Pressemøde den 17. marts 2020

Se eller lyt til pressemødet i klippet herover

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde.

Kampen mod corona spidser til, og situationen bliver mere og mere alvorlig.

Vi har gjort meget, og vi har gjort det hurtigt. Alle i Danmark er berørt af situationen.
En situation, der kun kan betegnes med ordet ekstraordinær.

Det er vi meget bevidste om alle os, der står her foran jer.

Men der er brug for yderligere initiativer, og dem vil vi præsentere i dag:
Europa er nu hårdt ramt. Over 3.000 europæere har mistet livet til corona. 15 Schengen-lande har indført grænsekontrol, blandt andet Tyskland, Norge og Finland. Andre lande har indført meget voldsomme restriktioner, Italien, Østrig, Spanien.

I Danmark er der nu 82 indlagte med corona på sygehusene. 18 er på intensiv. Det sidste er næsten en fordobling på et døgn. Alle de tal vil stige, og sandsynligvis vil de også stige meget.

Det er afgørende, det er helt afgørende, at vi får brudt smittekæden nu! Hvis en person smitter tre andre, og de hver især smitter tre, så er ni personer smittet. Og hvis de ni igen smitter tre, så er vi på næsten 30 smittede, og herefter går det rigtigt stærkt. Og flere af de smittede vil blive alvorligt syge, indlagt på sygehuset og i værste fald dø.

På landets sygehuse, der bliver alvoren for hver dag, der går, stadig mere tydelig. Sygeplejersker og læger landet over siger til befolkningen: Tag det nu alvorligt! Bliv hjemme! Hold afstand! I må ikke fortsætte smittekæden.

Alle deres, alle jeres opråb, gør et meget, meget stort indtryk på mig. Jeg tror, det gør et stort indtryk på os alle sammen. For det er de samme social- og sundhedsassistenter, læger og sygeplejersker og andre medarbejdere på sygehusene, der kan komme til, om kort tid, at stå i et mareridt. Umenneskeligt mange, og måske lange vagter, overfyldte afdelinger, mangel på hænder. Vi har set det i Italien, og det er nu, at vi i Danmark skal gøre alt, hvad vi kan. Rådene fra sundhedsmyndighederne er egentlig ret enkle – vask hænder, brug sprit, hold afstand. Hvis du er syg, ældre eller sårbar, skal du blive derhjemme.

Alligevel kan jeg jo godt mærke og høre, at det kan være svært for den enkelte at afgøre, hvad det er, vi hver især præcis skal gøre. Skal man for eksempel holde fast i en middagsaftale med vennerne?

Mit allerbedste råd er, at hvis du er i tvivl – så lad være med at gøre dét, du har planlagt! Hellere være lidt forsigtig end lidt for letsindig. Bliv hjemme, så meget du kan. Gå gerne en tur i det gode vejr, men hold afstand. Og kan du handle online, så gør det i stedet for at stå i kø i butikken.

Rigtig, rigtig mange danskere udviser i de her dage et fantastisk samfundssind, også selvom det er svært.

Ældre på plejehjemmene, som ikke længere får besøg, udsatte familier eller mennesker uden netværk står endnu mere alene, end I plejer. Tak til alle jer, der hjælper de mest udsatte.

Danske virksomheder, lønmodtagere og selvstændige tager et kæmpe ansvar, og vi er meget bevidst om de omkostninger, I alle sammen mærker. Det er svært at drive virksomhed, der er kommet utryghed for lønmodtagerne – mange spørger, er der et job?

Det er stadig vores klare overbevisning, at hvis ikke vi handler nu, så risikerer vi, at prisen bliver endnu større. Og regeringen vil gøre alt, hvad vi kan, sammen med Folketinget, for at holde hånden under både danske lønmodtagere og danske virksomheder. Vi har allerede søsat omfattende hjælp. Lavet en historisk trepartsaftale. Mere hjælp er på vej, selvfølgelig også til de selvstændige.

Når alt det her er sagt, så bliver jeg også nødt til at sige noget, især til de unge. Det kan godt være, at du er ung og rask, men du kan bære smitten videre til andre mennesker, og du kan smitte uden, at du ved det. Også én, som ikke kan klare at blive smittet. Og I skal alle sammen hjælpe os med at få brudt den smittekæde nu!

Det er et fælles ansvar, og ingen kan frasige sig det. Alle bliver nødt til at tage ansvaret på egne skuldre.

Vi står på ukendt land, men der er to ting, vi ved. At vi skal holde afstand, og at vi skal sætte tidligt ind. Den sundhedsfaglige vurdering er entydig. Vi skal bryde smittekæderne. Og det er dét, vi gør, når vi holder afstand til hinanden.

Fra Kina og fra Italien ved vi også, at der er et kapløb med tiden. Jo mere vi sætter ind, jo bedre, og det er udgangspunktet for alt dét, vi gør.

Oven på den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, og oven på den vurdering og de anbefalinger, vi får fra alle myndigheder, der kommer så det politiske valg. Hvor hurtigt sætter vi ind, og hvor hårdt sætter vi ind i Danmark. Og det er selvfølgelig i et demokrati i sidste ende et politisk valg. Og det er et politisk ansvar.

Regeringen har, som jeg har sagt det tidligere, valgt den tilgang, at vi hellere handler hurtigt end for sent, at vi hellere går for langt end for kort.

Jeg har også ved tidligere lejligheder spurgt mig selv og andre, om vi tror, vi kommer til at begå fejl. Svaret er ja. Kommer jeg til at begå fejl? Svaret er givet også ja. Men den største fejl, vi kan begå, det er at tøve, og det byder vi ikke danskerne. Derfor vil vi nu også indføre nye tiltag.

Fra i morgen klokken ti, vil det ikke længere være tilladt at samles mere end ti personer til offentlige arrangementer, begivenheder og aktiviteter – det gælder indendørs, og det gælder udendørs. Og jeg vil på det kraftigste opfordre til, at det også gør sig gældende hjemme i privaten. Det er ikke nu, man skal invitere til fødselsdagsarrangementer eller samle mange mennesker.

Vi skærper også kravene til butikkerne. I skal have plads nok, og alle kunder skal informeres. Kunder skal kunne vaske hænder og spritte af, og der skal være god afstands, afstand mellem mennesker også i køsituationer. Det gælder indenfor, når man skal betale eller kigge på varer. Det gælder også udenfor, så der ikke pludselig er kødannelse dér. Rigtig mange butikker har allerede taget gode initiativer – tak for det.

Men nu skal vi have alle butikkerne med.

Fra i morgen klokken ti gælder det derudover, at alle indendørs sports- og idrætsfaciliteter skal lukke. Det gælder fitnesscentre, men det gælder også for eksempel solcentre. Alle frisører, massører, tatoverer, tatovører og andre virksomheder, hvor der er meget tæt kontakt med kunder, skal lukke ned for en periode, medmindre de udfører sundhedsfaglig behandling. Og det betyder selvfølgelig også, at natklupper, diskoteker, barer, værtshuse, vandpibecaféer og den slags skal lukke i en periode.

Alle storcentre, overdækkede arkader og andre større shoppingsteder skal lukke. Det gælder dog ikke de dagligvarebutikker, hvor man i et storcenter går ind for at købe mad. Restauranter, caféer og spisesteder skal lukke for gæster i en periode. Det vil stadig være muligt, at I leverer take-away. Og for dem, der kan dét, så kan det jo også være en god måde at holde sin restaurant eller sin café åben.

De her nye regler gælder til og med 30. marts i år og følger dermed de øvrige initiativer, der er igangsat herhjemme.

Jeg vil gerne understrege, at det her ikke får betydning for fødevarebutikker, for vareleverancer eller steder, hvor man for eksempel køber sin medicin. Køb ind, som I plejer. Prøv at tage det roligt, vis ansvarlighed og tag hensyn til hinanden og lad være med at gå i butik på en måde, så I smitter hinanden dér.

Det her, det bliver ikke let. Og vi bliver nødt til at blive ved med at hjælpe hinanden.

Jeg ved godt, at de her tiltag vil gøre det endnu sværere for både lønmodtagere og virksomheder, store som små. Og derfor er vi også indstillet på at give endnu mere hjælp.

I morgen vil finansministeren indkalde Folketingets partier til forhandlinger om yderligere hjælpepakker. Alle de tiltag, vi tager, selvom de rammer hårdt, så er det, fordi at det er dét, vi tror stiller os stærkest, også økonomisk, når vi er på den anden side af dét, vi står med nu.

Og vi skal holde modet oppe hver især og på hinanden. Det betyder rigtig meget. Og det betyder ikke mindst meget for de mange dygtige medarbejdere, der passer på alle os andre i en svær tid. Jeg ved, at vi stiller store krav til jer – store krav.

Tak til alle jer derude, der allerede nu kæmper i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren og jer, der passer på vores socialt udsatte. Tak til politi og hjemmeværn og tak til beredskab og tak til pædagoger og andre, der er i gang med at nødpasse børnene og alle skolelærere og undervisere, der kæmper for at få fjernundervisningen til at fungere. I skal vide, at I har hele Folketingets opbakning – Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Nye Borgerlige, Liberal Alliance – alle står bag jer, og I har danskernes sympati.

Jeg er hele tiden i tæt kontakt med med partilederne. Vi har en god, også travl, dialog. Vi har talt sammen så sent som i dag. Tak for opbakningen!

Jeg er også i tæt dialog med regeringschefer fra resten af EU. Vi koordinerer så godt som muligt. Vi har haft videomøde så sent som i dag.

Og jeg har naturligvis også en tæt kontakt både til Færøernes lagmand og Grønlands landsstyreformand. Særligt Færøerne er nu også hårdt ramt med 47 smittede ud af godt 50.000 indbyggere. Grønland er også ramt.

Jeg er bekymret for udviklingen begge steder, og derfor en direkte appel til vores tætte familie i rigsfællesskabet – sæt ind nu med alt, hvad I har.

Som I ved, vil Hendes Majestæt Dronningen holde en tale til Nationen, det bliver klokken tyve i aften. Vi danskere har før klaret store udfordringer, og det skal vi gøre igen. Og jeg, det ved jeg, at vi kan.

Og med de ord vil jeg give ordet videre i første omgang til sundhedsministeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Tak for det!

Vi kan nu konstatere, at epidemien er i gang i Danmark – virus er her, og virus smitter med stor hast. Vi kan også konstatere, at det er umuligt for noget land at stoppe virus og stoppe epidemien, men hvad vi gør lige nu er fuldkommen afgørende for, hvor hurtig den smitter, hvor stort et tab den vil tage om vores sundhedsvæsen, om vores samfund.

Udbredt smitte i det danske samfund bliver en realitet. Det sætter kæmpe krav til vores sundhedsvæsen, til vores, til os alle sammen, for at afdæmpe mest muligt.

Situationen lige nu i vores sundhedsvæsen er den, som statsministeren nævnte, at vi lige nu har toogfirs indlagte, de atten af dem på intensive afdelinger.

Hvis smitten får lov til at brede sig, og hvis vi ikke handler, så er der intet sundhedsvæsen i verden, heller ikke det danske, som vil kunne klare en sådan belastning på så kort tid, så få uger. Kurven bliver simpelthen for stejl. Det gør den også for det danske sundhedsvæsen. Derfor er det helt afgørende, at vi sætter ind.

Det gør vi fra samfundets side, men også hver enkelt sætter ind og tager det her til sig. Og det skal ske nu!

Mens vi arbejder med det, så arbejder man målrettet i vores sundhedsvæsen for at udnytte hver eneste dag, hver eneste time på at geare op, på at opruste, på kapacitet, på kritisk kapacitet – det er respiratorer, det er hænder, medarbejdere, det er værnemidler, det er testkapacitet. Konkret kan jeg oplyse, at vi nu er på respiratordelen oppe på at have 954 respiratorer, som vil stå klar og kunne frigøres til at håndtere coronavirus – 954 respiratorer. Og så vil der stadig væk være respiratorer til at varetage de andre opgaver – cancerpatienter, hjertepatienter, stroke med mere, som de normalt gør.

Vi har også købt mere testkapacitet til vores maskiner, det betyder, at vi kan teste mere, og vi kan teste hurtigere. Og hastighed er afgørende her, hastighed er afgørende her.

Danmark er med, sammen med EU, i et fælles stærkt indkøb på verdensmarkedet af test, af værnemidler og af respiratorer. Det arbejdes der på i dag, og det er aftalt dags dato.

I vores regioner er der lavet jobbanker for at få flere medarbejdere ind. Hver region har lavet jobbanker, hvor man kan melde sig, hvis man har en sundhedsfaglig uddannelse. På 48 timer har nu tæt på 10.000 mennesker meldt sig. Det er studerende, folk, der er gået på pension for nylig, folk med en sundhedsfaglig uddannelse. Til alle jer, der har meldt jer: Tak fordi I melder jer, vi har brug for jer nu!

Og til alle andre i vores sundhedsvæsen og vores ældrepleje derude, der knokler i de her timer, i de her dage og nætter, og som kan se foran sig nogle uger, hvor vi har brug for jer – samfundet er jer dybt taknemmelige.

Vi gør også det, at vi gør, gør sundhedsvæsenet klar til på andre måder at, at, at kunne agere, kunne sætte flest mulige ressourcer ind på det her.

Det betyder også, at vi er nødt til at sætte restriktioner på besøg på plejehjem og sygehuse – både for at beskytte vores sårbare borgere, men også for at beskytte vores sundheds- og plejepersonale. Vi har brug for hver og én i den her tid. Vi suspenderer de normale regler inden for sundhedsvæsenet, så vi kan prioritere for at frigøre nødvendig kapacitet til at håndtere epidemien og håndtere de andre livstruende sygdomme, som vi også skal sikre, at der er kapacitet til. Det er myndighedernes opgave at gøre det.

Men danskernes adfærd, vores alle sammens adfærd, det er jo dén, der skal være med til at købe os den nødvendige tid. Vi må gøre os klart, vi kan alle være smittebærere, også uden selv at vide det. Der går fjorten dage fra man er smittet, til man ser symptomer.

Også for unge, også for raske, også for folk, der synes, at de er i god fysisk form, og derfor hver gang, man er i tæt fysisk selskab med et andet menneske, et familiemedlem, en ven, en kollega, udvider man sin potentielle smittekreds. Man risikerer at blive smittet, måske selv uden at vide det. Og man risikerer uvidende at give smitten videre og danne smittekæder i vores samfund, som måske starter mellem unge mennesker, men i sidste ende jo slutter hos de mest sårbare i vores samfund.

Det kan være børn med nedsat immunforsvar, voksne med kroniske sygdomme, vores ældre – forældre, bedsteforældre. Vi ved, epidemien er her. Vi har set, hvor hurtigt virus smitter. Vi har set, hvor ødelæggende konsekvenser for sundhedsvæsener i andre lande, det giver. Vi ved ikke, hvordan den vil udspille sig i Danmark. Men vi ved nu, at vi kan gøre alt, hvad vi kan for at forhindre en stor og kraftig stigning.

Det kan gøres nu, men om få uger, der vil det være for sent!
Tak for ordet!

Statsministeren: Tak for det!
Og så giver jeg først ordet til Sundhedsstyrelsen og efterfølgende til, til, til Seruminstituttet.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja tak. Det er alvor nu. Vi ser smittespredningen i det danske samfund, den kommer ikke længere udefra, den er iblandt os. Derfor skal vi alle sammen gøre noget for at holde afstand og tage hensyn, og vi skal alle sammen håbe, at de mange tiltag, som bliver taget, kan dæmme op for, at denne her epidemi ikke rammer os hårdt.

Det er alvor nu også ude i det danske sundhedsvæsen. Det kan vi se på antallet af smittede. Vi kan se det på antallet, som skal indlægges på sygehuse, og vi kan se det på, at der er flere og flere, desværre, som kommer på intensiv afdeling, har brug for respiratorhjælp, er svært alvorligt syge, og desværre, så har vi også folk, der dør af det i Danmark. Så det er alvor.

Og derfor er vi også i gang med at lave en meget opfattende omstilling af det danske sundhedsvæsen. Vi er på få dage, kan man næsten sige, ved at lave en omstilling, som under normale omstændigheder vil tage år at lave. Vi er nødt til at lave omstillinger af sundhedsvæsenet, sådan at vi har et sundhedsvæsen, der fungerer, at vi har nogle medarbejdere i sundhedsvæsenet, som er raske, og at vi har nogle ressourcer, der er klar til dét, der rammer os.

Og den omstilling, den vil berøre alle – patienter, pårørende, medarbejdere i sundhedsvæsenet, og den omstilling, den er vi godt i gang med nu. Det betyder, at man skal kunne tåle, at man ikke skal sætte sig ned i venteværelset, hvis man er forkølet, man skal ringe først. Man bliver vejledt i telefonen, og hvis man ikke har behov for sundhedsvæsenet, så skal man acceptere, at man skal være derhjemme.

Man skal kunne acceptere, at man ikke kan komme ned til sin tandlæge og få renset sine tænder, men må vente, til epidemien er overstået. Man skal kunne acceptere, at den kontakt inde i sygehuset, man havde glædet sig til for at se den læge, der følger én, den bliver per telefon, eller den bliver per video. Man skal kunne acceptere, at man måske har glædet sig til at føde hjemme, men af hensyn til smitteforebyggelsen, så vil jordemoderen invitere én ind på sygehuset, fordi der er de hygiejniske forhold bedre.

Man skal acceptere den operation, man var skrevet op til med god grund, fordi man har ondt eller bløder, eller hvad det nu kan være – den bliver udskudt, til epidemien er overstået.

Man skal kunne acceptere, at man ikke kan besøge sine ældre og sine pårørende på sygehus eller på plejehjemmet. Vi skal alle sammen tage ansvar, og vi skal alle sammen acceptere, at der er nogle andre vilkår, hvis vi skal igennem det her. Og hvis vi alle sammen gør det, så kan vi bringe det danske samfund, og alle sammen og særligt de sårbare, de ældre, meget bedre igennem det her.

For personalet i sundhedsvæsenet er det også en kæmpe omstilling, der er ved at ske. Man bliver bragt lidt ud af sin comfort zone, sine sædvanlige rutiner. Man skal kunne, på kort tid, læres op i nogle opgaver, som man måske ikke lige synes er dét, som man føler sig mest tryg ved, men det er dét, der kræves af én, og det er dét, man skal indstille sig på.

Der er en meget, meget stor ansvarlighed og en meget stor faglighed ude i sundhedsvæsenet, ude i ældreplejen, ude i omsorgen og ude i dem der arbejder med socialt udsatte. Så derfor skal vi nok klare det. Man kommer lidt ud af sin comfort zone, man kommer lidt uden for sin faglighed. Man skal måske gå lidt på kompromis i sin standard, men det er dét, der skal til, for at vi kan komme igennem det her, og hvis vi gør dét, så er der ingen tvivl om, at så kan vi klare det.

Det bliver ikke uden tab af liv, desværre. Det har vi allerede gjort. Det er en alvorlig sygdom. Vi vil kæmpe for hver eneste syge, og vi vil kæmpe for hver eneste liv, og rigtig meget af den kamp, den kommer til at stå på de intensive afdelinger i Danmark.

Det er langt fra den eneste, og den vigtigste del af sundhedsvæsenet, men det er en meget, meget, meget kritisk ressource, og derfor har vi i lang tid haft et stort fokus på at sikre den kapacitet, så vi har respiratormaskiner, så vi har plads til det, så vi kan udskyde nogle andre patienter, som ellers skulle på intensiv, så vi har plads til både dem, der har brug for det på grund af deres coronasmitte, men også andre alvorligt syge, som stadigvæk skal på intensivafdeling. Og der kigger vi ind nu i en epidemi, der udvikler sig. Med alle de mange tiltag, der er sket, der håber vi på, den bliver mildere, men når vi ser epidemien toppe, så skal vi være klar til at kunne håndtere en spidsbelastning, respiratorudstyr, men først og fremmest med personale. Og det er dét, vi er rigtig travlt optaget af i Sundhedsstyrelsen sammen med resten af sundhedsvæsenet.
Tak!

Statsministeren: Tak for det!
Mølbak fra Seruminstituttet!

Direktør Kåre Mølbak, Seruminstituttet: Det er sådan med epidemier, at selvom der er meget ukendt ved dem, så er der også noget, vi kender til dem, og det er, at deres forløb følger nogle matematiske love, og der er en stigende kurve og en faldende kurve, og det kan man sætte på en formel. Men man kan påvirke den formel. Og den måde, man påvirker den på, det er at mindske kontakten i samfundet. Så derfor er den strategi, som, som vi nu har i Danmark, den er bunden på en viden om, at man påvirker forløbet ved at mindske antallet af kontakter i samfundet, og, og dermed kan vi også sikre, at sundhedsvæsenet kommer gennem denne her krise intakt, som Søren har beskrevet. Og derfor har vi, fordi vi har startet tidligt på denne her strategi, et bedre udgangspunkt, end man har i for eksempel Italien eller andre steder, hvor man har opdaget epidemien sent.

Dermed, så bliver det jo ikke let, fordi det bliver stadigvæk en udfordring, men det er min faglige vurdering, at vi i Danmark har nogle bedre forudsætninger, end man har andre steder, fordi vi har sat proaktivt ind med de her tiltag, mens man andre steder har reageret på et tidspunkt, hvor man allerede havde et stort problem med en meget stor belastning på sygehusene.

Én af de værktøjer, vi bruger, det er naturligvis at teste folk og finde dem positive. Og i den strategi, der er nu, som Sundhedsstyrelsen har lavet, der er der især fokus på at teste folk, der er på sygehus. Det kan være som led i udredning for en alvorlig luftvejsinfektion, men det kan også være, fordi man tilfældigvis har en luftvejsinfektion, hvor man skal indlægges for en anden sygdom, og så er det vigtigt at vide, om det skyldes coronavirus eller en anden årsag, fordi vi skal jo undgå smitte på sygehuse. Og det er sådan set det allervigtigste element i den her strategi, det er at sikre, at man ikke ser stor spredning på sygehusene, fordi sygehusene vil i forvejen blive udfordret med at skulle behandle de her patienter, og man er ikke interesseret i at have yderligere spredning på sygehusene.

Og i øjeblikket, så er der ca. 1.000 patienter, der bliver testet hver dag, og vi forventer, at det stiger yderligere. Vi har faktisk på nuværende tidspunkt testet 7.195 patienter, hvilket er et meget højt tal sammenlignet med andre lande, når man tager vores befolkning i betragtning – og det forhold, at det vi stadigvæk står tidligt i epidemien.

Derudover så arbejder man også med at lave nogle overvågningssystemer, således så vi har mulighed for at følge smitten ude i samfundet, og der vil også, i et vist omfang, blive tilbudt noget testning af, af sundhedspersoner, men hovedelementen i testningsstrategien, det er at undgå smitten på sygehuset og finde ud af, hvad folk fejler, hvis de har en alvorlig luftvejsinfektion.

Statsministeren: Tak for det!
Og så går vi til Rigspolitiet!

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja tak for det!

Som det jo er blevet sagt mange gange, at når smitten breder sig i samfundet, så spidser det til på sygehusene. Og jo bredere smitte i samfundet, jo højere pres på sygehusene.

Formålet med den indsats, der rulles ud nu, er jo derfor, som statsministeren sagde, at forhindre den brede smitte i samfundet i at udvikle sig så hurtigt, at trykket på sygehuset vokser til et niveau, hvor det ikke kan håndteres.

De initiativer, der rulles ud nu, vil jo i vidt omfang lukke ned for restaurations- og butiksliv, men det gøres i et godt formål, det gøres med henblik på at undgå en værre situation på et senere tidspunkt.

Politiet vil være til stede overalt i samfundet i morgen. Vi vil sætte ekstra folk på.

Vores formål vil være at vejlede, rådgive befolkningen om, hvad de her regler betyder. Hvad betyder det i praksis? Der vil selvfølgelig opstå en lang række afgrænsningsspørgsmål, som politiet vil samle ind, og som vi vil bruge til at udarbejde den vejledning, som skal give borgerne mulighed for at rette sig efter det her. Rigtig mange har jo allerede lyttet til regeringens opfordringer, og samfundet kører jo derfor allerede i et lavt gear. Nu sænkes gearet så endnu en smule, fordi der er behov for, at også lige vi får de sidste med, så vi kan undgå den brede samfundssmitte, der kommer til at sætte sygehusene under alvorligt pres. Vi er der ikke helt endnu, der er desværre stadigvæk omgang ude i samfundet, som ligger ud over, hvad der sundhedsfagligt anbefales som forsvarlig omgang. Og det vil altså sige, at vi er nødt til at tage nogle ekstra initiativer. Vi har selv set billeder fra supermarkeder og andre steder, hvor folk har været samlet i større mængder, end hvad der har været sundhedsfagligt forsvarligt. Vi har også set omgang i godt vejr og andre steder, hvor man måske har haft den opfattelse, at så længe man var udendørs, så var det mere tilladeligt, end hvis man var indendørs.

Men det er vigtigt at sige, at det her forbud mod at forsamles flere end ti personer, det gælder både indendørs og udendørs.

Det er også vigtigt at sige, at politiet ikke trænger ind i private hjem for at sikre overholdelsen af de her regler. Men bliver der spillet høj musik om aftenen, og ringer naboerne til os, så kommer vi ud og kigger og spørger venligt og ordentligt, om ikke det var en god idé at få lukket denne her fest ned af flere grunde. Vi har set nogle eksempler af den type.

Restaurationslivet kommer selvfølgelig til at mærke det her. Vi vil stå klar med råd og vejledning til alle butiksejere, værtshusejere, restaurationsejere, rigtig mange har lukket ned, nu tager vi de sidste med.

Jeg er sikker på, at det vil ske i fuld forståelse. Det har været vores oplevelse med de andre indsatser, vi har lavet i samfundet, at der har været stor forståelse for de her restriktioner, selvom de selvfølgelig er vidtgående Men formålet er vist efterhånden tydeligt for alle, det er nødvendigt at forhindre den brede smitte i samfundet, for ikke at ramme den snævre gruppe på sygehusene.
Tak!

Statsministeren: Tak for det!
Og så giver vi podiet her til Udenrigsministeriet!

Direktør Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet: Tak for det!

Siden coronavirussen begyndte at sprede sig i Kina, og det er faktisk ikke ret lang tid siden, har vi brugt vores rejsevejledninger til at guide danskerne i, hvor vi mente, det var forsvarligt at rejse hen, og hvor vi anbefalede, at man blev væk.

I fredags nåede vi til den konklusion, at nu skulle man blive væk fra hele verden. Det budskab er blevet taget ned, der er ikke længere nogen danskere, der rejser ud. I den periode har vi brugt vores verdenskort til at farve gradvist mørkere og mørkere, og nu ved alle, at orange betyder at blive hjemme. Derfor suspenderer vi fra i dag vores verdenskort. Det giver ikke mere mening af lave nye farver på kortet. Alle er blevet hjemmet. Alle har forstået budskabet. Så vi holder op med at lægge nye farver på, på vores kort. Bliv hjemme!

Vi siger samtidig til dem, der på vej hjem, det kommer jeg lige tilbage til, fordi der er mange, der stadigvæk er på vej hjem, men alle jer, der kommer hjem fra udlandet over den næste uge – ti dage, fjorten dage, når I lander i Danmark, så bliv hjemme i fjorten dage, så I er sikre på, at I ikke bringer smitte med ind og bringer den ud i samfundet. Ellers vil man underminere alt det andet, der nu bliver sat i værk, hvilket ville være virkelig, virkelig uheldigt.

Og til alle jer, der stadigvæk er på vej hjem, så konstaterer vi desværre nu dag for dag – time for time, at verden er ved at ved at lukke fuldstændig ned. Mange lande tager de samme skridt, som vi gør, for at begrænse smittespredning. Det påvirker desværre bare dem, som ikke er nået hjem endnu.

Der er stadigvæk fly, der er på vej til Kastrup. Der er stadigvæk åbne grænser, når man er på vej hjem fra ferie, men de vinduer lukker ned, og de gør det hurtigt. Derfor skal man skynde sig hjem.

Vi har omkring 100.000 mennesker ude i verden, der er har registreret sig på dét, vi kalder danskerlisten. Vi tror ikke, de alle sammen gerne vil hjem. Mange af dem, tror vi faktisk, er landet i Danmark allerede. Og derfor vil jeg gen, gentage den bøn, jeg gav i går om, at hvis man er kommet til Danmark, så få jer meldt af listen, så ved vi i Udenrigsministeriet, hvem der er derude, og som har brug for vores støtte.

Vi har i øjeblikket cirka 1.000 danskere, der er registreret i det, vi kalder vores krisedatabase. Det er dem, der ikke kun er bekymrede, fordi det er de alle sammen. Det er vi alle sammen. Men det er dem, der virkelig har problemer, som er strandet. Det er dem, vi gerne vil fokusere på. Så jer, der bare er bekymrede, siger vi, vi forstår jeres bekymringer, og I må gerne henvende jer til os, hvis i virkelig, virkelig strander.

Men lige nu vil vi gerne fokusere på dem, der altså for alvor ikke kan komme hjem, og finde løsninger for dem. Og det gælder en række problemområder. De fleste har hørt om Marokko. Her er vi ved at finde løsninger, jeg tror, vi får alle danskerne hjem inden for de næste to døgn.

I Latinamerika har vi større udfordringer, fordi vi ikke er tilstede i et særligt stort omfang. Her skal vi have fundet løsninger. På Filippinerne er der mange danskere, som ikke kan komme ud, dem skal vi have hjem. Det arbejder Udenrigsministeriet på i døgndrift. Alle ambassader er i gang, hjælper danskere derude. Vi finder løsninger, og vi gør det sammen med rejsebranchen, som tager et kæmpe ansvar, selvom de taber penge døgnet rundt i øjeblikket, så bliver de ved og ved, indtil vi får danskerne hjem. Tak for det!

Desværre må jeg også sige, at det er min egen, mit eget bud, at der er nogen danskere, der vil ende med at strande derude. Jeg tror simpelthen, der er vinduer, der lukker så kraftigt i, vi ikke kan få dem ud. De skal finde et godt sted at være, dér hvor de er og så vente på, at det her det går over. Så henter vi jer hjem eller finder løsninger på det tidspunkt.
Tak!

Statsministeren: Godt. Tak for det!
Normalvis, så bestræber jeg mig på, at vi svarer på alle spørgsmål, og der er også ved langt, langt de fleste pressemøder mulighed for opfølgende spørgsmål. Vi kommer til i dag at slutte klokken 19.58. Så måske vi lige også tager lidt hensyn til hinanden nu og, og nøjes med et, et enkelt eller, eller halvandet spørgsmål, så der bliver mulighed for alle medier.
Tak for det!

Vi starter med TV2 og så Danmarks Radio.

Spørger: Yes, halvandet spørgsmål herfra så, Hans Redder, TV2.
Mette Frederiksen først og fremmest til dig. I går langt, siger du, og det gør I jo også helt åbenlyst. Men I går jo ikke nødvendigvis ligeså langt som nogle andre lande. Som jeg har forstået det, har et land som Frankrig indført et egentligt udgangsforbud, så man ikke, som du siger, må gå en tur i naturen. Hvorfor går I ikke hele vejen. Prøv at sætte lidt ord på det.

Og så et, et kort spørgsmål til Søren Brostrøm. Vi har jo hidtil hørt, at denne her coronasmitte er livsfarlig primært for ældre personer. Nu har vi jo, kan man sige, et grundlag at tale ud fra, også i Danmark i og med, der er over 80, som vi forstår det, indlagte på de danske sygehuse. Kan du prøve tale lidt om aldersprofilen hos dem. Er det alle sammen ældre, eller er der også folk i halvtredserne, i fyrrerne iblandt de indlagte?

Statsministeren: Tak for det!
Søren, du får lov at starte!

Søren Brostrøm: Ja, der er ingen tvivl om, hvad vi ved fra Kina og særligt fra Italien. Det her det er en sygdom, der rammer rigtig, rigtig hårdt hos de ældre. Det har vi set i Italien, at særligt over 80-årige er, er der meget, meget stor dødelighed. Også andre risikofaktorer. Men når dét, så er sagt, så er det en alvorlig sygdom, der kan ramme os alle sammen. Langt de fleste af os, der er unge og friske, vi vil ikke blive alvorligt syge, men det kan man også godt gøre i den alder, og det vil vi også forvente at se i Danmark desværre, at vi vil se sygdommen ramme både ung og gammel og syg og ikke syg i forvejen.

Vi vil på et tidspunkt også offentliggøre statistikken for aldersfordelingen, og hvad vi ellers måtte have omkring det, men jeg kan ikke kommentere på, på enkelte patienter, og særligt ikke i en situation, hvor vi har så få, der er indlagt på intensiv afdeling. Der er vi nødt til at vise hensyn over for de pårørende.

Statsministeren: Og i forhold til, hvorfor gør vi, som vi gør, så er det jo vores meget, meget klare oplevelse, at danskerne over en bred kam efterlever sundhedsmyndighedernes henstilling og tager utrolig stort hensyn til hinanden. Det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, derfor tager vi nu yderligere foranstaltninger, men det er jo også sådan, at hvis man faktisk efterlever dét, sundhedsmyndighederne siger, så, så er det ikke et problem, at man går, kører i sin bil eller tager sin cykel og går en tur i skoven. Så, så vi forsøger jo at balancere, også at holde så meget, især af den private produktion, i gang. Derfor har vi lukket store dele af den offentlige sektor ned.

Jeg vil samtidig sige, hvad jeg har sagt på alle pressemøder, jeg udelukker ikke yderligere initiativer. Men, men, men, men, men så at længe danskerne bakker så stærkt op, som danskerne gør, så når vi ganske langt ved det stærke samfundssind, som rigtig, rigtig mange mennesker viser.
Ringberg!

Spørger: Ja, Jens Ringberg, Danmarks Radio. To spørgsmål til de ting I er kommet med i dag.

Det med de ti mennesker, hvordan skal det forstås helt præcist? Statsministeren bruger udtrykket arrangementer. Men der er mange andre steder, hvor ti mennesker kan være samlet, det kan være i en bus. Det kan være i en togstamme. Det kan være i et af de supermarkeder, der stadigvæk bliver åben. Hvorfor siger man ikke ti af ti, og så er det dér, man slutter.

Og det andet, det er et spørgsmål om, om butikker. Jeg forstår, at storcentre skal være lukkes, men der er jo en masse andre butikker, som ikke sælger fødevarer, det kan være byggemarkeder og alt muligt andet. Hvorfor bliver de ikke lukkede.

Du siger Mette Frederiksen, du vil gerne tage med ind i rummet, hvor du, beslutningerne træffes. Hvorfor ikke træffe nogle skrappere beslutninger så i det rum, i den her situation, som I alle sammen siger er så alvorlig?

Statsministeren: Vi kommer til at stramme kravene til alle butikker sådan, at der skal være god plads omkring den enkelte kunde. Og at der skal være god plads, når man står over for at skulle betale. Thorkild kan lige supplere, hvordan reglerne bestemt bliver.

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, men det kan selvfølgelig godt blive lidt kompliceret, når man har med rigtig mange forskellige butikstyper at gøre. Og man selvfølgelig også altid spørge præcis, hvor ligger grænserne.

Vi kommer til på coronasmitte.dk at lægge nogle mere præcise tekster ud om, omkring det her. Men man kommer heller ikke uden om, at vi i politiet bliver nødt til også at vurdere nogle situationer fra sag til sag. Og her vil vi læne os op ad det samfundssind, som statsministeren nævner. Vi har haft en tilsvarende situation nede ved grænsen, hvor vi på kort tid skulle afgøre, hvad var et anerkendelsesværdigt formål for at komme ind i Danmark. Det er generelt gået rigtig godt. Der har generelt været forståelse for, at grænserne måske ikke er knivskarpe i hver enkelt situation.

Men ellers så er det jo det her forsamlingsforbud over ti personer. Altså man forsøger at undgå at være så mange mennesker sammen, at man danner en smittekæde, hvis en er syg. Det er jo grundlæggende den sundhedsfaglige anbefaling, som det hele, det hviler på. Og så er der nogle arealkrav. Der har, vi har altså set nogle eksempler på nogle varehuskøer og andre ting, som altså ikke levede op til dét, vi gerne så, var, var tilfældet. At prøve at skaffe noget areal rundt om den enkelte kunde. Og så er der selvfølgelig også rigtig mange butikker og især restauranter, værtshuse og så videre, som er nødt til at lukke ind, eller lukke ned, indtil det her det er overstået.

Vi kommer til at give rigtig meget vejledning, og vi kommer også til at udvise forståelse for, at det her kan være svært at afgøre for den enkelte, så vi kommer ikke til at fare ud i morgen med en sværm af bøder til folk, som har svært ved at forstå de nye regler. Vi kommer selvfølgelig til at rådgive og vejlede, men vi kommer også til at stå fast på, at når idéen er, at man skal lukke ned for at undgå at omgås – jamen, så er det altså alvorligt ment.

Statsministeren: Og så går vi herover, Altinget først og så ...

Spørger: Ja tak, Jakob Nielsen fra Altinget. Der er jo ingen, til statsministeren – der er jo ingen tvivl om, at det er en meget alvorlig situation, som I også har, har forklaret igen i aften, sundhedsmæssigt. Der er jo heller ingen tvivl om, at det økonomisk er en ekstrem alvorlig situation for rigtig, rigtig mange danskere og virksomheder derude – ikke mindst for små og mellemstore virksomheder, som ikke har været omfattet af de hjælpeting, der er fremlagt foreløbig, og som måske heller ikke har det samme kapital at stå imod med som de lidt større virksomheder. Og derfor vil jeg egentlig godt spørge om to ting:

Først: Hvad vil I, hvad planlægger I at gøre for de her små virksomheder, som nu har fået lov til at udskyde måske skat og moms, men det er jo kun at udskyde, det er nogle mennesker, der mister rigtig, rigtig meget indtjening i de her dage og uger.

For det andet: Hvilke indikatorer er det, du som statsminister – I som regering – kigger på, før I tør sige, at nu kan vi løsne på det her igen. Hvad er der for nogle nøgletal, I kigger på for at bløde op på det hele igen?

Statsministeren: Ja, altså to ting til det.
I forhold til, når vi på et tidspunkt skal begynde at gå den anden vej, og det er vi selvfølgelig fuldt ud opmærksomme på allerede nu, så kigger vi på det sundhedsfaglige. Altså det, det vil være et spørgsmål om, om, hvordan kurven den bevæger sig, og om vi når og opnår det, alle kræfter sættes ind for at opnå og nå. Så det, det er på baggrund jo ikke mindst af dét, vi kommer til at se på, på, på sundhedsområdet og på epidemien simpelthen.

I forhold til de selvstændige. Jamen altså, for rigtig mange mennesker har det her jo helt uoverskuelige konsekvenser, og jeg tænker en gang imellem, kan det se let ud, når vi står heroppe og træffer de mest vidtgående beslutninger i nyere tid, men det er det ikke. De skal træffes, og hastighed betyder noget, og derfor er det vigtigt at træffe dem. Men, men jeg er da smerteligt bevidst om, hvor store konsekvenser det her kommer til at få. Ikke alene for Danmark og danske virksomheder og lønmodtagere, men jo givet for hele verden.

Og derfor har vores tilgang fra start været, at vi afbøder, dét vi kan, også samfundsøkonomisk med meget, meget store hjælpepakker, som allerede er på plads, en fantastisk trepartsaftale i forhold til lønmodtagere. Og det næste, vi så kigger ind i, det er ikke mindst spørgsmålet omkring selvstændige – og så siger jeg åbent, helt åbent i aften – nu kommer der yderligere initiativer, der kan sætte nogle brancher, der i forvejen er ramte, under yderligere pres. Derfor tager vi det med ind i forhandlingerne. Og, og her foreslår vi så at indkalde til politiske forhandlinger, som vi også vil appellere til kommer til at gå hurtigt, men, men, men sådan, at også Folketingets partier får mulighed for at komme med deres gode idéer og de indspark, de måtte have ude fra, fra virkeligheden. Og så tror jeg, det er vigtigt for mig lige at understrege, at noget af dét vi har gjort, i forhold til dansk erhvervsliv, allerede vil også hjælpe nogle selvstændige. Men der er selvstændige, der, der har behov for en særlig indsats, og den er på vej.
Værsgo!

Spørger: Tak!
Knud Meldgaard, Transeuropa Magasinet.
Det er til Søren Brostrøm. Du ragede jo lidt uklar ikke mindst med vores nordiske naboer i sidste uge, da vi lukkede grænserne. Og der udtalte du, at der var ikke rigtig noget sundhedsfagligt belæg for at lukke grænserne. Det skal jeg ikke kloge i, men der er jo flere, der har valgt at lukke grænserne. Men er du blevet så upopulær i for eksempel i Sverige, at man ikke har noget samarbejde med dine tilsvarende myndigheder i Sverige, eller har I noget samarbejde overhovedet i de nordiske lande på dit niveau?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Vi har et fremragende samarbejde med, med alle vores nabolandes myndigheder inden for EU. Og jeg, jeg, tror, det kan godt være, at jeg er blevet upopulær i visse kredse, men, men det er sådan set ikke det vigtige for mig, altså det, jeg synes, det er fantastisk, at vi står sammen både myndighedsmæssigt, og at der er så bred en politisk opbakning i Danmark, til de her betydelige tiltag, som der bliver taget nu. Og som Kåre Mølbak siger, så må vi jo helt klart have en forventning, at alle tiltagene også har en effekt i forhold til at opdæmme den her sundhedskrise, som er nu.

Statsministeren: Tak!

Spørger: ... og lige et kort et til statsministeren til sidst.
Smittekæden skal brydes nu, hørte jeg statsministeren sige i dag, to gange. Hvis vi skal tænke i de grove baner, kan det betyde, at du på et eller andet tidspunkt vil gøre brug af, af Rigspolitiet. Jeg hørte, at Torben var inde på, at man kunne gå ind og afbryde fester, der festede lidt for meget. Men kan vi komme i en situation, hvor det kan blive nødvendigt ligesom at trumfe igennem, som man har gjort andre steder, nærmest at anvende den kinesiske model?

Statsministeren: Jeg vil ikke gå ind i en diskussioner med andre landes strategier, men det er klart, at når vi ruller en så omfattende strategi ud for hele samfundet, så er det jo med en meget, meget klar forventning om, at alle efterlever reglerne. Og hvis det skulle vise sig ikke at være tilfældet, så skal man også være villig til at sanktionere.

Men det er klart, i et hæderkronet, gammelt demokrati som vores, så vil vi jo altså helst have, at folk af sig selv nu aflyser de fødselsdage, der ikke måtte være aflyst og lade være med at invitere venner og kolleger hjem til middagsselskaber. Jeg vil meget, meget nødigt bruge politiets ressourcer på at gå og banke på hjemme ved danskerne, men der er jo engang imellem nogen, der kommer til at holde fest med nu for mange og under alle omstændigheder med for høj musik, og der er det allerede en almindelig politimæssig opgave at banke på og få stoppet for løjerne.
Ja, så tager vi to spørgsmål herovre.

Spørger: Først corona og risikoen. Undskyld, Bertil Fruelund fra Ritzaus Bureau. Selvfølgelig skal der tages et hensyn til corona og de store følgevirkninger, men der skal også tages et hensyn til demokratiet. Kan du sætte nogle ord på, hvor tungt det vejer for dig også at beskytte vores basale frihedsrettigheder og to – vi har set nogle uheldige episoder, hvor at, at der har været indbrud på hospitaler, der har været noget, lad os kalde det uhensigtsmæssig adfærd, sætter vi kraftigere ind for det nu. Er der en opgradering på politisiden? Hvordan håndterer vi de her følgevirkninger af de her meget store indgreb?

Statsministeren: Thorkild, du kan starte med at sige lidt om også efterforskningen af konkrete begivenheder og indsatsen dér.

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, det er jo korrekt, at der har været nogle episoder, som har været omtalt i pressen, som jeg tror, de fleste danskere med god rette finder dybt, dybt krænkende. Her står man sammen om en indsats, og så er der altså nogen, der svigter fællesskabet på den allergroveste vis.

Det er klart, at dem har vi selvfølgelig fokus på. Det er jo ikke uvant for politiet, at alle ikke følger loven. Det er jo faktisk derfor, vi er her. Og sådan vil det også være i den her situation, men jeg vil dog sige, at politiets arbejde har faktisk været relativt let, fordi der er rigtig meget samfundssind derude, så det er en lille bitte minoritet, vi skal koncentrere os om. Og det gør vi selvfølgelig sammen med regionerne. Vi kigger også på den sag – konkrete sag, der har været omtalt, og vi kigger selvfølgelig også på det svind, som nogle hospitaler har nævnt, at de har haft af, af værnemidler og håndsprit og, og den slags ting.

Helt generelt vil jeg nu sige, at det er min forventning, at politiet i morgen kommer aller-, allermest til at rådgive. Vi kommer til at rådgive butiksejere, værthusejere og diskoteker, alle mulige andre. Og jeg tror, man må sige, som statsministeren sagde, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man skal holde åbent, så lad være.
Det er dér, vi er!

Statsministeren: Og så vil jeg sige til det store spørgsmål om mine egne overvejelser om statsminister, om frihedsrettigheder og demokrati – almindelige traditioner for alt dét, vi gør i Danmark, lovgivningsprocesser, alt, hvad der er dér, og så at skulle sammen med ikke mindst gode folk her jo håndtere corona, som er et nyt land for os alle sammen – du kan tro, der er mange overvejelser. Og dilemmaerne, og de svære afvejninger. Jeg har aldrig selv arbejdet med så lang en liste af svære overvejelser, nogensinde før i mit liv, og kommer givet aldrig nogensinde til det på, på den måde, vi, vi oplever nu.

Jeg tror, det der er helt, helt, helt, helt afgørende – både for den grænsekontrol. vi ser lige nu, for de ændringer, der er lovgivningsmæssigt, for omfanget af hastebehandling, så er det alle sammen tiltag, der relaterer sig til den her situation. Derfor er hastelovgivningen jo også med en udløbsdato. Og helt principielt bryder jeg mig ikke om for mange gange at skulle bede om hastehandling i andre situationer. Jeg har kun benyttet mig af det én gang, som i regeringen før det her, nemlig i forhold til hjemvendte Syrienskrigere. Og derfor skal vi jo, så snart det kan lade sig gøre tilbage til en mere normal situation. Og det kommer til at gælde på tværs af, af myndighederne. Vi ved, vi skal skynde os, vi ved, hastighed har betydning. Det tager vi på os. Det ansvar tager vi på os, og det gør jo et samlet Folketing.

Jeg må bare sige, jeg har altid været en meget stor fan af det danske folkestyre, men det, jeg oplever i den her tid er jo helt, helt enestående. Tænk, at man kan have et samlet Folketing fra det, fra den ene til den anden side, som er enige om, at Danmark skal handle, og vi skal gøre det, som sundhedsmyndighederne også i dag understreger – nemlig gøre, hvad vi kan så hurtigt som overhovedet muligt. Det er en meget, meget unik situation, men det stiller selvfølgelig nogle store krav efterfølgende til, at vi ikke derefter benytter sig af noget, som har at gøre med den midlertidige situation.

Men jeg lover dig, at dilemmaerne og de svære afvejninger, de står i kø netop nu, men, men hastigheden må ikke gå ned af den årsag. Så hellere arbejde midlertidigt. Det er dét, der er vores udgangspunkt.
Ja, værsgo!

Spørger: Marchen Neel Gjertsen, Jyllands-Posten. Det er måske mest et spørgsmål til sundhedsmyndighederne i virkeligheden. I har jo haft den her strategi om primært at teste folk, som var alvorligt syge. Og I har fortalt der, det betyder, at der er et mørketal. Betyder det også, at der er et mørketal blandt det personale, som arbejder i sundhedsvæsenet, og som har den direkte kontakt med, med de udsatte potentielt i risikogruppen, og, og har det så været en særlig smart strategi, hvis det er tilfældet?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Ja altså, vores strategi i afbødningsstrategien, det er jo at fortsætte alle de elementer, som var i inddæmningsstrategien i forhold til at forhindre vores smittespredning i samfundet, og der er en lang række indsatser, der er blevet styrket på den konto samtidig med, at vi fokuserer sundhedsvæsenets indsatser i forhold til dér, hvor der er behov. Og det gælder også vores testkapacitet. Og der er det jo ekstremt vigtigt, at dét, vi siger til samtlige borgere i det her land, og i særdeles grad i dem, der arbejder i sundheds- og ældresektoren, det er: Bliv hjemme, hvis du har det mindste symptom. Det er sådan set dét, der er vores termometer.

Testning er ikke særlig effektivt eller sikker til folk, der ikke har symptomer. Til gengæld er det ekstremt effektivt, hvis du har en meget høj grad af ansvarlighed hos borgerne ved det mindste symptom. Så det er sådant set dét, der er kernen i vores strategi og en lang række andre landes strategier.

Vi kan sagtens følge epidemien, og vi kan sagtens forebygge smittespredning, også inde i sygehusvæsenet med den her strategi, samtidig med vi fokuserer vores ressourcer på, på dét, som er det vigtige. Og der er det ekstremt vigtigt, at vi bruger ressourcerne for at teste de patienter, som har behov for kontakt med sygehusvæsenet, sådan at vi forhindrer smittespredning inden for sygehusvæsenet.

Statsministeren: Godt, tak for det!
Vi når lige to spørgsmål mere her, og så håber jeg på, at vi også når en afslutning herovre. Så håber jeg, at jeg har fordelt sol og vind nogenlunde lige.
Først her i midten!

Spørger: Ja, Peter Sindbæk, RADIO4. Nu snakker, nu er vi lidt inde på det her med testen, altså WHO, Verdenssundhedsorganisationen, har jo sagt, at de anbefaler, at man tester, tester, tester. Og nu hører vi så, at det er en anden, anden strategi, man vælger i Danmark. Hvordan har man tænkt sig at få, hvordan kan man egentligt have overblik over smittespredningen i det danske samfund og dermed bryde smitten i samfundet, hvis man ikke har noget data, altså håndterbart data over,
Seruminstituttet, Kåre Mølbak: Altså i forhold til dét, som VHO har sagt, så er det vigtigt at huske på, at Verdenssundhedsorganisationen, den henvender sig til hele verden. Og der er lande, hvor man slet ikke har den opmærksomhed over for corona, som, som vi har i Danmark. Så når VHO siger dét, så tænker de på lande, hvor at man slet ikke tester eller tester i meget begrænset omfang. Det er ikke for at, at adressere Danmark.

Og i øjeblikket så tester vi cirka 1.000 patienter, knap 1.000 patienter hver dag, og det er noget, som kommer til at stige, så vi har rigtig gode muligheder for at følge epidemien. Og derudover vil vi også begynde at teste nogle patienter ude i samfundet, som har bare meget milde symptomer, og som vi på den måde kan have som, at måle, hvordan epidemien udvikler sig. Det er ikke alle borgere med milde symptomer, men det er en aftale, vi laver med nogle bestemte lægepraksisser, der så vil tage en stikprøve på samme måde, som vi i øvrigt har i vores influenzaovervågning, og det vil sige, vi har et datagrundlag for at vurdere både byrden inden for sygehusene og smitten ude i samfundet, og så kan vi bruge dem i forskellige matematiske modeller og på den måde være med til at følge epidemien hele vejen igennem og rådgive i forhold til tiltagene. Så det har vi styr på.

Statsministeren: Godt, så tager vi Ekstrabladet!

Spørger: Kristian Larsen fra Ekstrabladet. Det her forbud og tvangslukninger. Jeg vil gerne lige høre, hvilket lovgrundlag, det, det henviser til, altså om det er epidemiloven eller, eller andet. Og, og hvis det er dét, altså de her butiksejere, barejere, som kan se nogle af deres livsværker, der måske er ved at smuldre mellem hænderne på dem.

Altså er der noget erstatning på vej til dem, vil de kunne få erstatning efter den tidligere epidemilov, og kan de få det efter den nye, som I har vedtaget for nogle dage siden? Det er dem, der lukker ned som, og gør, som I siger. Og så er der lige de andre, som hvis man måske kunne formode, at der er nogen, der simpelthen bare nægter og bliver ved med at holde åben. Hvad er konsekvenserne – altså, nu siger du, i bøder, men hvad snakker vi om, hvis man bare bliver ved med at holde åbent på trods af alle de her formaninger, der er. Hvad sker der med de 12 mennesker på en legeplads, som bare nægter at bryde op, selvom I har været forbi fire gange. Hvad er konsekvensen af det?

Statsministeren: Hvis vi har været forbi fire gange, så må vi håbe, at der er ved at være styr på situationen, men Thorkild, du får lov at svare.

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Altså det sidste eksempel regner vi simpelthen ikke med sker. Vi har hidtil mødt en udstrakt samarbejdsvilje blandt børnefamilier. De har jo også bedsteforældre. Men hvis en, hvis en, et etablissement nægter at lukke, så lukker vi det. Og bødeniveauet er ikke fastlagt endnu. Men det er klart, at der skal selvfølgelig være et bødeniveau, som gør, at man retter sig efter myndighedernes lovlige påbud. Der er jo tale om lovlige påbud udstedt i medfør af en lov, som er vedtaget af Folketinget, og som i øvrigt afløser en tidligere lov, der jo gav mulighed for det samme, bare på en anden måde. Så det er jo ikke helt ny og epokegørende lovgivning det her. Danmark har haft en epidemilovgivning i rigtig mange år. Dét, der er nyt nu, det er jo det globale samfund, hvor man er nødt til at gøre ting landsdækkende, man kan ikke bare nøjes med regionsvis at gøre ting. Så jo altså, det, det vil blive håndhævet.

Statsministeren: Så er det Paludan!

Spørger, Kristian Larsen fra Ekstrabladet: Så var der lige erstatningen, om der er noget erstatning på vej til, til de her barejere og så videre som må lukke?

Statsministeren: Altså det, det her er nye tiltag, som vi godt ved kommer til at være en belastning for, for rigtig mange små ejere, også af deres livsværk, og, og derfor indkalder vi til forhandlinger med Folketingets partier i morgen – både hvad angår selvstændige, som der blev spurgt til tidligere, men selvfølgelig også at kigge ned i dét, der relaterer sig til, til dét, vi melder ud i dag.
Paludan!

Spørger: Ja, Rasmus Paludan, Frihedens Stemme. Grundlovens paragraf 79 forsamlingsfriheden, den er jo meget grundlæggende og, og ikke fravigelig, så jeg tænker, hvad har statsministeren gjort sig af tanker omkring, altså, der, det er jo svært ikke at sige, det her er et grundlovsbrud, når man ikke må samles mere end ti mennesker. Har, havde det været utilstrækkeligt at sige til danskerne: Vi kan ikke forbyde det, fordi det tillader Grundloven ikke, men vi ønsker, at I viser sådan et samfundssind, hvad vi ved, I gør, at, at I bare lader være med at forsamle jer mere end ti mennesker.

Og, og, og så vil jeg opfølgende spørge rigspolitichefen, hvad hjemmelen så egentlig er, ærligt talt i forhold til, at, at Grundloven jo ikke tillader, at man forbyder forsamlinger, og hvad er det så rent konkret. Altså, hvis der er ti mennesker, der spiller fodbold, og der står ti tilskuere tyve meter væk, er det så to forsamlinger af ti mennesker eller en af tyve.

Statsministeren: Altså først i forhold til retten til at forsamle sig, og for eksempel forsamle sig, fordi man har et fælles politisk budskab, man ønsker at demonstrere eller på anden vis gøre sin holdning gældende – det kunne være mod regeringen eller et andet helt legitimt formål, det er undtaget af de her bestemmelser. Men der vil gælde samme retningslinjer, og det vil sige, man skal være opmærksom på at have noget afstand imellem sig og i øvrigt efterleve de anbefalinger, der er fra sundhedsmyndighederne.
Værsgo Thorkild!

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, og ellers så gælder det jo med Grundlovens frihedsrettigheder, som med de europæiske menneskerettigheder, at der er mulighed for at gøre undtagelser, gøre fravigelser, når nationale hensyn til folkesundhed og andre ting tilsiger det. Epidemilovgivningen i Danmark har en lang historie bagud og hviler på det grundlæggende princip, at hensynet til befolkningens sundhed vejer så tungt, at det kan blive nødvendigt, hvis vi står i en situation, som den vi står i nu, at afveje de her hensyn over for hinanden. Så på den måde er der jo en lovligt vedtaget lov i Folketinget i overensstemmelse med landets Grundlov og med en hjemmel til at tage de her beslutninger.

Statsministeren: Beklager, vi når ikke flere spørgsmål i dag. Jeg ved godt, der er nogen, der ikke har fået mulighed for at få ordet. Det skal vi forsøge at rette op på – nu skal vi videre til meget vigtigt – nemlig en tale fra Hendes Majestæt Dronningen.
Tak for i dag!