Pressemøde den 13. november 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde her i dag.

Som I alle sammen ved, så indgik regeringen søndag en finanslovsaftale med Enhedslisten, og det er en stærk og bundsolid finanslov. Først og fremmest, så sikrer den orden i dansk økonomi, og det er jo helt afgørende, at der er tillid og troværdighed om dansk økonomi. Det er simpelthen forudsætningen for, at der igen kommer vækst og arbejdspladser i Danmark. Med den her finanslov, der styrker vi erhvervslivet. Vi afskaffer afgifter som koster arbejdspladser. Det er en finanslov for de unge, fordi vi prioriterer uddannelse. Det er også en finanslov for de mennesker, som står uden arbejde. Samlet set har vi en økonomisk politik, der skaber job. Og så giver vi også de arbejdsløse nogle flere broer tilbage til arbejdslivet. Det er en finanslov, som er med til at gøre Danmark grønnere. Vi investerer i vores miljø, og vi investerer i grønne job med den her finanslov.

Og så må jeg også glæde mig over, at det med denne her finanslov endnu engang er lykkedes for regeringen at hjælpe de mennesker målrettet, der har det sværest i vores samfund. Samlet set så er finansloven med til at føre Danmark trygt og sikkert igennem krisen, og det vel og mærke på en måde, hvor alle kommer med ud på den anden side. Og jeg vil selvfølgelig gerne bruge lidt tid på at fortælle lidt om nogle af finanslovsaftalens delelementer.

For det første, så får vi opfyldt et stærkt ønske fra dansk erhvervsliv, fordi vi nu afskaffer nogle af de afgifter, som både virksomhederne, men jo egentlig også lønmodtagerne, har været meget bekymrede for. Det giver virksomhederne bedre vilkår, og det giver selvfølgelig også bedre mulighed for at skabe flere job i Danmark. Vi afskaffer simpelthen den fedtafgift, som blev indført af Venstre og Det Konservative, og udvidelsen af den sukkerafgift som vi selv besluttede sidste år. De beslutninger, de bliver simpelthen rullet tilbage, og det kan vi selvfølgelig kun gøre, fordi vi så finder pengene på en anden måde. Og det gør vi ved at forhøje bundskatten og sænke personfradraget – og på den måde, så kommer danskerne ikke til at betale samlet mere i skat, end de gør i dag.

For det andet, så giver vi de langtidsledige, som har sværest ved at komme i arbejde, op til et halvt år for at uddanne sig og kvalificere sig. Og vi ved jo godt, at selvom uddannelse ikke i sig selv er en garanti for at få job, så kan det godt hjælpe, når man er ude på arbejdsmarkedet og skal finde et arbejde. Og dét, vi sikrer, det er, at de ledige, som risikerer at opbruge deres dagpengeret i den første halvdel af det nye år, de får en mulighed for at uddanne sig med en offentlig ydelse i op til 6 måneder. Denne her nye uddannelsesmulighed, den bygger oven på de initiativer, vi allerede har taget, fx med akutpakken, og også aftale om akutjob. Og det er altså det her, jeg mener med, at vi skaber nogle broer ind på arbejdsmarkedet for de mennesker, som er ramt af arbejdsløshed og særligt for dem, som er i fare for at have opbrugt deres dagpengeret.

For det tredje, så sætter vi ind over for det problem, at alt for mange unge står uden job og uden uddannelse. Det er desværre sådan, at de unge er den gruppe, der er hårdest ramt af arbejdsløshed og krisen i det hele taget, og derfor tager regeringen og Enhedslisten nu nogle initiativer, som skal sikre de unge, som er ramt af ledigheden. Det betyder, at unge uden uddannelse får mulighed for at få en uddannelse, og vi giver de unge, der lige har fået en uddannelse, nogle bedre muligheder for at få den konkrete erhvervserfaring, som er så vigtig for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. I finanslovsaftalen, der sikrer vi så også i fællesskab, at der er penge til at gennemføre et markant løft af uddannelsesniveauet i Danmark. Vi ved jo allerede, at vi aldrig har set så stort et optag på de videregående uddannelser, bl.a. er mere end 60.000 studerende begyndt på de videregående uddannelser i år – og med aftalen, der har vi næsten afsat 3 milliarder kroner ekstra til uddannelsesområdet. Jeg er selvfølgelig også meget glad for, at det i løbet af ugen lykkedes at indgå en meget bred aftale om praktikpladser. Det er også noget, der på en meget konkret måde vil hjælpe de unge, som leder efter praktikplads.

For det fjerde styrker vi miljøet og grønne arbejdspladser, og det gør vi med 11⁄2 milliard kroner. Og det betyder, at der kommer flere penge til, at vi kan blive dygtigere på de grønne styrkepositioner, vi i forvejen har. Og det betyder også, at vi kan satse mere på den grønne kollektive trafik.

Og sidst, men ikke mindst, så gør vi noget for de mennesker, der har det sværest i vores samfund. Fx så bliver det billigere at gå til tandlægen for de mennesker, der har mindst. Vi sikrer, at kommunerne får bedre mulighed for at hjælpe med huslejen, hvis man er i fare for at blive sat på gaden. Og jeg er selvfølgelig meget glad for, at vi igen i år har haft mulighed for, selv med en meget stram finanslov, at prioritere nogle målrettede sociale forbedringer. Det er vi meget tilfredse med. Og det understreger jo også, at vi har den grundholdning, at selvom vi står midt i en økonomisk krise og har stramme vilkår for den økonomiske politik, så er det helt afgørende for regeringen, at vi sikrer nogle gode og ordentlige vilkår for de mennesker, som står i en svær situation i vores samfund. Og det gør finansloven.

Samlet set, så er regeringen og Enhedslisten blevet enige om en finanslov, hvor vi har styr på økonomien. Det er simpelthen bundsolidt. Hvor vi gør en indsats for de arbejdsløse, de unge og for at skabe mere uddannelse i vores samfund. Og hvor vi også gør Danmark grønnere. Og så som det sidste, så gør vi noget for de mennesker, der har det svært. Som jeg ser det, så er det en rigtig og en meget ansvarlig vej igennem krisen, som vi nu har anvist med den her finanslov.

Jeg vil selvfølgelig gerne sige tak til Enhedslisten for samarbejdet om finansloven. Enhedslisten har jo igen taget medansvar for at løse de udfordringer, Danmark står med – og som sagt, så synes vi jo, at det er en rigtig god finanslov, vi har lavet her sammen med Enhedslisten. Men vi lægger også vægt på, at der er bred opbakning til de øvrige beslutninger, vi træffer. Og derfor er vi også meget glade for, at en stor del af de delaftaler, vi har lavet, har vi lavet bredt i Folketinget. Så er der nogle aftaler, som det ikke har været muligt at få en så bred aftale om. I forhold til aftalerne om kriminalforsorgen og forskning, så har Venstre fx ikke ønsket at tage et medansvar. Og det ville de så heller ikke i forhold til at fjerne fedt- og sukkerafgiften, selvom vi kunne gøre det, uden at øge danskernes samlede skat. Jeg synes oprigtig talt, det virker lidt mærkeligt, at Venstre ikke vil være med til at løse nogle af de problemer, som de selv har været med til at skabe, og som de også selv har været med til at rejse i den offentlige debat. Og i det hele taget vil jeg godt rette en appel til Venstre om at være med til at løse nogle af de udfordringer, som Danmark står i, efter 10 år med en VK- regering. Mange af de udfordringer, vi står med, er jo ikke noget, der er kommet over det sidste år. Det er noget, der er skabt igennem rigtig mange år – og det ville klæde Venstre at være med til at løse de udfordringer. Også i forhold til den her aftale om akutjob, hvor arbejdsgiverne har taget et kæmpe stort ansvar og er med til at indgå en aftale om 12.500 akutjob med regeringen. Der må jeg sige, jeg synes, det er helt uforståeligt, at Venstre ikke har set sig i stand til at stemme for den her aftale, fordi det er jo en aftale, som er god for de mennesker, som står til at falde ud af dagpengesystemet. Det er en aftale, der er god for Danmark. Og når både de private og de offentlige arbejdsgivere kan melde sig på banen og påtage sig et ansvar, hvorfor kan Venstre så ikke gøre det samme? Jeg forstår det ikke.

Det var lidt om finansloven.

Til sidst vil jeg gerne sige et par ord om noget, som optager rigtig mange mennesker, også jer ved jeg, og det er jo selvfølgelig situationen i SAS. SAS, det er et selskab, som betyder meget for mange danskere. Det er et selskab, som gennem årtier, i bogstavelig forstand, har forbundet danskere med resten af verden, og derfor er der selvfølgelig stor bevågenhed omkring SAS. Men SAS er også en virksomhed, som igennem flere år har haft store økonomiske udfordringer. Og det er jo sådan, at den danske stat er en af tre statslige aktionærer i SAS, og derfor er vi selvfølgelig glade for det løsningsforslag, som nu er fremlagt i forhold til SAS. Det er afgørende, at SAS får taget de næste skridt til at blive konkurrencedygtigt. Og SAS skal selvfølgelig være i stand til at skabe et overskud – det skal de både for at kunne investere fremadrettet, men selvfølgelig også for at kunne betale deres gæld tilbage. Jeg er helt klar over, at den plan, som SAS har lagt frem, det stiller nogle store krav til alle, ikke mindst medarbejderne selvfølgelig. Men SAS står i en alvorlig situation, og derfor er den plan, som SAS har præsenteret, den eneste mulighed for, at vi også fremover har et stærkt og solidt skandinavisk luftfartsselskab som SAS. Planen, den tager en række nødvendige skridt for at bringe SAS tilbage på sporet. Og det har vi så til gengæld som ansvarlig ejer valgt at stå bag i den her situation. Og det betyder simpelthen, at selskabets store aktionærer, herunder Norge, Sverige og Danmark, og banker i den kommende tid vil stille en kreditfacilitet til rådighed for at bakke op om SAS. Og det er den situation, vi står i på nuværende tidspunkt.

Det var, hvad jeg havde valgt at sige foreløbig. Nu er det op til jer at stille spørgsmål.

Spørger: Lige først til finansloven. Altså man plejer jo at sige, at en god aftale, det er én, hvor alle parterne, de går ud og er glade. Nu står du selv og griner lidt af den situation, der var her forleden. Enhedslisten var jo overhovedet ikke glad, da de gik herfra. Hvordan vil I som regering blive ved med at køre med et bagland, der er så nølende i deres opbakning til jer?

Statsministeren: Jamen, det skal du jo egentlig spørge Enhedslisten om. Jeg er meget glad for den finanslov, og det er svært at være andet. Jeg synes, dét, den gør, den gør dét, som en finanslov skal – den har styr på økonomien, den er bundsolid, den gør Danmark grønnere, den bidrager til, at Danmark kan blive klogere ved at satse på uddannelse. Og den fjerner nogle af de afgifter, som har været meget udskældt, og så er der en række andre ting. Men grundlæggende, så gør denne finanslov dét, den skal – at have styr på økonomien, men også fremadrettet i forhold til de prioriteringer, som regeringen har. Og jeg synes jo også, at Enhedslisten har bidraget positivt, rigtigt positivt i de her forhandlinger. Og det kan da godt være, at Enhedslisten ikke er så glad for det selv, men jeg – vi har været glade for samarbejdet med Enhedslisten.

Spørger: Men det må vel bekymre, at dem, der holder jer ved magten, de på den måde bliver vrede hver eneste gang, I laver en aftale?

Statsministeren: Jamen altså, der er jo ikke nogen tvivl om, at denne her regering er en mindretalsregering, som hver eneste gang skal ud og finde et flertal for de ting, vi gerne vil kæmpe for. Og vi har så valgt at bryde blokpolitikken markant. Det gjorde vi også, da vi indgik skatteaftalen. Og der er skabt en ny situation i dansk politik. Det er vi ærlig talt lidt stolte af, men det betyder også, at det er ikke som i gamle dage, da man lavede finanslov. Det er en ny måde at lave finanslov på. Og hvordan Enhedslisten reagerer, det skal du spørge dem om i virkeligheden.

Spørger: ... må jeg lige spørge angående SAS?

Statsministeren: Nej, det må du ikke, fordi nu er det den næste.

Spørger: Det er også vedrørende finansloven. Du siger tak til Enhedslisten, men det må vel sætte tanker i gang, at samarbejdspartneren går ud og nærmest undsiger aftalen og bestemt siger, at de ikke er tilfredse med den. Sætter det ikke nogle tanker i gang hos statsministeren?

Statsministeren: Jamen, vi er en mindretalsregering, som skal ud og kæmpe for vores flertal. Og dét jeg bare glæder mig over nu, det er, at vi har en meget solid finanslov, som peger fremad – også i form af investeringer, i uddannelse og det grønne. Og hvor vi oven i købet har fået mulighed for at hjælpe nogle af de mennesker i vores samfund, der har mindst. Og jeg har ikke studeret alle europæiske landes finanslov i det sidste stykke tid. Men jeg tror egentlig, at vi har skabt en finanslov, hvor vi har gjort noget helt specielt – styr på økonomien, satsning på de unge, uddannelse, det grønne, færre afgifter og så også samtidig kunne gøre noget for dem, der har mindst i vores samfund. Det er en stærk kombination, som jeg er glad for. Og jeg håber da den glæde også på et tidspunkt kommer til Enhedslisten, for de har også noget at være stolte af i den her finanslov.

Spørger: Et spørgsmål i forhold til krisen i SAS. Finansminister Bjarne Corydon anbefalede i går, at medarbejderne skulle acceptere denne her spareplan, som nu er blevet lagt frem. Det blev kritiseret, fordi, at det er vel, kunne man sige, god socialdemokratisk politik at lade arbejdsparterne selv ordne de her problemer. Hvorfor går I ind og blander jer i den konflikt?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtig vigtigt at forstå, at når vi udtaler os, så er det som aktionær. Vi har jo en syvendedel af aktierne i SAS. Og det her, det er udelukkende ... vi giver udelukkende denne her kreditfacilitet som aktionær i SAS. Og på den baggrund synes jeg egentlig dét, finansministeren fik sagt, var ganske fint, fordi vi fik sagt meget tydeligt, at det er en alvorlig situation, som vi står i med SAS.

Ja, Dan!

Spørger: Dansk Byggeri hævder, at regeringen ved at fjerne boligjobordningen fjerner 4.000-5.000 stillinger i byggesektoren. Dansk Håndværk, der er de små og mellemstore virksomheders organisation, de kalder det for en krigserklæring mod de små og mellemstore virksomheder. Hvorfor er det vigtigere for regeringen at skabe og bevare arbejdspladser i den offentlige sektor end at skabe arbejdspladser og bevare dem i den private sektor?

Statsministeren: Vi er meget optaget af at skabe arbejdspladser i den private sektor. Det er jo også en af grundene til, at vi har lyttet til den kritik, der har været både fra lønmodtager og arbejdsgiver i forhold til fedt- og sukkerafgiften. Det er en af de diskussioner, som har fyldt meget i meget lang tid. Og det er derfor, vi har været optaget af at finde finansiering til at kunne afskaffe den. Og det har vi gjort. Det er fuldt finansieret. Og det håber jeg også vil blive taget positivt ned ude i dansk erhvervsliv. Vi har haft mange andre tiltag over det sidste år. Vi har jo hele vores klima/energiaftale, som formentlig er den mest ambitiøse klima/energiplan i hele verden, som vi har lagt på bordet, som også vil skabe grønne job. Og så har vi jo så også miljø og grøn satsning i dette års finanslov. Så jeg synes egentlig, vi har satset meget på job i det private erhvervsliv.

Spørger: Nu var det jo ikke den, jeg snakkede om. Jeg snakkede om boligjobordningen. Men når vi så kommer over til energirenoveringspuljen. Regeringen lovede i sin tid, da man tiltrådte, at man i stedet for en boligjobordning ville lave en energirenoveringspulje. Det gør man heller ikke. Er det bare endnu et af de løftebrud, som regeringen nærmest har gjort til en vane frem for en undtagelse?

Statsministeren: Nej, det må jeg sige, at energirenoveringspuljen, den har vi ikke gennemført, fordi vi netop har gennemført en stor energi- og klimaplan. Og det betyder, at det ikke er nødvendigt at have vores energipulje. Men jeg synes bestemt ikke, det er et løftebrud, at man har en ordning, som man så ikke vil gøre brug af alligevel og gør noget andet i stedet for.

Ja, Jesper!

Spørger: Og nu til noget helt andet. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvordan du reagerede, da partifæller angiveligt i 1999 bad dig som nyvalgt parlamentariker i Europaparlamentet om, at du skulle betale skat på trods af, at du ikke var skattepligtig i Danmark?

Statsministeren: Jeg vil utrolig nødig kommentere på det. Det vedrører jo Skattesagskommissionen. Jeg tror bare, man skal tjekke sine fakta, inden man kommer med postulater af den karakter.

Spørger: Hvad er fakta så?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke kommentere på det, fordi det er noget, der også vedrører Skattesagskommissionen. Men det kan ikke nytte noget, at man kan slynge ting ud. Jeg tror, man skal tjekke sine fakta, og jeg vil bare sige, jeg vil ikke gå ind i de forhold. Men jeg tror, man skal tjekke sine fakta.

Spørger: Det er i forhold til SAS. Er det ikke et underligt forvirrende signal – I står på den ene side og siger, at det er helt okay, at I som aktionær ser på, at de fyrer tusindvis af mennesker, samtidig med at I står med den anden hånd og laver en finanslov, som handler om jobskabelse og sikrer, at folk ikke falder ud af arbejdsmarkedet. Er det ikke underlig signalforvirring?

Statsministeren: Jeg tror, de fleste mennesker har forståelse for, at vi bliver nødt til at sikre, at SAS er en virksomhed, som på et tidspunkt giver overskud. Vi kan ikke fortsætte med et SAS, som hvert eneste år giver underskud, og vi må reagere som aktionær i den forbindelse, og det er dét, vi har gjort nu.

Spørger: Men meget af det handler jo sådan set også om et opgør med fagforeningerne. Er I så ikke med til at stå og sige, at det her – det er medarbejdernes ansvar, at det går dårligt?

Statsministeren: Jeg tror ikke, der er nogen danskere, som tænker, at vi i længden kan have et SAS, som giver underskud, og at det skulle betales af danske skatteydere. Og derfor bliver vi nødt til at reagere, og det er dét, vi gør med den her løsning. Der er en rigtig god chance og en mulighed for SAS nu. Vi bliver nødt til at reagere ansvarligt i forhold til vores aktionærpost i SAS.

Ja!

Spørger: Er dagpengeproblemet løst nu, eller er det ikke løst nu?

Statsministeren: Jamen, jeg synes, vi har skabt efterhånden en del meget, meget solide broer tilbage på arbejdsmarkedet for de arbejdsløse. Og noget af dét, de arbejdsløse selvfølgelig er mest optaget af, det er, om der er arbejde til dem. Regeringen har fra dag 1 haft fokus på netop at skabe arbejdspladser. Vi har ført en aktiv økonomisk politik, som skaber arbejdspladser i år og næste år, der bliver altså skabt arbejdspladser – 20.000 til næste år – arbejdspladser som ellers ikke ville have været der. Oven i det har vi så også forsøgt at hjælpe de mennesker, som er i fare for at have opbrugt deres dagpengeret. Det gjorde vi i første omgang ved at forlænge dagpengeperioden midlertidigt med 1⁄2 år. Så havde vi vores akutpakke, så har vi vores akutjob, som jo også er en måde, hvorpå dem, der er i fare for at falde ud, kan komme forrest i køen. Og nu har vi så en uddannelsesmulighed for dem, som er i fare for at have opbrugt deres dagpengeret. Så jeg synes, at det vi har gjort nu, det er fuldt og dækkende i forhold til, at vi skal sikre, at de arbejdsløse har nogle reelle muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg tror, det sidste de arbejdsløse ønsker, det er at være på offentlig forsørgelse i lang tid. De ønsker et arbejde, og hele regeringens indsats, og også indsatsen her i finansloven, handler dybest set om, at de arbejdsløse skal have et arbejde.

Spørger: Så synes jeg, du sagde, da du startede, at hvis man er uddannelsesparat, som udfaldstruet, så kan man få kontanthjælp op til 6 måneder. Der føler jeg mig ret overbevidst om, at jeg hørte Enhedslisten i går sige, at det var 6 måneder og netop ikke op til, men 6 måneder. Så er det ...

Statsministeren: For den enkelte gælder det jo da, at man skal i gang med noget uddannelse, som sikrer, at man har den rettighed. Så det er sådan set rigtigt, at hvis der er uddannelsesmulighed i så lang tid, så kan man få dét, der svarer til kontanthjælp i 6 måneder.

Ja!

Spørger: Det er også lige om dagpengemodtagerne. Enhedslisten har fået føjet et møde før sommerferien ... fået det ind i aftaleteksten til finansloven. Kan du ikke fortælle, hvad du forestiller sig, der skal ske på det møde. Hvad er formålet med det møde?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det giver mening at diskutere, hvad der skal ske på et møde om 1⁄2 år. Men jeg tror, alle vil overvåge situationen i forhold til arbejdsmarkedet. Det har regeringen gjort helt fra starten, for vi er selvfølgelig optaget af, at de mennesker, som står og er i fare for at falde ud af dagpengesystemet, eller er arbejdsløse i det hele taget, de får en god vej ind på arbejdsmarkedet. Derfor vores store ungeindsats, som både vedrører de unge, som ikke har nogen uddannelse, men også de unge, som har fået en uddannelse, men bare har meget svært ved at finde et job. En ret stor ungeindsats. Og så alle de her forskellige tiltag for dem, som er i fare for at have opbrugt deres dagpengeret. Så vi overvåger alle sammen det her hele tiden – og overvåger hele tiden, om der skal gøres noget yderligere. Men som jeg ser det nu, så har vi gjort dér, der skal til, for at de arbejdsløse sikres broer ind på arbejdsmarkedet. Og det er dét, der skal til.

Spørger: Men hvis Enhedslisten tror, at der på det møde igen skal diskuteres udfaldsramte dagpengemodtagere – tager de så fejl?

Statsministeren: Enhedslisten kan tage op lige præcis, hvad de tænker, er det vigtigste på det tidspunkt. Det skal jeg ikke udtale mig om. Men selvfølgelig skal vi have møde med Enhedslisten – det har vi hele tiden – og også om det her spørgsmål. Jeg synes egentlig, det er en god ide, at vi har lagt et sådant møde ind. Og så må hver part jo komme med, hvad de synes er vigtigt på det tidspunkt.

Ja!

Spørger: Ja, jeg vil også spørge om noget helt andet. Jeg har et lille citat, jeg lige vil starte med. ”Regeringens plan om at rydde Christiania er et kejtet forsøg på at komme hashhandlen til livs. Der bliver ikke solgt mindre hash, fordi boderne i Pusherstreet bliver revet ned. Salget vil blot sprede sig til andre dele af København, fx Nordvest. Vi risikerer, at hashsalget bliver overtaget af hårde kriminelle og blandes med salg af hårde stoffer. Christiania bliver gjort til syndebuk i en grad, der ikke er berettiget. I stedet for at rive skurene ned burde regeringen, i samarbejde med christianitterne, overveje, hvad man kan gøre for at komme den hårde kriminalitet til livs og salget af hårde stoffer. Jeg mener, at tiden er inde til at gennemføre et pilotprojekt med kontrolleret legalisering af cannabis. Hash skal så langt væk fra de kriminelle miljøer som muligt, og hashsalget skal ikke fortsat finansiere rockerne.”

Jeg ved ikke, om du genkender det?

Statsministeren: ... jo, det ...

Spørger: ... det er noget, du har skrevet, dengang du var i opposition. Og mit spørgsmål er så ...

Statsministeren: ... hvornår er det?

Spørger: ... 2003, så vidt jeg husker. Mit spørgsmål er ... det står her – den 8.5.2003. Mit spørgsmål er så, hvad har forandret sig, altså lige bortset fra, at du nu har magten til at gennemføre det her?

Statsministeren: Jamen, jeg går ikke ind for fri hash, det kan jeg lige så godt sige. Jeg har markant skiftet synspunkt på det felt. Og jeg har set, hvor farlig hashen er, og regeringens politik er soleklar på det område.

Spørger: Men hvordan kan det så være, at du har en overborgmester, en partikammerat, i Københavns Kommune, som ligesom har en anden holdning. Altså jeg tænker, det er da lidt underligt. Er det ikke noget, som du ville kunne overveje igen ...

Statsministeren: ... nej, det er det under ingen omstændigheder. Regeringens holdning er fuldstændig klar på det område. Jeg har set hashskader. Jeg er meget nervøs for hash i det hele taget. Og regeringen går på ingen måde ind for fri hash.

Spørger: Det er igen omkring SAS. Du sagde, at den løsning, der ligger på bordet nu, er den eneste mulighed for, at vi fremover har et SAS. Vil det sige, at hvis de ansatte ikke går med til den her lønnedgang på 15 %, så er der nok ikke et SAS fremover?

Statsministeren: Men jeg synes, man skal forholde sig til lige præcis dét, jeg sagde, det er, at der nu er lagt en plan frem, som er en vej ud af den situation, som SAS står i, og det er den ramme, som aktionærerne har lagt, for at vi kan komme videre i forhold til SAS.

Spørger: Og hvis denne her plan ikke bliver gennemført, har man så en plan B klar?

Statsministeren: Jeg tror, at vi skal fastholde, at det er nu, vi skal gennemføre denne plan – den plan, der er lagt frem, det er den ramme, som aktionærerne, hvor altså Danmark er en af aktionærerne, har markeret meget tydeligt, det er den ramme, vi skal arbejde videre med.

Christine!

Spørger: Hvis du nu tager din aktionærkasket af og udtaler dig som formand for Socialdemokraterne, synes du så stadigvæk, det er en god idé, at medarbejderne i SAS går så meget ned i løn, som spareplanen lægger op til?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det giver nogen mening at gå ind i den diskussion på den måde. Vi har et selskab, SAS, som desværre ikke har givet overskud i rigtig mange år. Det bliver vi nødt til at forholde os til som aktionær i det selskab. Vi er nødt til at vende udviklingen i SAS sådan, at det giver overskud på et tidspunkt, og det er derfor, der er fremlagt den her grundige plan, som aktionærerne og de banker, som er involverede i det, har sagt, at der vil de gerne give en kreditfacilitet, hvis denne plan bliver overholdt. Det er den måde, vi er nødt til at se det. Jeg tror ikke, der er nogen danske skatteborgere, som i længden er interesseret i at drive et luftfartsselskab, som ikke giver overskud.

Spørger: Men lønmodtagerne plejer jo at være interesserede i selv at få lov at forhandle løn- og arbejdsvilkår?

Statsministeren: Som aktionær er vi nødt til at tage stilling til, hvordan vi kan sikre, at selskabet igen kan give overskud, og jeg tror ikke, der er nogen danske skatteborgere, som ønsker, at vi skal være involverede i projekter, som ikke i længden giver overskud.

Spørger: Så du vil ikke svare på det som formand for Socialdemokraterne?

Statsministeren: Jamen, jeg er formand for Socialdemokraterne, også som jeg står her, og jeg har været involveret i SAS igennem rigtig mange år, for det er man også, når man sidder i opposition. Og jeg er helt overbevist om, at den model, der er lagt frem nu, det er vejen til, at SAS igen kan give overskud, og det har vi alle sammen en interesse i.

Ja!

Spørger: Men er det socialdemokratisk politik, at man skal gå ned i løn, hvis virksomheden er i krise?

Statsministeren: Det er socialdemokratisk politik, at de selskaber, som staten er involveret i, og det er vi jo, fordi vi ejer en syvendedel af de aktier, vi har i SAS ... at de selskaber, som staten er involveret i, de skal på et tidspunkt give overskud, for ellers giver det et tab for samfundet. Og det er socialdemokratisk politik, at hvis staten er involveret i et selskab, så skal det selvfølgelig på et tidspunkt give overskud. Og det skal drives på en måde, sådan at det kan give overskud.

Spørger: Må jeg godt spørge dig om – du har jo selv på et tidligere tidspunkt givet udtryk for, at du skulle ikke betale hverken mere eller mindre skat end andre danskere. Hvorfor nåede du så frem til noget andet i 1999/2000?

Statsministeren: Jeg tror, I skal tjekke jeres fakta – igen, så er det en lidt vanskelig situation, fordi jeg ønsker ikke at gå ind i skattesagen, som den er nu, og vil derfor ikke kommentere på de spørgsmål. Men igen tror jeg, I skal tjekke jeres fakta. Og det lyder som om, at I har jeres fakta en lille smule forkert.

Ja, Jesper!

Spørger: Angående SAS, er det afgørende for dig, at staten bliver ved med at være medejer af SAS, eller kan Danmark sammen med de øvrige nordiske lande sælge SAS, når det kommer på rette fod igen?

Statsministeren: Det vil jeg ikke gå ind i på nuværende tidspunkt. Lige nu koncentrerer ... vi er aktionær, vi koncentrerer os om dét, der skal ske her og nu. Og det vil jeg ikke gå ind i på nuværende tidspunkt.

Ja!

Spørger: Den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, han var på banen i lørdags. Og i virkeligheden gentog han noget, som daværende statsminister Poul Schlüter sagde i sin nytårstale i 1989 – nemlig: en otteårig plan, hvor at danske lønninger skal holdes i stampe, således at tyske lønninger kan komme op på det danske niveau. Og han nævnte, at der var et løngab på 15 %, tror jeg, det var. Og de offentlige udgifter, de skal ned på svensk niveau, således at skatten også kan komme ned. Og han foreslog offentlige besparelser. Er det en plan, som regeringen er tiltaler af?

Statsministeren: Claus Hjorts plan ...

Spørger: ... yes.

Statsministeren: ... nej, det er det ikke. Og jeg vil gerne bede Venstre – Lars Løkke, Claus Hjorth om at uddybe, hvad det her indebærer. Jeg har ikke foretaget beregninger, men hvis det er rigtigt, at det kræver, at man sparer 60 milliarder for at finde de her skattelettelser, så vil det jo egentlig klæde Venstre at komme på banen og fortælle, hvor de penge skal spares. Vi sidder i øjeblikket ... bare til de her finanslovsforhandlinger har vi diskuteret, om man måtte ændre tandrensningstilskuddet sådan, at man kun får tilskud til tandrensning én gang om året. Venstre ville ikke være med til det. Vi har diskuteret høreapparattilskud – Venstre ønskede ikke at være med til det. Men jeg har bare nødt til at sige, at hvis I skal ud og finde 60 milliarder, så bliver det nok lidt mere tilbundsgående end høreapparater og tandrensning ... det vi snakker om. Så jeg vil egentlig bede Venstre om at stå ved dét, de har sagt, og forklare danskerne, hvordan man skal spare 60 milliarder eller mere ... eller jeg kender ikke beløbet, hvordan man skal bespare de penge i den offentlige sektor. Og jeg synes, de skylder en forklaring på det.

Spørger: Men så er det jo nærliggende, når du siger sådan, at altså Claus Hjorts plan går jo ud på at holde lønstigninger i stampe, men regeringen støtter jo en plan i SAS, hvor de ansatte skal gå 17 %, altså de skal miste 17 % af deres nuværende løn. Er der ikke overensstemmelse mellem disse to planer?

Statsministeren: SAS er en meget specifik situation. Vi har haft et SAS som igennem mange år ikke har givet overskud. Vi er aktionærer i SAS, og det er vores ansvar på et tidspunkt at sikre, at SAS igen kan give overskud. For SAS eller andre selskaber kan ikke klare sig i længden, hvis de år for år giver underskud. Derfor er det vores opgave at sikre, at vi nu kommer videre med en plan for SAS, som sikrer, at SAS igen kan give overskud. Og det har vi signaleret meget tydeligt, og det mener jeg også er vores pligt som aktionær at sikre, at SAS igen kan give overskud.

Jeg skal takke jer alle sammen for at komme i dag. Vi ses.”