Pressemøde den 17. marts 2017

Det talte ord gælder
Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Velkommen til pressemødet og velkommen til NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg, som jeg har været rigtig glad for at kunne modtage her i dag i forbindelse med hans andet besøg til Danmark i kapaciteten som generalsekretær for NATO. Jens Stoltenberg er jo en god kender af Danmark – har været her i mange andre tidligere sammenhænge. Og jeg har sat pris på vores drøftelser og i øvrigt på det tætte samarbejde, vi har, mellem Danmark og NATO. Fordi NATO er jo og forbliver en hjørnesten i dansk sikkerhedspolitik. Det er også derfor, at vi i Danmark betragter os selv som et NATO-kerneland.

Vi har igennem tiderne leveret store bidrag til NATO. Og det har vi gjort, fordi beslutsomhed og villighed til at levere, når det gælder, det er afgørende for os. Sådan har det været i fortiden. Sådan er det nu. Og sådan skal det også være i fremtiden. Vi ønsker at tage vores del af ansvaret for vor fælles sikkerhed. Og vi lever jo i en tid, som minder os om, at sikkerhed ikke er noget, vi bare kan tage for givet. Der er jo udfordringer. Syd mod øst, og sikkerhed har sin pris. Og det anerkender den danske regering. Og det er også derfor, det er regeringens ambition at sikre forsvaret et substantielt løft ved at tilføre flere midler i det kommende forsvarsforlig. Men det er jo ikke kun et spørgsmål om midler. Det er også et spørgsmål om at anvende midlerne med omtanke og stor effektivitet. Og der kan vi godt være stolte af vores danske forsvar. Vi leverer et forsvar, som gør, at Danmark kan optræde med stor solidaritet, når det handler om at stille op til alliancens afskrækkelse og forsvar. Det er blandt andet derfor, at vi jo planlægger med at kunne bidrage med op til 200 mand til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Estland. Og som i dag, så skal Danmark være klar til at bidrage til NATOs internationale missioner, også når det er uden for vores egen nærområde.

Jens Stoltenberg og jeg har i dag drøftet de mest aktuelle trusler mod vores sikkerhed. Og listen er desværre snarere lang end kort, fordi der er mange brandpunkter rundt i verden. Brændpunkter, som har betydning for NATO og Danmarks sikkerhed. Der er Ruslands ageren blandt andet i vores egen nærområde, som vækker bekymring. Aggressiv adfærd over for NATO-allierede og nabolande – ikke mindst Ukraine. Men også en fremfærd, som gør, at når jeg mødes med mine baltiske kolleger, så er der altså en udtalt følt bekymring, som vi måske en gang imellem i Danmark har svært at forstå, som danskerne er flest. Men den er der. Og det viser med al tydelighed, at det sikkerhedspolitiske landskab i Danmark og Europas nærområder har ændret sig markant de seneste år.

Rusland fortsætter med at bryde internationale spilleregler med sine handlinger i Ukraine. Og vi kan desværre se, at Rusland generelt lægger en langt større vægt på militærsvar – både i tale og handling. Det er vi nødt til at respondere på. Vi var også enige om, at truslen fra terrorisme og ustabilitet i Nordafrika og Mellemøsten fortsat er et tema, som vi må prioritere. Sikkerhed kræver, at vi også ser ud over vores nærområder. NATO besidder redskaberne og erfaringen til også at kunne bidrage med merværdi i andre dele af verden. I det hele taget står vi med et mere komplekst sikkerhedspolitisk billede, hvor vi ikke kan skrue ned for noget for at skrue op for noget andet. Men hvor vi faktisk desværre skal skrue op for det hele. Fordi der er ingen tvivl om, at vi står over for nye og komplekse trusler. Og det kalder på tilpasning. Det kalder på politisk beslutsomhed i NATO.
Og vores tilgang er, at vi ikke skal ryste på hånden, men aktivt konfrontere truslerne. Det tog vi hul på på NATO-topmødet i Warszawa sidste år. Og det er allerede nu i forlængelse af det topmøde lykkedes NATO at tage vigtige skridt til at imødegå de aktuelle trusler. Det er der grund til at anerkende og ikke mindst komplimentere generalsekretær Jens Stoltenberg med. Og det skal der følges op på. Og det er også baggrunden for besøget her, hvor vi blandt andet har diskuteret det NATO-møde, som forventelig kan finde sted her senere på foråret, også med deltagelse af den amerikanske præsident.

Så det har været et rigtigt, rigtigt godt møde, som jeg har sat stor pris på. Og nu vil jeg give ordet videre til dig Jens!

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg: Tusen takk, tusen takk, statsminister Lars Løkke Rasmussen. Du og jeg har jobbet sammen i mange kapasiteter tidligere. Og det er hyggelig nå også å kunne møte deg her i København som dansk statsminister. Vi har hatt gode samtaler, der vi har, som du sa, diskuteret den sikkerhetspolitiske virkeligheten, som omgir Danmark og NATO og oss alle. Og jeg har satt pris på møtet med deg. Men jeg setter også veldig stor pris på Danmarks bidrag til NATO. Danmark er en høyt verdsatt alliert, en alliert som bidrar på mange måter; bidrar med høy kvalitet i Afghanistan, i Kosovo i vår hurtige reaksjonsstyrke, som NATO har etablert. Og Danmark bidrar med styrker til NATOs økte nærvær i Øst-alliansen i Estland i Baltikum. Så det er en alliert, som har høy kvalitet på mange ulike bidrag til NATO. Og det verdsettes i NATO og blant allierte. Det er nødvendigt med den type bidrag, fordi vi lever i en ny, sikkerhetspolitisk virkelighet. Vi ser terror, ustabilitet nær NATOs grenser i Nordafrika, Syria og Irak, grensene til NATO. Vi ser terror i våre egne gater. Og vi ser et mere selvhevdende Russland i øst, ansvarlig for militær maktbruk mot Georgia i 2008, Ukraina i 2014 og som fortsetter å destablisere øst-Ukraina.

Og vi ser andre typer trusler som cyber som spredning af masseødeleggelsesvåpen. Alt dette er en virkelighet, som NATO må svare på. Og NATO er historiens mest vellykkede militærallianse, fordi vi har evnet å forandre oss, når verden forandret seg. Nå forandrer verden seg, virkeligheten seg, og derfor må NATO igjen forandre seg. Og det gjør vi dels gjennom å styrke vårt kollektive forsvar i Europa. Etter mange, mange år med nedbygging av vårt kollektive forsvar i Europa, så har vi nå begynt å bygge det opp igjen og øke reaksjonsevnen til våre styrker, tredoble størrelsen på NATOs innsatsstyrke og øke vårt militære nærvær øst i alliansen. Samtidig er vi opptatt av, at vi skal unngå en ny, kald krig, unngå et nytt våpenkappløp. Derfor er det, NATO gjør forholdsmessig, det er defensivt og det er en ansvarlig respons i forhold til en økt sikkerhetspolitisk utfordring, vi ser i øst.

NATO er opptatt av dialog med Russland. Russland er vår største nabo, og jeg er glad for at vi har greid å gjenaktivere samarbeidet i NATO/Russland-rådet for å holde de politiske kanalene åpne for dialog med Russland, vår største nabo.

Så trapper vi opp innsatsen mot terror. Vi fortsetter vår tilstedeværelse i Afganistan, som handler om å hindre at Afganistan blir et friområde for internasjonal terrorisme. Vi trapper opp støtten til den internasjonale koalisjonen, som bekjemper ISIL og her er vi glad for Danmarks bidrag til å bekjempe ISIL’s terror i Irak, Syria. Og vi samarbeider med land i Nordafrika, Midt-Østen for å bidra til å hjelpe dem med å bekjempe terror og stablisere sine egne land.

Alt dette koster penger, og derfor ble NATO-landene enige i 2014 om å stoppe kuttene i forsvarsutgiftene, gradvis investere mer i forsvar og så bevege seg mot å bruke 2% av nasjonalproduktet på forsvar i løpet av en 10-års periode. Det vi ser, er at NATO-landene nå begynner å levere. Det første året etter at vi gjorde vedtaket stoppet kuttene i Europa samlet sett, og i 2016 har vi sett en ikke uvesentlig økning i forsvarsutgiftene.

Vi skal møtes i mai, NATOs toppledere, regeringsjefer og statsoverhoveder med den nye, amerikanske presidenten. Det blir et viktig møte for å manifestere det transatlantiske samarbeidet og for å drøfte, hvordan vi kan gjøre mer i kampen mot terror.

Det viktige med et sterkt NATO, med et sterkt kollektivt forsvar, er å sikre freden. Vårt formål er ikke å provosere frem konflikt, men det er å avverge konflikt. Og derfor er en fast, forutsigbar holdning fra NATO det beste bidraget til å sikre fortsatt fred i Europa.

Jeg takker igjen for veldig godt samarbeid over mange år og for godt møte her i København i dag og i går.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Tak skal du have!

Vi tager vi nogle spørgsmål. Danmarks Radio først!

Spørger: Spørgsmål til NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg. Det er jo ikke så lang tid siden, du selv var statsminister og forsøgte at få et velfærdssamfund til at hænge sammen. Er det ikke lidt urealistisk, hvis du tænker på det job, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har, at skulle finde 15 milliarder kroner over de næste 8-10 år udelukkende til forsvaret, når der også er skoler, et sundhedsvæsen og andet, der skal hænge sammen?

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg: Jeg tror, at en av fordelene jeg har i min jobb som generalsekretær i NATO er, at jeg har vært nasjonal politiker. Så jeg er den første til å forstå, at det er vanskelig å finne penger til forsvar. Alle politikere, jeg kjenner, ønsker i utgangspunktet heller å bruke penger på helsa, på skoler, på infrastruktur. Og jeg har selv som finansminister i Norge på 1990-tallet kuttet norske forsvarsbudsjetter. Men jeg har også som statsminister i Norge vært med på å øke dem, etter at Russland brukte militærmakt mot Georgia. Og mitt budskap er, at jeg forstår, at man reduserer. Og jeg mener fortsatt det er riktig, at man reduserer forsvarsutgifter, når spenningen går ned. Men da må man også evne å øke forsvarsutgiftene, når spenningen går opp, og nå går spenningen opp.
Det andre er, at 2% betyr en betydelig økning for mange NATO-land. Men for det

første er det flere NATO-land som er der i dag, Romania har erklært, at de vil nå det målet i år. Letvia og Litauen har erklært, at de vil nå det neste år. Så stadig flere land viser, at det er mulig. Og Danmark, Europa var på 2% og over 2% i flere tiår etter førti- femti, seksti, sytti- og åtti-tallet og langt ut på nitti-tallet hadde Europa samlet nådde 2% så sent som i år 2000; så et sted som Danmark og NATO samlet har vært for ikke så mange år siden å bruke 2%.

Det siste jeg vil si, det er, at fred, stablitet, sikkerhet er forutsetning for velferdssamfunnet. Hvis ikke vi bevarer freden, så greier vi heller ikke å bevare velferden. Så det er en utgift som er nødvendig for å fjerne enhver tvil om at vi er i stand til å forsvare våre land for å unngå konflikt og sikre, at vi kan leve i fred.

Spørger: Men hvis jeg må følge op en enkelt gang. Der snakkes meget om 2 procent-målsætningen, det jeg måske fisker efter – kan mindre gøre det nu, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen også gør opmærksom på her, at vi jo ofte siger ja, når vi bliver bedt om at deltage i NATO-missioner – altså kan man finde en ”blød mellemvej”?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ... det er ikke mig, der har bestemt de her spørgsmål!

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg: Vel, til det er det å si, at det NATO vedtok i 2014, det var å bruke mer og bruke bedre. To invest more and to invest better. Og det er jo ikke slik, at vi kan si, at det er i orden å ha et veldig lite forsvar, bare det er høy kvalitet eller at vi kan si, at det er i orden å ha mye penger, hvis de brukes dårlig. Vårt mål er at vi har 2% på en god måte. Så vi trenger både mer kvalitet og mer kvantitet. Dessuten er det slik i forsvarspolitikken, at veldig ofte så har kvantitet en kvalitativ egenskap. Det er mange oppgaver som ikke kan løses med få styrker. Det må simpelthen være mange for å håndtere en oppgave. Så det er ikke et valg mellom enten kvalitet eller kvantitet. Vi må ha mer av begge deler. Og det jobber vi for. Og vi er glad for, at vi ser fremgang på begge områder. Og det siste jeg vil si om det, er at det er jo ikke slik, at da jeg kom til Brussel som generelsekretær på høsten 2014, at jeg fant på målet om 2%. Jeg kom til Brussel etter at 28 regjeringssjefer hadde vedtatt et mål på 2%. Og som den lojale generalsekretæren jeg er, så sørger jeg for, at vi gjennomfører det, politikerne har vedtatt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Tak! TV2!

Spørger: Jeg vil også godt holde fast i løftet om de 2 procent, fordi det er jo netop et løfte Danmark har afgivet, at vi skal øge vores forsvarsudgifter, så de svarer til 2 procent af bruttonationalproduktet. Og regeringen har, som du også selv er inde på statsminister, skrevet i regeringsgrundlaget, at der skal være et substantielt løft af forsvaret. Har du lovet over for Jens Stoltenberg, at I fortsat vil arbejde for at nå de 2 procent inden for perioden frem til 2024?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Men det er jo rigtigt, at ligesom generalsekretær Jens Stoltenberg ikke har opfundet de her målsætninger, så har jeg jo for så vidt heller ikke. Jeg deltog ikke selv i det møde i Wales. Det gjorde min forgænger. Og det er klart, at Danmark står naturligvis, som det NATO-kerneland vi er og ønsker at være, ved de forpligtigelser, vi påtager os. Det er også helt åbenlyst, og der er ingen grund til at lægge skjul på, at med det aktuelle forbrug, vi har, da vil vi ikke på en forsvarsforligsperiode kunne nå op på 2 procent. Det vil der heller ikke være noget krav om. Altså, fordi forsvarsforligsperioder rækker indtil det slutår, man har sat i NATO-erklæringen i Wales. Og jeg tror også, som det jo også bliver sagt, at ved siden af denne her kvantitative målsætning, så er der jo også noget kvalitet, der skal tages hensyn til. Og selv, hvis vi havde pengene, må man bare helt stilfærdigt sige, at det danske forsvar vil jo ikke kunne absorbere. Vi taler om noget, der ligner en fordobling af de danske forsvarsudgifter, idet vi jo også håber, at BNP vokser. Det vil jo ikke kunne absorberes på så kort en tidshorisont på en meningsfuld måde. Og hvad betyder det? Jamen, det betyder, at regeringen, i forbindelse med de forsvarsforligsforhandlinger, der skal føres i efteråret, vil lægge op til et substantielt løft. Vi har ligesom, det var den første del af Wales-erklæringen, jo stoppet tilbagegangen i vores forsvarsbudgetter. Det var målsætning nr. 1. Så har vi ligesom ramt dalen, og så skal vi i gang med at bestige bjerget. Og vi vil til efteråret, når vi spiller ud til forsvarsforligsforhandlinger, da vil vi give vores bud på, hvordan vi bevæger os op af det bjerg. Og det har vi en ambition om, at selvfølgelig skal vi det.

Spørger: Men betyder det, at I så har droppet målsætningen om at nå, at forsvarsudgifterne skal modsvare 2 procent af BNP i 2024?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Nej, det betyder, at vi føler os forpligtet af dét, der er aftalt, som er: Punkt 1) at man skulle stoppe tilbagegangen i forsvarsudgifterne, og 2) at man med det afsæt så skulle øge dem med det sigte, at nå 2 procent. Det er dét, det betyder. Og Danmarks situation er den, ikke ulig mange andre lande, at vi tog jo nogle store, kan man sige, fredsdividender hjem med nogen forsinkelse efter Berlin-murens fald. Havde et billede af, at vores sikkerhedssituation er sådan, at vi kan investere i et forsvar, som er deployerbart internationalt – den største trussel mod Danmark er langt fra vores grænser. Og nu er der et andet billede, og det skal vi tage ned. Og det skal vi handle på. Og vi er i gang, det er også derfor, vi er til stede i Estland. Det er derfor, vi har 1.000 mand stillet til rådighed for NATO i indeværende år. Og det skal vi følge op på. Det skal vi jo så gøre med afsæt ikke kun i en ambition om at bruge flere penge. Men jo også at identificere, hvad er det for nogle kapaciteter, der skal øges. Og derfor vil der jo frem til efteråret være et arbejde også i dialog med NATO. Altså, hvor er det, Danmark har brug for at udbygge sine kapaciteter, for at vi som delkomponent i en samlet alliance, fordi det er jo en kollektiv ordning her, kan yde vores del. Det har vi analyseret på. Det spiller vi ud på. Og jeg forudser, at vi vil foreslå, som der står i regeringsgrundlaget, et substantielt løft. Så vil vi til den tid jo være beroende på også at kunne et flertal i Folketinget, der vil støtte os i det. Og det er jo så også i den sammenhæng, jeg noterer mig, at det var min forgænger, der deltog ved Wales-topmødet. Og det tager jeg jo som en indikation på, at det parti, hun repræsenterede, selvfølgelig også vil melde sig ind i denne her debat.

Spørger: Stoltenberg kan du være tilfreds med sådant et svar. Kan du tvinge Danmark til at levere de lovede 2 procent?

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg: Jeg er glad for, at Danmark så tydelig har gitt uttrykk for, at de har tenkt å følge opp det, vi ble enige om i 2014. Og la meg minne om, at det er ikke, at vi skal nå 2% med en gang. Det er, at vi skal stoppe kuttene. Danmark har stoppet kuttene; at vi så gradvis skal øke mot 2% over en ti års periode. Noen land når det målet raskt. Romania er der i år, Latvia og Litauen neste år, har de erklært. Andre land vil trenge lenger tid. Og vi vet, at i tillegg til å investere mer i forsvar, så skal vi investere bedre i forsvar. Og Danmark har mye å lære NATO, når det gjelder kvalitet på mye av bidragene.
Så jeg er trygg på, at vi har rundet et hjørne etter mange å med store kutt i det europeiske forsvar, har vi nå begynt å gå rette veien. Og jeg er glad for at også regjeringsplattformen er et uttrykk for at man skal ha et substansielt løft i danske forsvarsutgifter.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Er der et enkelt spørgsmål mere?

Ja, værsgo!

Spørger: Jeg kommer fra Reuters. Jeg har et enkelt spørgsmål til generalsekretær Stoltenberg. Lars Løkke Rasmussen nævnte, at hans baltiske kolleger er bekymrede, når han snakker med dem. Har du set nogle signaler på, at der skulle være en optrapning af den russiske aggression i det område?

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg: Vi ser ingen umiddelbar fare for noe angrep mot noe NATO-land slik situasjonen er i dag. Og det er viktig å si det, fordi vi er bekymret: Vi ser et mere selvhevdende Russland. Samtidig er det viktig at vi nå ikke dramatiserer situasjonen og forsterker motsetningene. Så for NATO og for meg, så er det nå oppgaven å finne den rette balansen mellom å formidle alvor og å regjere med fasthet og forutsigbarhet, men ikke eskalere og trappe opp på unødvendig måte. Vi ser farer, når det gjelder fare for terrorangrep. Vi ser fare, når det gjelder cyber-angrep, det pågår nesten hele tiden. Men vi ser ikke noen umiddelbar fare i dag for et konvensjonelt, militært angrep mot noe NATO-land, heller ikke de baltiske landene. En grunn til det er, at NATO er i Baltikum. Forskjellen mellom Ukraina og de baltiske landene er, at i de baltiske landene vet man, at hvis man utfører militær aggresjon mot en av dem, så utløser det svar på hele alliansen, så det viser bare hvor viktig det er, at vi har en sterk og troverdig allianse.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Tak skal I have.”