Pressemøde den 17. januar 2018

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover. 

Statsministeren: ”Velkommen til Spejlsalen til pressemøde, hvor vi præsenterer ”Bedre Balance II”. Og det gør vi, fordi Danmark er i fremgang. Ledigheden falder. Beskæftigelsen stiger. Dansk økonomi er bomstærk, og nu handler det om at bruge de gode tider med omtanke, bl.a. til at rette op på de balancer, som er tippet i årenes løb. Og dem er der forskellige af – sociale, kulturelle, men også den geografiske balance. Regeringen ønsker, at alle dele af Danmark skal have optimismen i behold. Have muligheder inden for rækkevidde. Og det er ikke noget, der sker af sig selv. Som andre lande har også Danmark mærket, hvordan balancen mellem by og land er tippet i årenes løb. Som andre lande har vi oplevet en urbaniseringstendens. De store byer risikerer at løbe med det hele. Og derfor har regeringen siden valget taget en række initiativer, som skal bidrage til at rette op på balancen og sikre, at vi får et Danmark, hvor mulighederne eksisterer alle steder.

Det er derfor, vi har moderniseret Planloven, så den giver yderkommunerne mere plads til at skabe udvikling og arbejdspladser. Det er derfor, vi har nedsat færgetakster, så det er billigere at komme til og fra de mange danske øer. Det er derfor, vi har besluttet at udvide motorveje, øge fartgrænserne på udvalgte strækning, sænke taksterne på Storbæltsbroen. Det er derfor, vi har lavet en erhvervs- og iværksætterpakke, som vi fik på plads sammen med Finansloven, som bl.a. har et særskilt fokus på lokal turisme og lokal udvikling. Og det er ikke mindst derfor denne regering har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som styrker vilkårene for vores landmænd og dermed for hele vores fødevaresektor, for vores virksomheder over hele landet. Og det er derfor, vi har sænket en række afgifter, som imødegår grænsehandel.

Og så har vi jo gennemført den største flytning af statslige arbejdspladser i nyere tid. 3.900 arbejdspladser er lige nu på vej ud til de dele af landet, som har hårdt brug for mere vækst og flere muligheder. Mange af dem er allerede på plads, og det går efter planen.

Og som jeg sagde i min nytårstale, så rækker regeringens ambitioner videre end det. Og derfor kan vi i dag præsentere endnu en stor plan for – ja, skal vi ikke kalde det indflytning af statslige arbejdspladser i hele Danmark – ”Bedre Balance II”.

Planen betyder, at 4.000 nye og nuværende arbejdspladser flytter ind i 49 byer rundt om i Danmark. Og denne gang får de mange arbejdspladser følgeskab af et sted mellem 500 og 1.000 nye uddannelsespladser på 10 nye uddannelsesstationer.

En del af planen har vi allerede taget hul på i forbindelse med etableringen af det nye skattevæsen, som alene står for samlet set godt 1.600 ud af de 4.000 arbejdspladser, som skal etableres.

Men det rokker ikke ved, at denne plan den er kompleks. Det er en kompleks opgave, som også vil skabe usikkerhed for de mennesker, hvis arbejdsplads skal flytte. Det er regeringen meget opmærksom på.

Men vi har et grundlæggende ansvar for at få hele Danmark til at hænge sammen, og det ansvar har vi tænkt os at løfte.

Det, der gør Danmark stærkt sådan helt overordnet set, det er, at Danmark er et land uden for store skel. Og hvis fællesskabet skal forblive stærkt, så må Danmark ikke blive splittet op i udvikling og afvikling. Tværtimod så skal vi investere i hele landet, komme forlæns ind i fremtiden, og vi skal sørge for, at den fremgang, vi oplever i disse år, kommer hele Danmark til gode.

Det kan flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet medvirke til, og derfor glæder jeg mig over, at vi i dag kan præsentere endnu en ambitiøs plan.

Og med de ord vil jeg give ordet videre til ministeren for offentlig innovation, som har været i spidsen for det regeringsarbejde – et meget konstruktivt regeringsarbejde – som gør, at vi i dag nu kan præsentere denne plan.

Værsgo Sophie!

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde: Tak for det!

Vi tager nu i dag det næste store skridt i retning af et Danmark i bedre balance. Man må sige, der er mange tidligere regeringer, der har talt meget om at flytte arbejdspladser uden for hovedstaden. Vi gør noget ved det.

Vi præsenterer i dag endnu en ny, stor, samlet plan, hvor vi placerer et historisk stort antal arbejdspladser uden for København og ind i landet. Med ”Bedre Balance II” vil vi i de kommende år etablere i alt 4.024 statslige arbejdspladser i 49 byer uden for hovedstaden. Alle regeringens ministre har været involveret i planen og foreslået flytninger på deres egne områder. Jeg vil ikke stå og gennemgå udspillet i detaljer her i dag, men lad mig trække nogen af de centrale elementer frem.

Vi etablerer knap 1.000 arbejdspladser i Region Sjælland. Vi bygger eksempelvis videre på den stærke uddannelsesfaglige klynge, som der i forvejen eksisterer i Holbæk. Vi flytter arbejdspladser til Ringsted og Nykøbing Falster. Og i Nakskov placerer vi Nota med 80 arbejdspladser.

I Region Syddanmark etablerer vi mere end 1.000 nye arbejdspladser. I Odense placerer vi eksempelvis Miljøstyrelsen, der med 440 arbejdspladser er den største enkeltstående flytning i denne runde.

Vi etablerer derudover en række arbejdspladser i bl.a. Ribe, Augustenborg, Svendborg og Bogense.

I Region Midtjylland etablerer vi knap 1.100 nye statslige arbejdspladser. Det gælder fx i Holstebro, hvor vi tilfører 125 administrative arbejdspladser på politiets område. Derudover samler vi yderligere 4 nævn i Nævnenes Hus i Viborg. På den måde bygger vi videre på det stærke juridiske miljø, der i forvejen eksisterer i området.

I Region Nordjylland etablerer vi knap 400 arbejdspladser. Vi etablerer bl.a. arbejdspladser i Aalborg, Brovst og Løgstør. Og vi bygger ligesom i første runde videre på den statslige løn- og regnskabsklynge i Hjørring.

Endelig placerer vi arbejdspladser i bl.a. Frederiksværk og i Rønne på Bornholm.

Og herudover kommer forventet netto ca. 600 yderligere stillinger, som følge af et substantielt løft af forsvarsområdet.

Regeringen er også på uddannelsesområdet optaget af at skabe et Danmark i bedre balance. Vi vil give virksomheder og borgere uden for de store byer bedre adgang til uddannelse og kvalificeret arbejdskraft - uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Derfor har vi indgået aftale med en række uddannelsesinstitutioner om at etablere 10 nye uddannelsesstationer ude i landet. De nye uddannelsesstationer placeres i alle 5 regioner. Der kommer eksempelvis nye uddannelser til Kalundborg, Skjern, Holstebro, Rønne, Hedensted og Hobro.

Unge mennesker, som bor uden for de større byer, får dermed også bedre muligheder for at kunne uddanne sig i deres lokalområde til glæde for dem selv og til glæde for virksomhederne. De bidrager til udvikling og vækst.

Vi forventer, at der oprettes imellem 500 og 1.000 nye studiepladser på de 10 nye uddannelsesinstitutioner.

En plan af den størrelse, som vi fremlægger i dag, skal balancere en række forskellige hensyn. Vi er optaget af at sikre en god geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser. Konkret har vi også derfor i den her runde placeret statslige arbejdspladser i områder, som ikke var med i ”Bedre Balance I” fra 2015. Vi ønsker også at bygge videre på nogen af de faglige miljøer, som der findes rundt om i landet. Og endelig har det været vigtigt at udvise skyldige økonomiske hensyn. Det betyder bl.a., at vi ikke lægger op til at bygge nyt. Det vil samtidig så også bidrage til, at flytningerne generelt kan gennemføres hurtigere end i runde I.
Vi har hele tiden sagt, at ”Bedre Balance II” skal bygge på de erfaringer, som vi har

gjort os undervejs - og midt i den proces, vi er i nu – den historisk store flytning fra første runde.

Derfor har vi gennemført en erfaringsopsamling, som vi også offentliggør i dag. Det er en erfaringsopsamling, fordi det må nødvendigvis være et øjebliksbillede. Den viser, at erfaringerne i de enkelte institutioner varierer meget betydeligt. Det afspejler dels, at institutionerne er meget forskellige og er på forskellige trin i flytningen. Mange har færdiggjort den geografiske flytning, andre er fortsat i gang, og enkelte er endnu ikke påbegyndt.

Som forventet ser det ud til, at opgaveløsning typisk taber lidt flyvehøjde, når det er, der er truffet beslutning om flytning. Det er der ikke noget at sige til. Men erfaringerne viser også, at der efter en periode, når det er, at flytningen er overstået, gradvis sker en normalisering igen.

Og så viser erfaringerne ikke overraskende, at det er vigtigt med et stort ledelsesfokus – både på den nye placering og for dem, der bliver tilbage. Det er blandt de erfaringer, som vi som regering vil lægge stor vægt på.

Jeg er helt klar over, at flytningen af statslige arbejdspladser har store konsekvenser for de berørte medarbejdere og deres familier. Det ligger mig meget på sinde at behandle de berørte medarbejdere ordentligt og med respekt for deres situation. Regeringen håber, at så mange som muligt vil flytte med deres arbejdsplads, men omvendt har jeg også fuld forståelse for, hvis nogen i stedet vælger at se sig om efter nye udfordringer ud fra bl.a. familiemæssige hensyn.

Vi opfordrer til, at der ude på arbejdspladserne er en åben og tillidsfuld dialog og med inddragelse af såvel samarbejdsudvalgene som tillidsrepræsentanterne. Og for at hjælpe de medarbejdere på vej, der ikke ønsker at følge med jobbet, er der mulighed for et såkaldt outplacement-forløb – altså kompetenceafklaring.
Jeg har for kort tid siden, efter drøftelser med de faglige organisationer, sat det

beløb, som hver medarbejder kan søge, op fra 15.000 til 25.000 kr. Og vi har også udvidet med muligheden for kompetenceudvikling, fordi det i nogle situationer kan være et bedre alternativ for den enkelte berørte medarbejder.

Fra og med i dag går alle ministerier og institutioner i gang med at implementere flytningen på deres eget område. Lige som sidst kommer denne her plan selvfølgelig til at koste nogle penge. Det kan ikke undgås, når man flytter statslige arbejdspladser i det omfang, som vi gør, og med det udspil, vi nu har præsenteret. Vi vil også fra regeringens side i denne omgang følge flytningerne tæt. Vi vil gøre status første gang omkring påske på baggrund af flytningerne og planerne for dem, som de enkelte institutioner nu skal lave. Nu tager vi det næste store skridt mod Danmark i Bedre Balance.

Statsministeren: Tak skal du have!

Så er vi parate til at svare på nogle spørgsmål. TV2 først!

Spørger: Tak for det!

Hvis man kigger op på jeres fine kort her. Så springer det jo ret tydeligt i øjnene, at de to steder, hvor der bliver flyttet flest arbejdspladser til, er to ret store byer – altså Odense og Aarhus. Det er vel ikke ligefrem områder, som er præget af fraflytning – at der ikke er arbejdspladser og den slags. Hvorfor flytter I ikke de arbejdspladser længere ud til de yderområder, I snakker så meget om?

Statsministeren: Ja, vi gør jo begge dele. Men altså det er jo lidt vigtigt, hvis man kigger på et kort og så bare lige filosoferer lidt over det. Hvis man nu fx har et ønske om at bo et eller andet sted i det midtjyske, så er det altså lidt mere attraktivt, at der ligger en arbejdsplads i Aarhus end den ligger i København. Det her er jo ikke kun landdistriktspolitik. Det her det handler om at skabe et Danmark i balance, hvor en større andel af de samlede statslige arbejdspladser spredes rundt i Danmark. Og vi gør jo begge dele. Det er rigtigt, at Odense, som en lokal hovedstad på Fyn, bliver stærkere af det her. At Aalborg, som en lokal hovedstad i Nordjylland, bliver stærkere af det her. At Aarhus, som en lokal hovedstad i det midtjyske, bliver stærkere af det her. Og det er jo godt, det er jo godt for hele regionen.

Ligesom, at vi ved jo fx, at der er folk, der bor i Silkeborg og arbejder i det nye Nævnenes Hus i Viborg, altså det er jo godt både for Viborg og Silkeborg. Og der er jo flere styrende hensyn i det her. Det ene, det er ønsket om at sprede, og det andet er selvfølgelig hensynet om at forankre det i nogle stærke vidensmiljøer. Og der er fx stærke universitetsmiljøer i Aarhus og Odense.

Spørger: Et spørgsmål mere. Denne her plan kommer jo samtidig med, at eksempelvis uddannelsesområdet er underlagt et sparekrav, som yderområderne jo ikke går fri af. Kritikken går på, at I jo måske på den ene side udflytter arbejdspladser, skaber nye arbejdspladser også på uddannelsesområdet. Men med den anden hånd fjerner de arbejdspladser igen fra yderområderne ved for eksempelvis at have det her effektiviseringskrav. Så er man vel lige vidt?

Statsministeren: Nej, det er man ikke, fordi hvis ikke man gjorde det, vi gør her, så ville der alt andet lige altså være færre arbejdspladser rundt omkring i Danmark. Og jeg har godt lagt mærke til, at der kommer den diskussion omkring produktivitetskrav. Må jeg ikke omkring dét sige et par ting.

I en lang, lang årrække havde vi produktivitetskrav på sundhedsvæsenet. Det rokkede nu ikke ved, at vi år for år brugte flere og flere penge på sundhedsområdet. Og hvis man fx tager uddannelsesområdet, så er situationen den i dag, at vi bruger 25 % mere på ungdomsuddannelserne, end vi gjorde for 10 år siden. Så jeg tror, man skal passe på med ikke at lade sig forvirre af den her diskussion om, hvor effektivt skal vi så drive den offentlige sektor.

Og jeg vil også gerne sige helt overordnet, at vi kaster jo ikke cement ud over den offentlige sektor. Altså vi ønsker jo en effektiv offentlig sektor. Og det kan man altid diskutere, hvor stor skal den så være.

Denne her øvelse handler om noget andet. Den handler om, at når vi har besluttet os for, hvor stor skal staten være, så skal staten være mere balanceret til stede rundt omkring i Danmark. Det er sådant set dét, der er ambitionen her. Og når vi lægger de to øvelser oven i hinanden – ”Bedre Balance I” og ”Bedre Balance II”, så er det samlede resultat, at en mindre andel af de samlede statslige arbejdspladser findes i Region Hovedstaden, og en større andel af de statslige arbejdspladser findes rundt omkring i Danmark.

Spørger: Nu kommer I med en ny udflytningsbølge, men når man ser på evalueringen af den, der blev sat i gang i 2015, så findes det jo ikke. Statsrevisorerne og rigsrevisorerne er i gang med at se på, hvordan det egentlig gik i 15. Hvorfor ikke vente og se, om den store bølge, I satte i gang dér, overhovedet virker? Om jobbene bliver der? Og om folk flytter med, og om servicen er lige så god, som den var før, man startede udflytningen?

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde: Altså for regeringen er der ikke nogen tvivl om, at dét at bringe Danmark i bedre balance, det er godt for Danmark. Det er godt for hele Danmark. Og jeg understreger med vilje i dag, at vi offentliggør en erfaringsopsamling, fordi det er jo nødvendigvis et øjebliksbillede af den store proces, der er i gang med nu at flytte de 3.900 arbejdspladser fra den første runde.

Jeg synes, erfaringsopsamlingen bidrager til også at give et nuanceret billede af, at der er nogen ting, der er gået rigtig godt, og der er også nogle steder, man har været udfordret af en række forskellige ting. Er der en én til én-sammenhæng mellem de ting, der har udfordret institutionerne – nej, det er der ikke nødvendigvis, og det afspejler jo også, at de statslige arbejdspladser på mange områder er ligeså forskellige – som også, at vi mennesker er forskellige i forhold til at have forskellige arbejdsfunktioner.

Noget af dét, vi kan drage ud af læren, og som vi gør brug af i forbindelse med vores nye plan, vi præsenterer her i dag med et historisk stort antal statslige arbejdspladser, der placeres inde i landet, det er jo bl.a. erfaring med, at de steder, det er gået bedst, det er dér, hvor man også har flyttet hurtigt. Derfor lægger vi ikke op til, at der skal bygges nyt – og dermed, at vi kan lave en proces, der samlet set vil gå hurtigere end i forbindelse med den første runde.

En anden ting, som vi også kan uddrage fra erfaringsopsamlingen, er, at det er lykkes at få viderebygget på en række stærke faglige miljøer. Det gælder det stærke faglige juridiske miljø omkring Viborg, og den succes det også har været med at etablere Nævnenes Hus, som vi nu styrker yderligere. Det er ingen hemmelighed, at der i Aarhus er en stærkt sundhedsfaglig klynge, hvor den nye styrelse for patientklager vil blive etableret. Vi udbygger uddannelsesklyngen i Holbæk ved at placere yderligere uddannelsesrelaterede arbejdspladser, for bare at nævne nogle eksempler, hvor vi gør brug af erfaringerne fra den første runde til at lave den bedst mulige plan for den nye ambitiøse flytning af statslige arbejdspladser.

Spørger: Men det lyder, som om I gør det lidt ude i det blå, fordi du siger en eller anden erfaringsopsamling. Rigsrevisionen sidder og er ved at lave en stor gennemgang af, hvordan det er gået. Hvad har det kostet? Hvordan virker det? Hvorfor ikke vente på den, som mange forbund også har været ude at sige her de seneste dage, så man fuldstændig præcist ved, hvad er dét, vi er i gang med her – virker det – hvad koster det?

Statsministeren: Fordi vi politisk vil det her. Det er måske værd at slå fast. Det er en værdi for den her regering, at vi får et Danmark i bedre balance. Vores politik, den trækker vi ikke nede i Rigsrevisionen. Den trækker vi i vores regeringsgrundlag. Og det er en politisk ambition, at staten skal have et mere – havde jeg nær sagt – ligeværdigt aftryk i Danmark. Det er den vilje, vi sætter igennem. Så skal vi selvfølgelig gøre det på en fornuftig måde, ikke? Og det er jo derfor, vi erfaringsopsamler. Og det er jo også derfor, der er ting, der er anderledes end første gang. Altså ministeren nævnte bl.a. det forhold, at det beløb, der sættes af omkring hver enkelt medarbejder til at bygge kompetence op, hvis ikke man flytter med – eller til det, der hedder med et frygteligt ord outplacement, der må findes et bedre dansk ord for det, hvis man skal finde et andet job. Der skruer vi op for beløbene. Vi er meget fokuserede på, at vi genbruger statens egne bygninger, så vi forsøger selvfølgelig at gøre det her så omkostningsbevidst som overhovedet muligt. Men der findes ikke den evaluering, der kan komme fra nogen Rigsrevision, som vil få regeringen til at mene noget andet om det her overordnet – nemlig, at vi ønsker, at Danmark skal være i bedre balance. Og den politiske vilje er der brug for at sætte igennem oven på en lang, lang årrække, hvor tingene bare gik den anden vej. Altså under den tidligere socialdemokratiske regering, der blev der flyttet flere arbejdspladser ind i København end ud af København. Og det kræver politisk vilje at flytte på det.

Ja, værsgo!

Spørger: De her flere hundrede jobs i forsvaret, er de knyttet til den brigade, som skal etableres med 4.000 mand – og det kan vel først blive til noget, når I har jeres forsvarsforlig på plads.

Statsministeren: Jamen, det er rigtigt, at forsvarsforliget er jo ikke forhandlet på plads endnu. Regeringen ved udmærket godt, hvad det er for et forslag, vi har lagt frem. Og jeg tror ikke, jeg afslører nogen stor hemmelig ved, at vi har en ret god fornemmelse af, at det også lykkes at få lavet en bred forsvarsaftale relativt hurtigt. Og det vil føre til, at forsvaret får et substantielt løft, og at der samlet set vil være flere stillinger i det danske forsvar. Og de stillinger vil jo falde ned altså regionalt. Vi har ikke indplaceret dem på kortet her, fordi forsvarsforliget skal være på plads først, og i øvrigt har vi også den grundholdning, at det i høj grad jo skal være, kan man sige, forsvars ... ej ikke forsvarspolitiske, men altså forsvarsfaglige argumenter, der afgør lige præcis, hvordan skal den finere fordeling være af militærets stillinger. Men det fører til, at der kommer flere stillinger i det danske forsvar, og det fører til, at en større andel vil være placeret uden for København, fordi det er dér, vi har vores flådestation, og det er dér, vi har vores kasserneanlæg.

Spørger: Et af de store kritikpunkter ved den første fase af udflytningen, det har været videnstabet. Nu flytter I, jeg tror, det var over 400 jobs fra Miljøstyrelsen fra København og til Odense. Frygter I ikke et videnstab, hvis mange af dem, de ikke flytter med, det er jo, går jeg ud fra, mange at de gamle erfarne medarbejdere?

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde: Vi vil bruge erfaringerne fra den første runde til at lave den bedst mulige også implementering nu af den næste historisk store placering af statslige arbejdspladser inde i landet. Noget af dét, man kan uddrage fra erfaringsopsamlingen, er jo bl.a., at en række institutioner har gjort brug af dobbeltbemanding i en periode, sidemandsoplæring, for at sikre, at man også kan få overført viden fra de medarbejdere, som af forskellige grunde vælger ikke at flytte med arbejdspladsen hen til de nye medarbejdere. Og det skal vi selvfølgelig sikre den bedst muligt plan for, og det er dét, som hvert enkelt ministerområde med de tilhørende institutioner nu går i gang med at lave konkrete implementeringsplaner for.

Statsministeren: Så det skal man tage alvorligt. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at sige, at det er jo lidt interessant, at da vi efter kommunalreformen tog en række planlægningsopgaver og naturopgaver ud af amterne og placerede dem i statslige centre rundt omkring i Danmark – for så senere at opleve, at de arbejdspladser begyndte at blive trukket helt ind til København, da var der ikke så mange, der gik og talte om – sker der nu et videnstab ved, at stillinger, der lå i Ringkøbing og flyttede lidt længere mod øst, endte op helt i København. Og det siger måske lidt om det holdningsmæssige afsæt også, man går ind til det her med. Og som sagt, jeg gentager mig selv her, vi ønsker, at der skal være en bedre balance, når vi ser på, hvordan statens arbejdspladser er fordelt. Og så skal vi selvfølgelig tilrettelægge det på en måde, hvor omstillingsprocessen bliver så gnidningsfri som overhovedet muligt. Det har vi et meget skarpt øje på. Men det kan ikke være sådan, at fordi vi ved, der er problemer, når man flytter, så beslutter vi os for, så må vi hellere bare blive, fordi så ville der kun ske én ting med sikkerhed – nemlig, at den centralisering, vi har set igennem, altså en generation, den ville bare fortsætte og fortsætte og fortsætte. Og det ønsker vi at tage et opgør med.

Nordjyske!

Spørger: Jeg vil spørge, hvor er balancen i selve planen, når fx Nordjylland kun får en tiendedel af de her nye arbejdspladser?

Statsministeren: Jamen, det udtrykker jo meget godt balancen, altså fordi Nordjylland udgør 10 % af befolkningen ...

Spørger: ... men ikke af ... provinsen

Statsministeren: ... hvabehar?

Spørger: ... men hvis vi tager uden for København ...

Statsministeren: ... ja ...

Spørger: ... udgør Nordjylland vel en større del.

Statsministeren: Ja, det er helt rigtigt. Men derfor er det jo også rigtigt, jeg tror, at innovationsministeren var inde på det, at denne her plan II skal jo ses også sammen med plan I. Og hvis man lægger de to planer oven på hinanden, uden at jeg kan stå og lave procentberegningen i hovedet, så får også Nordjylland, altså en større andel af de arbejdspladser, der flyttes ud – end Nordjylland udgør af den samlede danske befolkning. Så vi synes, det er en fair måde, vi har gjort det på.

Og så vil jeg også gerne sige, hvad jeg også forsøgte at sige før, da der blev spurgt ind til Aarhus og Aalborg og Odense, at de arbejdspladser skaber jo også nogle regionale muligheder. Altså det er jo ikke sådan, at alle de arbejdspladser, der ligger i København, de i dag er besat af mennesker, der bor i København. De er besat af mennesker, der bor i hele hovedstadsområdet og et stykke ned på Sjælland. Og sådan er det jo også, hvis man kommer til Jylland, at der også pendles dér, og den dimension skal jo også tages med.

Ja, lige bag ved. Børsen.

Spørger: I fremhæver klynger som et eksempel på noget, I rigtig gerne vil, og fremhæver Viborg og Aarhus og andre steder, men det virker omvendt. Når man kigger på kortet, så ser det ud som om, at man trods alt har skabt flere eksempler på det modsatte, altså hvor man spreder den faglighed eller ekspertise ud på flere lokaliteter, når man laver flytningen her. Kan I ikke prøve at forklare, hvilke hensyn der egentlig har været i spil – fordi hvis det var det rent faglige, så ville man vel have så stærk en knytnæve som muligt?

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde: Altså den samlede plan forsøger at balancere en række forskellige hensyn. Én af dem er den geografiske fordeling. Vi har prioriteret, at der er områder, som nu får statslige arbejdspladser, som ikke fik det i forbindelse med den første runde. Kig på Nordjylland – der blev omtalt før – viser, at Løgstør, Brovst, Brønderslev, Thisted nu får tilført nye statslige arbejdspladser, som ikke blev tilgodeset tidligere. Det er ét af dem.

Det andet er selvfølgelig også, at de steder, hvor vi har nogle stærke faglige miljøer, hvordan kan vi bedst muligt viderebygge på dem, og det gør vi altså bredt set på en række områder bredt fordelt over hele landet. Holbæk, som jeg nævnte før i forhold til uddannelse. Sundhedsklyngen omkring Aarhus. Nævnenes Hus i Viborg. Yderligere arbejdspladser til civilstyrelsen, også beliggende på samme adresse, som Nævnenes Hus, for at komme med et andet eksempel. Men der vil ikke være en én til én-sammenhæng imellem placeringen af en statslig arbejdsplads og et bestemt hensyn. Det er en kombination og en balance af flere dele.

Statsministeren: Godt. Så tror jeg, vi tager det sidste spørgsmål her, og så er der jo mulighed for også noget bilateralt bagefter.
Ja, værsgo!

Spørger: Hvor langt kommer regeringen med den balance, I ønsker i Danmark. Og skal der ske mere evt. i forbindelse med, at I nu skal i gang med at forhandle kommunal udligning?

Statsministeren: Den her dimension omkring statslige arbejdspladser, det er jo en mosaik i et nyt Danmarksbillede, vi gerne vil tegne. Den gør det ikke tingene alene. Og det er jo også derfor, jeg i mit første indlæg gjorde en del ud af at sige andre ting, vi også har gjort. Vi har lavet en landbrug/fødevarepakke. Vi har lavet en meget mere liberal planlov, der skaber udviklingsmuligheder derude. Vi har lavet en erhvervspolitik, der fremmer iværksætteri, har fokus på turisme. Vi arbejder meget målrettet med at billiggøre vores infrastruktur – Storebæltsbroen, færgerne. Vi gør en række andre ting, og det har vi da fortsat en ambition om at gøre. Fordi hvis regeringens bedre balance-politik alene var det med de statslige arbejdspladser, så ville det ikke række. Så det er en mosaik i et samlet billede. Og vi vil have denne her ambition med os fremadrettet. Altså jeg står ikke her og proklamerer, at nu kommer der en ”Bedre Balance III”. Det gør jeg ikke. Men det fremgår jo af regeringsgrundlaget, at vi i forbindelse med evt. nyetableringer af statslige arbejdspladser som udgangspunkt vil vælge at placere dem uden for hovedstadsområdet. Og ja, det er rigtigt, at lige om lidt, så skal der forhandles justeringer af vores udligningssystem, og det er selvfølgelig også en komponent.

Godt. Tak skal I have.”