Pressemøde den 14. maj 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde!

I dag præsenterer regeringen en ny og en bedre indfasning af dagpengereformen.

Vores seneste skøn er, at op mod 30.000 ledige står til at opbruge deres dagpengeret eller deres ret til uddannelsesydelse i løbet af i år. Det er en situation, der skaber frustration og usikkerhed i tusindvis af familier, og det er en situation, som er uacceptabel for regeringen. Regeringen foreslår, at der indføres en ny gradvis indfasning af VKO’s dagpengereform. Med den nye indfasning der indfører vi en midlertidig arbejdsmarkedsydelse til de ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Og dermed retter vi op på den alt for hurtige indfasning af de kraftigt opstrammede dagpengeregler, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti besluttede tilbage i 2010. Det giver tryghed – det giver tryghed for de mennesker, som er blevet anbragt i en meget vanskelig situation. Indførelsen af den 2-årige dagpengeperiode med en hård indfasning tog ikke hensyn til, at Danmark fortsat var midt i en krise, og det var ganske enkelt uklogt. Derfor lagde vores regering fra første dag en helt anden linje i forhold til dagpengereformen. Vores absolutte hovedprioritet har været at holde hånden under beskæftigelsen og at sikre bedre jobmuligheder for de ledige. Det seneste eksempel på dét, det er jo netop vores store vækstplan.

Og for de langtidsledige så har vi også hele vejen igennem taget en række ekstraordinære initiativer. Noget af det første vi gjorde, det var at forlænge dagpengeperioden med 1⁄2 år. Vi har sikret bedre muligheder for opkvalificeringsjob og virksomhedspraktik. Vi har indgået en aftale om akutjob, og vi har sammen med Enhedslisten skabt en særlig uddannelsesordning, som sikrer midlertidig forsørgelse til dem, der ellers ville stå helt uden forsørgelse.

Så vi har kort sagt gjort meget. Det har hjulpet nogen, men det er ikke nok. Konjunkturerne i Europa – og dermed også i Danmark – er fortsat svage. Vi oplever, at væksten lader vente på sig, og at det er svært for de mange langtidsledige at finde et job på samme tid. Og derfor er det nødvendigt at handle – og det gør vi så. Vi handler, så vi her og nu sikrer de lediges muligheder for fortsat forsørgelse. Og vi indfaser den 2-årige dagpengeperiode på en ordentlig måde.

Vores forslag består af to elementer. Det første element er en forlængelse af den eksisterende uddannelsesydelse med 1⁄2 år. Det betyder, at muligheden for at komme på uddannelsesydelse forlænges til udgangen af 2013, og her vil de ledige så også som noget nyt få mulighed for at komme i fx virksomhedspraktik. Det er det første element.

Det andet element er en midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der så at sige afløser den her uddannelsesydelse. Og den midlertidige arbejdsmarksydelse vil gælde for ledige, som opbruger retten til dagpenge eller deres uddannelsesydelse. Jeg vil også gerne understrege, at de personer, der modtager den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, har ret og pligt til aktivering med et virksomhedsrettet fokus – det kan fx være nyttejob. Varigheden af den her midlertidige arbejdsmarkedsydelse den er på maksimalt 11⁄2 år, og den vil gradvis blive aftrappet frem mod slutningen af 2016. Det indebærer, at ledige der har opbrugt deres dagpengeret fra før 1. januar i år, maksimalt kan være på dagpenge, uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 4 år. Det svarer altså til den gamle dagpengeperiode. For personer, der opbruger deres dagpengeret efter 1. januar i år, vil den samlede forsørgelsesperiode være på 33/4 år faldende til 21/4 år i første halvdel af 2016. Og længden af den samlede forsørgelsesperiode den afhænger så af, hvornår de ledige opbruger deres dagpengeret. For anden halvdel af 2016 og frem så vil vi så have en 2-årig dagpengeperiode, som er fuldt indfaset. Både uddannelsesydelsen og den nye arbejdsmarkedsydelse vil være på 60 procent af maksimale dagpenge for ledige, der ikke er forsørgere, og på 80 procent af maksimale dagpenge for ledige, der er forsørgere.

Den her nye gradvise indfasning den tager hensyn til, at konjunkturerne som sagt har udviklet sig svagere en forventet, og at de fortsat vurderes at udvikle sig temmelig trægt fremadrettet.

Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil være udfaset i slutningen af 2016, og dagpengereformen fra 2010 vil dermed samtidig være fuldt indfaset i slutningen af 2016.

Vores løsning er selvfølgelig fuldt finansieret. Hovedparten af finansieringen sker ved en midlertidig forhøjelse af A-kassekontingentet. Vi foreslår, at alle dem der er medlemmer af en A-kasse, i perioden fra 13-15 i gennemsnit betaler et øget bidrag på knap 35 kr. efter skat om måneden i de 3 år, det varer – altså i 2013, 2014 og 2015.

Det her det er de meget konkrete ændringer, vi foreslår. Men ud over de her konkrete ændringer, så ønsker regeringen også generelt at se fordomsfrit på, om vores systemer er godt nok indrettet til, at vi kan hjælpe de ledige.

I årene med VK- regeringen der må man jo sige, at de ledige, de blev mødt af kontrol og mistillid, og der var mange i de år, som oplevede, at de blev sendt på jobsøgningskursus efter jobsøgningskursus, og det ikke hjalp så meget. Det bliver vi nødt til at gøre op med. Vi skal i det hele taget have et beskæftigelsessystem, der fungerer bedre til gavn for de ledige, men selvfølgelig også til gavn for virksomhederne. Og derfor har vi tidligere nedsat et udvalg med Carsten Koch i spidsen, der skal komme med konkrete forslag til en mere moderne beskæftigelsespolitik, sådan at alle ledige får kvalificeret hjælp til hurtigst muligt at komme i arbejde igen. Og som sikrer at arbejdsgiverne, de også får den arbejdskraft, som de har behov for. Carsten Koch-udvalget, de arbejder i øjeblikket. Og dét, de er i gang med at se på her og nu, det er, hvordan vi bliver bedre til at hjælpe de ledige, som er tæt på arbejdsmarkedet, at de rent faktisk også kommer i job. Og den del af deres arbejde, den bliver de færdige med i efteråret her i år.

Som opfølgning på det arbejde vil vi så bede Carsten Koch-udvalget om også at komme med ideer og indspark til, hvordan vi kan sikre en fremtidssikring af vores dagpengesystem. Og det arbejde skulle så gerne være færdigt i slutningen af 2013. Det er klart, at arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i de her drøftelser. Og på baggrund af de ideer, som kommer i slutningen af 2013, så vil regeringen udarbejde et grundlag for et kommissorium, der skal kigge på et fremtidigt dagpengesystem. Og opgaven er at vurdere, om der inden for en uændret økonomisk ramme kan skabes et mere moderne og et mere fleksibelt dagpengesystem. Også her vil arbejdsmarkedets parter naturligvis blive inddraget undervejs i arbejdet. Og dét arbejde det skal så være færdigt senest i foråret 2015.

Det er det fremtidige dagpengesystem. Men på den korte bane, der handler det om at få taget hånd om de ledige, der er kommet i problemer på grund af VKO’s meget hårde indfasning af den 2-årige dagpengeperiode. Og finansministeren har indbudt Enhedslisten til forhandling om det her spørgsmål på torsdag. Dét vi ønsker, det er, at vi allerede inden sommerferien kan få lovgivningen på plads, som sikrer en forlængelse af den eksisterende uddannelsesydelse med 1⁄2 år, så den kan træde i kraft den 1. juli. På den måde vil vi være med til at skabe tryghed for de tusindvis af ledige og deres familier, som er kommet eller risikerer at komme, i klemme her.

Dagpengesystemet er en vigtig del af den danske model. Dagpengesystemet er et solidarisk forsikringssystem, som skaber tryghed for helt almindelige lønmodtagere. Og den tryghed er det meget vigtig for regeringen at fastholde.

Jeg er sikker på, at I har nogle spørgsmål. Inden vi går til dem, så skal jeg sige, at beskæftigelsesministeren hun holder en briefing kl. 13.30 – en teknisk gennemgang af det her udspil, så der vil I også få mulighed for at stille yderligere spørgsmål.

Og så er det tid til jeres spørgsmål!

Spørger: Du var lige ganske kort inde på et fremtidigt dagpengesystem, hvis de her hjælpeordninger er slut i 2016. Er det socialdemokratisk politik på det tidspunkt kun at have en dagpengeperiode på 2 år?

Statsministeren: For det første har det været vigtigt for os nu at sikre trygheden her og nu for de mange, mange familier står til at komme i klemme. Problemet med indfasning af dagpengeperioden har jo været, at der var mange mennesker, der på én gang stod til at have et problem. Dét, vi gør nu, det er at få en mere gradvis indfasning. I forhold til om det skal være en 2-årig dagpengeperiode, der tror jeg ikke, der er særlig mange socialdemokrater som ønsker, at man skal gå ledig i 3 eller 4 år eller længere. Så vil vi kigge fordomsfrit på det her, men der er ikke noget, der for os, der tilsiger, at vi skal have en længere dagpengeperiode end 2 år.

Spørger: Så det kan godt være i et kommende folketingsvalg, hvor du igen står med frie hænder, at du dér kan gå til valg på en længere dagpengeperiode end 2 år?

Statsministeren: Altså én ting jeg ikke vil i dag, det er at lægge et valgprogram frem for 2015. Det håber jeg også, der er forståelse for. Men vi ser jo fordomsfrit på det her. Ellers ville vi ikke have nedsat en kommission, som oven i købet skal færdiggøre deres arbejde i foråret 2015. Så vi har lyttet til, at der har været rigtig mange ideer om dagpengesystemet. Og med basis i at vi synes, at dagpengesystemet er en del af den danske model, så vil vi gerne gå videre med det her arbejde, så det gør vi. Og vi kommer ikke til på noget tidspunkt at sige præcis, hvilke elementer der skal indgå i det, for det handler jo netop om at gå fordomsfrit til opgaven.

Ja!

Spørger: Jeg vil godt spørge statsministeren: Nu har I i månedsvis modtaget prygl for, at I har stået fast på det her. Der er blevet slået på jer fra alle sider – fra jeres støtteparti, fra dit eget parti – fra alle mulige, men I har stået fast. I har altså ikke villet give jer på det her. I har gang på gang argumenteret for, hvorfor I har haft den linje, I har haft. Nu kommer I så og ændrer det. Kan man af det her udlede, at hvis man slår lang tid nok på jer, så giver du dig til sidst?

Statsministeren: Men præmissen er jo 100 procent forkert!

Spørger: Hvorfor det?

Statsministeren: Fordi vi har jo ikke stået fast på VKO’s dagpengereform.

Spørger: Jamen, I har jo ikke ændret den.

Statsministeren: Vi har jo gang på gang ændret sådan, at vi har sikret, at der endnu ikke er nogen, der har mistet deres offentlige forsørgelse. Det er jo på grund af den nye regering – nye og nye – denne regering, at vi nu står i en situation, hvor der ikke er nogen, der har mistet muligheden for offentlig forsørgelse, fordi vi fra første færd har været optaget af det her spørgsmål. Først forlængede vi dagpengeperioden. Så gav vi bedre mulighed for opkvalificering. Så havde vi akutjobbene, og så havde vi uddannelsesmuligheden. Så det er ganske enkelt forkert at sige, at vi har ladet stå til og bare accepteret VKO’s dagpengereform, sådan er det ikke i virkeligheden. Vi har jo netop skridt for skridt og helt fra starten taget hånd om de mennesker, som stod i en meget vanskelig situation. Og det har været gode løsninger, men som jeg også sagde, så har det ikke været nok, og derfor går vi nu i gang med en mere langsigtet løsning for netop de her mennesker.

Spørger: Men undervejs, når I er blevet presset på det her, når I så har fremlagt noget, så har det heddet, bl.a. med akutjobbene, at det var en hel og dækkende løsning. Det har det så vist sig, det er det ikke. Og der har bl.a. støttepartiet, fra jeres eget parti og alle mulig andre steder har der lydt kritiske røster. Nu gør I så noget, som rækker længere frem. Kan man deraf udlede, at hvis man bliver ved med at presse jer lang tid nok – jeg prøver lige at spørge igen, at du så giver efter til sidst?

Statsministeren: Jamen, det arbejder jo på en præmis om, at vi ikke har gjort noget – dit spørgsmål. Og det spørgsmål er ganske enkelt forkert. Som jeg også har sagt tidligere her til pressemøde, så er jeg altid blevet spurgt af de meget dygtige journalister: Hvorfor har I forringet dagpengesystemet? Vi har ikke forringet dagpengesystemet. Vi har tværtimod gjort alt, hvad vi kunne for at lindre de konsekvenser, som en meget hurtig indfasning af den dårlige dagpengeperiode har haft for rigtig levende mennesker ude i den danske virkelighed. Skridt for skridt har vi truffet de beslutninger, der skulle til for at undgå, at nogen kom til at stå i en meget vanskelig situation. Jeg – hele regeringen har ingen problemer med at forstå, at det er en meget vanskelig situation, når man ikke ved, hvad man skal leve af i de kommende måneder. Og det er også derfor, vi har truffet beslutninger sådan, at ingen faldt ud af det her system. Det har vi gjort helt fra dag 1, hvor I alle sammen husker, at vi for det første forlængede midlertidigt med 1⁄2 år. Så det vil ganske enkelt være forkert at konkludere, at regeringen ikke har gjort noget, tværtimod så har vi handlet helt fra starten, og det har også haft konkrete konsekvenser for en række mennesker. Nu tager vi så skridtet videre. Det er der jo heller ikke noget nyt i. Vi har jo hele tiden aftalt, vi skulle mødes med Enhedslisten og snakke om det her før sommerferien. Det har vi vidst siden finanslovsforhandlingerne. Så på den måde er der ikke noget nyt i, at vi nu også skal finde en ny løsning. Men én ting man i hvert fald ikke kan sige om regeringen, det er, at vi ikke har handlet og ikke har været optaget af de her mennesker.

Ja!

Spørger: Er det en hel og dækkende løsning det her?

Statsministeren: Det er en mere langtidsholdbar løsning, end vi har haft tidligere, fordi den går helt frem til 2016 og sikrer, at vi ikke har en masse mennesker, der på én gang falder ud af systemet. Det er dét, der har været udfordringen, at der er mange mennesker, der på én gang, fordi der har været en så hård indfasning af den 2-årige dagpengeperiode, så har der været mange mennesker, der på én gang stod med en udfordring. Nu får vi en mere gradvis indfasning, og det er langt bedre.

Spørger: Hvor stor en rolle har det betydet, at både Enhedslisten, men også dine egne partifæller og fagbevægelsen har presset på i månedsvis i forhold til, at I nu kommer med endnu en midlertidig ordning?

Statsministeren: Der er jo altid nogen, der gerne vil gøre sig selv mere optaget af de lediges udfordringer end andre, men regeringen har hele vejen igennem – fra det tidspunkt, hvor det stod klart, at vi kunne overtage ansvaret, har vi hele vejen igennem været optaget af, at der var nogle mennesker, der kom i klemme. Ellers havde vi ikke truffet alle de beslutninger. Vi har også fået masser af kritik for dem, og man kan mene om dem, hvad man vil. Men sandheden er jo, at med de beslutninger, vi har truffet hele vejen igennem, så har vi sikret, at mennesker ikke er kommet i klemme. Så det har vi været optaget af helt fra starten, det gælder alle tre regeringspartier, som har været optaget af det her spørgsmål.

Ja!

Spørger: Var det så forkert, da Bjarne Corydon efter akutjobaftalen udtalte, at det var en fuldt, hel og dækkende løsning?

Statsministeren: Det var en rigtig god løsning for de mennesker, og jeg tror også, selvom det er en løsning, som er blevet kritiseret sønder og sammen, så tror jeg da, at de mennesker, som har fået et job på baggrund af, at de er kommet lidt foran i køen, så tror jeg, der er rigtig mange af dem, der har fået job, som egentlig er glade for det. Og noget andet som jeg har været glad for i forhold til akutjobbene, det er, at jeg tror, det har betydet, at mange flere arbejdsgivere har slået deres job op, sådan at jobmulighederne er ude i det åbne, og de rent faktisk er til at søge. Men jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vi synes, det her – det er den bedste løsning, vi har fundet. Det er en bedre løsning, også fordi den er mere langsigtet og dermed giver mere tryghed for den enkelte.

Jesper!

Spørger: Synes du ikke, du løber lidt fra et historisk ansvar, når du henviser alle dårligdommene ved det her system til VKO-tiden, fordi det er rigtigt, at I var modstandere af systemet før valget, men I accepterede jo præmissen den gang, I skulle danne regering, I accepterede, at Det Radikale Venstre var en del af den her aftale. Og I har haft hårdt brug for de penge, der ligger i selve aftalen.

Statsministeren: Alle kan huske, vi stemte imod dengang, og vi accepterede jo netop ikke præmissen, fordi vi gik ind og først og fremmest forlængede med 1⁄2 år, så det er jeg helt uenig i, at vi accepterede præmissen. Der er selvfølgelig også nogle økonomiske rammer, som man skal have respekt for, og det har vi bestemt også. Og det er også derfor, at jeg understreger, at det her, det er fuldt finansieret, og jeg vil også understrege en anden ting, det er, at man altså ikke kan have forsørgelse i mere end de 4 år, som svarer til den gamle dagpengeperiode, så der er nogle begrænsninger, man er nødt til at tage højde for, og den diskussion vil også komme i den kommende tid – hvordan skal det her finansieres. Vi har lagt en finansiering frem, det vil man selvfølgelig diskutere i de kommende par dage, er jeg sikker på.

Ja!

Spørger: Hvad er rimeligheden i, at det er alle A-kassemedlemmer, der skal betale regningen?

Statsministeren: Som jeg ser det, så er det jo en ekstra ting, som vi kommer på A-kassemedlemsskabet. Altså A-kassemedlemsskabet, det er jo en forsikringsordning, kan man sige. Nu bliver policen lidt bedre, altså det man får bliver lidt bedre i en kort periode, og derfor er det vel heller ikke så urimeligt, at man i en kort periode skal betale for det. Og det er, håber jeg ikke noget, som slår bunden ud af hele budgettet, for det er også et beløb, som bør være til at betale. Og så er det jo os alle sammen – alle dem, der står i A-kasse, som er med til at yde det her bidrag.

Spørger: Jeg spurgte til, hvad rimeligheden var i det?

Statsministeren: Jamen, jeg synes, det er rimeligt, hvis den forsikringsordning, man får, bliver bedre og giver større tryghed, at man så også i fællesskab betaler lidt mere for det, selvfølgelig kun i en midlertidig periode, og det er dét, vi lægger op til her.

Ja!

Spørger: Ja, Ekstrabladet vil gerne have lov at nuancere det meget skarpe spørgsmål fra TV2 lidt, fordi nu har I jo i regeringen kendt til det her problem, og ikke mindst omfanget, siden december sidste år, og i mellemtiden har du jo ret i, der har der jo været akutpakke 1,2 og 3. Og i forbindelse med den sidste sagde finansministeren, at nu gik man både med livrem og seler, og det var slut med yderligere fra regeringens side. Hvordan kan det så være, at det først er nu, hvor I er presset op i et hjørne af Enhedslisten, at der sker noget?

Statsministeren: Vi har hele tiden været optaget, som du selv siger, af at sikre, at de mennesker de fik en løsning. Og det er jo derfor, vi har truffet forskellige valg for at sikre, at der ikke var nogen, der faldt igennem, og at der ikke er nogen, der har mistet offentlig forsørgelse, og det er jo også lykkedes, og derfor er det simpelthen en forkert præmis, hvis man siger, vi har ikke gjort noget eller på den måde lægger det til grund, fordi vi har ganske enkelt gjort det modsatte. Vi har handlet gang på gang. Nu har vi så fundet en løsning, som har lidt længere varighed og dermed giver mere tryghed. Og jeg skal være den første til at sige, jeg synes, det er en bedre løsning, end det vi har haft hidtil, men det ændrer jo ikke ved, at de hidtidige løsninger også har været fornuftige, fordi de sådan set har opfyldt deres formål at sikre, at ingen faldt igennem og stod uden forsørgelse.

Spørger: Men spørgsmålet var, hvorfor I først gør noget, når I har kendt til problemets reelle omfang siden december, når nu regeringen ved flere lejligheder har sagt, at dét, der er gjort hidtil har været definitivt, tilstrækkeligt, og der er sat punktum for regeringens indsats. Hvorfor er det så først nu, hvor Enhedslisten trænger jer op i en krog, at I foretager jer noget?

Statsministeren: Sådan opfatter jeg det ikke. Dét, der er udfordringen, det er, at de mennesker, som står 1. juli og er måske nærmest fortvivlede over, hvad de skal leve af – nu er vi jo i maj, vi kan godt nå at gøre noget ved dét, og det gør vi nu. Og vi beslutter forhåbentlig en løsning, som er lidt mere dækkende, og som varer i længere tid, så jeg synes jo egentlig, det er i en god forlængelse af dét, vi hidtil har gjort, men som jeg også har sagt tidligere, det er en bedre løsning, og den kommer i dag – en bedre løsning, end det vi har haft tidligere, og derfor er der ingen tvivl om, at de andre ting, de har været gode løsninger, de har også hjulpet nogen, men som jeg også startede med at sige, så var det ikke nok.

Spørger: Den kommer i dag, men hvorfor ...

Statsministeren: ... vi tager den næste. Ja, ved siden af!

Spørger: I forlængelse omkring finansieringen fra før man kan også sige, at fra regeringens side har I lavet nogle vækstplaner nu her med initiativer for erhvervslivet, og det er ikke blevet ... der er finansieringen fundet internt ved nedskæringer andre steder, det er altså regeringens opgave at finde de penge. Nu kommer I med en løsning omkring dagpengemodtagerne, men det er ikke regeringens opgave at finde pengene, det er A-kassebetalerne, der skal betale gildet, kan man sige. Er det rimeligt?

Statsministeren: Når vi har været optaget af vækstplanen – stor vækstplan, som jo virkelig kan gøre en forskel, så handler det jo selvfølgelig om virksomhederne, men det er jo ikke for virksomhedernes skyld. Det har jo hele taget handlet om at skabe job. Og i dag diskuterer vi dagpenge. Men mens vi diskuterer dagpenge, så vil jeg håbe, at alle husker på, at det vigtigste for de arbejdsløse, det er at få et arbejde, og det er dét, som vores initiativer har handlet om hele vejen igennem. Vi har haft det højeste niveau for offentlige investeringer i 30 år. Det havde vi i 12. Det handler om at holde hånden under beskæftigelsen. Vi har vedtaget vores vækstplan. Det handler om at skabe flere jobmuligheder – netop for dem, der gerne vil have et job, så det har hele tiden handlet om at skabe job. I forhold til det her med, hvem der skal betale for ordningen, så ønsker vi jo ikke at hæve skatterne. Så vi har skullet finde pengene på den ene eller den anden måde, og synes egentlig det er ganske rimeligt, at når der er større tryghed i A-kassesystemet, altså for dem, der er A-kasseforsikrede, at man så også beder dem, der er A-kasseforsikrede om at være med til at betale regningen. Og hvis man fordeler det på os alle sammen, så bliver det jo så 35 kr. om måneden efter skat – 1 krone om dagen sådan cirka – efter skat, og det mener vi egentlig godt, vi kan stå på mål for. For dét, man jo skal huske, det er, at man på den måde hjælper en række mennesker, som ellers ville stå i en meget, meget vanskelig situation, så det er en form for solidaritet inden for A-kassesystemet, som jeg mener vi godt kan stå på mål for.

Spørger: Fra arbejdsgiverside, der har man jo peget på, at ændringer af dagpengereformen og udskydelse af indfasning ville fjerne noget af incitamentet for at søge arbejde. De siger, der er stadig job derude, som de ikke kan få danskere til at tage, hvor der bl.a. kommer østeuropæere hertil for at arbejde. Er du ikke med til at fjerne incitamentet for at tage et arbejde ved at lave de her ændringer af dagpengene?

Statsministeren: I dag er jeg først og fremmest med til at løse en udfordring, som har skabt utrolig stor utryghed hos rigtig mange mennesker. Det er 30.000 mennesker her og nu, vi taler om. Og problemet har været, at man har haft en for hurtig indfasning af VKO’s dagpengereform, som betød, at der netop var rigtig mange mennesker på ét tidspunkt, som stod med den samme udfordring. Den opgave den skal løses, og jeg skulle undre mig, hvis det bliver meget, meget svært at finde flertal for det her ovre i Folketinget, fordi det er jo rigtig mange mennesker, der kan se, at det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Det har vi været optaget af helt fra starten. Nu har vi fundet en løsning, som er mere dækkende, og som varer lidt længere.
Sidste spørgsmål!

Spørger: Du siger, det ikke er ... I kan ikke være bekendt, at så mange mennesker skal miste forsørgelsen, og det er uacceptabelt for regeringen, at tusindvis af mennesker har skullet leve med denne her utryghed. Hvornår fandt du ud af, at I ikke kunne være det bekendt?

Statsministeren: Jamen, det har vi vidst helt fra dag 1, da vi forhandlede vores regeringsgrundlag. Der har vi jo hele tiden set, at det her – det var en udfordring. Og det er derfor – skal jeg spare jer for gentagelser – at vi har taget en række skridt for at sikre, at de mennesker, de ikke kom i klemme – først med forlængelsen, så med bedre uddannelsesmulighed, så med akutjobordning, og nu altså uddannelsesløsning. Så der har hele tiden været fokus på, at vi havde en udfordring med indfasningen i denne her situation. Så det har vi egentlig været optaget af hele tiden. Og vi har også vidst hele tiden, at der ville komme en udfordring den 1. juli og har også aftalt med Enhedslisten, at vi skal have møde og drøfte udviklingen i langtidsledigheden, så på den måde er det jo ikke noget, der er kommet bag på os i forhold til det her.

Spørger: Så det er den 10. januar, da de her nye tal kom, der tænkte du: Det her, det kan vi ikke være bekendt.

Statsministeren: Jeg har hele tiden, og det tror jeg hele regeringen har, syntes, at det var rigtig mange mennesker, som på én gang stod i denne her udfordring. Og det er det, vi mener med, når vi siger, at indfasningen har været for hård af VKO’s dagpengereform. Vi har jo ikke hørt noget til dem om, hvordan man skulle ændre det, men nu er der altså fundet en bedre model, som sikrer, at der er den her noget større tryghed og i længere tid fremad.
Det var, hvad jeg ville sige – vi ses!”