Pressemøde den 15. november 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ” Goddag – goddag. Velkommen til pressemøde. Regeringen har jo som sædvanligt holdt ministermøde her til morgen. Og i dag har vi behandlet 10 lovforslag. Og det er blandt andet fire lovforslag, som udmønter tilbagetrækningsreformen, som vi så vil fremsætte i Folketinget ganske snart. Ellers så er vi jo i en situation, hvor det er finansloven, som ligesom står over alt andet. Det er finansloven, vi bruger meget af vores tid på. Og finansministeren, han er i dette øjeblik, som han har været i et ganske langt stykke tid, i intense forhandlinger med partierne om finansloven. Alle ved jo, at det er den ny regerings første finanslov, og der er heller ikke nogen tvivl om, at den her finanslov kommer til at markere et markant brud med den meget passive linje, som har været før i tiden og med den tidligere regering. Det her – det bliver en finanslov, hvor vi styrker væksten i vores samfund, hvor vi investerer i velfærd og uddannelse, og hvor vi selvfølgelig bygger – hele vejen igennem bygger på regeringens forsigtighedsprincip. Så det er en noget anderledes finanslov end det, vi har set tidligere. Der har allerede været en del resultater fremme om, hvad man sidder og forhandler. Én ting, som er selve rammen om det, det er, at regeringen og Enhedslisten er enige om at hæve skatterne med fem milliarder kroner. Det er helt, helt nødvendigt, at vi får mulighed for at hæve skatterne, hvis vi skal betale de ubetalte regninger, der er fra den tidligere regering, og derfor er det et rigtig godt udgangspunkt. Og de penge, de skal jo selvfølgelig også bruges til, at vi kan forbedre vores velfærd, at vi kan afskaffe fattigdomsydelserne, at vi kan investere i forskning og uddannelse, og at vi kan tage de første skridt i omstillingen til en grøn vækst i Danmark. Så der er ingen tvivl om, at vi har brug for de her skatteforhøjelser for at betale ubetalte regninger og sætte gang i nogle af de ting, som skal skabe vækst fremadrettet. Vi ved også godt, at de afgiftsforhøjelser, som vi har lagt op til, de bon’er jo hårdt ud på familiernes budget. Og det er også derfor, vi med Enhedslisten er blevet enige om at forhøje den grønne check til personer med lave indkomster. På den måde sikrer vi også, at det er de bredeste skuldre, der bærer mest i vores samfund. Og den forhøjelse af den grønne check, den finansierer vi så med, at vi forhøjer afgiften på husstandsomdelte reklametryksager.

Som I også har hørt, så har vi også indgået en bred boligaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Det er en aftale, hvor vi fremrykker investeringer fra Landsbyggefondens midler – det gør vi allerede i år, og det er jo selvfølgelig en del af den kickstart, vi har talt en del om. Det er en kickstart, som over de næste 2-3 år vil give omkring 2.000-3.000 job – altså den her del af kickstarten, det er dét, vi forventer. Og det er en den af den store kickstart.

Så er vi jo godt i gang med satspuljeforhandlingerne, de skrider også planmæssigt frem og vil også blive færdiggjort ganske snart. Dét, vi vil have, når vi færdiggør dem, det er jo selvfølgelig en bred aftale om, hvordan vi skal anvende satspuljemidlerne. Noget af det har allerede været fremme, det er penge til de mest udsatte mennesker i vores samfund, og nogle af pengene skal gå til psykiatrien, socialt udsatte, vi styrker ældreområdet, og vi giver flere penge ... eller bedre hjælp til de udsatte børn. Så det er den del af satspuljen.

En anden ting, jeg gerne vil fremhæve, det er dét, vi har lavet sammen med Enhedslisten om social dumping. Der er ingen tvivl om, at hvis man ... at vi er optaget af, at det arbejde, man gennemfører, eller udfører i Danmark, det skal selvfølgelig foregå på ordentlige arbejdsvilkår. Og der er behov for, at vi har en styrket indsats på det her felt, og det er altså dét, vi kan sætte i gang nu. Aftalen giver en lang kraftigere kontrol og langt bedre tilsyn med udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, det vil sige, at det bliver et samarbejde mellem Arbejdstilsynet og SKAT, og det vil sige, at de danske regler, der er for skat, moms, sikkerhedskrav, arbejdsmiljø ... i langt højere grad kan vi sikre, at de rent faktisk bliver overholdt. Det her ... aftale om social dumping, det er et vigtigt skridt på vejen til at sikre danske lønmodtageres arbejdsvilkår, og det skal jo også ses som et tiltag, som vil sikre, at de virksomheder, som rent faktisk gør dét, de skal – overholder reglerne, de også via de her initiativer bliver beskyttet.

Der er altså kommet nogle rigtig vigtige aftaler i hus, og som jeg også startede med at sige, så fortsætter forhandlingerne i de kommende dage. Det er blandt andet forhandlinger om et nyt politiforlig, et forlig på sundhedsområdet, natur og miljø og så transportområdet. Så der er altså flere ting, som stadig forhandles rundt omkring i ministerierne.

Vi har meget travlt, fordi dét, vi gerne vil, som jeg også sagde sidste gang, det er at få afsluttet forhandlingerne så hurtigt, at vi kan nå at lægge lovgivningen frem i Folketinget og få dem vedtaget inden jul. Så vi har rigtig, rigtig travlt, og det er derfor, de arbejder hårdt i Finansministeriet for at få tingene færdige.

Sideløbende, så har vi jo vores EU-formandskab, som vi også er ved at forberede, og det tager jo også lidt tid. Senere i dag, så tager jeg til London for at mødes med den britiske premierminister David Cameron. Og på torsdag tager jeg til Tyskland for at møde forbundskansler Merkel i Berlin. Og på fredag, så taler jeg så med EU-landenes ambassadører her i København – faktisk her i huset. Dét, vi drøfter på møderne, det er – ja, det I ved – den økonomiske krise, som alle diskuterer i Europa her og nu. Og vi skal selvfølgelig også tale om, hvilke prioriteter der er for det danske formandskab, og hvilke forventninger der er til det danske formandskab. Det er en vigtig opgave for mig og for hele regeringen at få formandskabet til at køre fornuftigt. Og det er i særdeleshed en vigtig opgave at få lagt det indhold i vores formandskab, som handler om, at vi selvfølgelig skal konsolidere vores økonomi – skal løse krisen, men samtidig også skal have sat gang i væksten i Europa, og der ligger også nogle initiativer, vi vil tage hul på i vores formandskab. Og det er de ting, jeg skal drøfte med de her to stats- og regeringschefer, som jeg skal se i denne her uge.

Det var, hvad jeg ville sige. I har sikkert også nogle spørgsmål!

Anders Langballe!

Spørger: Behandlingen af din mands skattesag – SKAT’s behandling af den, den har været omtalt og fylder en del rundt omkring. Nu har I iværksat eller bedt departementschefen derovre om at komme med en redegørelse, men hvad betyder det egentlig for regerings handlemuligheder i denne her sag, at det er regeringschefens personlige skatteanliggender, der er omdrejningspunktet?

Statsministeren: Jeg opfatter det ikke sådan. Jeg opfatter det, som om det er SKAT’s indre anliggender, der er omdrejningspunktet i den her sag. Men jeg skal bare gøre opmærksom på, at på grund af de nærmere omstændigheder omkring den her sag, så har vi jo netop rådgivet skatteministeren til at søge rådgivning i Justitsministeriet frem for her, og det er sådan, det er. Men jeg opfatter det ikke som et problem for regeringen eller for mig. Jeg opfatter, at dét, der undersøges, det er, hvordan SKAT håndterer sine sager, så det har egentlig ikke så meget med mig at gøre.

Spørger: Men når den slags er flyttet i Justitsministeriet, så skyldes det vel, at det vedrører dig!

Statsministeren: Lige præcis. Det er for at være sikker på, at al ting foregår korrekt. Men jeg vil stadig understrege, at den sag, der undersøges nu både i forhold til politiundersøgelsen og i forhold til de redegørelser, der nu er blevet bedt om, det handler jo ikke om mig, det handler om SKAT’s interne forhold, og det er jo netop derfor, at det undersøges i SKAT, og at det ikke er noget, som udgår her fra Statsministeriet.

Spørger: Men hvordan kan du have tillid til en mand, som nu altså skal give en redegørelse, fordi han har bragt sig i en situation, hvor han er nødsaget til dét.

Statsministeren: Jeg tror, det er vigtigt at forstå, at vi netop af de årsager, du nævner, har bedt skatteministeren om at rådføre sig med justitsministeren i den her sag. Og dét, der sker nu, det er, at skatteministeren har bedt om redegørelser for hele forløbet, og det synes jeg er en rigtig metode, at han har bedt Justitsministeriet om at hjælpe sig med den her ... hvordan man håndterer en sådan sag. Og jeg har ingen yderligere kommentarer til, hvordan det forløb kører.

Spørger: En hel anden ting. IC4-togene, det er efterhånden en gammel traver i dansk politik. Nu er der nye problemer. Din regering har tidligere sagt, at de her tog, de skulle ud at køre. Nu står der endnu flere – tusinde passagerer venter derude på perronerne. Er det stadig regeringens politik, at de her tog med vold og magt skal ud på skinnerne?

Statsministeren: Jeg vil sige, nu er det jo DSB, der i dag har besluttet, at man vil tage dem ud af drift, fordi der var problemer med at bremse – altså en temmelig alvorlig defekt, må man sige. Og jeg har stor respekt for, at DSB siger, at sikkerheden går forud for alt andet, sådan må det jo være. Men hvis du spørger mig, om vi godt kunne tænke os på sigt, at IC4-togene kom ud at køre igen – altså betjente passagererne på de danske baner, så er svaret jo klar ja, fordi ellers kommer vi til at mangle de her tog, så det er da helt sikkert, at det ønsker vi. Der har været konstateret flere fejl og mangler, og det er der også skrevet en rapport om ... eller afleveret en rapport om, jeg tror, det var så sent som i sidste uge, men det er da vores forhåbning, at de kommer på skinnerne igen.

Spørger: Men det kunne også være, at man nu havde spildt så meget tid, så mange penge, at det her ville få regeringen til at putte endnu flere penge efter elektrificeringen af det danske tognet – måske at få den hurtigere i gang, og så få udfaset tog, der ikke vil køre.

Statsministeren: Jamen den sidste problemstilling, det er én, der optager os rigtig meget i regeringen. Nu må vi lige huske på, at nu har de tog kørt i efterhånden mange år – ikke så mange år under min regering, men mest under den tidligere regering, og vi opfatter, at IC4-togene, det er et arvestykke, som vi må håndtere på en eller anden måde. Men du spørger mig, om det er vores hensigt, at de skal ud at køre igen – og ja, det er det, fordi der er faktisk passagerer, som regner med, at de har adgang til den her togdrift.
Ja, Thomas!

Spørger: Det fremgår, at Peter Loft, har tilføjet en passus til skattepapirerne, hvor der står noget om nogle personlige oplysninger. Altså af de ni sider, der ligger i din skattesag, der er alle de personlige oplysninger jo allerede fremlagt. Er du ikke nysgerrig efter at få at vide, hvad det er for nogle personlige oplysninger, han gerne vil have med?

Statsministeren: Jo – jamen, jeg er meget nysgerrig. Men jeg har også valgt, at denne her sag er vi nødt til at håndtere på den måde, at det er skatteministeren, som beder om redegørelserne, og at den bistand, skatteministeren har brug for i denne her sammenhæng, den får han fra Justitsministeriet. Og jeg tror, vi gør det bedst at adskille tingene på den måde.

Spørger: Vil du afvise, at du har talt med justitsminister Lars Barfoed om det tidligere, end det kom frem, altså i løbet af foråret eller sommeren?

Statsministeren: Jeg har ikke talt med Lars Barfoed om den her sag!

Spørger: Nej, undskyld, det er så i forhold til Henrik Sass Larsen.

Statsministeren: Så må du lige stille spørgsmålet, så jeg forstår det.

Spørger: Ja, okay. Men jeg vil godt lige springe til Henrik Sass Larsen-sagen.

Statsministeren: Ja.

Spørger: Det kom frem, at Henrik Sass Larsen jo ... som der har været noget omtale af i forhold til den her sikkerhedsgodkendelse, at der muligvis har været noget overvågning – ikke nødvendigvis af Henrik Sass Larsen, men af andre rockere. I den forbindelse, der vil jeg høre dig, om du vil afvise, at Lars Barfoed, han har orienteret Henrik Sass Larsen om ... eller dig om Henrik Sass Larsen tidligere?

Statsministeren: Altså, hvis du spørger mig, om jeg har talt med den tidligere justitsminister om den sag, så er svaret – nej!
Ja, Jesper!

Spørger: Den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen oplyser til Ritzau i går, at han har tavshedspligt i sagen om behandlingen – og om eventuel påvirkning fra departementschefen i Skatteministeriet. Er det din opfattelse, at han har det?

Statsministeren: Altså nu har jeg jo valgt at holde mig lidt på afstand af den her sag, og jeg vil sige det på den måde, at nu er der jo blevet bedt om redegørelser i sagen – jeg synes, det er meget klogt, at skatteministeren har bedt om de redegørelser, og jeg håber da, at ved hjælp af de redegørelser, så bliver sagen fuldstændig belyst.

Spørger: Men har Troels Lund Poulsen tavshedspligt?

Statsministeren: Det synes jeg, du skal spørge ham om og i Skatteministeriet, hvordan de vurderer den her sag.

Spørger: Flere politikere er ude at efterlyse, at han også giver sin version af sagen. Det kan den nuværende skatteminister nok ikke bede sin forgænger om sådan officielt, men derfor kan man jo godt som politiker have den holdning, at det bør han gøre. Mener du også, han bør forklare sig og stille op til spørgsmål eller redegøre for sin rolle.

Statsministeren: Det er min forhåbning, at når de redegørelser, der nu er blevet bedt om, kommer frem, så vil sagen blive belyst.
Ja!

Spørger: Regeringen har tidligere sagt, at skattestoppet er væk nu. Betyder det også skattestoppet i kommunerne – at kommunerne fremover kan hæve skatter og grundskyld og lignende?

Statsministeren: Nej, det kan de ikke. Der gælder fuldstændig de samme regler, som der gjaldt før, og det vil sige, de er også ... de er underlagt de aftaler, de måtte lave med regeringen.

Spørger: Det vil sige, der er fortsat skattestop!

Statsministeren: Ja, det har der jo ikke været, fordi de måtte godt hæve grundskylden for eksempel, så på den måde – det er de samme regler, der gælder før, som gælder nu.

Spørger: I siger, I vil lave en indsats mod social dumping. Og det er også primært et område, som SKAT, politiet og Arbejdstilsynet skal ud at kontrollere, om reglerne bliver overholdt. Men det er jo noget med skatter og afgifter og arbejdsmiljø. Men hvad med lønningerne? Der er jo altså tale om folk, der arbejder for 30 kroner i timen rundt omkring på landets byggepladser. Der er masser af byggekraner, men der er ikke nogen danske byggearbejdere på byggepladserne mere.

Statsministeren: Jeg tror, man er nødt til at skelne meget kraftigt mellem, hvad vi egentlig kan gøre som lovgivere, altså her på Christiansborg, og hvad man kan løse via overenskomster. Og dét, vi har taget hul på nu, det er i hvert fald den del af det, som vi kan som lovgivere gå ind og ... hvor vi kan løse en opgave. Det handler om, at vi kan sikre, at virksomhederne er registrerede korrekt, at der betales skat, aflægges moms, og at arbejdsmiljøreglerne overholdes. Det er det lovgivningsmæssige arbejde af social dumping. Og det skridt, vi har taget nu med den aftale, regeringen har lavet med Enhedslisten, er et godt og solidt skridt i retning af, at vi får bedre myndighedskontrol med lige præcis de her områder. Og det vil sige, der er ingen tvivl om, at vi på den her måde hjælper helt almindelige danske lønmodtagere, som holder sig til reglerne, ligesom vi hjælper helt almindelige danske virksomheder, der holder sig til reglerne.

Spørger: Man kan altså stadig godt arbejde for 30 kroner i timen?

Statsministeren: Jeg tror, jeg tager den næste – Ulrik!

Spørger: Der er jo kommet nye tal, der viser, at de danske lønstigninger er kravlet helt ned på 2 procent, altså det er en udhulning af reallønnen. Men vi kan jo så også se, at i udlandet, der ligger det på nogenlunde samme niveau, så man får ikke genvundet den der tabte konkurrencekraft, som vi har mistet over de sidste 10 år. Hvad betyder det for de kommende overenskomstforhandlinger? Hvad er dit signal her?

Statsministeren: For det første viser tallet jo, at vi har fantastisk ansvarlige lønmodtagere i det her. Vi har lønmodtagere, som er gået ind i overenskomstforhandlingerne for 2 år siden, for 1 år siden på det offentlige område og har forhandlet meget, meget ansvarligt. Og jeg er helt overbevidst om, at den samme ansvarlighed vil vi se, når de nye overenskomstforhandlinger starter. Jeg tror, det er Harald Børsting, som har udtrykt det på den måde, at man er mere optaget af at få job eller få jobfest end lønfest. Det, synes jeg, er en rigtig måde at udtrykke det på. Jeg ved ikke, om der bliver fest på jobområdet, men det er i hvert fald en rigtig måde at udtrykke det på. Og det, synes jeg, vidner om den ansvarlighed, som er blandt danske lønmodtagere, som jeg er helt overbevist om vil fortsætte.

Ja, Knud!

Spørger: På dit første pressemøde sagde du, at du synes, regeringen var kommet godt fra start på trods af, at der var dårlige målinger og andet. Og siden, så er målingerne jo egentlig fortsat nedad – både for jer i Socialdemokratiet og også for regeringen som helhed – og tilliden til, hvorvidt du kan føre Danmark igennem den økonomiske krise, er også faldet. Hvordan synes du, det går for regeringen i dag?

Statsministeren: Jamen, det, jeg blev spurgt om, det var, hvordan jeg synes, vi havde løst vores opgave. Det var i hvert fald sådan, jeg opfattede spørgsmålet, og jeg synes jo egentlig, at regeringen har løst den opgave, vi har, ganske fornuftigt. Vi havde en situation, hvor tre forskellige partier skulle danne et regeringsgrundlag. Det gjorde vi på en meget fin måde, så alle partier kunne genkende sig selv i det regeringsgrundlag. Ud over det, så skulle vi også fortælle danskerne, at vi har en mindretalsregering, hvilket betyder, at vi hver eneste dag i princippet skal ud og finde vores flertal. Med det i bagagen gik vi i gang med den store opgave, som man jo normalt har 3-4 måneder til, men som vi har haft ganske kort tid til – faktisk 14 dage, altså at skrive en finanslov. Det gik vi i gang med. Vi har fremlagt en finanslov, som viser, at vi vil noget andet end den tidligere regering, men samtidig også opføre os 100 procent ansvarlige – faktisk mere ansvarlige end den tidligere regering. Og på den måde, så synes jeg egentlig godt, jeg vil sige, at jeg synes den opgave, som vi har skullet løse, har vi løst fornuftigt. Jeg kan godt se, at det ikke er alle, der sætter lige stor pris på løsningen af opgaven, men det må vi jo så arbejde på og arbejde stenhårdt på at få forandret. Men hvis du spørger mig, om jeg synes, vi har løst opgaven, som vi skulle, så er svaret ja. Vi arbejder stenhårdt på at få dansk økonomi på fode igen. Til det formål har vi fremlagt en ansvarlig finanslov, som vi sidder og forhandler, og det kan jeg ikke lade være at være bare en lille smule stolt af, det arbejde – vi egentlig har gennemført. Vi har siddet 40 dage i regering, og på den tid synes jeg, vi har udført nogle store opgaver.

Spørger: Men risikerer du ikke at få sådan lidt et skær af Komiske Ali over dig, hvis du starter med at sige, du er kommet godt fra start, så går det endnu længere ned – nu må vi så forstå, at det går fornuftigt, og du er stolt af de ting. Risikerer du ikke at få sådan lidt et skær af Komiske Ali over dig?

Statsministeren: Altså, det må du jo bestemme ... jamen, det må du jo bestemme.

Spørger: ... nej, jeg spørger bare.

Statsministeren: ... jeg kan kun sige, hvad jeg mener, er det rigtige – det er, at vi har skabt et rigtig godt regeringsgrundlag, som vil trække Danmark i en anden retning, vi er optaget af. I stedet for at gennemføre en passiv økonomisk politik, så gennemfører vi en aktiv økonomisk politik, hvor vi sætter gang i væksten. Det sagde vi før valget, det gør vi nu. Vi har fremlagt en finanslov, som vi synes er stærk, og bringer Danmark et nyt sted hen – det sagde vi før valget, det gør vi nu. Og på den baggrund, så må jeg sige, at jeg synes egentlig, vi har udført de opgaver, vi skal. På samme tid er vi i gang med at forberede et vigtigt EU-formandskab. Jeg erkender, at det ikke er alle, som er lige begejstrede for tingene, som de ser ud nu. Men jeg bliver også nødt til at sige klart og tydeligt, at jeg synes egentlig, at vi har løst de opgaver, vi står med, på en fornuftig måde. Vi overtog et Danmark, som ikke var i topform. Vi overtog et Danmark, hvor økonomien sådan set ikke hang sammen. Så noget af det første, vi måtte gøre, det var i hvert enkelt ministerium at lave et kasseeftersyn, se på – her er nogle ting, der er blevet lovet, som reelt ikke er finansieret – derimod så skulle gøre regnebrættet fuldstændigt op. Det er en opgave, der ligger, og den opgave har vi påtaget os at løse.

Spørger: Nu er det jo så kommet til, at du erkender, at det ikke er alle, der sætter pris, siger du ... som sætter pris på de ting, I har lavet. Jamen, hvad er det så, I har gjort galt, siden at det ikke er alle, der sætter pris på det. Det må jeg jo så forstå, at det er nedgangen, du siger, at de ikke sætter pris på.

Statsministeren: Jamen, jeg tror altid ... man kan diskutere stolpe op og stolpe ned. Du spørger mig, om jeg synes, vi – ud fra de betingelser, der har været – har løst opgaven, og der siger jeg – ja, det synes jeg, vi har. Jeg synes vi overtog en utrolig vanskelig økonomisk situation fra den tidligere regering, som jo ikke har siddet der i 2 dage, men i 10 år. Der er vi begyndt at rydde op. Det er ikke særlig sjovt at rydde op faktisk, det ved man også, når man skal rydde op i en stor bunke, der ligger derhjemme. Det er ikke altid særlig sjovt, men det er og bliver en opgave, der skal løses, og det her, det er ikke bare sådan en overfladisk oprydning, vi er gået i gang med. Det er en gennemgribende oprydning af den danske økonomi, hvor vi samtidig har den hensigt, at vi vil bringe dansk økonomi et nyt sted hen. Er det en nem opgave? Nej, det er det ikke. Er det en opgave, vi kan løse? Ja, det er det, hvis vi gør det rigtige. Og min enkle pointe er, det synes jeg, vi har gjort.
Jens!

Spørger: Det er jo en historisk dag, hvor du fremlægger den gamle regerings tilbagetræknings-reform. Mit første spørgsmål er, hvordan føles det? Og er det prisen værd? Det andet spørgsmål, det er, der var jo flere, der sagde, at socialdemokratere og ikke mindst SF’s formand som sagde under valgkampen: Vi vil holde øje med, hvordan det så går med den her tilbagetrækningsreform ... ville blive tvunget til at gennemføre den, om den får nogle uønskede konsekvenser hen ad vejen. Er det regeringens politik at holde øje med den og eventuelt lave om på den, eller skal man bare konstatere, det er slut med den efterløn, som vi har kendt den indtil nu. Men især vil jeg høre, hvordan det egentlig er at fremlægge den?

Statsministeren: Jamen, jeg vil da godt sige, det er en lidt speciel situation, at der før valget er en forligskreds, og det vi gør nu, det er at udmønte den forligskreds’ aftale i konkret lovgivning. Men det er lige præcis dét, vi gør. Vi udmønter den punkt for punkt i konkret lovgivning og fremlægger den lovgivning i salen. Der er ikke så mange andre muligheder, og det er dét, vi gør.

Spørger: Og så var mit næste spørgsmål: Kan man forestille sig, at regeringen siger hen ad vejen – hov, det her får altså nogle værre konsekvenser eller nogle konsekvenser, vi ikke bryder os om. Vi skal have kigget på det her område, og tilbagetrækningen skal laves om endnu engang. Eller ligger det fast nu, hvornår man kan trække sig tilbage eller skal trække sig tilbage?

Statsministeren: Vi har sagt det, vi hele tiden har sagt, det er, at hvis det flertal for tilbagetrækningsreformen er intakt efter valget, så må vi jo acceptere det. Det vil sige, vi fremlægger lovgivning, som punkt for punkt gennemfører hensigten i den aftale ... eller aftaleteksten, som den står, og det er dét, vi gør. Jeg tror, vi svarer sådan set på begge spørgsmål, selvom det er samme svar.
Ja!

Spørger: Har du fuld tillid til Peter Loft?

Statsministeren: Det gode ved den konstruktion, vi har nu, det er jo netop, at skatteministeren har iværksat, at der kommer en redegørelse om hele det her forløb. Og det er den korrekte måde at gøre det på. Og derfor er det også ... ville det heller ikke være korrekt af mig at svare på det spørgsmål. Jeg har trukket også lidt tilbage fra sagen. Skatteministeren har bedt om redegørelser, og det rigtige vil nu være at vente på de redegørelser.

Spørger: Så vi står i en situation, hvor du som regeringschef ikke vil udtrykke din fulde tillid til en af regeringens mest centrale embedsmænd.

Statsministeren: Der er blevet iværksat nogle redegørelser, som man nu beder om. Jeg har i princippet tillid til alle medarbejdere i hele Staten, og der er nu blevet iværksat nogle redegørelser. Og så synes jeg, man skal vente på de redegørelser.
Ja, Martin!

Spørger: Det er tilbage til tilbagetrækningsreformen. Har der været noget i det her oprydningsarbejde, du har været i gang med, kasseeftersyn, der har givet dig nogen som helst tro på, at det alligevel er en god reform, du har nu har fremlagt?

Statsministeren: Altså jeg tror ikke, det tjener noget at rippe op i den diskussion. Jeg har sagt rigtig meget om tilbagetrækningsreformen tidligere, og det er, som jeg også nævnte tidligere en lidt speciel situation, at vi har forligspartier, der har lavet en aftale før valget, som vi nu gennemfører i lovgivningen. Det er, fordi når vi gør det, så er det, fordi den parlamentariske situation er, som den er. Og det, tror jeg, er rigtig vigtigt, at alle forstår det. Det er ikke et spørgsmål om nogens vilje, eller man kunne forhandle. Det er, fordi den parlamentariske situation er, som den er. Og derfor behøver man sådan set ikke diskutere, hvad man har sagt før valget, når man mener, den parlamentariske situation er, som den er.

Spørger: Så bare lige et faktuelt spørgsmål i forhold til arbejdsløsheden. Altså nu er krisen jo dybere, end den så ud før valget. Hvordan vil den her reform påvirke arbejdsløsheden?

Statsministeren: Reformen tager jo ikke stilling til arbejdsløsheden. Men jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi kombinerer tilbagetrækningsreformen med en vækstpakke. Det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi gør det. For det er netop en vækstpakke i den situation, vi har nu på arbejdsmarkedet, som skal sikre, at der kommer gang i Danmark igen. Det spørgsmål, som mange stiller sig selv, det er: Hvad er det, jeg skal lave? Og det spørgsmål giver vi i hvert fald noget af svaret på, når vi sætter gang i en vækstpakke. Så jeg er utrolig tilfreds med, at vi kombinerer en tilbagetrækningsreform med en effektiv vækstpakke. Det ville den gamle regering ikke have gjort. Det vil den nye regering gøre.
Mads!

Spørger: Lige kort tilbage til Skatteministeriet. Altså nu er to enkeltpersoner blevet bedt om at redegøre for, hvordan de opfatter tingene, hvad de opfatter, det er, der er sket. Vil du afvise, at det kan komme på tale at lave en decideret undersøgelse af flere implicerede personer, hvad der er blevet journaliseret og så videre?

Statsministeren: Jeg synes, det rigtigste er nu at følge den plan, som skatteministeren har lagt frem, og det er, at han har bedt om redegørelser i denne her sag. Han vil gerne have overblik over sagens forløb. Samtidig kører der jo så en politiundersøgelse, som handler om læk, det er noget helt andet. Men de to ting kører. Og jeg synes det mest rigtige, det er at lade de to ting køre.

Spørger: Og når de så er blevet fremlagt, så kan det godt komme på tale ... eventuelle yderligere skridt?

Statsministeren: Det har jeg ikke sagt noget om. Jeg har valgt ikke at sige noget om det her, for jeg siger netop, at jeg synes, det rigtige det er, at vi nu får de redegørelser, som skatteministeren har bedt om.
Ja!

Spørger: Ja, TV2 Fyn – vedrørende akut funktion i Svendborg. Bliver der taget penge fra den bevilling, som der skal gives til det nye supersygehus i Odense, hvis region Syddanmark ønsker at bevare akutfunktionen i Svendborg?

Statsministeren: Dét, vi har sagt til region syd, det er faktisk dét, jeg hele tiden har sagt, det er, at vi har respekt for regionens egne afgørelser. Det har vi haft hele vejen igennem. De har taget to forskellige afgørelser, og vi har respekt for den afgørelse, de har truffet. Nu er der så opstået en debat om hele det her spørgsmål, og derfor har jeg bedt min sundhedsminister om at indkalde regionsformanden til en drøftelse om hele det her spørgsmål. Og jeg synes, at den drøftelse skal have lov til at køre.

Spørger: Den 24. januar sagde du til TV2 Fyn, at du selvfølgelig bakkede op om den garanti, som Carsten Hansen, han gav i forhold til at bevare akutfunktionen i Svendborg. Kan du forklare, hvad du mener, der ligger i den garanti, du bakkede op om?

Statsministeren: Jeg sagde faktisk, at jeg bakkede op om den beslutning, regionsrådet havde truffet. Og det vil jeg stadig mene, at det er den korrekte måde, at vi bakker op om regionsrådet. Det gør vi stadig. Derfor har vi også sagt til regionsrådet, at hvis de ønsker at ændre deres beslutning igen, så må de jo komme til sundhedsministeren og diskutere den nye beslutning. I modsætning til den tidligere regering har vi sagt til dem, at hvis de ønsker at ændre deres beslutning, så må de komme og fortælle om det og så selvfølgelig også acceptere de økonomiske konsekvenser, der er af det. Men hvis de ønsker at ændre deres beslutning, så må de diskutere det med sundhedsministeren.

Spørger: Hvordan fik du sagt det på TV2 Fyn, at det i virkeligheden var regionens ønske, du bakkede op om, fordi i de flestes ører, der lød det, som om du sagde: Ja, jeg bakker selvfølgelig op om Carsten Hansens løfte om at bevare akutfunktionen?

Statsministeren: Jeg mener, at jeg både før og efter valget og hele tiden har sagt – jeg bakker op om regionens beslutning. Og jeg vil så også sige, det er jo det rigtige, at regionen tager en beslutning, og at det så er den, vi bakker op om. Og hvis de vil ændre deres beslutning, hvad de jo sådan set godt kan, så må de jo tale med sundhedsministeren om det, og så også acceptere de nye rammer, som er for at ændre den beslutning.
Godt – ja, det sidste tror jeg!

Spørger: Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål i europæisk sammenhæng. Siden dit sidste pressemøde i tirsdags, der har Italien fået en ny regering. Og de sydeuropæiske lande står over for rigtig hårde krav fra EU – rigtig hårde reformer. Nu ved jeg godt, at Danmark på ingen måde kan sammenlignes med Italien eller Grækenland eller Spanien sådan rent økonomisk. Men lad os nu sige, det utænkelige sker – den tyske ambassade har briefet forbundskansler Merkel omkring den danske finanslov for næste år, og du kommer derned og kansler Merkel spørger ind til: Det er godt, at du Helle Thorning bakker op omkring de her reformer og den strenge økonomiske politik. Men når vi ser på jeres eget budget, så er det jo på den forkerte side af de 5 procent, når vi taler den nye gældsætning. Hvad siger du så til kansleren?

Statsministeren: Jamen, det er jo ikke rigtig, det du siger. Vi overholder jo henstillingerne fra EU til punkt og prikke, som vi skal. Og vi har netop tilrettelagt et budget, som gør det. Og det gode ved vores finanslov, det er, at den på én og samme tid arbejder hen mod at overholde henstillingerne, men samtidig også sætter gang i væksten i Danmark. Og det er dét, vi har brug for. Den tidligere regering havde en passiv økonomisk politik. Vi har en aktiv økonomisk politik, hvor vi konsoliderer og overholder dét, vi skal, men samtidig også sætter gang i væksten. Og det er den store forskel, kan man sige, på den tidligere regering og vores, at vi ikke accepterer passivitet i den økonomiske politik. Vi tror, vi kan mere.

Jeg skal til at slutte. Jeg siger tak for jeres deltagelse på pressemødet i dag.”