Pressemøde den 15. januar 2010

Det talte ord gælder

Se pressemødet i klippet herover.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Velkommen til dette pressemøde i forlængelse af regeringsseminariet her på Havreholm. Om det kan jeg sige, at regeringen har haft et meget intensivt arbejdsmøde i går og i dag på Havreholm, hvor vi har diskuteret de politiske udfordringer, som regeringen og dermed jo også Danmark står overfor i 2010. Vi har været omkring mange emner, og tiden tillader ikke, at jeg lægger dem alle frem, men jeg vil koncentrere mig om det, som vi også har koncentreret os om – nemlig den økonomiske situation.

Vi har jo siden vi blev ramt af den internationale finanskrise arbejdet benhårdt og målrettet på at styre os sikkert igennem med færrest mulige menneskelige omkostninger. Regeringen har ført noget nær Europas mest ekspansive økonomiske politik for at tage toppen af arbejdsløsheden. Det har været en virksom politik. Vi har et problem med arbejdsløsheden, og det går ikke væk, og vi må ærligt sige, at arbejdsløsheden vil stige gennem 2010, men i niveau har vi sikret os, at det er håndterbart målt op mod andre lande. Vi vil fortsat gennem 2010 følge udviklingen løbende – det gælder på arbejdsmarkedspolitikken – tage de initiativer, der sikrer, at langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed ikke får lov at sætte sig.

Men jeg har også sagt hele vejen igennem – også i min nytårstale – at der bliver en regning at samle op. Når vi har kunnet gøre alt det, vi har gjort med fremrykning af offentlige investeringer til et historisk højt niveau, hvor stigningen er af et omfang, hvor man skal tilbage omkring mit fødselsår for at se noget tilsvarende. En skattereform, der indfases på en måde, hvor det bidrager til at styrke privathusholdningernes økonomi, så hænger det jo sammen med, at vi i de gode år frem til 2008, hvor vi havde solide overskud på statsfinanserne, afdrog på gælden – så at sige bragte vores kassekredit i balance. Det er dét, der har gjort det både muligt og også ansvarligt nu i en periode at lave massive træk på kassekreditten for at holde gang i samfundshjulene, men der er også en kassekredit, der så på ny skal bringes i balance. Og for lige at få dimensionerne på plads, og så alle forstår, hvad det er for et tryk, vi har været udsat for, så oplevede vi jo altså fra 2008 til [2010] en forandring på 155 milliarder fra et overskud til et underskud – altså et udsving i den offentlige økonomi henover et år på 155 milliarder. Det skaber naturligvis en helt ny situation – det udfordrer os. Regeringen styrer jo efter en 2015-plan og har ved en stribe reformtiltag gjort meget for at sikre, at den blev efterlevet. På de seneste 11⁄2 år til og med skattereformen, da lukkede vi med de reformtiltag, vi tog, ca. halvdelen af det hul, der var i 2015-planen. Skattereformen bidrog til den – skattereformen bidrager til den, fordi det er en fuldt finansieret skattereform, som sikrer, at vi får et øget arbejdsudbud ved at beskatte lavere dét, vi gerne vil have mere af – arbejde, og beskatte mere dét, vi gerne vil have mindre af – nemlig forurening og energiforbrug.

Men krisen, som har ramt Danmark og hele verden har i sagens natur rykket ved fundamentet under 2015. Og det hænger sammen med helt lavpraktisk, at når man låner, så skal der også betales renter. Og derfor er det af afgørende betydning, at vi nu får sat arbejdet i gang med at få kassekreditten i balance igen. Det er ikke en 2010-udfordring, fordi vi har lagt den samfundsøkonomi ud i 2010, som der er brug for. Der er en smule vækst i samfundet, som fortsat skal stimuleres. Det er vigtigt, at husholdningerne tror på, at vi nu er i en periode med bedre tider, at vi tør investere, tør købe, men det hører til det at være økonomisk ansvarlig, og det ønsker regeringen at være og have sigte på morgendagens udfordringer.

En stribe europæiske lande er jo allerede blevet mødt med henstillinger fra EU om at bringe deres budgetunderskud ned til de 3 % af BNP, som indgår i konvergenskriterierne. Vi fremlægger i starten af februar et konvergensprogram, og det vil jo vise, at Danmark tilsvarende en række andre europæiske lande får brug for nu at konsolidere den offentlige økonomi. Vi ligger så absolut i den gode ende, når man sammenligner os med andre europæiske lande, hvad enten man måler på arbejdsløshed eller på statsunderskud. Men det rokker ikke ved, at der er en udfordring. Den tager vi nu hul på at løse, og det vil sætte sig første gang både i kommuneøkonomiforhandlingerne og i det finanslovsforslag, der fremlægges til august. For fra og med 2011, da må vi begynde på ny at bringe balance på kassekreditten. Det siger jeg også i en kommentar til den diskussion, der pågår i samfundet i øjeblikket om ansvarlighed og mod, fordi det er sådan set dér, at både ansvarlighed og mod skal vise sig. Det er ikke nogen abstrakt disciplin om at træffe beslutninger, som ikke skal sættes igennem lige nu og her, men først om nogle år. Det er nogle helt konkrete beslutninger, der skal tages ret snart med øjeblikkelig effekt.

Det er et arbejdsmøde, vi har haft. Og jeg sidder ikke her og fremlægger finansloven for 2011, det gør vi til august, men dét, jeg siger, betyder jo, at regeringen på sine indre linjer nu sætter et arbejde i gang med henblik på efter sommerferien at kunne fremlægge en finanslov, der viser, at vi på ny begynder at bringe balance i den offentlige økonomi. Det præcise omfang af den udfordring, det arbejder vi også med at få identificeret, og derfor kan jeg annoncere, at vi i starten af februar lægger et konvergensprogram frem og også der mere konkret begynder at vise vejene mod at nå de mål, jeg her har omtalt.

Det her meget konkrete arbejde med i 11 og i 12 og i 13 at bringe underskuddet ned på det niveau, som gælder i EU, det ændrer naturligvis ikke ved, at vi som samfund også står over for nogle mere langsigtede udfordringer.

Jeg forsøgte jo sidste efterår at sætte nogle mål for Danmark 2020, som vi også har diskuteret på vores arbejdsseminar, og hvor regeringen jo har den helt overordnede målsætning, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 rigeste lande i verden. Det er ikke noget ligegyldigt mål, det er ikke noget nemt mål at nå. Det er ikke et mål, vi har sat, fordi vi tror, at materialisme er svaret på al ting, og alt skal måles i kroner og ører, men det er et mål, som det er nødvendigt at nå, hvis vi fortsat ønsker at have det Danmark, vi kender. Det er i virkeligheden ikke noget langstrakt mål. Altså jeg har noteret mig, at nogen synes, at det er poppet at snakke om målsætninger, der ligger så langt ud i fremtiden, men jeg vil bare minde om, at hvis fx danske skolebørn i 2020 skal være i top 5 på faglig viden, så handler det altså om, at de børn, der starter i skolen til sommer skal have en anden uddannelse end den – man aktuelt giver i den danske folkeskole, fordi det er sådan set de børn, der forlader folkeskolen i 2020. Derfor forstærker man nu arbejdet med at sætte mål op for 2020, og til det hører også at lave en ny økonomisk plan for 2020. Der er nemlig den sammenhæng mellem den korte udfordring og den lange udfordring, at jo mere målrettet vi går til værks i forhold til den korte udfordring – jo lettere bliver den lange. Og det siger jeg også i en kommentar til debatten om velfærdsreformer og strukturreformer og arbejdsmarkedsreformer og efterløn, at situationen er altså den, at hvis ikke vi tager fat omkring dét, jeg kaldte at få kassekreditten i balance, så forøger vi de langsigtede udfordringer, og derfor må man altså løse tingene i den rigtige rækkefølge. Og den rigtige rækkefølge, det er at tage fat nu og her på at bringe kassekreditten i balance, det dæmper rentebyrden, det tager så at sige trykket af det langsigtet. Og alene af den grund har regeringen ingen planer om at genåbne velfærdsaftalen. Vi vedstår os de forlig og aftaler – vi har indgået – dem skal befolkningen også kunne regne med. Der er i øvrigt heller ikke nogen politisk situation, hvor en positiv kvittering på Margrethe Vestagers ønske om at genindkalde forligskredsen vil føre til noget som helst andet end en situation, hvor den politiske energi lægges det forkerte sted. For det rigtige sted at tage fat nu – målrettet – det er på at bringe det underskud, som i år altså bliver i omegnen af 51⁄2-6 % af BNP, ned på det niveau, som der er enighed om i EU. Det vil bidrage til, at vi ikke skal slæbe os ind i fremtiden med en tung rentebyrde på skulderen, det vil så at sige tage trykket af behovet for langsigtede løsninger. Så det er sådan set situationen, som altså kan sammenfattes i, at vi har haft et godt og meget arbejdsomt møde, hvor vi ser ens på de udfordringer, Danmark står med, og hvor det også er åbenlyst, at det skal følges op af yderligere initiativer. Og det er dét, der sker nu med henblik på, at vi i starten af februar kan fremlægge et nyt konvergensprogram. Det her skal vi gøre af hensyn til os selv, men det bliver altså kvalificeret af den proces, der er i EU, som betyder, at det bliver meget, meget konkret og målbart, hvad det er for nogle udfordringer, vi kommer til at stå med i 11, 12 og 13. Det dokumenterer jo også, at det gensvar, der er fra oppositionen, det er hult og forfejlet. Vi har ikke brug for at skrive en yderligere check ud på 36 milliarder kroner. Det vil sådan set bare gøre problemstillingen endnu værre, og jeg hæfter mig da også ved, at den nye overvismand i sine udmeldinger i offentligheden har understreget, at det ikke er den type initiativer, der er brug for. Der er brug for, at vi vedstår os den økonomi, der er i indeværende år, at vi sender det signal til befolkningen, at udviklingen er ved at være vendt, og det skal man tro på, og det skal man handle på. Og der er brug for, at vi oven på dét også viser den meget konkrete form for politisk mod og ansvarlighed, at vi ikke i abstrakt tale, men i konkret handling – og finansloven i 2011 er dét, det handler om – begynder at få balance på de offentlige finanser igen.

Det tror jeg, er det, jeg vil sige til en start, og så vil jeg give ordet til Lene.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: Tak og ja, jeg synes også det er vigtigt at få understreget, at vi står over for to helt centrale udfordringer. Den ene, den er at få styrket den økonomiske vækst, det har vi behov for, vi har simpelthen behov for, at vi begynder at tjene en masse penge igen og får skabt en masse nye arbejdspladser. Og der er ingen tvivl om, at vejen frem, det er at sikre højere produktivitet ude i de danske virksomheder, men også en større arbejdsindsats fra danskerne. Vi skal med andre ord både være dygtigere og flittigere, hvis vi skal kunne konkurrere med resten af verden. Og jeg synes, det er meget tankevækkende, at vi i dag også kan se den tidligere vismand Torben M. Andersen pege på, at det er jo ikke længere kun industriarbejdspladser, der flytter ud af Danmark, det er faktisk også forskningsarbejdspladser – det er de højtuddannede, der flytter ud af Danmark, så vi står over for en meget stor udfordring, hvis vi skal bevare arbejdspladserne i Danmark og få genskabt væksten. Det vi vil vi forsøge at adressere i forbindelse med det arbejde, der er i vækstforum, og hvor jo har lyttet til de meget kyndige folk, der sidder der og deres bud på, hvordan vi kan få sat afgørende fokus på ikke mindst produktiviteten, herunder også sørge for at få vores uddannelsessystem til at fungere bedre og ikke mindst også sørge for, at vi bliver mere innovative i de danske virksomheder, så vi fortsat kan have et højt lønniveau samtidig med, at vi stadigvæk er konkurrencedygtige.

Den anden store udfordring, det er jo at sikre holdbare offentlige finanser. Og som statsministeren allerede har ligesom tegnet ... ridset situationen op, så står vi faktisk i en situation, hvor vi jo i løbet af 2009 og også her i 2010 har valgt at bruge ganske mange – også lånte - penge for at holde gang i hjulene og for at sikre, at arbejdsløsheden ikke vokser for kraftigt. Det er en rigtig prioritering at sørge for i den nuværende situation at holde gang i hjulene, herunder også at sørge for, at der er færrest muligt, der bliver ramt af arbejdsløshed. Men det er naturligvis klart, efter at vi en årrække har afdraget på gæld og sparret op, at så vil vi som økonomisk ansvarlige af dagen også sige, at når 2010 er slut, så begynder vi selvfølgelig at afdrage på den gæld, der er oparbejdet. Og det er noget vi gør, fordi vi er en økonomisk ansvarlig regering, og økonomisk ansvarlighed er vores varemærke, men det er naturligvis også noget, vi er forpligtet til i forhold til EU-reglerne, og der kommer til at vente – tror jeg – alle en ganske stor overraskelse, når man ser på, at det er temmelig store beløb, det drejer sig om. Vi kan godt forvente at få at vide af kommissionen, at vi ville skulle reducere vores gæld, så den kommer ned under 3 %, som er maksimum, og det er jo ... man er jo altid i den situation, at hvis bare de andre har det hårdere end os, så kan vi vel godt komme igennem det. Og der må jeg så sige, at der kan danskerne trøste sig med, at vi er nok dem, der får de mindst skrappe krav smidt i hovedet, fordi vi har været ansvarlige de sidste mange år. Til gengæld vil de krav, vi får smidt i hovedet så alligevel føles som værende meget hårde, fordi der i den grad skal vendes hver en krone, og fordi vi simpelthen vil blive stillet over for den udfordring, at vi skal bruge de penge – vi har – klogere. Og det bliver en stor udfordring.

Det er selvfølgelig også klart, som statsministeren har antydet det, at der er nogle langsigtede udfordringer, og de forsvinder jo ikke, selvom der er partier, der ikke ønsker at diskutere problemerne. Jeg tror, at når vi kommer med vores 2020-plan, der er en opdatering på, hvad udfordringer vi står over for, at det også dér vil blive klart, at vi har et problem med den langsigtede økonomiske holdbarhed. Og jeg synes, det er meget ærgerligt i forhold til den debat, der har været de sidste par uger, og som jeg også har deltaget i, at der er partier, der udmærket godt ved, at vi har store udfordringer fremover, men som simpelthen nægter at diskutere på nogen som helst måde, hvor stor den udfordring er – endsige diskutere hvilke midler, der skal til. Jeg kan også godt forstå, når vi har en økonomisk situation, som vi har det, at mange helst vil sige, nu diskuterer vi kun lige nutiden, og løser lige det, der er frem foran os, men jeg tror også, vi må sige, jeg tror, det er meget vigtigt at få modnet beslutningskraften – både på Christiansborg, men egentlig også en forståelse ude i befolkningen af, at vi på lang sigt har nogle store udfordringer, og derfor er det rigtig godt, at regeringen nu udarbejder en ny økonomisk plan i form af en 2020-plan, så der bliver nogle nye pejlemærker.

Og jeg vil gerne afslutte med at sige, der har også været en diskussion her over de sidste par dage omkring den velfærdsaftale, vi har, og som trods alt i en vis grad er med til at adressere nogle af de langsigtede problemer. Nogle politikere har forsøgt at lægge mig i skoene, at Det Konservative Folkeparti render fra aftaler, vi har indgået. Jeg vil gerne sige meget klart, det kunne vi aldrig drømme om. Men jeg har valgt at sige i den offentlige debat, at hvis man har et valg mellem mange forskellige typer redskaber, at så synes jeg sådan set, at man skulle kunne fordomsfrit drøfte først problemets omfang, men selvfølgelig også bagefter, hvordan man bedst løste tingene, men det er væsentligt for mig at understrege, at vi naturligvis står ved de aftaler, vi indgår, og det har jeg sådan set brugt temmelig mange kræfter på at understrege, men det synes jeg måske også er vigtigt at få sagt her i dag.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg kan i dag se i Politiken, at der er nogle mennesker, der mener, at Lene Espersen skulle sættes på plads ... så kender man mig meget dårligt, men så kender man også det fortræffelige samarbejde, der er, mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti meget dårligt, fordi vi er faktisk historisk gode til at finde hinanden og også finde frem til fornuftige løsninger. Og jeg synes, vi har haft en god debat på Havreholm, og jeg synes også, det er nogle meget vigtige budskaber statsministeren og jeg kommer med i dag – nemlig at vi på kort sigt står over for store økonomiske udfordringer, men det gør vi også på lang sigt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Tak for det, ja, der er mange hænder. Gorm.

Spørger: Jeg vil alligevel spørge dig Lars Løkke Rasmussen, om I er sådan begyndt at danse i takt igen i Venstre og Konservative – eller om hun stadigvæk stritter.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen, vi har slet ikke danset, fordi tiden er ikke til dans og pjat – altså tiden er til hårdt arbejde, og det er dét, vi har brugt timerne på på Havreholm.

Spørger: Jamen Lene Espersen har jo bl.a. været ude og sige, at de offentlige investeringer, de skal helt ned på nul i investeringer, og det har du sagt ... nej, nej ... eller det har Venstre sagt ... nej, nej, hvad er det endt med den der brydekamp.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen jeg er slet ikke bekendt med nogen brydekamp. Jeg tror, at dét, der er brug for, det er at få skabt klarhed over, hvad det er for nogle udfordringer, vi står i. Og det er dét, der kommer til at åbenbare sig helt konkret i starten af februar, når vi fremlægger konvergensplanen. Så vil man kunne se, hvad er det for nogle økonomiske udfordringer, vi skal håndtere i 11, 12 og 13. Og som jeg har sagt, så vil det være udfordringer, der selvfølgelig har en betydning. Finansministeren har allerede sendt det signal af sted til kommunerne, at de må indstille sig på nulvækst i 2011. Det er situationen, og det vil komme til at stå krystal klart på et stykke papir, der bliver lagt frem i starten af februar.

Spørger: Så dét, du siger, det er i virkeligheden, at vi skal spare nu, så det rigtigt gør ondt – i 2011, 12 og 13. Sådan så der ikke bliver lappet huller i vejene, og sådan så vi ikke kan regne med ekstra hjemmehjælp.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Nej, det er bestemt ikke dét, jeg siger. Dét jeg siger, det er, at vi sidste år og i år har gjort nogle ekstraordinære ting. Vi har skruet meget op for blusset. Vi har fremrykket offentlige investeringer. Vi har valgt at fase skattereformen ind på en måde, hvor vi i starten giver flere penge ud, end vi tager ind. Og i længden er det jo ikke holdbart at trække på sin kassekredit. Altså jeg tror sådan set, befolkningen sagtens kan forstå det her. Familien Danmark har levet godt og fornuftigt i en årrække. Vi har sat til side af de overskud, vi har haft. Så bliver vi ramt af en ulykke – familien Danmark. Vi bliver ramt af en international finanskrise, der slår benene væk under os. Så er det som familie ansvarligt at gå i banken og låne nogle penge for at afbøde alle generne af den ulykke, der har ramt os. Men det er også ansvarligt at bringe det til ophør på et tidspunkt, vi kan jo ikke blive ved med at leve af lånte penge. Og derfor er der en hel konkret udfordring, der nu består i at få bragt kassekreditten ned igen, det er det arbejde, vi nu tager hul på. Det er et helt konkret stykke arbejde. Og hvordan vi indfrier det, det vil du kunne se, når vi lægger vores finanslovsforslag frem. Og der er jo også dér hvor Folketingets partier, hvis de ønsker at kalde sig økonomisk ansvarlige, må tage arbejdstøjet på.

Spørger: Du vil garantere, at vejene bliver vedligeholdte, og at hjemmehjælpen stadigvæk har det niveau, den har.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen jeg må sige, jeg forstår egentlig ikke helt spørgsmålet. Altså i øjeblikket, så kan man sige, så reparerer vi ekstraordinært mange huller i vejene – altså fordi vi lavede sidste år en trafikaftale, som er på et historisk højt niveau, og hvor et af elementerne var, at vi fremrykkede investeringer for 5 milliarder kroner – altså huller og veje og jernbanespor, og hvad ved jeg, som egentlig skulle have været lavet om føje år, det trak vi frem, det laver vi nu og her. Så i øjeblikket, så har vi altså et ekstraordinært højt aktivitetsniveau. Og når vi har det, så er det jo fordi, at vi er i en situation, hvor hele det private marked gik ned, fordi at den internationale efterspørgsel forsvandt, ikke ville se på den voldsomme stigning, der ville komme i arbejdsløsheden på grund af det. Det er jo dét, man skal bruge fællesskabet – samfundet til, det er i den situation – så gå ind og afbøde, det er dét, vi har gjort. Det er derfor, at vi nok ser arbejdsløsheden stiger, men det er ikke nogen lodret kurve. Arbejdsløsheden er i dag lavere, end den var, da Lykketoft i sin tid lavede et politisk indgreb for at tage toppen af dét, man dengang kaldte overophedningen. Det er jo resultatet af den politik, vi har ført. Men det hører med til ansvarlighed – også når tiderne så bliver mere gunstige, når udviklingen begynder at vende, så at gå ned i banken igen og sige – de der penge, vi lånte, nu må vi begynde at betale dem tilbage. Ja

Spørger: Nu har vi jo tidligere hørt regeringen sige, at det kommunale forbrug må kun stige med så og så meget, og så er det steget nærmest det dobbelte. Når kommunerne skal undergives en nulløsning, er det så ultimativt?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er ultimative udfordringer, vi står overfor. Og det budskab, jeg forsøger at sende her, og som ikke er enkelt, det ved jeg godt. Det er et budskab, der hedder, at det er ansvarligt, at vi i år bruger flere penge, end vi har. Fordi det er nødvendigt for at give økonomien et skub. Men det må bare altså ikke få os til at tro, at det kan vare evigt, der er en alvorlig økonomisk situation, der skal håndteres. Og hvis ikke vi håndterer den ansvarligt, så kommer vi til at skubbe store rentebyrder foran os. Og så vil jeg bare sige, at så har den debat, jeg har iagttaget i offentligheden over de sidste par uger om alskens mulige reformer. Så vil det være en debat, der tager til, og derfor er det ansvarligt at udvise den form for rettidig omhu, der består i, at man løser opgaverne i den rigtige rækkefølge – og altså lige nu og her sætter et arbejde i gang, der har det sigte, at vi bringer underskuddet på de offentlige finanser nedad og nedad og nedad i 11, 12 og 13.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: ... og Bent ...

Spørger: ... dét, du sagde, betyder det, at de kommunale budgetter ikke må stige i 2011 – det kan du svare meget kort på.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det betyder, at udgangspunktet for økonomiforhandlingerne med kommunerne til sommer, det er, at der ikke er plads til realvækst i kommunerne i 2011, det betyder det.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: ... og Bent, jeg vil så gerne supplere og sige, at jeg tror faktisk, at for de mange borgere, der måtte sidde og følge det her pressemøde, at så er det egentlig meget enkelt, hvis man sammenligner med ens egen privatøkonomi. Hvis man har lånt penge, fordi man havde brug for det, fordi man ... der var en krise eller sygdom – når så det er overstået, og man har en gæld, der står inde på ens bankkonto, så har man sådan set to valgmuligheder – man kan vælge at sige, jamen jeg bliver bare ved med at betale renter, og så ligger gælden der bare og hober sig op. De renteudgifter er jo penge, du skal tage ud af dit daglige budget, og du har altså en gæld, som du ikke slipper af dem. Den anden vej at gå, er den vej mange danske familier går, det er, at de siger – jamen så afdrager jeg på gælden. Og jo hurtigere jeg får gælden væk, desto hurtigere begynder jeg at kunne beholde alle pengene selv og bruge dem til det, jeg synes er godt. Og jeg tror, det er meget afgørende, at den regning, der ligger efter den økonomiske krise og de initiativer, der er taget, at vi sørger for at få den regning afdraget hurtigst muligt. Jo længere tid, der går – desto større ... flere penge skal vi tage på det, vi egentlig bare kunne bruge på velfærd og andre gode ting, det skal vi bruge til at betale renter af. Og det er en meget, meget dårlig måde, synes jeg, at drive økonomisk politik på, så derfor er den eneste ansvarlige løsning naturligvis at sørge for at nedbringe gælden. Og så må jeg sige, vi er altså et af de lande i verden – hvis ikke det land i verden – der bruger den største andel af vores BNP på vores velfærdssamfund. Og det er da helt givet, at man ude i kommunerne kunne få meget mere ud af pengene end det i dag er tilfældet. Derfor har vi lavet en kvalitetsreform – vi er kommet med en effektiviseringshandlingsplan. Vi har også lavet ... sat gang i et arbejde, hvor vi sådan set fjerner administrative regler og bureaukrati, der gør, at de offentlige ansatte får større ansvar og større frihed til at udføre opgaverne og ikke bruger tiden på bureaukrati. Og jeg tror, det bliver nødvendigt for os – også at få kommunerne til at forstå, at de skal benytte sig af udlicitering og benytte sig af velfærdsteknologi i langt større omfang, end det i dag er tilfældet. Vi kan jo se i dag, at de kommuner, der er modige og ansvarlige og går foran, de kan spare rigtig mange penge ved at gøre tingene mere moderne og effektive. Og det er så penge vel og mærke, de kan bruge på mere velfærd. Så den der præmis om, at hvis det er sådan, at vi siger, I ikke må veksle, at så kan man ikke få mere ud af pengene, den holder altså ikke.

Spørger: Men kunne I ikke bare blive en lille smule mere konkret. Du siger, EU-kravene ville betyde store beløb. Hvor store beløb? Og Lars Løkke, han siger, der er ret snart brug for konkrete beslutninger med øjeblikkelig virkning – hvilke beslutninger?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det vil du få fuldstændig syn for sagen på i starten af februar. Altså vi arbejder benhårdt i øjeblikket på at lave det konvergensprogram, der skal laves. Det regner jeg med vil ligge i starten af februar. Og der vil man kunne se, hvad det er for en udfordring, vi står med.

Det er meget vigtigt for mig at understrege, at det jo ikke er af hensyn til EU, vi skal gøre det her. Altså vi skal gøre det af hensyn til os selv. Arbejdet bliver bare kvalificeret af, at den udfordring, vi står med, den har vi ikke alene. Den har alle Europas lande stort set uden undtagelse. Og langt, langt de fleste har det i et langt større omfang end os. En række europæiske lande har allerede fået konkrete henstillinger fra EU, hvor de skal nedbringe deres statsunderskud med 1 % af BNP om året eller 11⁄2 % af BNP om året. Det forventer jeg slet ikke er vores niveau. Altså vi ligger meget bedre til ... ligger meget bedre til. Men målsætningen i EU er jo, at man maksimalt har et underskud på, hvad der svarer på 3 % af BNP. Og det er jo dér, vi så skal ned over en årrække. Og det vil blive kvalificeret ... starten er altså, når vi lægger vores program frem i februar. Så kender vi den præcise opgaves omfang, og så kan vi også præcis begynde at give svarene på, hvordan vi så indfrier den udfordring.
De konkrete steder, du vil se det, det vil som sagt være kommuneaftalerne, som starter med det klare udgangspunkt, at der er ikke plads til realvækst, og så vil det være den finanslov, vi fremlægger i august.
Jesper?

Spørger: Det du siger om at bringe balance fra 2011 i kassekreditten – betyder det, at du imødekommer de konservative på det krav, der er, at man skal have nulvækst i hele det offentlige forbrug – både kommuner og regioner og stat samlet over ét, og hvis man vil bruge nogle flere penge på sygehusene, så skal man altså finde dem nogle andre steder ... spare andre steder.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det her handler ikke om at imødekomme nogle krav fra andre end os selv, og hvad der er sund fornuft. Det er sådan set dét, der er udfordringen. Hvordan vi griber den opgave an, det vil du kunne se, når vi til februar har defineret omfanget af den, og når vi til august lægger et konkret forslag frem. Men jeg vil gerne lige gøre opmærksom på et par ting – ikke for at gøre opgaven lettere end den er, fordi det er en svær opgave. Men det er klart, at vi har jo truffet nogle ekstraordinære beslutninger om ekstraordinært at have et meget højt anlægsniveau. Og det betyder jo, at når det ekstraordinære er slut, og man så at sige vender tilbage til normaludgangspunktet, så ligger der jo altså nogle penge der. Det samme gælder omkring skattereformen. Skattereformen er jo fuldt finansieret, men er faset ind i en form, som betyder, at vi i 11, 12 og 13 får bedre og bedre balance i den. Så man kan sige, at vi er hjulpet på forhånd af beslutninger, vi allerede har truffet – nemlig ekstraordinært at have høje anlæg – og så ned på udgangspunktet – en skattereform, som gradvis kommer til at hænge sammen. Og alene de to ting vil yde et ganske væsentligt bidrag til de budgetforbedringer, vi skal lave i 2010. Jeg ved godt, det bliver lidt teknisk det her, men altså det er sådan, det hænger sammen.

Spørger: Men nulvækst skal det gælde for både regioner, stat og kommuner under ét, eller er det kun stat og kommunerne, som skal holdes på nul.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen du kommer ikke nærmere et svar på de spørgsmål her i dag, fordi at den ansvarlige tilgang til det her, det er nu at få identificeret opgavens omfang. Det arbejder vi på. Finansministeren og regeringen lægger en plan frem i starten af februar, så kender vi udfordringen, og det giver ikke nogen mening meget præcist at sige, hvordan man skal håndtere udfordringen, før man har identificeret den. Så jeg respekterer, at der vil være en stærk efterspørgsel på, hvordan har I tænkt at gøre dette og hint, men jeg bliver nødt til at sige, at vi må gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Den rigtige rækkefølge, det er at få problemets omfang identificeret, og når vi har det, så skal vi nok også give nogle meget konkrete svar på, hvordan vi løser opgaven. Det vil du kunne se, når vi fremlægger vores finanslov.

Spørger: Et enkelt spørgsmål til det mere langsigtede – Lene Espersen har sagt, at vi kan ikke vente fem år med at lave reformer på det langsigtede holdbarhedsspørgsmål – er du enig i det?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Vi laver reformtiltag løbende. Altså regeringens strategi helt tilbage fra 2001 har været løbende at træffe beslutninger, der forbedrer det danske samfunds holdbarhed. Det er sådan, vi har angrebet det. Og det har vi også gjort med stor succes. Det er derfor, at vi, da vi havde lavet skattereformen, jo sådan set havde lukket halvdelen af det hul, der var i 2015. Der er så en ny situation, hvor krisen har rokket ved fundamentet under 2015-planen. Det vi gør nu, det er, at vi giver fuld energi til den udfordring, der er lige nu og her. Og jo mere energi, vi giver til den udfordring, og jo dygtigere vi er til at løse den udfordring, jo mindre bliver den langsigtede udfordring. Samtidig med, at vi gør de her ting i 11, 12 og 13, så vil vi altså i løbet af i år fremlægge en ny 2020-plan. Der vil man få syn for sagen på, hvad er det så for en langsigtet udfordring, vi står med. Og det vil så også kvalificere diskussionen om, hvad er det så for yderligere beslutninger, der skal træffes, hvad er omfanget af dem, hvad er karakteren af dem. Så det giver ikke nogen mening at sidde nu og sige, hvornår den type beslutninger skal træffes.

Spørger: Vi har jo 2015-planen, som giver holdbarhed i 2015. Den er fundamentet rystet over, så kommer der nu 2020-planen, vil det sige, at det nu ligesom er ... hvad skal vi sige, officielt, at drøftelsen har været så stor, så man må opgive at nå målet i 2015, eller hvordan skal det forstås.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Nej, sådan skal det ikke forstås. Vi styrer efter 2015-planen. Og den målsætning, der er omkring 2015, har jeg ikke nogen ambition om at pille ved. Sandheden er faktisk også den, at hvis vi i forhold til de her kortsigtede ting, der er på bordet angriber det ambitiøst nok, så når vi også 2015. Det er bare relevant, for det skal jo ikke handle om økonomi det hele, at når man vil løfte det her samfund – økonomi- og erhvervsministeren talte om nogen af de udfordringer, vi har omkring produktivitet og manglende innovation - så er man nødt til at have en sigtelinje, der ligger sås langt ude i tiden, at man kan komme til at arbejde med det rigtigt, og selvfølgelig ikke så langt ude i tiden, at det bare bliver abstrakt. 2020 – det er det målepunkt, vi arbejder med at sætte op for alle de her kvalitetskrav, vi gerne vil stille til os selv. Og det giver meget god mening, at økonomien så også ses i det samme perspektiv.

Spørger: Et andet spørgsmål. Du nævnte selv, at familien Danmark formentlig vil kunne forstå det her, fordi der er noget husholdningsøkonomi i det. Tror du også familien Danmark kan forstå, at inden for skattelettelser her ... det giver måske fest ... og så er der opstramning om 12 måneder.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det tror jeg godt, hvis jeg får lov at forklare det, fordi skattereformen, som ... jeg ved godt, at oppositionen siger, at så giver I bare skattelettelser og sådan noget ... nej, skattereformen er en del af løsningen. Altså uden skattereformen, så ville vi stå med endnu større udfordringer. Fordi skattereformen, den rummer to ting. Det ene er, at den er fuld finansieret. Så billedet af, at vi sådan for lånte penge giver skattelettelser, det er simpelthen et forkert billede. Skattereformen, den er finansieret krone til krone, det er den ene ting. Og den anden ting, det er, at skattereformen, eller skatte omlægningen er lavet på en måde, som gør det danske samfund mere konkurrencedygtigt. Vi beskatter nu lempeligere arbejde og beskatter hårdere forurening og energi. Og det skaber et øget arbejdsudbud, en større lyst til at arbejde, det er med til at lukke nogen af hullerne. Så hvis ikke vi havde lavet en skattereform, så var situationen sådan set værre, end den nu er.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: ... så ville situationen være den, at vi manglede 51⁄2 milliard yderligere i at få finanspolitisk holdbarhed. Og jeg tror faktisk, at der er masser af danskere, hvis jeg tænker på folkeskolelæren og sygeplejersken, de kan da sagtens se, at i det omfang, at de nu ikke længere skal betale topskat, og der bliver 350.000 danskere, der ikke skal betale det fra næste år – jamen så bliver deres højeste marginalskat på 42 %, og så kan det faktisk betale sig for dem at tage noget ekstra arbejde – og også tage den ekstra weekendvagt. Og det bliver der behov for i vores samfund, at der skal lægges flere timer i arbejdet, og arbejdsudbuddet skal udvides. Så det sørger skattereformen for. Men altså problemet er jo, at når de hører oppositionen ustandselig kritisere regeringen for at sørge for, at vi får bragt skatten ned, så vi ikke ligger i den absolutte verdenstop i skattetryk, så glemmer oppositionen at sige, at den er fuldt ud finansieret. Det virker ind imellem som om Helle Thorning-Schmidt har glemt, at vi faktisk satte afgiften op på alt det, der er usundt og farligt – på cigaretter, på fedt osv. – det kommer der afgifter på. Vi sørger for at beskatte energiforbrug hårdere, således at vi også får de danske virksomheder til at tænke mere grønt og blive mere energieffektive. Og det tror jeg, at det ved den danske befolkning godt, at selvfølgelig har en borgerlig-liberal regering styr på økonomien, og derfor er den skattereform selvfølgelig også fuldt ud finansieret. Michael!

Spørger: Lene - du sagde i søndags nede på Nyborg Strand, at du synes, man skulle starte med det, man var enig om i hele den her reformdiskussion på det langsigtede – nemlig velfærdsforliget. Nu skal jeg bare lige forstå det rigtigt – Lars siger, at vi åbner ikke velfærdsforliget, du siger, at det er ærgerligt, at der er nogen partier, som ikke vil være med til at åbne det. Mener du egentlig stadig, at man burde starte med at sætte sig ned og kigge på velfærdsforliget, og er I ikke uenige dér. Og ender det så ikke med, at Lars får ret, fordi han siger, det gør vi ikke.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: Jeg vil sige helt overordnet, det var godt nok et meget kompliceret spørgsmål, på et tidspunkt var jeg lidt i tvivl om, der skulle et ikke ind et eller andet sted. Men Christian jeg vil sige ...

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ... navnet var rigtigt ...

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: ... da jeg startede debatten, så er det sådan set fordi, at jeg kunne se, der er en regning, der skal betales ud i fremtiden. Og vi politikere, vi vil jo helst måles på det, vi gør lige her og nu, fordi det kan folk mærke, så det er meget konkret for borgerne. Det, at vi gør noget i 2020 – vi aner overhovedet ikke, om vi bliver valgt på det tidspunkt, så det er ikke noget politikerne bryder sig særligt meget om. Jeg sagde, jeg tror bare, det er nødvendigt, at de partier, der gerne vil smykke sig med den beklædning eller de fjer, der hedder, at man er økonomisk ansvarlig, at de også tør sige, der er nogle langsigtede udfordringer økonomisk, vi skal have løst. Jeg vil helst ikke diskutere, hvordan vi løser dem, men nok nærmere bare få hinanden til at give håndslag på, vi løser problemerne, fordi vi er økonomisk ansvarlige, og det kan vi være fælles om på Christiansborg. Desværre sker der jo så det, at det Radikale Venstre begynder straks at tale om alle mulige forskellige ting, de ønsker, skal laves om, og det bliver plaffet ned – fuldstændigt forudsigeligt. Og socialdemokraterne og SF – det vil vi ikke være med til. Okay – så står vi der, vi har et stort samfundsproblem, der skal løses. Men allerede på forhånd er næsten alle de redskaber, der er til rådighed – så er de udelukket. Jeg siger så på Nyborg Strand – jamen jeg kan jo godt høre – arbejdsmarkedsreformer er der ingen, der vil være med til. Ja, jeg går ikke ud fra, at man vil være med til at skære i den offentlige velfærd, så er der sådan set vores velfærdsaftale tilbage, som vi er enige om, og som vi alle sammen står ved. Det var ét af instrumenterne, man kunne bruge. Men før jeg overhovedet havde forladt nærmest talerstolen ude i Nyborg, var Helle Thorning jo allerede ude at sige, det bliver overhovedet ikke til noget. Og jeg synes faktisk, at dét, der er ærgerligt, det er, at det hele går så meget op i taktik, at dét, der burde være noget, vi kunne være enige om – nemlig at sikre tryghed til danskerne ved at have styr på økonomien – også på lang sigt, at det trods alt var noget, vi fordomsfrit kunne tale med hinanden om. Det kan ikke lade sig gøre, og derfor er jeg enig med Lars i, at det er fuldstændigt meningsløst at sætte sig ned og mødes med Margrethe Vestager, der gerne vil noget, når Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard meget direkte har sagt, at det vil de ikke være med til. Og jeg vil sige, jeg tror simpelthen bare, at læren af diskussionen her, det er, at de partier, som tager det her problem alvorligt, at vi så må blive ved med at adressere det og forklare det til befolkningen – vi kommer med 2020-planen, og der vil det så blive klart, hvad det er for udfordringer, vi står overfor – og jeg er tålmodig. Jeg ved godt i politik, at selvom man synes, man har alle de gode saglige argumenter, at så er det nogen gange svært at få partierne på Christiansborg til at acceptere det, så vil da bare fortsætte med at tage diskussionen. Jeg er enig med statsministeren i – her og nu er der altså nogle kortsigtede ting, vi også skal have løst, og så kan vi jo få afprøvet, hvor modige de egentlige er – de andre. Men vi må blot blive ved med at tage diskussionen. Og så er jeg altså også overbevist om, at som tiden går, vil der i befolkningen faktisk også være en forståelse for, at det her problem, det er kommet for at blive, indtil vi finder en løsning.

Spørger: Og som tiden går, så vil Venstre så også får øjnene op for, at det måske er et godt sted at starte ...

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: Jamen jeg synes, du skulle høre lidt til, hvad statsministeren har sagt her i dag. Jeg synes faktisk, at det er ...

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ... altså, hvis der er plads til ... altså sagligheden omkring det her er, at uanset hvad man måtte gøre sig af tanker omkring at fremrykke velfærdsaftalen eller andet, så har det ingen effekt i forhold til de problemer, vi står med lige nu og her – altså lige nu og her er udfordringen den, at vi har for store budgetunderskud. Og hvis ikke vi nedbringer dem over de kommende næstfølgende år, så får vi nogle enorme renter, vi skal slæbe med os ind i fremtiden, som forringer holdbarheden i vores økonomi. Det problem løser vi ikke ved at træffe modige beslutninger om, at vi laver et eller andet om om nogle år, det gør vi ikke. Det bidrager nul kroner til det. Det er sådan set derfor, at vi starter dér, hvor det giver mening. Og jo dygtigere vi er til at løse den opgave, jo færre renter skal vi, eller dem der måtte komme efter os på et tidspunkt, slæbe rundt med. Det tager presset af behovet for langsigtede beslutninger. Det fjerner ikke behovet for dem, men det tager presset af dem. Og derfor så er det altså klogt at starte med at prøve at gøre problemet mindre, inden man går i gang med heroisk at løse det. Og det er dét, der er regeringens arbejdsform.

Ja.

Spørger: Reformen af efterlønnen – Lene – bidrager med nul på den korte bane her og nu. Er du enig i den betragtning.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: Jamen jeg taler jo langsigtet – jeg taler om den langsigtede holdbarhed, når jeg taler om behovet for strukturreformer. Og selvom politikerne værger sig ved at ikke at ville diskutere det, så forsvinder problemet ikke. Og jeg vil sige altså, jeg er faktisk temmelig trænet i at have synspunkter, som ingen er enig i, men hvor jeg alligevel ender med at få ret. Vi var det første parti, der sagde, at amterne skulle nedlægges, og dem fik vi da i hvert fald til at forsvinde. Vi var også partiet, der startede hele diskussionen, om ikke der skulle være plads til skattelettelser i vores samfund. Og det er vi også kommet igennem med. Men jeg tror bare, at kompleksiteten i økonomien gør altså, at man skal huske på – vi har kortsigtede udfordringer, og der er jeg meget enig med statsministeren i – den eneste vej at gå, det er at sørge at få styr på det offentlige forbrug og sørge for, at vi bruger hver en krone klogere. De langsigtede udfordringer og den udfordring vi har i, at vi har rigtig mange mennesker, der går ud af arbejdsmarkedet og som skal forsørges med pension, men vi har meget, meget færre der kommer ind på arbejdsmarkedet og skal finansiere det hele. Den udfordring, den forsvinder ikke før vi politikere gør noget ved den. Og da må man sige, at diskussionen de sidste par uger har vist, at det kommer til at tage noget tid at få modnet den beslutning blandt de andre partier.

Spørger: Hvad har du gjort her på seminariet for at fortælle statsministeren, at det ville være fornuftigt at drøfte efterlønnen.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: Altså jeg kunne ikke drømme om at sidde og sige på et pressemøde, hvad vi har diskuteret i regeringen. Vi har haft en rigtig god diskussion omkring de økonomiske udfordringer, vi står overfor. Og jeg tror, der er meget stor enighed i regeringen om, at der er udfordringer både på kort og på lang sigt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Ja, Jyllandsposten.

Spørger: I har begge to i stort set al den tid den her regering har siddet talt meget om effektivisering, og hvordan man får mere ud af pengene. Og hidtil er det ikke lykkedes at holde nogle vækstmål, som I selv har sat op, for væksten i kommunerne. Dansk Folkeparti er slet ikke enig med jer i, at der er brug for en nulvækst i kommunerne, hvordan i alverden i vil I bære jer ad med at få det gennemført?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Vi fremlægger en plan til februar. Og den tror jeg er meget velkommen, fordi jeg tror, at dét, der er brug for i forhold til hele Christiansborg, det er at få tydeliggjort, hvad det er for en situation Danmark befinder sig i. Jeg tror meget på logik, og jeg tror meget på den danske befolkning. Og begge dele fører sådan set til, at når det bliver tydeliggjort, at vi har to muligheder. Den ene mulighed, det er at lade underskuddet på kassekreditten vokse og vokse og vokse – og skabe en stadig større gældsbyrde og en stadig større rentebyrde, som kommer til at hæmme vores muligheder både på kort og lang sigt – forringe mulighederne for om 5, 10 og 15 år at have et velfungerende sundhedsvæsen, en velfungerende ældreomsorg, en god folkeskole. Det er den ene mulighed. Den anden mulighed, det er, at gå i gang med at få bragt balance i tingene, så vil både befolkningen og logikken og derfor også et flertal på Christiansborg vælge vej to, det føler jeg mig helt overbevist om.

Spørger: Altså også om at overbevise Dansk Folkeparti.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen jeg forudser slet ikke, at det er noget kæmpe problem. Det er klart, at Dansk Folkeparti er et ikke-regeringsbærende parti. Og Dansk Folkeparti har set og vil se anderledes end regeringen på mange ting. Men et spørgsmålstegn man ikke kan stille ved Dansk Folkeparti, det er, om de er et økonomisk ansvarligt parti. De har bistået regeringen siden 2001 med alle de beslutninger, vi har truffet, som overhovedet har gjort det muligt, at vi her midt i en krisetid har kunnet skrue så meget op for blusset, som vi har gjort. Og derfor føler jeg mig også helt overbevist om, at Dansk Folkeparti selvfølgelig også ligeså loyalt og ligeså arbejdsomt, men med respekt for forskellighed, vil bidrage til på ny at få orden i tingene. Og så vil regeringen have sit bud på, hvordan det skal gøres, og det er da muligt, at Dansk Folkeparti så på nogle strækninger vil have et andet bud, og så finder vi en løsning på det. Sådan har det virket siden 2001, og sådan vil det også virke i år og i alle årene fremover.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: Og jeg kan måske supplere og sige, fordi du spørger til – nu har I siddet med regeringsmagten i mange år, I har sådan set forsøgt at løfte denne her dagsorden med bedre anvendelse af udbud osv. Vi gør sådan set også to andre ting i forhold til hele den offentlige sektor. Altså det ene, det er, at vi er faktisk ved at gå ind og så se på, om der er ting, vi gør i forhold til hele udbuddet og måden udbudsprocedurerne kører på, fordi både kommunerne, men sådan set også virksomhederne peger på, at det kan være, den procedure, der kører, er for kringlet og tung og bureaukratisk. Og vi vil sådan set bare gøre det nemmere for kommunerne at bruge deres penge klogere. Det andet, vi gør, og det er jo noget nyt i forhold til den offentlige sektor, det er, at vi begynder at måle, hvor produktive den offentlige sektor egentlig er. Tidligere har det været sådan, at man sagde, den offentlige sektor kan man ikke have noget produktivitetsmål for, det er bare et spørgsmål om, at man haler pengene hjem, og så håber vi på, at vi får noget godt ud af dem. Og det nytter altså ikke noget i fremtiden. Altså når den private sektor er blevet målt på produktivitet, så kan den offentlige naturligvis også. Og der er der jo meget, der viser, hvis vi skal vælge et emne ud som sundhedsområdet, det er det første sted Danmarks Statistik har valgt at gå ind og begyndt at måle på produktivitet. Og der kan vi se, at nogle af de initiativer, som regeringen har taget over årene har faktisk medvirket til at sørge for, at nu begynder sundhedssektoren at arbejde mere effektivt. Og det skal vi selvfølgelig også have til at virke i forhold til resten af den offentlige sektor.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Godt, det bliver det sidste spørgsmål – Ekstrabladet.

Spørger: Det sådan lidt i en anden boldgade. Regeringsrokaden, som vi jo er meget optaget af alle sammen, når bøgen springer ud i Danmark, er Helge Sander så stadig minister.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen jeg ved ikke, nu siger du alle er optaget af det. Altså jeg er ikke optaget af det.

Spørger: Er Helge Sander stadig minister, når bøgen springer ud i Danmark.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jeg har ingen planer om at lave nogen regeringsrokade. Vi har den regering, vi har, og det er en god og stærk regering, og den bliver der ikke lavet om på. Og det har så den naturlige konsekvens, at regeringen og ministrene bliver siddende frem til folketingsvalget, som skal være i november 2011. Hvordan regeringen bliver sammensat efter folketingsvalget, det har jeg ikke gjort mig nogle klare tanker om endnu, det beror jo også på udfaldet af valget.
Godt.

Spørger: Har du kunnet mærke, at nogle af ministrene var lettede over den melding ...

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen jeg har ikke givet den melding, den melding er ikke givet, fordi den har ikke været efterspurgt. Altså der er en stor debat i pressen. Og jeg har jo med stor fornøjelse kunnet se hele ugen, at der skulle ske noget tirsdag, der skulle ske noget onsdag, og så skulle der ske noget torsdag. Det er ikke sket, og det dementerer jo, at der findes ikke den slags planer.

Tak skal I have.