Pressemøde den 15. maj 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde!

Som I alle sammen ved, så fremlagde vi i sidste uge vores 2020-plan. Det er en ambitiøs plan for vækst og arbejdspladser i dansk økonomi. Og det er, som vi også sagde mange gange sidste år, ikke mindst en plan for at styrke private arbejdspladser i Danmark. For der er ikke nogen tvivl om, at en stærk privat sektor, det er en forudsætning for, at vi har råd til den velfærd, vi gerne vil have – gratis uddannelser til vores børn og unge, fri og lige adgang til sundhed og god og værdig omsorg for vores ældre.

Dét, der er sket, det er jo, at krisen har slået Danmark tilbage, og derfor har vi brug for at gøre noget ekstra i de kommende år for at komme ud på den anden side med vores solidariske velfærdssamfund i behold. Dét, vi har gjort med planen ”Danmark i arbejde”, det er netop at lægge sporene frem mod 2020 – frem mod et Danmark, hvor der er større økonomisk vækst – og dermed også et Danmark, hvor vi har råd til at investere i vores fælles velfærd.

I den forløbne uge har der været talt rigtigt meget om 2020 – også året 2020. Men det er jo også klart, at vi har en opgave her og nu, som vi skal løse. Og dét vi lagde ud med, det var jo en kickstart af dansk økonomi ved at indgå en bred energiaftale i Folketinget. Vi foreslår en ungepakke, og vi fortsætter nu indsatsen ved at øge investeringerne i boligrenovering med 4,1 milliarder kroner allerede i år. Dét, vi gør konkret, det er at forhøje rammen for Landsbyggefonden. Det er en bred aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Ved netop at gøre det – forhøje rammen for Landsbyggefonden, så skaber vi aktivitet i bygge- og anlægsbranchen, som jo stadig er hårdt presset på grund af krisen, og samtidig sikrer vi også tidssvarende og energieffektive almene boliger.

Nu venter der politiske forhandlinger om de reformer, som regeringen har lagt op til. Alle partier i Folketinget vil blive inviteret til at deltage i arbejdet med at fremtidssikre dansk økonomi og sikre fremtidens velfærd. Og som I også ved, så agter vi at inddrage arbejdsmarkedets parter, og det vil ske i de kommende trepartsforhandlinger.

Udfordringerne i dansk økonomi er jo til at få øje på. Her og nu, der skal vi skabe mere aktivitet. Det gør vi med kickstarten og pengene til boligrenovering, og det skal vi gøre samtidig med, at vi lever op til EU’s konvergenskrav. Så det er én udfordring. Samtidig har vi den udfordring, at vi på sigt skal skabe mere arbejdsudbud og sikre, at den strukturelle saldo går stort set i nul. Så vi har altså, som vi også skriver i 2020-planen, både en udfordring på kort sigt og på lang sigt, og en ansvarlig regering må selvfølgelig forsøge at løse begge dele. Og det hele – altså alt sammen – har jo det formål at skabe gode job, fremgang i familiernes økonomi og en fornuftig udvikling i vores fælles velfærdssamfund.

På mange måder er det jo den samme udfordring, vi står overfor i Europa. Vi skal i hvert medlemsland sikre, at vi har styr på, at indtægter og udgifter hænger sammen – også på langt sigt. Og det skal vi gøre samtidig med, at vi gør dét, vi har mulighed for at gøre for at få sat gang i væksten. Dét, der er vigtigt, det er, at det nytter ikke noget, at man kun gør det ene. Balance i økonomien og gang i væksten og jobskabelse er to sider af samme sag. Det er simpelthen nemmere at få vækst i samfundet, hvis det bygger på en sund økonomi, hvor der er lave renter. Og det er også nemmere at få en sund økonomi, hvis der samtidig er vækst i samfundet. Så vækst på den ene side og styr på økonomien på den anden side er gensidigt afhængig af hinanden.

Som I ved, så er der på næste onsdag indkaldt til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd. Vi er selvfølgelig mange, der glæder os til at få hilst på vores nye franske kollega, præsident Hollande. Som I ved, så har jeg talt med Hollande for en uge siden, og jeg har også et møde med præsidenten i Chicago i den her weekend.

Ligesom det danske formandskab, så er der ikke nogen tvivl om, at den nye franske præsident lægger stor vægt på, at vi får gang i væksten og beskæftigelsen i Europa. Og når man vil gøre det, er det vigtigt at forstå, at der ikke kun er én ting, som med et trylleslag kan få gang i væksten. Man må simpelthen sætte ind med flere ting på samme tid for at få gang i væksten. Og noget af det, vi i Europa har arbejdet med et stykke tid, er følgende fire punkter.

For det første skal det indre marked moderniseres og styrkes. Vi vil gerne fjerne de barrierer, som hindrer, at det indre marked kan fungere bedst muligt. Og det kan godt være, at selvom det virker kedeligt på nogen, så er fx forslagene om standardisering, roaming, venturekapital, energieffektivitet, europæisk patent og alle de andre ting. Det er en del af løsningen på at få gang i væksten igen i Europa. Men det skal ikke stå alene. Og vi har også igennem nogen tid diskuteret, om strukturmidlerne kunne anvendes på en måde, der bedre understøtter en moderne økonomi og understøtter beskæftigelsen i Europa. Vi har også diskuteret, om der kan skabes en mere aktiv rolle for den europæiske investeringsbank, og vi har også diskuteret, om der kan yderligere sættes skub i såkaldte projektobligationer i Europa. Det er emner, som vi diskuterede på Det Europæiske Råd i januar, og som vi nu har mulighed for at sætte endnu mere turbo på. Det var lige præcis, hvad jeg drøftede med Van Rompuy i fredags – præsident Rompuy, da han var her i fredags, og det er derfor, jeg har en forhåbning om, at vi ved slutningen af det danske formandskab er klar med en egentlig vækstpagt, som understøtter finanspagten, så de to ting også går hånd i hånd.

Men før jeg så tager til Bruxelles i næste uge, så skal jeg til Chicago her i weekenden for at deltage i NATO-topmødet, der starter – ja, i weekenden. Der er mange efter den kolde krig, som mente, at nu havde NATO ikke længere sin eksistensberettigelse, men jeg synes nok, at det de seneste år har vist, at den påstand var forkert. NATO har spillet en afgørende rolle i at skabe stabilitet og fremskridt på Balkan og nu også i Afghanistan. Og sidste år, så så vi også, hvordan NATO-samarbejdet sikrede, at vi fik sat en diktator på porten, og at vi beskyttede civilbefolkningen i Libyen. Der er ingen tvivl om, at topmødet i Chicago – NATO-topmødet i Chicago – er meget vigtigt. NATO står med meget store udfordringer. Der er ikke nogen tvivl om, at verden stadig har brug for et stærkt NATO, som påtager sig et stærkt internationalt ansvar. Og dét, der vil være fokus på, det er, at uanset – at det er krisetider – så skal det være sådan, at NATO kan fastholde en effektiv alliance, hvor vi har de nødvendige styrker og kapaciteter til at reagere. Og det er derfor, vi er blevet mere og mere – i NATO-kredsen – mere og mere optaget af det såkaldte Smart Defense. For det handler simpelthen om, hvordan vi kan være bedre til at bruge hinandens kapaciteter. Og derfor er jeg selvfølgelig også meget tilfreds med, at vi i dag har annonceret, at parterne bag forsvarsforliget er enige om, at Danmark skal genindtræde i NATO-projektet, det hedder Alliance Ground Surveillance, og vi forkorter det til AGS – det er simpelthen et projekt, der har til formål at udvikle et avanceret overvågningssystem, som muliggør præcis måludpegning i fx operationer som den, vi havde i Libyen. Og det er et meget konkret eksempel på, hvordan vi har Smart Defense.

Danmark trådte, eftersom forligskredsen besluttede det, i 2010 ud af det her på baggrund af økonomien, men nu er vi gået i gang med en mere effektiv økonomistyring i forsvaret, og det har bidraget til, at vi nu har de nødvendige midler til at træde ind igen. Og så synes jeg jo også, at Libyen-operationen viser med al ønskelig tydelighed, at det er vigtigt med præcis måludpegning, selvfølgelig primært for at begrænse civile tab. Så der er ingen tvivl om, at dansk genindtræden i AGS-samarbejdet eller -projektet, det er en klar markering af den danske opbakning til NATO og til at udvikle samarbejdet om at udvikle det europæiske forsvar.

Den anden opgave, som NATO skal diskutere og står overfor, måske den største overhovedet i øjeblikket, det er selvfølgelig Afghanistan. Vi er godt på vej i forhold til at omstille vores indsats fra kamp til træning med 2014 som skæringspunkt, og vi er i fuld gang med at træne og uddanne de afghanske sikkerhedsstyrker. Det er jo de sikkerhedsstyrker, som skal tage over, når Danmark rejser hjem. Men vi skal selvfølgelig også sikre, at der er en vis finansiering til at sikre sikkerhedsstyrkerne efter 2014. Og Danmark har gennem det såkaldte 3C-initiativ sammen med Storbritannien og USA taget lederskab i forhold til at mobilisere lederskab i forhold til international støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker. Vi vil nu følge vores initiativ op ved at tredoble det danske bidrag til de afghanske sikkerhedsstyrker således, at det efter 2014 kommer op på 100 millioner kroner om året. Og samtidig, så vil regeringen også styrke den udviklingsmæssige indsats i Afghanistan, så den årlige bistand bliver 430 millioner kroner årligt i årene fra 13 til 17.

Det er selvfølgelig ambitionen, at vi på NATO-topmødet kan sende et helt klart signal til den afghanske befolkning om, at vi vil fastholde vores engagement i Afghanistan, og det er en af de store diskussioner, vi tager i Chicago i weekenden.
Så lang min indledning. Nu er det tid til jeres spørgsmål!

Spørger: To dage før valget i september sagde du, at det var et valg mellem velfærd og skattelettelser. Hvis der er danskere, der kan huske tilbage dertil, hvordan vil du forklare dem i dag, at der nu åbenbart både er råd til velfærd og så skattelettelser i toppen, som SF foreslår i dag?

Statsministeren: Vi lægger jo vores skatteplan frem på et godt tidspunkt, og der vil I kunne se det hele samlet. Men dét, vi forsøger at skabe nu, det er jo mulighed for, at vi kan få vækst i samfundet. Få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet og skabe flere job. Og ideen med det, det er, at vi ikke bare skal lukke hullet, men også skal have en vis vækst i vores samfund, som giver mulighed for, at vi også skal have en fornuftig vækst i vores offentlige sektor.
En del af det her med at få flere mennesker til at påtage sig eller gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, det er også at gå ind og kigge på skatten. Og derfor er der selvfølgelig mange, der kigger på, om der er for mange mennesker, der i øjeblikket er havnet med topskat. Det er vi mange, der gerne vil kigge på. Det tror jeg egentlig, der er rigtig mange på Christiansborg, som har været optaget af i mange år, så det er vi åbne for at kigge på. Jeg synes, det er et spændende forslag, SF har i dag. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Men det skal selvfølgelig være sådan, og det er jo det allervigtigste, at tingene er fuldt finansierede. For hvis man giver en skattelettelse, som ikke er finansieret, så udhuler man jo bare muligheden for, at vi kan have den velfærd, vi gerne vil have. Så tingene skal hænge sammen. Men jeg synes, det er et spændende forslag.

Spørger: En anden ting I har holdt fast i, det er det her med, at det skal være socialt afbalanceret. Altså skatteministeren har været ude at sige, det er ikke dem på overførselsindkomster, som skal regne med at få noget denne her gang. Og nu må vi så forstå, at det i hvert fald for SF er en væsentlig prioritet, at det ligesom er grænsen for topskat. Altså kunne du komme lidt nærmere ind på, hvor er det egentlig det socialt afbalancerede i den kommende skattereform, det præcis kommer til at ligge?

Statsministeren: Jeg tror, man må væbne sig med tålmodighed og se vores samlede skatteudspil. Det er naturligt, når man diskuterer skat, at der kommer enkelte elementer ud – og det her, det er en væsentlig diskussion. Vi skal selvfølgelig have en snak om, hvorvidt vi er havnet med et skattesystem, hvor for mange er endt i topskatten. Det bliver vi nødt til at diskutere, og det er en god diskussion at tage hul på på nuværende tidspunkt.

Spørger: Jeg skal bare forstå det helt korrekt. Du går ind for, man hæver grænsen for topskatindbetalinger?

Statsministeren: Jeg synes – regeringen synes, at der er rigtig mange, som er endt i topskatten, som man egentlig ikke tænkte hørte til der. Det er jo helt almindelige lønmodtagere, som er kommet til at betale topskat, og det bliver vi nødt til at diskutere.

Spørger: Så når skatteudspillet kommer, så er der en hævelse af topskattegrænsen?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det tjener noget formål at gå ind i de enkelte elementer. Det er godt at have en diskussion om, hvordan man ser på skattesystemet. Og i dag har SF meldt ud, og jeg melder nu også ud, som jeg gør her.

Spørger: Du siger, som du har sagt rigtig mange gange de sidste tirsdage, at det kommer på et passende tidspunkt. I dag er der så nogle, der begynder at sige, det begynder at ligne en åben studiekreds, både hvad angår trepartsforhandlinger, og hvad angår skattereform. Der er alle mulige meldinger – har været det i 7-8 måneder, faktisk siden den 3. oktober nærmest. Har du ikke selv efterhånden nået kanten for din egen tålmodighed, hvad angår den her reformpakke, som du siger, alle skal inviteres til?

Statsministeren: Dét, der er vigtigt, det er, at vi tager hånd om at løse de udfordringer, Danmark står overfor. Vi har nu lagt en 2020-plan frem, hvor vi helt klart og tydeligt lægger en anden form for 2020-plan frem end dén, VK- regeringen havde. Der er meget mere vækst, der er meget mere uddannelse i vores 2020-plan, og derfor er den jo helt forskellig. Dét vi så også siger, det er ...

Spørger: ... men først når den bliver vedtaget jo?

Statsministeren: ... 2020-planen skal jo så ikke vedtages ...

Spørger: ... reformerne skal!

Statsministeren: ... det, vi så også siger, det er, at den indeholder en række reformer, som – nogle af dem har vi jo sat gang i, og vi tager dem selvfølgelig, sådan så man kan se, at det hele hænger sammen. Det vigtigste er jo, at man forstår, at det består af en række forskellige reformer, som vi skal lægge frem.

Spørger: Du bruger udtrykket igen og igen gratis velfærdsydelser som uddannelse og sundhedsydelser. Burde det ikke hedde skatteyderbetalt, for ikke at skabe signalforvirring, så folk forstår, der er ikke noget, der er gratis?

Statsministeren: Jeg synes, det er op til enhver, hvad de ønsker at kalde det. Igennem mange år har vi jo opfattet, at vi har en fælles kasse, vi betaler skat ind til, og så har vi nogle ydelser, som man får, uden at man i den enkelte situation skal skele til pengepungens størrelse. Og det er dét, der er det unikke og særlige ved det danske velfærdssamfund. Jeg tror, der er rigtig mange, der er glade for den måde at gøre det på, at uanset hvem du er, uanset din økonomiske formåen, så bliver man behandlet i verdensklasse, når man møder det danske sundhedsvæsen. Og det er et stærkt princip, som vi gerne vil fortsætte. Jeg opfatter det faktisk som en af kronjuvelerne i det danske velfærdssamfund, og det er måske derfor, jeg siger det så tit.

Spørger: Jeg spurgte, om det var gratisydelser?

Statsministeren: Man må selv bestemme, hvad man betegner det. Jeg tror, vi tager den næste.

Spørger: Så sagde du også i forbindelse med almene boliger, der kommer nu en pakke, der sætter gang i energirenovering osv. Hvad vil I gøre for at sikre, at det er danske byggearbejdere, der udfører de opgaver, og ikke som næsten alle andre steder i samfundet i dag bliver polske og litauiske?

Statsministeren: Vi har jo regler for den slags, så vi har jo netop også sikret, at vi går hårdt imod social dumping. Vi har jo overvejelser om, at myndighederne skal påtage sig et større ansvar i forhold til social dumping. Så jeg synes, nogle af de skridt, vi allerede har taget, går i den rigtige retning. Jeg vil heller ikke afvise, at det er en af de ting, man kunne diskutere i trepartsforhandlinger, hvordan man kunne gå hårdere imod social dumping.

Spørger: Jeg har noteret mig, at du kaldte SF’s skatteforslag for spændende. Jeg sidder her med en dugfrisk måling, der viser, at et flertal i befolkningen synes, det er knap så spændende. Der synes 47 procent, at skattelettelsen skal finde sted i bunden, enten ved at sænke bundskatten eller ved at øge beskæftigelsesfradraget, mens kun 20 procent synes, at et løft af topskattegrænsen er at foretrække. Hvad vil du gøre for at imødekomme de 47 procent, der forventer lettelser i bunden?

Statsministeren: Jeg tror godt, jeg kan afsløre, at hvis man lægger en skattereform frem, så indeholder den ikke kun ét element. Og jeg tror, man er nødt til at se det i en sammenhæng.

Spørger: Så de bliver ikke forbigået – dem, der ligger under topskattegrænsen?

Statsministeren: Jeg har ikke yderligere at tilføje.

Spørger: Ritzau har foretaget en rundspørge blandt førende økonomer i Danmark omkring jeres 2020-plan. Og det viser ret udbredt tvivl om jeres vækstmålsætning på 2,25 procent gennemsnitligt årligt. Spørgsmålet er, hvis nu væksten ikke kommer i gang ude i Europa, har I så nogle håndtag, har I råd til at sætte gang i endnu en kickstart af den danske økonomi for at bringe væksten derop, som er forudsætningen for 2020-planen?

Statsministeren: Kunsten nu om dage, det er, at man både skal få pengene til at passe, altså indtægter og udgifter, og at man samtidig gerne vil sætte gang i væksten. Det har vi forsøgt at løse – den udfordring – med vores finanslov, og det har vi også forsøgt at løse med vores 2020-plan. Vi har regnet på vores 2020-plan efter alle kunstens regler. Dét, der er det særlige ved vores plan, det er, at den sætter ind på flere fronter, altså bredere, den sætter ind på flere fronter. Tackler blandt andet ... udfordrer vores konkurrenceevne, vores produktivitet, og derfor er der indlagt den her store vækst. Udover at vi sætter ind på flere områder, er vi så også mere ambitiøse i forhold til at øge arbejdsudbuddet i Danmark. For dét, man skal være klar over, det er, at så snart konjunkturerne begynder at vende – hvis vi ikke er klar med mere arbejdskraft, som kan tage over dér, så får vi flaskehalsproblemer, som med det samme vil ødelægge konjunkturerne. Og det er derfor, vi er så optaget af, at man her og nu skal tackle to udfordringer på én gang. Lige nu er der rigtig mange mennesker, som leder efter et arbejde, altså mangler et arbejde. Om ganske få år kommer vi til at mangle flere hænder på det danske arbejdsmarked. Og det er to udfordringer, som kan synes modsatrettede, men som regeringen i 2012 altså også bliver nødt til at tage hånd om. Og vi gør begge dele, og det er en af de ting, som, jeg synes, er rigtig fornuftig i vores 2020-plan.

Spørger: Men nye tal fra Danmarks Statistik har jo netop lige vist, at der faktisk kommer flere hænder i den arbejdsduelige alder, og samtidig med at I så gennemfører en række reformer, der skal øge arbejdsudbuddet, risikerer I ikke bare, at ledighedskøen vokser, hvis ikke det lykkes at få væksten skubbet i gang?

Statsministeren: Altså jeg vil advare meget kraftigt imod at holde fest for de penge, der kommer ud af de nye tal fra Danmarks Statistik, for det ændrer ikke grundmodellen. I dag har vi en situation – at for hver gang, der er fire mennesker, der arbejder, så er der en på folkepension. Frem mod 2020 vil det være sådan, at for hver gang, der er tre, der arbejder, har vi én på folkepension. Og tallene taler deres eget tydelige sprog, og derfor bliver vi nødt til, selvom det kan synes modsatrettet med de udfordringer, vi står med her og nu, bliver vi nødt til at tackle det her med, at vi kommer til at mangle arbejdskraft.

Spørger: Men altså lidt i forlængelse af det, så har I åbenbart nogle overvejelser om at nappe et par af lønmodtagernes fridage. Men altså De Radikale foreslog det for et par år siden, der var det et forslag, I tog klart afstand fra. Hvad er det i de økonomiske nøgletal eller demografiske fremskrivning af lande, der har ændret sig siden da?

Statsministeren: Grundlæggende er omstændighederne omkring vores økonomiske politik, at man kan sige, konjunkturtilbageslaget er trukket længere ud, end man vel regnede med. Og det vil sige, at det at komme tilbage på en fornuftig vækstprocent, det kræver også noget mere af os. Og det er derfor, kravene, til hvad vi alle sammen skal bidrage med, er ganske enkelt større. De fleste husker nok, at vi gik til valg på, at danskerne skulle arbejde mere, der var noget med 12 minutter, at danskerne skulle arbejde mere. Så vi har sådan set hele tiden sagt meget tydeligt til danskerne, at der ikke var nogen nemme veje. De skulle betale mere i skat. De skulle arbejde mere for, at vi kunne komme om på den anden side af krisen. Og det er også dét, vi siger til lønmodtagerne nu, når vi indleder trepartsforhandlingerne, når vi går i gang med det. Det handler om, at vi alle sammen skal give den en ekstra skalle. Og det er ikke kun lønmodtagerne. Det her, det handler jo også om, at dem, der er på kontanthjælp, også skal bidrage med noget mere. Det handler om, at de unge, som er i gang med at tage en uddannelse, skal hurtigere igennem deres uddannelse. Så alt det her er jo bygget op sådan, at vi alle sammen bliver nødt til at bidrage mere, hvis vi gerne vil have en fornuftig udvikling i vores velfærdssamfund.

Spørger: Men netop fordi konjunkturtilbageslaget er trukket ud, det kunne lige så godt være argument for det modsatte. Det kunne lige så godt være et argument for det modsatte, det kunne lige så godt være et argument for, at man ventede lidt med at tilføre ekstra arbejdskraft og ventede lidt med at nappe fridage for dem, der allerede er på arbejdsmarkedet og knokler nok i forvejen?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtig vigtigt at forstå, at vi har en situation nu, hvor der er rigtig mange, som leder efter et arbejde. Og derfor skal vi gøre noget på det korte sigte. Det er blandt andet derfor, vi har skabt vores kickstart, vores energiaftale vil bidrage. Og nu altså også renoveringerne i den almene sektor. Altså alt sammen ting, som kan bidrage på den korte bane. Man er også nødt til at tænke på det lange sigte, og der er budskabet meget tydeligt til danskerne. Vi bliver alle sammen nødt til at give den en ekstra skalle, for at økonomien hænger sammen. Vi kan også vælge at lade være. Vi kan også vælge at lade være med at give den en ekstra skalle. Så skal vi også bare forstå, hvad det er, vi siger ja til – det er, at vi får altså en lavere vækstudvikling i den offentlige sektor, end vi kunne have fået.

Spørger: Du siger, at du håber at præsentere en europæisk vækstpagt, inden formandskabet overdrages. Og så nævner du fire punkter. Og ingen af dem er en kickstart. Hvorfor er en kickstart så central i en dansk vækstpagt, men ikke relevant i Europa?

Statsministeren: Jeg tror, det er vigtigt at skelne mellem, hvad der er landenes ansvar, og hvad der er det europæiske ansvar. Og dybest set, så er det landenes ansvar at holde styr på deres egen økonomi og også vurdere, hvorvidt de har råd til en egentlig kickstart. Altså vi har simpelthen ikke en mulighed for på europæisk plan at beslutte en europæisk kickstart. Man kan gøre mange ting på det europæiske plan. Altså vi har jo ECB, som har været ude og give yderligere lånemuligheder. Nu diskuterer vi den europæiske investeringsbanks muligheder for at gøre noget lignende. Vi har styrket IMF for ganske kort tid siden, så der er ting, vi kan gøre på europæisk plan, men det er og bliver medlemslandenes eget ansvar at få pengene til at passe og beslutte, om de har plads til en kickstart. Det er dét, vi har gjort i Danmark. Vi har fået pengene til at passe, og vi har samtidig sat gang i en kickstart. Og det må man jo også vurdere i andre lande, om man vil gøre.

Spørger: Men man kan jo fra europæisk plan dispensere for de meget stramme krav, som landene er underlagt budgetmæssigt og sige – her målrettet synes vi faktisk, at de lande, der har råd, eller lige præcis i denne her region er der behov for at bruge nogle flere penge på den korte bane. Er det ikke et redskab, som du vil bruge?

Statsministeren: Altså nu er det jo Kommissionen, som må vælge, om der skal dispenseres. Men igen – vi har to hensyn, som vi hele tiden er nødt til at opveje imod hinanden, også fordi de er gensidige afhængige. Det nytter ikke noget, at man gældsætter sig for op over 100 procent af det, man tjener hvert eneste år – altså ens bruttonationalprodukt. Det nytter ikke noget i længden. For dét, det betyder, det er, at renten går op, og man får mindre muligheder for at have vækst i samfundet. Det er derfor, det er så vigtigt, at man har styr på sin økonomi. Samtidig skal man også gøre, hvad man kan for at få sat gang i væksten. Og jeg skal bare minde om, at bare dét, at vi har haft så lav rente, som vi har haft i Danmark, det svarer til en kickstart på 40.000 personer. Så det er bare for at understrege, at de to ting hænger sammen. Og derfor synes jeg på mange måder, at det er ... jeg er uenig i den diskussion, der har været, om at man på den ene side bare skal have styr på økonomien og glemme væksten, eller man bare skal sætte gang i væksten og glemme styr på økonomien. De to ting må og skal gå hånd i hånd. Det er dét, vi har gjort med vores finanslov. Det er dét, vi i Danmark lægger op til at gøre med vores 2020-plan, og det er dybest også det, man bør gøre på europæisk plan. Og derfor er vi jo meget tilfredse med, også som formandskabsland, når det nu ser ud til, at vi både har en finanspagt og også kan få en vækstpagt, fordi de to ting jo netop går hånd i hånd.

Spørger: Helle – i næste måned er der jo europamesterskaber i fodbold i Ukraine. Arbejder den danske regering for en fælles EU-boykot?

Statsministeren: Det spørgsmål har været drøftet, jeg tror, det var i går, i udenrigsministerkredsen. Og det, de fleste er enige om, det er, at man vel egentlig gør klogest i og lægger mest pres på Ukraine ved at afvente at tage en beslutning. Jeg har lidt svært ved at forstå dem, som siger, at det skal vi gøre meget hurtigt. Fordi i virkeligheden lægger man mere pres på Ukraine ved at afvente, at man træffer en beslutning om hele det her spørgsmål. Så det er altså det, man gør i Europa, og det er også det, vi gør i Danmark, at vi afventer. Samtidig lægger vi jo et ret stort pres på Ukraine, og det skal vi også. Der er jo den her associeringsaftale, som vi i øjeblikket har sat i bero, og det er jeg helt overbevist om, er et af sporene i forhold til at lægge pres på Ukraine. Når det så handler om generel boykot, så vil jeg bare minde om, at vi jo faktisk har valgt samme linje som den forrige regering. Punkt 1 – at afvente og lægge maksimalt pres også ad den vej. Punkt 2 – at forsøge at lade være med at blande sport og politik sammen. Og vi har jo også i øjeblikket planlagt, at vores kulturminister skal deltage for at støtte det danske landshold. Og det ligner meget, nærmest til forveksling, den position, den tidligere regering valgte i forhold til OL. Jeg har så konstateret, at Venstre har skiftet holdning til denne her sag – dem om det. Men vi har faktisk en linje, som er meget konsistent med det, Danmark har ment i ganske mange år.

Spørger: Jamen altså, hvor længe skal vi vente?

Statsministeren: Jamen altså, europamesterskaberne – de starter jo på et tidspunkt, og inden da skal man jo selvfølgelig tage sin beslutning, fordi ellers giver det jo ikke rigtig mening.

Spørger: Tilbage til skattereformen. Du sagde før valget ja til millionærskat, nej til topskattelettelser. Nu siger du nej til millionærskat, ja til topskattelettelser. Er det en kovending. Og hvis det er en kovending, hvorfor laver du så den?

Statsministeren: Altså millionærskatten, det giver jo sig selv. Der var ikke skyggen af flertal for at kunne få en millionærskat, så det kunne jo ikke lade sig gøre. I forhold til topskat, der synes jeg jo egentlig, at vores budskab har været lidt mere nuanceret. Dét, vi altid har været optaget af, det er, at skattelettelser er finansierede. For hvis de ikke er finansierede, så går det altid ud over noget andet. Så skattelettelser skal være finansierede. Og jeg synes, det er et rigtigt synspunkt, at det egentlig aldrig har været meningen, at så mange mennesker skulle ende med topskatten. Og dét, vi konkret ser, og det, jeg ved, foregår hos rigtig mange familier, det er, at de sidder og tænker, skal vi tage den ekstra vagt, eller skal vi lade være – og sidder og vurderer, hvordan deres skatteforhold så bliver. Og det er jo dét, vi skal væk fra, og det skal være sådan, at danskerne kan yde en ekstra indsats, uden at skulle gå og diskutere, i hvert fald på det niveau i skattetanker. Så det er dét, vi diskuterer i øjeblikket. Jeg synes, det er en rigtig diskussion at have. Og dét, vi diskuterer, det er, hvordan vi kan øge arbejdsudbuddet i Danmark.

Spørger: Venstre, de siger forud for de her forhandlinger, at de vil godt have ufinansierede skattelettelser som en del af den her reform. Er der mulighed for det?

Statsministeren: Vi synes jo ikke, at det er nogen god ide med ufinansierede skattelettelser. Det har vi sådan set sagt i ganske lang tid. Og jeg tror, man skal være meget forsigtig. Jeg kan godt forstå, det kan være svært at forstå, men skattelettelser kan være fine, hvis de er finansierede. Hvis de ikke er finansierede, så er de sværere, fordi så går de ud over noget andet, som man så ikke kan få ...

Spørger: ... så det går ikke?

Statsministeren: ... vi mener i princippet, at man skal gennemføre en fuld finansieret skattereform, som er social afbalanceret.
Jeg har ikke mere at sige i dag – tak skal I have!”