Pressemøde den 17. maj 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet i forlængelse af ministermødet, der blev afholdt her til morgen. Ingen regel uden en undtagelse – fredag den 13. – det plejer jo ikke at klinge godt, men fredag den 13., det var en god dag for Danmark. Fordi det var den dag, hvor regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik en historisk aftale om en tilbagetrækningsreform. En aftale og resultatet af måske de vigtigste forhandlinger, der har været ført her på Christiansborg i mange år. Forhandlinger, som var den store test af Folketingets partier – den store test af, hvilke partier, der vil være med til kontant at sikre balance på de offentlige finanser og dermed sikre Danmarks velfærd – og hvilke partier, der ikke ville være med. Jeg er meget glad for, at vi fik en aftale.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke både Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre for et fantastisk forhandlingsforløb, der jo altså har ført frem til, at vi nu har en aftale, der består af tre hovedelementer.

For det første, så rykker vi velfærdsaftalen fem år frem. Vi siger, at de forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen, som i 2006 blev aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet – fornuftig aftale – at den træder i kraft fem år tidligere end oprindeligt aftalt. Det er helt nødvendigt.

For det andet, så gør vi efterlønnen treårig, og vi gør den mere socialt retfærdig. De danskere, der kun har lidt på pensionsopsparingen får mest i efterløn, det er solidarisk.

Og for det tredje, så indfører vi en seniorførtidspensionsordning for de nedslidte. Den nye seniorpensionsordning gælder for alle – ikke kun for dem, der er tilmeldt efterlønsordningen. Det er mere fair, at der er et tilbud til alle nedslidte, uanset om de har skrevet sig op til efterløn eller ej.

Baggrunden for den historiske aftale, det er jo, som jeg har været inde på det mange gange tidligere, at Danmark er udfordret – helt konkret udfordret for 47 milliarder kroner, der skal findes i 2020 – for at sikre velfærden, for at undgå en sur nedskæringsdagsorden, for at have friske milliarder, der kan sættes ind på særlige indsatsområder – uddannelse, forskning, sundhed.

Med genopretningspakken, der skaffede vi jo 24 milliarder kroner, og med tilbagetrækningsreformen fandt vi yderligere 18 milliarder. Og i går eftermiddag blev regeringen så enige med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om, hvordan vi finder de sidste 5 milliarder kroner kontant og konkret, og dermed er regeringen i mål med et langtidsbudget for Danmark, der kontant og konkret sikrer balance, sikrer velfærden.

Så med disse vigtige aftaler på plads kan vi nu sætte to tykke streger under facit i regnestykket for Danmarks økonomi i år 2020. Vi kan sikre, at de faste udgifter, hvortil jeg regner udgifterne til kernevelfærden, kan betales med sikre indtægter. Vi har fundet de 47 milliarder kroner – 47,7 for at være helt præcis, fordi der også skal være lidt til toldkontrol ved danske grænser, der skal være penge til de seks timer, vi ønsker, at de små elever skal have i folkeskolen. Vi har altså lagt et kontant langtidsbudget for Danmark. Et solidt fundament for fremtidens arbejdspladser – vækst og velfærd.

For man kan ikke spare sig til velfærd, man kan ikke låne sig til velfærd – uden reformer er der ikke nok arbejdskraft, og uden arbejdskraft er der ingen vækst, og uden vækst er der ingen velfærd.

For det første, så sikrer reformerne af tilbagetrækningen i SU og fleksjob omkring 75.000 flere job i år 2020.

For det andet, så frigør de reformer, vi nu har besluttet, milliarder til udvalgte højt prioriterede områder – uddannelse, forskning og sundhed – ikke ved at skære, men ved at reformere, så vi kan følge med nye behandlinger, ny medicin, flere ældre.

Og for det tredje er vi nu i mål med de offentlige finanser. Vi opnår balance mellem udgifter og indtægter i år 2020, så vi kan holde skatten i ro – så alle kan sove roligt om natten, hvad enten man er virksomhedsejer eller boligejer, så vi kan give plads til, at private virksomheder kan vokse og skabe job. Det er markante politiske aftaler – markante forbedringer, som vil fastholde tilliden til dansk økonomi, som vil sikre arbejdspladser, holdbar vækst og varig velfærd.

De rigtige reformer vil sende danskerne i arbejde. Når flere danskere arbejder, så bliver vores fællesskab rigere, men vi skal videre end det. Vi har større ambitioner. Nu har vi et kontant budget og dermed også et solidt grundlag for at se på, hvordan vi yderligere kan styrke væksten. Og derfor genoptager vi i dag kl. 14 forhandlingerne med henblik på en række ting.

For det første en tryghedspakke – alt handler ikke om penge.

For det andet en diskussion med aftalepartierne om, hvordan vi med udsigt til fire friske milliarder sikrer en fortsat fornuftig udbygning af vores sundhedsvæsen.

Og for det tredje vækstinitiativer. For vi har nu sikret den arbejdskraft, som er den første og væsentligste forudsætning for vækst, og nu skal vi tage konkrete initiativer for at fremme væksten i den private sektor. En stribe indsatsområder.

Lad mig nævne tre.

En eksportindsats med fokus på de hastigt voksende økonomier – Asien, Brasilien, Indien – de steder, hvor det virkelig kører hurtigt, og hvor danske virksomheder også har succes, men hvor vi godt kan afsætte mere.

En indsats for små og mellemstore virksomheder, som gør det lettere for dem at vokse. Vi har ikke noget udpræget iværksætterproblem i Danmark, men vi har den udfordring, at for få små virksomheder vokser sig til og bliver store.

Og for det tredje en målrettet forstærket indsats for at få flere med indvandrerbaggrund i arbejde. Regeringen har siden 2001 i samarbejde med Dansk Folkeparti nået store resultater på det område, men vi har også store ambitioner for fremtiden. Det er alt sammen stærke indsatser, som skal gøre vores fællesskab rigere, men regeringen vil ikke være med til at regne penge ind i budgettet, før vi har dem i hånden – tro, håb og gældsætning – det får man ikke hos mig. Og det er baggrunden for, at vi nu har budgettet på plads. Når det er på plads – jamen, så skal vi også række ud efter flere ressourcer, og flere ressourcer kan vi få, hvis vi målrettet bliver enige om en række vækstinitiativer.

Lad det være mine ord, og så er jeg jo åben for spørgsmål.

Værsgo!

Spørger: Nu kan vi jo så næsten forstå, at det ikke er i dag, du udskriver et folketingsvalg. Men nu ligger regeringens plan der – oppositionens plan: fair løsning 2020, som vi så, blev fremlagt i går, den ligger der også. Nu kan vi så forstå, at du kommer med noget mere – nogle vækstinitiativer. Når de så er forhandlet på plads, er det så det rette tidspunkt at udskrive folketingsvalg?

Statsministeren: I Danmark har vi jo firårige valgperioder. Og jeg tror, at den valgperiode, vi er i gang med, den udløber i november. Dét, der er det afgørende for mig, det er, at vi får truffet de beslutninger, der gør, at Danmark, som succesrigt er kommet gennem krisen, ikke styrer ind i en ny. Det har vi sikret med den aftale, vi nu har indgået, som helt kontant skaber sikkerhed for, at vi kan afholde alle faste udgifter til vores kernevelfærd de kommende år. Men så skal vi også i gang med væksten. Og derfor er vores arbejde slet, slet ikke færdigt, og det er derfor, at forhandlingerne genoptages i dag kl. 14.

Spørger: De forhandlinger, de kan jo, kan man næste høre på embedsmændene og nogle af de andre politikere, der sidder og roder med det her, gå forholdsvist hurtigt. Vil du afvise, at der kommer et valg inden sommerferien?

Statsministeren: Jeg ved ikke, hvor hurtigt, de kan gå. Altså det er svært at foregribe forhandlinger. Men det er afgørende, der bliver lagt energi i de her forhandlinger, for man kan bestemt ikke udelukke, at der ud af de forhandlinger flyder vigtige politiske initiativer, som kræver lovgivning i denne her folketingssamling.

Spørger: Men har du deadline for, hvor sent inden sommerferien, det kan holdes det her valg – danskerne begynder at gå på sommerferie og sådan noget?

Statsministeren: Jeg tænker slet ikke på valg. Jeg tænker på at lede det her land. Og jeg er glad for, at vi har været i stand til at trække Danmark fri af krisen. Vi har lagt den bag os. Vi er kommet bedre igennem end dét, man kunne frygte. Arbejdsløsheden er toppet på et niveau, der vel er omkring 40.000 færre ledige end dét, alle gik og frygtede. Det er rigtig, rigtig godt. Nu har vi så sikret, at vi ikke styrer ind i en ny krise, fordi vi har lavet et kontant langtidsbudget med sikre indtægter til at afholde faste udgifter, og nu skal vi have væksten igen – optimismen igen i det danske samfund. Det kræver, at vi får forhandlet nogle vækstinitiativer på plads inden sommerferien, og så kan vi jo alle sammen holde sommerferie.

Ja, Anders!

Spørger: Du har fået dine 47 milliarder på plads. Der er sat to tykke streger under facit. Det var dét, der skulle til for, at man kunne udskrive folketingsvalg, sagde du i sidste uge. Og i mellemtiden har den røde side i Folketinget fremlagt en plan, hvor de anviser 74,5 milliarder kroner for at sikre den fremtidige økonomi. Kloge økonomer, som du tit læner dig op ad, fortæller, at du har den rigtige politik. De siger nu, at hvis man kunne tage dét, I har lavet i fredags, og kombinere det med de gode ting fra den røde plan, så var man faktisk ved at være i mål. Hvilke elementer i den røde plan ser du som bedst og mest brugbare?

Statsministeren: Jeg synes jo, der er flere spændende ting i den røde plan. Der er jo nogle konkrete ting. Det mest konkrete, der trækker fremad, det er jo elementer, der er taget fra regeringens genopretningspakke. Og så kan man jo få øje på en stribe skattestigninger. Det er meget ubehagelig læsning. Men når det er sagt, så er der selvfølgelig også nogle spændende tanker om vækst. Der er spændende tanker om at få flere indvandrere i arbejde. Det er jo tanker, jeg deler fuldstændig. Og det er jo også baggrunden for, at vi slet ikke er færdige endnu. Det er jo baggrunden for, at vi i dag kl. 14 genoptager forhandlingerne. Regeringen har via vores politik skaffet flere indvandrere arbejde i det danske samfund. Andelen af indvandrere, der arbejder, der uddanner sig, er steget. Og vi har jo også en ambition på fremtiden, så den deler vi fuldstændig. Dét, der bare er forskellen, det er, at vi regner ikke gevinsterne ind på forhånd. Vi har sikret, at budgettet for Danmark hænger sammen med sikre indtægter. Og når man har gjort det, ligesom familien, der har lagt et budget, hvor man ved, man kan betale huslejen, jamen, så kan man også række ud og drømme og tænke stort. Og det ønsker regeringen også at gøre.

Spørger: I går fik I pludselig meget travlt. Og I fik lukket aftalen og sat de to tykke streger under facit, som du siger. Hvorfor var det, at det pludselig skulle gå så hurtigt, og man skulle se stort på alt parlamentarisk skik her i landet med at overholde forlig og tale med en forligskreds, inden man ligesom lavede aftaler med folk uden for forligskredsen?

Statsministeren: Vi ser skam ikke stort på nogen forligsjura. Fuldstændig ligesom du også i fair løsning kan se, at S og SF har besluttet sig for konkrete ændringer af SU-systemet, så er vi altså et flertal i det danske folketing – aktuelt flertal i det danske folketing, der har truffet tilsvarende beslutninger. Det fremgår meget klart af det, der er aftalt i går, at det vil jo blive drøftet med forligspartierne.

Spørger: Men man hører jo dig og har ofte hørt dig tale om, at du stræber efter bredest mulige aftaler og så videre. Nu er det sådan, at du har lavet en aftale på for eksempel SU-området, hvor dele af oppositionen er med. Men da I i går skulle tale om SU, der ulejligede I jer ikke engang med at tale med de folk og de partier, som I tidligere har lavet aftalerne med. Hvorfor gør I det?

Statsministeren: Jo men altså, du kan sige Socialdemokratiet og SF har jo heller ikke talt med os, da de formulerede deres konkrete forslag til SU i fair løsning. Det er afgørende for os, at vi finder de penge. Og jeg forstår i øvrigt, at vi deler ønsket om at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Nu har vi et flertal i det danske Folketing bag en løsning, og så drøfter vi det med forligspartierne. Og vi er da også åbne for, at de penge, der er lagt ind, de eventuelt kan findes på en lidt anderledes måde. Det tager vi med forligspartierne, når vi lægger de her forslag frem i sagen efter sommerferien.

Ja! Matzen.

Spørger: Hvis vi nu leger, at du udskriver folketingsvalg på tirsdag. Så er der valg til Folketinget den 14. juni. Og du ved jo godt, efter grundlovens paragraf 35, så medfører det, at så skal Folketinget mødes første gang, det nyvalgte Folketing, den 28. juni. Det er først på det tidspunkt, man kan tage stilling til valgets resultat og så videre. Og så efter lang tradition, så skal statsministeren holde en tale, og der skal bruges en dag efter den 28. på en debat i Folketingssalen om regeringens politik. Og der skal man også lave noget lovgivning – med det resultat, at vi er kommet langt ind i juli måned, før vi er færdige. Ville det ikke være hensynsløst over for tusindvis af ansatte i centraladministrationen, der har bestemt ferie, sommerhuse, flybilletter, hotelværelser? Men der er en anden ting, jeg også godt vil spørge dig om. Og det er jo, at du ved jo måske mere end nogen i det her lokale, fra din tid som indenrigs- og sundhedsminister, efter gældende lov – så skal regeringen inden 1. juli meddele hver enkelt kommune og region størrelsen af deres bloktilskud for næste år. Og det er forudsætningen for, at de kan lægge budget. Men den meddelelse er jo igen afhængig af, at regeringens aktstykke er blevet godkendt i Folketingets finansudvalg. Det står nemlig også i gældende lov. Og det forudsætter igen, og de kan jo først mødes efter den 28. af gode grunde, og det forudsætter igen, at der har været forhandlinger med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Og du og jeg ved jo godt, at de tre uger, valgkampen kører, der må embedsmændene ikke hjælpe regeringen. Der skal de ligge fuldstændig stille.

Mit spørgsmål er meget enkelt: Vil det ikke være fuldstændig urimeligt over for kommuner og regioner og hensynsløst over for offentligt ansatte at holde valg i juni?

Statsministeren: Tak for spørgsmålet. Man kan jo høre, der er meget, der skal tages hensyn til. Men nu hvilede det alt sammen på en eller anden antagelse og leg. Og jeg leger ikke. Altså jeg er statsminister for Danmark, og jeg regerer, og det er vi i gang med. Det er derfor, vi har indgået to markante aftaler i fredags og i går, som kontant sikrer velfærden i samfundet. Og det er derfor, vi i dag kl. 14 tager hul på den næste fase, som altså er at forhandle en stribe vækstinitiativer, der skal skabe optimisme i det danske samfund, der skal gøre det attraktivt for små virksomheder at vokse. Der skal gøre det attraktivt for virksomhederne at søge ud på eksportmarkederne, så vi kan tjene flere penge til Danmark – få vækst og velstand igen. Det er ikke nogen leg. Det er alvor.

Spørger: Men vil du ikke synes, at det er urimeligt?

Statsministeren: Det er i hvert fald ikke urimeligt, at vi i dag kl. 14 genoptager forhandlingerne med det sigte, jeg lige har gjort rede for. Og jeg ved godt, der er mange, der interesserer sig for det der valg – og ja, der kommer et folketingsvalg, det gør der på et tidspunkt, men det er ikke nu. Altså nu skal vi gøre arbejdet færdigt.

Ja, værsgo!

Spørger: Du har jo selv talt en del om, at de røde havde mange fugle på taget i deres økonomiske forslag. Er det ikke fugle på taget, når I skal ned og forhandle med EU for at skaffe de sidste penge til jeres plan?

Statsministeren: Nej, det er ikke fugle på taget. Det er en færdiggørelse af det, der har været en konsekvent dansk linje, siden man sidst forhandlede de flerårige finansielle perspektiver i EU. Hvor Danmark har kæmpet mod rabatterne. Det lykkedes ikke, og derfor har jeg sådan set også beredt en række af mine kolleger i Europa på, at det går ikke en gang mere. Altså vi skal have en fair afregning i forhold til EU. Det er ikke rimeligt, at danske skatteydere skal finansiere rabatter til velstående europæiske lande. Og jeg mærker, at der er en betydelig grøde bag det her ønske. Og så er det i øvrigt sådan, at budgetterne i EU, de skal vedtages ved enstemmighed.

Spørger: Men Thorning har jo også beredt fagbevægelsen på, at de skal finde nogle penge og har fået nogle tilsagn der. Er det ikke fuldstændig det samme, at du parkerer nogle æg nede i EU, og hun har parkeret nogle ovre hos fagbevægelsen?

Statsministeren: Jeg ved ikke, om Helle Thorning er udstedt med en vetoret eller andet i forhold til fagbevægelsen. Det forekommer nærmest at være det modsatte, der gør sig gældende. I forhold til EU, der fungerer det altså på den måde, at de flerårige perspektiver, finansielle perspektiver, de skal vedtages ved enstemmighed, og derfor har Danmark sådan set betydelige muskelkræfter at møde ind med. Dem tror jeg nu ikke, vi får brug. Fordi jeg har rejst det her krav og gødet jorden for det. Og jeg har en meget, meget klar forventning om, at det uden de store sværdslag falder på plads.

Ja!

Spørger: Nu mens vi snakker om EU, så er der jo også et problem omkring grænsekontrollen, hvor man fra EU-kommissionens side rejser spørgsmål ved, om det overhovedet er lovligt. Er man villig til fra dansk side at tage en sag på det her og gennemtrumfe øget grænsekontrol mod EU-kommissionens ønsker?

Statsministeren: Den toldkontrol, som vi har aftalt at indføre ved de danske grænser, den er fuldstændig i overensstemmelse med Schengen-konventionen. Jeg kan jo se, at der i en række europæiske medier har været skrevet om de her beslutninger, der er truffet i Danmark, med en, hvad skal man kalde det, manglende nuance. Og når det bliver afklaret, så er der ikke noget problem der.

Spørger: Er man villig til at tage en sag ved domstolen for det, hvis det er nødvendigt?

Statsministeren: Jamen, det bliver ikke nødvendigt, fordi den ordning, vi har vedtaget, den er fuldstændig i overensstemmelse med det, man kan i Schengen. Den er i øvrigt meget inspireret af det, vores gode svenske kolleger har gjort, og jeg har da også lagt mærke til, at den svenske finansminister Anders Borg har været fremme og rose den beslutning, der her er truffet.

Spørger: Der er en historie i dag i Information om, at Danmark gør krav på Nordpolen. Er det noget, du kan bekræfte?

Statsministeren: Vi har jo tidligere, også offentligt sagt, at vi gør krav på visse dele i det Arktiske område. Præcis hvilke – det vil fremgå af den strategi for Arktis, som vi i øjeblikket har under udarbejdelse i et tæt samarbejde med Færøerne og Grønland.

Anja!

Spørger: For lige at vende tilbage til toldkontrolspørgsmålet, så havde du en samtale her i sidste uge med EU-kommissionens formand. Og det virker jo ikke, som om han er helt overbevist om, der ikke er nogen problemer i den kontrol, vi nu indfører. Har du fået overbevist ham, mener du, i de samtaler, du har haft, for det virker jo ikke sådan, når man læser avisreferaterne?

Statsministeren: Jeg har ikke haft samtaler. Jeg har haft én samtale. Jeg ringede selv til Barroso, for jeg synes, det var vigtigt, at han ikke alene agerede på, hvad der stod i udenlandske aviser, men også fik et direkte indspark, og det har han i øvrigt også kvitteret for i det brev, vi så efterfølgende har modtaget fra ham. Jeg betragter ikke denne her sag som nogen problemsag overhovedet. Vi holder os inden for Schengen-reglerne. Og det er klart i vores hænder og inden for vores rækkevidde at lave en permanent skærpet toldkontrol. Der er jo ikke tale om, at vi genindfører grænsen med, at man skal vise pas eller den slags. Vi laver en forstærket toldindsats, fuldstændig ligesom man har gjort det i Sverige.

Spørger: Men dét, du siger her, det kræver vel også, at EU accepterer den udlægning og siger, at det er så i orden. Vi tager den model til efterretning. Det er jo ikke sket endnu?

Statsministeren: Det kræver, at vi beslutter det i Danmark, og det har vi nu et flertal bag, og det eksekverer vi her inden sommerferien via Folketingets finansudvalg – får de aktstykker på plads, der gør, at vi nu kan skærpe vores toldkontrol, så det gør vi.

Spørger: Uanset hvad EU siger?

Statsministeren: Jamen EU vil i sidste ende jo selvfølgelig nikke til det her, fordi det ligger fuldstændig inden for de konventioner, vi er bundet af.

Ja, værsgo!

Spørger: Tak. Per Ørum Jørgensen fra Kristendemokraterne, som I har indbudt til forhandlinger i dag, han har et vigtigt krav, siger han, som han tager med til forhandlingerne, det er, at han vil have sikret akutfunktionerne på Næstved Sygehus, Holstebro Sygehus og Svendborg. Er det noget, regeringen er parat til at give ham?

Statsministeren: Altså nu står jeg jo ikke og forhandler her fra mit tirsdagspressemøde. Forhandlingerne genoptages i dag kl. 14. Og der er ingen tvivl om, at sundhed vil være et tema helt overordnet. Og det vil det være, fordi nu har vi altså truffet nogle ret svære beslutninger for at sikre et kontant budget, hvor der er nogle friske milliarder, der blandt andet kan investeres i sundhed. Fire friske milliarder om året. Det er mange penge. Det er et niveauløft, som jo altså nu matcher dét, som oppositionen også foreslår. Men så er det heller ikke flere penge end som så. Og derfor er et af de temaer, vi kommer til at diskutere, det er selvfølgelig, hvordan får vi de penge til at række længst, sådan at vi også i fremtiden har et godt sundhedsvæsen. Så ja – vi kommer til at diskutere sundhed.

Spørger: Men i sidste uge, der sagde din sundhedsminister, Bertel Harder, til Sjællandske, at der bliver ikke pillet ved denne her sygehusaftale, den ligger ligesom fast. Er det rigtigt. Kan der slet ikke pilles ved den?

Statsministeren: Vi har skaffet et meget stort milliardbeløb til at bygge nye sygehuse. Regionerne har truffet beslutninger om den geografiske placering af de sygehuse. Det bliver der ikke pillet ved. Når det så er sagt, så ønsker vi jo at gøre et godt dansk sundhedsvæsen bedre. Vi har jo ikke fjernet ventelister den ene dag for at genindføre dem den næste. Nu har vi skaffet fire friske milliarder, hvoraf nogle skal investeres i sundhedsvæsenet. Og jeg forudser, at et af de temaer, der skal diskuteres startende her i dag, det er naturligvis, hvordan får vi de penge til at række længst. Så det bliver et tema. Men vi bryder ikke op i et danmarkskort, der er tegnet.

Spørger: Men du er ikke imod, man laver flere akutfunktioner?

Statsministeren: Jeg har slet ikke omtalt noget om akutfunktioner. Jeg har bare sagt, at sundhed – det er et tema, der vil være til diskussion.

Jesper!

Spørger: Lige opfølgende til det her med de to streger under. Skal det forstås sådan, jeres melding på SU og førtidspension – fleksjobområdet i går, at hvis oppositionen ikke leverer dét, I på forhånd kræver, så er forligene opsagt?

Statsministeren: Det ville jo være at tage en masse sorger på forskud. Altså jeg har jo noteret mig, at S og SF – de deler regeringens ambition om, at vi skal have de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Men det er jo en ambition, der ikke bare indfrier sig selv. Altså den indfrier sig jo ikke ved, at man stiller sig op og holder en tale og siger: Sådan skal det være. Ligesom den strukturelle arbejdsløshed jo heller ikke falder, bare fordi man siger det. Eller ligesom der ikke kommer flere indvandrere i arbejde, bare fordi man siger det. Og derfor skal der jo sættes handling bag. Og der har regeringen så et konkret forslag. Og vi deler i øvrigt jo altså den politiske ambition med S og SF, så det finder vi vel en løsning på.

Spørger: Er det ikke en meget aparte fremgangsmåde og sige, at man vil have et krav på forhånd. Og hvis ikke det ... og at det krav vil man allerede garantere danskere at bruge i sin økonomiske plan. Konsekvensen vil vel være, hvis de andre partier siger nej, så er der jo ikke noget forlig?

Statsministeren: Hvis ikke vi kan komme igennem med de beløb, så er der en ny situation. Men den står jeg bare ikke og foregriber på forhånd. Altså fordi jeg kan jo se, at de gode mennesker i Socialdemokratiet og SF, de deler regeringens ambition om, at de unge skal hurtigere igennem. Så skal der også sættes handling bag. Og vi har altså et konkret forslag, hvor vi siger til de unge studerende, at SU, det kan man få, så længe man holder sig inden for normeret tid. Skal man bruge mere tid, så må man låne. Så har vi i øvrigt en række forbedringer – vi øger fribeløbet, vi gør nogle andre ting, der er meget attraktivt for de studerende. Vi freder i øvrigt cafepengene, som regeringen ellers tidligere har bragt i spil. Så det er en meget afbalanceret løsning. Og den vender vi nu med forligskredsen efter sommerferien, og så håber jeg da, vi finder en løsning. Gør vi ikke det, så er der jo en ny situation.

Spørger: Du siger, der er to streger under EU-rabatten på 1 milliard, fordi vi har en vetoret i Danmark over for budgettet. Det har alle andre lande vel også. Det vil vel sige, at alle lande i EU har vetoret overfor, om du kan finde din milliard?

Statsministeren: Men vi kommer slet ikke dertil. Altså situationen er den, at det bedste ville være, at der slet ikke var rabatter. Men altså rabatterne har grebet om sig, og vi kan ikke acceptere, at lande som Sverige, Østrig, Holland, England – altså lande i, kan man sige, den rige del af den europæiske union, de får massive rabatter finansieret af de danske skatteydere. Så det er et forhold, der skal bringes i orden. Og det vil blive bragt i orden.

Spørger: Hvis der ligger en milliard, der lige er til at plukke, burde vi så ikke have plukket den for længe siden?

Statsministeren: Nej, fordi det er sådan, at budgetterne i EU jo altså forhandles for en flerårig periode. Og de flerårige finansielle rammer, der er omkring EU-budgettet, de er til udløb i 2013. Da de i sin tid blev forhandlet, der rejste vi det her ønske, og nu har vi så sat yderligere styrke bag. Så det rigtige sted at få det her på plads, det er, når man skal fastlægge de finansielle rammer for EU efter 2013.

Spørger: Du siger, for lige at springe lidt, at arbejdet skal gøres færdigt, det sagde du også sidst – sidste tirsdag, hvad udestår, hvad er det, der skal gøres færdigt herfra og frem?

Statsministeren: Ja, altså inden vi går på sommerferie? Der skal der ske det, at vi med afsæt i et konkret budget, der nu hænger sammen, skal have forhandlet en vækstpakke, som genererer optimisme og fremdrift i det danske private erhvervsliv. Det er én vigtig ting. Jeg har givet nogle overskrifter her i dag – mere kan komme til. Så skal vi have forhandlet en tryghedspakke, hvor vi gør op med de tendenser, vi har set omkring hjemmerøverier og andet. Og så skal vi altså have en diskussion om, hvordan vi kan øge ambitionsniveauet ud over dét, vi allerede har aftalt. Fordi dét, vi har aftalt, det er altså sikre indtægter, man kan regne med, som kan få velfærdssamfundet til at køre rundt, det kan vedligeholdes, det kan udbygges for fire friske milliarder. Men vi har jo en større ambition end det. Vi vil jo gerne skabe en endnu mere effektiv offentlig sektor. Vi vil gerne have flere indvandrere i arbejde. Så der er en stribe initiativer, der sådan set handler om at række ud efter mere end dét, vi nu har sikkerhed for at få. Og det kan vi gøre, fordi vi har orden i økonomien, så de ekstra ressourcer, vi nu rækker ud efter, det er ressourcer, som vi ”ikke har brug for”. Vi har vores på det tørre. Vi kan betale regningerne efterhånden, som de forfalder. Og med den sikkerhed og den tryghed, det giver for danske boligejere, for danske virksomhedsejere, for danske skatteydere – jamen, så kan vi række ud efter mere. Og det er dét, vi skal forhandle før sommerferien.

Spørger: Er det vigtigt for dig, at de vækstinitiativer i vækstpakken bliver vedtaget i Folketinget, inden vi kan tage et valg, eller kan det lige så godt vente, hvis du får lyst til på et tidspunkt at udskrive valg før tid?

Statsministeren: Det er jo sådan, at det er jo vedtagelser nede i Folketingssalen, der gælder altså. Så hvis man vil lave om på nogle regler, så er det jo altså nede i Folketingssalen, det foregår. Og det er også derfor, man bestemt ikke kan udelukke, at der ud af de forhandlinger, der nu sættes i gang i dag kl. 14, flyder politiske aftaler, som det ville være rigtig klogt at få vedtaget så hurtigt som overhovedet muligt.

Spørger: Det vil sige, du vil gerne have det på plads, inden du tager et valg?

Statsministeren: Jamen, det handler ikke om valg. Altså det handler om, at på et tidspunkt skal Folketingets medlemmer jo på sommerpause. Og inden vi skal på sommerpause, og først skal mødes den første tirsdag i oktober, da kan det bestemt være hensigtsmæssigt, at nogle gode fremadrettede initiativer, der skal give optimisme tilbage i dansk erhvervsliv, skal gøre, at de kan sælge nogle flere varer i udlandet, at det er vedtaget. Altså det er da ikke nødvendigvis særlig smart bare at flashe nogle forslag, og så sige – det kigger vi på igen til oktober.
Godt, jeg tror, vi er ved at være der!

Ja, værsgo Mads!

Spørger: Du nævnte, at i den vækstpakke, som I skal forhandle i dag, der indgår også, at flere indvandrere skal i arbejde. Der har Dansk Folkeparti jo gjort klart, at de penge, der måtte findes på det, skal bruges til at øge de offentlige udgifter til velfærd – mere, end I har lagt op til i jeres 2020-plan. Er du indstillet på at imødekomme Dansk Folkeparti på det punkt – altså hæve de offentlige udgifter mere end de 0,8 procent?

Statsministeren: Vi er indstillet på at forhandle med Dansk Folkeparti. Og vi deler jo altså den ambition, at vi skal fortsætte det gode arbejde, vi allerede har lavet med at få flere indvandrere i arbejde – og uddannelse. Det sker ikke af, at man bare siger det, der skal sættes handling bag. Og dét, der er det helt afgørende, det er, vi bruger ingen penge, før de er der. Nu lægger vi os altså i selen for at lave politiske initiativer, der kan gøre, det her regnestykke, der hænger sammen, endnu bedre, endnu mere robust. Men pengene skal jo være der, før de kan bruges. Og helt ærligt – jeg tror såmænd også, at hvis missionen lykkes, og vi finder pengene, så bliver vi nok også enige om at bruge dem.

Spørger: Men hvis det allerede nu vil stå klart ... at I kan få et antal indvandrere i arbejde hen over den næste årrække, så kan I vel også sætte et prismærke på, hvor meget, det vil give?

Statsministeren: Nu skal forhandlingerne i gang kl. 14. Men det er klart, at man kan jo godt gøre sig konkrete overvejelser om en politisk ambition. Og det er fint og godt. Og jeg kritiserer heller ikke den plan, der kom fra oppositionen i går, fordi man har vidtløftige tanker om det ene og det andet. Kritikken af den plan går på, at der ikke er sat handling bag. Og kritikken går på, at pengene er brugt, før de er tjent. Og sådan bliver det ikke her. Altså vi har skaffet de penge, der skal til, for at vi kontant kan betale for velfærden med sikre beslutninger. Og med den tryghed, det giver, kan vi så række ud efter flere penge. Vi lægger vores energi i at få trukket de penge hjem. Så skal vi nok også finde ud af, hvordan de skal bruges. Men altså de skal jo tjenes først.

Mette!

Spørger: Det kom frem i går, at de udbetalinger, som Finansministeriet går ud fra, at danskerne vil have ud fra den her efterlønsordning, som de nok måske ikke får, at det kan beløbe sig til 20 milliarder kroner. Hvordan indgår de 20 milliarder i dine tanker om en vækstplan?

Statsministeren: Jamen, de indgår sådan set ikke i mine tanker om en vækstplan – andet end at når vi har lavet en ny efterlønsreform, så er det, fordi at vi er nødt til at sikre flere hænder på arbejdsmarkedet for at få gang i væksten. Så det er det helt afgørende. Det er det helt afgørende. Så er det en sidegevinst, kan du sige, hvis der er folk, der vælger at bruge det her skattefrie vindue til at tage pengene ud. Og kan det skabe noget ekstra optimisme hos nogen danske private husstande, så er det jo sådan set kun godt. Men det er ikke båret af den overvejelse. Det er båret af den overvejelse, at i en situation, hvor der for hver gang, der er fem, der går på pension, kun er fire, der kommer ind på arbejdsmarkedet – der er vi nødt til at gøre noget, for ellers går væksten i stå. Det er jo også derfor, at den plan, der blev lagt frem i går fra S og SF, det på mange måder er en antivækstplan. En antivækstplan, fordi den trækker folk ud af arbejdsmarkedet. Den øger den strukturelle ledighed ved at rulle dagpengereformer tilbage. Den øger skatten og fjerner dermed incitamentet til, at folk ønsker at arbejde mere. Den fjerner alle de tiltag, der er taget, for at indvandrere er i arbejde frem for på offentlig forsørgelse. Den ruller sådan set alt tilbage, og er derfor en antivækstplan. Forudsætningen for vækst, det er, at der er arbejdskraft, og det er formålet med den efterlønsreform, der blev vedtaget i fredags.

Spørger: Men risikerer du ikke at pumpe et meget stort milliardbeløb ud i samfundet, som så i virkeligheden kan gå til forbrug på ferier eller andre steder end i Danmark – altså i stedet for at bruge pengene på at skabe danske arbejdspladser?

Statsministeren: Prøv lige engang at høre. Det skaber danske arbejdspladser, at vi reformerer efterlønnen. Gør den mere social retfærdig. Giver et målrettet tilbud til de nedslidte – uanset om de er i A-kasse eller ej, fordi vi synes sådan set, at hvis man er slidt ned som senior og ikke kan arbejde, så skal man have en hånd under sig – uanset om man har tilmeldt sig en efterlønsordning eller ej. Det er formålet med det. Det er så kun rimeligt, at når vi laver ordningen så meget om, som vi gør, at mennesker får en mulighed for at stå af. Og hvis de står af, skal de have deres penge igen. Og så går jeg i øvrigt ind for, at folk må bruge deres penge, som de vil. Det gælder også de mennesker, der vælger at gå ud af efterlønsordningen.

Godt. Jeg tror, vi stopper her.

Tak skal I have.”