Pressemøde den 14. december 2010
Det talte ord gælder
Se eller hør pressemødet i klippet herover.
Statsministeren: ”Velkommen til det sidste pressemøde inden jul. Vi har jo haft et meget travlt efterår med en meget omfattende dagsorden. En del af dagsordenen bæres videre over i det nye år, idet der fortsat er forhandlinger om en række af de udspil, regeringen er kommet med i løbet af efteråret. Det er en omfattende dagsorden, der skal ses på baggrund af, at Danmark nu er på vej ud af den globale finanskrise. Vi har klaret krisen med væsentlig færre arbejdsløse end det, man kunne have frygtet, og det vi ser i andre lande. Med højere vækst end i det meste af Europa – med en langt mere håndterbar kriseregning end i verdenen omkring os. Og i går fik vi så økonomisk redegørelse, der giver en status på, hvor dansk økonomi befinder sig i øjeblikket, og som jo viser, at vi er på vej ind i et selvbærende opsving med moderate vækstrater både i 2010 og 2011, der bæres af eksporten og det private forbrug. Økonomisk redegørelse dokumenterer jo også, at effekten af regeringens samlede økonomiske politik – både selve finansloven og den internationale tillid, der er til dansk økonomi, som betyder, vi har en lav rente, sætter sig i, at vi redder 130.000 arbejdspladser i 2011.
Men den økonomiske redegørelse viser jo også, at vi nu har det største offentlige forbrug nogensinde, det største offentlige forbrug i noget OECD-land – 30 procent af bruttonationalproduktet. Og derfor vil vi i de kommende år stå over for store udfordringer, selvom vi er på vej ud af krisen, så bliver det ikke let herfra.
Det er også i det lys, man skal se de mange udspil regeringen er kommet med i løbet af efteråret. Et ghettoudspil, fordi vi grundlæggende ikke vil acceptere, at der er huller i danmarkskortet, hvor der råder andre værdier og regler end i resten af Danmark. Og fordi vi har brug for at bygge videre på en god integrationsindsats. Vi har brug for at få alle med.
Et SU-udspil, der ansporer de unge til at komme hurtigere igennem deres uddannelse, fordi vi har brug for deres arbejdskraft. Et udspil til reform af førtidspension og fleksjob. Vi siger nej til, at unge under 40 får livslang pension og ja til at give de unge muligheder for at komme videre i livet. Vi har ikke råd til hverken menneskeligt eller økonomisk at parkere unge på livslang pension.
En lang række forslag til en skærpet konkurrence i det danske samfund – både i den private og den offentlige sektor for at skabe mere dynamik og vækst i hele Danmark fra håndværkermestre til hospitaler. Udspil til en bedre folkeskole, for det er folkeskolen, der lægger grunden til videre uddannelse.
Og senere i denne uge, der vedtager vi så finansloven for næste år. En finanslov, der naturligt ligger inden for de økonomiske rammer, vi aftalte med genopretningspakken, og som sikrer sunde offentlige finanser. Det er det grundvilkår, der har præget hele efterårets økonomiske og politiske dagsorden, og det er i øvrigt også det grundvilkår, der vil præge den kommende tids politik.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til her i dag på det sidste pressemøde inden jul at takke de partier, der jo heldigvis udgør et flertal i Folketinget som sammen med os tager et ansvar for hele eller dele af denne helt nødvendige politik. Og som også går op imod den strømning, der er i tiden hos oppositionen til at søge at bilde befolkningen ind, at krisen ikke forandrer nogen ting. At man kan fortsætte som om intet var hændt. At man kan betale gæld med gæld, at man kan tilbyde danskerne et velfærdsfiks for lånte penge.
I weekenden oplevede vi en tragisk terrorhandling i Stockholm. En bombesprængning, der vidner om den generelle terrortrussel, der er mod vores værdier og vores åbne samfund. Jeg har stor sympati for den svenske befolkning, og jeg forstår til fulde svenskernes dybe bekymring over angrebet. Heldigvis kan vi glæde os over, at det ikke kostede uskyldige menneskeliv.
Når noget sådant sker i vores naboland, så er det jo et vidnesbyrd om, at terroren pludselig kommer tæt på. Men jeg er samtidig 100 procent enig med min svenske statsministerkollega Reinfeldt i, at det ikke må ændre den måde, vi lever vores liv på, den måde vi indretter vores samfund på. Vi må altid værne om demokrati og ytringsfrihed. For hvis ikke vi gør det, så taber vi til terroristerne helt uden terrorhandlinger, så lader vi terroren bestemme og i sidste ende vinde.
Danmark er et erklæret mål for terrorister. Vi har en generel terrortrussel rettet mod Danmark, mod danske interesser. Og sprængningen i Stockholm i weekenden har igen understreget behov for et stærkt dansk beredskab. Vi kan jo desværre aldrig udstede garantier for, at sådanne sindssyge handlinger ikke kan finde sted i Danmark. Men vi vil løbende sørge for, at vores samfund har de nødvendige redskaber til at bekæmpe og forebygge terror. Det har højeste prioritet for regeringen.
Så kan jeg oplyse, at jeg senere i denne uge på torsdag-fredag deltager i EU-topmødet i Bruxelles. Hovedformålet med mødet er at etablere grundlaget for en permanent krisemekanisme, der kan aktiveres, hvis vi i fremtiden kommer i en situation, hvor der opstår kriser, som truer den finansielle stabilitet i Europa. Det støtter vi jo selvklart fra dansk side. Vi er en lille åben økonomi. Vi eksporterer 75 procent af vores eksport til EU. Vi har en åbenlys interesse i, at der også i fremtiden eksisterer sikkerhedsnet i tilfælde af alvorlige kriser. Det er en kerne dansk interesse. Samtidig forventer jeg, at der på topmødet vil være opbakning til at arbejde med at konsolidere de offentlige finanser – fortsat har højeste politiske prioritet. Det er jo bedre at forebygge end at helbrede. Og hvis vi alle fører en sund politik, økonomisk politik, sådan som vi gør det i Danmark, så vil der jo slet ikke blive behov for nye hjælpepakker i fremtiden.
Og her til sidst vil jeg så lige kort nævne, at jeg på ministermødet i dag har orienteret om, at Statsministeriets opgørelse af offentlige udgifter til Kongehuset nu ligger klar. Det er jo en opgørelse, som blev sat i gang i foråret, og den viser, at der var offentlige udgifter til Kongehuset i 2009 på 342,2 mio. kr. Det omfatter på den ene side, hvad der jo fremgår af finansloven, statsydelsen på 97,6 mio. kr., og så i øvrigt jo altså ministeriernes kongehusrelaterede udgifter – udgifter til livgarden, de kongelige slotte, statsbesøg – på i alt 244,6 mio. kr. Tallene i opgørelsen er ikke overraskende. Mange af udgifterne har været kendt i forvejen. Og sammen med Holland er vi nu de første lande i Europa, der har lavet en egentlig opgørelse af de offentlige udgifter til Kongehuset. Jeg har i dag sendt opgørelsen til Folketinget og til Rigsrevisionen til orientering, og senere i dag offentliggøres rapporten på Statsministeriets hjemmeside. Den er i øvrigt også lagt frem i betjentstuen, så I er velkomne til at tage et eksemplar på vej ud.
Lad det være mine indledende bemærkninger – og så står jeg til rådighed for spørgsmål.
Værsgo!
Spørger: Ja tak. Jeg så i går TV-duellen mellem dig og Villy Søvndal om sundhedspolitik. Der kommer tilsyneladende en ny duel i næste uge på skolepolitik, og så kan jeg også forstå, at du deltager i en duel til januar mellem Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager på Det Radikales Nytårsstævne. Hvad er det for noget med alle de her dueller? Har du skudt valgkampen i gang?
Statsministeren: Nej altså, der er ikke valgkamp. Vi arbejder – men til det arbejde i et folkestyre hører jo også den politiske diskussion. Og jeg synes jo, det var meget velkomment i går at kunne diskutere sundhedspolitik på baggrund af en opfordring fra Villy Søvndal om at lægge sig fladt ned og sige undskyld for, at 350.000 danske patienter har fået en hurtigere behandling, end de ellers ville få til en omkostning, der ikke er højere, end hvad det ville have kostet det offentlige selv at give dem. Og i øvrigt på en måde, der har været til glæde ikke bare for de 350.000 patienter, men også for de mange tusinder, der er blevet behandlet ekstra i det offentlige sundhedsvæsen, fordi der pludselig er et supplement. Det synes jeg var fint at diskutere. Og så kan jeg forstå, at SF sammen med TV2 har planlagt en debat omkring folkeskolen, og den deltager jeg selvfølgelig gerne i.
Spørger: Men der er jo mange, der tolker det på den måde, at du prøver at komme i offensiven oven på nogen meget dårlige meningsmålinger. De her meningsmålinger, der er rigtig dårlige også for Venstre – er det noget, I taler om i regeringen fx på jeres ministermøde her til morgen?
Statsministeren: Nej, vi taler ikke om meningsmålinger på ministermøderne. Der taler vi om politik. Og regeringen har en politik. En helt overordnet politik, der går ud på at trække Danmark fri af den internationale krise med så få menneskelige omkostninger som overhovedet muligt. Det er et projekt, vi er ved at lykkes med. Når man sammenligner Danmark med andre lande, så kan man se, at vi har en lavere arbejdsløshed. Vi har en markant lavere langtidsledighed. En markant lavere ungdomsarbejdsløshed. Arbejdsløsheden i Danmark er lavere, end den på noget tidspunkt var i 90’erne under Nyrup- regeringen. Det er sådan nogle ting, vi taler om på ministermødet.
Spørger: Men når nu Venstres og Konservatives tilslutning tilsammen er dårligere end Socialdemokraternes i nogle målinger. Hvordan synes I så egentlig selv, det går i regeringen?
Statsministeren: Jeg synes, det går utrolig godt med at gennemføre den politik, der er regeringens, og som jeg lige har beskrevet. En politik, der skal sørge for, at Danmark kommer fri af krisen med så få menneskelige omkostninger som overhovedet muligt, og som skal lægge trædestenene til at få væksten igen. Det er ikke noget let arbejde, fordi det kræver sådan set et opgør med den historiske vane, vi har haft – nemlig, at vi år for år har kunnet bruge flere penge i den offentlige sektor. Og at politik i en lang årrække har handlet om at tilbyde danskerne milde gaver. Det er nye tider. Hvis vi skal sikre den varige velfærd, og det skal vi, jeg er varm tilhænger af velfærdssamfundet, det er mulighedernes samfund, vi lever i, så skal vi have styr på økonomien, og så skal vi åbent fortælle danskerne, at hvis vi vil noget mere på et område, så skal vi noget mindre på et andet område. Det er den opgave, regeringen tager på sig, og den står selvfølgelig i dyb kontrast til nogle smarte overskrifter om, at alting kan trylles væk på 12 minutter.
Ja, værsgo!
Spørger: I forbindelse med den økonomiske redegørelse fremgår det altså, at budgettet er skredet med 5 mia. i år. Det betyder, at der skal spares næste år, det bliver altså ikke nulvækst næste år, men der skal spares 0,3 procent. Er du enig i den betragtning?
Statsministeren: Det betyder, at kommunerne næste år skal holde de budgetter, de selv har lagt. Det er i øvrigt altid en rigtig god leveregel at holde sine budgetter. Og hvis man havde gjort det igennem årene, så havde verden også set en lille smule anderledes ud.
Det er rigtigt, at det offentlige forbrug, det bliver 1 procent større i år, end det vi havde planlagt efter. Det kan man jo tage som udtryk for, at det tager tid at stoppe en supertanker. Og vi har altså i en meget, meget lang årrække haft et offentligt forbrug, der har udviklet sig mere, end det vi egentlig har besluttet os for. Det er nu så lidt sjov, at det nu er venstrefløjen, der står og skoser os for det, samtidig med at de taler om massakre. Begge dele kan jo ikke være rigtig. Vi har et offentligt forbrug, der er historisk højt. Der findes ikke noget OECD-land, der har så stor en offentlig sektor, som vi har i Danmark. Nu er tiden kommet, hvor vi skal have ro på, og hvor vi altså i et par år skal klare os for det, vi har. Med de budgetter kommunerne har lagt, hvor der i øvrigt er luft i forhold til det, der blev aftalt i sommer, og hvor Folketinget i øvrigt har vedtaget nogle skrappere sanktionsregler, der gør, at en stor del af blokstilskuddet er betinget, og man kan modregne individuelt i den enkelte kommune, der har jeg fuld tillid til, at vi når de mål, vi har sat i 2011.
Spørger: Du mener altså ikke, der skal spares 0,3 procent næste år?
Statsministeren: I forhold til det forbrug, der har været i år, som ligger ud over det, der er aftalt, så er det sådan, at kommunerne næste år skal holde deres budgetter. Og de budgetter, de er budgetlagt 0,3 procent lavere, end det aktuelle forbrug, der har været i år. Det er en meget, meget minimal opbremsning. Og det rokker i øvrigt ikke ved, at vi får væksten igen. Fordi det, der har drevet væksten de sidste par år, det har jo i høj grad været det offentlige. Det har været de massive fremrykninger af offentlige investeringer, som regeringen har lavet på infrastruktur. Det har været en fuldt finansieret skattereform, der har været faset ind på en sådan måde, at det understøttede familiernes økonomi. Det har været ekstra kreditter til erhvervslivet. Det har været frigivelse af særlige pensionsmidler – en række tiltag, der har holdt hånden under dansk økonomi. Nu kan vi se, at eksporten og det private forbrug tager over, og det er jo også derfor, at det både er klogt og rigtigt og nødvendigt, at vi nu holder de offentlige udgifter i ro.
Spørger: Venstrefløjen taler meget om massefyringer og store offentlige nedskæringer. Der er en årlig naturlig afgang i den offentlige sektor på antallet af arbejdspladser på mellem 50.000-60.000. Hvor stor en del af disse mener du, man kunne undlade at genbesætte. Altså ikke nogen fyringer, men undlade at genbesætte?
Statsministeren: Vi har en meget stor offentlig sektor. Den er historisk stor. Vi har et historisk højt personaleforbrug. Tag fx bare sundhedsområdet, hvor personaleforbruget var efter min bedste hukommelse, man skal jo altid passe på med tal efter hukommelsen, men hvor personaleforbruget var omkring 90.000 mennesker i 2001, og nu er vi på den anden side af 100.000. Der er ansat 12.000 ekstra i det offentlige sundhedsvæsen. Og sådan kunne man jo også tage andre områder.
Og det, der sådan set er opgaven nu, det er, at med de budgetter der er, der er der råd til at foretage de samme vareindkøb, der er råd til at have det samme personale ansat. Fordi selvom vi holder ro på, så løfter vi jo alligevel med pris- og lønfremskrivninger. Så det handler altså om at få de ressourcer, man har, til at række længere. Det er ikke nogen let opgave. Det er ikke nogen let opgave. Specielt ikke, når det sker med et ekko af et politisk hylekor fra Christiansborg, som forsøger at bilde folk ind, at det ikke er en nødvendig opgave. Og at det, at vi har verdens højeste offentlige forbrug, det er udtryk for en velfærdsmassakre, det er jo ikke at hjælpe landets borgmestre. Men på trods af det, så kan man altså konstatere, at kommunerne har lagt nogle budgetter, som holder sig inden for de her rammer, og som ikke nødvendiggør massefyringer, men som selvfølgelig betyder, at man skal prioritere. Det skal man også ude i kommunerne. De steder, hvor man har et faldende børnetal, der skal man måske prioritere ressourcer væk fra børneområdet over til ældreområdet. I kommuner, hvor det ser anderledes ud, skal man gøre det omvendte.
Ja!
Spørger: I vil jo til april fremlægge en 2020-plan. Og i en tale, der har nationalbankdirektøren – der mener han, at der skal I lave reformer, der markant øger arbejdsstyrken. Det siger du også selv. Men han mener også, at man skal lave skattestigninger for at få ligningen til at gå op med varig velfærd, dvs. den nuværende udgave af velfærdssamfundet frem mod 2020.
Skattestigninger – kunne det indgå i en 2020-plan?
Spørger: Så det vil altså sige, at jeg går ud fra, at Nationalbanken også har beregnet på det her, før han er kommet med den udtalelse. Jeg går så ud fra, at den måde I vil løse ligningen, det er simpelthen med reformer og besparelser og besparelser og reformer. Det er jeres vej. Er det korrekt?
Statsministeren: Hvordan vi vil løse opgaven, det får man jo fuldt indblik i, når vi lægger det frem. Nu løser vi tingene i den rigtige rækkefølge. Vi stod tidligere i år med en udfordring, der hed 31 mia. kr., der skulle findes frem til 2015. Vi har fundet de 27, idet vi har vedtaget, og det vi har lagt frem. Så vi mangler 4. Altså vi har fundet 27 mia. på trekvart år, og nu har vi altså 5 til at finde de sidste 4. Det synes jeg er en overkommelig opgave. Og når vi så kaster det lange lys på ind i 2020, så ser vi udfordringen dér, og den lægger vi selvfølgelig ikke frem uden også at anvise nogle løsninger på det. Men det bliver til foråret.
Ja værsgo!
Spørger: Nu nævnte du selv, det var det sidste pressemøde her inden jul. Kan du forstå, hvis der er nogle medlemmer af dit eget parti, der går til juleferie og er måske en smule slukørede over, hvordan det ser ud i meningsmålinger for Venstre lige nu?
Statsministeren: Nej, jeg synes bestemt ikke, man skal gå slukøret på juleferie. Jeg synes, man skal gå glad på juleferie efter en travl sæson, hvor regeringen jo har vist evnen til at sætte den politiske dagsorden. Efteråret har jo været orkestreret på den måde, at regeringen har sat de politiske temaer – ghetto, SU, førtidspension, fleksjob, folkeskole – og så har vi på alle punkter fremlagt fuldt finansieret gennemarbejdet forslag, som så typisk er blevet mødt af, at der et par dage efter er kommet et par fotokopier fra oppositionen. Det synes jeg da, at både Venstre og Den Konservative Folketingsgruppe skal være stolte over, at vi har det politiske initiativ. Så skal man i øvrigt bruge juleferien til at hvile sig ud, så man er klar til politisk kamp i det nye år.
Spørger: Men vil du sige, der i det nye år vil være en opgave for Venstre i at overbevise de vælgere, der lige nu er mere tillokket af Liberal Alliance om, at man også godt kan få den liberale politik hos Danmarks liberale parti.
Statsministeren: Også i det nye år vil der gælde det, som har været gældende i alle år siden Venstre-bevægelsen startede, at man skal kæmpe for sine synspunkter og kæmpe for, at de vinder maksimal udbredelse.
Spørger: Men det går jo ikke så godt lige nu kan man se.
Statsministeren: Jamen, jeg synes sådan set, at det går ret fint med at lave de ting som for mig er vigtige. Da jeg blev statsminister, sagde jeg, det vigtigste for mig, det er at styre Danmark fri af krisen med så få menneskelige omkostninger som muligt. Det er sådan set et projekt, der er ved at lykkes. Arbejdsløsheden er steget, nuvel. Sammenligner man med andre lande, så er den markant lavere. På intet tidspunkt – på intet tidspunkt – under Nyrup-regeringen i 90’erne havde man så lav en arbejdsløshed, som man har nu. Selv i højkonjunkturerne under Nyrup-regeringen havde man højere arbejdsløshed, end det vi har i Danmark. Det er jeg vældig, vældig tilfreds med.
Spørger: Men det jeg fisker efter, det er jo selvfølgelig Lars at få dig til at forholde dig til, om der skal gøres en særlig indsats for at stoppe de vælgervandringer, der lige nu foregår fra Venstre til Liberal Alliance.
Statsministeren: Nå, det var dét, du fiskede efter – ja, o.k., der kan man bare se. Jamen altså, jeg fisker ikke. Altså, jeg er ikke lystfisker. Jeg passer mit politiske arbejde. Og jeg er meget optaget af, hvad er det, der er vigtigt for Danmark. Og dét, der er vigtigt for Danmark, det er at tage vare om det her fantastiske unikke samfund, som ved gud har masser af skønhedspletter, men som man har svært ved at finde magen til noget andet sted på denne jordklode. Og det her samfund, det er blevet en smule svækket af den krise, vi nu flot styrer os igennem. Og dét, der bliver hovedopgaven, det er at sørge for at rejse det her samfund igen, og gøre dét, der er bedst for Danmark. Det er ikke ved popsmarte meldinger. Det er ikke ved indholdsløse overskrifter. Det er ved et stykke solidt politisk arbejde, som også inkluderer dét, der er en svær opgave – nemlig at sige til danskerne: Ting kan ikke fortsætte, som de gjorde. Vi kan ikke bare blive ved med at løse ethvert politisk problem ved at øge de offentlige udgifter, det er der ikke plads til. Tredive procent af bruttonationalproduktet bruger vi nu på offentligt forbrug. Der findes ikke noget vestligt land, der findes ikke noget OECD-land, hvor man bruger så meget. Det er kommet ud af balance. Og derfor skal vi holde ro på de offentlige udgifter. Vi skal have politik til at handle om, hvordan vi får væksten igen. Det er ikke nogen nem opgave, men der er ikke noget alternativ. Og jeg har sagt mange gange, og siger gerne her igen, at for mig er det vigtigere at gøre det rigtige – dét, der tjener Danmarks interesse, end i at forsøge at snyde mig til en eller anden valgsejr.
Ja, værsgo!
Spørger: I forlængelse af de tidligere spørgsmål. Der er ikke så længe til 2020-planen. Du kan bare svare ja eller nej – indgår efterlønnen i en eller anden form i de overvejelser, der selvfølgelig allerede er i gang i regeringen. Jeg er klar over, det omfatter et forlig fra 2006, derfor kan man vel godt sige, det er nødvendigt at gøre noget ved det. Og du går til valg på det, så indgår det på en eller anden måde i jeres overvejelse?
Statsministeren: Jamen, vi er slet ikke klar med nogen 2020-plan. Altså jeg går logisk til værks. Og det vi har brug for nu, når vi afslutter nationalregnskabet for 2010, det er at regne det ind i vores økonomiske modeller for, hvordan verden ser ud frem til 2020. Og det giver en eller anden udfordring, og når vi kender den udfordring, så giver vi også nogle svar på, hvordan den skal håndteres.
Spørger: Så hvis analysen peger på, det er nødvendigt at tage efterlønnen i anvendelse, altså gøre noget ved den, så vil I også gøre det. Det må ligge i det, du sagde.
Statsministeren: Det kan man ikke slutte af det, jeg siger. Jeg siger bare, at nu skal vi kende udfordringen først. Når det er sagt, så er det i øvrigt jo en kendt sag, at regeringen i 2006 havde større ambitioner omkring efterlønnen, end dem vi kom igennem med. Vi havde gerne set den gang, at efterlønsreformen blev indfaset hurtigere. Vi havde også gerne set, at det antal år, man kan være på efterløn, det blev sat ned. Det kunne vi ikke komme igennem med. Det er en realitet. Og som jeg kan aflæse det politiske landskab, så er det også en realitet, at det er svært at lave om på.
Spørger: Men du har lige sagt, at I vælger ikke nogen nemme, I vælger de nødvendige. Hvis det nu er det nødvendige efter jeres egen analyse.
Statsministeren: Vi kommer til at vende tilbage til alle de her spørgsmål, det er jo ikke sidste gang vi ses. Det er kun sidste gang, vi ses i år. Og det bliver på baggrund af den 2020-plan, som regeringen fremlægger.
Ja, skal vi gå ned bagved!
Spørger: Nu er det jo blevet moderne sådan med dueller mellem politiske ledere. Hvordan kan det være, at det er regeringsblokkens nr. 1, der nu er oppositionens nr. 2 og oppositionens nr. 1, der møder regeringsblokkens nr. ja – et eller andet i form af Pia Kjærsgaard?
Statsministeren: Det er vel udtryk for pluralisme og folkestyre. Det har jeg ikke nogen problemer med. Altså nu var det SF’s formand, der provokerede ved at bede om en uforholdsmæssig undskyldning for, at regeringen har drejet sundhedsvæsenet i en retning, hvor vi har sat patienterne i centrum, og hvor vi har taget et opgør med den tåbelige tanke, at det er vigtigere at bekæmpe ventelister end privathospitaler. Og hvor vi har gjort systemerne afhængige af patienterne i stedet for at gøre patienterne afhængige af systemerne. Altså havde det været Helle Thorning-Schmidt, der havde provokeret, så kan det da godt være, jeg havde kastet handsken dér.
Spørger: Jamen, ville du hellere have mødt hende i en duel i stedet for Villy Søvndal?
Statsministeren: Jamen, jeg går ikke og kærrer mig så meget om, hvem jeg møder. Altså jeg kærrer mig sådan set mere om at passe mit politiske arbejde og føre den politik, der er bedst for Danmark – og så i øvrigt stå på mål for den. Og når man beder mig om at undskylde noget, som er en kæmpe succes, som har betydet, at 350.000 patienter har fået en hurtigere behandling frem for at blive henvist til en venteliste – for en omkostning, der ikke er større end dén, der ville have været, hvis man havde behandlet dem i det offentlige. Og som altså helt aktuelt sker til nogle priser, der er 80 procent af de offentliges omkostninger, så synes jeg sådan set, at det er fortjent, at man lige vekslede et par ord om det.
Ja, Anders!
Spørger: Jeg vil gerne spørge til Kongehuset – 342 mio. kr. – er det pengene værd?
Statsministeren: Det er bestemt hver en krone og hver en øre værd. Når man ser på den funktion, det danske kongehus har – både i forhold til at sikre samlingskraften i vores samfund, fremstå som et nationalt symbol. Når man ser på den kæmpe gevinst, vi har af Kongehuset i eksportøjemed. I forhold til, at Danmark er et land, man gerne vil besøge, så er det hver en krone værd. Og jeg tror faktisk ikke, at det er dét, der afgør mit synspunkt omkring det danske kongehus. Men jeg tror, man helt ærligt må sige, at det regning, den ville ikke blive mindre af, at vi havde en anden styreform – snarere tværtimod. Hvis man kaster et blik til andre lande, hvor man har republik, så vil man jo se, at der omkring et præsidentembede også er en række symboler. Og selv hvis man legede med den kætterske tanke, at vi havde en anden styreform, så vil jeg da tro, at vi stadig skulle lade vores slotte bestå og vedligeholde dem og lade dem være åbne. Og jeg vil da også tro, at både garderhusarregimentet skulle trække op og livgarden. Og jeg tror faktisk, at en præsident ville måske have en tendens til at skulle smykke sig med endnu større symboler for at kunne have den position i samfundet, som den danske kongefamilie har qua historien. Så det er hver en krone værd.
Spørger: Sólrun og dig på Amalienborg, det rykker vel lidt. Men hvad er det væsentligste output af Kongehuset – er det i eksportøjemed, eller er det turisterne, eller er det historikken, er det styreformen. Hvis du sådan helt kort skal koge ned. Hvad synes du så det vigtigste er ved at have et kongehus som det danske?
Statsministeren: Jeg synes, det allervigtigste ved at have et kongehus som det danske, det er, at det binder det danske folk sammen, som et folk, som en nation. Det trækker en lige linje helt tilbage i vores historie. Det gør Danmark til Danmark. Det synes jeg er det vigtigste.
Så kan jeg så glæde mig over, at ud over at det er vigtigt for at sikre den nationale sammenhængskræft, så er det altså også et fantastisk aktiv i en globaliseret verden, hvor det danske kongehus gør en forbilledlig flot indsats i forhold til at lave eksportfremstød m.v.
Spørger: Nu taler du om de historiske bånd. Hvis nu man trækker de historiske bånd i dit eget parti tilbage, så er det jo sådan halvvejs republikansk. Der er Venstre-høvdinge før dig, der blev smidt i kachotten, fordi de ikke viste en tilstrækkelig respekt for kongemagten. Og republikanerne trives stadig i dit parti. Der er fx en ledende minister, der har sagt nej til at modtage kors og bånd og stjerner og ordener osv. Kan du forstå de der republikanske tanker, der måske er på fremmarch i Danmark?
Statsministeren: Nej, det kan jeg ikke.
Spørger: Så du kan ikke forstå, når din finansminister, han siger, jeg vil ikke modtage ordener fra majestæten.
Statsministeren: Nej, det kan jeg ikke.
Klarskov – og så tror jeg, vi skal til at slutte!
Spørger: Men det er bare et tillægsspørgsmål vedrørende Kongehuset.
Statsministeren: Ja.
Spørger: Nu snakker I en del om nulvækst på alle mulige offentlige områder. Skal det også gælde Kongehuset uden at vide, hvad det koster?
Statsministeren: Jamen, jeg er ret sikker på, uden at jeg kan huske alle finanslovsbevillinger i hovedet, at hvis man slår op i finansloven under statsydelsen til Kongehuset for 2010, så vil man se – jeg tror faktisk, man vil se – men det er efter min bedste hukommelse, man skal passe på med tal – jeg tror, man vil se, den er 100.000 lavere end i indeværende år.
Spørger: Men hvis vi sådan kigger 3, 4, 5 år frem. Vil det så være rimeligt, at også Kongehuset ligesom holder en nulvækst, når nu det er dét, I doserer over for alle mulige steder i den offentlige sektor.
Statsministeren: Jamen altså, vi har jo budgetlagt statens udgifter fuldstændig ens, sådan at grundreglen har været, at de omkostninger, man har i 2010, dem kan man bære ind i 2011, 2012 og 2013, mens vi konsoliderer dansk økonomi.
Spørger: Og det gælder også Kongehuset?
Statsministeren: Det gør det bestemt, ja!
Godt tak skal I have”.