Pressemøde den 14. juni 2017

Det talte ord gælder

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde her på Christiansø, hvor vi har holdt rigsmøde. lagmand Axel Johannesen og formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og jeg.

Det har været et godt møde i meget smukke rammer. Vi har en tradition for at holde disse rigsmøder skiftevis rundt omkring i vores tre lande. Sidste år var vi i Grønland, næste år skal vi til Færøerne, og i år var det så Danmarks tur. Og jeg har valgt, at vi skulle holde mødet her til Christiansø. Og dét er der ingen af os, der har fortrudt. Fordi det er en fantastisk pittoresk ramme – dejligt sted at være, så tak til alle på Christiansø for en hjertelig og varm velkomst. Tak for skolekomedien. Det var rigtig godt, det bliver en kæmpesucces i næste uge, når den får premiere.

Jeg synes også, at årets rigsmøde har været en succes. Vi har haft en god snak. Rigsfællesskabet, det er jo noget helt unikt, som vi skal værne om. Det skal plejes ved aktivt samarbejde. Vi skal bruge hinanden konstruktivt – sammen bliver vi stærkere. Det er min vision, og det synes jeg også, man har bekræftet her i dag. Fordi alle forskelligheder til trods, så har vi en god tradition for at samarbejde og finde fælles løsninger på de udfordringer, vi bliver stillet overfor.

I dag har vi talt om en stribe ting. Vi har talt om den økonomiske situation i Danmark og på Færøerne og i Grønland, og har kunnet give hinanden en update på det. Hvad angår Danmark, så er der jo fremgang i økonomien. 91.000 flere private jobs alene siden folketingsvalget i 2015. Den laveste arbejdsløshed i 40 år på nær 2 under overophedningen i nullerne. De seneste vækstskøn er på 1,7 procent både i 17 og 18. Så det går godt. Og det gør det jo ikke mindst på grund af ansvarlige reformbeslutninger, som har gjort, at vi er kommet godt gennem krisen, og nu har gang i vækst og beskæftigelse. Det er en indsats, som regeringen ønsker at bygge videre på. Den økonomiske politik skal gøre sit til at fastholde og forlænge opsvinget.

Det går også godt på Færøerne, hvor der har været stor økonomisk fremgang siden 2013.

Og i Grønland har især sidste år været et år, hvor man har oplevet en høj økonomisk vækst, stærke konjunkturer begge steder, som medfører – ligesom i Danmark – lavere ledighed, forbedrer de offentlige finanser, det er positivt.

Den økonomiske situation i vores tre lande er jo forskellig. Og vi har også talt om de udfordringer, vi står over for, og de udfordringer, man står over for i Grønland og på Færøerne, hvor der er udfordringer på lidt længere sigt, og derfor også brug for både reformer og nye indtægter.

På Færøerne arbejder man aktuelt med, hvad lagmanden også har orienteret os om under middagen i går, en meget omfattende fiskerireform, som i øjeblikket behandles i Lagtinget på Færøerne, og formanden for Naalakkersuisut har også orienteret om lufthavnsprojekterne i Grønland.

Vi har også talt om det arbejde, der pågår både på Færøerne og i Grønland om forfatninger. Og der er situationen jo dén, at Færøerne og Grønland jo frit kan arbejde med en egen forfatning. Det er helt klart, at jeg er tilhænger af rigsfællesskabet og har en ambition om, at det skal bestå. Men anerkender fuldt ud jo også, at den afgørelse i sidste ende jo er én, der ligger hos det færøske folk og det grønlandske folk. Og nu arbejdes der begge steder med forfatninger. Det er grebet lidt forskelligt an. Det vigtigste for mig er, at der er fuld klarhed, så vi ved, hvad vi har med at gøre. Altså om man arbejder med en forfatning, som skal gælde for en selvstændig stat engang i fremtiden, eller at man arbejder med en forfatning, identitetsdokument, som gælder, mens Færøerne – respektive Grønland er en del af rigsfællesskabet – for i så fald, så skal sådan en forfatning selvfølgelig rummes inden for Grundloven.

Det er jo mit håb, at det lykkes at komme i mål med det arbejde på en måde, som er tilfredsstillende for både Færøerne og Grønland og Danmark. Og det er et håb, som jeg deler med lagmanden og landsstyrerformanden. Det har vi haft en god drøftelse om.

Vi har også talt om det samarbejde, vi har på udenrigsområdet. Det er jo sådan, at rigsfællesskabet – Danmark, Grønland, Færøerne – taler med én stemme i udenrigspolitikken. Det er jo udgangspunktet. Så er der nogle situationer, hvor Danmark taler via EU, og det efterlader så en stemme i dobbeltforstand, altså både én, der kan sige noget og én stemme, der kan afleveres hos Færøerne og Grønland i forening. Det er dét, vi kalder DFG-ordningen, Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland. Og det har vi haft en diskussion om, fordi der opstår også situationer, fx i fiskerispørgsmål, hvor denne her danske stemme, der så udøves af Færøerne og Grønland er udfordret ved, at måske Grønland og Færøerne ikke har objektivt sammenfaldende interesser. Og derfor har vi aftalt, at vi nu sætter gang i arbejdet – bedt vores embedsmænd om at gå i gang med det ad to spor. Et spor, hvor vi giver denne her ordning et serviceeftersyn, altså kigger på, man kan sige den juridiske ramme og et parallelspor samtidigt parallelspor, hvor vi ser på, kan vi gøre det her mere gelinde, mere praktisk, så vi tager konflikter i opløbet. Det har vi aftalt i dag og aftalt, at det er et arbejde, som vi skal se resultater på, inden vi mødes til rigsmødet igen næste år.
Jeg har så også orienteret om den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som

regeringen har præsenteret tidligere i dag. Et stærkt internationalt engagement. Det er en helt afgørende prioritet for min regering. Vi lever jo i en meget omskiftelig verden, hvor koordination og samarbejde og international retsorden er vigtigere end nogensinde før. Og regeringen har i dag fremlagt sine bud med fokus på blandt andet Arktis. Og det er jo et resultat af et arbejde, som blev sat i gang af ambassadør Peter Taksøe-Jensen, og som vi også har haft drøftelser med både Grønland og Færøerne om, inden det nu har taget sin endelig form.

Så vil jeg endelig nævne, at vi har drøftet spørgsmålet om oprydning efter tidligere amerikansk tilstedeværelse i Grønland. Det er en meget, meget vigtig sag, fordi der er altså en række nedlagte installationer – både på vestkysten og østkysten, som, jeg havde nær sagt, står, som da det blev forladt med ophobning af olietønder og andet – en skamplet på naturen. Det skal der gøres noget ved, og derfor har formanden for Naalakkersuisut og jeg ønsket, at der skal sættes gang i en oprydning i Grønland. Og regeringen vil derfor på den baggrund med virkning fra 2018 søge tilslutning i Folketinget til at afsætte en årlig bevilling på 30 millioner kroner om året, som et led i den nye forsvarsramme. Og vi er i dag blevet enige om en hensigtserklæring, som overordnet skitserer dét, som Naalakkersuisut og regeringen vil arbejde videre med, om at udmønte midlerne mest hensigtsmæssigt til at rydde op på de pågældende steder, og blandt også se på muligheden for at anvende grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder, etablere praktikpladser. Jeg er glad for, at vi har lavet den hensigtserklæring i dag, som vi vil skrive under ved afslutningen af det her pressemøde. Jeg håber naturligvis, at regeringen kan få opbakning i Folketinget til den bevilling, jeg her har skitseret, sådan at vi nu kan få taget alvorligt hul på at få løst denne her sag.

Og med dét vil jeg så give ordet videre til Kim Kielsen for en indledende bemærkning, værsgo!

Landsstyreformand Kim Kielsen: Jeg vil sige mange tak for den modtagelse, vi har fået her, mens vi har været på rigsmødet. Vi har alle sammen glædet os til at komme herned og fremlægge de forskellige ting og tage vores vigtige diskussionsemner op på vores rigsmøde, som vi har haft. Og igen især i de her rammer, vi har fået i dag. Det har været fantastisk at komme herover. Jeg har hørt om Bornholm før, men nu har vi også været længere væk end Bornholm. Vi har været på Christiansø, og der føler man sig hjemme. Så det er dejligt. Børnene fik os i hvert fald også til at føle os hjemme i dag, så det var rigtig rart.

Så havde vi vores diskussioner her på vores møde, og jeg synes, det har været et meget, meget positivt møde, vi har haft i dag, meget positivt. Både med vores forskellige aftaler de tre lande imellem, hvordan og hvorledes vi kan få forbedrer vores aftaler, at de skal gås efter i sømmene. Og så med hensyn til vores aftale angående affald, vores særlige aftale nu ved, at vi skal have hensigtserklæring. Jeg synes, det er meget, meget positivt, at vi er kommet frem til det. Så jeg glæder mig også igen til det næste rigsmøde, der skal være på Færøerne. Og de emner, som vi har haft taget op i dag, jeg synes, det er relevante emner, som der er kommet et godt positivt resultat ud af.

Statsministen: Tak skal du have Kim. Axel!

Lagmand Axel Johannesen: Ja tak. Først vil jeg sige tak til statsministeren for, at vi har haft rigsmødet her på Christiansø. Det er et meget smukt sted. Jeg har været mange steder i Danmark – mange fantastiske steder, men jeg tror, at det her er det mest fantastiske sted, jeg har været i Danmark.

Vi har haft et meget godt rigsmøde, hvor vi selvfølgelig har drøftet og informeret om den økonomiske og politiske situation på Færøerne, i Grønland og også i Danmark. Og drøftet rigsfællesskabet. Og vi har været inde på, når det kommer til den færøske forfatning. Det er sådan, at vi arbejder med en forfatning på Færøerne nu. Og flere har ofte spurgt før, om det er et løsrivelsesdokument, om det er målet, at vi skal melde os ud af rigsfællesskabet. Det er det ikke med denne her forfatning. Det er dét, vi kalder for et identitetsdokument, hvor vi fastslår vores fælles værdier, historie og kultur. Og vi også har nogle bestemmelser selvfølgelig om lovgivningsmagten, den udøvende magt – domstolene, og folkelige rettigheder og så videre. Og så fastsætter vi selvbestemmelsesretten på Færøerne. Det vil sige, hvis der engang i fremtiden skal laves ændringer i rigsfællesskabet, fx at Færøerne skal meldes ud af rigsfællesskabet, så kan det kun gøres på Færøerne med en folkeafstemning.

Vores forslag til forfatning, den vil være færdig om meget kort tid – 1 til 2 uger, så vil den blive sendt til høring og fremlagt i Lagtinget senere i sommer, og så er meningen at have en folkeafstemning i 2018.

Så har vi også nogle problemer, når det kommer til udenrigspolitikken. Vi har en udenrigspolitisk lov, som statsministeren var inde på, så er det således, at man kan kun have én stemme efter den lov i rigsfællesskabet – i internationale organisationer, og der er nogle organisationer, hvor både vi og Grønland er medlemmer, og vi har kun én stemme. Men det er ikke altid, at vi er enige, vi har nogle gange modstridende interesser, og det har vi selvfølgelig stor respekt for. Men det kan skabe nogen uheldige situationer. Det har vi også diskuteret, så den lov kommer til serviceeftersyn, og så har vi forhåbentlig fået løst nogle af de udfordringer, vi har dér i øjeblikket.

Statsministeren: Tak for det!

Så er der åbent for spørgsmål, DR!

Spørger - DR: Det har jo været en lang og også meget spændt sag om oprydningen efter amerikanerne i Grønland. Hvorfor er man nået til enighed nu?

Statsministeren: Ja, hvorfor er man ikke nået det før, hvis det er dét, der ligger i spørgsmålet. Det ved jeg ikke. Jeg synes, det afgørende er, at Kim Kielsen og jeg har haft diskuteret det ved flere lejligheder, senest da vi var sammen, det var vel i januar, eller var det i februar – her i starten af året. Og nu synes jeg, der skal ske noget i denne her sag. Man kunne også vælge en anden tilgang til det, altså det juridiske spor. Det ville formentlig ikke give ret mange klare svar. Og så synes jeg, det er bedre at prøve at finde hinanden i en praktisk måde at gøre det på. Om med dét, vi nu foreslår, altså så har vi noget økonomi, der er til at tage og føle på. Foreløbig jo for en femårig periode, næste forsvarsforligsperiode, så må man jo se, hvor det bragte os hen. Og så som noget helt centralt, at vi får lavet denne her styregruppe imellem Grønland og Danmark, så vi får prioriteret tingene i den rigtige rækkefølge. Og også får tænkt de her aspekter ind omkring grønlandsk arbejdskraft, praktikpladser m.v., fordi det er jo også en vigtig dimension. Jeg har i det hele taget jo meget stor respekt for den tilgang Kielsen har til arbejdet, også når vi i øvrigt snakker selvstændighed og rigsfællesskab. Dét, der nok er den vigtigste opgave i Grønland lige nu og her, det er jo at blive selvbærende, altså økonomisk. Og selvom hovedformlen i den her pulje selvfølgelig er at rydde op, så kan den jo også have det positive bidrag, forhåbentlig, at den kan være med til at skabe noget økonomisk aktivitet.

Landsstyreformand Kim Kielsen: Jeg synes, det er ... nu spørger man, hvorfor nu? ... lad være med at diskutere ... næsten alle vores forgængere har haft diskuteret ... jeg synes, det er et vigtigt skridt, der er kommet fra den danske regerings side – Lars Løkkes side nu her med det udspil, vi er kommet med. Og det er under næsten hvert rigsmøde, vi har lige nævnt miljø og det hele ... hele tiden ... og de amerikanske efterladenskaber. Så jeg er meget, meget glad og tilfreds med, at nu er vi kommet i gang, og vi er også enige om, at når det bliver accepteret, hvis det bliver accepteret på deres finanslov ... og så allerede næste år, skal der være synlige resultater inden rigsmødet, når vi kommer så langt. Og vi glæder os. Vi er spændte.

Statsministeren: ...

Spørger: Et spørgsmål til Kielsen og et spørgsmål til Løkke Rasmussen.
Kielsen, nu siger Johannesen, at han ser forfatningsarbejdet på Færøerne som ... ikke som et løsrivelsesdokument, men noget, der skal give selvbestemmelsen til færingerne.
Jeg kunne godt tænke mig, for jeg forstår ikke helt, hvordan du ser på det forfatningsarbejde, der foregår i Grønland. Ser du på det på samme måde? Er det et løsrivelsesdokument, I skal arbejde hen imod?
Og til statsministeren, du gav ikke helt klart tilkende, hvordan du ser på, at Færøerne og Grønland ønsker deres nye selvstændige forfatning. Det kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan du egentlig ser på det?

Landsstyreformand Kim Kielsen: Det første, vi har jo i november måned sidste år, der blev det i Inatsisatut vedtaget, at vi skal have nedsat en forfatningskommission. Og den blev så nedsat. Og man har så efterfølgende haft nedsat den, hvor der er 7 medlemmer, et for hver parti, og dermed har vi så besluttet, at der skal være kommissorium ... at det skal være ad to spor. Et for rigsfællesskabets rammer og så et for total løsrivelse og det hele. Nu har man så nedsat det arbejde, og nu kører det. Nu skal de forskellige arbejder påbegyndes ordentligt, og ud fra kommissoriet og det hele, og så har vi så en selvstændighedsminister, der skal sørge for, hvilken ... og holde øje med det ... om det kører ...

Spørger ... hvad er målet ... at løsrive sig ... hvad ønsker du, altså man har en forfatning, som en overgang, og så har man en forfatning, der kan træde i kraft, når man er blevet selvstændig – eller hvordan skal det forstås?

Landsstyreformand Kim Kielsen: Nu her – det er jo op til den grønlandske befolkning at tage de endelige afgørelser. Det står jo direkte i vores selvstyrelov. Og allerede side 79 ... man er påbegyndt det der for hjemmestyrelsens indførelse og det hele. Der er målet jo direkte mod selvstændighed. Det er målet. Og det kan vi ikke løbe fra eller noget som helst. Det er målet, man har sat sig. Og det er den måde, vi kører på. Hvornår det skal være, det kan jeg ikke udtale mig om. Nu har man sat kommissionen i gang med deres arbejde.

Statsministeren: Hvis jeg så skal svare på spørgsmålet, så kan man sige, at situationen er jo forskellig i Grønland og på Færøerne, fordi forfatningsarbejdet er noget længere på Færøerne, end det aktuelt er i Grønland. Og derfor måske også lidt en forskellig vurdering fra min side. Altså lad mig lige slå et par ting fast. Rigsfællesskabet består kun, så længe Færøerne og Grønland ønsker, det skal bestå. Og jeg håber, det er rigtig, rigtig længe. Men det kan vi jo ikke diktere altså. Og det er helt åbenlyst, at beslutningskraften ligger på Færøerne – i Grønland. Så længe vi har rigsfællesskabet, og det håber jeg, vi har længe endnu, så er det oplagt, at forfatninger både i Grønland og på Færøerne skal respektere den forfatningsretlige stilling, som gælder nu. Det vil sige Grundlovens fora. Hvis man så inden for den ramme vil lave en forfatning, så har jeg den dybeste respekt for det. Og det kan jeg i øvrigt også godt sagtens indleve mig i kan give rigtig god mening, at forfatningsfæste sin egen identitet, de spilleregler, der gælder i ens eget land. Det skal bare ske med respekt. Herunder i øvrigt også at statuere, altså retten til at frigøre sig og i øvrigt måske også spillereglerne for, hvordan det i givet fald skulle ske.

Og jeg er meget tilfreds med dét, som lagmanden har sagt her i dag, som jo er meget klart en melding om, at den forfatning, man aktuelt arbejder med på Færøerne, det er en forfatning, der gælder i en situation, hvor Færøerne også har den placering i riget, som Færøerne har nu. Det, synes jeg, er en meget klar melding. Det, synes jeg, er meget tilfredsstillende. Dét, der selvfølgelig så er afgørende, det er, at det også er udtrykt med tilstrækkelig klarhed juridisk, så ikke andre måtte komme i tvivl. Og der forstår jeg nu, at man arbejder med at gøre udkastet færdigt. Det kommer i høring, jo også hos den danske regering, og så kigger vi på paragrafferne og melder tilbage.

Det er i forhold til Færøerne.

I forhold til Grønland, der er situationen jo en anden, fordi man arbejder ikke på et dokument, men som jeg har forstået det på formanden for Naalakkersuisut her i dag, så er der sat et arbejde i gang, hvor man i virkeligheden kigger på to spor, uden vel derved at have taget stilling til, hvad er det så for et af dem, man skal betræde. Og det er i øvrigt et arbejde, som vil tage nogen tid. Der er sat en ramme af på et par år. Det fremgår af kommissoriet, at arbejdet eventuelt kan forlænges. Det skal jeg ikke kloge mig på. Men jeg konstaterer bare, at man altså sidder og arbejder med to forskellige spor. Jeg konstaterer også med tilfredshed, at det fremgår af kommissoriet, at man vil være i dialog med Danmark og det danske justitsministerium undervejs, fordi den fordring, jeg har, det er jo først og fremmest klarhed. Altså, at hvis man laver en forfatning, som skal gælde, mens man er i rigsfællesskabet, så skal det også være en forfatning, der respekterer rigsfællesskabet. Når det er sagt, så har jeg fuld respekt for, at der er en proces i Grønland.

Spørger: Men man kan ikke lave en forfatning, der har til sigte at træde ud, uden at træde ud ret hurtigt?

Statsministeren: ... jeg synes, man skal ... jeg vil gerne afstå at give en masse svar på spekulative forudsætninger. Det helt afgørende er, hvad er det for en vilje, man har, og hvordan er den udtrykt, og er det klart. Og som jeg hører Kim Kielsen, ellers må Kim Kielsen jo korrekse mig, så er det arbejde, der er sat i gang i Grønland, det er ikke et arbejde, der står over for at blive umiddelbart afsluttet. Altså, der sidder en kommission, der skal arbejde i en længere periode, der kigger på et spor og et andet spor, og hvad er det så for et spor, man vil slå ind på, fordi en eller anden dag, skal man vel ikke lave to forfatninger – altså samtidig. Så på et tidspunkt skal man foretage sit valg i Grønland. Og jeg har respekt for den proces. Jeg har bare den fordring, at man ligesom er klar i spyttet på, hvad er det man vil. Det er, hvad jeg kan sige.

Og i relation til Færøerne – altså, der er der ét dokument, én forfatning. Det er under udarbejdelse. Intentionen er dén, har lagmanden jo i dag sagt, at det er en forfatning, der gælder, også i en situation, hvor Færøerne har den indplacering sammen med Grønland og Danmark i den konstruktion, vi har – altså rigsfællesskabet. Og det glæder mig meget. Og dét, jeg så bare ønsker, det er selvfølgelig, at få sikkerhed for, at det også juridisk tager sig sådant ud. Og det er jo derfor, der er en høring, og den glæder jeg mig til at deltage i.

Christian...

Spørger: Altså, man kan da sammenligne dét, du lige sagde med, at du kunne godt efterlyse lidt større klarhed, for så vidt angår Grønland?

Statsministeren: Nej, det synes jeg egentlig ikke, man kan, fordi hvis Grønland var samme sted i processen, som Færøerne er i dag, og vi ikke havde større klarhed, end vi har nu – ja, så ja. Men det er jo to forskellige ting. Altså på Færøerne er der ... det er jo ikke mig, der skal sidde og udlægge alt det her vel, men på Færøerne er der arbejde, som nærmer sig en konklusion, må jeg forstå, med en behandling alt andet lige i Lagtinget efter Olai, og en folkeafstemning måske allerede næste år på den færøske flagdag 25. april, som jeg forstår det. Det er ret tæt på.

I Grønland er der sat noget arbejde i gang med en kommission, der altså indledende ser på, hvordan en forfatning ser ud i det ene spor og i det andet spor. Og der håber jeg jo – klarheden, den indtræder undervejs. Og jeg glæder mig over, at man i kommissoriet tydeliggør, at der skal være denne her dialog med det danske Justitsministerium. Fordi det er jo dét, der er det vigtige, at der er klarhed i tingene. Altså, jeg kan jo ikke tvinge Grønland til at forblive i rigsfællesskabet. Jeg har nogle stærke synspunkter om det – både nogle stærke ønsker, fordi jeg synes, rigsfællesskabet gør os alle sammen stærkere. Jeg synes også, set fra min stol, at en hovedprioritet i Grønland, og det er vel også den, Kim Kielsen forfølger, det er at sikre, at Grønland bliver økonomisk bæredygtig, selvbærende. Og der er et stykke vej. Altså hver gang, der bliver brugt en krone i Grønland, statsligt, så kommer de 50 øre fra Danmark. Så jeg har svært ved at se en selvstændighed lige rundt hjørnet. Men det er jo ikke noget, jeg kan bestemme. Jeg kan jo ikke sidde og pådutte nogen noget. Jeg har bare den fordring, at når man træffer sine valg, så er de oplyste, og der er klarhed over, hvad det er, man gør.

Spørger: Ja, fordi dét, jeg lige skulle til at spørge dig om, det er: Altså er Grønland økonomisk gearet til at blive en selvstændig nation inden for overskuelig fremtid?

Statsministeren: Det er jo et spørgsmål, man skal stille til formanden for Naalakkersuisut. Og hvad siger du til det?

Formanden for Naalakkersuisut: Jo, der er jo flere forskellige måder, man kan gå ind og kigge på økonomisk, hvordan og hvorledes det skal være. Vi har jo selvfølgeligt gået ind og kigge på bare det sidste år, hvordan og hvorledes vores økonomiske situation, den er. Men det er jo ikke kun et år ad gangen, vi skal kigge på. Sidste år, der har man jo spået fra de økonomiske vismænd, vi har deroppe, at vi har en BNP, der skulle stige 3-4 procent, så er vi oppe på 8 nu – 7 – 8. Og igen til i år, så har de spået, at det skulle være 1,8 procent, men vi er oppe på omkring de 4,5 ... 4 og 5 procent. Det er den rigtige vej, vi går. Også med hensyn til uddannelsesmæssigt ... er det også den rigtige vej, vi er begyndt at gå. Og turismemæssigt er det også begyndt at gå den rigtige vej – 9 procents stigning fra Island sidste år med turister. Landsplan, så er det 7 procent, det er steget. Så det går fremad. Fiskeriet, der er det omkring ... vores BNP er steget med omkring de 35 procent over det sidste år. Så det ... inden for fiskeriet på den måde, det er priserne, de er steget. Men det er fiskeripriserne ... og alt sådan noget, der har den store indvirkning på det hele, fordi vi har kun det ene enkelte erhverv. Så det er et meget svært spørgsmål – økonomisk i fremtiden, hvordan og hvorledes. Hvis vi går ind og får nogle miner, der kan åbne mere, som man siger og skaffe mere beskæftigelse, så er det måske vejen frem.

Spørger: Men mener du, det er sandsynligt inden for overskuelig fremtid, at Grønland kan være økonomisk selvbærende til at blive en selvstændig nation?

Formanden for Naalakkersuisut: Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt et årstal eller noget som helst. Men målet, det er, at vi skal være økonomisk selvbårne, og det skal vi køre videre efter, og vi skal være en selvstændig nation på et tidspunkt.

Statsministeren: Martin!

Spørger: Bare et enkelt spørgsmål mere til forfatningen. Der er jo også dem, der tænker på, at man i Grønland kunne vedtage en forfatning, der indeholder paragraffer, som ikke skal træde i kraft før om lang tid, den dag Grønland måtte vælge at blive uafhængig. Men altså paragraffer som i deres natur ligger uden for Grundloven, men som ikke træder i kraft den dag, man vedtager Grundloven. Hvad mener du om den model?

Statsministeren: Jamen, jeg mener slet ikke noget om nogen model. Altså jeg udtrykker en respekt for, at der er sat en proces i gang i Grønland af de her to spor – en tilfredshed med, at man vil konsultere Justitsministeriet undervejs. Og så håber jeg på, at når den proces er bragt til ende, at så er der fuld klarhed over denne her sag. For dét, vi ikke kan have, det er en uklarhed. Altså vi kan ikke have en situation, hvor man de facto melder sig ud, men hævder, at man bliver ... eller andre varianter af samme tema. Og som sagt, jeg håber, rigsfællesskabet består. Jeg synes, det er klogt at formanden for Naalakkersuisut har det her fokus på at skabe økonomisk bærekraft. Det er åbenlyst, tror jeg godt, jeg kan sige, uden at fornærme nogen, at Grønland selvfølgelig har nogle udfordringer, også strukturelle. Sidst jeg så på det, så er det en langsigtet strukturudfordring i omegnen af 1 milliard. Det svarer til en 100 milliarder kroner-udfordring i Danmark. Nok til at skulle fylde rigtig meget i Grønlands økonomi, omkring halvdelen af den offentlige økonomi. Dertil kommer en række sagsområder, som Grønland kan tage hjem, men som ikke er taget hjem, og som vi bruger et meget stort trecifret millionbeløb på at udføre. Dertil kommer de opgaver, der laves som rigsfællesskabsopgaver – altså overvågning af territorium etc. Også et meget stort trecifret millionbeløb. Så der er i hvert fald nogle økonomiske udfordringer, der skal håndteres, inden man har nået dét, som jeg jo sagtens kan forstå, for ethvert folk må være et naturligt endemål, nemlig at kunne stå helt på egne ben.

Spørger: Jeg forstår godt, du ikke vil forholde dig til modeller. Men der er jo ikke tale om mere model, end at det jo er noget, man rent faktisk har sat i værk i Grønland, at man vil have en – ikke kun i to spor, men i to tempi. Det er dét, der står også i kommissoriet ikke. Altså at der er noget, der skal vedtages, der er noget, der skal skrives, der er noget, der skal på plads, som gælder for en uafhængig stat?

Formanden for Naalakkersuisut: Jeg synes nu her, lad kommissionen arbejde. Vi har ikke set noget som helst fra den. Du nævner paragraffer og det hele. Selvfølgelig er det sådan, at de gerne vil komme med noget. Men vi har den dag ikke set noget. Den er lige blevet sat i gang nu her. Jeg synes lige, de skal have arbejdsro og arbejdsfred ... eller arbejdsro, det må jo være det samme ... ro, og så køre, komme i gang med deres arbejde. Og så kan de så komme ind med nogle forskellige, hvad hedder det ... input bagefter til os, hvordan og hvorledes det måske skal se ud. Men jeg synes i første omgang – lad dem få arbejdsro og komme i gang. De har startet her i maj måned. De har haft deres andet møde den 26. maj, så ... og vi skal allerede begynde at snakke paragraffer og alt sådan noget, der er udenfor og indenfor det hele, jeg synes, vi skal lige vente lidt.

Statsministeren: Godt, jeg tror, det udtømmer ... det klare svar udtømmer spørgsmålet. Så, hvad hedder det, så vil vi gerne have skrevet den der hensigtserklæring under, så vi kan få gang i oprydningen ...

Formanden for Naalakkersuisut: ... ja, og du hæfter for den, hvis ikke Folketinget siger ja.

Statsministeren: Altså nu ved jeg jo ikke ... og her står der ... og så kommer det over til en translatør, og så ser jeg, hvad jeg har skrevet under på ... ja.

Formanden for Naalakkersuisut: ... er du sikker på, der står det rigtige?

Statsministeren: Der står statsminister ... den er god nok!
Nå, det var da 30 millioner ikke!

Formanden for Naalakkersuisut: ...

Statsministeren: ... ja, ja, ja, ja, og det er klart, sådan er det jo. Vi bliver ... reguleret. Det har vi så ikke satset på, vi har de der vækstrater, som du sad og snakkede om ...”