Pressemøde den 15. marts 2020

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde her i Spejlsalen igen.

Situationens alvor vil jeg lade være med at gentage for meget, fordi den, alle ved nu, hvor alvorlig en situation Danmark står i. Corona har spredt sig i vores land. Europa er nu det nye epicenter for for smitte, og hver dag er der nye bekymrende tal udefra.

Seneste status herhjemme er 864 konstaterede smittede. Det tal kan I reelt ikke bruge til noget, forstået på den måde, at det er dem, der er konstaterede smittede, men vil lægger til grund, at mange flere danskere er smittede nu.

28 danskere er p.t. indlagt, to på intensiv. Og siden i torsdags desværre er der to ældre patienter smittede med corona, som er afgået ved døden. Mine tanker går til de pårørende, familie og, og berørte.

Jeg bliver også nødt til at sige det, som det er, de her tal, både for indlagte danskere på intensiv og dødsfald, vil stige. Mange flere, forventer vi, bliver syge, og dermed forventer vi også, at mange flere får brug for hjælp på sygehusene.

Vores opgave er stadigvæk at passe på de mest udsatte i forbindelse med udbredelsen af corona, og vi skal undgå, at for mange danskere bliver smittet på det samme tidspunkt. Så vi gør alt, hvad vi kan, for at sundhedsvæsenet kan følge med den her meget ekstraordinært store opgave.

Men vi skal også gøre alt, hvad vi kan for ikke at kaste Danmark ud i en økonomisk krise som følge af kampen mod corona. Ligesom jeg appellerer stærkt til, at alle danskere passer på hinanden, så appellerer jeg også til, at vi gør alt, hvad vi kan for at få både dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere så godt igennem denne her krise, som overhovedet muligt.

Derfor kommer vi i dag med et fælles vigtigt budskab til alle danske virksomheder. Hvis der er stort fald i aktivitet, og produktionen står stille, så har vi meget stor forståelse for, at man har behov for at sende sine medarbejdere hjem, men lad være med at fyre dem. Hold igen med fyresedlerne.

Jeg vil gerne sige tak til danske virksomheder og danske lønmodtagere for i dag at påtage sig et stort fælles ansvar for at få Danmark igennem den her krise.

Og de løsninger, vi kommer til at præsentere for jer nu, bygger på, at alle parter bidrager. Staten og dermed samfundet skal bidrage. Lønmodtagere skal bidrage. Virksomhederne skal bidrage.

Det har vi en årelang tradition for at kunne gøre i Danmark. Den danske model er stærk, og styrken ser vi nu.

Regeringen har allerede taget en række drastiske skridt i kampen mod corona. Og det har vi gjort, fordi det her i sidste ende handler om menneskeliv. Og fordi, at det er vores klare overbevisning, at omkostningerne ved at tøve, ved at vente kan blive meget større på længere sigt. Det gælder menneskeligt, det gælder også økonomisk.

Jo hurtigere vi får styr på sygdommens udbredelse, jo hurtige kan alle, sundhedsvæsen, virksomheder, lønmodtagere – ja, og os alle sammen, vende tilbage til en mere normal hverdag. Og derfor er vi hele tiden i en hårfin balance mellem at begrænse smittespredningen så godt som overhovedet muligt, uden at sætte Danmark i stå.

Danmark har grundlæggende en stærk økonomi, stærke virksomheder. På den måde står vi godt rustet. Men situationen allerede nu viser os, at vi kommer til at blive udfordret, både hvad angår dansk erhvervsliv, men også danske lønmodtagere. Der er mange, der allerede er direkte berørt. Nogen er blevet fyret. Vi ved, andre virksomheder påtænker det, og flere, må vi forvente, bliver ramt i løbet af de kommende dage. Det er alvorligt!

Og jeg ved, at det for mange er ekstra urovækkende, at ingen kan sætte en slutdato på det her. Det forstår jeg godt.

Det, der er vores fælles mål, os der står her i dag, det er at få så mange virksomheder og så mange lønmodtagere godt igennem den her krise, så vi kan komme ud på den anden side, og vi kan gøre det sammen.

Vi har allerede præsenteret hjælpepakker: Udskydelse af moms og skat, ekstra lånekapital til husholdninger og til virksomheder. Lønrefusion for syge, der er karantæneramte. Kompensation til arrangører af koncerter og lignende. Og nye garantiordninger og mulighed for supplerende dagpenge.

I dag præsenterer vi det næste skridt, som handler om danske lønmodtagere. Det, der var godt i sidste uge for danske virksomheder, er også godt for danske lønmodtagere. Og det, der i dag er godt for danske lønmodtagere, er også godt for danske virksomheder.

Og det betyder, at vi nu indfører lønkompensation.

Staten vil betale op til 75 procent til lønnen for privatansatte fyringstruede medarbejdere. Og det gør vi jo for at hjælpe så mange mennesker igennem som muligt. Lønmodtagere, der ellers kunne se frem til en fyreseddel. Ordningen er midlertidig. Den vil gælde frem til den 9. juni med virkning fra 9. marts. Den kommer til at omfatte alle virksomheder, som står over for at skulle varsle afskedigelser af, eller for minimum 30 procent af deres ansatte eller mere end 50 ansatte.

Det er det bidrag, samfundet og staten giver. Virksomhederne skal selv betale den sidste eller resterende fjerdedel af lønnen. Eller den del af lønnen, der ligger over, eller den del lønnen, som ligger over 23.000,00 kroner om måneden for fuldtidsansatte.

For timelønnede dækker staten op til 90 procent af lønnen og op til 26.000,00 kroner om måneden.

Samtidig skal virksomhederne love, at den ikke varsler fyringer i den periode, hvor den får hjælp til at udbetale løn. Det er, kan man sige, erhvervslivets bidrag.

Den lønmodtager, som virksomheden søger kompensation til, skal holde fem dages ferie og/eller afspadsering i den periode, hvor virksomheden modtager lønkompensation. Hvis medarbejderen ikke har ferie eller afspadsering til gode, skal han/hun holde fri i fem dage uden løn. Det er så og sige lønmodtagerens bidrag.

Ekkoet fra det, vi gør nu, vil kunne høres ind i fremtiden. Det er nu, vi lægger sporene også til den videre proces, så virksomheder og lønmodtagere kommer bedst muligt igennem den her situation.

Og jeg vil gerne have lov til at sige tak til alle jer, der har været med til at gøre det her muligt.

Danmark står i en ekstraordinær situation. Det gør Europa og verden, og derfor er jeg både glad og taknemlig for, at vi har nogle ekstraordinært ansvarlige både lønmodtagere og virksomheder, arbejdsgivere og fagforeninger, der gør, at Danmark forhåbentlig kommer godt igennem den situation, vi er i.

Vi har på mange måder en hel enestående samfundsmodel, og den viser sit værd nu.

I dag understreger alle I, der er med her, at det danske demokrati kan træffe også vidtrækkende beslutninger, når det gælder. Og at den danske model, som er noget særligt kan handle hurtigt, når det er nødvendigt.

Vi har forhandlet den her aftale på plads i løbet af fredag og i går lørdag. Folketingets partiledere blev orienterede om forhandlingerne fredag eftermiddag, og jeg håber og tror på, at aftalen her vil få fred, bred opbakning i Folketinget.

Og med de ord vil jeg give ordet videre i første omgang til finansministeren.

Finansminister Nicolai Wammen: Tak for det!
Og også fra min side en stor tak til arbejdsmarkedets parter.

Vi har på bare et døgn forhandlet en trepartsaftale på plads, og det kan kun lade sig gøre, når der er vilje til at finde hinanden, og når situationen er så alvorlig, som den er netop nu. For det, det handler om, er, som også statsministeren sagde det, at sikre at mennesker, der ellers havde fået en fyreseddel i løbet af ganske kort tid, kan beholde deres arbejde og også kan beholde deres løn. Og det har været utroligt vigtig for regeringen, og det har været utroligt vigtigt for både lønmodtagere og også fra arbejdsgiverne. Og jeg håber meget, at det her vil være en ordning, som titusindvis af mennesker vil kunne få glæde af.

Det er også en investering. Det er klart, det koster nogle penge. Det bliver dyrt, men alternativet havde været, at rigtig, rigtig mange mennesker var blevet sendt ud i arbejdsløshed og usikkerhed på et tidspunkt, hvor der er brug for det modsatte.

Man kan sige, at når arbejdsgivere og arbejdstagere og staten går sammen om sådan en aftale, så er det Danmark, når det er bedst. Men også Danmark, der har brug for det. For lige nu, der ser vi, at danske virksomheder står i en utrolig svær situation.

Nogle brancher er allerede ramt meget, meget hårdt. Vi ser det inden for turisme, inden for luftfart, inden for restaurationsbranchen for bare at nævnte nogle. Men vi ved også godt, at det er de første, og der kommer flere til, også inden for produktionsdanmark. Derfor er det også, at regeringen har præsenteret en række forslag allerede nu til at skabe mere likviditet til at give luft ude i virksomhederne til at gøre, hvad vi kan, for at virksomhederne og dermed også de ansatte, lønmodtagerne, kommer bedst muligt igennem denne her meget alvorlige situation.

Men jeg vil også gerne sige det i dag: Det er ikke de sidste initiativer, man har set. Regeringen vil løbende komme med yderligere initiativer i de kommende dage, fordi vi ved godt, at der hele tiden sker udvikling. Det sker time for time, dag for dag. Og vi har allerede nu skudt nogle af de meget store kanoner af, vi har i arsenalet, men vi har mere på lager. Og vi er klar til at gøre det, der skal til, for at holde hånden under danske lønmodtagere og danske virksomheder, for det er det, det handler om, lige nu, at vi får Danmark bedst muligt igennem en meget, meget svær tid. Og denne her trepartsaftale er et udtryk for, at det ikke alene er regeringen og heldigvis bredt også Folketingets partier, men også arbejdsmarkedets parter, der går ind og tager det ansvar.

Statsministeren: Tak for det, og så giver jeg i første omgang ordet til Arbejdsgiverforeningen!

Administrerende direktør for DA, Jacob Holbraad: Ja tak! Og tak for det! Og tak til regeringen og, og fagbevægelsen for et kort og intensivt forhandlingsforløb, som er mundet ud i en god aftale. For det er jo fuldstændig rigtigt, som I siger, vi står i en meget alvorlig situation i Danmark. Det gør vi med coronavirussen, og som påvirker vores alle sammens sundhedsperspektiv, og som påvirker dansk erhvervsliv rigtig meget.

Der er danske virksomheder og danske medarbejdere, som allerede nu er meget hårdt ramt af udbredelsen af coronavirus i Danmark.

Vi ser virksomheder som fra den ene dag til den anden står over for tomme ordrebøger, som bliver presset i knæ på deres levebrød, og som inden for en række brancher, som finansministeren nævner: turisme, restauranter, transport er allerede nu presset, og det kommer til at brede sig. Og derfor er jeg jo meget, meget glad for den aftale, vi nu har lavet, fordi vi har set de første runder af opsigelser, og det, grundlæggende skal vi gøre, hvad vi kan for at undgå, at der fremadrettet kommer yderligere store opsigelsesrunder. Og her har vi lavet en, en aftale, som giver et meget markant tilskud til virksomhederne for at sikre, at de kan fastholde deres medarbejdere. De kan hjemsende dem med et løntilskud. De skal ikke sige dem op, men kan fastholde medarbejderne. Det er vigtigt, så vi undgår, at den sundhedskrise, vi har, kommer til at sætte sig i en meget alvorlig økonomisk krise.

Vi skal gøre, hvad vi kan, for som finansministeren og statsministeren siger, at holde hånden under danske virksomheder og de danske medarbejdere, så vi alle sammen kommer ud på den anden side af coronakrisen bedst muligt.

Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen allerede har taget flere vigtige skridt til at hjælpe de danske virksomheder og de danske lønmodtagere. Det er det sjette initiativ på, nej undskyld det tredje initiativ på seks dage. Det er meget ansvarligt, meget positivt og afspejler den alvorlige situation, som vi alle sammen står i.

Og med den aftale, vi altså indgik i løbet af 24 timer i og afsluttede forhandlinger om i går aftes, har regeringen og arbejdsmarkedets parter endnu engang taget et, et stort ansvar.

Det er rigtigt, som finansministeren siger, at det her vil koste statskassen dyrt, men der er ingen tvivl i mit sind om, at hvis vi ikke gjorde det her, så ville det komme til at koste statskassen og dermed os alle sammen – lønmodtagere og virksomhed – endnu dyrere. Så derfor synes jeg, det er en klog og god aftale, vi har lavet, og som vil bidrage til at sikre, at der er færre mennesker, som vil miste deres job.

Og som finansministeren også siger: Vi vil også fra Dansk Arbejdsgiverforenings side være fuldstændig klar til at følge udviklingen meget nøje, og skal der være behov for yderligere initiativer, vil vi også naturligvis stille op til drøftelser om det.
Tak!

Statsministeren: Tak for det Jacob!
Så giver jeg ordet videre til Lizette fra danske lønmodtagere, fagbevægelsen.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard: Jamen tak for det!

Og jeg vil også gerne starte med at, ja konstatere, at ekstraordinære situationer kræver ekstraordinære løsninger. Og jeg vil gerne takke regeringen for, nu siger jeg jeres både hurtighed og jeres måde at indkalde arbejdsmarkedets parter på. Og også takke arbejdsgiverne for, at vi på så kort tid har været i stand til at lave en fælles aftale, der kan hjælpe med at holde hånden under det private arbejdsmarked.

Vi står jo som sagt og ser ind i noget, vi desværre jo ikke kender omfanget af, eller heller noget vi overhovedet har oplevet før. Og det, vi så til gengæld har oplevet nu, det er fyringer på arbejdsmarkedet som følge af corona, og derfor er det endnu vigtigere, at vi står sammen om at finde løsninger, fælles løsninger på de store udfordringer, der er.

Og den aftale, vi har indgået er omkring den midlertidige lønkompensation for lønmodtagerne på det private arbejdsmarked. Den er med til at hjælpe med at holde hånden under det private arbejdsmarked, så de lønmodtagere, som ellers kunne se ind i fyringer, at de kan beholde deres job, og vel at mærke deres job med, med fuld løn indtil den ekstraordinære situation på arbejdsmarkedet forhåbentlig er i bedring. Og derfor er vi også glad for, at der nu er sat tre måneder op, sådan så vi ser hen i den 9. juni.

Aftalen er som sagt jo midlertidig. Og igen, jeg er med på, at den her løsning jo ikke er en løsning, der løser alle problemstillingerne, men også at det, der eventuelt vil yderligere komme, og det gør der jo, som statsministeren siger i forhold til corona og den situation og den krise, vi er i, så, så er det min klare overbevisning, at den her aftale, den vil udgøre et meget væsentligt, positivt bidrag til at skabe tryghed for lønmodtagerne i den her svære situation.

Og jeg forventer selvfølgelig også, alt efter hvordan det udvikler sig, og hvor hurtigt det udvikler sig situationen på arbejdsmarkedet, at vi jo så med regeringen og som arbejdsmarkedets parter, at vi kan sætte os sammen igen for at finde yderligere fælles løsninger. For som jeg indledte, jamen ekstraordinære situationer kalder på ekstraordinære løsninger, og, og tak for den her!

Statsministeren: Tak for det!
Vi går til Dansk Industri. Værsgo Lars!

Adm. Direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen: Mange tak!
Og igen også en tak og en anerkendelse herfra. Vi står, som vi alle sammen ved, i en helt ekstraordinær vanskelig situation, som udvikler sig nærmest fra time time.

Vi er meget lettede over, at vi har fundet en løsning, som der er akut brug for. Og det har vi arbejdet i fællesskab hårdt for, og det er godt at kunne stå og præsentere en konkret løsning og handling her i dag.

Det vil, det vi siger, og det vi nævner her, det som sådan regeringen kommer ind på, kommer ind på her og lægger frem, det vil redde i hundredtusindvis af danske arbejdspladser. Det vil også kunne være med til at hjælpe i ti tusindvis af danske virksomheder. Mange, som vi er i kontakt med i de her dage, som står ganske desperate i en situation, hvor man ønsker at fastholde en tilknytning til sine medarbejdere, men er i en vanskelig situation, og derfor nu får en hjælpende hånd til at kunne fastholde denne vigtige kontakt til medarbejderne, som man jo rigtig gerne vil have ombord, også når vi er igennem denne situation, som vi ser lige nu.

Sammen med regeringen og sammen med lønmodtagerne har vi vist, at vi kan finde løsninger, og det skal vi kvittere for, den lydhørhed, som vi også oplever vilje til at handle, som vi oplever fra alle parter af, bestemt regeringen aktivt her, og takke for FH, Dansk Metal, 3F og andre, som har medvirket til denne her løsning. Og jeg er sikker på, at vi kan finde videre frem effekterne af det her ganske, ganske hurtigt.

Der er ikke nogen nemme løsninger, og den snarrådighed, som regeringen viser med også at turde træffe beslutninger, svære beslutninger, er vigtig. Historien vil jo vise, om vi træffer alle de rigtige beslutninger. Vi ved i hvert fald, at det at træffe beslutninger og turde tage også ekstraordinære beslutninger er afgørende. Vi skal så sikre, at de bliver brugt rigtigt. Og vi må i fællesskab vurdere og sikre, at vi kan justere, hvis der bliver hov, behov for det.

Så det videre samarbejde, der er vi også med helt ombord for at finde løsninger, for at være med til at medvirke til, at vi kontinuerligt ser på effekterne og hjælper hinanden til, til hurtigere løsninger.

Så med denne, med dette initiativ vil det på alle mulige måder hjælpe og understøtte virksomheder, som står i særdeles vanskelige situationer lige nu, at kunne fastholde kontakten og tilknytningen til medarbejderne. Det er vigtigt, så tak for det!

Statsministeren: Tak for det!
Og så giver jeg endelig ordet til Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv.

Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen: Tak skal du have!
Vi er jo i en helt usædvanlig situation. Ordet historisk er blevet brugt så mange gange i den uge, at det er lige før, ordet har mistet sin betydning.

Men coronakrisen har haft stor, stor indflydelse på hele Danmark. På vores arbejdspladser, på vores virksomheder.

For rigtig mange virksomheder er det kommet som en kolossal orkan. Mange virksomheder kæmper lige nu desperat på at blive stående på benene, for ikke at blive blæst bagover og se det hele forsvinde. Og det her handler jo meget mere end om varer og bygninger, produktion og penge. Det handler om menneskers livsværk. Det handler om menneskers arbejdspladser. Det handler om menneskers livsgrundlag.

Og derfor står vi sammen skulder ved skulder med regeringen, som, vi synes, har orienteret situationen exceptionelt godt i den her situation og resten af Danmark i denne her svære tid.

Vi tager aktiv del i at bekæmpe smitten og sikre, at vi kommer så godt igennem i den og få med så få menneskelige tab som overhovedet muligt.
Med andre ord, vi hjælper, men dansk erhvervsliv har også brug for hjælp. Det har vi fået over flere omgange, og tak for det til regeringen, og det er vi glade for.

Men vi har også måtte konstatere, at det ikke har været nok. Situationen har simpelthen udviklet sig time for time dramatisk og overhalet de hjælpeforanstaltninger, der har været vedtaget inden om.

Nu er der så indgået en midlertidig lønkompensationsaftale. Det, og nu bruger jeg alligevel ordet, det er altså et historisk skridt, som vi har taget med den her aftale.

Jeg vil gerne kvittere til alle, som har været med til at indgå den her aftale, for FH, for fagbevægelsen, arbejdsgivervennerne, til regeringen, vi er alle sammen i samme båd nu her. Og jeg er ærlig talt glad for at være i samme båd med jer.

Nogen vil måske sætte spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at bruge så mange penge på det, for det kommer til at koste rigtig mange penge, som finansministeren var inde på. Der er ikke nogen tvivl om, vi taler om milliarder af kroner. Men jeg vil altså også minde om, at det handler om akut nødhjælp for at redde danske arbejdspladser. For der kommer jo altså en tid efter denne her krise, og derfor skal vi gøre det rigtige nu, så vi holder hånden under de danske arbejdspladser.

Nedlukning af verden er først lige begyndt. Krisen kan jo desværre vare ved længe, og derfor kan jeg allerede nu sige, som flere også har være inde på, at der sandsynligvis jo bliver brug for yderligere tiltag. Der er brug for forskellige hjælpepakker til forskellige erhverv, som har store problemer, turisme, detailbranchen, transportsektoren og så videre. Det skal der handles på, og der bliver der, det er jeg helt sikker på.

Vi skal sikre, at så mange danskere som overhovedet muligt har et job, når vi kommer ud på den anden side. Det bliver svært og hårdt, og selvfølgelig skal vi alle sammen gøre vores bedste. Os der kan arbejde må yde en ekstraordinær indsats nu her, og det er vigtigt at møde på arbejde, når man kan, og man har aftale om det.

Så jeg vil godt takke regeringen, jeg vil godt takke det samlede Folketing og myndighederne for den kolossale indsats. Ingen ved, hvad de her kommende timer og dage vil bringe. Men jeg ved helt sikkert, at vi kommer til at fortsætte vores gode samarbejde og nære samarbejde til gavn for dansk erhvervsliv, danske lønmodtagere og hele samarbejdet.
Tak!

Statsministeren: Tak for det!
Og så åbner vi på, jeg skulle til at sige vanlig vis op for spørgsmål.
Jeg tror, vi starter med TV 2 i dag, for jeg tror, det var Danmarks Radio, der fik lov at starte sidst.

Spørger: Jeg har forstået, jeg kan ikke lige se det af papirerne, men man regner med cirka 70.000 lønmodtagere vil blive, kan blive omfattet af den ordning her. Der er 1,9 millioner privatansatte, mener jeg, i Danmark, så så. Jeg er med på, vi redder en del arbejdspladser, men man kan vel ikke undgå fyringer.

Finansminister Nicolai Wammen: Vi ved ikke på forhånd, hvor mange der vil blive omfattet af den her ordning. Det kommer jo helt an på, hvor mange virksomheder, der benytter sig af den. Så der er ikke noget loft på 70.000. Der er lavet et regneeksempel på, at hvis der er 70.000 lønmodtagere, der bliver en del af denne her, og man siger at i gennemsnit, så har man glæde af den i to en halv måned ud af de tre måneder, ja så vil det koste cirka 3,8 milliarder kroner fra statskassen. Det hører så med til den historie, vi vil så spare nogle dagpengeudgifter samtidig, det er cirka 1,3 milliarder.

Men det korte af det lange er, at udgiften kan blive større, hvis flere end 70.000 benytter sig af den. Ja, så vil regningen blive større, men det ser vi som en rigtig, rigtig fornuftig investering i at sørge for, at mennesker ikke bliver fyret fra deres arbejde, bevarer tilknytningen til arbejdspladsen og dermed også, når vi kommer ud på den anden side, at så kan man komme i gang med det samme i vores virksomheder.

Så bare for en god ordens skyld, der er ikke lagt noget loft på, hvor mange lønmodtagere, der kan få glæde af den her ordning. Og derfor er det heller ikke sådan, at det kun er 70.000.

Spørger: Statsminister, nu vi har dig – i går var det godt vejr, der sad mange danskere på caféer og restauranter og nød vejret, og det så ikke ud som om, de interesserede sig for at holde afstand, som sundhedsmyndighederne i Danmark ellers har rådet til.

Dine kolleger i, senest i Frankrig og også i Spanien, de har lukket restauranter, de har lukket caféer, det er kun, hvis man absolut skal uden for en dør, at man overhovedet må færdes på gader og veje. Hvad tænker du om det, er det noget, som også kommer til Danmark?

Statsministeren: Til det, vil jeg gerne sige to ting. Altså for det første, så er det godt at komme ud og også at få noget luft og røre sig. Men, men alt det, sundhedsmyndighederne har sagt om vores måde at være sammen på, gælder også når man er uden for. Så også uden for skal man holde afstand og lade være med at sidde for tæt – og i det hele taget tage sine forholdsregler, det gælder både inden for og det gælder uden for. Jeg kigger, og vi kigger, danske myndigheder kigger med stor interesse på det, der sker i landene omkring os. Der er nye restriktive retningslinjer i Israel. Østrig har netop meddelt, at man indfører endog meget, meget skrappe krav, så vidt jeg forstår det, bliver det nu sådan, at man kun må forsamles op til fem mennesker ad gangen. Spanien nærmer sig noget, der kan minde om en undtagelsestilstand, hvor man slet ikke må bevæge sig udenfor. Italien kender I allerede, og jeg ved, at der er, der er store overvejelser også i Frankrig. Og, og det gælder jo i en række lande. Og jeg, lad mig sige det, som det er, vi følger de andre lande, og jeg afviser ikke, at der kommer yderligere restriktioner og yderligere anbefalinger og yderligere lovgivning.

Statsministeren: DR!

Spørger: Noget af det, som potentielt jo kan belaste dansk erhvervsliv er, at regeringen har besluttet at lukke grænsen. De seneste dage har der været noget diskussion, fordi Søren Brostrøm har gjort klart, at det ikke er en sundsfaglig anbefaling. Hvis det er en politisk beslutning, hvad er så begrundelsen for at lukke grænsen.

Statsministeren: Til den diskussion vil jeg gerne sige et par ting.
Altså for det første, så er vi jo ikke i en situation, hvor vi som regering, og hvor myndighederne i øvrigt, kan tillade sig alene at læne sig op af evidens, fordi vi står med en ny sygdom, som også bevæger sig og udvikler sig på en måde, som myndighederne ikke har kunnet forudse. Altså for ganske få uger siden var, var der jo en række myndigheder, der mente, at smitten måske ikke engang ville komme til Danmark, ej heller, den var særlig farlig. Og der er vi klogere i dag. Det gælder, det gælder udenlandske vurderinger, og det gælder også vurderinger her i Danmark. Og derfor vil jeg sige meget, meget klart, at hvis vi skal afvente evidensbaseret viden i forhold til corona, så kommer vi ganske enkelt for sent. Så vi kan ikke, vi kan ikke nøjes med at kigge i den retning.

Det andet, jeg gerne vil sige, det er, at det er vores meget, meget klare overbevisning, at når vi beder danskerne om at trække, eller en række foranstaltninger i deres eget liv, herunder at vi har lukket en stor den af den offentlige sektor ned for at kunne understøtte den private sektor så længe som overhovedet muligt – lukninger af skoler og så videre, så synes jeg egentlig, det giver sig selv, at hvis ikke vi samtidig gør noget ved rejsemønstret både ind og ud af Danmark, så risikerer vi jo at underminere den strategi, der er valgt i Danmark, og som vi i øvrigt kan se, flere og flere lande på forskellig vis jo også eksekverer.

Udover det, vil jeg gerne i forhold til grænsespørgsmålet sige et par ting. Altså i talende stund, og det, jeg tror, det var dig Lars, der sagde det før: tingene flytter sig nærmest time for time lige nu, så er vi oppe på lige nu, at der er otte europæiske lande, der i varierende grad har grænsekontrol. Det er nu, mig bekendt, samtlige af de baltiske lande, det er Polen, Slovakiet, Ungarn, det er Tjekkiet, det er Østrig og det er Norge, som i går aftes jo gik ud og meldte, at man ville indføre grænsekontrol.

Og så er der derudover en række lande, der nu fraråder unødvendig rejseaktivitet ud af landet. Det gælder for eksempel Sverige og Finland. Og når man anbefaler, at folk ikke skal rejse ud, så er det jo i mine øjne ligeså logisk at anbefale, at folk ikke skal rejse ind, fordi noget af det eneste, vi helt sikkert ved om den her virus, det er, at den smitter, og den smitter, når mennesker er sammen. Og derfor skal vi begrænse aktiviteten i alle mulige henseende. Og så vil jeg bare sige afslutningsvis, at en så vidtrækkende beslutning, som det vi ser både i Danmark og i andre lande i den her tid. Delvis nedlukninger af samfundslivet. Lukninger af grænser. Det er selvfølgelig en politisk beslutning.

Spørger: Der er mange tusinde enkeltmandsvirksomheder, små selvstændige, som ikke kan blive omfattet af, af den her pakke, og som heller ikke kan få hjælp i dagpengesystemet, medmindre de lukker deres virksomhed.
Har I nogle planer for at hjælpe dem?

Statsministeren: Ja, vi har den plan, at det er det næste arbejde, vi går i gang med, fordi vi er fuldt ud opmærksomme på, at nu er der truffet en række forholdsregler, hvad angår især likviditet, lånegaranti, som jo gerne skal gavne dansk erhvervsliv bredt. Nu har vi denne her trepartsaftale i dag, der jo i høj grad fokuserer på lønmodtagere og dermed de virksomheder, der har medarbejdere. Men vi ved alle, der står her, at rigtig mange virksomheder i Danmark er i dag selvstændige virksomheder, enkeltmandsvirksomheder og så videre, og jeg er ikke i tvivl om, at vi har behov for også en eksplosiv eksplicit indsats omkring dem. Så det arbejde er gået i gang.

Derudover vil jeg gerne gentage, vi jo i mandags havde møde med alle dem, der står her og mange flere repræsentanter både fra fagbevægelsen og dansk erhvervsliv, og er enige om også at arbejde videre ad nogle branchebestemte spor, fordi vi jo godt ved, at der er brancher, der bliver berørt før end andre. Der er også brancher, der kan blive hårdt ramt igennem hele forløbet. Det gælder for eksempel turismeerhverv, oplevelsesøkonomien i det hele taget. Så vi arbejder videre i de spor, der er branchebestemte også.

Ja, så tager vi B.T.! Og så bagefter Børsen!

Spørger, B.T.: De her regler og den her lønkompensation, som arbejdsmarkedets parter og regeringen nu er blevet enige om, det går jo, bliver jo klassificeret som statsstøtte. Hvad betyder det i forhold til EU’s statsstøtteregler det her?

Statsministeren: Finansministeren!

Finansminister Nicolai Wammen: Det er korrekt, det her er jo noget, der skal godkendes af i forhold til EU’s statsstøtteregler, og det er vores vurdering, at det vil også være tilfældet, at det kan gøres på den måde.

Spørger: Og et andet spørgsmål. Der er, vi har allerede set nogle store fyringsrunder, blandt andet på nogle store hotelkæder og i tilstødende brancher.
En del af det her, det er jo, at man ikke må fyre medarbejdere, man må ikke sende dem hjem uden løn.

Hvad med de virksomheder, der allerede har gjort det?

Statsministeren: Jeg ved ikke, om I vil sige et par ord om, om den situation, vi ser i nogle virksomheder allerede nu?

Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen: I, i, i dele af dansk erhvervsliv er man så hårdt ramt nu, at vi allerede har oplevet store, store fyringer. Det er i oplevelsesøkonomien, det er hotellerne, det er restaurationerne, det er de beslægtede erhvervsdele, dele af transportsektoren og nu begynder dele af detailhandlen også at blive ramt. Og der er varslet fyringer.

Der har vi indgået en aftale med 3F om, at vi kan sende medarbejderen hjem uden løn. Der har 3F vist sig meget fleksibel. Det gælder indtil videre til ultimo marts måned, men vi har gode snakke om, om vi ikke skal forlænge den aftale. Så der har man altså mulighed for at sende medarbejderne hjem i øjeblikket. Så det vil jo blive kombineret med den meget fornuftige lønkompensationsaftale, vi har nu her. Man må ikke bruge begge aftaler, men den aftale, der er lavet med 3F, er, giver en form for fleksibilitet. Men de er meget, meget hårdt ramt nu. Det er den værste periode nogensinde for oplevelsesøkonomien i Danmark.

Vi har lavet en analyse i Dansk Erhverv, som viser i worst case-scenarie, så kan vi

miste 47.000 arbejdspladser i den sektor – i best case 12.000 arbejdspladser. Så det er en sektor, der er meget hårdt ramt.

Statsministeren: Jeg giver lige ordet til Lizette!

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard: Denne her aftale, vi har lavet, er jo en aftale, der er med tilbagevirkende kraft. Og der vil også være mulighed for, sådan som vi har talt om, at konvertere, hvis man kan kalde det på den måde, og dermed igen holde hånden under både lønmodtagerne, men selvfølgelig også sikre, at virksomhederne har den arbejdskraft, de har brug for, når det er, vi er på den anden side.

Statsministeren: Lars!

Adm. Direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen: Jamen tak!
Vi ser jo netop oplevelsesøkonomien og transportsektoren meget, meget hårdt ramt nu, men vi ved jo, at mange, mange, mange tusinde virksomheder står over for at skal træffe den her beslutning faktisk lige i disse timer, og derfor er timingen her helt rigtig, at vi får sendt det signal ud så hurtigt som overhovedet muligt. Og det er selvfølgelig også, fordi de værdikæder, alle de komponenter og alle de dele, der skal til, for at vi kan lave vores produktion, begynder ikke at komme længere. Og det gør det vanskeligt. Derfor er timingen her virkelig akut og virkelig vigtig lige nu.

Virksomhederne vil gerne fastholde tilknytningen til medarbejderne, og det her giver dem en løsningsmodel.

Statsministeren: Men vi kan jo godt heroppe fra afsløre og tage danskerne lidt med ind i det rum, der er blevet arbejdet i, det er gået meget, meget hurtigt det her. Jeg tror aldrig, der er blevet lavet en aftale med så potentielt vidtrækkende konsekvenser så hurtigt. Og vi kan være fuldstændig hudløst ærlige her og sige, vi ville på plads med meldingen her i dag, fordi vi ved godt, at der er virksomheder, der allerede i morgen ellers ville begynde at fyre medarbejdere. Så, så man kan sige hastværket er ikke en akademisk øvelse, fordi vi, hvad vi i øvrigt kigger ind i, det er helt konkret, fordi både at lønmodtager og virksomheder har sagt – det er, det er nu, vi skal rykke.

Og jeg vil bare sige, jeg er, altså jeg er totalt imponeret over, hvor hurtigt vi har kunne få, få det her på plads. Det er ganske enkelt utrolig godt håndværk fra arbejdsmarkedets parter.

Må jeg så ikke bare tilføje i forhold til EU. Altså vi forventer jo maks fleksibilitet fra EU's side i den her situation. Det kan jo aldrig nogen sinde være EU’s opgave at bremse nogle lande i at håndtere denne her situation rigtigt. Så min oplevelse er jo, at, at alle gode kræfter trækker med, så vi forventer selvfølgelig også hurtig behandling af, af, af alt, hvad vi måtte, alt hvad vi måtte komme med.
Så det Børsen!

Spørger: Ja!
Jeg har selvsagt en hel del spørgsmål, men nu må vi jo se, hvor mange I har tid til at svare på. Først og fremmest gælder det her også luftfartsbranchen?

Statsministeren: En gang til!

Spørger: Gælder, gælder, er luftfartsbranchen omfattet af den her aftale?

Statsministeren: Tag lige de, hvis du har et par yderligere spørgsmål, så tag dem lige med det samme.

Spørger: Det andet er – omfatter det medarbejdere, der står uden for A-kasse, og hvis det gør det, hvad er så argumentet for, at selvstændige uden for A-kasse ikke er med.

Og så vil jeg også gerne vide, der er et forslag fra de selvstændige, MSV Danmark om, at man skal have tilbagebetalt moms, altså moms der allerede er blevet indbetalt for ikke så længe siden, at de gerne vil have det tilbagebetalt.
Hvad synes I om det forslag? Det var i hvert fald tre forslag, tre spørgsmål til at starte med.

Statsministeren: Og de var meget konkrete.
Finansministeren først!

Finansminister Nicolai Wammen: Ja, altså der her gælder bredt for dansk erhvervsliv, og dermed også for luftfart. Så jeg håber da meget, at den del af dansk erhvervsliv, som i øjeblikket nu er meget, meget påvirket, vil bruge den her ordning sådan, at mennesker der ellers havde mistet deres arbejde inden for lufthavns, eller luftfartsbranchen, de nu kan beholde det. Det er blandt andet af hensyn til den branche, at vi har lavet denne her aftale.

I forhold til hele momsdiskussionen. Altså regeringen er jo kommet med en række initiativer, hvor vi har udskudt betalingen af moms, netop for at give likviditet til de danske virksomheder. Vi har faktisk udskudt skatteindbetalinger og moms og andet for 125 milliarder kroner. Det er en kæmpe likviditetsindsprøjtning, vi der har givet til danske virksomheder, sådan at vi kan holde hånden under dem, sådan at der ikke behøver, af den grund, at blive fyret medarbejdere i en situation, hvor vi jo godt ved, at man stadigvæk sidder med rigtig mange udgifter ude i virksomhederne, hvad enten det er en lille virksomhed eller en stor virksomhed, samtidig med at kunderne ikke kommer i butikken. Og derfor har vi gjort det.

Så har vi selvfølgelig godt set, at der er ønsker om yderligere tiltag. Og regeringen overvejer i øjeblikket de næste skridt på, hvordan vi kan hjælpe både små og mellemstore virksomheder og også de øvrige virksomheder her i landet, igen med det formål at holde hånden under vores lønmodtagere, så færrest mulige mister deres arbejde. Holde hånden under vores virksomheder, så færrest mulige knækker nakken.

Og så vil, når vi er på den anden side af det her, så hurtigst muligt kan komme op i fuldt tempo igen.

Man skal huske på, for få uger siden, der gik det rigtig, rigtig godt i Danmark. Man talte om mangel på arbejdskraft. Nu er vi så blevet ramt af noget helt, helt ekstraordinært og uforudset. Men på et tidspunkt, forhåbentlig inden alt for længe, så begynder det at gå den rigtige vej igen. Og der skal vores virksomheder og vores ansatte være klar til det.

Statsministeren: Lizette, så er der A-kassespørgsmålet!

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard: Jamen det her, det er jo virksomhederne, som får en lønkompensation, og det vil sige, at det er jo dem, der udbetaler, som der også blev sagt tidligere, lønnen til de ansatte, de har.

Det her, det er så værd for mig i hvert fald at bemærke, at igen er det jo fællesskabet, der hjælper hinanden, og derfor kan det jo ikke undgå, at jeg så står her i dag og siger: alle dem som er uorganiserede i dag, som også får glæde af det her – tænk nu på fællesskabet – tænk nu på, om I ikke også skulle organisere jer – henholdsvis som arbejdsgiver og som lønmodtager derude i det Danmark, vi har!

Statsministeren: Og bare lige et helt kort supplement. Jeg så, lige inden, vi gik i pressemøde, at Grundfos nu er ude og sige at, med en appel til, at nogen af de større virksomheder i Danmark måske kan være med til at understøtte dele af transportbranchen i den her situation. Og det er jo, altså jeg imponeres jo på timebasis over alt det, der sker i vores samfund lige nu. Fra almindelige mennesker, der organiserer sig i at hjælpe hinanden i det almindelige hverdagsliv, til nu for eksempel en melding fra, fra Grundfos om, at det kan være nogle virksomheder kan hjælpe nogle andre virksomheder.

Vi, mit bud er, vi får behov for det hele for at komme, for at komme igennem det her.

Så er det dig, så, nej, der var en journalist der frafalder, men så har vi, så har man prøvet, så har man prøvet det med, så er det dig i stedet for!

Spørger: I siger, I er klar til at bruge 2,6 milliarder for for, det så er regneeksemplet er til 70.000. Er der et loft for, hvad, hvad det her det, altså har I et loft for det? Lad os sige, hvis der er 1,6 millioner privat ansatte, som Lautrup siger, så kigger vi jo ind i, at det er, at det er ekstremt mange milliarder det her.
Er der et loft for det?

Finansminister Nicolai Wammen: Vi er parate til at gøre det, der skal til!
Det er den korte udgave. Og det betyder, at når vi har lavet denne her aftale, så er der ikke et loft på, hvor mange arbejdspladser vi er parat til at redde.

Spørger: Så det er...

Finansminister Nicolai Wammen: Vi har altså også, vi har altså, vi har altså også en forestilling om, at selvom vi er hårdt ramt lige nu, så er det ikke alle private arbejdspladser i Danmark, der kommer til at blive omfattet af denne her ordning i sagens natur. Men vi har ikke sat et loft på, at det for eksempel er 50.000 eller 70.000 eller 100.000 arbejdspladser. Vi er parate til at gøre det, der skal til, fordi situationen er så ekstraordinær, og fordi vi vil holde hånden under danske lønmodtagere og danske virksomheder.

Statsministeren: Og jeg tror også, det, det er vigtigt at sige, at når vi er så optaget af at undgå fyringer, så er det jo, både fordi, at alle spor, med arbejdsløshed i samfundet, skræmmer. Og vi vil gøre rigtig meget for, at danske lønmodtagere ikke får en fyreseddel, men det er også af hensyn til danske virksomheder, fordi den arbejdskraft, der i dag er i Danmark, den er højt specialiseret. Og vi risikerer jo et produktivitetstab og et produktionstab ovre på den anden side af det her, hvis virksomhederne mister deres gode medarbejdere, fordi derfra bliver vejen jo mere usikker for alle. Så så det, det, når vi gør det her, som er helt ekstraordinært, så er det for at holde virksomheder og lønmodtagere sammen, også selvom at vi i nogle brancher vil se, at aktiviteten måske helt bortfalder, altså på enkelte virksomheder, og på andre områder jo bliver nødt til at komme, komme ned på et lavere blus.

Spørger: I. Med regeringens beslutning om at lukke grænserne har man jo mere eller mindre også kastet Danmarks største arbejdsplads Kastrup Lufthavn ud i en – ja, en nedsmeltning, eller hvad vi skal kalde. Altså, hvorfor skulle de ikke fyre, det er jo en, uanset der er lønkompensation, så vil det være en, en underskudsforretning for dem hver evig eneste dag. Hvorfor skulle de ikke fyre deres medarbejdere?

Statsministeren: Altså, må jeg ikke sige generelt i forhold til lufthavnsbranche, transport i det hele taget. Der er ingen tvivl om, det at lukke grænsen selvfølgelig har en betydning. Men jeg vil gerne anholde, at der er en en til en-sammenhæng, fordi, jeg skulle til at sige, uanset hvilken beslutning vi måtte have truffet omkring grænsen, så må alle jo lægge til grund, at rejseaktiviteten vil falde drastisk. Eller sagt på en anden måde, der er jo ikke ret mange af os, der i dag tænker, vi skal ud at rejse i påskeferien, også selvom vi ikke havde truffet den beslutning, vi har, vi har truffet.

Det, håber jeg, var begyndt at bundfælde sig. Det kunne vi jo allerede, det kunne vi jo allerede se, selvfølgelig ville rejsemønstret begynde at ændre sig i den her situation. Og så er det klart, at, at, at spørgsmålet omkring grænser lægger selvfølgelig til, men der er ikke en en til en-sammenhæng. Omkring lufthavnen er vi selvfølgelig i særlig overvejelse. Det kan finansministeren lige supplere i forhold til.

Finansminister Nicolai Wammen: Ja, der er ingen tvivl om, at Københavns Lufthavn står jo i en meget, meget vanskelig situation lige nu. Og det er udover at være et knudepunkt for Danmark i forhold til resten af verden, så er det jo også en kæmpestor arbejdsplads. Jeg håber meget, at man også i lufthavnen vil få glæde af de initiativer, vi tager nu, ligesom det, vi har gjort på likviditetsfronten, jo også er noget, som vil kunne være til stor gavn og glæde for, for Københavns Lufthavn.

Når det er sagt, så følger vi situationen nøje. Vi er jo også som stat aktionær i Københavns Lufthavn – medejere, vi ejer cirka 40 procent af Københavns Lufthavn. Og i den sammenhæng er vi jo også i meget, meget tæt dialog med Københavns Lufthavn om, hvordan vi fremadrettet bedst muligt kan sikre den virksomhed og de arbejdspladser.

Statsministeren: Ja, vi tager Ekstra Bladet!

Spørger, Ekstrabladet: Som DR også anfægtede, så har Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og en tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen sagt, at der ikke er egentlig særlig god dokumentation for den her nedlukning i forhold til at stoppe smitten.

Et, har du været alt for hård i din nedlukning? Og to, du siger, en masse andre lande nu også har lukket deres grænser, skal det tolkes sådan, så bare fordi de andre gør noget, så skal vi også lave lignende tiltag?

Statsministeren: Jeg vil snarere sige det sådan, at det, vi kan se andre ikke har gjort, skal vi gøre rettidigt.

Og, og meldingen fra Italien til resten af verden, det er jo: Gør alt, hvad I kan! Det er jo gruopvækkende, synes jeg som dansker og europæer, at kigge ind i et land, der er så tæt på os, et land som rigtig mange mennesker i Danmark holder utrolig meget af, er i den situation, hvor de er.

Så selvfølgelig iagttager vi, både på myndighedsside og politisk, hvad alle andre lande gør. Og vi taler sammen. Både i EU, jeg talte så sent som i går med min norske kollega, Erna Solberg, som jeg synes har også en utrolig fornuftig tilgang til det her spørgsmål. Så selvfølgelig orienterer vi os. Men jeg vil, jeg vil faktisk sige det sådan, det er, det er mere fraværet af andres beslutninger, der skal få os danskere til at tænke os om, end det er den, den, den modsatte vej.

Og så vil jeg gerne gentage, hvis vi skal, hvis vi skal vente på at få fuldstændig evidens for at håndtere corona, så er det min klare overbevisning, at vi kommer for sent. Og vi, I kan jo se allerede nu, at myndigheder både ude og hjemme siger, vi undervurderede den sygdom, vi er, vi er oppe imod. Den spreder sig hurtigt. Den kommer til at have ekstremt store konsekvenser. Så den sundhedsfaglige rådgivning er afgørende, og den er vigtig. Den samlede myndighedsvurdering og rådgivning er vigtig.

Og i sidste ende, når man træffer vidtgående beslutninger for et samfund, så er det selvfølgelig en politisk beslutning, og det står jeg fuldstændig på mål for. Og jeg har sagt fra starten, og jeg vil gerne gentage i dag, jeg vil hellere have, at vi går et skridt for meget end det modsatte.

Spørger: Så har du været for hård?

Statsministeren: Nej, det har jeg ikke.
Vi tager et par enkle spørgsmål. I har faktisk alle sammen haft ordet. Men, men Børsen først og så TV 2, og så slutter vi.

Spørger: Jeg har et spørgsmål til Dansk Industri og et til Dansk Erhverv.
Nu starter jeg lige med Lars Sandahl først. For jeres medlemsvirksomheder er den her pakke så tilstrækkelig til, at I kan komme igennem krisen, vurderer du det nu, ud, på basis af det, du ved nu?

Adm. Direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen: Hvem i himmelens navn ved, hvordan den her krise kommer til at udvikle sig!

Vi står i en, en usædvanlig krise. Vi ved det ikke. Vi gør, hvad vi kan sammen for at vurdere det fornuftigt. Her er et vigtigt skridt, som er akut. Det bliver taget nu. Vi monitorerer og er meget tæt på virksomhederne for at se, hvad kan der ellers blive behov for.

Og jeg har tillid til, indtil, det har jeg oplevet til dato fuldt ud, at regeringen lytter nøje på, hvad vi taler om, hvad vi siger. Og jeg har tillid til, at regeringen vil lytte nøje på, hvis der er en ny udvikling i sagen.

Så et første skridt er det er rigtig godt første yderligere skridt, vil jeg sige, på det her og et vigtigt skridt. Så må, og mange virksomheder vil benytte sig af det. Så må vi sammen med regeringen vurdere, hvad, hvad skal der eventuelt mere til.

Og når man taler om grænserne, som statsministeren var inde på tidligere, så vil jeg også gerne lige understrege, at der jo altså også er andre lande i verden, der lukker sig om sig selv. Og regeringen har også lyttet til, at gods er vigtigt at få over grænserne i begge retninger – både ud af Danmark og ind i Danmark - og har også taget tiltag til, at der er såkaldte fast tracks og så videre, og så videre, så vi kan få gods hurtigt ind og ud og varer i øvrigt ind og ud til over de danske grænser. Og det vil jeg også gerne kvittere for.
Tak!

Spørger: Så har jeg et spørgsmål til, ja, til Brian. Altså, der er jo nogle udgifter forbundet for virksomhederne, selvom der er en lønkompensation, så vil der jo stadig være udgifter forbundet med dem, så hvad med at beholde medarbejderne med at bruge den her ordning.

Hvad skulle få virksomhederne til at vælge lønkompensationen frem for at sende medarbejdere hjem uden løn i de tilfælde, hvor det faktisk er en mulighed.

Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen: Lønkompensation betyder, at vi har stadig tilknyttet medarbejderne til virksomheden. Og den aftale, der er lavet her nu betyder jo, at, at virksomhederne viser også det sociale ansvar, at de beholder medarbejderne. Det har vi jo en kæmpe interesse i. De har jo skabt en viden og har nogle værdier, som vi bruger i vores virksomheder. Så jeg er helt sikker på, at rigtig mange virksomheder vil benytte sig af den ordning.

Så er der nogle andre ordninger, som andre brancher vil benytte sig af. Men her har man altså vist rettidig omhu igen i de forhandlinger, som vi har haft med regeringen, det vil jeg godt kvittere for – og myndighederne, som Lars også var inde på, når der er en situation, så bliver det løst. Vi har fået fast track på det gods, så det kommer ind til os, så lastbilerne får lov til at køre, også selvom man har, har truffet nogle politiske beslutninger, vi selvfølgelig bakker op omkring.

Så indtil videre, så har vi haft en rigtig god dialog med regeringen og myndighederne, som vi har fuld tiltro til. Og denne her ordning vil helt sikker være til stor gavn for rigtig mange virksomheder.

Men det er ikke slutningen på det. Det er bare begyndelsen på begyndelsen, kan man nærmest sige i forhold til de mange initiativer, som bliver nødt til at blive taget for at sikre, at vi har et dansk erhvervsliv også efter denne her krise. Og det er nødvendigt for, at vi stadigvæk har et velfærdssamfund.

Statsministeren: Og bare lige et supplement i grænsediskussionen. Altså, det vi, det vi jo har, har besluttet i Danmark, det er, at, at udefrakommende, der ikke har et anerkendelsesværdigt formål lige nu, skal lade være med at rejse til Danmark. Og det er jo for at dæmpe, altså ferie og turisme og den slags. Hvorimod at folk, der har et arbejde i Danmark, og det vil sige pendler hertil eller udfører vigtige funktioner i og for dansk erhvervsliv og dermed for Danmark, skal jo fortsat kunne arbejde her.

Og det, det, det gør vi jo af samme hensyn som alle de andre. Så længe det overhovedet er muligt, skal vi fastholde den private produktion og så lukke andre aktiviteter ned. Det er det, der er tankegangen.
Ja, og vi slutter på TV 2!

Spørger: Jeg fik lige et opfølgende spørgsmål før. Altså du siger, grænsekontrol var vi blandt de første, offentligt ansatte hjem blandt de første, men altså restauranterne og lande som Spanien og Frankrig, som man jo må sige, dem uden caféliv, det er jo virkelig drastisk.

Altså, hvorfor vil I ikke lukke restauranter og caféer, når vi blandt andet ser billeder som dem, vi så i går. Hvorfor vil I ikke det?

Statsministeren: Vi vurderer hele tiden situationen, det gør, det gør de danske myndigheder, og det gør regeringen. Selvfølgelig iagttager vi med stor interesse, hvad der sker i landene omkring os. Og er jo hele tiden i en, en, en vurdering af, om de tiltag, der er truffet i Danmark er tilstrækkelige til at gøre det, der er formålet, nemlig at hindre smitten i at brede sig mest muligt. Og derfor vil jeg ikke afvise, at der kan komme yderligere tiltag. Det overvejer vi også i dag, selvom det er søndag.

Tusind tak skal I have, for I mødte frem og endnu engang tillykke til arbejdsmarkedets parter med en meget, meget fin aftale!