Pressemøde den 17. januar 2012

Det talte ord gælder.

Statsministeren: ”Velkommen hertil. Velkommen til pressemødet. Den her uge, den står, ligesom den foregående uge gjorde det, i EU’s tegn. Og det er et EU, som fortsat er præget af krisen, der sker nærmest noget minut for minut – også i den henseende. Og det viser sig også i de nye kreditvurderinger, der er kommet af en række europæiske lande, eurolande, hvor ni lande blev nedgraderet i fredags, og hvor vi også netop har fået bud om, at EU’s lånemekanisme, den såkaldte EKSF, også er blevet nedgraderet. Alt det, der sker, det understreger selvfølgelig behovet for at få styr på krisen i EU, få styr på landenes økonomi, fordi det er helt afgørende, at markedet igen får tillid til, at de europæiske økonomier kan klare skærene, og at vi får genskabt den tillid, der selvfølgelig skal være omkring de europæiske økonomier.

Danmark ligger stadig i den pæne – ja, den bedste ende af kreditvurderingerne, og det ser jeg som udtryk for, at udlandet har tillid til regeringens økonomiske politik. Det er en politik, der hviler på tre elementer. For det første, at regeringen er en reform regering, vi er parate til at reformere Danmark, det var også det, jeg sagde i min nytårstale. Vi vil tage de svære beslutninger, der skal til med reformer af kontanthjælp, førtidspension, skat. For det andet, så arbejder vi på at nedbringe det store og offentlige underskud, der er – et underskud vi har arvet efter den forrige regering – 100 milliarder kroner. Det kræver hårde prioriteringer i de kommende år. Vi har også et forsigtighedsprincip, som betyder, at når vi afholder nye udgifter, så skal vi finde pengene på anden vis. Og det tredje princip – eller det tredje, vi har gjort, det er, at vi er gået fra en passiv til en aktiv økonomisk politik. Vi er i gang med at kickstarte dansk økonomi for på den måde at holde hånden under danske job og skabe job, som ikke i forvejen ville have været der.

Når man snakker om de her internationale kreditvurderinger, så lyder de selvfølgelig noget abstrakte, men det har meget konkret indflydelse ikke bare på – ja, regeringens økonomi, men på alle danskeres hverdag, fordi så længe udlandet har tillid til Danmark, og det gælder jo ikke kun kreditvurderingsinstitutterne – det gælder de finansielle markeder i det hele taget, så længe de har tillid til Danmark, så har vi mulighed for at holde en lav rente, og den lave rente, den er selvfølgelig også med til at holde hånden under – ikke bare beskæftigelsen, men tusindvis af familier i det ganske land, altså danske familier og de virksomheder, vi jo også skal leve af. Så en sund økonomi er selvfølgelig grundlaget for, at vi kan have vores velstand. En sund økonomi er grundlaget for, at vi kan have et solidarisk samfund, at vi kan have det velfærdssamfund, vi gerne vil have i Danmark, og som de fleste danskere gerne vil have. Og jeg vil også sige, at hvis man gerne vil have uafhængighed fra de finansielle markeder eller kreditvurderingsinstitutterne, så er den eneste og rigtige vej, det er også at styre sin økonomi og have en sund økonomi. Så det er altså noget af det, som har den øverste prioritet for regeringen. Det gælder naturligvis ikke kun i Danmark, at man bliver mere uafhængig af de finansielle markeder jo mere styr, man har på sin egen økonomi. Det gælder også i Europa, og det vil så også sige, at alle europæiske lande skal gøre, hvad de kan for at få styr på deres egen økonomi. Jeg synes eurolandene gør, hvad de kan i øjeblikket for at sikre, at vi også har nogle stabile rammer om den økonomiske politik. Og den aftale, vi er i gang med – den såkaldte finanspagt, vil også gå i samme retning, at vi får mulighed for at stabilisere euroen yderligere. Når vi gerne vil stabilisere euroen, så er det selvfølgelig ikke for euroens skyld alene. Det er, fordi det dybest set handler om mennesker, det handler om vækst og beskæftigelse, om job, og det er en af grundene til, at vi nu skal have styr på medlemslandenes økonomi, stabilisere euroen, og det skal gøres via den finanspagt, som også forhandles lige i øjeblikket i EU. Så det er i eurolandenes interesse, men som jeg også har sagt mange, mange gange, så er det også i en stærk dansk interesse, at der nu bliver styr på euroen.

Som I nok har bemærket, så er Danmark i gang med formandskabet. Vi skød det sådan for alvor i gang i sidste uge, hvor vi havde kommissionen på besøg, hvor vi havde vores åbning af formandskabet, og jeg havde, som jeg også nævnte, møder med formanden for Det Europæiske Råd, Van Rompuy, og vi fik besøg af hele kommissionen – jeg havde selvfølgelig lejlighed til at tale med formand Barroso, som er formand for kommissionen.

De møder, vi havde i sidste uge, var rigtig gode møder i forhold til at få skabt et fundament for det videre arbejde. Et godt samarbejde med EU-institutionerne er helt, helt afgørende for, at Danmark kan gennemføre et formandskab, hvor vi får truffet nogle beslutninger til gavn for europæiske borgere. Og det gælder selvfølgelig kommissionen, som vi havde lejlighed til at snakke med i sidste uge, men det gælder også Europaparlamentet, som vi får lejlighed til at snakke med i den her uge.

Jeg tager af sted til Europaparlamentet i dag sammen med europaministeren og fremlægger så det danske formandskabsprogram i morgen. Og vi har virkelig brug for, at vi også med Parlamentet får en god forståelse af, hvad det er, vi skal gøre i fællesskab, og vi får etableret en samarbejdsrelation, hvor vi hjælper hinanden til at gennemføre de her ting.

I det daglige arbejde, jeg har jo selvfølgelig også mine europæiske rådsmøder, men i det daglige arbejde i forhold til Europaparlamentet, der er det primært europaministeren, som påtager sig opgaven, så han er selvfølgelig også med i morgen og har også sin debat i Parlamentet, og det er et meget, meget vigtigt arbejde, som vi igangsætter nu. Det er vigtigt for, at vi kan gennemføre et fornuftigt formandskab.

Det var dét, jeg ville sige i dag. Jeg skal slutte. Og så er det tid til jeres spørgsmål.

Spørger: Ja, da jeg har to spørgsmål, så vil jeg beskæftige mig med to ting, som TV 2 har været optaget af de sidste par dage. Det ene er piraterne, det andet er energiforhandlinger. Altså Absalon sejler rundt i øjeblikket nede ved Afrikas Horn med 25 pirater taget på fersk gerning i lasten. Aftalen med Seychellerne, som Danmark har, om at de kunne restforfølges dér, den kunne ikke bruges til noget, fordi Seychellerne sagde nej, så nu sejler man, så vidt vi forstår, mod Kenya i håb om, at Kenya vil leve op til den aftale, vi har med dem. Det er der ingen, der ved, om de vil. Altså kan du leve med, at hvis det eneste, der sker, det er, at de får lidt buksevand, når de vader i land på Somalia i frihed, hvis det ender der?

Statsministeren: Der er jo en grund til, at vi gennem længere tid har forsøgt at få aftaler om, at de kan retsforfølges i nabolandene. Og det arbejder vi stadig på. Det er noget Udenrigsministeriet arbejder på højtryk for, at det kan lade sig gøre. Alle kan sige sig selv, at det ikke er nogen god situation. Jeg synes, dét, der også er vigtigt i denne her sag, det er, at det viser jo, at når vi først sender folk ud til at løse en opgave, så er vi også i stand til at gøre en forskel. Og derfor vil jeg også godt benytte lejligheden til at sige tak til dem, som endnu engang på Danmarks vegne har gjort en forskel i forhold til at fange pirater. Dét, vi mangler, det er de udleveringsaftaler, og det er vi i øjeblikket i gang med at få etableret. Vi må så se, hvor langt vi kommer i denne her sag. Det er ikke nogen nem sag, og det arbejder man på højtryk med i Udenrigsministeriet.

Spørger: Energiforhandlingerne, der ved vi jo godt, at I vil gerne have et bredt forlig, og argumenterne har vi hørt fra dig flere gange, hvorfor det er en god ide. Men Venstre har jo været stålsat på, det skal ikke være dyrere at være dansker, der er vist en afstand fra 3 til sådant lidt over ... 3 milliarder, som Venstre er klar til at finansiere det med 5 milliarder ... lidt mere siger I. Nu kom der et brev til Lars Løkke Rasmussen – også til regeringen – en opfordring om bredt forlig. Men da det var fra seks magtfulde venstreborgmestre, der opfordrede til det til Lars Løkke, så interesserede det os mest. Altså hvilke nye muligheder ser du til at kunne få et bredt forlig efter sådant et pres på Venstre, og er I klar til at give jer lidt yderligere i håb om, at det her – det påvirker forhandlingerne?

Statsministeren: Vi har fra starten sagt, at vi gerne vil have et bredt forlig på hele energispørgsmålet. Og det er der mange gode grunde til. En af grundene, det er, at det her, det er et spørgsmål, man planlægger i mange år frem i tiden. Derfor skal virksomhederne også vide, hvilke rammer de har. Hvilke lovgivningsmæssige rammer, de har i forhold til de investeringer. Derfor vil vi gerne have en bred aftale. Og vi forstår også godt, måske også i modsætning til den tidligere regering, at hvis man gerne vil have en bred aftale, så bliver man også nødt til at give sig, fordi det er sådan kompromiserne opstår. Det er vi helt og fuldt klar til. Jeg håber så også, at Venstre er klar til, at man også må give sig for at finde et bredt kompromis om det her spørgsmål. Og det vi i hvert fald kan konstatere, det er, at langt ud i landet, hvor man sidder og kigger på det, vi gør her på Christiansborg, blandt mange forskellige interesser i det ganske land, der er der en stor interesse i, at vi lander det her bredt. Og det vil vi bestræbe os på, at vi kan gøre. Vi vil selvfølgelig forstå, at det skal ske i form af et kompromis, og det håber vi også, at andre vil forstå.

Spørger: Så halv skade – 4 milliarder.

Statsministeren: Jeg vil ikke stå og forhandle på vores ugentlige pressemøde. Jeg vil bare sige, at vi har forsøgt at lægge et forslag frem, som burde favne bredt. Vi er parat til at indgå kompromiser, sådan er det jo. Og jeg håber også, at Venstre har lyst til at være med. Det vil være trist at være folketingsmedlem for Venstre, hvis de skal sidde og ikke være med til noget som helst i Venstres folketingsgruppe og ikke tage ansvar for nogen af de udfordringer, landet står overfor. Så jeg vil godt opfordre Venstre til at være med. Vi er parate til at indgå et kompromis, og jeg håber også, de kommer med samme villighed til, at man skal indgå et kompromis til forhandlingerne.

Godt – Anja!

Spørger: Jeg vil godt lige vende tilbage til piraterne, fordi kort inden pressemødet her kom der en udtalelse fra Foreningen af Stampersonel, som stort set siger, det er til grin med den indsats, vi har ud for Somalias kyst. Nu har vi i tre år sejlet med skibe dernede og taget flere hundrede pirater på fersk gerning, men kun fået restforfulgt ganske, ganske få. Kan du forstå den vurdering, at det næsten er omsonst, at vi er der og på grænsen af at være til grin?

Statsministeren: Nej, det kan jeg bestemt ikke. Og jeg synes jo den indsats, vi gør dernede, den er bemærkelsesværdig, og det er en flot indsats, vi gør dernede. Og det bliver også bemærket i andre lande. Så vi fører en effektiv kampagne. Dét, man så ærgrer sig over, det er, at vi ikke har de her aftaler, men det er vi trods alt ikke helt herre over selv i Danmark. Men vi arbejder på højtryk for at få de her aftaler, således at dem – man fanger – kan blive retsforfulgt i de omkringliggende lande, og det er dét, vi arbejder på i øjeblikket. Men at gå derfra til at sige, at det er nyttesløs indsats, vi gør – nej, det er det ikke, det er en meget vigtig indsats, vi gør, og vi skylder de mennesker tak, som udfører indsatsen.

Spørger: Nu siger du, at man har arbejdet længe på at få aftalerne i stand. Og det er rigtigt, det har man gjort al den tid, vi har haft en indsats dernede. Nu har vi EU-formandskabet. Kan du se for dig, at man i højere grad kan trække i nogle tråde dér for at få nogle aftaler i stand med landene omkring Somalia, så man kan få retsforfulgt og fængsle alle de pirater, der i dag bliver sat på fri fod?

Statsministeren: Vi arbejder på højtryk for at få de her aftaler. Det er ganske vanskeligt. Man kan slet ikke forestille sig, hvilke vanskeligheder der er, når man beder nabolandene om at retsforfølge de her personer, som er mistænkt for at være pirater, så det er ganske vanskeligt. Og vi går til opgaven for at løse den, og det er man i gang med i Udenrigsministeriet i øjeblikket.

Ja!

Spørger: Her inden jul der sagde du, at dine særlige rådgivere, dine ministre, de skulle følge alle love til punkt og prikke, og måske gøre op med den her – undskyld jeg sidder og er lidt snøvlet – den her praksis, der har været tidligere om, at man kunne gradbøje lidt hist og her. Jeg har jo søgt aktindsigt i det materiale, de undervises efter. Og har fået en blank afvisning fra Statsministeriet, det må jeg ikke få at vide, hvorfor må offentligheden ikke få at vide, hvordan jeres spindoktorer undervises?

Statsministeren: Det er jo ikke sådan, at vores spindoktorer undervises, men de får at vide, hvilke retningslinjer der gælder, og det er jo fuldstændig offentligt, hvilke retningslinjer der gælder. Så sådan er det.

Spørger: De har været på et kursus, hvor de har fået 1 times undervisning kan jeg se i forvaltningslov og 1 time 55 min. i offentlighedslov. Nu har jeg talt med Oluf Jørgensen, der sidder og er med til i Kommissionen og med til at indstille til den nye offentlighedslov, han synes, det er en utrolig mangelfuld undervisning, at de her vigtige mennesker skal have. Hvad synes du om det?

Statsministeren: Jeg synes, det er helt rigtigt, at den nye regering har sat fokus på, at alle dem vi ansætter udefra, altså de særlige rådgivere, de får at vide, hvilke regler der gælder for dem. Og det er jo fuldstændige offentlige regler, og det har vi gjort en indsats for at fortælle dem. Det er en del af det almindelige arbejde, vi gør i regeringen, at vi har taget initiativ til, at de særlige rådgivere skulle have fuldstændig klart for sig, hvilke regler der gælder for deres arbejde, og det synes jeg, det er en god og vigtig nyskabelse, som vi egentlige er ret tilfredse med.

Ulrik!

Spørger: To spørgsmål, der drejer sig om den kommende skattereform. Altså for det første, Enhedslisten siger i dag, at en kommende skattereform skal føre til mere lighed. De Radikale har for en uges tid siden sagt, at det skal den ikke. Hvad siger du?

Statsministeren: Jeg siger, at vi på et tidspunkt, når vi synes, det er et passende tidspunkt, går i gang med en skattereform. I den forbindelse har vi sagt meget tydeligt, at den skal skaffe mere arbejdskraft, altså man skal øge arbejdsudbuddet, og den skal være socialt afbalanceret. Det er dét, vi går til ... arbejdet ... de overskrifter, vi går til arbejde med. Og så vil jeg i øvrigt sige, at jeg tror ikke, det nytter noget, at regeringen begynder at diskutere enkeltelementer i en skattereform, før vi har fremlagt en hel og gennemregnet skattereform. Så det er altså sådan, det vil være. Jeg vil ikke tage et punkt ud hver uge, hvert tirsdagspressemøde, og diskutere det. Vi vil fremlægge en samlet skattereform, når det er det rigtige tidspunkt.

Spørger: Men helt principielt, så ... børnechecken har været til diskussion. En aftrapning kan føre til en stigning i marginalskatten på op til 10 procent viser nye regneeksempler. Altså vil du acceptere en skattereform, der ligefrem løfter marginalskatten for nogen grupper af skatteydere. Eller skal den være lige eller faldende for alle?

Statsministeren: Ideen med skattereformen er jo at sænke skatten på arbejde, det er dét, der er hele ideen her. Men jeg vil i øvrigt ikke gå yderligere ind i enkeltelementer af den. Jeg synes, det var en god diskussion, vi havde om børnechecken, fordi den afdækker også de dilemmaer, man kan have, når man diskuterer børnechecken. Og i den forbindelse vil jeg gerne kvittere for, at De Konservative også gik ind i den diskussion, så konstruktivt, som de gjorde. Det er lige præcis dét, der er behov for, at partierne melder ind, har holdninger til de her ting. Men regeringen vil selvfølgelig melde samlet ud i forhold til, hvordan vi mener, man løser den her udfordring.

Ja!

Spørger: Jeg vil gerne kigge en smule frem mod de kommende trepartsforhandlinger. Socialdemokraterne talte for – jeg tror, det var i 2008 – varmt for et mere fleksibelt dagpengesystem, hvor man for eksempel kunne vælge en højere begyndelsesdagpengesats og så aftappe den og have en kortere dagpengeperiode. Er det en ide, der stadigvæk gror i regeringen?

Statsministeren: Det er jo sådan med trepartsforhandlingerne, at vi ikke agter at diktere, hvad der ligesom skal forhandles i trepartsforhandlingerne. Vi har nogle målsætninger, som vi gerne vil lægge til grund, og det var også beskrevet i regeringsgrundlaget. Lige præcis dagpengesystemet, det tror jeg ikke ligger lige for. Vi har netop vedtaget nogle nye regler om dagpenge, og jeg tror ikke, det ligger lige for, at gå ind og diskutere det. Også set i lyset af de økonomiske udfordringer, vi har.

Spørger: Men der er jo stadigvæk højtlønnede, som måske endda fravælger en A-kasse, fordi dækningsgraden er så lav. Hvordan vil du imødekomme det problem?

Statsministeren: Jamen, jeg vil heller ikke afvise, at det kan være en del af diskussionen. Jeg vil bare sige, at det er ikke sådan, så vi definerer alle elementer af trepartsdiskussionen. Og i øvrigt, så synes jeg, vi skal vente med at have den diskussion. I øjeblikket er der overenskomstforhandlinger, og vi har på dette spørgsmål, som så mange andre, valgt at give lidt fred til overenskomstforhandlingerne, og det vil også sige, som jeg også har sagt tidligere, at trepartsforhandlingerne, de kommer på den anden side af overenskomstforhandlingerne.

Ja, Kjeld!

Spørger: Hvor meget vægt lægger regeringen på at fastholde en triple-A rating, og hvor langt er man villig til at gå for at fastholde den eventuelt?

Statsministeren: Regeringen lægger selvfølgelig vægt på, at vi har den høje kreditvurdering, vi har i øjeblikket. Det er vigtigt. Og det er også derfor, jeg siger, at den bedste måde at fastholde det på, det er ved at føre en ansvarlig økonomisk politik, hvor der er styr på indtægter og udgifter. Det består i, at vi i Danmark har gjort forskellige ting for netop at få styr på indtægter og udgifter. Vi reformerer samfundet, det har vi en plan for, hvordan vi kommer videre med. Vi opnår, at vi får nye indtægter til samfundet ved at hæve visse skatter og afgifter. Det er der behov for. Samtidig prioriterer vi at spare på en række områder. Og som det fjerde element, så er vi i gang med at gå fra en passiv til en aktiv økonomisk politik. Det er alt sammen elementer, som er vigtige led i, at vi fører en økonomisk politik, der hænger sammen, og som jo også har ført til, at jeg vurderer sådan set det, der er sket nu, det er, at vi har beholdt vores kreditvurdering, og på den måde er det jo også en kommentar til den økonomiske politik, som den nye regering fører.

Spørger: Regeringen vil gerne have, der bliver flere praktikpladser til de unge. Det kræver jo, der er nogen job, de kan komme ud i, og at der er nogle opgaver at udføre for de virksomheder. I dag holder der flere polske biler ud for byggepladserne, end der holder danske biler. Hvad vil I gøre for at sikre, at det er danske job, der bliver skabt og ikke østeuropæiske job? Og dermed også, at der bliver plads til nogle flere i praktik?

Statsministeren: Jeg ved ikke, om det er helt rigtigt, der holder flere polske biler end danske biler. Men vi vil selvfølgelig gerne have gang i jobskabelsen i Danmark. Og det er netop også derfor, vi er gået fra en passiv økonomisk politik til en aktiv økonomisk politik og har igangsat vores kickstart, fordi det er vigtigt at holde hånden under jobbene i en tid, hvor vi ikke bare har langtidsledighed og ledighed, men at det også følgelig har en effekt i forhold til unge mennesker, der gerne vil have en uddannelse.

Christine! Der bag i. Hun sidder og gemmer sig – ja.

Spørger: En af de ting, som man kan forudse, du vil blive grillet på, når du skal ned til Europaparlamentet, det er det her forslag om skat på finansielle transaktioner, som et stort flertal i Parlamentet støtter og stærke kræfter i EU støtter kommissionen. Har lige udsendt en pressemeddelelse, hvor de understreger de negative konsekvenser, som har været beskrevet i medierne, vurderer de slet ikke så voldsomme, som de har været beskrevet. Og store dele af regeringspartiernes folketingsgrupper støtter også sådan et forslag. Hvorfor er det, at regeringen er så lodret afvisende over for den tanke?

Statsministeren: Jeg opfatter ikke regeringen som lodret afvisende over for den tanke. Vi har hele tiden sagt, at vi har ikke nogen ideologisk modstand mod en europæisk finansiel transaktionsskat. Dét, vi har skrevet i regeringsgrundlaget, og det er jo faktisk en stor ting, jeg tror aldrig nogensinde, det har stået i et dansk regeringsgrundlag før, det er, at vi vil arbejde aktivt for at få en global transaktionsskat. Det er noget, jeg selv har ment, siden jeg var ganske, ganske ung. Og det står nu i det danske regeringsgrundlag. Det er vi meget tilfredse med. I forhold til den europæiske transaktionsskat, så skal man være sikker på, at når man gennemfører en transaktionsskat af den her type, at det ikke betyder, at man mister job og vækst. For det er det sidste, vi har brug for på nuværende tidspunkt. Og derfor skal det naturligvis indrettes på en måde, så det er tilstrækkeligt robust i forhold til, at vi ikke mister job og vækst ud af Europa. Og det er dét, vi diskuterer i øjeblikket. Vi vil som formandskabsland fuldstændig loyalt gennemføre de drøftelser, der er lagt op til. Der er først og fremmest lagt op til en teknisk drøftelse af det her spørgsmål. Der kan også blive tale om en politisk drøftelse inden for det danske formandskab, altså sidst i det danske formandskab. Og samtidig har vi også den holdning, at hvis der er nogen lande, der gerne vil fremskynde det her spørgsmål, så er vi også åbne for det – både i forhold til en teknisk, men også i forhold til en politisk drøftelse. Så det er ikke nogen ideologisk modstand, vi taler om her. Det er selvfølgelig, at man skal finde en form, så man også kan bevare vækst og job i Europa. Og så skal man heller ikke være blind for, at det her, det er et spørgsmål, hvor der skal være enstemmighed i Rådet. Så jeg tror ikke, det er Danmark, der sådan set udgør det største problem for det her. Vi har valgt en meget pragmatisk tilgang til sagen. Det er et svært spørgsmål under alle omstændigheder i Europa.

Spørger: Hvor er det så ... der er jo nogen eksperter, der siger, at det med at foreslå en global skat, der kunne man lige så godt sige en intergalaktisk skat, fordi det vil være fuldstændig umuligt nogensinde at få gennemført. Hvorfor er det så vigtigt for regeringen, at den skal være global og ikke europæisk, som mange jo tror på godt kunne fungere?

Statsministeren: Man er nødt til at kigge på nogen af de tal, der er kommet frem i forhold til den europæiske transaktionsskat. Og det er som sagt noget, vi drøfter – også på teknisk niveau – i Rådet i øjeblikket. Og man er i hvert fald nødt til at få styr på, om det er rigtigt, at der mistes så mange job ud af Europa, hvis man gennemfører en sådan transaktionsskat. Det kan man ikke sidde overhørig. Vi kan i hvert fald ikke sidde det overhørigt. Vi er nødt til at gå dybere ind i de her diskussioner. For det sidste – det sidste både Danmark og hele Europa har brug for i øjeblikket, det er, at vi mister job ud af Europa. Og derfor ser vi på det her på en pragmatisk måde. Vi kigger på tallene, teknisk gennemgang først og fremmest. Sidenhen muligvis politisk diskussion også i Rådet. Men vi behandler altså det her spørgsmål fuldstændig, som vi skal i forhold til den tidsplan, der er lagt for det. Og vi er oven i købet villige til, hvis der er nogen lande, der ønsker det, at fremskynde processen.

Ja, Christian!

Spørger: Ja i samme boldgade. Det fremgik af en artikel i Børsen i går, at Tyskland og Frankrig presser på for at få sådan en politisk drøftelse af det her. Er det en oplysning, du kan bekræfte?

Statsministeren: Vi lytter selvfølgelig til, hvad der er behov for. Og vi vil også tage initiativ til, at hvis det er et ønske fra nogen landes side, at man fremskynder den her proces, så er vi villige til at kigge på det.

Spørger: Og så var det, jeg spurgte, om du kan bekræfte, det er et ønske fra tysk og fransk side!

Statsministeren: Vi snakker med dem, og hvis det er et ønske, så lytter vi naturligvis til det.

Ja!

Spørger: Var det forkert at give en øget bevilling til Institut for Menneskerettigheder på finansloven, selvom der var regnskabsrod, og uden at Folketinget blev orienteret?

Statsministeren: Nej, det var bestemt ikke forkert. Jeg vil godt understrege om hele den sag, at det siger jo sig selv, at der skal være styr på økonomien, og så snart man opdager, at der ikke er styr på økonomien, så skal der gøres noget ved det. Og det er også dét, vi er i gang med i øjeblikket. Man er nu i gang med at få en redegørelse på det her spørgsmål, og det skal der selvfølgelig være.

Spørger: Nu skal du forelægge det danske formandskabsprogram sammen med Nikolai Wammen til Europaparlamentet. Er der behov for at gøre mere over for Ungarn, end det der allerede er lagt i kakkelovnen fra Kommissionens side – altså de blander sig i Nationalbanken, de griber ind over for medierne. Er der behov for at have en skarpere linje, synes du?

Statsministeren: Danmark har i den her sag haft et tæt samarbejde med Kommissionen og været – ja, meget tæt kontakt med dem om, hvorledes vi skulle komme tættere på at løse den her udfordring. Og det betyder også, at vi har lagt meget vægt på, at vi så at sige følger de regler, der er, for hvad man gør, hvis et land formodes ikke at overholde traktaterne. Det drøftes i dag i Kommissionen. Og det er forventningen, at der senere i dag vil komme en vurdering fra Kommissionen om, hvordan man skal håndtere situationen i Ungarn. Det er også en af de diskussioner, vi vil have i den her uge i Europaparlamentet. Så jeg synes, dét, der er vigtigt, det er, at vi har et godt og tæt samarbejde med Kommissionen, og vi i øvrigt holder os til traktaterne – holder os til reglerne i forhold til, hvad man gør, hvis der er tale om traktat eller krænkelse af traktaten.

Martin!

Spørger: Det er tilbage til energiforhandlingerne. Den Radikale energiordfører ved Rasmus Helveg kalder i dag et firma som Aalborg Portland for uinteressant i forhold til fremtidens ...

Statsministeren: ... undskyld, jeg hørte simpelthen ikke, hvad du sagde ...

Spørger: ... Rasmus Helveg ...

Statsministeren: ... ja ...

Spørger: ... han kalder et firma som Aalborg Portland for uinteressant i forhold til fremtidens arbejdspladser. Er det regeringens holdning, at tunge industriarbejdspladser er uinteressante?

Statsministeren: Nej, det er det bestemt ikke. Regeringen mener stadig, at Danmark skal være et produktionsland. Vi er meget, meget ... vi er overbeviste om, at hvis man skal være et innovationsland, et forskningsland – nogle af dem, som er forrest i at finde på nye ting, så har vi også gavn af at få kombineret det med at være et produktionsland. Vi har nogle af de dygtigste for eksempel metalarbejdere og lønmodtagere i det hele taget. Vi har også nogle af de dygtigste specialarbejdere, måske i hele verden. Og det skal selvfølgelig bruges til, at vi også fremadrettet har produktionsarbejdspladser i Danmark. Det er regeringens helt klare holdning.

Spørger: Nu bliver de lidt nervøse, når et medlem af et regeringsparti kommer med sådan en udmelding. Hvordan vil du sikre, at en kommende energiaftale – bred eller smal – ikke kommer til at belaste de her virksomheder så meget, at de ikke kan overleve?

Statsministeren: Man kan være helt sikker på, at regeringen har den holdning, at vi ønsker produktionsarbejdspladser i Danmark. Det er en væsentlig del af det, vi er som land. Det er en væsentlig del af det, vi skal være, fordi det at have produktionsarbejdspladser også er med til at sikre innovation, design, fokus på den forskning, som skal sikre de her ting. Og så længe vi holder os tilstrækkeligt produktive, har et lønniveau, som kan konkurrere, og i øvrigt har nogen af verdens dygtigste håndværkere og specialarbejde, så er jeg overbevidst om, at Danmark stadig kan være et produktionsland.

Ja, Christian!

Spørger: I de forhandlinger, der er i gang i øjeblikket i EU omkring en finanspagt, hvordan vurderer du muligheden for, at Danmark kan holde sig fri af de sanktioner, at vi bliver fri for det at skulle deltage i det her sanktionssystem, hvis vi opfører os ufornuftigt. Det skal jo omfatte andre EU-lande. Hvordan vurderer du den mulighed, som det ser ud i øjeblikket?

Statsministeren: Hvis man læser de udkast til traktat eller aftaler, der har været, så er det ret tydeligt, at der er noget, der kommer til at gælde for eurolandene, og så er der noget, som ikkeurolandene kan være en del af. Og det vil jeg anbefale, at man gør. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt svare på, hvad Danmark skal og kan være en del af. Det kan kun give mening at svare på det, når vi har den endelige aftale. Jeg vil bare sige, Danmark sidder med til forhandlingerne. Vi er meget aktive i forhold til de her forhandlinger og har også opnået resultater i de forhandlinger. Og samtidig vil vi så, når vi er færdige, vil vi selvfølgelig tage stilling til, hvilke elementer Danmark skal være med i. Og det vil vi gøre i tæt, tæt samarbejde med flertallet i Folketinget, som også ønsker, at Danmark skal være en del af det her.

Spørger: Du var selv til stede i Folketingets Europaudvalg, da du aflagde rapport for det seneste EU-topmøde, og der hørte du selv på, at Venstres leder mødte op og meddelte, at Venstre ønsker, at Danmark skal deltage i en finanspagt og om nødvendigt ved en folkeafstemning. Er det et problem for regeringen, at et parti stikker ud fra japartierne? Altså dette meget brede flertal, der holder sammen på væsentlige danske interesser i EU. Er det er problem, at et parti går solo på et så væsentligt et område?

Statsministeren: Vi har et rigtigt godt samarbejde med partierne, som ønsker, at Danmark skal være en så stor del som mulig af finanspagten. Vi har gode samtaler, og vi arbejder selvfølgelig på at få et flertal, et godt mandat, fra Folketingets Europaudvalg, før vi drager til det næste møde, som finder sted den 30. januar. Så det er dét, vi er i gang med i øjeblikket, og vi har et godt samarbejde med Venstre og Konservative om hele det her spørgsmål.

Sidste, sidste spørgsmål. Ja! Excuse me. Ja! Undskyld, vi bliver nødt til at tage derovre. Ja! Vi tager dig bagefter. Ja!

Spørger: ... from the Associated Press Television. And you are travelling to Strasbourg tonight to present the Presidency’s programme tomorrow to the European Parliament; what concrete plans do you have to solve the crisis or to have solving the crisis in Europe – the financial crisis?

Statsministeren: The best way to move ahead in Europe is that we now produce some tangible, concrete results for producing new growth, new jobs in Europe. And this is what the Danish Presidency is about. It is not that we have invented lots of new things we want to do. We want to produce some concrete results that are the building blocks for the next growth and jobs in Europe. This is what we want to do. We have presented a Presidency programme with 50 different proposals and we have categorized them into four different areas. We want a more responsible Europe, a Europe where the member states live up to their economic responsibility. We want a more dynamic Europe; we want a greener Europe, and as a fourth one we want a safer Europe. And this is what we want to do, and I am absolutely convinced that, when you are in a time of turmoil as we are right now, it is very important that we are capable of taking some concrete decisions, concrete results to build the next growth and jobs in Europe – so this is what we want to do.

Vi tager den sidste! Sidste, sidste!

Spørger: Frank Aaen fra Enhedslisten, han kalder det i dag for forargeligt, at bestyrelsesformanden i det statslige selskab Finansiel Stabilitet har spekuleret i at minimere sin skat. I hvor høj grad er du enig med Frank Aaen.

Statsministeren: Jeg kender ikke sagen, det må jeg indrømme. Og derfor kan jeg ikke erklære at have nogen holdning til den sag. Det må jeg sige.

Det var det sidste spørgsmål for i dag.

Tak!”