Pressemøde den 14. august 2019

Udskrift fra pressemøde den 14. august 2019 kl. 15.30.

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til!

Tirsdag i sidste uge blev Skattestyrelsen i København udsat for en voldsom eksplosion, og natten til lørdag skete det igen i København – den gang gik det ud over Nærpolitistationen på Nørrebro.

Og vi ved jo nu, at der er tale om regulære bombeangreb. Begge sprængninger har bragt almindelige menneskers liv i fare, og det er stadigvæk et næsten uforståeligt mirakel, at der ikke er nogen, der er kommet alvorligt til skade.

Alligevel så vil jeg gerne gøre det rigtig klart, at vi ser det her som et angreb på vores myndigheder og dermed på det danske samfund og vores tryghed. Og derfor er det selvfølgelig fuldstændig og aldeles uacceptabelt. Og vi har valgt at tage den her situation meget alvorlig – selvfølgelig også, fordi der kan ske mere, og vi kan jo ikke være sikre på, at vi kan være lige så heldige, hvis det skulle ske igen. Derfor indkaldte jeg i søndags Regeringens Sikkerhedsudvalg. Politiets efterforskning er i fuld gang. Der er udført et ualmindeligt flot stykke politiarbejde, og to svenske mænd er blevet sigtet for eksplosionen ved Skattestyrelsen – den ene er pågrebet, den anden er efterlyst. Det er et rigtig flot politiarbejde, og de knokler derude lige nu, døgnet rundt. Og både fordi det er gået godt med politiarbejdet nu – og fordi at det har krævet rigtig meget hos politiet at nå dertil, hvor vi er i efterforskningen, så er vi også nået til den konklusion, kan jeg godt sige allerede nu, at vi behøver at give politiet endnu bedre muligheder for at løfte denne her svære opgave. Og det handler om bedre redskaber både til at forebygge, til at opklare og til – vigtigst af alt – at få stoppet den alvorlige kriminalitet, som vi desværre er vidner til i vores hovedstad lige nu.

Et eksempel: De første billeder, som politiet offentliggjorde efter eksplosionen på Nørrebro, kan I måske huske, var sådan af ret dårlig kvalitet – grynet, tror jeg, man vil kalde det. Og i timerne bagefter der kæmpede politiet for at finde endnu bedre billeder af gerningsmanden. Det tyder jo på, at videoovervågningen ikke var god nok, selvom – vil jeg gerne understrege – at det i høj grad er på grund af videoovervågningen, at politiet er nået så langt, som de er. Men at videoovervågningen ikke var god nok, og det rejser også spørgsmålet, om politiet mangler adgang til videooptagelser i deres efterforskning. Har de de nødvendige redskaber, er der brug for flere kameraer, og er der behov for bedre adgang til de overvågningsbilleder, som findes?

Det rejser også et spørgsmål i forhold til den automatiske nummerpladegenkendelse, om den kan bruges endnu mere effektivt, end tilfældet er.

Og vi går også i overvejelser i regeringen, om vi skal skærpe straffen for bomber, som er rettet mod offentlige bygninger.

Vi er af den overbevisning, at vi har behov for at styrke politiets efterforskningsmuligheder.

Og vi kommer heller ikke uden om at se på, om vi kan beskytte grænsen til Sverige på en bedre måde, end tilfældet er nu. Og derfor går vi i gang med at afsøge muligheden for, om vi kan styrke beskyttelsen, og hvordan vi gør det på den klogeste måde. Det er ikke nogen let opgave, fordi målet det er de kriminelle, det er ikke de mange pendlere; det er ikke de mange mennesker, der rejser på kryds og tværs af vores grænse; det er heller ikke vareimport og -eksport. Det er de kriminelle. Men vi går altså i gang nu med at afsøge muligheden for at beskytte grænsen på en bedre og klogere måde.

I slutningen af juni måned så vi svenske bandekriminelle komme til Danmark og begå et meget, meget voldsomt drab, og senest har der altså været sprængninger i det offentlige rum.

Og jeg vil gerne knytte to politiske kommentarer til det derudover:

Det ene er, at det her må ikke blive hverdag i Danmark. Vi må ikke vende os til eksplosioner, og det må ikke blive sådan, at vi vender siden i avisen, når der er en ny eksplosion. Vi vil ikke have eksplosioner i Danmark, og vi vil ikke se det i vores hovedstad. Og jeg kan godt frygte med det kriminalitetsbillede, vi ser i de her år, at vores grænse begynder at flytte sig, og at vi begynder at vende os til, om det er skyderier, eller det er sprængninger i det offentlige rum, og det vil vi ikke. Det er ikke det Danmark, vi vil have. Og derfor vil vi sætte hårdere ind, og det vil vi selvfølgelig diskutere med Folketinget, hvordan vi gør på den bedste måde.

Det andet, jeg gerne vil knytte en kommentar til, det er vores politi, som også her igen har udført et rigtigt godt stykke arbejde, men vi ved godt, at de er pressede. Det har de været igennem en periode. Nu er der kommet et amerikansk præsidentbesøg oveni i forvejen mange opgaver, og altså nu nogle alvorlige situationer i København. Og det er vi også i gang med at overveje, hvordan vi håndterer, fordi man kan ikke bare blive ved med at presse citronen, og vi ønsker heller ikke at blive ved med at presse dansk politi, som vi ser det nu.

Så for at sammenfatte: Vi mener, at denne her situation er alvorlig. Den skal ikke have lov til at eskalere. Vi vil gerne give politiet nogen bedre muligheder. Dem går vi nu i gang med at udforme og tænke i. Jeg håber på, og jeg tror på bred politisk opbakning til det her, fordi eksplosioner midt i København skal ikke blive hverdag.

Og med de få ord så giver jeg ordet videre til justitsministeren.

Justitsministeren: Tak for ordet!

Som statsministeren siger, så står vi i en ganske alvorlig situation. Ni sprængninger på et halvt år her i københavnsområdet. Og de seneste to jo - inden for en uge - rettet mod vores myndigheder.

Jeg har i de her dage i tæt dialog med politiet prøvet at afsøge – er der nogle nye redskaber, der er brug for, så vi kan ad den vej være med til at genskabe trygheden. Og det er der.

Det første det handler om, hvordan vi kan øge trygheden i det offentlige rum og forbedre politiets efterforskningsmuligheder – bl.a. gennem tv-overvågning.

Det andet, vi kigger på, er, hvordan vi kan optimere politiets muligheder for at forebygge og opklare organiseret kriminalitet. Hele tiden følge med den udvikling – også teknologisk – som der er inden for bl.a. bandemiljøet.

Og endelig for det tredje undersøger vi, hvordan vi kan forstærke samfundets værn mod sprængstoffer.

Jeg vil gerne kort skitsere baggrunden for, at vi sætter ind på de tre områder.

For det første tv-overvågning. Øget tv-overvågning er et helt afgørende redskab, når politiet skal opklare kriminalitet. I mange tilfælde – og også de sager, som vi står med her – er billeder fra tv-overvågning afgørende for, at politiet kan identificere og lokalisere potentielle gerningsmænd. Antallet af tv-kameraer gør en forskel, og politiets adgang til at få de optagelser, som der er, gør også en afgørende forskel.

Vi vil derfor komme med forslag til, hvordan vi kan øge politiets muligheder på tv-overvågning.

Det giver jo altid anledning til principielle debatter, når man snakker om øget tv-overvågning. Det er jeg, vi i regeringen, helt bevidste om. Det skal vi debattere, det skal vi debattere med hinanden. Men for os er det afgørende hele tiden at holde fokus på trygheden for danskerne.

For det andet: Som justitsminister så er det afgørende for mig, at politiet har de værktøjer de har brug for, så vi kan få sprængstofferne væk fra gaderne, og så vi hele tiden kan sætte benhårdt ind mod banderne. Det handler især om, at vi er nødt til at tage højde for den teknologiske udvikling, som hele tiden udnyttes af de kriminelle, til at omgå de redskaber, som politiet har i dag. Et meget jordnært eksempel er, at vi ser, hvordan de kriminelle i stigende grad bruger internettet til en ny måde at begå kriminalitet på og til en ny måde at kommunikere på, hvor vi mangler redskaber. Derfor er jeg klar til at give politiet de redskaber – det gælder selvfølgelig i særdeleshed, så vi kan komme efter banderne.

Og endelig så har jeg bedt om, at der bliver kigget på, hvordan vi styrker vores strafferetlige værn mod de gerningsmænd, som går rundt og laver sprængninger. Det er min opgave som justitsminister at sikre, at den lovgivning, vi har, udgør et stærkt værn mod sprængningerne. Det handler kort og godt om, vores lovgivning på området er god nok. Har vi for eksempel brug for straffeskærpelse eller andet.

Så udover at se på beskyttelsen af grænsen til Sverige så er der altså tre områder, hvor jeg er i dialog med politiet og myndighederne, om vi kan gøre det endnu bedre – tv-overvågning, stærkere redskaber til politiet og et styrket værn mod sprængstoffer.

Skulle det vise sig, at der er andre områder undervejs, hvor der er behov for initiativer, så kigger vi også på det.

Det er min ambition at kunne præsentere en række konkrete initiativer, og det er min ambition at gå til Folketingets øvrige partier, og som statsministeren også sagde – søge bred opbakning til at vi sammen bekæmper det ”utøj”, som vi ser i øjeblikket.

Tak for ordet!

Statsministeren: Ja, så starter vi dér!

Spørger: I taler om, at vi skal have øget kontrol ved grænsen. Undskyld. I taler om, at der kan blive øget overvågning af grænsen – er det egentlig grænsekontrol, altså hvor der står folk og kontrollerer indrejsen fra Sverige, som vi jo også ser på den anden side af Øresund, hvor svenskerne kontrollerer folk, der indrejser fra Danmark?

Statsministeren: Det er at finde ud af, om vi har den rette beskyttelse. Altså, fordi det er jo klart, at når der er to personer, der er sigtet, og den ene anholdt – ikke i Danmark, men i Sverige – så har vi jo en udfordring. Og noget af det handler om at sikre, at efterforskningen den pågår og foregår så godt som overhovedet muligt, men det skal jo ikke være sådan, at man kan rejse fra Sverige til Danmark og placere dynamit midt i vores hovedstad. Så vi vil se på, hvordan vi beskytter vores grænse på den bedst mulige vis. Vi er ikke endnu klar til at konkludere, hvordan vi gør det, og det er jo noget, vi er lige nu i et meget, meget tæt samarbejde og dialog med myndighederne omkring, hvordan vi gør bedst muligt. Men den dansk-svenske grænse har altså vores fulde opmærksomhed lige nu.

Spørger: Er frygten, at vi skal se en situation i København, som vi har set den i Sverige, hvor der har været op mod hundrede eksplosioner her bare i år?

Statsministeren: Jeg synes, det er rigeligt med de eksplosioner, vi allerede har haft, og jeg vil gerne understrege det igen: Jeg tror, vi står et ret afgørende sted som samfund, fordi tingene har flyttet sig igennem de senere år, og hvad enten, det er skyderier, eller det er eksplosioner, så må det ikke blive sådan, at det når et opfang, hvor vi tænker – nå ja, nu har der været skyderier igen, eller nå ja, nu har der været en ny eksplosion, fordi det er ikke det Danmark, vi vil have, og derfor – der har været en række eksplosioner i Danmark i indeværende år - to med alvorlig karakter nu senest. Og derfor reagerer vi nu – i stedet for, kan man sige, bare at fortsætte den indsats, der har været, så vil vi gerne hurtigt give politiet nogle flere redskaber.

Så, jeg synes, det er rigeligt, det dér har foregået. Er selvfølgelig dybt bekymret over, hvis vi bevæger os i en retning a la dét, vi ser andre steder. Så det er nu, det er nu, der skal sættes ind.

Spørger: Ja, det lyder så også som om, I mener, at problemerne kommer fra Sverige, når noget af dét, I har fokus på, det er en grænseovervågning imod Sverige.

Statsministeren: Altså, der er jo et link, kan man sige, til Sverige. Det har vi jo kunnet se i også dét, politiet har kommunikeret om i dag. Men vi har jo også problemer herhjemme. Det har vi med den organiserede kriminalitet, og det har vi jo på bandeområdet og andre steder.

Så man kan sige, nogle af de værktøjer, vi kigger ind i her, relaterer sig ikke alene til et spørgsmål omkring Sverige, men jo i aller højeste grad også i det hele taget at være opdateret. De kriminelle flytter sig, og det skal vores retslige redskaber også kunne gøre.

Spørger: Når I nævner flere konkrete værktøjer, for eksempel grænsekontrollen og bedre tv-overvågning – er det så, fordi politiet helt specifikt har lagt vægt på, at det er værktøjer, man gerne vil have bedre muligheder for at benytte sig af?

Justitsministeren: Jamen for eksempel tv-overvågning, for eksempel spørgsmålet om, hvordan kan vi følge med i dét, der foregår på internettet. Det er simpelthen helt konkret dialog med politiet, som har peget på værktøjet. Det ligger selvfølgelig under de overskrifter en række forskellige ting, som vi er i gang med at tage fat i – hvordan kan det så gøres, hvad er det, der vil kunne løse de problemer, som der er.

Så det står på en dialog med politiet.

Statsministeren: Og man kan sige, arbejdsdelingen er jo på den måde – vi sidder ikke og opfinder redskaberne. Det er jo politiet, der står derude, og kan se, hvor er der værktøjer, der virker godt. Hvor er der nogen begrænsninger? Så er der jo en politisk stillingtagen oven på dét, om vi synes, det er en god ide eller ej. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at for den her regering, der vil det jo nok ofte være sådan, at hvis politiet kommer og siger til os: ”Vi har behov for noget”, så vil vores udgangspunkt være positivt, fordi vi ønsker, at politiet har og får adgang til de redskaber, som der er behov for. Men så er det selvfølgelig en politisk afvejning, og så jo i en meget, meget tæt dialog med Folketingets partier derefter. Det er dét, vi går i gang med nu.

Spørger: Men når I så fortæller om det nu – er det så fordi, at I er bekymrede for den, skal vi sige, problematik, der kan være i forhold til overvågningssamfund. Eller er det, fordi der stadigvæk kan være nogle tekniske problemer?

Statsministeren: Jamen, jeg tror sådan set ... altså, der er jo nogle tekniske udfordringer, fordi tingene udvikler sig, som de gør. Der skal vi jo politisk gøre, hvad vi kan, for at politiet kan løbe lige så stærkt som de kriminelle og jo altså også gerne komme foran dem.

Overvågning rejser selvfølgelig principielle spørgsmål. Og dem er vi helt villige til at tage, og vi tager dem også med åbne øjne, men man skal ikke være i tvivl om, at i den her - altså i den sag, vi står og diskuterer med eksplosionerne, der har overvågningsbilleder haft en helt afgørende betydning i forhold til efterretningen, og det er jo altså ikke første gang, vi ser det. Så vi er ikke afskrækkede af at gå længere på det her spørgsmål. Men alle principielle spørgsmål skal selvfølgelig frem undervejs, det er klart.

Spørger: Og en sidste ting. Når I nævner det her, i stedet for bare at have dialogen med politiet, hvad er så egentlig grunden til det?

Statsministeren: Den er først og fremmest dén, at vi jo dels gerne vil have en dialog med Folketingets partier, men jo altså også gerne vil forsikre danskerne om, at vi tager den her situation alvorlig – og at jeg tror, vi kommer til at se, i takt med at den organiserede kriminalitet stiger eller får fat om nye områder, så vil behovet for politisk refleksion og politisk handling jo være den tilsvarende. Så det er nok heller ikke sidste gang, vi står her.

Og så er det også, som jeg startede med at sige, vi vil ikke have, at vi vænner os til det her. Jeg synes, vi var ved at være tæt på med skyderierne, at i en periode, hvor der ... så var det næsten som om, man stod op om morgenen, og et medie meldte, at nu havde der været skyderi, når ja, nu har der været skyderi igen. Og det er ikke det Danmark, og det er ikke den by, vi vil have. Så vi vil reagere nu. Og det handler både om efterforskning og den konkrete sag. Men det handler jo i allerhøjeste grad også om at modvirke, at der sprænges dynamit i Københavns gader igen.

Spørger: Der udkom en utrolig lang rapport i maj 2015 i kølvandet på Oman Huseins terrorangreb, som konkluderede, at der var store problemer med videoovervågningen i København – i hvert fald hvis man spurgte politiet.

Tænker du, at den tidligere regering har sovet i timen i forhold til at få videoovervågning up to date, når man nu konstaterede det meget, meget, meget tydeligt for 41⁄2 år siden?

Statsministeren: Jeg har ikke noget behov for at sige, at den tidligere regering har sovet i timen, hvad angår overvågning.

Du har jo ret i, at det ikke er nogen helt ny diskussion, og meget af dét, vi står og kigger ind i i dag, kiggede vi også ind i i forbindelse med terrorangrebet, men jeg har ikke behov for at sige, at den tidligere regering har sovet i timen her.

Spørger: Justitsministeriets forskningskontor har udgivet en rapport, der konkluderer, at højere straffe ikke virker eller siger, det er der ikke belæg for. Hvorfor vil du gerne hæve straffen?

Statsministeren: Jamen altså straffespørgsmålet er jo en god, gammel diskussion på det her område, og jeg tror ikke, at man kan sige, at højere straffe altid virker. Omvendt må jeg også sige, at dét, at vi nu har fået en minimumsstraf for våbenbesiddelse, hører jeg ret entydigt en vurdering af, at det har faktisk haft en rigtig positiv effekt i forhold til bandemiljøet. Så jeg tror, vi bliver nødt til at se på straffespørgsmålet, at det kan virke forskelligt afhængig af, hvad det er for en type kriminalitet, vi ser. Og det er klart, vi reagerer selvfølgelig, når vi ser to angreb på myndigheder og overvejer, om der også er et straffespørgsmål dér.

Justitsministeren: ... jeg tror også, man må sige, at lige præcis her befinder vi os i dynamisk verden, fordi at bestemt tanken, det er i virkeligheden at tage nogen af de bestemmelser, vi har, som regulerer det der med, hvis færdes med våben i offentlige rum osv. – og sørger for, at de også omfatter sprængstoffer, og sprængstoffer som vi ser det i øjeblikket – og set igennem det sidste halve år, er jo et relativt nyt fænomen. Så det er i virkeligheden et spørgsmål om at tage dét, vi gerne vil, og så koble det op mod den virkelig, som vi står i, som ser anderledes ud nu.

Spørger: Og så til dig Nick Hækkerup: Mig bekendt har Københavns Politi på intet tidspunkt i forbindelse med de her to eksplosioner været ude og tilknytte bandemiljøet til de to eksplosioner. Ved du noget, vi ikke ved, eller hvorfor står I og holder et pressemøde om bander, når Københavns Politi ikke aner, om det er bandemiljøet, der har en finger med i spillet?

Justitsministeren: Her tror jeg simpelthen, man bliver nødt til at sige det sådan her: Vores ønske om åbenhed - om maksimal åbenhed – og politiets ønske om maksimal åbenhed bliver altid nødt til at blive afvejet over for den efterforskningssituation, vi står i. Og befinder vi os et sted, hvor vi risikerer at kompromittere efterforskningen, så bliver vi nødt til at lade åbenheden vige.

Spørger: Men kan du se det komiske i, at Københavns Politi ikke har været ude og sige noget om, at man mistænker nogen i bandemiljøet for at have en tilknytning. Og så står I og holder et pressemøde om, at man skal være hårdere efter bandemiljøet?

Justitsministeren: Nej, ikke givet det svar jeg lige har givet.

Statsministeren: Jamen, jeg bliver også nødt til at sige, at det her pressemøde handler ikke om bandeproblemstillingen. Vi er udfordret af organiseret kriminalitet. Vi har nogen konkrete episoder i København, som vi ønsker at give politiet bedre redskaber til at håndtere. De redskaber vil så, tror jeg også, være af en sådan karakter, at man kan drage nytte af det i andre situationer.

Ja!

Spørger: ... fra Sydsvenska Dagbladet i Malmø.

Jeg har to spørgsmål til Mette Frederiksen.

For det første – kan du konkretisere, hvordan beskytningen af Danmarks grænse mod Sverige skal forstærkes.

Og det andet spørgsmål er: Har du talt med Sveriges regering om den her sag?

Statsministeren: For at starte med det sidste – ja, det har jeg tidligere – selvfølgelig har jeg det.

Og nej, vi er ikke i en situation, hvor vi kan konkretisere og endsige konkludere.
Så dét, vi går i gang med nu, det er at se på, hvordan vi kan sikre, der er en ordentlig beskyttelse af vores grænse. Det er så langt, vi kan gå for nærværende.

Spørger: Er det din ”partikammerat” Stefan Löfven, som du har talt med personligt?

Statsministeren: Ja, det er det.

Spørger: Du sagde, at i Danmark skal vi ikke vende os til sprængninger. Synes du, at man har gjort det i Sverige?

Statsministeren: Det tør jeg ikke sige noget om. Det håber jeg ikke, men jeg tør ikke udtale mig om forholdene i Malmø eller i Sverige i det hele taget.

Jeg vil bare sige, når man ser på det her med danske briller, så har vi jo været i gang med en udvikling igennem de senere år, som er fuldstændig uacceptabel – både på våbenområdet og altså nu også med eksplosioner, og vi vil ikke have det, og derfor sætter vi altså også nu skærpet ind.

Spørger: Synes du, at den svenske regering har forsømt kampen mod ... kriminaliteten.

Statsministeren: Jamen jeg kommer slet ikke til at udtale mig om, hvordan retspolitikken fungerer i Sverige. Jeg nøjes med at håndtere opgaven herhjemme.

Ja, jeg tror Ekstrabladet!

Spørger: Jamen, jeg forstår det sådan, at politiet arbejder meget hurtigt. Der er foretaget to sigtelser – den ene er allerede i politiets varetægt, ham taler vi med. Moderen kan så ikke forstå, han er anholdt. Han er for dum til at lave denne her slags.

Er de her sager ikke et bevis på, at politiets arbejde fungerer? I vil have en form for grænsekontrol. I vil have øget overvågning – kinesiske tilstande. Jeg ved ikke, hvor langt vil I gå?

Altså er det ikke ... at skyde spurve med kanoner – I har gang i her?

Statsministeren: Der blev sagt mange ting i det spørgsmål ...

Spørger: ... men vi er enige om, at politiet har to mand allerede inden for 1 uge, som man regner med har foretaget den ene bombning. Altså er de her sager ikke et bevis på, at politiet har de værktøjer, de skal bruge?

Statsministeren: Det er ... man kan sige, forløbet i den ene sag viser jo, at vi har et utroligt dygtigt politi. Og det er godt politiarbejde – dét, der er sket – og dét, der er foregået. Ikke desto mindre, så støder politiet også i den her sammenhæng på nogen begrænsninger i deres arbejde, og det er dem, vi vælger at reagere på.

Men tak for roserne til dansk politi.

Spørger: Jeg vil bare lige høre, hvad hedder det, hvad er dét, der gør, at man er så sikker på den her mand, som en af dem, der er sigtet, ham man har i sin varetægt står bag det her. Altså moderen siger, han var på arbejde i et pizzeria, og at han i øvrigt er for dum til at lave bomber.

Statsministeren: Jeg tror, når vi kommer til den konkrete efterforskning, så er det politiet, der udtaler sig.

Ja, med de ord – tak fordi I ...

Spørger: ... hvad gør i rent parlamentarisk, forhandler i det her nu? ... går i gang med forhandlinger om det her nu med partierne, så det kan vedtages i løbet af hvor kort tid? Hvad sker der helt konkret?

Statsministeren: Altså justitsministeren har faktisk allerede i dag haft møde med Folketingets retsordførere ... kan måske lige knytte et par ord til det her forløb.

Justitsministeren: Alle Folketingets partier var indkaldt til mødet i dag. Alle retsordførerne var indkaldt, og vi havde en gennemgang af de her – fortrolig gennemgang – af de sager, som der har været. Jeg sagde også til dem, at vi ville holde det her pressemøde, og vi ville tage initiativer i den anledning.

Dét, der sker i forlængelse af det her, det er selvfølgelig, at nu tager jeg fat i retsordførerne igen og begynder at komme videre ned ad vejen. Vi skal jo også selv internt i Justitsministeriet få lovgivningen ... forslag til lovgivningen strikket rigtigt sammen. Men ambitionen er bestemt, at når Folketinget åbner igen – altså den kommende samling her i starten af oktober, at vi har de her initiativer klar – og meget gerne, at vi har en forståelse med de andre partier om, at det er så dét, vi gør.

Spørger: Så det kan vedtages umiddelbart i forbindelse eller efter Folketingets åbning?

Justitsministeren: Ja, man skal altid passe på med at sige præcis, hvornår det kan lade sig gøre, men det er ambitionen, at det vil være en lovgivning, som vi forhåbentlig er på plads med, og som vil kunne komme igennem Folketinget ret hurtigt.

Spørger: Tak.

Statsministeren: Godt – tak fordi I mødte frem!”