Pressemøde den 15. januar 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde. Da regeringen trådte til for 16 måneder siden, der overtog vi jo en økonomi præget af krise og store udfordringer. Siden da har vi arbejdet målrettet på at rette op på økonomien. Jeg kan godt forstå, at der er mange, der er utålmodige. Men jeg bliver også nødt at sige, som jeg sagde i min nytårstale, at der findes ingen snuptagsløsninger. Der er kun et langt og sejt træk for at rette op på dansk økonomi. Og det er vi meget godt i gang med. Vi har fået styr på de offentlige udgifter. Den gang vi havde en VKO-regering, der skred budgetterne år efter år. Nu sørger vi for, at pengene passer. Når vi er så optagede af en sund offentlig økonomi, så er det, fordi dét at have en sund offentlig økonomi er nødvendig for at have en lav rente. Og selve det at have en lav rente holder hånden under beskæftigelsen. Så der er altså en direkte sammenhæng mellem styr på økonomien og flere job og flere i beskæftigelse. Vi holder også hånden under beskæftigelsen ved investeringer. De offentlige investeringer i bl.a. super-sygehuse og folkeskolen, de nåede omkring 43 milliarder sidste år – 43 milliarder. Og det er faktisk det højeste niveau i 30 år. Der bliver også gennemført store trafikinvesteringer – det gælder jernbanenettet, det gælder metro-city-ringen, og vi har så også givet kommunerne mulighed for en særlig satsning på klimatilpasning i år – alle ved, hvorfor det er nødvendigt. Og nu venter vi så også betydelige investeringer i den grønne omstilling, som vi regner med kommer på baggrund af vores energiaftale, som var temmelig ambitiøs – da vi indgik den for et år siden.

Det er jo alt sammen investeringer, som ikke er kommet af sig selv, men som er kommet på baggrund af politiske beslutninger. Og hvis man lægger det hele sammen – altså de rene offentlige investeringer med nogle af de her andre anlægsinvesteringer, så nåede vi faktisk op på et beløb sidste år på 55 milliarder. Og det, forventer vi, bliver højere i år, altså i 2013. Det er et meget højt anlægsniveau. Det er ikke kommet af sig selv. Det er kommet på baggrund af politiske beslutninger, og der er slet ikke nogen tvivl om, at det skaber aktivitet i økonomien og dermed flere arbejdspladser.

De investeringer, vi taler om her, de vil selvfølgelig især skabe arbejdspladser i den private sektor, og det er jo også dét, regeringen er så optaget af.

Vi har en situation, hvor vi har mistet 170.000 arbejdspladser i den private sektor. Det skete lige efter krisen brød ud i 2008. Det er mange arbejdspladser, også mange mennesker vi snakker om. Og derfor skal der ikke være nogen tvivl om, at den udfordring, vi står overfor, den er stor. Hvis vi kigger på de 10 år, hvor der var borgerligt styre i Danmark, så mistede vi konkurrenceevne for næsten 20 %. Det er rigtigt meget, og det er klart, at det er vanskeligt at rette op på. Og problemet med konkurrenceevnen, det er, at der er, kan man sige desværre, der er ikke ét greb man kan gå ud at tage, der på en måde kan genoprette vores konkurrenceevne. Konkurrenceevne er stykket sammen af mange forskellige ting. Og derfor skal man også gå i gang med at gøre flere ting på én gang. Og regeringen er i gang. Vi har nedsat en produktivitetskommission. Det er et meget svært, langt ord, men det handler dybest set om, hvordan vi kan få forbedret vores produktivitet og dermed forbedre vores konkurrenceevne. Så det er meget vigtigt, at vi kommer i gang med det.

Men ud over det, er vi jo også i gang med en række meget konkrete initiativer, der skal forbedre vores konkurrenceevne. For det første så investerer vi i mennesker. Der er ikke nogen tvivl om, sådan som vi ser det – er der ikke nogen tvivl om, at uddannelse, det er også nøglen til at øge produktiviteten og dermed få en bedre konkurrenceevne. Og det er derfor, vi er så optaget af, at den enkelte skal have nogle bedre kvalifikationer. Det øger også den enkeltes mulighed for at få et godt job.

Derfor er vi i gang med at give folkeskolen et solidt fagligt løft, bl.a. med flere timer i dansk og matematik, så alle bliver dygtigere. Vi er i gang med at ville forbedre erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi skal gøre det nemmere at skaffe praktikpladser og komme tættere på den uddannelsesgaranti, vi gerne vil give. Og vi har samtidig fundet penge til, at flere unge end nogensinde kan være i gang med en uddannelse. Altså en ret massiv satsning på uddannelse.

For det andet satser vi på forskning. Vi har en situation nu, hvor vi ligger markant over målsætningen ved at bruge 1 % af vores BNP på forskning. Det er også godt for konkurrenceevnen.

For det tredje har vi også med vores skattereform sænket skatten på arbejde til helt almindelige lønmodtagere. Vi har fjernet fedt og sukkerafgiften, vi har fjernet multimedieskatten, iværksætterskatten, alt sammen er væk, og alt sammen er selvfølgelig til gavn for erhvervslivet. Vi er også i gang med ... vi giver skatterabat til virksomheder, når de går i gang med investeringer. Så vi har gjort rigtig meget på skatteområdet, også for at sikre den enkelte lønmodtager, men også virksomhederne.

For det fjerde har vi iværksat en meget offensiv erhvervs- og vækstpolitik. Vi vil generelt gerne sikre gode rammebetingelser for vores erhvervsliv. Og vi skal også have fokus på Danmarks styrkepositioner. Derfor har vi vores vækstteams, og det gør vi jo sammen med danske virksomheder – tager deres ideer ind for at sikre, at de har de bedste rammebetingelser.

For det femte har vi gjort det nemmere for dansk erhvervsliv at finde finansiering til gode ideer, som de kan tjene penge på. Vi har en kreditpakke, som vi besluttede sidste år, som rent faktisk giver finansieringsmuligheder for 12 milliarder kroner. Og der er ingen tvivl om, at det især kan gavne de små og mellemstore danske virksomheder.

Så en lang indsats har vi sat i gang. Men vores indsats skal naturligvis ikke stoppe her. Og derfor vil regeringen nu forstærke vores indsats i forhold til konkurrenceevnen. Og i forhold til det at skabe private arbejdspladser. Vi skal simpelthen finde de rigtige forslag i forhold til at få rettet vores konkurrenceevne gradvist op og sikre private arbejdspladser. Og derfor har jeg bedt de økonomiske ministre om at komme med forslag, der på en meget konkret måde kan forbedre vores konkurrenceevne og bidrage til, at vi får flere private job. Ministrene skal selvfølgelig altid arbejde – de får tid til omkring 1. marts, og så skal de vende tilbage til mig med deres forslag, og derefter vil vi selvfølgelig gå i gang med den her jobskabelsespakke.

Det er en udfordring, vi tager særdeles alvorligt. Men jeg vil også godt understrege, som jeg har sagt mange gange, der er ingen snuptagsløsninger, og man skal finde de gode forslag, der virker.

Vi vil tage væsentlige skridt, sådan så virksomhederne kan mærke, at det gør en forskel og sådan, så det bliver mere attraktivt at etablere virksomhed i Danmark og skabe arbejdspladser i Danmark. Og som en del af det arbejde, vi nu går i gang med, vil vi selvfølgelig også se på, om vi kan lette nogen af de skatter og afgifter, som er i forhold til virksomhederne. Det er der mange, der gerne vil. Og det nemme i denne her sag, det er at sige, man gerne vil lette skatter og afgifter. Det vanskelige, det er at finde finansieringen til det. Men det skal vi jo selvfølgelig også gøre, for det er os, der sidder i regeringen. Så det er altså et arbejde, vi sætter i gang nu, og som jeg forventer mig meget af. Det er en meget, meget vigtig opgave, der skal løses her.

Og nu til noget helt andet og en ret alvorlig sag. Som flere ved, så fremsætter regeringen i dag et beslutningsforslag om at sende et Hercules transportfly til støtte for den igangværende franske militæroperation i Mali. Vi fremsætter forslaget i dag kl. 13. Der er ingen tvivl om, at situationen i Mali længe har været dybt bekymrende. Det er sådan, at oprørs- og terroristgrupper i øjeblikket kontrollerer omkring halvdelen af Malis territorium, og Frankrigs militære operation og Danmarks bidrag her, det sker inden for den resolution, som FN har besluttet i december, og som handler om støtte til Mali. Jeg er selvfølgelig meget, meget glad for, at et stort flertal i Folketinget bakker op om regeringens ønske om at hjælpe Mali og dermed bidrage til fred og sikkerhed i Afrika. Der er ikke nogen tvivl om, at den aktion, der nu sættes i gang – FN-støttet – det er helt afgørende for at forhindre, at Mali bliver et fristed for islamiske terrornetværk og andre. Og det gør vi selvfølgelig også af hensyn til den sikkerhed, vi skal have i Europa. Hercules-flyet er snart på vingerne. Det lander her i løbet af dagen i Frankrig. Og så snart Folketinget har vedtaget det beslutningsforslag, vi lægger frem, så kan flyet indgå i den operation og få tildelt transportopgaver i forbindelse med den her operation. Men det skulle altså gerne være på vingerne ganske snart.

Det var, hvad jeg havde valgt at sige indledningsvis, så er det op til jer!

Ja!

Spørger: Jeg vil gerne spørge til din partifælle Rasmus Prehn. Han har en kronik i dag i Politiken, hvor han stiller spørgsmålstegn ved den overordnede økonomiske politik, altså at man holder øje med de offentlige budgetter, nedbringer budgetunderskuddet – i stedet for skulle man satse på jobskabelse. Nu havde du en lang opremsning af alle de ting, regeringen havde gjort – og også, hvad regeringen ville gøre. Men altså, hvordan har du det med, at én af dine egne åbenbart ikke er tilfreds, men siger: Politik er at ville – med et Palme-citat – underforstået, at regeringen har ikke villet nok, hvordan har du det med den kritik – hvor loyal er den?

Statsministeren: Jeg tror, det er vigtigt at huske på i denne her sammenhæng – det er, at vi alle sammen er optaget af at skabe job. I regeringen ... jeg kan fortælle om andet, men vi er dybt optaget af, hvordan vi kan forbedre vores konkurrenceevne, hvordan vi kan skabe flere job i den private sektor. Og så kan man diskutere, hvordan man bedst kommer derhen. Vi er helt overbevist om, at man skal bruge alle værktøjer i værktøjskassen. Ét er, at man skal holde styr på økonomien. Der er ingen grund til at gøre noget, hvis man ikke holder styr på økonomien. Og jeg tror faktisk, at det sidste danskerne har brug for, det er, at vi ikke holder styr på økonomien. Vi bliver nødt til at sørge for, at der er balance mellem indtægter og udgifter. Og lige meget, hvad man foreslår, skal man bare huske på, at vi starter jo året med at låne næsten 50 milliarder, og derfor bliver vi nødt til at holde styr på økonomien. Det er også derfor, vi er så optaget af den henstilling, som vi taler meget om. Det er jo ikke, fordi vi skal gøre nogen nede i EU glade, at vi skal leve op til henstillingen. Det er, fordi vi har behov for, at der både i Danmark, men også uden for Danmark er tillid til vores økonomiske politik. Og derfor holder vi så meget styr på, at vi ikke kommer i kambolage med henstillingen. Så er der også lige den faktor, at hvis vi kommer i kambolage med henstillingen, så risikerer vi bare at få en ny henstilling, og så er vi sådan set lige vidt. Og derfor tror jeg, at man skal kigge på, at vi gør flere ting på én gang. Vi holder styr på økonomien, deraf vores budgetlov og nogle af de lofter, man er underlagt i kommunerne. Men vi holder også styr på økonomien på den måde, at der jo er sat i gang i historisk store investeringer i anlæg. Nogen gange, når vi tager diskussionen, så lyder det som om, vi ikke har investeret, og som om regeringen er ligeglad med at investere. Men som jeg også nævnte i min indledning, så har vi faktisk et niveau, som er temmelig højt – historisk set. Og så højt, som det næsten kan blive – samtidig med, at vi skal leve op til det her med at holde styr på økonomien. Man kan have forskellige holdninger til den her sag. Jeg har den holdning, at dét danskerne er bedst tjent med lige her og nu, det er, at vi holder styr på økonomien, at vi anlægger og investerer så meget, vi overhovedet kan. Og at vi samtidig også får reformeret vores samfund, sådan så vi også overgiver et sammenhængende og godt samfund til næste generation.

Spørger: Men altså alligevel, jeg må holde fast i mit spørgsmål, altså du kan ikke overbevise dine egne – altså Rasmus Prehn og nogle andre, det virker ikke, som om de er overbevist om, at det er den helt rigtige økonomiske politik. Dermed bliver det vel også et anslag mod dit lederskab – og jeg ville kalde det en krigserklæring. Bjarne Corydon, din finansminister, han har dog sagt, at det var en lige lovlig smart måde at markere sig selv på om Rasmus Prehn. Altså hvilke ord ville du bruge om ham?

Statsministeren: Jamen dét, der handler om Socialdemokratiet, det tager vi stille og roligt internt. Det behøver I ikke bekymre jer om. Det tager vi stille og roligt.

Spørger: Jamen, hvordan vil I overbevise vælgerne, når I ikke engang kan overbevise jeres egne?

Statsministeren: Vi gør dét, vi mener, er det rigtige for Danmark. Og i den situation, vi står i nu, så har jeg en fornemmelse af, at der ude på to forskellige fløje i det politiske rum, der er nogen – Venstre, oppositionen i det hele taget, som siger, vi skal bare have nulvækst så langt øjet rækker. De kan godt nok ikke forklare, hvordan det skal komme dertil. Vi har jo Venstres formand, som vitterlig tror, at det i Sverige er 10.000 kr. billigere end i Danmark at ansætte en industriarbejder. Det sad han i hvert fald og sagde i Clement i sidste uge, så derfor en helt forkert analyse af, hvad der egentlig foregår nu. Det er ligesom på den ene side ikke så meget forbundet til realisme. Så har vi på den anden side nogen, der siger, vi skal bare bruge løs af vores penge. Vi skal bare have flere offentlige anlægsinvesteringer, og som ikke tager skridtet fuldt ud til at diskutere, hvad sker der så egentlig, hvis vi kommer i modstrid med vores henstillinger. I midten, der står jeg og regeringen, som holder fast ved, at vi skal have en ansvarlig økonomisk politik. At vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde hånden under beskæftigelsen, deraf de rekordhøje investeringer, som jeg taler om. At vi skal fokusere på private arbejdspladser, og at man skal have en realistisk økonomisk politik. Og ligegyldigt, hvad der sker, så holder jeg og regeringen fast i det.

Spørger: Men det må da være et problem, at der i hvert fald er nogen i dit parti, der ikke står derinde på midten af, hvor du står?

Statsministeren: Jeg vil sige, det er i hvert fald ikke første gang, hverken i min tid eller i andre partiformænds tid, at der ikke er 100 % enighed. Og det tager jeg ganske roligt. Dét, der er min opgave – dét, der er regeringens opgave, det er at trække Danmark fornuftigt igennem krisen – ud på den anden side, hvor vi har styr på vores økonomi, og hvor vi har så mange som muligt med. Det var derfor, jeg i min nytårstale sagde, at alle skal med, for vi ønsker ikke, at krisen skal føre til, at vi skal sige farvel til vores velfærdssamfund – tværtimod, så ønsker vi også, at vi på den anden side af krisen har et veltrimmet velfærdssamfund, hvor vi tager hånd om dem, der har brug for det, og hvor vi i øvrigt har flere private arbejdspladser. Det er regeringens arbejdsopgave, og det er dén, vi forsøger at løse.

Jeg tror, vi er nødt til at tage en anden nu.

Spørger: Jamen, det var en meget fin gennemgang af, hvad regeringen har gjort – vil gøre – og er i gang med at gøre. Og jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at I selvfølgelig gør en masse. Men man kan spørge, hvad nytter det egentlig, hvis man ikke ude i kommunerne kan se, at det her, det bliver til en renoveret gymnastiksal i den lokale skole eller noget. Og det er vel dét, som Rasmus Prehn spørger om, idet han spørger, hvorfor er det I ikke gør noget ved det anlægsloft. Hvordan kan du blive ved med at holde til at sige, at kommunerne må ikke bruge de penge, de har derude?

Statsministeren: Vi har jo sagt to ting om det og vil fortsætte med at gøre det. Sidste år var det sådan, at kommunerne ikke brugte alt det, de kunne have brugt på drift. Og derfor har vi sagt til dem – jamen, hvis I gør det samme i 13, var det så ikke en god ide at veksle driften til anlæg, kunne man overveje det. Og det har vi jo sagt til kommunerne, det vil vi gerne drøfte med dem. Det giver på en eller anden måde lidt mening, at hvis man i 13 har tænkt sig ikke at bruge dét, man må på drift, hvorfor så ikke bruge pengene på anlæg i stedet for. Fordi selvom det måske kan komme som en overraskelse, så er regeringen sådan set ikke imod, at man reparerer et tag på en svømmehal, eller hvad det nu kan være. Det er rigtigt godt. Så det er det ene, at man kan veksle det her. Det andet, der er, at vi bliver jo nødt til at kigge på, jamen er det ... kommer vi fra et niveau, hvor der ikke er anlægsinvesteringer i Danmark. Og der må jeg bare sige, det gør vi ikke. Nogen gange, når vi har diskussionen, så lyder det næsten som om, at det er lavere end de sidste 10 år, lavere end i 90’erne. Det er vi ikke. Hvis vi kigger på de offentlige anlægsinvesteringer i 12, så ligger vi på det højeste niveau i 30 år. Meget af det er jo resultat af tidligere beslutninger. Men meget af det, der kommer til at ske i 12 og 13 er jo resultat af de beslutninger, vi har truffet, fordi vi ikke er en borgerlig regering, men fordi vi er en socialdemokratisk ledet regering. Så ud over det, så vil jeg sige, at vi investerer heftigt derude. Vi bygger super-sygehuse. Det kan alle jo også se, når man bevæger sig i det ganske land. Der bygges rigtig meget. Og det gør der også i kommunerne. De bygger for 16 milliarder, det er også en slags penge, så der bygges rigtig meget ude i kommunerne.

Spørger: Så der er ikke noget hjælp til dine borgmestre, der sidder derude, skal til valg i år og måske er bange for at miste posten? Der er ikke noget hjælp til dem i forhold til anlægsloftet?

Statsministeren: Jeg synes jo, at det er en hjælp, at vi siger til dem, at hvis de alligevel ikke har tænkt sig at bruge, hvad de kan, på drift, at de så har mulighed for at bytte de penge til anlæg. Men jeg vil også godt lige understrege, at det her, det handler jo om, at man skal tænke hele historien igennem. Hvis vi bryder anlægsloftet, og kommunerne bare begynder at bygge og bygge, uden at vi har kontrol over det, hvad er det så, der sker? Ja, så tæller det som underskud på vores samlede regnskab. Og derfor risikerer vi at komme i konflikt med EU-henstillingen, og vi risikerer at få en ny henstilling. Og derfor beder jeg bare alle, som har holdninger til hele det her anlægsloft, om også at være parate til at stå på mål for det den dag, vi fx får en ny henstilling. Regeringen vil gerne ud af henstillingen. Og det arbejder vi målrettet på at komme. Og derfor er vi nødt til at have ret stramme krav til den økonomiske politik. Vi er meget tilfredse med, at vi i modsætning til den borgerlige regering har styr på økonomien, og at budgetterne ikke skrider år for år. Før valget, der blev vi beskyldt for – eller Socialdemokratiet blev beskyldt for - at vi kunne sikkert ikke holde styr på økonomien. Nu bliver vi beskyldt for, at vi holder for meget styr på økonomien og måske ligger vi helt rigtigt i forhold til dét, som Danmark og danskerne har brug for.

Spørger: Må jeg lige spørge om en ting til, som er lidt noget andet, men alligevel det samme – jeres akutjobpakke, det I gør for de mange, der er på vej ud af dagpengesystemet. I måtte selv i sidste uge kraftigt opjustere hvor mange, I regnede med, der ryger ud af dagpengesystemet. I dag er der 75 % af det socialdemokratiske bagland, som i Berlingske siger, at der skal gøres noget mere. Ritt Bjerregaard ville jo sige, det var godt forsøgt, men I må erkende, at det er faldet fra hinanden. Hvornår erkender I det?

Statsministeren: Jamen, vi er optaget af job, og det tror jeg også, de aller-allerfleste arbejdsløse er. Vi er optaget af at skabe flere job. For der er jo ingen, der er tjent med at være hverken 1⁄2, 1, 2 eller 3 år på dagpenge. Dét, de arbejdsløse har brug for, det er job. Og det er jo netop også derfor, at jeg har bedt de økonomiske ministre om, ud over alt dét, vi har gjort, at melde yderligere ind, hvordan får vi forbedret vores konkurrenceevne sådan, at vi kan skabe nogle flere job i den private sektor. Helt almindelige gode produktionsjob – nogle af dem, som vi har mistet over de sidste 4 år. Det er dem, vi er optaget af, og derfor går vi altså videre i forhold til at skabe job.

Ja!

Spørger: Det er også i forhold til anlægsloftet. Kommunerne vil jo gerne flere af dem have løftet det her loft. Og du henviser så til EU-henstillingen som begrundelse for, at det ikke kan lade sig gøre i år. Der er flere økonomer, der godt mener, det kan lade sig gøre inden for EU-henstillingen at løfte med, lad os sige, et par milliarder, uden at komme i kambolage, som du siger, med EU-henstillingen. Hvad er det de her økonomer – bl.a. økonomiprofessor Bo Sandemann – ikke har forstået?

Statsministeren: Vi mener, vi har trukket den, jeg vil ikke sige lige til grænsen, men i hvert fald inden for en sikkerhedsmargen i forhold til henstillingen. Og når det er vigtigt, så er det, fordi som flere kan se, så er det jo også baseret på skøn de her beregninger. Og vi vil gøre næsten alt, hvad vi kan for at undgå, at vi kommer i konflikt med henstillingen. Jeg vil godt understrege, det gør vi ikke for EU’s skyld, for at en eller anden kommissær skal sidde og blive glad eller give Danmark sådan en god karakter i karakterbogen. Det gør vi, fordi når man kigger ud over det europæiske landskab, så kan man jo se, at de lande, som formår at reformere i tide, de lande, der formår at holde styr på deres økonomi, det er også de lande, som kommer bedst ud af krisen. Og derfor – jeg kommer på intet tidspunkt til at spille hasard med ansvarligheden i forhold til den økonomiske politik, det er, synes jeg, socialdemokratisk ledede regeringers kendetegn, at vi holder os på en ansvarlig side i den økonomiske politik. Der har altid været lokketoner i forhold til det modsatte, men man kan regne med, at vi står helt fast i denne her sammenhæng.

Spørger: Men bare en enkelt milliard i øget anlægsinvestering kunne skabe i omegnen af måske 1.000 job i bygge- og anlægssektoren. Hvad er dit svar til de ca. 1.000 mennesker, som i stedet måske er på vej ud af dagpengesystemet?

Statsministeren: Jeg tror, man skal passe på med at se det så forenklet. Som sagt, så er vi i en situation, hvor vi har meget, meget høje – et meget, meget højt niveau for anlægsinvesteringer. Noget af det er rene offentlige investeringer, noget er private investeringer, altså fx super-sygehuse og andre ting. Så vi er på et meget højt niveau, og derfor vil jeg vove den påstand, at man kan også godt, hvis man kan finde det i sig, glæde sig lidt over, at vi er nået til det meget høje niveau. Vi er i hvert fald meget tilfredse. For det viser jo netop, hvad vi vil med vores økonomiske politik – at vi vil holde styr på økonomien. Vi vil have en budgetlov, der virker, og så vil vi samtidig også holde hånden under beskæftigelsen med kickstart og alle de andre ting, vi har gjort, for at stimulere økonomien. Vi er jo ikke stoppet dér. Vi har også prøvet at stimulere det private forbrug, ved at give skattelettelser. Vi har givet skattelettelser til virksomhederne, givet bedre adgang til kredit, alt sammen noget, som skal sætte gang i Danmark igen. Så kan man være uenig i niveauet, men jeg vil så også mene, hvis det er 1 milliard, vi taler om, så er det jo så ikke dét, der vælter læsset. Jeg håber bare, at flere kan anerkende, at denne regering har gjort noget andet og mere, for at holde hånden under beskæftigelsen. Vi har et niveau, som ligger meget højt.

Spørger: Jeg synes det du siger er interessant, du siger, 1 milliard ikke vælter læsset, for det betyder ret meget for måske omkring 1.000 mennesker, der kunne være i arbejde i stedet for at være på passiv forsørgelse.

Statsministeren: Men derfor vil jeg også opfordre kommunerne til at indgå i den dialog, vi opfordrer til, at hvis man alligevel ikke har tænkt sig at bruge pengene på drift, som man ikke gjorde i 12, hvorfor så ikke veksle nogen af de penge, så man kan bruge dem på anlæg i stedet for.

Mads!

Spørger: Nu siger du, du sætter dine økonomiske ministre i gang med at lave et udkast til sådan en jobskabelsespakke for at forbedre konkurrenceevne, for at skabe flere private arbejdspladser. Én af de ting, som virkeligt er udskældt i forhold til konkurrenceevnen, det er jo nogen af de afgifter, som især den eksportudsatte del af industrien er udsat for – NOX-afgift og spildevandsafgifter osv., osv. Kan du allerede nu sige noget omkring om afgiftslettelser kunne blive en del af en sådan pakke?

Statsministeren: I hvert fald vil jeg på ingen måde udelukke det. Vi er også optaget af skatter og afgifter. Vi har fjernet skatter og afgifter. Vi har fjernet fedt- og sukkerafgiften. Vi har fjernet iværksætterskatten, så vi er også optaget af skatter og afgifter som et instrument i forhold til konkurrenceevne. Man skal bare huske på, at det ikke er så nemt, og så håber jeg også, der indfinder sig lidt længere hukommelse på Christiansborg. Jeg kunne se, at fx Venstre, de var ude at være meget, meget forbitrede over den kørselsafgift, vi sidder og diskuterer i øjeblikket. Der ville det måske klæde Venstre at huske på, at de ikke alene opfandt kørselsafgiften – de vedtog den også, og søreme, om de ikke brugte også pengene. Så er det så os, der har ansvaret for at få det implementeret og fair nok, vi skal nok ... vi er gode til at feje op og gøre rent, så det skal vi nok få gjort. Men det ville klæde dem, som har indført afgifterne, også at sige klart og tydeligt, at de sådan set er dybt ansvarlige i forhold til det. Så vi er optaget også af skatter og afgifter. Jeg vil ikke udelukke noget i den forbindelse, for det er klart, at skatter og afgifter også betyder noget i forhold til vores konkurrenceevne.

Spørger: I brugte en del krudt på i efteråret at finde finansiering til at afskaffe fedt- og sukkerafgifterne. Tror du, I kan finde tilsvarende finansiering til at afskaffe nogle nye afgifter?

Statsministeren: Det er fuldstændigt rigtigt, som jeg også startede med at sige – det nemmeste i forhold til skatter og afgifter, det er at sige, vi vil bare have nogle skatte- og afgiftslettelser. Det er super nemt at sige, særligt hvis man sidder i opposition og ikke har ... lider af hukommelsestab, så er det meget nemt at sige, at man bare afskaffer skatter og afgifter. Så det er nemt at sige. Problemet er jo at finde finansieringen. Og hvis vi bare kigger på sidste års finanslov, jeg ved ikke, om I kan huske det, men en del af finansieringen for noget af dét, vi gerne ville, det var at afskaffe retten til at få tilskud til tandrensning flere gange om året. Venstre ville ikke være med til det forslag. Enhedslisten turde godt være med, men det siger noget om, hvor vanskeligt det er at finde finansiering til den slags forslag. Så vi er optaget af skatte- og afgiftslettelser, men finansieringen skal naturligvis findes.

Ja!

Spørger: Danmarks Radio har de seneste par dage kunne fortælle, hvordan DSB har brugt kreative og ulovlige metoder for at sætte en journalist ud af spillet – en kritisk journalist. Hvad siger du til de metoder, som De Danske Statsbaner har benyttet?

Statsministeren: Jeg kender ikke sagen i detaljer, men det lyder som umådelig kedelige metoder, som man bør tage afstand fra. Og det har transportministeren jo også gjort. Det har den nye ledelse i DSB gjort. Og vi lægger nu op til, at vi skal have undersøgt denne her sag til bunds – selvfølgelig skal vi det. For det lyder jo som metoder, som ikke bør finde sted i noget selskab og slet ikke et statsligt selskab.

Spørger: DSB har nu valgt et advokatfirma selv til at undersøge – altså de har selv besluttet, hvem der skal undersøge dem. Der er nogle partier, der mener, man bør gå længere og politianmelde dem, simpelthen for at give nogle andre muligheder for at få undersøgt, hvad der rent faktisk er sket. Er du enig i, at man bør tage det skridt, eller er det fint nok for dig, at DSB på den måde har valgt, hvem der skulle undersøge dem?

Statsministeren: Jamen, nu har jeg jo ikke styr på, hvem der politianmelder hvem i dette land. Det er uden for min kontrol. Men vi har ikke tænkt os at tage det skridt. Vi har tænkt os at få undersøgt sagen mere til bunds. Jeg tror, det er vigtigt, når der er sådanne forlydender og undersøgelser, som Danmarks Radio dygtigt har gravet frem, at man så undersøger sagen til bunds og så derefter tager stilling til tingene.

Spørger: Så ser du gerne, det havner med en politianmeldelse?

Statsministeren: Jamen, det har jeg ikke nogen mening om på nuværende tidspunkt. Jeg er forarget over, hvis sådan noget kan foregå. Det tror jeg også – det ved jeg, transportministeren er, og det giver man også udtryk for, man er i den nye ledelse i DSB. Så selvfølgelig skal det undersøges til bunds, hvordan sådan noget her kan foregå.

Spørger: Men jeg har udvalgt historien om IC4 og også DSBFirst og nu det her, altså hvordan ... hvad er dit overordnede indtryk af, hvad der foregår i De Danske Statsbaner?

Statsministeren: Jamen, det er, at der skal bedre styring på det og igen, der må jeg sige, vi skal nok feje op fra tidligere problemer. Alle de har problemer ligger jo før Folketingsvalget, og det skal vi nok feje op. Men der er behov for at få mere styr på DSB. Og det vil jeg så også sige, nu har vi en ny ledelse i DSB, og dem har jeg egentlig store forventninger til.

Ja!

Sidste spørgsmål!

Spørger: Danmark risikerer en meget lav velstand, hvis vi ikke laver syv års offentligt udgiftsstop, siger Dansk Industris chef Karsten Dybvad. Han opfordrer dig til at gå sammen med Lars Løkke om at sikre det. Hvad synes du om hans ide?

Statsministeren: Igennem historien har det jo vist sig at være overordentligt vanskeligt at holde en nulvækst. Og hvis man kigger på den borgerlige regering. Der kunne man jo se, at selvom de år efter år ikke havde nulvækst, men havde et vækstmål, så magtede de faktisk ikke at holde de vækstmål stort set nogle af årene. Det var virkelig vanskeligt for dem at holde deres egne budgetter. Det har vi jo så lavet om på nu. Med regeringen, der holder vi budgetterne, vi overholder de rammer, som vi har sat for os selv. Det er noget nyt i dansk politik. Skal man så have nulvækst fremadrettet, så langt øjet rækker? Det mener vi ikke. Og vi mener det ikke, fordi vi mener ikke, det bliver muligt at have en offentlig sektor, som folk gerne vil have den, både med hensyn til ældrepleje og sundhedsforsikring. Der mener vi ikke, det bliver muligt at have en offentlig sektor, hvis man arbejder med nulvækst hele vejen igennem. Og der må de organisationer og partier, som går ind for det, de skylder jo mildest talt at forklare, hvordan en sådan offentlig sektor ser ud, hvis man har et sundhedspres og et demografisk pres på den offentlige sektor. Derfor arbejder vi stadig med, at man har en beskeden vækst i den offentlige sektor. Jeg vil godt, så der ikke er nogen misforståelse overhovedet, sige, at det betyder ikke, at der bliver fest og farver i den offentlige sektor. Det kommer oftest til at føle som, at hver krone skal vendes. Men jeg tror ikke på, at man kan udvikle den offentlige sektor, hvis man har det der lidt ideologiske dogmatiske om, at man til evig tid skal have en nulvækst.

Spørger: Mener du så, at Karsten Dybvad er ideologisk, altså han er jo trods alt tidligere departementschef i Statsministeriet?

Statsministeren: Jamen, jeg har stor respekt for Karsten Dybvad. Det handler slet ikke om det. Det handler om, at særligt de partier, som siger, vi skal have nulvækst, så langt øjet rækker, at de skylder, synes jeg, at forklare, hvordan den offentlige sektor så kommer til at se ud. Vi arbejder jo ikke med, at vi skal have kæmpe vækstrater i den offentlige sektor. Vi arbejder med en beskeden vækst, fordi vi tror, det er dét, der skal til, for at man ikke decideret kommer til at opleve forringelser i den offentlige sektor.

Det var, hvad vi nåede i dag.

Tak skal I have.”

Tak for i dag.”