Pressemøde den 17. april 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Goddag og velkommen til pressemøde.

Først et par bemærkninger til den udenrigspolitiske situation – Afghanistan og Syrien. I Afghanistan, der var jo søndag flere væbnede angreb, og det er angreb, som Taliban meget hurtigt tog ansvaret for. Det er jo også angreb, som desværre viser, at Taliban stadig ikke skyr nogen som helst midler i forhold til at ramme uskyldig civile og også landets hårdt prøvede befolkning generelt. Og dét, som de selv har sagt, det er, at angrebene varsler, at forårsoffensivet er begyndt i Afghanistan. Og vi må forvente, at oprørsgrupperne også i løbet af foråret fortsat vil forsøge at så tvivl om, hvorvidt de afghanske myndigheder har kontrol over situationen og evner at varetage landets sikkerhed. Det er jo dét – sådan en forårsoffensiv dybest set handler om. Men dét, jeg hæfter mig ved, det er, at de afghanske sikkerhedsstyrker har formået at håndtere situationen, og at alt tyder på, at det er foregået kompetent, og det er der jo grund til at være forholdsvis tilfreds med. For det betyder jo netop, at oprørsgrupperne ikke fik held til at undergrave tilliden til de afghanske myndigheder, og det er helt, helt afgørende i den fase, vi nu går ind i Afghanistan. Det var Afghanistan.

Så har vi Syrien. Hen over weekenden, der har der været rapporter om nye bombardementer af Homs, og hvis de her bombardementer bliver bekræftet, så er der jo ikke nogen tvivl om, at der er tale om en stærk kritisabel adfærd fra det syriske regimes side. Det er ærgerligt på mange måder. Vi så ellers en positiv udvikling, efter at både det syriske regime og oprørerne accepterede Kofi Annans tidsfrist om at standse volden den 12. april. Og nu må vi så løbende vurdere, om parterne lever op til det her og får stoppet volden. Jeg og mange andre er selvfølgelig meget tilfredse med, at FN’s sikkerhedsråd i weekenden enstemmigt har vedtaget en resolution om Syrien og en udsendelse af en observatørmission. Det er også en vigtig del af Kofi Annans fredsplan, og det er en plan, som Danmark selvfølgelig fra starten har bakket helhjertet op om. Og allerede søndag, så landede de første FN-observatører i Syrien. Der er brug for at skubbe på fra internationalt hold, så fredsplanen kan blive gennemført, og det er den eneste varige vej ud af den her krise.

Det var Afghanistan og Syrien.

Så lidt kort om den hjemlige politik. Et enkelt forslag fra vores ministermøde her til morgen. Det er et forslag, der vedrører kontanthjælpsområdet, som blev vedtaget i forbindelse med finansloven. Ét af vores vigtigste resultater i forbindelse med finansloven, det var, at vi fjernede VKO’s fattigdomsydelser. Det var noget af det første, vi gennemførte, efter vi var trådt til. Danmark er et land med forholdsvis få fattige, sådan skal det også være. Og vi gjorde det her med at afskaffe fattigdomsydelserne ikke mindst som hjælp til de børn, som desværre lever i fattigdom. I en del af vores aftale med Enhedslisten, der indgik også en toårig forsøgsordning med en jobpræmie til langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Og derfor fremlægger regeringen nu en plan eller et lovforslag, der sikrer, at kontanthjælpsmodtagere, der er været langtidsledige, kan modtage en skattefri præmie på 600 kroner om måneden, hvis de kommer i job. Og det vil altså betyde, at hvis man har været på kontanthjælp i de seneste år og kommer i arbejde, så får man en sådan meget kontant præmie. Det er som sagt en forsøgsordning, og det er en måde, hvorpå vi kan sikre, at der er en gevinst til de kontanthjælpsmodtagere, som finder et job, og som har været ledige længe. Det skal selvfølgelig ses i sammenhæng med den større reform af kontanthjælpsområdet, som vi kommer med på et senere tidspunkt, og det handler jo dybest set om, at vi skal bruge både incitamenter, men også et vis pres for at sikre, at kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde.

Fra EU-formandskabet, der kan jeg oplyse, at vi har møder i Horsens i denne her uge, energi- og klimaministermøde, det er et uformelt møde. Jeg selv deltager på mandag i et møde med medlemmer fra de nationale parlamenter i alle EU-lande, det er et såkaldt COSAC-møde, og det betyder altså, at Europa-Parlamentet, formandskabet, kommissionen mødes med parlamentarikere fra de andre EU-lande, og det er omkring 300 deltagere, der vil samles i København. Og temaet for mødet, det er, hvordan man sætter skub i væksten i Europa og sætter skub i det indre marked. Ud over dét, så har jeg før mødet ... gør jeg status med kommissionsformand Barroso, hvor vi diskuterer, hvordan vi både fra kommissionen og formandskabets side skal sikre, at vi får maksimale med resultater i hus, inden det danske formandskab slutter – og det gør vi så her midtvejs i perioden på et møde på mandag.

Så langt min indledning – nu til jeres spørgsmål. Jeg kan forstå Knud Brix rigtig gerne vil stille et spørgsmål.

Spørger: Det vil jeg gerne ja – om PET. Det er jo kommet frem, at flere prominente danskere har fået makuleret deres sagsmappe i PET, efter den kolde krigs afslutning. Det har fået oppositionen til at kræve en redegørelse. Og det var I sådan set ikke meget for, indtil Enhedslisten begyndte at true med at bringe jer i mindretal. Hvorfor har I pludselig ændret holdning?

Statsministeren: Altså for det første vil jeg sige om vores efterretningstjeneste generelt, at vi har en meget dygtig efterretningstjeneste i Danmark. Og det skal vi være meget glade for. De er respekterede ude omkring, og de gør et fantastisk stykke arbejde. Og derfor tror jeg også, det er vigtigt, at vi på et tidspunkt får en vis ro om efterretningstjenestens arbejde. Og når der opstår denne her slags diskussioner, så tror jeg, at en redegørelse ... eller en debat, som vi har i Folketinget i morgen, kan bidrage, men også at vi får en udredning af hele det her – vil være en fornuftig måde at sikre, at der ikke opstår mytedannelser om, hvordan vores efterretningstjeneste arbejder. Og derfor er vi helt med på, at vi skal have en sådan udredning, og det sætter vi nu i gang. Men jeg vil så også tilføje, at det har fremgået lidt af pressen, at det skulle være forkert at makulere sager i vores efterretningstjeneste. Og der vil jeg bare sige sådan principielt, så skal de jo makulere sager, som ikke længere har en betydning for deres virke og ikke længere har efterretningsmæssig værdi, så skal man jo makulere løbende. Sådan skal en efterretningstjeneste også fungere. Og jeg ved ikke – jeg synes, det er vigtigt at få den her udredning, fordi det er vigtigt, at der ikke opstår myter. Men bare for at sige generelt, så er der ikke nødvendigvis noget galt i at makulere sager i vores efterretningstjeneste.

Spørger: Men du svarer ikke rigtig på spørgsmålet. Hvorfor skulle der en trussel om at bringe jer i mindretal til, før I ligesom gik ind for det her – og samtidig, hvorfor får vi ikke at vide, hvilke navne på de folk, der har fået slettet deres mapper?

Statsministeren: Jamen, for det første, hvis der er tale om sletninger, så tror jeg, det er vigtigt at få sagt til hinanden, at der er ikke nødvendigvis noget galt i at slette ting i vores efterretningstjeneste. Det skal man faktisk, hvis det ikke længere har betydning. Og jeg tror også, at Brian Mikkelsen, da han var justitsminister, i flere folketingssvar har oplyst i 2009, at den makulering, der fandt sted, skete som en generel måde at gennemgå sagerne på i PET, og det er der oplyst om tidligere. Så på den måde er det heller ikke sikkert, der er noget nyt i den her sag. Men vi vil gerne bidrage til, at der ikke opstår nogen som helst former for myter om vores efterretningstjenestes arbejde. Og derfor er vi nu enige med Enhedslisten, og formentlig også andre partier i Folketinget om, at det kan være fornuftigt at få en sådan udredning. Men jeg vil bare generelt sige, at vi bliver også nødt til på et tidspunkt at have en mere bred diskussion om vores efterretningstjeneste, og der er det min og regeringens holdning, at vi skal være meget tilfredse med den efterretningstjeneste, vi har. Bare se på den sag, der foregår ude i Glostrup lige i øjeblikket. Det handler jo om PETs virke nu og i morgen – frem for noget, der skete for mange år siden. Og jeg mener egentlig også, at de partier, som generelt har støttet op om, at vi skal have en efterretningstjeneste – jeg håber også på et tidspunkt, at de vil være med til mere generel opbakning om, at vi har en efterretningstjeneste i Danmark, fordi det har vi – det skal vi have, og den er oven i købet meget dygtig og respekteret.

Ja!

Spørger: SF’s formand og udenrigsminister Villy Søvndal skrev for 11⁄2 uge siden i en kronik i Berlingske Tidende, at der kun er plads til en meget begrænset vækst i den offentlige sektor, og at det ikke må fylde en større andel af samfundsøkonomien over de næste 10 år. Er du enig med udenrigsministeren?

Statsministeren: Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at alle bidrager til en forståelse af, at vi har smalhals i øjeblikket. Tingene er ikke, som de var for 5-6 år siden, hvor man havde råd til mere, end man har nu, og i øvrigt som den tidligere regering kunne bruge løs i den offentlige sektor, lægge nogle budgetter, men ikke overholde de budgetter, vi er i en hel anderledes situation nu. Det er blandt andet derfor, vi har fremlagt vores budgetlov, som vi forventer meget af, for det betyder, at man skal overholde budgetterne år for år. Det er godt for Danmark, det er godt for dansk økonomi. Og det er ikke mindst godt for de kommende generationer, som vi så undlader at efterlade et kæmpe hul til. Så det er godt, og jeg sætter stor pris på, at udenrigsministeren også har deltaget i den debat, for det er vigtigt, at vi får sagt meget tydeligt, at tingene er anderledes nu, end de var for bare 4-5 år siden. Så vil regeringen jo i den kommende tid fremlægge en 2020-plan, som jeg også har nævnt en del gange, og der vil det så konkret fremgå, hvordan vores økonomi ser ud, og hvad der bliver råd til i de kommende år.

Spørger: Venstres næstformand Kristian Jensen deltog også i debatten i sidste uge. Og han sagde, at der skal være plads til en årlig forbrugsstigning på 0,8 procent. Plus herudover, så skal der ske en regulering for løn- og prisudviklingen i den private sektor. Det vil sige – den velstandsudvikling, der finder sted i den private sektor, skal også finde sted i den offentlige. Er du enig med Kristian Jensen i det synspunkt?

Statsministeren: Det er jo svært at sige, om man er enig med Kristian Jensen, for det var svært at finde ud af, om Kristian Jensen var enig med sig selv den dag, han var ude. Han startede med at sige, at man skulle have nulvækst i den offentlige sektor. Så det finder jeg faktisk utrolig vanskeligt. Jeg har haft vanskeligt ved at finde ud af, hvad Venstre mener om alt det her. Jeg ved, hvad de mente, da de selv fremlagde en 2020-plan, da de sad i regering. Men jeg kan ganske enkelt ikke få overblik over, hvad Venstre mener i øjeblikket, og det er jeg bange for, de heller ikke selv kan. Så der må jeg blive svar skyldig.

Uffe!

Spørger: Jeg vil gerne blive lidt ved det der med at komme i mindretal. Sidste gang spurgte vi en del til, hvorfor regeringen ikke gør noget mere for at få alle de dokumenter ud af det såkaldte Rosenholz-arkiv, som ligger hos CIA. Dit svar var, at du var sikker på, at Justitsministeriet havde fået de svar, som de havde bedt om, men problemet er jo, at Justitsministeriet måske ikke har bedt om dét, de skulle. Og nu er Enhedslisten så gået ind og sagt, at de vil gerne kigge på det. Kan du afvise, at der skal spørges hos CIA om at få mere ud af det Rosenholz-arkiv?

Statsministeren: Så vidt jeg forstår, så er PET allerede i besiddelse af de relevante dele af det omhandlede arkiv. Og det bliver vi jo nødt til at forholde os til, at PET ... så vidt jeg forstår, så er PET allerede i besiddelse af de her dele. Og jeg synes jo, det er en vanskelig sag at komme tættere på, når vi ikke har flere oplysninger. I sidste uge havde vi også en diskussion om, at en forsker ... der verserede rygter om, at en forsker vidste, at der var en spion derude, men ville ikke videregive sine oplysninger til PET. Jeg tror, at alt det her, det bliver afdækket meget, meget bedre, hvis dem, der har oplysninger om tingene, de går til politiet, det skal man jo også gøre – i det her tilfælde PET, og som man i øvrigt har en vis tillid til, at når PET siger, at de er i besiddelse af de relevante dele af det her arkiv, at så er det sådan set rigtigt.

Spørger: Men vil du afvise, at Justitsministeriet skal tilbage og spørge? Det er jo dét, Enhedslisten – de kræver.

Statsministeren: Jeg kan kun henholde mig til dét, som jeg har forstået på nuværende tidspunkt, og det er, at PET siger, at de sådan set har de relevante dele af det her arkiv.

Spørger: ... kan du ikke lige ...

Statsministeren: ... jeg tror, vi tager den næste nu. Ja!

Spørger: Hvornår kommer den 2020-plan, som jo – kan vi forstå – skal være grundlaget for både skattereformsforhandlinger og forhandlinger om førtidspension og fleksjob og trepartsforhandlinger, der skal denne her økonomiske redegørelse 2020-planen ligge der først, så den skal vel snart komme?

Statsministeren: Dét, man jo gør, det er, at man lægger en fremskrivning af økonomien op, sådan så alle ligesom kan se, hvad er de økonomiske rammer for Danmark lige her og nu. Hvilken vækst kan man have i den offentlige sektor. Hvad skal der til, for at sikre det? Og det er jo netop dét, man skal gøre i en 2020-plan. Og derfor har du fuldstændig ret i, at 2020-planen, den vil vise, hvordan regeringen ser den økonomiske situation, og hvilke krav, der skal stilles til den økonomiske politik. Og derfor er 2020-planen ganske vigtig. Den kommer, når den er færdig. Og når vi er i stand til at give hele den her brede oversigt over dansk økonomi.

Spørger: Men hvordan ser du dansk økonomi for øjeblikket, for nu hører vi, at der er måske store problemer i Spanien, eurokrisen kan vende tilbage. Hvad er det for en situation, vi står i netop nu?

Statsministeren: Hvis man sammenligner med mange andre lande, så har Danmark et fornuftigt udgangspunkt. Men vi er også nødt til at forstå, at Danmark er i en anderledes situation, end vi var, som jeg sagde før, for bare 4-5 år siden. Og det handler ikke kun om balancerne, som er i uorden. Det handler jo også om, at vi ikke har tilstrækkelig konkurrencekraft. Det er derfor, vi blandt andet har nedsat en produktivitetskommission eller vil gøre det. Det handler om, at vi skal have større fleksibilitet. Der er mange ting, der indgår i vores konkurrencekraft. Og på den måde, så er regeringen jo i hastetempo i gang med at se på ikke bare den konkrete økonomiske udfordring, men også de underliggende mekanismer for, at det kan gå godt i Danmark. Så dansk økonomi er udfordret, men vi er i gang med at tilrettelægge den danske økonomi på en måde, så vi kan komme sikkert igennem krisen og ud på den anden side med et fornuftigt velfærdssamfund i behold. Et velfærdssamfund, hvor vi stadig er solidariske med hinanden. Hvor vi har et godt sikkerhedsnet i vores samfund, og det er dét, der er regeringens opgave. Og vi har troet på – helt fra starten, at i modsætning til den tidligere regering, som af og til sagde, at nu var krisen meget stor – og af og til sagde, at nu var der to streger under resultatet, at vi siger tingene, som de er. Der skal gøres en del for at trimme den danske økonomi, for at kunne komme ud på den anden side og stadig kunne bevare et velfærdssamfund. Dét, vi så op igennem – ja, fra 2001 og fremefter, det var jo sådan set, at det var fedtlaget i dansk økonomi, der voksede frem for muskelmassen. Og dét, vi er i gang med nu, det er at trimme dansk økonomi, således at vi kan komme ud på den anden side med et fornuftigt velfærdssamfund i behold. Det er blevet regeringens opgave, og den har vi taget på os.

Spørger: Det fremgår af opdraget til den uvildige undersøgelse af sletning af PET-arkiverne, at det vil være anynomiseret, hvilke sagsmapper der er blevet slettet. Dermed ville Ole Sohn og Anker Jørgensen, der angiveligt har fået slettet deres sagsmapper, jo heller ikke få lov til at rense sig selv. Synes du, det er rimeligt?

Statsministeren: Jeg tror, at vi skal tage redegørelsen i morgen. Det bliver en god redegørelse i Folketinget. Det er en hasteforespørgsel. Og så tror jeg, man skal vente, til man ser, hvordan denne her udredning lægges op.

Spørger: Der har også været noget uklarhed omkring ... altså med makuleringerne her, om de har været i strid med reglerne for, hvad der skal overføres til Statens arkiver, og hvad der ikke skal overføres. Vil den uvildige undersøgelse afdække, om der har været brud på arkivreglerne?

Statsministeren: Den udredning, vi kommer med, der vil I kunne se, hvad det vil indebære. Jeg tror, vi skal vente, til vi har haft vores debat i morgen. Jeg ser meget frem til at høre den, også hvad justitsministeren har at sige. Dét, der er vigtigt for os, det er, at der ikke opstår nogen som helst former for mytedannelse om vores efterretningstjenestes arbejde, og at jeg også bare sådan generelt vil sige, at det er ikke sådan, at dét, at man makulerer i PET, nødvendigvis er forkert. Det kan faktisk være det modsatte. Det kan være rigtigt og korrekt, fordi det ikke er meningen, at efterretningstjenesten skal holde på oplysninger, som ikke længere er relevante.

Dan!

Spørger: Jeg skulle bare lige høre, om jeg hørte rigtigt før, da du sagde, at du kritiserede den tidligere regering for at have brugt for mange penge på den offentlige sektor, og man end ikke havde overholdt budgetterne. Så vidt jeg husker tilbage, så kritiserede I dengang regeringen for at bruge for få penge på den offentlige sektor?

Statsministeren: Dét, der er problemet, det er, at hvis man ikke overholder budgetterne år for år, og så samtidig med, at man ikke overholder budgetterne, giver skattelettelser, så kommer pengene ikke til at passe. Og det var dét, der skete for den tidligere regering. Derfor er der simpelthen brug for at stramme op i forhold til at styre den økonomiske politik. Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at den tidligere regering ikke magtede at styre budgetterne. År for år, så satte de en ramme, og så overskred de den år for år. Det er dét, vi nu sætter en stopper for. For vi kan ikke være bekendt over for den næste generation ikke at have styr på tingene, så det skal stoppes, og det bliver det nu.

Spørger: George Soros, han har jo advaret EU om, at euroen kan komme under så meget pres, så den vælter, og dermed også hele EU-projektet vælter. Hvad er din kommentar til Soros?

Statsministeren: Jeg har stor respekt for George Soros og har også mødt ham selv flere gange og diskuteret økonomi med ham – stor respekt, og jeg synes, hans deltagelse i debatten er væsentlig. Jeg tror på euroen. Jeg tror, at med de tiltag, vi har sat i værk i forhold til den europæiske økonomi over de sidste par måneder, så bør vi alle sammen have en fornøden tiltro til euroen. Vi har iværksat en firewall. Vi har ... vedtaget finanspagten rundt omkring i de europæiske lande. Alt sammen tiltag, som er meget fornuftige, og som selvfølgelig styrker euroen.
Jesper!

Spørger: Bør der gælde andre regler, når det gælder arkivalier for historisk interessante personer, herunder ministre og statsministre. Man kunne jo godt operere med en model af hensyn til historieforskningen, at de her arkivalier, de altid fandtes og var båndlagte en lang årrække, således at det ikke ville genere dem i deres nutidige liv?

Statsministeren: Jeg går meget ind for historie, og at man får mulighed for at forske i vores – ja også nyere danmarkshistorie. Det er meget væsentligt, at vi gør det. Jeg vil ikke gå ind i, om der skal gælde andre regler. Jeg vil bare notere én ting, og det er, at vi har også, når det handler om efterretningsvirksomhed, som nu er blevet en af de ting, vi diskuterer nærmest dagligt i medierne, så bliver vi nødt til også at tage højde for, at der er et hensyn til statens sikkerhed. Der er et hensyn til forholdet til andre lande. Og der er selvfølgelig også et hensyn til at sikre, at efterretningstjenestens arbejdsmetoder ikke er almindelig kendt, hvis man vurderer, at det ikke er til fordel for efterretningstjenesten. Og alt det her siger jeg også, fordi midt i al den diskussion, vi har haft om, hvad der er sket for mange år siden, som er relevant, så skal vi også huske, at vi skal beskytte vores efterretningstjeneste. Hvis man vælger at have en efterretningstjeneste i et land, så må man også beskytte den efterretningstjeneste og undgå mytedannelser om den. Og min appel er egentlig til de partier, som generelt har bakket op om, at vi har en arbejdsduelig efterretningstjeneste i Danmark, at de også på et tidspunkt går i brechen for at beskytte den danske efterretningstjeneste. Der er nogle institutioner, som man skal passe på. Det er politiet, det er forsvaret og under politiet også vores efterretningstjeneste. Og jeg opfordrer de partier, som generelt har synes, at vi skal have velfungerende institutioner af denne her karakter, til også at være med til at beskytte dem fremadrettet.
Ja!

Spørger: Jeg har et par spørgsmål om fleksjobordningen. Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at der er tilstrækkeligt med arbejdspladser til fleksjobberne i forbindelse med den nye reform?

Statsministeren: Vi sidder i øjeblikket og forhandler førtidspensionsordningen og fleksjobordningen. Så jeg vil egentlig anbefale, at du stiller spørgsmålet til beskæftigelsesministeren, men der vil nok også nok være en vis tilbageholdenhed med at gå ind i de direkte kommentarer, fordi man netop sidder og forhandler det her i øjeblikket.

Spørger: I dag har vi et princip om en lønkompensation for mennesker med et handicap. Hvor væsentligt er det princip for regeringen?

Statsministeren: Jamen, det er væsentligt for os at sikre, at mennesker uden 100 procent ydeevne også kan være på arbejdsmarkedet. Og det er også derfor, at vi ønsker, der skal være en fleksjobordning. Men det er noget af det, man sidder og forhandler i øjeblikket, og derfor vil jeg egentlig opfordre til, du stiller spørgsmålet til beskæftigelsesministeren. Jeg vil igen sige, det er ... vi sidder og forhandler lige præcis det her i øjeblikket, og har jo lagt et udkast frem.

Ja!

Spørger: Regeringen ændrer lovgivningen, så det bliver sværere at udvise kriminelle udlændinge, men hvordan passer det sammen med dit løfte om at bevare en stram udlændingepolitik. Det sagde du jo flere gange inden valget?

Statsministeren: Der er ingen tvivl om, at regeringen er ved at skabe en ny balance i udlændingepolitikken, og vi fastholder de regler, der er i forhold til at udvise kriminelle udlændinge, og at vi er optaget af ... vi skal sikre, at mennesker, som gerne vil være her, de får mulighed for at være her. Og dem, der opfører sig ordentligt, skal have en ekstra chance. Vi afskaffer den tidligere regerings pointsystem, indfører en ny og bedre måde, som også vil sikre integrationen, men er egentlig også optaget af at fastholde nogle af de regler, som har været hidtil.

Spørger: Men alligevel, så ændrer I lovgivningen, så det nu bliver sværere at udvise kriminelle. Jeg forstår, at en del af baggrunden for det er, at EU’s justitskommissær, han mener, at den gældende lov kan være i strid med princippet om fri bevægelighed. Mener du, det er EU’s opgave at sikre fri bevægelighed ved kriminelle?

Statsministeren: Sådan ser jeg ikke på det, og der vil stadig være muligheder for at udvise kriminelle udlændinge. Jeg tror, hvis man spørger justitsministeren, så er det noget af det, han er meget optaget af.

Uffe!

Spørger: Der skal jo stemmes over overenskomsterne i dag. Og næste skridt, det er trepartsforhandlingerne. Hvad kan du sige om regeringens køreplan og oplæg til trepartsforhandlingerne?

Statsministeren: Jamen, det er jo fuldstændig rigtigt. Vi regner med, at vi får en indikation af, hvordan overenskomstforhandlingerne er blevet stemt i dag, og det ser vi meget frem til. Og jeg har ikke yderligere kommentarer til det andet, end at alle ved, vi skal gå i gang med trepartsforhandlinger. Vi har også vores 2020-plan, vores skattereformer. Og alt det her, det er noget, som ligger på regeringens bord, som vi skal have gang i.

Spørger: Da trepartsforhandlingerne lå i fair løsning, der skulle de jo give 15 milliarder kroner. Og dengang garanterede du sådan set, at der ville komme 15 milliarder på den ene eller anden måde. Vil du garantere, at de 4 milliarder, der nu er tilbage i trepartsforhandlingerne, de kommer på bordet?

Statsministeren: Vi går til trepartsforhandlingerne, som vi også har skrevet i vores regeringsgrundlag med det sigte, at de skal bidrage med 4 milliarder netto til vores fælles budget, og det er dét, vi går ind i forhandlingerne med. Og vi vil lægge vores konkrete tidsplan frem på et senere tidspunkt.

Spørger: Jeg skal bare høre, der står jo i regeringsgrundlaget ...

Statsministeren: ... det var da spørgsmål nr. tre det der, var det ikke det? Jeg tror, vi tager Mette nu! Det er jo for jeres egen skyld!

Spørger: Du nævner selv en række forhandlinger, I skal i gang med. I de forhandlinger – i hvor høj grad vil I have blik for, at Enhedslisten kan leve med resultatet med henblik på, at de så kan stemme for en finanslov til efteråret?

Statsministeren: Jamen, vi er optaget af brede aftaler i Folketinget. Vi har jo haft 10 år med VKO, hvor man gik op i smalle aftaler, og nu ... vi vil gerne have brede aftaler i Folketinget, så det er dét, vi gør til forhandlingerne med. Og det gælder på alle områder – er vi interesserede i at få så brede aftaler som overhovedet muligt.

Spørger: Men er det vigtigst at få økonomisk ambitiøse reformer eller tage hensyn til, at Enhedslisten skal kunne leve med det for at sikre flertal omkring finansloven?

Statsministeren: Det vigtigste er, at vi får truffet de beslutninger, som er de rigtige for Danmarks økonomi. Og det betyder, at vi skal være ambitiøse i forhold til vores reformer, og at tingene skal hænge sammen, når vi er færdige med det hele. Det er helt, helt afgørende for regeringen, fordi det er jo også vores måde at betrygge danskerne, at de kan se, at der bliver taget hånd om den økonomiske situation, således at de kan være trygge og også have større tillid til økonomien, end de har i dag. Jeg tror, det er fantastisk vigtigt, at man taler direkte om tingene, at man ikke svinger i sit budskab om, hvad der sker om den økonomiske politik, og man holder sig til den plan, man har lagt. Og vi har lagt en plan i regeringsgrundlaget om, hvordan tingene skal hænge sammen. Vi uddyber så med vores 2020-plan, og så går vi derefter i gang med de forskellige reformer, som vi har lagt op til.

Spørger: Dét, du sagde om PET, kunne jo godt lyde som en kritik af Venstre og Konservative, måske også Dansk Folkeparti. Synes du, at de partier svigter efterretningstjenesten ved at true med at gå sammen med Enhedslisten om at få undersøgt tingene?

Statsministeren: Jeg vil ikke sige det på den måde. Jeg mener blot, det er nødvendigt at huske hinanden på, at dét, der jo egentlig er vigtigt om vores efterretningstjeneste, det er det arbejde, de gør nu, og dét de gør fremadrettet. I de her dage har vi en meget alvorlig sag, der lægges for retten i Glostrup, som jo understreger en del af det arbejde, vores efterretningstjeneste gør. Og vi skal være meget glade for, at vi har en velfungerende efterretningstjeneste i Danmark, og der har traditionelt igennem utrolig mange år været en række partier, som bakkede op om vores efterretningstjeneste. Og jeg tror, at alle nu bør bidrage til, at vi får en vis ro om vores efterretningstjenestes arbejde, for det er kun dét, der kan sikre, at den kan arbejde effektivt. Så vil du se det som en opfordring til V og K – det er i hvert fald en venlig opfordring til, at alle dem, der mener, vi skal have en efterretningstjeneste, de også i et vist omfang bakker op om og skaber ro om PETs arbejde.

Det var, hvad jeg havde i dag!”