Pressemøde den 16. november 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet i forlængelse af morgenens ministermøde, hvor vi har haft en meget lang dagsorden. Vi har behandlet 24 lovforslag fra regeringen, vi har også forholdt os til det enkelte beslutningsforslag som S og SF har fremsat. Men 24 lovforslag, som primært vedrører udmøntningen af finanslovsaftalen mellem regeringspartierne Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Det er jo en aftale, der faldt på plads i sidste uge og som demonstrerer partiernes økonomiske ansvarlighed, evne til omstilling og prioritering, og nu er vi så godt i gang med at udmønte den aftale – lad mig nævne nogle af forslagene. Vi indfører et optjeningsprincip for udlændinges adgang til børnefamilieydelse og børnetilskud, så vi sikrer, at modtagerne har en reel tilknytning til det danske samfund for at kunne opnå den fulde ydelse. Og den politiske holdning, der ligger bag det, som også ligger bag en række andre tiltag, herunder jo også ønsker om at modernisere 24-års-reglen, det er, at vi har igennem generationer opbygget et unikt samfund, hvor man som borger i det danske samfund har mange rettigheder, og det er under pres. Det skal vi værne om. Det er derfor, vi laver et optjeningsprincip. Vi tager fat på børnefamilieydelser og børnetilskud helt konkret og afdækker så i øvrigt, om det princip kan rulles ud. Det er også derfor, at vi oven på den succes, som 24-års-reglen var, nu har aftalt en modernisering, som sikrer, at vi får et familiesammenføringsmønster, som sikrer, at de mennesker, der vælger Danmark til også er folk, der vil Danmark. Som en del af den vækstpakke, der indgik i finanslovsaftalen, der fremsætter skatteministeren nu bl.a. et lovforslag om at give ægtefællerabat på multimedieskatten. Et andet lovforslag handler om at imødekomme et trængt turisterhverv og helt konkret, så har vi i dag godkendt forslaget om, at man i forbindelse med sommerhusudlejning nu får et forøget fradrag på 20.000 kr., sådan at sommerhusudlejere, der udlejer deres sommerhus gennem et udlejningsbureau har udsigt til en præmie her.

Så har beskæftigelsesministeren fået opbakning til at fremsætte en stribe af forslag, som skal sikre, at vi målretter vores aktiveringsindsats, og at kommunerne ikke længere kan tjene penge på at sende ledige på nytteløse kurser og projekter. Det sker ved at ændre refusionerne, så kommunerne får høj refusion, når de giver ledige tilbud ude på virksomhederne – det der flytter noget, det der sikrer varig bevægelse. Det er dét, der virker bedst.

Og endelig, så har socialministeren i dag fået opbakning til at fremsætte en række forslag, der bidrager til at udmønte den ghettopolitik, som vi jo også aftalte i forbindelse med finanslovsaftalen, bl.a. forbud mod, at kommunerne anviser ikke-europæere en bolig i et ghettoområde.

Så regeringen er godt på vej med at udmønte i lovgivningen de aftaler, vi indgik i sidste uge.

Det gælder også den 24-års-regel, hvor integrationsministeren her til morgen har opstartet de drøftelser, der skal sikre, at også den aftale udmøntes om ganske kort tid.

Så kan jeg i øvrigt sige, at jeg her fredag-lørdag sammen med udenrigs- og forsvarsministeren deltager i NATO-topmødet i Lissabon. Der er tale om et af de mest substantielle og vigtige NATO-topmøder i nyere tid. Vi skal drøfte en stribe spørgsmål, der har afgørende betydning for alliancens nuværende virke og alliancens fremtid. To helt centrale emner står højt på dagsordenen. Det gælder Afghanistan, og det gælder vedtagelsen af NATOs nyeste strategiske koncept. I forhold til Afghanistan, der vil topmødet markerer et vendepunkt, fordi vi forventeligt vil kunne beslutte en gradvis overdragelse af ansvaret for sikkerhed, regeringsførelse og udvikling til afghanerne. Det man kalder transition. Det er en beslutning, som jo vil være helt i tråd med den danske holdning og den danske Afghanistan-strategi. Det er netop derfor, at vi i stigende grad i Helmand-provinsen vil fokusere på træning og på at sætte afghanerne i stand til at tage vare på deres egen sikkerhed.

På topmødet vil vi også vedtage en erklæring om et langvarigt strategisk partnerskab mellem NATO på den ene side og Afghanistan på den anden side. Det vil være et overordentligt vigtigt politisk signal om, at NATO vil forblive engageret i Afghanistan – også ud over det rent militære.

Og så er der det strategiske koncept, som jo er alliancens vigtigste dokument – bortset fra selve traktaten. Det er her, vi definerer, hvad det er for en opgave, NATO skal kunne løse, og hvordan vi skal indrette alliancen for at sikre os, at den har de rigtige instrumenter til at løse opgaverne – både i nutiden og i fremtiden. Sandheden er jo den, at sikkerhed i dag er noget andet, end det var for 10-20 år siden, og derfor skal alliancen i sagens natur udvikle sig i takt med de centrale sikkerhedspolitiske udfordringer. Vi står over for en række markante trusler og udfordringer – udbredelse af masseødelæggelsesvåben, terrorisme, cyberangreb. Og NATOs håndtering af den udvikling formuleres i det strategiske koncept, og derfor er det dokument, der skal vedtages på topmødet, af stor betydning for alle allierede, og samtidig vil en dansk mærkesag, nemlig hele tanken om samtænkning være afspejlet i konceptet.

Herudover forventer jeg, at der på topmødet vil blive drøftet beslutning om etablering af et NATO-missilforsvar, som skal dække alliancens territorium, og i den forbindelse ser jeg gerne et tættere samarbejde med Rusland, og jeg forventer, at det bliver et centralt tema på et møde i NATO-Rusland-rådet med deltagelse af præsident Medvedev, hvor også Afghanistan er på dagsordenen.

Endelig er det også tanken, at vi i forbindelse med topmødet i Lissabon skal beslutte en reformpakke, der kan bane vejen for et slankere og mere effektivt NATO.

Lad det være mine ord til en start, og så er der åbent for spørgsmål, værsgo!

Spørger: Ja tak. Hvad er din reaktion på, at mens integrationsministeren og Dansk Folkeparti her til morgen har siddet og forhandlet det her pointsystem, så har din partifælle Eyvind Vesselbo været i medierne og fortælle om, at han godt kunne tænke sig, at det her blev drøftet på Venstres gruppemøde. Han mener, at det her, det bliver forhandlet af bag lukkede døre, uden at de bliver taget med på råd i Venstres Folketingsgruppe, hvordan ser du på det?

Statsministeren: For det første har jeg jo noteret, at Eyvind Vesselbo støtter op omkring en aftale, der blev indgået i sidste uge, og som jo i sagens natur også har været diskuteret på Venstres gruppemøde. Den aftale skal så udmøntes helt konkret. Det arbejde er sat i gang. Det forventer jeg afsluttes så hurtigt som muligt. Og det vil være godt, for det skaber klarhed. Og i den forbindelse er det jo helt naturligt, at også den udmøntning drøftes i Venstres Folketingsgruppe. Sådan plejer grupperne at arbejde.

Spørger: Men han siger det jo, fordi han mener, at der hidtil ikke har fundet denne her åbenhed sted. Og gruppeformand Kristian Jensen har været ude her i dag og sige, at der har været den åbenhed, der har været den diskussion i gruppen, der skal være om det her. Er det ikke et billede på, at den debat ikke har foregået helt som den skulle i Venstres Folketingsgruppe?

Statsministeren: Der er indgået en aftale i sidste uge i forbindelse med finansloven. Det udspringer i øvrigt af en tanke, jeg selv præsenterede på Venstres Landsmøde, og som der er opbakning til i Venstre. Den skal så udmøntes helt konkret. Og i den forbindelse er det jo helt naturligt, at gruppen også inddrages. Det her handler ikke om proces. Jeg synes det der er vigtigt i denne her sag, jeg ved godt, at i sådan en fase, der er nu fra der er indgået en aftale til den udmøntes, der opstår der allehånde spekulationer, og nogle af dem er meget spektakulære. Det, der er det afgørende at holde fast i, det er, at regeringen står vagt omkring en fast, fair og fornuftig flygtninge/indvandrerpolitik. Med 24-års-reglen, da lagde vi arm med de tvangsægteskaber – arrangerede ægteskaber – vi så for mange af. 24-års-reglen har været en succes, den har virket nogle år. Opgaven er nu at modernisere den og gøre den mere målrettet. Fordi 24-års-reglen har det indbyggede dilemma i sig, at den sådan set gør det muligt, at man bare kan sidde og vente på familiesammenføring. Og derfor ser vi fortsat visse uhensigtsmæssigheder i familiesammenføringsmønstret. Der er en mulighed for at indgå distanceægteskaber, og det ønsker vi at tage et opgør med. På den anden side har vi jo også set nogle eksempler – ikke mange – men eksempler på mennesker, der fordi de endnu ikke er fyldt 24 år, så ikke kan familiesammenføres til Danmark. Og den aftale, der er indgået i sidste uge, og som jo også er godkendt i folketingsgrupperne, den har det sigte at skabe en moderniseret 24-års-regel, hvor vi med de 24 år som udgangspunkt laver et pointsystem, og har man tilstrækkeligt mange point, jamen så kan man også komme ind, før man fylder 24 år. Det skal udmøntes, og det arbejde er i gang.

Spørger: Men lige til sidste. De seneste dage har efterladt sådan et billede af, at der ikke er helt enighed internt, hverken i regeringen eller hos jer i Venstre, hvornår får du helt styr på tropperne i dit parti?

Statsministeren: Integrationsministeren er først her til morgen gået i gang med det arbejde, der altid vil være, når man har indgået en aftale, nemlig at få den udmøntet. Det kommer til at ske stille og roligt. Det falder hurtigt på plads.
Ja, værsgo!

Spørger: Fremover skal børneydelsen optjenes. I hvor mange år skal man have været her, før man kan få børneydelse? Og betyder det også, at østeuropæiske arbejdere på de danske byggepladser fx ikke kan optjene børneydelse inden for kort tid, og er det i overensstemmelse med EU-reglerne?

Statsministeren: Det vi foreslår, det er selvklart i overensstemmelse med regelsættet. Nu kan jeg jo ikke huske alle detaljer uden ad, men i dag er det jo sådan, at hvis du kommer til Danmark og arbejder – altså 9 timer eller 18 timer som selvstændig, så optjener du derved retten til, at du kan få børnefamilieydelsen hjem. Og det er jo det krav, vi skærper ved at sætte en præcis periode på, som man skal have været fast på det danske arbejdsmarked, før man kan få checken med sig hjem.

Spørger: Kunne man forestille sig det her overført på andre offentlige ydelser i fremtiden?

Statsministeren: Det kan man sagtens forestille sig, og vi har jo sat et arbejde i gang, hvor vi nu kigger helt bredt på mange af de ydelser, vi har i det danske samfund.

Der er jo to steder, hvor vi har gjort noget konkret i den aftale, der blev indgået i sidste uge – det ene omkring børnechecken – børnefamilieydelsen. Det andet omkring folkepensionen, hvor vi i dag jo har et optjeningsprincip, som nu udvides til også at omfatte flygtninge. Og det der jo er – kan man sige – det principielle i denne her sag, og det gælder også i forhold til 24-års-reglen, det er, at vi jo altså gennem generationer har skabt et samfund, som er ganske unikt. Vi behandler alle borgere lige, og når man er borger i Danmark, så har man ret til ret mange ydelser. Det ønsker vi sådan set jo at værne om. Det er derfor, vi nu fører en fornuftig økonomisk politik for at sikre sunde offentlige finanser, så vi ikke gældsætter fremtidige generationer. Men det er også derfor, at vi er jo nødt til at forholde os til det forhold, at verden er blevet mere åben – at folk krydser grænserne. Og der er vi nødt til at være åbne om, at vores høje ydelser risikerer at komme under pres, hvis det at man – jeg havde nær sagt – gæsteoptræder på det danske arbejdsmarked betyder, at man får ret til alle ydelserne. Og det kan vi jo ikke se på passivt. Derfor optjeningsprincippet på børnefamilieydelsen, derfor optjeningsprincippet på folkepensionen, og derfor nu et bredere arbejde, hvor vi mere generelt ser på, om det her princip kan udfoldes til andre områder. SU har på det seneste været nævnt.

Spørger: Til sidst – gælder det også andre borgere fra de nordiske lande?

Statsministeren: Vi har jo et særligt regelsæt omkring Norden, og vi har et særligt regelsæt omkring EU, og det regelsæt skal man jo ikke gøre vold på. Men vi har som en lille åben økonomi, der har skabt en unik samfundsmodel sammen med de andre nordiske lande, der har vi brug for oven på den finanskrise, der truede med at slå benene væk under os, åbent at nytænke en række ting. Det er derfor, at vi ikke har brug for at sætte skatterne op, men tværtimod gør det modsatte. Det er derfor, at vi ikke har brug for at lade den offentlige sektor vokse på et privat fundament, som er smuldret, det er derfor, vi nu skal have væksten igen. Og det er også derfor, vi er nødt til at have en åben diskussion om, hvordan sikrer vi en fast, fair og fornuftig flygtninge/indvandrerpolitik, som på den ene og den samme tid gør Danmark til et åbent sted for dem, der kan og vil, men som effektivt lukker døren for dem, der ikke vil.

Ja, værsgo!

Spørger: Hvis det her lovforslag, når det ligger i forslag fra integrationsministeren. Hvis der skulle være folk fra Venstres og Konservatives folketingsgrupper, som har nogle ændringsforslag dertil. Er det så åbent for forhandlinger i folketingsgrupperne?

Statsministeren: Sådan fungerer det parlamentariske arbejde ikke, altså regeringen fremsætter lovforslag, som regeringen har rygdækning for i regeringspartierne. Så vi har ikke en praksis, hvorefter man så begynder at stille ændringsforslag til det.

Spørger: Så hvis der skulle komme en bekymring med det endelige forslag, så er det lukket for folketingsmedlemmerne?

Statsministeren: Jamen det endelige udmøntningsforslag, det er jo det forslag, som regeringen går ind for, og som regeringen derfor også har rygdækning for i de to partigrupper. Altså det er jo den måde, man arbejder på, og det gælder i denne her sag som i alle mulige andre sager.

Spørger: Så skal jeg lige spørge til den bekymring, der har været blandt flere fra det borgerlige bagland omkring, at det her lovforslag – kan man sige – går ind på den ret, danske statsborgere har til frit at vælge en ægtefælle. Hvordan forholder du dig til den bekymring?

Statsministeren: Det her lovforslag angriber ikke nogens ret til at indgå ægteskab. Det er man selv suveræn herre over, hvem man vil gifte sig med, og hvorfor man gør det.

Det her, det handler om, om man kan tage permanent ophold i Danmark. Og der har vi i 2001 indført en 24-års-regel for at tage et opgør med det meget uhensigtsmæssige, vi så, nemlig at man i nogle grupper holdt fast i nogle traditioner og kulturer, der gjorde, at unge piger blev tvangsgift eller indgik i arrangerede ægteskaber, at man fik ægtefæller til Danmark, som ikke ville Danmark, og som ikke var integrationsparate. Af de grunde, jeg nævnte før, så tog vi et opgør med det, og det har været en mega succes. Det er jo sådan set baggrunden for, at vi i dag – også når man sammenligner os med andre lande – kan fremvise flotte integrationsresultater, at unge danske piger med indvandrerbaggrund i dag nu læser videre i et større omfang end danske piger med dansk baggrund. Det er jo resultatet af dét.

Til det at være ansvarlig regering hører hele tiden at se på, hvordan kan vi spidse vores instrumenter til. Og 24-års-reglen i den form, den har nu, har – kan man sige – to uhensigtsmæssigheder. Den ene er, at den sådan set gør alder til den eneste kvalifikation, og det betyder altså, at man kan sidde og vente sig til familiesammenføring. Man kan indgå distanceægteskaber, og så kan man bare sidde og vente sig, til ægtefællen bliver 24 år. Det er uhensigtsmæssigt, det vil vi tage et opgør med. Og den anden uhensigtsmæssighed – og sådan er det jo, når man laver en regel, så kan den ramme lidt firkantet, det er det forhold, at mennesker, der er under 24 år og som har stor integrationspotentiale, og som gerne vil Danmark og kan Danmark, de ikke kan komme ind. Det er derfor, vi har ønsket at modernisere denne her regel. Det ligger direkte i forlængelse af den holdning, regeringen er dannet på.

Ja, værsgo!

Spørger: Ja et spørgsmål om kvinder og brystkræft. Danmarks Radio har de seneste par dage kørt en række indslag om kvinder, der er gået ... eller blevet henvist til private lægeklinikker for at blive undersøgt for brystkraft. Behandlingen ... eller undersøgelsen, de har fået, har vist sig at være mangelfuld, og de har fået at vide, at de var raske, og efterfølgende er de så gået igennem alvorlige kræftoperatoner. Hvad synes du om det – dels som tidligere sundhedsminister og som en sundhedsminister, der ønsker, at det private bliver involveret mere end det offentlige sundhedssystem?

Statsministeren: Ja, de sager, der har været fremme, de har gjort et stort indtryk på mig. De handler jo ikke om private lægers engagement i det offentlige sundhedsvæsen. Så vidt jeg forstår, så handler det om, at kvinder på eget initiativ har opsøgt private klinikker. Det rykker nu ikke ved, at når man er læge, altså uanset om man er ansat det ene eller andet sted, så skal man jo leve op til god lægegerning. Og jeg skal ikke gå ind i detaljerne i denne her sag. Jeg kender det ikke, og det er jo også sundhedsministerens ansvar, men jeg ved, at det jo også berører indenrigs- og sundhedsministeren meget, og der derfor er jo taget en kontakt med Sundhedsstyrelsen, som er dem, der skal agere i denne her sag. For det skal selvfølgelig være sådan, at hvis man som borger i Danmark går til en læge, uanset i hvad regi, det så sker – og uanset om det er på eget initiativ, så skal man have en ordentlig lægefaglig behandling. Og det er det, som jeres udsendelser har sat spørgsmålstegn ved, og derfor er det Sundhedsstyrelsens opgave at agere i denne her sag.

Spørger: Det viser jo, at kontrollen ikke er så god, som den burde være?

Statsministeren: Det der er vigtigt her, det er, at de lægefaglige retningslinjer, der gælder i det her samfund, og de udbygges jo over tid, altså i takt med, at teknologien og viden vokser frem, at de skal sættes igennem i forhold til alt det sundhedsfaglige personale, uanset hvor de virker. Det er sundhedsstyrelsens opgave. Og det er indenrigs- og sundhedsministerens opgave at holde Sundhedsstyrelsen til ilden i denne her sag, og det gør han også.
Ja, værsgo! Ja, det må I selv slås om – ja.

Spørger: Skal en håndværksuddannet person og en universitetsuddannet person efter din opfattelse have samme antal point i det pointsystem, der er under opsejling?

Statsministeren: Integrationsministeren har her til morgen startet arbejdet med at udmønte den her aftale, som jo hviler på, at der stilles tre vægte op, der udløser point – uddannelse, sprog, erhvervserfaring plus så i øvrigt noget i øvrigt – fx det forhold, at hvis man familiesammenføres til et område, der ligger uden for en ghetto, så giver det point i forhold til, hvis man skal familiesammenføres inde i en ghetto. Og jeg tror, at det mest enkle det er, at integrationsministeren nu gør det arbejde færdig. Det er i god gænge, det vil snart blive afsluttet, og så vil man kunne få svar på alle sine spørgsmål.

Spørger: Så lad mig høre til en anden ting. Det lykkedes ikke EU i går at blive enige om et budget for næste år. Hvordan vil du forholde dig til det, og hvad betyder det for troværdigheden omkring projektet?

Statsministeren: Ja, helt praktisk betyder det jo, at hvis ikke der er en budgetaftale, inden budgetåret starter, så kører man efter tolvtedelsreglen, altså så vil man kunne udbetale en tolvtedel af indeværende års budget. Og det er i hvert fald en noget billigere løsning, end hvis man havde lagt sig ned for Europa-Parlamentet, som havde en tanke om, at man skulle øge budgetterne med omkring 6 procent. Rådet har jo accepteret en budgetstigning på 2,91 procent – tror jeg for at være helt præcis. Det synes vi set med danske øjne i sig selv er at strække det langt. Situationen er jo den, at man rundt omkring i EU’s medlemslande i øjeblikket arbejder intensivt med at få udgifter og indtægter til at passe sammen. Det gør vi også i Danmark. Vi skal træffe en række svære beslutninger, men vi har styr på det. Og har vi det svært, så må man sige – mange andre har det endnu sværere. Spanien, Portugal, Irland – se demonstrationerne i Frankrig – se demonstrationerne i London i sidste uge, det går sådan set hårdt for sig. Og så er det jo ikke at give særlig god rygdækning for det arbejde, der finder sted nationalt, hvis EU så samtidig siger: Vi skal bare have vokseværk. Det er jo baggrunden for, at Danmark har lagt sig på den linje, at vi synes, at EU også skal vise mådehold. Og jeg er jo tilfreds med, at det er det synspunkt, der sådan set står stærkt. Og kan jo kun opfordre til, at parlamentet går i konstruktiv dialog. Vi har ikke brug for, at udgifterne eksploderer i Bruxelles samtidig med, at vi skal vise mådehold – lokalt, regionalt, nationalt.

Ja, værsgo!

Spørger: Du sagde lige før, at denne her udlændingeaftale ikke handler om, hvem man vil gifte sig med, eller hvem man kan gifte sig med, men det handler om, om man kan tage permanent ophold i Danmark. Siger du ikke dermed, at folk, de kan jo så flytte til udlandet, hvis det er, at de vil gifte sig med en person, der ikke kan få lov at flytte til Danmark, og kan det ikke modvirke det, vi ellers gerne vil her i landet, nemlig tiltrække arbejdskraft?

Statsministeren: Vi har jo et meget stærkt regelsæt for at tiltrække arbejdskraft i Danmark, og på det felt har vi jo en langt mere åben udlændingepolitik, end vi havde, da regeringen kom til. Det er også derfor, vi kan se, at der er langt flere med udenlandsk baggrund, der arbejder i Danmark. Der er langt flere med udenlandsk baggrund, der studerer i Danmark end historisk. Samtidig har vi så taget et opgør med en al for slap flygtningepolitik og en alt for slap familiesammenføringspolitik, der blev ført – før regeringen kom til. Hvor vi så, at man i visse miljøer holdt fast ved gamle normer og kulturer, og jeg havde nær sagt stammetraditioner. Det har vi taget et opgør med, og på den måde også givet en håndsrækning – ikke mindst til de piger, der gerne ville prøve at frigøre sig fra det her, som gerne vil have en uddannelse, som gerne frivilligt selv ville kunne vælge ægtefælle. Det har virket, og det har virket godt – på trods af den modstand, der har været i venstrefløjen, på trods af, at SF og andre stemte imod, så har vi stået fast, og det har virket. Og nu tager vi et næste naturligt skridt, nemlig at se på, hvor er det den gamle 24-års-regel ikke rammer præcist nok. Og der kan vi jo bare se, at det forhold, at alder i sig selv kvalificerer, det betyder altså, at man kan sidde og vente sig til familiesammenføring. Det ønsker vi ikke at se på, og derfor kommer der de her supplerende point på, som så samtidig betyder, at folk under 24 år, der gerne vil Danmark, altså som gerne vil vælge Danmark positivt til, og som vil leve deres liv i Danmark, og give noget til det danske samfund, de også får en mulighed, de ikke har i dag.

Spørger: Men med 24-års-reglen, der har man jo også set, at den ikke kun ramte tvangsægteskaberne. Den ramte også kernedanskere, der ønsker at blive gift med en udlænding. Risikerer du ikke, det vil ske igen og i endnu højere grad måske, at folk så vil være nødt til at flytte?

Statsministeren: Når vi moderniserer 24-års-reglen, så er det jo sådan set for at skabe en regel, som rammer mere præcis. Sådan er det nu engang, når man laver regler, at du altid vil kunne – kan man sige – finde eksempler på hver side af kanten af reglen. Og jeg tror, jeg har udtrykt det sådan i den interviewbog, jeg lavede til Thomas Larsen i foråret, at hvis man forestillede sig, at der sad sådan en repræsentativt udvalgt ansættelseskomite nede ved grænsen, så ville der rimeligvis både være folk under 24 år, som blev budt meget velkommen, og der ville lejlighedsvis sikkert også være folk over 24 år, der ikke blev det. Og derfor er en 24-års-regel i den form, vi har det endnu, den er jo lidt firkantet, og det er den, vi gør mere moderne – mere målrettet – ved at supplere den med et pointsystem. Det betyder, at der kan være folk, som er over 24, men som alligevel ikke kan familiesammenføres, fordi de ikke har integrationsparathed, men omvendt vil der så også være borgere, der er under 24 år, som har et stort integrationspotentiale, som kan komme ind.

Ja, Niels!

Spørger: Hørte jeg dig før give et løfte til Venstres Folketingsgruppe om, at de kommer til at have en drøftelse om det her, før det bliver virkelighed med udmøntningen?

Statsministeren: Du er nødt til at tale en lille smule tydeligere!

Spørger: Jeg siger, hørte jeg dig før, at du gav et løfte til Venstres Folketingsgruppe om, at der kommer til at være en drøftelse i gruppen, før at udmøntningen bliver virkelighed?

Statsministeren: Ja, det er jo et helt naturligt tilsagn, fordi det er den måde, der arbejdes på. Altså sådan arbejder man i Venstres Folketingsgruppe, sådan tror jeg også, man arbejder i de andre folketingsgrupper.

Spørger: Så Venstres Folketingsgruppe kommer til at godkende denne her aftale?

Statsministeren: Der er indgået en aftale – altså.

Spørger: ... udmøntningen ...

Statsministeren: Der er indgået en aftale. Den aftale skal udmøntes, og det er klart, at det sker som altid med inddragelse af grupperne, det siger sig selv.

Spørger: Det vil sige, Eyvind Vesselbo har reelt vetoret over for udlændingeaftalen. Hvis han siger nej, så bliver der ikke nogen udlændingeaftale?

Statsministeren: Jamen, sådan kan du nok ikke stille det op. Altså det er jo sådan, at alle folketingsmedlemmer jo er bundet kun af deres egen samvittighed. Det afgørende er, at der er indgået en aftale. Den bakker Venstre op omkring. Den har jo også været drøftet i Venstres Folketingsgruppe, og det skaber også en forpligtigelse til, at den aftale så udmøntes, og det kommer til at ske helt udramatisk over den kommende tid. Jeg forventer, det snart falder på plads.

Spørger: Synes du, det er o.k., Eyvind Vesselbo går frem og udstiller sin bekymring i medierne her til morgen?

Statsministeren: Nu har jeg ikke hørt og set alt, hvad Eyvind Vesselbo har sagt. Jeg har bidt mærke i, at han har sagt, at han i sagens natur støtter denne her aftale og bakker op omkring regeringen. Og så forstår jeg, han giver udtryk for et ønske om også at være involveret i, hvordan denne her udmøntning finder sted, og det er jo sådan set ret naturligt. Det er vel det anbringende, et hvilket som helst folketingsmedlem til alle tider kan gøre gældende. Og det gælder i denne her sag som i alle mulige andre.

Spørger: Og et sidste spørgsmål – når I engang er blevet enige internt, vil der så ... kunne du forestille dig noget som helst scenarie, hvor socialdemokraterne kan få indflydelse efterfølgende – altså, når I er blevet enige om udmøntningen?

Statsministeren: Regeringen har indgået en aftale, den ønsker vi at gennemføre. Hvor Socialdemokratiet stiller sig i forhold til det, det kan jeg ikke vide noget om. Altså det blafrer jo i vinden. Støtter man overhovedet principielt et pointsystem, eller gør man ikke. Hvor er SF henne, hvor er de ikke henne? Det kan jeg ikke gennemskue. Jeg kan derimod gennemskue, at den faste, fair politik, som regeringen har forfulgt på det her område siden 2001 – på trods af modstand fra venstrefløjen, den har været en succes, og den succes ønsker vi at bygge videre på.

Spørger: Nå, men jeg spurgte om det her med, at når I engang er færdige med det I skal, og udmøntningen er lavet klar, kan du så forestille dig, Socialdemokraterne kan få indflydelse efterfølgende. Kan du forestille dig et scenarie, hvor der kan være en forhandling, når I er blevet færdige?

Statsministeren: Jeg kan ikke forestille mig andet end den aftale, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, som Kristendemokraterne har tilkendegivet, de stemmer for, at den bliver gennemført. Hvis Socialdemokratiet så bakker op omkring den aftale, så vil det da glæde mig. Hvis tilmed også SF bakker mig op, så vil det da glæde mig endnu mere, men det må vi jo vente at se. Altså indtil videre, så har der været holdt et antal møder i hovedbestyrelser og alt muligt andet, og det står jo mere end almindeligt uklart, om man overhovedet støtter denne her tanke eller ej.

Spørger: Men en sidste gang, hvis Socialdemokraterne, når I er færdige, kommer med et par forslag – de siger, det der – det har vi det ikke helt god med, kan vi forhandle om det. Vil I så sige ja eller vil I sige nej?

Statsministeren: Jamen, du kan ikke spørge på den måde – altså fordi lad os nu se først, hvad mener de her partier. Altså foreløbig, så står det jo fuldstændig uklart, hvad for en politik S/SF har på det her område. Efter et langt, langt slagsmål, så har SF valgt op imod deres egen holdning at tilslutte sig 24-års-kravet. Vi har så et ønske om at modernisere den regel. Om det er et princip, man overhovedet går ind for, det står jo mere end almindeligt uklart. Der er et antal folketingsmedlemmer, der har udtalt sig direkte op imod det her princip. Dét, der er det afgørende for mig, det er, at vi får gennemført den rigtige politik. Og hvis S/SF vil bakke op – jamen, så fint for mig.
Ja, Christine!

Spørger: Noget af det kritikken af pointsystemet går på er en bekymring for, at man sådan som stat gør sig til dommer over, hvem man skal gifte sig med, hvem det er godt at gifte sig med, og hvem det ikke er godt at gifte sig med efter sådan en nytteværdi. Deler du overhovedet den bekymring?

Statsministeren: Vi gør os ikke til dommere over, hvem folk skal gifte sig med. Hvem de skal forelske sig i. Vi har et ansvar for at sikre, at det her land, som er unikt med en lang række rettigheder til borgerne, også kan bestå om 5, 10 og 15 år. Derfor kan vi jo ikke bare have fri mulighed for at bosætte sig i Danmark. Derfor er vi nødt til at have et regelsæt, der sikrer, at dem, der ønsker at bosætte sig i Danmark permanent, også har viljen, ambitionen, lysten til at være en positiv del af det her samfund. Det er dét, 24-års-reglen er sat i verden for at sikre. Det har været en kæmpe succes. Og det er dét, vi bygger videre på.

Spørger: Men der er jo ikke tale om fri indvandring, der er jo tale om udlændinge, som gifter sig med danskere. I gør jer vel til dommere over, at det er bedre at gifte sig med nogen med en bestemt uddannelse end med andre, fordi folk, som ikke har den rigtige uddannelse, ikke vil kunne komme ind i landet.

Statsministeren: Nej, det gør vi os ikke til dommere over. Og i øvrigt er det sådan, at ved de tre vægte, der er stillet op, så vil det være sådan, at den der har viljen vil kunne kvalificere sig. Altså det er ikke sådan, at der bliver stillet en barre op, som man overhovedet ikke kan springe over. Men vi har som ansvarlige politikere et ansvar for at sikre, at hvis man permanent bosætter sig i Danmark, også via en familiesammenføring, så har man også viljen, lysten til at bidrage til det danske samfund. Og det vi kunne se, da vi tog over i 2001, det var, at en fuldstændig slap familiesammenføringspolitik betød, at vi fastholdt unge med indvandrerbaggrund i nogen gamle traditioner og normer, som gjorde, at de netop ikke fik den frihed til at indrette deres liv, som de ville, og som gjorde, at vi stedse havde integrationsproblemer. Det har vi taget et jerngreb om, det er lykkedes. Det har frigjort en masse piger med indvandrerbaggrund, og nu gør vi det så endnu bedre. Følger op på succesen ved at gøre 24-års-reglen målrettet.
Ja, bag Christine!

Spørger: Eyvind Vesselbo, han er heller ikke imponeret af ghettoplanen. Han mener bl.a., det er symbolpolitik, når det regeringen vil sælge ghettoer. Hvad ser du for dig ske, når der bliver åbnet mulighed for at sælge hele blokke i ghettoer?

Statsministeren: Jeg har lagt mærke til, at Eyvind Vesselbo stiller sådan det retoriske spørgsmål, om der er nogen, der har lyst til at købe en enkelt lejlighed i en ghetto. Og det er jo et rimeligt retorisk spørgsmål at stille. Dét regeringen gør med ghettoplanen, som rummer jo et antal initiativer, det er, at vi skaber en mulighed for, at man som en del af en helhedsløsning kan forandre også fysisk de her ghettoer ved to nye centrale værktøjer. Nemlig den ene – muligheden for, at man simpelthen kan udtynde, altså rive ned, det er der sat penge af til. Den anden, at man kan skabe en mulighed for strategiske frasalg. Og jeg har da både et håb og ønske om, at det vil finde sted, at man i forbindelse med nogen af de store byggerier, som jo er sådan en slags borge, der lukker sig af mod det omkringliggende samfund – vil åbne dem op, både altså ved at lave strategisk nedrivning, men også ved at trække erhverv og andet ind. Så vi er ikke så meget på jagt efter, at der er en enkelt lejlighed, nr. 22, 3.tv., som kommer på rette hænder. Vi ønsker at skabe en mulighed for, at man fx omkring en hel blok kan sige, jamen her kan vi udvikle erhverv fx. Det er jo tankevækkende, at når man kommer i nogle af de her områder, at nogle af dem er jo større end den by, jeg selv lever i, og så er der ikke én butik, der er ikke én virksomhed. Altså der er intet, intet, intet handelsliv.

Ja, vi skal snart overveje at slutte.

Børsen!

Spørger: I august, der lancerede du ideen om, at pensionskasserne skulle stille risikovillig kapital til rådighed for iværksættere osv. Det var en del af et vækstinitiativ. I dag kan man læse i Børsen, at pensionsbranchen slipper stort set for at tage risici. Staten garanterer 4 ud af 5 mia. kr., som ligger i den der konstruktion. Var det tanken, da du præsenterede det i august?

Statsministeren: Tanken med at præsentere udspillet i august – i øvrigt efter forudgående drøftelse i regeringen og forhåndskontakt også i sektoren, det var at tage hånd om den udfordring, vi har – nemlig, at i forhold til en række små og mellemstore virksomheder – iværksættervirksomheder – ikke har et godt nok kapitalflow. Og det er klart, at pensionskasserne er først og fremmest sat i verden for at sikre fremtidige pensionisters økonomi. Men vi har jo alle sammen en bredere samfundsøkonomisk interesse i, at det samfund fremtidens pensionister skal leve i, det er et rigt og ikke fattigt samfund. Til det hører også, at vi nu får skabt noget vækst i den private sektor. Vi har tabt 180.000 private arbejdspladser, når året er gået. Det skal løbes i gang. Og derfor har vi haft et ønske om at kanalisere en del af pensionsmidlerne målrettet over i de små og mellemstore virksomheder. Det er der nu skabt nogle rammer for i den finanslovsaftale, der blev indgået i sidste uge, og det forhandler økonomi- og erhvervsministeren nu konkret med pensionskasserne, og derfor må jeg henvise til ham, og jeg forventer, at den aftale snart falder på plads.

Spørger: Men ATP har jo bekræftet det i dagens avis, at sådan ser modellen ud. Det betyder vel også, at staten risikerer at tabe milliardvis af kroner på det her?

Statsministeren: Ingen kan jo påtage sig, kan man sige, en risiko, uden at der også er en risiko. Og vi har også som samfund et fælles ansvar for og interesse i, at vi får skabt et kapitalflow til de små og mellemstore virksomheder. Og derfor må staten påtage sig noget af ansvaret og pensionssektoren noget af ansvaret. Og det forhandles aktuelt med økonomi- og erhvervsministeren, og jeg forventer, det snart falder på plads, så vi får sikret ikke bare 5 mia., som jeg sagde i august måned, men 10 mia. kr. til små og mellemstore virksomheder – iværksættervirksomheder.

Spørger: Der er flere kilder, der i dag peger på, at selve konstruktionen – teknisk – men altså en ”fund of funds” betyder, at det kan vare lang tid, før pengene rigtig kommer ud at arbejde, måske endda flere år. Vil det være tilfredsstillende?

Statsministeren: Vi har et ønske om at få rejst penge hurtigt. Jeg formulerede selv en ambition om 5 mia., vi arbejder nu på at skaffe 10 mia. Det skal selvfølgelig ske i en ramme, hvor det også har effekt. Og det sidder økonomi- og erhvervsministeren i øjeblikket og forhandler med pensionssektoren. Og det har jeg en forventning om snart falder på plads.
Ja, værsgo!

Spørger: Vi ved, at der er folketingsvalg inden for – ja, inden for det næste år. Støtter du om Pia Kjærsgaard som minister i en Venstre og Konservativ regering?

Statsministeren: Nej, jeg støtter ikke op om Pia Kjærsgaard som minister i en V/K-regering, altså det ville kræve, at hun indløste medlemskort til et af partierne. Og det tror jeg er helt hypotetisk, at det skulle ske.

Spørger: Men tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og formanden for de europæiske socialdemokrater mener, at Pia Kjærsgaard aldrig bliver stueren. Er det ikke lige præcis det, I udsatte Pia Kjærsgaard for, når Venstre og Konservative hverken vil have Pia Kjærsgaard i regering eller som minister?

Statsministeren: Jeg synes, det Poul Nyrup Rasmussen gør sig skyldig i, det er noget meget, meget alvorligt. Det er et forsøg på at stemple bestemte folkevalgte politikere som værende uværdige. Det er helt urimeligt. Det var det, da han gjorde det første gang, og det er det også, når han gør det nu her igen. Og jeg synes, det taler helt for sig selv. Jeg har den holdning, at det er sådan set danskerne, der bestemmer, hvordan det danske samfund skal udvikle sig. Det foregår ved, at man ved folketingsvalg stemmer på forskellige partier, og når de er valgt ind i Folketinget, så er de pr. definition ligeværdige. Derfor samarbejder vi med Dansk Folkeparti. Det har vi gjort siden 2001 med en stribe af positive resultater – fx på integrationsområdet, hvor man altså i modsætning til dengang, hvor Poul Nyrup Rasmussen var statsminister, kan glæde over, at unge piger med indvandrerbaggrund i et langt større omfang læser videre, hvor man kan glæde sig over, at flere med indvandrerbaggrund er selvforsørgende, har fået et arbejde, har fået en uddannelse.

Godt, jeg tror, vi slutter her.

Tak skal I have”.