Pressemøde den 14. april 2020

Se eller høre pressemødet i klippet herover

Statsminister Mette Frederiksen: God eftermiddag og velkommen her til Statsministeriet. Vi har jo nu stået på ganske mange pressemøder og talt om corona. Ni pressemøder er det blevet til her i Spejlsalen.

I dag er det det tiende, og når jeg ser på billederne fra de ni første, så kan jeg se en betydelig alvor – ikke mindst i mit eget ansigt. Det har der været rigtig god grund til. Det er der god grund til, men der er nu også noget at glæde sig over. En glæde, som er med alle de forbehold, som har gjort sig gældende igennem hele håndteringen af corona. Tallene i Danmark går forsat den rigtige vej, og alt hvad vi gør, også herfra, forudsætter, at alle danskere bliver ved med at holde afstand til hinanden.

Hvis vi ser lidt på, hvad der er status netop nu, så er det, at antallet af indlæggelser er ikke steget, antallet af indlæggelser er faldet. Indlagte på intensiv med corona er ikke steget, det er også faldet.
De tal er bedre, end vi havde turde håbe på. Og de er også bedre end det, vi havde forventet. Og selvom, at vi er i en rigtig svær situation, og vi er meget bevidste om, hvor mange der lider store afsavn, så står Danmark nu, hvad angår coronavirus et fornuftigt sted. Man kan også sige det på en, en anden måde: Den kontrakt vi danskere er lykkedes med at indgå med hinanden, den ser ud til ikke alene at have nyttet, den har virket.

Vi står sammen ved at holde afstand. Det har de mindste og de ældste taget til sig. Og det nytter.

En god nyhed i den forbindelse er, at vi nu kan genåbne dele af sundhedsvæsenet.
Vi ved godt, at mange mennesker, mange patienter, med andre sygdomme end corona måske ikke selv har kontaktet egen læge, og der er jo også en del behandlinger, der er blevet udskudt på grund af corona. Nu vender vi tilbage til flere almindelige aktiviteter i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, fordi vi selvfølgelig skal tage hensyn til alle patientgrupper samtidig med, at vi bliver ved med at have kapacitet nok i sundhedsvæsenet til at håndtere coronavirussen.

Sygehusene, praktiserende læger kan tage fat igen. Det vil sundhedsministeren sige noget mere om.

Vi er også nu gået i gang med det, vi kalder fase ét i genåbningen af Danmark. Det er en rigtig svær øvelse. Kommunerne er ved at åbne daginstitutioner og skoler for de mindste børn.
Og de tal, vi ser nu på, på indlæggelser betyder også, at vi kan gøre mere i fase ét, end vi umiddelbart havde forestillet os. Vi kan med andre ord gøre fase ét af genåbningen af Danmark en smule større, end vi havde forventet.
Vi skal blive ved med at have virussen under kontrol. Og det går ret godt, men det fælles arbejde. Derfor er idéen nu at åbne en lille smule mere op. Det er vurderingen fra sundhedsmyndighederne, at vi kan det i Danmark. Det skal stadigvæk gøres kontrolleret. Det skal gøres meget ansvarligt. Det vil jeg uddybe om lidt.

Jeg vil tillade mig i dag også at kigge en lille smule ud i verden. For mange andre lande er i en meget sværere situation, end vi er her i Danmark. Vi ser lande i Europa, hvor dele af sundhedsvæsenet er kollapset. Hvor udgangsforbuddet er gældende og i nogle lande forlænges det. I nogle asiatiske lande har man oplevet at have virussen under kontrol og åbnet lidt op, og måske gjort det for hurtigt, og så været tvunget til at lukke ned igen.

Jeg ved godt at alt det, der omgiver os lige nu, er voldsomt for os alle sammen. Og vi har lukket store dele af Danmark ned. Men det, vi måske en gang imellem glemmer i den offentlige debat, det er, at vi faktisk sideløbende med det har haft mere åbent i Danmark end det, der er tilfældet i mange andre lande.

Det vurderes lige nu, at mere end halvdelen af de privatansatte i Danmark stadigvæk går på arbejde og har gjort det over de sidste par uger. Det samme gør sig gældende for mange offentlige ansatte. Det gælder selvfølgelig i sundhedsvæsenet og på ældreplejen. Men det gælder også socialrådgivere, pedeller, lærere, pædagoger og andre. Tak til jer alle sammen!

Vi har jo gjort det i Danmark, at vi har handlet meget hurtigt. Og derfor har vi i virkeligheden kunne lukke mindre ned end det, vi ser i andre lande. Men det betyder så også, at nu kan vi begynde at åbne mere op end det, vi ser i nogle andre lande. Og resultaterne er, som tingene står nu, også mere positive.
Derfor er vi også et af de lande, der forhåbentligvis er igennem den første svære halvleg med et, omstændighederne taget i betragtning, godt resultat. Det er godt gået Danmark!
Nu skal vi så i gang med den næste halvleg. Vi skal gøre det kontrolleret. Vi skal gøre det ansvarligt. Men vi er dér, hvor vi godt kan begynde at åbne op. Og lad mig bare i den forbindelse understrege, så det bliver hørt af alle. Når vi nu går i gang med genåbningen af Danmark, og gør det faseinddelt. Gør det kontrolleret. Så kan vi godt, selvom vi gør det så klogt, som vi overhovedet formår, så kan vi godt komme til at stå i en situation, hvor vi får behov for alligevel at gå lidt baglæns. Og derfor vil vi fra regeringens side stadigvæk efterstræbe det meget, meget vigtige princip, at vi ikke går for hurtigt frem, så tilbageslaget heller ikke må blive for voldsomt, hvis der skulle komme et sådant.

Nå, lad os lige kigge ind i, hvad det er, der møder mange danskere lige nu.
Over hele landet, i alle landets kommuner, der er I nu i gang med at åbne vuggestuer, børnehaver og dagpleje og skole op. Jeg vil gerne give en kæmpe stor ros til jer derude, der knokler med at få det her på plads. Det er et kæmpe stykke arbejde, og jeg bliver nødt til at sige, det er imponerende, hvor hurtigt det lykkedes at lukke store dele af Danmark ned, og hvor mange af jer, der har brugt kræfter, også hen over påsken, på så at begynde at åbne Danmark op igen. Det gælder lærere og ledere og pædagoger, men det gælder også pedeller, rengøringspersonale og andre, som lige nu får det næsten umulige til at blive muligt. Det er stærkt gået. Og mon ikke noget af det, der står tilbage efter det her er, at en gang imellem er det meget godt, man ikke skal spørge 10 led, før man træffer beslutninger, fordi I kan faktisk ganske, ganske meget, når det er den sunde fornuftig, der får lov til at, at råde.

Vi kan allerede nu både se og høre og mærke, at det bliver en anderledes dag for børnene. Der kommer til at være længere mellem bordene og kammeraterne. I skal være meget mere udenfor, end I plejer. Mindre grupper. Der bliver rigtig meget, I børn skal vende jer til. Men det er jeg faktisk sikker på, at I godt kan finde ud. Jeg tror, I vil klare det lige så flot, som I har håndteret den første del af coronakrisen.

Og så er der alle forældrene, som forståeligt har rigtig mange spørgsmål. Bliv ved med at stil spørgsmålene, fordi det er rigtig vigtigt, at I gør. Men prøv også at blive ved med at have lidt tålmodighed. Det er ikke sikkert, at alle spørgsmål kan besvares med det samme. Og husk på, at, at ingen har prøvet at genåbne et samfund efter corona, så vi bliver nødt til også at prøve os ad med nogle ting for at være sikre på, at tingene kan komme til at fungere, så det er sundhedsmæssigt forsvarligt og, og pædagogisk brugbart.

Vi har også i dag en stærk holdopstilling her, sådan at, at nogle af de mange spørgsmål, som, som selvfølgelig er hos forældrene, også kan blive stillet her og, og besvaret.

Jeg har måske også lige lyst til at sige i forhold til de mindste børn, for det er jo jer, der skal starte nu i vuggestue og børnehave og skole – selvfølgelig skal voksne kunne trøste og holde om et barn. Altså det er børn, vi taler om, og det skal der selvfølgelig være, være plads til.

Nå, det var, det var første skridt i genåbningen af Danmark. Nu ser det ud til, at vi så har fået lidt mere plads allerede i fase ét. Vi får hele vejen igennem det her rådgivning fra sundhedsmyndighederne. Og før påske fik vi jo at vide, at nu kunne vi godt gå i gang med en genåbning med en, en vis form for aktivitet i samfundet. Vi skulle så træffe nogle svære valg, hvilken aktivitet skulle vi åbne først.
Vi valgte jo primært daginstitutioner og skoler, fordi det både samfundsøkonomisk giver god mening, og fordi det sundhedsmæssigt er forsvarligt. Når børnene bliver passet, så er der flere mødre og fædre, der kan gå på arbejde, og det har vi behov for, at de gør. Det er godt både for danske lønmodtagere og dermed også for danske virksomheder.

Nu siger myndighederne så, at tallene indtil nu er fornuftige faktisk – overraskende, og derfor bliver der altså plads til lidt mere aktivitet.
Og så melder det naturlige spørgsmål sig jo så igen. Hvad er det så for en aktivitet, vi den her gang vil, vil åbne for.

Vores pejlemærke som regering, da vi skulle træffe første beslutning før påske, det var, at det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, og vores fokus derudover selvfølgelig er på arbejdspladser og økonomisk aktivitet.
Jeg ved godt, at vi med pressemødet her måske risikerer at tænde flere håb, end vi kommer til at indfri. Så bare lige så alle hører det nu, vi kommer ikke til at kunne åbne op for alle, heller ikke for alle arbejdspladser i landet, men vores prioritet er, at det er arbejdspladser, vi har et fortsat fokus på. Det er vores tilgang som regering for en udvidelse af fase ét. Vi har inviteret Folketingets partier til møde umiddelbart efter pressemødet her. Og så går vi i gang med de politiske drøftelser om en udvidelse af fase ét.

Jeg kan måske også have lyst til lige at understrege, at det her med at genåbne et helt samfund, det er en ualmindelig svær størrelse, og der er også modsatrettede interesser.
Det, der er vores opgave som regering, det er at balancere. Hele tiden sørge for, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt, og understøtte den danske økonomi, danske arbejdspladser og dermed dansk erhvervsliv.

Jeg har selvfølgelig også kunne se hen over påsken, at der er rigtig mange forskellige diskussioner omkring corona. Og jeg vil nu samle op på nogen af de spørgsmål, jeg kan mærke fylder ekstra majet, meget.
Jeg har hørt det spørgsmål fra, fra flere, eller synspunkt, at regeringen skulle have valgt sundhed fremfor økonomi.
Jeg vil gerne i den forbindelse understrege, at vores valg beror på sundhedsfaglig vurdering af, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt, og derudover er fokus selvfølgelig på arbejdspladser.
Jeg vil også gerne sige, jeg synes, det er alt for forsimplet at stille sundhed og økonomi op over for hinanden.

Når vi tager de første skridt i denne her gradvise kontrollerede åbning af Danmark, så er det både af hensyn til sundhed og økonomi. Hvis vi åbner Danmark for hurtigt op, som nogen efterspørger, så risikerer vi jo, at smitten ikke længere er under kontrol, og at vi derfor må lukke voldsomt ned igen.
Det vil ramme både folkesundheden selvfølgelig, men det vil også ramme dansk økonomi.
Hvis vi omvendt åbner alt for sent, så kan det også få nogen rigtig, rigtig alvorlige konsekvenser for vores sundhed, for beskæftigelsen, for virksomhederne, og dermed for velfærdssamfundet. Og hvis der er noget, den her krise har bekræftet os i, så et det jo, at den offentlige og den private sektor i Danmark er dybt afhængige af hinanden. Så vil skal balancere mellem det, der er sundhedsmæssigt forsvarligt, og det der økonomisk giver bedst mening.

Så er der jo omvendt nogen, der siger: Har I ikke i det hele taget overreageret som regering i hele den her coronakrise og har lukket alt for meget ned. Jeg bliver nødt til at være ærlig over for jer og sige, det er jo det aller-allerbedste spørgsmål, man kan stille os, fordi i mine øjne betyder det, at vi er, vi er på rette vej. Og det korte svar på det spørgsmål er – nej, vi har ikke overreageret. Jeg mener faktisk, vi har gjort det modsatte i Danmark. Vi har vist handlekræft, og vi har gjort det på det rigtige tidspunkt. Og vi er et af de samfund i verden, hvor vi ikke er i nærheden af at se de alvorlige konsekvenser, som andre lande oplever på grund af corona. Og det betyder jo, at vi forhåbentlig sundhedsmæssigt, når vi er igennem alt det her, kan have reddet menneskeliv og dermed undgået nogle af de rigtig, rigtig alvorlige situationer, som vi, som vi ser andre steder. Det synes jeg, der er grund til kollektivt at være stolt over.

Men vi er udfordret som land. Vi er udfordret af den største krise siden anden verdenskrig. Og igen en stor tak til alle, fordi jeg mener, vi har håndteret den her bedre, end nogen kunne have forestillet sig og håbet på.

Vi har hele tiden haft tre mål i det, der er vores strategi.
For det første at redde menneskeliv, selvfølgelig. Hvis færre bliver smittet, så er der færre, der vil dø. Og vi har et særligt ansvar for at passe på vores ældre og de mest sårbare. Det skal vi i øvrigt blive ved med. Og det er vigtigt for mig at sige, at ligegyldigt hvilken genåbning af Danmark, vi vælger, så baserer alt, hvad vi gør os på, fortsat to ting: At vi skal holde afstand til hinanden. Lade være med at smitte hinanden. Følge sundhedsmyndighedernes anbefaling og to: at vi skal blive ved med at passe på dem, der er særlig sårbare. Hvis vi slækker på de to ting for at sige det lidt direkte, så er det næsten ligegyldigt, hvor meget eller hvor lidt vi åbner op. Så det, det er stadigvæk det fundament, det det hele står på.

Nå, så første mål, det var og er at redde menneskeliv.

Det andet mål handler om, at vores sundhedsvæsen ikke skal bryde sammen. Fordi hvis det sker, så kommer det til at gå ud over os alle sammen – medarbejderen, der kæmper derude – alle, der måtte blive ramt af corona potentielt, men jo også mange andre patientgrupper. Og vi har undgået den voldsomme belastning, man har set andre steder. Derfor er vi i den lykkelige situation, at nu kan vi begynde igen at åbne sundhedsvæsenet op for andre patientgrupper også.

Det tredje mål har hele tiden været at få dansk økonomi, danske lønmodtagere, danske virksomheder og dermed vores samfundsmodel så godt igennem den her krise som overhovedet muligt, så vi også på den anden side er et både rigt og trygt samfund.

Der er utrolig meget, vi ikke ved om corona, og det har vi jo måtte sande igennem hele forløbet. Men vi ved, det er en lumsk sygdom. Og vi ved også, at vi skal være ualmindelig forsigtige, og derfor er svaret på spørgsmålet: Har I overreageret og lukket for meget ned? Et nej, vi har handlet hurtigt, og jeg mener, det allerede nu viser sig i tallene, at det, vi har gjort i Danmark, har været en, en god første halvleg.

Så er der rigtig mange mennesker, der spørger: Får vi vores gamle gode liv tilbage.

Mange mennesker er bekymrede for, om man har givet oldemor eller bedstemor det, det sidste kram her i livet. Rigtig mange ældre, sårbare, gravide har valgt at selvisolere sig. Vi har bedt mange af de svageste om at være de stærkeste, og det har I vist jer at være. I passer rigtig, rigtig godt på jer selv. Men vi kan ikke blive ved med at bede jer om at være derhjemme, uden samtidig at overveje at finde ud af, også politisk, hvordan vi så støtter jer på en bedre måde.

Ældre Sagen og mange andre organisationer og talerør har efterspurgt, at vi skal gøre mere. Det er jeg enig i, og det har vi tænkt os at, at gøre. Og vi vil sammen med de frivillige organisationer, kirkesamfund, kunsten, kulturen finde løsninger, så vi forhåbentlig kan gøre hjemmelivet, for nogen af jer, der ikke har et valg om at være et andet sted, mere tåleligt og, og mere håndterbart, end, end end det gælder i dag. Tak til alle jer, der laver frivilligt arbejde i den her tid. Jeg mener, vi som samfundsfællesskab har behov for endnu mere af det, så vi kommer sikkert igennem alt det her.

Jeg vil også gerne til det her spørgsmål, hvornår kommer den gode gamle hverdag tilbage, sige, at mens vi navigerer i coronaen, så skal vi jo som samfund lære at leve med, at der er en virus af den kaliber, vi oplever lige nu, og det gælder indtil den dag, hvor der måtte være en effektiv behandling eller en, en vaccine. Det gælder ikke kun i Danmark, det gælder i hele verden.

Jeg vil også gerne sige, at målet med alt det, vi gør, det er jo, at vi så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre, vender tilbage til et Danmark, der er så normalt, som overhovedet muligt. Selvom jeg tror, at mange af os efterhånden godt ved, at det nok ikke bliver præcis på samme måde, som det var før. Men vi skal jo tilbage til et liv, hvor vi kan holde familiefester igen. Hvor vi kan give vores nærmeste et kram. Hvor de unge bare kan få lov til at være unge. Og hvor vi i det hele taget kan leve vores liv.
Forudsætningen for, at vi når derhen, det er, at vi bliver ved med at have sygdommen under kontrol, og derfor er det stadigvæk regeringens holdning, at vi skal åbne grad, gradvist og kontrolleret. Og som sagt er vi på rette vej, og det er der grund til at glæde sig over. Og igen, der er grund til at takke jer, fordi det er en kraftpræstation, vi har vist i Danmark.

Der er helt utrolig mange spørgsmål også til regeringen i den her tid, det forstår jeg godt. Jeg tror, der havde været ligeså mange spørgsmål, hvis vi havde valgt en anden strategi. Det, der har båret Danmark igennem den første rigtige svære tid omkring corona, det er vores samfundssind, og det skal I have en tak for. På den videre færd skal vi også gå sammen, et skridt ad gangen. Det er ukendt terræn, det er det, vi navigerer i. Og, og hvis man spørger, om vi kender ruten eller har kortet foran os, så er det korte svar jo et nej, det har vi ikke, for det er en hel ny situation hele verden står i.
Vi får brug for noget tålmodighed stadigvæk hos alle danskere. Men det, vi ved – og det, vi skal blive ved med at basere vores fælles strategi på, det er, at vi skal hindre smitten i at sprede sig for meget og for hurtigt – og især til dem, der ikke kan tåle at blive syge, og derfor bliver vi ved med at bede jer danskere om at holde afstand til hinanden, men i et heldigvis gradvist mere åbnet Danmark end det, vi har set igennem de seneste fire uger.

Det var det, jeg vil sige som indledning. Og jeg giver i første omgang ordet til, eller videre til sundhedsministeren. Værsgo!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, mange tak for det.

En status fra sundhedsvæsenet: Lige nu har vi 380 indlagte med coronavirus. 93 af dem er i intensiv behandling. Dødstallet for patienter, smittet med corona, er nu på 299.

Selvfølgelig er hvert enkelt dødsfald en tragedie. Men tallene viser også, at vi har epidemien under kontrol. Kurven – jamen, den er fladet ud, og den er fortsat et fornuftigt stykke under kapacitetsloftet i sundhedsvæsenet. Og det er jo præcis det, der fra starten har været vores mål. Det er derfor, vi lukkede hurtigt og konsekvent i for netop at få den her situation, hvor det er os, der har kontrol med epidemien, fremfor det er epidemien, der lægger vores sundhedsvæsen ned.
Og derfor vores medarbejdere i sundhedsvæsenet har stået for en kæmpe indsats. En omstilling, som ikke er set før i det danske sundhedsvæsen. En omstilling, som har været fuldstændig nødvendig og en indsats, som har reddet liv. Derfor er vi vores ansatte i sundhedsvæsenet – alle medarbejdere – dybt taknemmelige.
Jeg vil også gerne rette en tak til alle de patienter, som har set planlagte operationer blive udskudt for netop at give plads til håndteringen af coronapatienter.
Den gunstige situation, vi nu er i, betyder, at vi i går blev enige med Danske Regioner, med KL og med de praktiserende læger om igen at skrue op for aktiviteten i vores sundhedsvæsen. Det vil ske gradvist. Vi vil bruge al ledig kapacitet – både offentlig og privat – og det vil ske ud fra en konkret lægefaglig vurdering, sådan at de patienter, der har størst behov, kommer til først.
Og samtidig med det så skal sundhedsvæsenet stadigvæk have plads til at håndtere patienter med COVID-19, COVID-19, dem skal vi også planlægge, så vi har plads til at håndtere.

Det sidste par uger har vi set et stort fald i antallet af henvendelser til vores praktiserende læger. Det er rent ud sagt bekymrende. Derfor er det vigtigt at understrege, at vi jo netop har forberedt os, at vi jo netop har opbygget kapaciteten. Og normalt plejer jeg her mod slutningen at komme med anbefalinger om at holde afstand og det her med håndhygiejne, det gælder selvfølgelig stadigvæk.
Men for i dag vil jeg godt slutte af med denne her opfordring: Brug de praktiserende læger. De står klar i hele landet, og derfor direkte: Kontakt din læge, hvis du har sygdom eller symptomer, som du har behov for at få undersøgt. Også her er en tidlig indsats helt afgørende.
Tak!

Statsministeren: Tak for det!

Og så har vi KL’s formand med i dag, fordi vi jo forventer, der også kommer en del spørgsmål til alt det arbejde, der sker ude i kommunerne.

Så værsgo til dig Jacob!

KL’s formand Jacob Bundsgaard: Tak for det!

Der bliver arbejdet på højtryk i alle kommuner i øjeblikket. Og den øjeblikkelige status for genåbning af vores daginstitutioner og skoler er, at i 57 kommuner, der åbner det første dagtilbud i morgen, og vi glæder os afsindig meget til at tage imod børnene. Vores ledere og medarbejdere har knoklet for at, at blive klar.

I 48 kommuner, der åbner den første skole i morgen, og derefter så vil alle daginstitutioner og skoler åbne frem mod den, den 20., altså mandag i næste uge, så vi kan tage imod alle børn i vores daginstitutioner med forbehold for, at der altså er nogle praktiske udfordringer, der skal løses her i de kommende dage, men dem arbejder vi benhårdt på at, at få løst. Der er rigtig mange praktiske gøremål, der skal falde på plads. Afstandskrav, håndhygiejne – alle de her forskellige ting, der skal være på plads, for at vi sundhedsmæssigt forsvarligt kan tage imod vores børn i skoler og daginstitutioner.

Kommunerne har grebet opgaven forskelligt an. Og det har de, fordi der er forskel på kommuner. Der er forskel på de børn, der skal starte i daginstitutioner og skoler. Der er ikke mindst forskel på de fysiske faciliteter, vi har til rådighed.

Der er daginstitutioner, hvor man i forvejen er ude året rundt, fordi man er i en skovbørnehave. Der er det til at gå til. Man skal lave en lidt anden holddeling eller inddeling af børnene i grupper.
Men der er også daginstitutioner, der skal til at lære at være meget mere udenfor. Og i det hele taget er det en stor opgave og en stor faglig udfordring for vores pædagoger og lærere i denne her tid at få tilrettelagt god pædagogik, god undervisning på en måde, så vi kan overholde de retningslinjer, der er, på en måde, så vi får skabt en god og tryg hverdag for alle, og så man samtidig også lærer noget, når man går i skole og i daginstitution.

Vi samler op på de mange, mange spørgsmål, der rejser sig i denne her tid, og bliver løbende klogere på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan indrette de tilbud, vi har.
Og de steder, hvor vi har brug for en dialog med de statslige myndigheder, der tager vi den og sørger for, at vi kan få så hurtige svar og så gode svar som overhovedet muligt på de dilemmaer og de overvejelser, og også de gode erfaringer, der måtte komme hen ad vejen, når vi skal i gang med at løse den opgave, der ligger.
Jeg vil gerne helt på linje med statsministeren sende en meget, meget stor tak til ledere og medarbejdere i vores skoler og daginstitutioner. Og det gælder jer alle sammen. Vi ved, at der er blevet knoklet her hen over påsken med at blive klar. Og jeg ved, at I glæder jer til at, at tage imod børnene. Og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sørge for, at det sker på en god og tryg måde.

Tak!

Statsministeren: Tak for det!

Og så går vil til Serum Instituttet for at høre hvad, noget konkret om tallene.

Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut: Ja, tak for ordet!

Jeg har tidligere sagt, at der går lang tid, fra man laver en indsats, til man ser effekten på denne her sygdom.
Det skyldes, at først skal man blive smittet. Så skal man blive syg. Så skal man blive så syg, så man søger læge, kontakter regionen, eller hvad man nu gør, og så skal man have taget en prøve, og så kan der komme et indlæggelsesforløb.
Så der er en forsinkelse i den sygdomsregistrering, vi har. Og det betyder, at den indsats, der blev lavet omkring den 11.-12. marts, den først for alvor er slået igennem her en måned senere. Og det har jo været positivt, fordi at danskerne har gjort rigtig meget godt. Og dermed har vi set et faldende smittetryk, der faktisk har, har været større end oprindeligt forudset. Og det betyder, at det vendepunkt, vi havde regner med ville komme på smittekurven, indtraf før.
Så allerede omkring 1. april så vi en nedgang i antallet af nyindlæggelser. Det kan man se på, hvor mange der var indlagt.1. april var der 535 patienter indlagt med COVID, og i dag er vi så nede på 380. Det er et betydeligt fald. Og det er indtruffet før, end vi havde forudset det.
Så det er en super god nyhed, og noget som vi kan være rigtig stolte af. Det giver så også en lille mulighed for at lave en yderligere begrænset åbning. Og det er nogle af de ting, som vi har modelleret i de her matematiske modeller hen over påsken.
Og faktisk viser det sig, at man har mulighed for at gennemføre den beslutning, der blev taget før påsken, med en lille yderligere åbning, og så stadigvæk være på en nedadgående smittekurve.

Det her berømte R, der viser noget om, hvor smitsom sygdommen er, det vil så stige fra 0,6 til 0,8, det vil sige, at vi ikke ser en epidemisk opblusning af sygdommen, men stadigvæk ligger relativt lunt i, på, på kurven, og, og kan dermed stadigvæk have en åbning, der ligger inden for den eksisterende kapacitet i sundhedsvæsenet.

Men der er nogle vigtige forudsætninger her, og det er jo præcis det samme, som jeg sagde sidst, da jeg stod her, at det kræver, at vi bliver ved med at holde afstand, at vi afskærmer de mest sårbare, og at, og at vi har fokus på hygiejne og alle de her nye regler, vi har indført. Det hele står og falder med det stadigvæk. Og vi kan se, at hvis det er, at man begynder at få social kontakt igen, som vi havde i januar og februar, så vil vi se en opblusning af epidemien, og så vil man have en risiko for at have det, der hedder en anden bølge, som præcis er noget af det, man nu ser i andre lande rundt omkring i i verden.
Så denne her nye åbning, som vi har siddet og regnet på, den er stadigvæk under forudsætning af, at vi opfører os pænt og ansvarligt over for hinanden.

En af de interessante ting, vi har set på data, er et meget markant knæk i antallet af de 70-79-årige, der er blevet smittet. Og det tyder i mine øjne på, at det især er den aldersgruppe, der har taget budskabet til sig. De har virkelig formået at isolere sig selv og skærme sig af over for smitten.
Det her, det er jo mennesker, der langt hen ad vejen har nogle rigtig gode liv og er i stand til at tage vare på sig selv.
Hvis man så kigger på de 80-årige, dem der er ældre, så er det en knap så markant udvikling. Der er mange i den aldersgruppe, der vil være afhængige af hjælp udefra og være på plejehjem og så videre, så det er ikke den samme markante udvikling. Men hele den positive udvikling, det er i høj grad drevet af, at de 70 til79-årige og i øvrigt også aldersgruppen 60 til 79, eller 69 år har, har lyttet til det budskab der. Så det er i høj grad det, der driver denne her meget, meget positive udvikling, som altså giver en lille ny mulighed, forudsat at vi fortsat er ansvarlige.

Tak!

Statsministeren: Tak for det!

Og vi slutter ved Brostrøm, værsgo!

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak!

Da vi stod her for en måned siden, der udmeldte vi en, en meget drastisk omstilling af det danske sundhedsvæsen. Det havde to hovedsigtelinjer dengang.

Det ene, det var, at vi skulle reducere smittespredningen i det danske samfund, og det skulle sundhedsvæsenet også bidrage til. Og vi havde et særligt fokus på at reducere smittespredningen inde i sundhedsvæsenet ved de sårbare og de svage.

Og det andet hovedsigtemål, med den omstilling vi udmeldte for en måned siden, det var, at vi skulle sørge for, at det danske sundhedsvæsen ikke gik i knæ, og vi var nødt til at planlægge og forberede os på en katastrofal spidsbelastning.

Nu står vi her en måned senere, og situationen er en anden, heldigvis da. Epidemien er bøjet af. Alle de tiltag, vi har lavet, har været succesfulde.

Når vi ser fremad i forhold til den omstilling af sundhedsvæsenet, som vi laver nu, hvor vi igen skal øge aktiviteten, så har vi stadigvæk de samme to sigtelinjer, at vi på den ene side skal sørge for, at sundhedsvæsenet ikke går i knæ, og vi har kapaciteten til de COVID-patienter, som stadig vil komme. Men på den anden side, så skal vi også forebygge smittespredningen.

Men samtidig, så skal vi også have øje for, at der er andre patienter med andre sygdomme og andre tilstande, som vi ikke skal glemme i det danske sundhedsvæsen. Og det er det, der er vores fokus nu på den øgede aktivitet og den omstilling, vi igen laver af sundhedsvæsenet.
Der skal jeg understrege, det danske sundhedsvæsen har aldrig været lukket, så det er ikke et spørgsmål om at genåbne det danske sundhedsvæsen. Det er et spørgsmål om, vi igen beder om en omstilling.

Dengang for en måned siden, der sagde vi: Prioritér aktiviteten til COVID-patienter. Vi havde meget stor fokus på intensiv kapacitet. Vi udskød og lukkede ned for planlagte operationer og behandlinger. Personale blev flyttet. Og vi bad i øvrigt sundhedsvæsenet, både offentligt og privat, om at prioritere de kritiske funktioner.

Nu skal vi øge aktiviteten. Vi starter med de praktiserende læger og speciallægepraksis, hvor vi beder folk om at bruge deres praktiserende læge, som de plejer, bortset fra luftvejssymptomer, og at man stadigvæk skal ringe først. Men man skal ikke holde sig tilbage, hvis man har en kronisk sygdom, som man synes, man gerne vil snakke med sin læge om – kan der være en forværring, har man nogle bekymrende symptomer. Man skal ikke holde sig tilbage. Det er derfor, lægen er der, så man kan blive henvist.

Det næste, vi skal fokusere på, det er den øvrige del af det primære sundhedsvæsen – både en kommunal genoptræning og andre indsatser i kommunerne, men også andre fag i praksis og private aktører på sundhedsområdet.

Og så det tredje, det er selvfølgelig aktivitet i sygehusområdet, hvor vi er i gang med en plan, så vi stille og roligt får refokuseret prioriteringen af intensiv kapacitet sådan, at man kan frigøre igen respiratorer, operationsstuer, personale til eksempelvis at, at komme op i aktivitet med operationer, de planlagte operationer. Fordi vi ved, der er rigtig mange patienter, som ikke kan tåle at vente. Og vi er også bekymrede for den meget store fald, der er sket, eksempelvis de patienter, der er henvist til udredning af kræftpakkeforløb. Vi har set mere end en halvering i patienter, der er henvist til udredning for psykisk sygdom i psykiatrien, og det er vi også bekymrede for.

Vi vil stadigvæk have fokus på det smitteforebyggende, så derfor kommer vi ikke op i fuld aktivitet i sundhedsvæsenet. Der vil det stadigvæk, ligesom der ikke skal være myldretid i den offentlige trafik, eller myldretid i institutionerne, så skal der heller ikke være myldretid i venteværelset eller inde på sygehuse eller på plejehjem eller andre steder. Så derfor vil der stadigvæk være en række forholdsregler.

Men det er vores sigtelinjer og vores fokus, og det er den plan, som vi går i gang med nu. Og så skal vi også tage højde for, at i takt med, at man i øvrigt lukker op for andre dele af vores samfund, så vil vi forvente at skulle forberede os på, at der skal kan være en stigning i antallet af patienter med COVID-19, som skal indlægges og behandles på sygehusvæsenet.

Tak!

Statsministeren: Ja, tak for det!

Og så åbner vi op for spørgsmål, og jeg tror, det er Danmarks Radio først!

Spørger, Thomas Gullev DR: Venstre har efterlyst en konkret plan for, hvornår patientrettigheder kan blive genindført. Hvorfor vil regeringen ikke være med til det?
Det er mit ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål til Magnus Heunicke, det går på børn, der skal blive hjemme fra skole, hvis der er corona i familien. Men hvordan skal børnene vide, om der er corona i familien, når de ikke nødvendigvis står til at få en, en test alle sammen, skal kriterierne for, hvem der skal have en test, skal de slækkes lidt, så flere i børnefamilier kan blive testet. Og skal børnene blive hjemme, hvis der bare er en i familien, der har symptomer på corona?

Statsministeren: Værsgo!

Sundhedsministeren: Ja, tak for det spørgsmål.

Det første spørgsmål. Vi har jo forhandlet, det er jo ingen hemmelighed, vi har jo forhandlet i tre dage over påsken med alle Folketingets partier netop for at inddrage Folketingets partier i denne her omstilling og altså igangsætning af øget aktivitet i sundhedsvæsenet på baggrund af den plan, som Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm netop har redegjort for, og som jeg også nævnte i min indledning.
Og, og det er jo med henblik på, at vi gradvis kommer tilbage til en tilstand, hvor vi i sidste ende kan genetablere vores gode patientrettigheder, altså rettigheden i forhold til at blive udredt og blive behandlet. Men det er jo også sådan, at der er ingen, hverken i Danmark eller i resten af Europa, resten af verden, som kan forudse præcis, hvordan udviklingen vil være i forhold til, hvor mange patienter med coronavirus, som sundhedsvæsenet skal tage imod. Og derfor vil det ikke give nogen mening overhovedet at kunne sige, at nu har vi en dato, hvor vi er færdige med corona, og vi kan vende tilbage til en hel normal tilstand, hverken i Danmark eller nogen som helst andre steder.
Så derfor fortsætter vi med at gå videre med den plan, som Sundhedsstyrelsen har, har lagt frem, og som vi nu har meldt ud sammen med Danske Regioner, med KL og med de praktiserende læger, at dén arbejder vi efter.
Og så vil Folketingets partier i øvrigt blive inddraget løbende i den brede politiske følgegruppe, hvor alle partier får de informationer, som de har brug for.

Og til det andet spørgsmål, som handler om genåbningen af vores skoler og daginstitutioner, dagtilbuddene, hvor vi har meldt ud fra regeringens side, og det har vi jo gjort, fordi vi har set, at der er en, der har været en stor nervøsitet og også bekymring hos, hos forældre, hvordan skal man forholde sig, hvis der i husstanden er smitte. Der kender vi jo Sundhedsstyrelsens klare retningslinjer, der skal man selvisolere sig. Men når man har at gøre med børn i en husstand, så kan det jo være vanskeligt at børn, få børn til at forstå alle de regler, der er, i forhold til isolation i en husstand: Afspritning, rengøring, afstand og så videre Og dér har vi sagt, ud fra et forsigtighedsprincip, at så bygger vi ovenpå, og så siger vi, at hvis der er en smittet i husstanden, jamen så er det fornuftigste, at, at vi her og nu lader børnene blive hjemme.
Og så er der spørgsmålet omkring test. Og vi arbejder på højtryk for at få flere test. Og vi, over påsken har der været et lille fald, men det er på grund af, at der har været jo et fald af antallet af patienter i almen praksis, men vi er på en kapacitet, der ligger på omkring de 5.000 om dagen, og der skal vi gerne hurtigere højere op for at kunne rumme langt flere grupper i vores samfund.

Statsministeren: Ja, tak for det!

Værsgo til det næste spørgsmål!

Spørger: Jesper Vestergren fraTV2: Kan du være lidt mere konkret statsminister, fordi du siger, det er, at det er arbejdspladser, vi vil fokusere på, der kan åbne nu. Men er det frisøren, eller er det massøren, eller er det på restauranter, eller hvem er det, der nu skal have lov til at åbne, sådan så, så folk kan komme på arbejde?

Og så har du også sagt tidligere, du gentager jeg det også i dag, at I skal passe på, at I åbner for hurtigt, sådan så der kommer et tilbageslag. Er det ikke præcis det, I risikerer ved nu at åbne mere op. Eller er det her mere et udtryk for, at der har været et, et vist politisk pres på, på regeringen for at åbne mere, at I nu åbner denne her vej?

Statsministeren: Nej altså, jeg vil gerne sige med, med fuldstændig åbne øjne, at vi, vi navigerer efter den virkelighed, der er, hvad angår virussen og, og smitten og i forhold til det faktuelle grundlag, som sundhedsmyndighederne kan rådgive os på baggrund af. Det, det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke også lytter til politiske modstandere. Men, men vi har indtil nu, og det kommer vi også til at gøre herfra, der beror vi vores overvejelser på baggrund af den sundhedsfaglige vurdering – ikke så mange andre, så mange andre diskussioner. Og jeg forstår godt, at der er mange, der har et ønske om, at vi åbner op lige præcis inden for den branche eller inden for den del af samfundslivet, som, som forskellige personer tilhører. Men det, der er regeringen opgave, det er jo ikke at varetage bestemte gruppers interesser. Det er at finde en balanceret løsning, der både er sundhedsfaglig god, men som også giver de bedste forudsætninger, hvad angår arbejdspladser og dansk erhvervsliv. Det er det, vi har forfulgt indtil nu, og det vil vi vedblive med at gøre.
Og det er klart, at når sundhedsmyndighederne kommer til os som regering og siger: Hov, det ser faktisk ud som om, at, at danskerne over en bred kam har taget det til sig – opfører sig utroligt ansvarligt som kollektiv, og at rigtig mange af, af potentielt sårbare grupper har valgt at være hjemme og dermed passe på sig selv. Og at mange andre faktisk overholder de retningslinjer, der er – og det så giver os en mulighed for at åbne mere op, så føler vi os også forpligtet til at afsøge muligheden for at gøre det.

På det seneste pressemøde sagde jeg, der er da ikke noget, jeg hellere vil som statsminister end, end at åbne Danmark op igen, men vi bliver nødt til at gøre det i en takt, hvor det er forsvarligt. Og det er heller ikke sådan, at en politisk forhandling om det her kan presse regeringen til at gå længere, end hvad der er sundhedsfagligt forsvarligt, det bliver jeg nødt til at sige som en, som en præmis i hvert fald fra vores side i forhold til forhandlingerne.

Og det fører mig videre til næste spørgsmål, nemlig om vi kan være mere konkrete. Det har vi valgt ikke at være i dag, fordi vi vender, vi vender det her spørgsmål på en sådan måde, at Folketingets partier på partilederniveau er til møde allerede klokken 18, blandt andet med mig selv, og der vil vi så høre, hvad partierne har af forskellige ønsker, og så vil vi bede vores eksperter og Serum Instituttet om at beregne, hvad smitteeffekten vil være af forskellige åbninger. Og så vil vi se, om ikke vi kan lave en politisk aftale, som, kan man sige, er en form for en tillægsaftale til den gradvise åbning, der allerede er i gang ude i landets kommuner. Derfor kommer vi ikke til at være, være mere konkrete nu. Men, men det er klart, at så længe det er sundhedsfagligt forsvarligt, og vi ikke er i nærheden at udfordre kapaciteten i sundhedsvæsenet, for det ønsker vi ikke at gøre, så vil, så vil vores fokus være på arbejdspladser, både af hensyn til danske lønmodtagere og arbejdsløsheden, men jo i allerhøjeste grad også af hensyn til virksomhederne og dermed dansk økonomi over en bred kam.

Værsgo!

Tak. Bertil Fruelund fra Ritzaus Bureau: Jeg søger også lidt konkret oven på det her.
Sidste gang, der endte du også i en ret stor cliffhanger om, at større forsamlinger vil være, formentlig vil være aflyst til og med august.
Men kan du nu komme nærmere, hvad større forsamlinger er. Det, der er jo mange, der går og enten har en stor fødselsdagsfest eller et bryllup, det har du jo sådan set også selv, i løbet af sommeren, som nok er ganske spændt på det her. Så kan du komme det nærmere.

Og to. Du nævner også selv de ældre og de syge. Kan I komme bare en smule nærmere, hvornår at at de må få besøg igen. De, de har det jo ganske svært, som Ældre Sagen også har sagt i dag.

Statsministeren: Ja altså, først i forhold til store forsamlinger, så er det helt rigtigt, her skylder vi et konkret svar. Og så snart vi er klar med det, så skal vi nok få det præsenteret. Jeg ved godt, der er mange, der efterspørger det ude i sommerlandet.

Og på spørgsmålet omkring ældre, så vil det jo stadigvæk være sådan, selvom at det går, som det gør i Danmark i forhold til at få, få kontrol med situationen, så skal vi altså blive ved med at passe på de mest sårbare. Og derfor skal vi blive ved med at passe på vores ældre og folk, der af forskellige årsager kan være svækket på grund af helbred. Og det kommer til at gøre sig gældende i en rum tid. Men selv, selv på det, så bliver vi nødt til at have en lidt dybere diskussion med hinanden om, hvad, hvad kan vi så gøre for at, ja altså, for at være mere til stede i de liv, der lige nu også for en dels vedkommende er ensomme. Og jeg forstår det saftsuseme godt – at sidde der i sin lejlighed eller på plejecenter og ikke kunne se venner, familie, barnebarnet og andre. Det er en hård, og det er en barsk tid på det personlige plan for rigtig, rigtig mange mennesker. Og derfor synes jeg, Ældre Sagen har ret.
Vi vil, vi vil gå videre med nogle politiske forhandlinger i forhold til at understøtte det frivillige arbejde. Men jeg tror også, at vi har behov for at have en snak med hinanden om, hvordan. Altså vi er jo et fantastisk foreningsliv, og har været det igennem rigtig mange generationer, så vi har en ret stærk samfundsinfrastruktur. Idrætsorganisationer. Hele det frivillige Danmark. Besøgsvenner og de forskellige trossamfund. Og jeg tror, vi er simpelthen, vi har behov for, også i fællesskab, at tænke lidt kreativt i forhold til, hvordan kan man være der for hinanden, også selvom det betyder en anden form for fysisk afstand end end det, vi plejer. Og det går vi videre med at snakke med, med organisationerne og andre om, men selvfølgelig også partierne på Christiansborg.

Ja, tak for dit spørgsmål. Vi går videre!

Spørger, Nikolaj Rytgaard fra Jyllands-Posten: Statsministeren nævner, som det første mål med regeringens politik, at det er, at færre skal smittes, så færre dør. Nu vil regeringen så åbne endnu mere, så flere vil smittes og alt andet lige flere vil dø. Og det sker oven i købet uden at vente de fire uger, som Statens Serum Institut hidtil har sagt, at der skal gå mellem hvert trin i genåbningen. Så hvordan hænger det sammen?

Og mit andet spørgsmål er til Kåre Mølbak. I fremlagde en model for syv dage siden, som viste, at med det mest sandsynlige forløb, så ville der være cirka 200 indlagte på intensiv i dag – og det faktiske tal er 93. Nu siger I så, I godt kan åbne lidt mere, uden at smitten vil sprede sig for meget. Men hvorfor skulle vi tro på det, når de modeller har ramt så skævt indtil videre?

Statsministeren: Jeg giver ordet til dig først Kåre!

Faglig direktør, Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Ja, tak for spørgsmålet.

Jeg vil ikke sige, modellerne har ramt skævt. Men der er kommet flere data til. Så jo flere datapunkter, man får på sådan en model, desto bedre er man i stand til at bestemme, hvordan kurven skal ligge. Så, så det er simpelthen et spørgsmål om, at der er kommet yderligere data på, og så har vi kunnet lave en mere præcis model. Og det betyder også, at der er denne her mulighed for at lave en lille yderligere åbning, uden at sundhedsvæsenet knækker sammen, under forudsætning af, at vi stadigvæk holder afstand til hinanden.

Statsministeren: Og så vil jeg måske gentage, hvad jeg var inde på før, altså, vi kan jo se, altså i al respekt, en række andre lande, som har oplevet markant flere dødsfald, også relativt i forhold til landenes størrelse, befolkningsmæssigt, og hvad angår den danske befolkning, nogle meget voldsomme nedbrud i sundhedsvæsenet. Og i øvrigt nogle nedlukningssituationer, som har været meget mere barske end det, der gælder i Danmark. Altså i en række lande er der jo decideret udgangsforbud. Der har været lukket helt ned for privat produktion. Det er jo ikke tilfældet her, heldigvis.
Og nu er vi så i den situation, at det er gået bedre, end både forventet og end, hvad vi havde håbet på. Og det er jo grundlæggende en positiv historie. Og takket være en befolkning, der har evnet på. Altså, det er jo faktisk en fuldstændig vild historie, hvor hurtigt det er lykkedes at omlægge et sundhedsvæsen. Hvor hurtigt det er lykkedes en befolkning at tage alle de gode råd og retningslinjer til sig. Hvor hurtigt det er gået med at få indrettet en ny skoledag, en ny uddannelsesverden for de unge. Hvor mange private virksomheder, der producerer på en ny måde, men selvfølgelig er ramt af, at det er blevet sværere at eksportere i en verden, som, som er lukket ned mange steder på grund af corona. Det, det er jo helt vildt, hvad det, altså undskyld, mit ligefrem sprog, det er jo helt vildt, hvad det er lykkedes os at gøre i Danmark.

Og det er klart, når det går, når det på den måde er gået bedre, end både forventet og også håbet, så er vi jo også i en situation, hvor vi kan begynde at åbne op igen.
Nu er det ikke, fordi vi skal drage nogle fuldstændig europæiske paralleller, men der er noget, der tyder på, at de lande, der i lighed med Danmark, lukkede ned hurtigt. Det er også nogle af de lande, der mest aktivt taler om gradvis genåbning.
Og tilsvarende de lande, der kom sent ind i at håndtere krisen, både har set nogle meget voldsommere følger, men også er længere væk fra at åbne op.

Jeg har set, jeg tror, det er nogle amerikanere, der har udtrykt det sådan, at det, det vi i virkeligheden er i gang med er sådan, en hammer og en dans, at først skal man slå hårdt ned, så man ikke kommer op i det røde scenarie, og bagefter skal en hel befolkning, forstå mig ret, lære at leve med coronaen og håndtere den på en måde, så vi bliver ved med at holde smitten nede.
Og det er jo rigtigt, at med en gradvis åbning, så vil der også være mere smitte. Der havde jo, vi kunne også have valgt at lukke Danmark fuldstændig ned og havde set færre smittede end dem, vi ser. Men når det, der er oplevelsen og erfaringen her med første runde, det er, at på grund af danskernes adfærd og den gradvise eller den, det er ikke en gradvis, men den delvise nedlukning, det er det, der er det rigtige ord, vi har gjort i Danmark, der har vi kontrol over sygdommen. Og det skal vi så blive ved med at have, men med en gradvis åbning.
Og så tror jeg også, det er vigtigt at sige, altså når tallene ser positive ud nu, så har det ikke at gøre med fase ét i åbningen, fordi den knokler alle landets kommuner med overhovedet at få på plads. Det har jo at gøre med, at udgangspunktet for fase ét viser sig nu at være bedre end det, vi først havde forudsat. Og det er grundlæggende en, en positiv historie.
Men vi kan ikke understrege nok – alle os, der står heroppe, at alting baserer sig stadigvæk på, at vi holder afstand til hinanden. At vi ikke begynder at sløse med hygiejnen. At vi ikke bliver ligeglade med retningslinjerne og tænker – nå, men sætter vi fut i festerne igen. Og nu ikke længere påskefrokoster, men så noget andet.
Så alting baserer sig på, at vi bliver ved med at opføre os så utroligt ansvarligt over for hinanden, som vi har gjort her i den første tid.
Og så er der altså lidt plads til, at vi kan begynde at åbne samfundet mere op, hvad der vil være rigtig godt for rigtig mange mennesker.

Tak for det spørgsmål!

Vi går videre!

Spørger Thue Holm fra Berlingske: Mit første spørgsmål, det går til stats- eller sundhedsministeren.

Regeringen har lovet og lover, at den vil inddrage Folketinget mere i planen for en genåbning af Danmark.
Er det så ikke en falliterklæring, at I i går ikke kunne lande en bred politisk aftale om noget så vigtigt som åbningen af sundhedsvæsenet, herunder om betingelserne for, hvad der egentlig skal til for, at folk kan få deres patientrettigheder tilbage?

Det næste spørgsmål, det er lidt mere lavpraktisk til enten sundhedsministeren eller sundhedsmyndighederne.
Må børn under genåbningsfasen besøge bedsteforældre over 60 år, hvis bedsteforældrene ikke er kronisk syge og i øvrigt ellers er sunde og raske?

Statsministeren: Søren – er det dig, der tager det sidste spørgsmål?

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Ja!
Svaret er vores generelle anbefalinger omkring afstand, holde det udendørs, hold en høj hygiejne og sådan noget. Det ville også gælde den situation, som du spørger til der.

Statsministeren: Og så vil jeg sige i forhold til det her med at få øget aktiviteten i sundhedsvæsenet, som er, er helt afgørende, så havde vi da gerne set en bred politisk aftale på det her felt. Men det er klart, at vi har et stort hensyn at tage til landets øvrige patienter. Både sundhedsministeren og Brostrøm har jo været inde på, at det gælder for eksempel på kræftområdet og på andre områder. Og når det så, desværre, i den her omgang ikke kan lade sig gøre at få en bred aftale, så er det jo rigtig, rigtig positivt, at der til gengæld nu er en fælles forståelse mellem myndighederne, kommunerne, regioner, lægerne og så selvfølgelig også regeringen om, at vi allerede fra i dag, hvad jo også er en god nyhed for rigtig mange mennesker, får sat endnu mere gang i sundhedsvæsenet.
Der er, der er noget tid her, som, som også har en betydning, men vi vil altid gerne have brede politiske aftaler, det er ikke altid, det kan lade sig gøre – og så må man finde en en anden vej.

Tak for det spørgsmål!

Og vi går videre!

Yes, Marie Nissen fra Politiken. Søndag, der sagde sundhedsministeren, at børn ikke skal dukke op i skole, hvis de har en derhjemme, der er smittet med COVID-19. Gælder de samme regler for voksne? Altså må man ikke tage på arbejde, hvis man har en derhjemme, der er smittet?

Spørgsmålene er både til statsministeren og Søren Brostrøm.

Og det er mit andet spørgsmål også.
Gælder der særlige regler, hvis man arbejder i sundheds- eller plejesektoren, og man har en derhjemme, som er smittet med COVID-19?

Statsministeren: Søren først!

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Et svar på den sundhedsfaglige del vedrørende voksne, som kommer fra en husstand, hvor der er et husstandsmedlem, som er COVID-19-smittet, så er vores retningslinjer for så vidt angår den smittede, at man skal selvisolere sig, der har vi ret detaljerede retningslinjer omkring, man skal holde sig til et bestemt rum. Man skal selv gøre rent efter sig. Man skal helst bruge et separat toilet, og hvis man deler et toilet, så skal der sprittes grundigt af og så videre.
Det er vi godt klar over ikke kan lade sig gøre i alle husstande og alle familier, der er simpelthen mange, der ikke har ressourcerne eller boligforholdene til at gennemføre en selvisolation efter, efter bogen, som måske mere ressourcestærke familier med store boliger har.
Så i den situation, hvor man ikke kan gennemføre sin selvisolation efter bogen, så vil vores anbefaling være, at man holder sig hjemme fra nogle af de situationer, som du beskriver.
Og så er vi i øvrigt også rigtig godt i gang, blandt andet i dialog med kommunerne om, hvordan kan man hjælpe de familier, som ikke har rammerne for at kunne selvisolere sig i eget hjem, fordi eget hjem er for lille til familiens størrelse, eller man ikke har det sommerhus, som mere ressourcestærke familier har, hvor husstanden, noget af husstanden kan flytte op.
Så det er det, vi arbejder på, fordi vi godt ved, at det kan være vanskeligt at gennemføre en selvisolation.

Statsministeren: Tak for det spørgsmål!

Og vi går videre, værsgo!

Ja, Henrik Qvortrup fra Ekstra Bladet. Statsminister, du indledte pressemødet her med at beskrive, hvordan tallene faktisk ser rigtig fine ud. De er bedre end forventede, sagde du. Vi ligger langt under den grønne kurve. Og man må også forstå på budskaber ude fra hospitalerne, at der faktisk er afdelinger, der nærmest ligger halvtomme hen.
Nu er det jo et politisk, en politisk afgørelse i hvilken grad, man vil åbne for Danmark igen. Og jeg forstår, at regeringen forud for pressemødet, som blev afholdt før påske, af sundhedsmyndighederne blev præsenteret for tre scenarier, som man kunne åbne Danmark på igen.
Regeringen valgte det mest restriktive scenarie.

Kan du statsminister, i lyset af de tal, vi nu ser i dag i lyset af den positive udvikling, vi ser i dag, fortryde, at I kom så restriktivt afsted, at der ikke blev åbnet mere?
Det er det ene spørgsmål.

Og det andet spørgsmål går på – altså, jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen, hvis jeg siger, at det pressemøde, vi lige har oplevet her, måske ikke er det mest nyhedsrige, nationen endnu har set.
Synes du ikke, at der, der sidder nogle mennesker derude, der egentlig fortjener at få klar besked fra regeringen. Små selvstændige erhvervsdrivende, caféejere, restaurationssejere, frisører, tatovører, hvad ved jeg, der ikke aner, om de er købt eller solgt. Kunne de ikke i det mindste få en eller anden form for en tidshorisont fra dig, Mette Frederiksen?

Statsministeren: Jo, det kan de bestemt godt, fordi når vi, når vi nu har fået den rådgivning, at vi kan udvide i fase ét, så er det jo nu, vi gerne skal have en politisk aftale på plads sådan, at vi kan få åbnet op kontrolleret endnu mere. Og så bliver jeg nødt til at sige, altså man kan jo ikke kritisere regeringen for ligegyldigt, hvad vi gør. Fordi i første runde fik vi meget kritik for, at vi ikke inddragede Folketingets partier nok. Nu vælger vi så at inddrage Folketingets partier, inden vi konkluderer. Og det er jo svært at kritisere os for begge strategier.
Så mit, mit budskab til danskerne i det hele taget er: Det er gået godt i første halvleg, tillykke med det alle sammen. Nu skal vi holde ved, og vi skal holde fast, men vi kan begynde at åbne Danmark lidt mere end først antaget. Og der bliver vores fokus på arbejdspladser.
Folketingets partier er indkaldt allerede i aften, og det betyder selvfølgelig, at vi håber på, at vi ret hurtigt kan gå ud og præsentere, hvem der ydermere bliver omfattet af en, af en fase ét.

Og så bliver jeg spurgt til, om jeg fortryder, at, at vi vælger en forsigtig tilgang.
Altså, der er et par ting, jeg egentlig gerne vil sige til det. Selvfølgelig vælger vi en fornuftig, forsigtig tilgang. Alt andet ville jo være, i mine øjne hasarderet. Og det er da, det vil være forkert at bede danskerne i over en måned om at lide de afsavn, som mange lider, og de økonomiske konsekvenser, der selvfølgelig er af corona, ikke alene i Danmark, men, men i stort set hele verden, for så at gå for langt nu og sætte det over styr. Så selvfølgelig vælger vi at være forsigtige, men måske vigtigst af alt – fornuftige.
Når vi så af sundhedsmyndighederne får at vide, at det går bedre end forventet, så sadler vi jo hesten om igen. Ikke fuldstændig, men sådan at så bliver der lidt mere albuerum allerede her i fase ét, og det viser jo bare noget om, at, at det, det er jo rigtig godt med også langsigtet tænkning, det gælder i alle livets forhold, også i alle politiske forhold. Men coronaen er ubetrådt land, og virkeligheden flytter sig, tallene flytter sig. Og politisk er det uhyre vigtigt, at man kan navigere hurtigt. Det gælder både, når man skal lukke ned og dermed nå det resultat, som vi jo har opnået i Danmark. Men det gælder faktisk også i forhold til den åbning, vi nu heldigvis står overfor.
Og i øvrigt, bare lige en understregning igen, for det kan næsten ikke siges nok – i rigtig, rigtig mange lande er man ikke i nærheden af at tale om at genåbne. Der forlænger man nedlukninger, som er hårdere end meget af det, vi, vi danskere har oplevet. Så det er jo, fordi at det er gået godt i første runde, at vi er i en situation, hvor vi nu kan stå med rank ryg og sige til danskerne – så langt, så godt. Vi klarede første halvleg, nu, nu kan vi gå ind i anden halvleg, hvis vi bliver ved med at opføre os så utroligt klogt, som vi har gjort her i første runde.

Tak for det spørgsmål!

Vi giver ordet videre!

Jacob Friberg, B.T., med to spørgsmål til statsministeren.

Kåre Mølbak nævnte, at SSI har regnet på modellerne i påsken, og at det nu gør det muligt at åbne mere i fase ét.
De blå partier har tidligere været ude at kritisere, at de ikke fik indblik i myndighedernes beregninger. Nu skal de mødes med dig om en time og forhandle om det her. Og ifølge en partileder har de heller ikke fået indblik i de her beregninger fra påsken. Hvorfor ikke det? Og vil offentligheden, pressen også få indblik i de beregninger?

Andet spørgsmål er: Jeg går ud fra, at regeringen har nogle ønsker i forhold til hvilke arbejdspladser, de gerne vil åbne først, når I går ind til forhandlingerne. Dem kan du måske – ja, give os et indblik i, jeres ønsker.

Statsministeren: Ja. Jeg vil sige i forhold til beregningerne, så er det ikke sådan, at de har været færdige i påsken. Der er regnet på dem hen over påsken, og det betyder, at det er, det er først i dag, at vi har kunnet træffe den beslutning, som, som vi træffer her. Og det er jo bare en understregning af, at vi arbejder hele tiden op til, op til de pressemøder, der, der bliver afholdt. Og det har vi, det er jo en arbejdsmetode, vi har valgt, og som, jeg tror, har været, som har været klog. Og det betyder, at vi deler materialet med partierne allerede i dag, hvor vi selv har fået et, et fuldstændigt overblik over, hvordan, hvordan tingene ser ud. Så der er, der er ikke noget at komme efter i den her rækkefølge. Og det er klart, at når vi så vælger at sige, nu, nu vil vi bede om partiernes input og på baggrund af det beregne, hvad der er, hvad der er muligt, så kan jeg jo ikke samtidig stå og lægge en færdig plan frem. Man kan jo ikke bede om begge dele.
Og nu, nu forsøger vi os altså med, med den her måde at arbejde på, og det håber jeg selvfølgelig giver et godt resultat. Og det, vi er optaget af, det er arbejdspladser, det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, og det skal understøtte dansk erhvervsliv.

Tak for det spørgsmål og værsgo!

Hej. Andreas Lissau, Dagbladet Børsen med to spørgsmål.

Først til statsministeren. Overvejer du at fremrykke fase to og genåbningen fra den 10. maj til en tidligere dato, når nu tallene har udviklet sig, som de har.

Og et spørgsmål til Kåre Mølbak. Har du et bud på, hvad der kan genåbnes i første fase, som kan falde ind under kategorien en lille yderligere genåbning?

Statsministeren: Jamen altså, først i forhold til, om vi skal fremrykke fase to. Altså, nu udvider vi fase ét, og det kunne man jo så også have valgt at sige er at fremrykke dele af en fase to. Det bliver nok en lidt akademisk diskussion. Hvorom alting er, så er vi i en situation, hvor vi kan åbne mere end først antaget.

Og så giver jeg ordet videre til dig Kåre, værsgo!

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Jeg kan jo ikke løfte sløret for, hvad det er for nogle ting, der bliver regnet på, fordi det indgår i en politisk proces. Men det, jeg kan understrege, det er, at jo mere man åbner, desto større usikkerhed er der om modellerne, så, så det er vigtigt, når vi kigger på de her modeller, at man ikke bare fokuserer på ligesom den middelværdi, der ligger i modellerne, for eksempel målt som antal sengepladser eller antal intensiv, men også ser på den usikkerhed, der er. Så jo mere man åbner, desto mere usikkerhed bliver der i modellen, også jo længere man kommer hen i tid. Så derfor er det vigtigt at fare med lempe, uanset hvad det er, man beslutter politisk set.

Statsministeren: Tak for det spørgsmål!

Vi går videre!

Ja, Cecilie Toft fra Altinget af. Jeg har mit første spørgsmål til Kåre Mølbak og så til Søren Brostrøm.

I den seneste rapport eller i den seneste statusrapport offentliggjort af, af Sundhedsstyrelsen skriver de, at regeringens forskellige tiltag vil betyde, at vi ikke får en stor bølge af smittede, men snarere en langstrakt bølge, der vil strække sig ind i efteråret og måske endda hele året ud.
Forventer I, at denne her strategi samlet set skal føre til færre døde og alvorligt syge, eller trækker vi bare bølgen i langdrag? Det er mit første spørgsmål.

Og så det andet her til Mette Frederiksen. Betyder den nye prognose, at vi skal regne med at holde afstand til hinanden i resten af året. Eller vil I i stedet satse på at udvide behandlingskapaciteten mere generelt, så sundhedsvæsenet kan klare flere patienter?

Statsministeren: Kåre først!

Faglig direktør i Statens Serum Institut: Ja, det er et rigtig godt spørgsmål.

Og det er virkelig svært at se så langt frem i tiden. Men med denne her dans, vi nu får, hvor vi kommer til at danse med virus og danse med hinanden for at prøve at holde kurven i ro, der er det min vurdering, at vi kommer til at ende med et færre antal døde og et færre antal alvorligt syge. Og måske også et færre antal smittede frem til, der kommer en vaccine eller en effektiv behandling til stede. Og det, synes jeg, er rigtig, rigtig positivt.
Det, som vi ser mere og mere, det er, at epidemien bliver meget drevet af enkeltbegivenheder, de her superspredningsbegivenheder. Man har set det for eksempel – et karneval i Sydtyskland, som har givet rigtig meget smitte. Man så kirkelige menigheder i Sydkorea, som gav rigtig meget smitte. Så det, der blandt andet er afgørende, det er, at vi undgår de her superspredningsbegivenheder. Og at vi også undgår udbrud på danske institutioner og plejehjem og så videre. Så, så på den måde, så hvis det er, vi kan, vi kan undgå de her begivenheder, hvor epidemien virkelig kan tage fart, så, så har jeg en begrundet formodning om, at vi faktisk kan komme ud af det, ikke alene med en mere langstrakt kurve, men også en kurve, hvor at nettoresultatet bliver betydeligt mere gunstigt, end vi oprindeligt så.
Så jeg er forsigtig optimist.

Statsministeren: Ja, på det andet spørgsmål, altså hvis vi valgte som samfund at ignorere den rådgivning, der stadigvæk er fra sundhedsmyndighederne, og som jeg egentlig forventer vil være et pænt stykke tid endnu – vi kan ikke sætte en dato på, at vi, altså hvis vi som befolkning valgte at sige, at nu begynder vi at give hånd igen, og vi begynder at kramme igen og kindkysse og så videre, så er det vel egentlig relativt sandsynligt, at vi kommer ind i den røde og ikke i den, ikke den grønne kurve, og så er det ikke et spørgsmål om, man, man kan sidde og tilrettelægge sig ud af en anden kapacitetsudnyttelse i sundhedsvæsenet, så vil vi jo risikere at sætte dels alt over styr, hvad vi har opnået, men også at nærme os den situation, vi ser i, desværre, en, en række europæiske lande.
Så, så længe sundhedsmyndighederne i Danmark anbefaler os at holde afstand i forhold til at have kontrol på smitten, så vil det være min meget, meget klare anbefaling, at vi alle sammen efterlever det. Og det er, jeg kan næsten ikke understrege nok, det er jo den primære grund til, at det er gået så godt i Danmark, indtil nu, som tilfældet er. Det er, at vi som samfund og som kollektiv har evnet at omstille os og efterleve de retningslinjer, der er. Og derfor igen, næsten ligegyldigt hvilke knapper, man vælger at trykke på, hvad angår en gradvis åbning, så kan vi underminere det, hvis vi begynder at slække på den adfærd, som har båret os indtil nu hen til et rigtig, rigtig godt sted.

Så lad det være de afsluttende ord herfra.

Endnu engang – det er gået godt med første halvleg takket være en fantastisk fælles indsats. Nu skal vi blive ved. Men vi er heldigvis også et sted, hvor vi kan begynde at åbne Danmark endnu mere op.

Tak skal I have.