister, klassiske sagsbehandlere, HK’ere og mange flere, fordi rigtig mange skal nyansættes i skattevæsenet i de kommende år – faktisk omkring 3.300 – både, fordi der er brug for flere ansatte – men altså også, fordi at rigtig mange erfarne og dygtige skattemedarbejdere går på pension. Og det bliver alene dét, de 3.300 – en historisk stor rekruttering i den offentlige sektor.

Men vi styrker også skattekontrollen. Og i dag, der oplever vi, at pengene flyder over landegrænserne, svindlere tager nye metoder i brug. Og vi kan aldrig helt gardere os for, at der kan svindles, men vi skal forsøge at gøre alt, hvad vi kan. Og derfor har vi valgt at integrere skattekontrollen i alle dele, alle ledeopgaver ... af de nye styrelser, lige fra kontrol af de tal, der indberettes og udbetalinger til kontrolbesøg rundt om i landet. Og som noget nyt, så opretter vi et særligt område til bekæmpelse af skatteunddragelse og egentlig skattekriminalitet.

Hvis jeg som skatteminister kunne få et ønske opfyldt, så ville det være, at dét, vi fremlægger her i dag, er løsningen, der fjerner alle skattevæsenets problemer i morgen. Og at vi aldrig mere skulle høre om bøvl og besvær i vores skattevæsen. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. Og selvom byggestenene er på plads, så skal der altså knokles, før det nye skattevæsen er indflytningsklart. Man støber ikke sådan lige fundamentet til finansieringen af vores velfærdssamfund natten over. Det tager noget tid. Og jeg vil også være ærlig og sige, at det er en proces, hvor der vil blive begået fejl. Og hvis der er problemer, så skal de naturligvis afdækkes fuldt ud. Men i al stilfærdighed, så vil jeg også godt opfordre til, at enhver fejl, der bliver begået, ikke bliver gjort til en skandale. Fordi så får vi voldsomt svært ved at få rejst det velfungerende skattevæsen, vi alle sammen ønsker.

De nye styrelser tager over den 1. juli næste år. Vi skynder ikke noget igennem, men vi sørger for, at butikken – den kan køre undervejs, og at danskerne hele tiden har et skattevæsen at gå til. De tusinde milliarder, danskerne betaler i skat, de skal ind, også selvom vi laver om på organiseringen af skattevæsenet og ansætter flere medarbejdere.

I dag, der tager vi så et stort skridt mod at genskabe et skattevæsen, der er blandt verdens bedste. Og vi skaber rammerne for, at rigtig mange dygtige medarbejdere – både dem, der er ansat nu og de mange tusinder, der vil blive ansat i de kommende år – de kan løse opgaverne på bedst mulige vis, og vel og mærket med den kvalitet, som danskerne med rette kan forvente i et land, hvor vi betaler så meget i skat, som vi gør i Danmark.

Jeg tror personligt, efter at have været skatteminister i to år, på, at vejen til at genvinde danskernes tillid til skattevæsenet, det er at vise, at skattevæsenet virker.
Og det er dét, regeringen agter at gøre.

Det var ordene og præsentationen – nu er der så mulighed for spørgsmål.

Statsministeren: Tak skal du have – ja, der er åbent for spørgsmål nu. DR først.

Spørger: Det tog så omkring 12 år for jer at erkende, at det eksperiment, I satte i gang under den regering, du tidligere var medlem af Lars Løkke Rasmussen, det fungerede overhovedet ikke. Men hvor er devisen i at tage noget, som var et enkelt system og bryde det op i 7 nye styrelser, et kæmpe bureaukrati, ser det ud til det her, det bliver. Det ser mere uoverskueligt ud i mine øjne?

Statsministeren: Må jeg ikke først lige anholde, at der skulle være foretaget et eksperiment eller truffet nogle historisk forkerte beslutninger. Det var en klog beslutning, der blev truffet tilbage i starten af det her årtusinde, hvor man samlede skattevæsenet på statens hænder, fremfor den situation, der var, hvor det sådan set lå forskellige steder, og også var præget af vilkårlighed. Altså en ejendomsvurdering, man fik i én kommune, den kunne falde anderledes ud end dén, man fik i en anden kommune. Den hårdhed, hvormed pantefogeden gik til én i én kommune, kunne være anderledes end dét, man oplevede i en anden kommune. Så tanken om, beslutningen om at samle skat i alle dimensioner hos staten, det er på alle måder en rigtig beslutning. Og så kommer der så i øvrigt jo en kommission, der skal se på, hvordan er den beslutning så implementeret. Nu står vi, hvor vi står, og vi står med en stribe skandaler. Vi står også med mange successer, som er blegnet i skandalerne, fx det forhold, at vi som borgere i det her samfund har altså måske det mest digitaliserede skattevæsen i verden. Altså en meget, meget nem mulighed for at selvangive og rette vores forskudsregistreringer og korrigere vores selvangivelser på en helt fantastisk brugervenlig måde, som misundes os alle steder, hvor man kommer i verden, men jo også med nogle åbenlyse udfordringer, og det er dét, vi rydder op i. Og jeg køber ikke det synspunkt, at det her, det skulle være et kæmpe bureaukrati, men det kan skatteministeren lige uddybe.

Skatteminister Karsten Lauritzen: Det er det jo ikke. Det er jo netop for at få klar ledelse og få et skattevæsen, hvor man har fokus på – i stedet for at have fokus på en lang række opgaver, så har man fokus på én opgave i én styrelse. Det skal ikke skabe mere bureaukrati, det kommer til at skabe mindre bureaukrati. Det vil også gøre, at dét, der er situationen i dag, hvor nogle områder på Skat er fordelt på helt op til 26 forskellige fysiske lokationer, så er det svært for en ledelse at være ledelse, det er også svært for en medarbejder at gå til ledelsen, hvis der er problemer. Nu samler vi tingene i større omfang, samtidig med at det stadigvæk er spredt ud over hele landet, altså det samlede skattevæsen, og det vil skabe en bedre situation for ledelsen og for medarbejderne. Og det vil skabe en bedre betjening af borgerne.

Spørger: Lige fra en situation hvor I havde, så vidt jeg husker omkring 12.000 medarbejdere, da I startede den her øvelse i første omgang, sådan i hurtig sammentælling når jeg sidder og kigger i de papirer, vi fik her lige før, det her gik i gang, så tror jeg, vi kan komme op på 7.500 med dét, der er planlagt nu. Er det virkeligt nok til at rette op i de problemer, der er?

Skatteminister Karsten Lauritzen: Jamen, det er dét, vi vurderer, der er behov for på nuværende tidspunkt. Men vi siger også helt ærligt, at vi vil kigge på, hvad skal der til, for at få et velfungerende skattevæsen. Og derfor er det jo noget, regeringen kigger på ved den kommende finanslov, og så må man jo se på – er de rammer, der er sat af, gode nok. Altså jeg vil ikke nævne et tal og sige, hvis man ansætter x antal kontrolmedarbejdere, så løser man alle skattevæsenets problemer, så kan ingen svindle. Det, synes jeg, ville være usagligt – også en smule useriøst i forhold til den diskussion, som skattevæsenet står i. Vi siger meget klart 7 milliarder. Den største prioritet på finansloven sidste år var den her saltvandsindsprøjtning til skattevæsenet. Og hvis der er behov for, at det ikke rækker, så kigger vi naturligvis konstruktivt på det. Men man skal bare finde pengene et sted, men det er der også muligheder for.

Statsministeren: TV2!

Spørger: Nu har vi jo tidligere set, at når skattevæsenet er blevet omstruktureret – og dét, at man har flyttet medarbejdere, så har det ført til et tab af viden. Hvordan vil I denne her gang sikre jer, at det samme ikke sker.
Og nr. 2 – har I på forhånd gjort jer nogen tanker om, hvor skal alle de her medarbejdere, som så skal ansættes ude i landet, rekrutteres fra?

Statsministeren: Skatteministeren!

Skatteminister Karsten Lauritzen: Jamen, det er jo én af altså rekrutteringsopgaverne er én af grundene til eller et godt argument for også at decentralisere skattevæsenet mere, fordi så har man mulighed for at trække på større grupper af arbejdskraft. Og i hovedstadsområdet der er der jo nogle flaskehalse også, som rammer skattevæsenet. De flaskehalse er mindre rundt omkring i landet. Men det kommer da til at være en meget stor opgave denne her rekrutteringsopgave. Men dét, man glemmer, er – og der kommer da også der er en risiko for et videnstab. Men dét, man glemmer, er det videnstab ville jo være kommet under alle omstændigheder, fordi vi jo altså har op mod 2.000 skattemedarbejdere, der går på pension, og fordi hver tredje medarbejder i det Skat, vi kender i dag er over 55 år. Så det et videnstab, der ville komme. Det, vi gør nu, er at udvise rettidig omhu, lave en omorganisering og komme med en saltvandsindsprøjtning på 7 milliarder, der skal bruges frem mod 2021, der gør, at den øvelse med at skifte medarbejder ud kan vi lave løbende, og forhåbentlig kan vi også lave den uden, at skal flytte rundt på alt for mange medarbejdere.

Statsministeren: Ja, værsgo!

Spørger: Har I nogle målsætninger for eller en plan for, hvad I vil acceptere af et evt. lavere, hvad hedder det, serviceniveau i de her derude og sige, det tager et år at omstrukturere og så et år for at få det til at virke derude og så efter to år, hvor man kan forestille sig, der er lidt kaos rundt omkring. Hvad vil I acceptere i forhold til forringet serviceniveau?

Skatteministeren: Altså det her, det er jo ikke ... Skat lukker pr. 1. juli 2018, men stille og roligt vil de her styrelser åbne op. Jeg tror inddrivelsesstyrelsen vel er én af dem, der har mest fart på, fordi det er en politisk prioritet, fordi vi har lavet en aftale om at få ryddet op efter EFI-skandalen. Så den åbner måske hurtigt. Og der er man godt i gang med at rekruttere medarbejdere. Oprindeligt går man fra, jeg tror, der var 900, da jeg trådte ind i Skatteministeriet, vi ender med at være 1.500. Det er en øvelse, der sker over nogle år. De nye styrelser, der bliver oprettet, vil også ske over en årrække, rekrutteringen vil ske over en årrække. Og på den måde kan man så minimere det videns- og produktionstab, der vil være.

Spørger: Men har I et serviceniveau ... et eller andet ... har I et niveau, som I går efter at opretholde?

Skatteminister Karsten Lauritzen: Altså jeg kan sige, jeg har det niveau som skatteminister at den betjening, som danskerne får i dag af skattevæsenet, den skal ikke forringes, den skal forbedres. Og vi gør jo de her ting, for at den væsentlig forbedres. Og det vil vi jo arbejde på i gennemførelsen af denne her plan i de kommende år. Og det var derfor, jeg sagde, det bliver jo ikke uden fejl og uden problemer, men ud af en investeringsplan på 7 milliarder og denne her omorganisering så kommer vi til at få et skattevæsen, som bliver meget bedre end dét, der er i dag. Og så kan der godt være enkelte områder, hvor produktionen eller videnstab går lidt ned for forhåbentlig kort tid efter at gå væsentlig op over dét, det er i dag.

Statsministeren: Ja, for man kan vel vende det om og sige – ja, det her er jo med det formål at lave serviceforbedringer og øge inddrivelsesgraderne og fejlene og minimere skatteunddragelse. Og de positive effekter, dem vil det bare tage tid at høste hjem. Altså, så de positive effekter, der ligger i denne her nye organisation og denne oprustning – dét, vi forsøger at sige her i dag – at dem kan vi jo ikke bare forvente kommer sådan her. Det tager tid. Det tager tid at bygge op.
Ritzau – undskyld – 24syv.
Der er jo stor fluktuation blandt journalister.

Spørger: Ja, 24syv ja. Jeg har ledt hurtigt efter en undskyldning til danskerne i de her pjecer, jeg har ikke fundet noget. Det handler jo ikke kun om at genoprette tilliden til Skat, det handler også om at genoprette tilliden til politikere. Så jeg vil høre, om vi, hvis det ikke står her, kan få en mundtlig undskyldning til danskerne for de mange, mange år, hvor pengene gik tabt.

Statsministeren: Jo, men det er nok så ikke skatteministeren, der skal give den, fordi han har godt nok stor anciennitet af en skatteminister at være, men han ikke været med så længe. Det har jeg derimod. Og det er da uomtvisteligt sådan, at os, der har haft politisk ansvar i de perioder, vi nu kigger på, vi har selvfølgeligt et medansvar. Det har vi jo. Ligesom vi også har et medansvar for de ting, der er gået godt. Så har vi også medansvar for de ting, der er gået dårligt. Og det er jo egentlig også mit afsæt for at stå her i dag på det her pressemøde og sige, der er noget tillid, der er svigtet, og det har jeg da også et medansvar for, det siger sig selv. Den præcise rækkevidde af det medansvar, det er jo det, vi nu nedsætter en undersøgelseskommission for at finde ud af. Og jeg synes, den bedste undskyldning, man kan give, det er jo at tage ansvaret for at rette op på fejl og mangler, og det er dét, vi gør. Altså, vi er en regering, som investerer historisk i det her – altså efter en periode, også under SR-regeringen, hvor man trak ressourcer ud af skattevæsenet, trak skattevæsenet ud af Danmark, så investerer vi nu, det er jo præcis dét, vi gør. Det er den største enkeltstående investering i vores finanslov. Og det vil jeg sige helt åbent, at det var ikke, hvad jeg selv planlagde med efter folketingsvalget i 2015, at denne her regering skulle kendetegnes ved, at vores største investering overhovedet i velfærdssamfundet, det var i bevillinger til skattevæsenet. Men det gør vi, fordi det er nødvendigt. Og i det ligger jo også en erkendelse af, at der er fejl, der skal rettes op på.
TV2!

Spørger: Du nævner, Lars Løkke Rasmussen, at nok er nok og siger, at nu skal tilliden genoprettes til Skat. Hvordan genopretter man tilliden ved at ændre et skattevæsen fra at have 1 central enhed til at have 7 styrelser?

Statsministeren: Det gør man med de argumenter, som skatteministeren gav før, fordi at vi ved at lave fagstyrelser får et stærkere fokus på den opgave, der skal løses. Og at vi midt i denne her decentralisering jo i virkeligheden får en faglig centralisering, det er jo dét, skatteministeren var inde på før. Altså, nu får vi en Motorstyrelse, som har dét ansvar at drive hele vores beskatning i relation til biler med alle de dimensioner, de har. Det er et stærkt fokus, det er en stærk faglig enhed, der er bedre mulighed for at udøve ledelse, end der er i den struktur, vi har i nu.

Spørger: Men hvorfor skulle det være bedre at få en stærk motorfaglig enhed, som du nævner. Hvordan skulle det styrke tilliden i forhold til, hvordan det er i dag? Det er vel også muligt at være faglig stærk medarbejder i det motorregister, der findes i dag!

Statsministeren: Skatteministeren må meget gerne uddybe, men tilliden bliver jo ikke genvundet alene med at lave en struktur, tilliden bliver jo genvundet ved, at den struktur, vi laver i kombinationer, de ressourcer, vi tilfører, gør, at vi løser opgaverne bedre. Altså det er jo dét, tilliden skal jo basere sig på, at vi alle sammen som danskere har ikke bare en fornemmelse af, men også en vished for, at enhver svarer sit, at man betaler den skat, man skal. Og det her, det er jo så vores beslutning på, hvordan laver vi en organisation og en ressourcetilførsel, som sikrer, at opgaverne løses optimalt.

Skatteminister Karsten Lauritzen: Ja, det har statsministeren fuldstændig ret i. Det handler jo også om, at der er nogle områder, der har været nødlidende og nogle skandaler, men det betyder jo ikke, at alt Skat har lavet, har været en skandale, og at de ikke har løftet deres opgave, det er der rigtig mange dygtige medarbejdere, der har. Og vi har på personområdet, har vi jo et it-system, som godt nok er gammelt, men er meget velfungerende. Vi har et it-system, hvor vi har brug for få til at kontrollere, fordi vi har lavet en elektronisk selvangivelsesmodel ..., der gør det ganske svært at snyde og svindle, så det er altså også for at sætte fokus på de problemområder, der er, og udskille de dele af forretningen, hvor tingere kører, sådan at man kan få, hvad skal man sige, at man kan få håndteret det indtryk, som nogen kunne have, når man læser aviser og tænder for tv’et, at intet fungerer i vores skattevæsen. Rigtig meget fungerer, vi får tusind milliarder ind. Jeg tror, vi genskaber tilliden ved at vise, at skattevæsenet virker. Og det er regeringens ambition og vision med den her investeringsplan og den her organiserings- og lokaliseringsøvelse.

Spørger: ... lige et sidste spørgsmål ...

Statsministeren: ...

Spørger: ... må jeg tage et spørgsmål til skatteministeren?

Statsministeren: Du har taget det næsten ikke, så ...

Spørger: ... lad os gøre det kort! For skatteminister, hvordan kommer man til som helt almindelig borger at mærke, at der nu er en ændret struktur i Skat. Fordi i dag er der én indgang, så hvis man som skatteborger skal enten have betalt restskat eller have styr på noget med sin bil og lignende, så er der én indgang, hvordan bliver det fremover. Hvordan kan man mærke det som borger?

Skatteminister Karsten Lauritzen: Jamen, forhåbentlig – altså, dét, der er ambitionen og planen, det er, at man som borger ikke skal opleve, at der vil være ændring i, hvordan tingene ser ud, men at der fortsat skal være én indgang. Der vil man så blive sendt hen – altså forskellige steder end før og vil være mere specialiserede medarbejdere, der er større fokus på deres faglige område end tidligere. Men tanken er sådan set, at en borger skal opleve, at det bliver lettere at få adgang til Skat og til de opgaver, som et nyt skattevæsen, som erstatning for Skat, skal løfte.

Statsministeren: Godt. Jeg tror, vi har plads til et par spørgsmål mere. Nordjyske!

Spørger: Jeg vil godt spørge, hvordan I har fundet ud af, hvor de nye arbejdspladser skal ligge, og hvorfor er der ikke flere til skatteministerens eget område?

Statsministeren: Skatteminister!

Skatteminister Karsten Lauritzen: Ja, det er jo dét, vi kalder et ”plantet” spørgsmål. Det er det nu ikke. Altså vi har jo kigget på, hvor Skat er i dag, og hvor der er blevet lukket ned henne. Og det har været udgangspunktet for denne her lokaliseringsøvelse. Fordi regeringen har en udflytningsdagsorden, og der er også en andel af de 1.500 medarbejdere, der nu skal placeres uden for hovedstadsområdet, der er jo en egentlig udflytningsøvelse fra København af. Og der har vi altså kigget på, hvis det ikke skulle, for at være helt ærlig, hvis der ikke skulle gå kamp blandt alle landets borgmestre, også op til kommunalvalget, så ... og der stadigvæk skal være et fagligt grundlag at stå på, så der ikke går politik i det hele, så er det altså, og det er jo fair nok, når der gør det, men det skal der ikke altid gøre, så har vi taget udgangspunkt i de 26 lokationer, der er eller har været, og der har været masser af lokaleplads, for skattevæsenet har været meget større. Og vi har også forsøgt at undgå, at man skal bygge nyt og andre ting, fordi det synes jeg ikke er det signal, vi skal sende med fremtidens skattevæsen. Og så er det selvfølgelig sådan i forhold til spørgsmålet, at jeg er jo valgt oppe nordpå i Hjørring, og der skal man altid være lidt varsom med – man må godt hjælpe sit lokalområde, men man skal altid tænke sig lidt om, om det nu er det klogeste at gøre sådan i det lange løb. Så – ja, sådan er det.

Spørger: Så ingen politiske hensyn.

Skatteminister Karsten Lauritzen: Der er selvfølgelig nogle politiske hensyn for udflytning, men den plan her baserer sig jo på et fagligt indspil for, hvor kan man løfte opgaven rent fagligt – holdt op mod regeringens ønske om, at skattevæsenet skal være til stede i hele landet.

Statsministeren: Men man kan jo sige, vi tager et opgør med SR-regeringens beslutning om at lukke ned og centralisere ikke. Der lå jo en plan fra ... var det fra 2014 om at reducere fra 30 ned til 20 enheder og lukke en række steder – Køge, Svendborg og en række andre steder. Og det er jo dét, vi tager et naturligt opgør med. Og det er jo logisk, fordi vi har den dagsorden om at flytte ud. Og den nemmeste måde at sætte den dagsorden igennem på i forhold til Skat, det er jo så at bremse den centralisering, som SR-regeringen havde besluttet – og med afsæt i det gamle landkort, som de ville udradere, at bygge et stærkt skattevæsen op. Og det er så dét, vi gør her.
Et absolut sidste spørgsmål!

Spørger: Hvor mange medarbejdere i Skat bliver enten tvangsflyttet eller skal skifte faglighed. Har I et billede af det?

Statsministeren: Skatteministeren!

Skatteminister Karsten Lauritzen: Ja, der vil jo være medarbejdere, der skal flytte rundt. Og heldigvis gælder der nogle regler for dét, også der sådan mere firkantet er blevet aftalt at tage med i udflytningsøvelsen for 1 år siden eller for 11⁄2 år siden. Og vi prøver at holde det så begrænset som overhovedet muligt. Og dét, at man skal nyrekruttere 3.300 over de kommende år, det gør jo, at færre medarbejdere end ellers ville flytte, men nogen vil skulle flytte for at kunne få de her faglige fællesskaber og få et specialiseret Skat med fokus på faglighed. Hvor mange medarbejdere, det skal jeg hjertens gerne vende tilbage til. Men dét, at vi gør det over nogle år, det gør øvelsen noget mindre – og dét, at vi skal ansætte mange flere gør også øvelsen noget lettere.

Statsministeren: Tak skal I have.”