Pressemøde den 18. april 2017

Det talte ord gælder
Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: Velkommen til! Og undskyld forsinkelsen, som jo dækker over, at jeg lige har haft et rigtigt godt møde med Kansler Kern, som jeg gerne vil byde velkommen her til Danmark. Et besøg, som vi talte om, da jeg besøgte Christian Kern i Wien for ca. 1⁄2 år siden. Og det er jo et udtryk for, at vi har et helt fantastisk bilateralt forhold mellem Østrig og Danmark. Det har vi haft i mange år. Jeg tror, vi har haft diplomater i Wien i 350 år, så det er ikke nogen ny relation. Men det er en relation, som er blevet forstærket de seneste år, hvor vi arbejder tæt sammen, også inden for rammerne af den europæiske union, fordi vi ser ens på mange ting. Og derfor har temaerne for vores drøftelser her i dag jo også primært været europæiske emner. Vi har selvfølgelig vendt den tyrkiske folkeafstemning, som fandt sted her i weekenden. Og som jo betyder, at Tyrkiet har bevæget sig længere væk fra demokrati i vestlig forstand. Puster også til hele diskussionen om EU’s forhold til Tyrkiet. Tingene er blevet vanskeligere, og det er noget, vi kommer til at se nærmere på i den kommende tid. Vi drøftede også Brexit, også i lyset af den meddelelse, der er kommet her i dag, om at der nu vil være et tidligere parlamentsvalg i Storbritannien. Uanset dét og uanset udfaldet af dét, så står Brexit jo ved magt, og vi står over for nogle vanskelige forhandlinger. Vi skal mødes på næste lørdag i EU-kredsen for at vedtage retningslinjerne for de kommende forhandlinger med Storbritannien. Jeg er jo fortsat ked af resultatet – beslutningen om at forlade EU. Men når det nu sker, så er det jo i vores interesse at bevare det tættest mulige forhold mellem Storbritannien og EU i fremtiden. Vi håber og tror, at det vil være muligt at sikre en fair aftale, der er tilfredsstillende for begge sider.

Vi har også drøftet sådan det bredere spørgsmål om EU’s fremtid. Enige om, jeg vil endda sige meget enige om, at EU må fokusere på konkrete resultater på grænseoverskridende områder, hvor EU kan skabe reel merværdi, demigration. Et område, som vi har fået lidt mere under kontrol, end vi har haft, men hvor der stadig er mange udfordringer. Det er sikkerhed i alle betydninger af ordet sikkerhed. Og det er vækst, inkluderende vækst, der sikrer, at Europas befolkninger, og ikke mindst vores ungdom, kan få et håb om en ordentlig fremtid. Vi er også enige om, at EU i højere grad skal respektere, at medlemsstaterne har forskellige sociale systemer. En af de ting, som Østrig og Danmark er enige om – helt konkret – det er jo forslaget om at indeksere børneydelser, altså børnechecken for børn, der lever i en anden medlemsstat. Sammen med andre ligesindede medlemsstater vil vi blive ved med at arbejde henimod det mål. Så vi får fundet en bedre balance mellem alle fordelene ved det indre marked, og så landenes mulighed for at passe på deres unikke samfundsmodeller.

Vedrørende spørgsmålet om migration, der står Østrig og Danmark over for mange af de samme udfordringer. Vi skal bremse migrationsstrømmen. Vi skal styrke kontrollen med EU’s ydre grænser. Vi skal øge samarbejdet med transit- og oprindelseslande. Danmark og Østrig vil fortsat samarbejde for at bryde sammenhængen mellem det at sætte sig i en båd – og dét at få ophold i Europa. Og jeg vil gerne her over for Kansler Kern komplimentere for, at det ikke mindst har været Østrigs position i hele det her spørgsmål, der afstedkom, at vi fik taget hånd om de problemer, der blev skabt, da der blev slået hul på Europa i sensommeren 2015.
Så alt i alt, så vil jeg sige, at vi har haft nogle gode drøftelser med en ligesindet nation, som vi deler mange synspunkter med. Og jeg er rigtig glad for, at Christian Kern ville komme forbi København her i dag. Og nu vil jeg give ordet til dig.

Kansler Christian Kern: Hr. statsminister, mine damer og herrer. Det er mig en stor glæde at være her i København i dag. Og jeg kunne næsten ikke tro det, men sidste besøg af en østrigsk kansler, det var 1993. Det var min forgænger Franz Vranitzky dengang, som besøgte Danmark som kansler. Som sagt, jeg kunne ikke tro det, fordi jeg kender jo jeres land – også fra private rejser, og jeg ved, hvor meget vi har tilfælles, som statsministeren også sagde. Men i den europæiske union er det nu engang også sådan, at samarbejdet med de mellemstore lande, vil jo være meget vigtig for den næste fremtid. Vi vil have mange fælles udfordringer. Og Brexit det er et vigtigt punkt i vores drøftelser. Danmark og Østrig har det fælles, at vi er nettobetalere og nettoydere. Og vi ved, at efter Brexit, der vil der være store spørgsmål med hensyn til finansieringen og EU’s budget. Og vi er enige i, at vores mål må være, at vi skal sørge for – at dem, der er nettoydere ikke blive belastede endnu mere. Og det bliver vanskeligt, det er et meget vigtigt forhandlingsmål – The Brexit – og det er også noget, der indgår i budgetforhandlingerne.

Vi har selvfølgelig også en fælles interesse i, at de danske og østrigske statsborgere i Storbritannien, at dem tages der hensyn til, at deres forhold i Storbritannien ikke bliver forværrede. Tyrkiet er også et vigtigt punkt. Og Østrig har nogle særlige forhold og relationer. Vi er en af de største investorer i landet. Og vi er lidt bekymrede, når vi ser på udviklingen i Tyrkiet, og folkeafstemningen har bekræftet vores bekymringer. Tyrkiet har begivet sig på en meget vanskelig vej, hvis man tænker på de demokratiske standarder, som vi i det mindste i EU synes er et grundlag, at man går væk fra det. Altså der mener Østrig, at medlemsforhandlingerne skal genovervejes, og Tyrkiet har jo mere eller mindre begravet denne her proces igennem folkeafstemningen, og på EU-niveau må vi nu diskutere, hvordan kan vi få nogle nye relationer. Tyrkiet vil være en vigtig partner, også i fremtiden, når det handler om sikkerhedspolitik, økonomi og migration. Et punkt vil jeg vende tilbage til, når det handler om fremtiden af EU, og statsministeren har jo nævnt et par punkter. Danmark har et eksemplarisk system, når det gælder de sociale sikringer. Vi ser også med stor interesse, at mange kvinder er i arbejde – og børnepasningspladser, især for børn under 3 år. Dem er der mange af i Danmark. Og det er jo en forudsætning for beskæftigelse af kvinder. Og det er sikkert en model, som vi også i Østrig vil måske prøve at indføre og introducere.

Vigtigt var det også for os, at vi diskuterer økonomisk vækst. Der er jo forskellige forestillinger og tanker, men det er en helt afgørende forudsætning for, at de europæiske borgere også i fremtiden vil kunne nyde velstand.

Statsministeren: Tusinde tak. Og så tager vi lidt spørgsmål. Først DR!

Spørger: Tak for det! Statsminister Lars Løkke Rasmussen, du har tidligere omtalt situationen i EU lige nu som en skæbnestund for EU. Nu er det to møder med Østrigs kansler på 1⁄2 år. Hvad kan Danmark bruge Østrig til i det meget vigtige arbejde, der venter lige forude. Og omvendt, hvad kan Østrig bruge Danmark til i det arbejde, der venter forude?

Statsministeren: Eller man kunne sige, hvad kan vi bruge hinanden til? Og så tror jeg svaret er – rigtig, rigtig meget, fordi som kansler Kern også sagde, så tror jeg, man må sige, at de små, mellemstore lande i Europa skal spille en større rolle. Jeg tror, det er fair at sige, at der har været mange situationer, hvor Danmark har haft en meget tæt allieret i Storbritannien omkring EU-bordet, når det handlede om frihandel. Når det handlede om et Europa, der skal fokusere på at implementere og ikke opfinde nye integrationsprojekter, men man gør det færdigt, man allerede har besluttet. Når det har handlet om at overholde budgetter og være restriktive med, hvor mange penge, der skal bruges. Der har vi set øje til øje med Storbritannien på de her spørgsmål. Nu forlader Storbritannien os. Og der kommer til at mangle en røst om det bord, der trækker den vej. Og dér, tror jeg, det er vigtigt, at lande som Danmark og Østrig, som er højeffektive lande, der lægger vægt på et EU-samarbejde, der leverer resultater og ikke bare ord, at vi, for nu at sige det lige ud, træder lidt mere i karakter. Der har vi brug for hinanden. Christian Kern nævnte lige det forhold, at vi, når Storbritannien forlader EU, jo skal se på, hvad har det af budgetmæssige konsekvenser. Og der har vi jo fx det fælles synspunkt, at der skal EU jo strømline sine budgetter. Altså, der falder en betaling fra Storbritannien væk, så må budgetterne tilpasses, at der mangler den betaling. For hvis ikke det sker, så vil det være lande som Østrig og Danmark, som er nettoydere til det europæiske samarbejde, der kommer til at sidde med en større regning. Så i alle de her spørgsmål om at præge EU-samarbejdet, så det er ... altså det er pragmatisk, det fokuserer på effektivitet, på løsninger, på respekt for, at landene kan have deres forskelligheder. Da er der brug for et tæt samarbejde mellem lande som fx Danmark og Østrig.

Spørger: Og hvis jeg må stille et spørgsmål til omkring – ja, netop Brexit, og nu har Theresa May jo netop sagt, at hun gerne vil holde et valg den 8. juni. En kommentar til den ... og mulige konsekvenser for netop Brexit.

Statsministeren: Jeg har noteret mig, at den britiske premierminister har besluttet at udskrive et parlamentsvalg. Som jeg forstår proceduren i Storbritannien, så beror det så på, at Parlamentet skal give sin tilslutning. Det vil formentlig finde sted, må jeg forstå, onsdag den 19. april. Og så kommer der jo et parlamentsvalg. På det helt store niveau vil det jo ikke ændre noget. Altså der vil jo være både før og under efter et britisk parlamentsvalg opbakning til at følge dét, som briterne besluttede ved folkeafstemningen sidste år – nemlig at forlade EU. Jeg hilser jo sådan set bare velkommen, at det valg så overstås så hurtigt som muligt, så der er en fuldstændig operativ britisk regering, der kan føre de her forhandlinger. For vi har jo brug for – både i Europa, og det vil jeg også tro i Storbritannien – så hurtigt, det nu er sig ladsiggørligt at få defineret, kan man sige, den fremadrettede relation mellem Europa og Storbritannien. Og vores ønsker vil jo være de samme både før, under og efter det britiske parlamentsvalg – nemlig, at vi skal have så tæt en relation som overhovedet muligt.

Perhaps you want to respond to that question as well!

Kansler Christian Bern: Ja, meget kort måske. Det er en afgørelse i Storbritannien, og det tager vi til efterretning. Det er måske ikke en ulempe for Europa, fordi efter den 8. juni har vi så klarhed over den britiske linje, og det kan måske gøre forhandlingerne lettere, uden de britiske kolleger hele tiden skal kigge på en valgdato, så det kan man også se som positivt.

Statsministeren: Ja, TV2!

Spørger: Jeg vil godt høre statsministerens kommentar – også gerne kanslerens kommentar – til udsigterne til at få en aftale mellem de 27 andre lande og Storbritannien nu, hvor Theresa May, premierministeren, har sagt, at hun søger et stærkere mandat i det britiske parlament. Fordi det er jo ikke nogen hemmelighed, at netop det konservative parti, som hun repræsenterer, er jo af alle de store britiske partier – dét parti, som er mest kritisk over for EU. Risikerer det ikke at blive meget mere vanskeligt at få en aftale med Storbritannien?

Statsministeren: Forhandlingerne går jo i gang, når der er udtaget ligesom et forhandlingsmandat. Og det er dét, vi skal vende tilbage til på topmødet næste lørdag. Så man kan sige et valg i juni kommer jo ikke til at påvirke forhandlingstilbuddet. Jeg er tilbøjelig til at give kansler Kern ret i, at det forhold, at vi, når forhandlingerne så spidser til, og det vil i øvrigt formentligt være under østrigsk formandskab, at der har vi altså så forhåbentlig jo en britisk regering, som ikke har et valg lige rundt om hjørnet. Det på mange områder kan skabe et mere stabilt forhandlingsklima end dét, man ville have i en situation, hvor man forhandlede for at finde en løsning, og man umiddelbart efter løsningen skulle ud i et parlamentsvalg. Så jeg tager med, at der udskrives et parlamentsvalg, vi kan jo heller ikke gøre andet. Det skal godkendes af det britiske parlament – og hverken af Christian Kern eller jeg. Og det bliver rart at få det hurtigt afklaret, så vi kan komme ind i et ordentligt forhandlingsforløb. Så jeg tror som udgangspunkt ikke, at det bliver hverken sværere eller lettere.

Kansler Christian Kern: Ja, jeg har lært, at det her citat: ”Prognoser er vanskelige, især hvis det gælder fremtiden – og især, hvis det handler om valg”, det har jeg altså lært. Og lad os se og vente. Måske kommer der også en overraskelse, og de proeuropæiske kræfter, de vinder.

Statsministeren: Så er der et spørgsmål fra Reuters.

Spørger: Det er til Kansler Kern. Du nævnte, at medlemsforhandlingerne omkring Tyrkiet skal genovervejes. Hvilke lande forventer du vil støtte denne her udtalelse?

Kansler Christian Kern: Det er en meget vanskelig situation. Europa er jo et fællesskab, som bygger på værdier. Og vores værdifundament er retsstatslighed, respekt af menneskerettigheder, dertil hører også pressefrihed. Og vi har oplevet med diskussionerne over Tyrkiets EU-medlemskab, der var et håb knyttet, at Tyrkiet kommer Europa nærmere, men det modsatte er sket. Og i søndags har vi set et videre skridt af den her konflikt. Og hvis vi tager vores værdier alvorligt – retsstatslige ... ligeberettigelse mellem mænd og kvinder og så videre, så må vi stille os det spørgsmål: Hvad er det for et budskab til de europæiske borgere, hvis vi opfordrer et land til at blive medlem, som helt bevidst går i en anden retning, udvikler sig i en anden retning, og derfor er vores østrigske position, at efter dette klare skridt af Tyrkiet, at vi nu må diskutere om forhandlingerne giver mening. Min bekymring er, at hvis vi fortsætter med diskussionen. Det er jo en diplomatisk fiktion. Vi ved alle sammen, Tyrkiet bliver ikke et medlem. Men hvis det er vores eneste politiske koncept, så misser vi en mulighed, en ny kooperationsmulighed med Tyrkiet. Altså lige meget, om vi kan lide, hvad der sker i Tyrkiet, så er det klart, at der er nogle områder, hvor vi skal samarbejde. Det er sikkerhedspolitik. Det er migrationspolitik. Og det giver også mening ved den økonomiske politik. Hvis man kigger på Tyrkiet i dag – de har en inflation, der ligger næsten på 10 %. Deres deflation er på et minimum, så dybt har den tyrkiske lira aldrig ligget i forhold til euro eller dollar. Ungdomsarbejdsløshed – 25 %. Turismen har det meget dårligt og ... investitionerne går tilbage. Og konsekvensen er, at det tilføjer yderligere til destabilisering i landet. Vi skal være bekymrede over situationen i landet. Fordi hvis der kommer en fail state Turkey, så har vi den mest ... vandringsbølge og en politisk destabilisering. Og derfor skal Europa have et realistisk koncept og udvikle dette, hvis det kommer til relation med Tyrkiet. Det har vi ikke i dag. Og det skal vi diskutere på ny.

Spørger: Endnu et spørgsmål ganske kort. Og det er også til kansler Kern. For nylig har du nævnt, at du gerne vil skære i funding, hvad kalder man det, ja, preparatory funding til Tyrkiet. Hvor meget vil du skære? Og har du fået nogen støtte til det her fra andre lande?

Kansler Christian Kern: Dette spørgsmål hænger jo sammen med medlemskabet af Tyrkiet, og det skal man diskutere. Det bliver vi nødt til. Og Østrig har et klart standpunkt.

Statsministeren: Olav Christensen!

Spørger: Ja, statsminister. Nu står vi jo og hører din kollega fra Østrig sige, at det faktisk vil føre til måske et bedre forhold mellem EU og Østrig, hvis man tog konsekvensen af den udvikling, der har været i Østrig og afbrød de optagelsesforhandlinger, der jo officielt er i gang. Hvad er dit synspunkt på det punkt? Vil det i virkeligheden være klogest at ligesom trække stikket?

Statsministeren: Mit synspunkt er, at jeg tror, at vi i Europa har brug for nu at få drøftet, hvor det tyrkiske valg stiller Tyrkiet – og stiller os – og stiller os i vores gensidige relation. Og jeg forudser, at det førstkommende møde, der vil finde sted mellem Europas udenrigsministre vil have det her tema på bordet. Det er jo helt åbenlyst, at med det udfald, der var af folkeafstemningen i Tyrkiet den anden dag, så står vi med et Tyrkiet, der har bevæget sig længere væk fra demokrati i vores vestlige forstand. Og dermed også med et Tyrkiet, der er længere væk fra nogen form for medlemskab af Europa – end det var før. Og allerede før var Tyrkiet langt væk. Jeg har sagt det mange gange før, og jeg vil gerne sige det her igen. At det Tyrkiet, vi kender i dag, kan jo ikke blive medlem af Europa. Det ændrer ikke ved, at der har været et formelt forhandlingsbord, som jeg sådan set har været tilhænger af, fordi det har været en god ramme, en oplyst ramme, som har kunnet bruges til også at føre den kritiske dialog med Tyrkiet. Men jeg tror, det er fair at sige, at oven på det tyrkiske valg, da er der brug for at få diskuteret det her i bund. Og det er min forventning, at det vil være temaet, når vores udenrigsministre mødes næste gang.
Tak skal I have.”