Pressemøde den 18. august 2021

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til alle sammen.

Det første fysiske pressemøde i lang tid i Statsministeriet, men på en ualmindelig alvorlig baggrund. De billeder, vi har set fra Kabul og Afghanistan i det hele taget i de seneste dage – og de beretninger, vi kan høre og læse, er dybt ulykkelige, og det rammer os alle sammen hårdt.

Situationen er katastrofal. Det er den for den afghanske befolkning – ikke mindst piger og kvinder. Det er den for den Afghanistan – det er den sådan set for os alle sammen.

Vi er alle sammen berørte, og I danskere, der igennem de seneste 20 år har været engageret i Afghanistan på forskellig vis, I er det selvfølgelig i særlig grad. Derfor går mine tanker til jer og til jeres familier og jeres pårørende. Til jer, der har mistet en af jeres kære.

Der melder sig lige nu mange svære spørgsmål. Og det er dramatiske dage.
Et af de mest påtrængende er nok – var det hele forgæves?
Og jeg vil gerne sige til alle jer, der har arbejdet i, kæmpet i og bragt store ofre i Afghanistan. I har, hver enkelt af jer, bidraget til den nødvendige kamp mod terrorisme. I har været med til at sikre vi andres sikkerhed – både herhjemme i Danmark og hos vores allierede. I har også bidraget til, at en hårdt prøvet afghansk befolkning i en periode har fået lov til at opleve den frihed og det liv, som alle mennesker på jordkloden bør have. Og det kan ingen tage fra dem igen.
I har vist, at der er en anden vej. Det har ikke været forgæves.

Men det er klart, at de seneste dages begivenheder, de rejser en række mere grundlæggende spørgsmål. Ikke kun for Danmark, men for alle involverede lande. Og der er ikke nogen af de her spørgsmål og ej heller svarene, som er lette.

Står 20 års indsats mål med resultatet? Og hvordan kunne det på så få dage gå så galt?

Jeg tror, det er vigtigt at huske på, hvad det var, der skete dengang, hvor Vesten for 20 år siden måtte reagere på en terrorbevægelse, som havde frit lejde i Afghanistan, som stod bag et grufuldt terrorangreb i USA, og dermed på hele NATO – alle os, der sætter frihed og demokrati først.
Det er dét, der er grunden til, at et bredt flertal i Folketinget, under skiftende regeringer, har bakket op om den danske indsats, og grunden til, at de allierede i NATO har stået skulder ved skulder, også i meget, meget svære tider.

Jeg vil også gerne have lov til at holde fast i de frø, som er sået. Skolegang, frihed, dans, musik, lægehjælp, pigers rettigheder, kvinders rettigheder. Kan vi på en eller anden vis få noget det til at overleve? Lige nu er det svært at være optimistisk, men vi må selvfølgelig ikke opgive på forhånd – det håb.

Den seneste uges udvikling giver også anledning til en bredere refleksion over Danmark og Vestens sikkerhedspolitiske arrangement rundt om i Verden. Der er svære overvejelser. Der er svære drøftelser foran os. Det gælder selvfølgelig især for os, der ønsker at tage et ansvar for resten af Verden. For Afghanistan er ikke det eneste sted, hvor der er ustabilitet, konflikt og grobund for radikalisering og terrorisme.
Men når Verden er usikker, så skal vi stå fast. Danmark skal sammen med de lande, der deler vores værdier gøre, hvad vi kan for både retfærdighed og sikkerhed, og at det er dét, der vinder frem globalt.

Afghanistan og andre skrøbelige stater er en del af Europas nærområde, og ustabilitet og ufred, det påvirker også os. Flygtningestrømme og trusler om terrorisme.

Det er med andre ord ikke en mulighed bare at lade stå til, men det er selvfølgelig helt naturligt, at der nu vil være debatter om, hvordan vi i fremtiden bedst bidrager til sikkerhed og stabilitet i lande, der ligger fjernt fra os selv.

Vi vil også i fremtiden være dybt afhængige af et tæt og nært samarbejde med vores nærmeste allierede, USA. Det giver sig selv.
Vi skal blive i bedre stand til at løfte det nødvendige ansvar selv her i Europa. Det gælder også os i Danmark. Det skal vi drøfte grundigt sammen med vores allierede i NATO og selvfølgelig også sammen med Folketingets partier.

Danmark er heldigvis et aktivt medlem af verdenssamfundet. Vi har en lang tradition for at kæmpe for dét, vi tror på. For folkestyre og solidaritet og grundlæggende menneskerettigheder.
Og Danmark skal i vores øjne sammen med vores allierede blive ved med at tage det nødvendige ansvar globalt for alles adgang til retfærdighed og sikkerhed. Med andre ord: Danmark skal i vores øjne fortsat være en ansvarlig sikkerhedspolitisk aktør. Og derfor er det også vores udgangspunkt, at Danmark også i fremtiden skal bidrage til Verdens brændpunkter. Spørgsmålet er ikke, om vi skal tage ansvar, men hvordan vi skal tage ansvar.

På den korte bane, og her hvor vi står nu, der er al fokus imidlertid sat ind på den igangværende evakuering.
Med dét, vi ved i dag, der tror jeg, at alle de lande, der i øjeblikket arbejder på at få reddet folk ud af Afghanistan kunne have ønsket sig, at evakuering var foregået på en anden måde.

Hele Verden, alle allierede blev overrasket over den hastighed, hvorved tingene har udviklet sig.
Som NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg sagde i går: Verden har været vidne til et politisk og militært kollaps så hurtigt, at ingen havde troet det muligt.
Spillereglerne blev ændret på kort tid, og situationen er meget kaotisk.

Lige nu handler alt, hvad vi gør i Afghanistan, om at sikre en så effektiv evakuering som muligt. Og der bliver gjort, vil jeg gerne sige til jer, en imponerende indsats i de her timer og dage. Diplomater fra Udenrigsministeriet, soldater fra forsvaret, medarbejdere fra en lang række myndigheder, internationale samarbejdspartnere, Folketingets partier bakker op i en svær situation.

Den helt aktuelle status på evakueringen er, at de danske myndigheder har arbejdet intensivt på at få etableret en nødvendig luftbro mellem Kabul og København via Islamabad i Pakistan.
Jeg havde i går en god samtale med Pakistans premierminister Khan, der har ydet en værdifuld og meget værdsat assistance. Tak for det.

Den luftbro, der skulle etableres, den er nu operationel. Vi har udsendte fra Udenrigsministeriet, Forsvaret og øvrige myndigheder til stede i lufthavnen i Kabul. Vi har fly stående parat i Islamabad, og vi har det nødvendige modtage-setup klar i Københavns Lufthavn, herunder krisehjælp til de evakuerede.

I morges landede de første evakueringsfly i København, og jeg kan nu bekræfte, at her til formiddag er det lykkedes at løfte yderligere 84 personer ud, heriblandt lokalansatte og tolke.
De kommende dage vil vi sammen med vores partnere og allierede fortsætte det her arbejde. Jeg gentager igen: Det foregår under ekstremt vanskelige vilkår. Og det handler både om at få borgere, lokalansatte og tolke og deres familier ud af Afghanistan.

Og med de ord, vil jeg gerne give ordet videre i første omgang til Udenrigsministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Tak for ordet til Statsministeren.

Jeg vil gå lige til den aktuelle situation i lufthavnen i Kabul. Som statsministeren er inde på, så er den danske evakueringsoperation i fuld gang og kører på højtryk.

Vi har besluttet at flyve et antal danske diplomater ind i Kabul. Både vores nuværende, men også vores forhenværende ambassadør er på jorden i Kabul. De kender byen. De kender lufthavnen, og de har under ekstremt svære betingelser formået at etablere et velfungerende setup i lufthavnen.
Det her, det gør en verden til forskel både for selve operationen, og her ligger en kæmpe logistisk opgave i at få dem, vi skal evakuere, fysisk ind i lufthavnen. De skal samles, de skal gennem de rette gates.
Men de gør også en menneskelig forskel. Vores lokalansatte, de møder ansigter, de kender i denne her svære situation, de står i. Deres tilstedeværelse giver os en klar fordel og gør, at vi kan operere på en helt anden måde end andre lande, som ikke længere har folk på jorden, som vi nu har det på dansk side.
Det er godt, og det er lykkedes i tæt samarbejde mellem udenrigstjenesten og forsvaret og andre myndigheder, som er hinandens forudsætninger for, at operationen, den kan lykkes.
Jeg er glad for at kunne sige, at vi på den baggrund tidligere i dag har kunnet evakuere et betydeligt antal personer, som statsministeren nævnte, herunder også lokalansatte, deres familier og tolke – præcis, som det er blevet nævnt.

Så lige et par ord om vores samarbejde med Pakistan.
Jeg er glad for, at det lykkedes os at få en base i Islamabad, som vi kan bruge til at understøtte operationen i Kabul. Den er kommet i mål efter løbende kontakt med den pakistanske regering, som vi begyndte med tidligt i operationen. Jeg har selv talt blandt andet med den pakistanske udenrigsminister.
Takket være et godt samarbejde mellem danske udsendte, pakistanske myndigheder, har vi på meget kort tid kunnet etablere det her transithub i Islamabad. Herfra kan vi sende folk videre til Danmark, når de er kommet i sikkerhed fra Kabul. Den korte afstand mellem Kabul og Islamabad gør, at vi ikke behøver at transportere folk så langt som lande, der opererer fra andre lande i regionen. Vi får simpelthen et hurtigere turnaround.
Det er klart, at der nu er stor interesse fra en række andre lande om at etablere lignende ordninger som den, vi har opnået fra dansk side.

Jeg vil gerne på vegne af mig selv og regeringen gentage Danmarks store påskyndelse for det store samarbejde, vi har med den Pakistanske regering.

Nu et par ord om, hvem vi arbejder for at evakuere.
Vi er i løbende kontakt med vores lokalansatte og andre, som vi søger at evakuere, og jeg tror, man må sige, at der er tale om en ganske omfattende operation, som alle kan se – også i en international kontekst. Og jeg kan ikke af hensyn til sikkerheden for vores folk på jorden, og dem vi søger at evakuere, gå ind i nærmere detaljer. Men evakueringslisterne, vi arbejder med nu, tæller både danske statsborgere og lokalansatte tolke, personer med permanent ophold i Danmark, lokalansatte afghanere fra civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere, aktivister samt andre med en særlig tilknytning til Danmark.

Endelig kan jeg også oplyse, at Danmark har indsendt konkrete tilsagn til NATO, FN og EU om, at vi vil tage en solidarisk andel af deres lokaltansatte afghanere som måtte være i fare.

Vi evakuerer altså hellere én for meget end én for lidt. Og det er i den ånd, vi også for længst har bevæget os udover, hvad tidligere var aftalt med et bredt flertal af Folketingets partier om, hvilke grupper og personer vi søger at evakuere.

Som billederne fra Kabul viser med al tydelighed, er situationen på Jorden mildest usikker. Og hvis vi har muligheder for at evakuere andre truede afghanere eller internationalt udsendte, så gør vi dét.

Vi forsøger selvfølgelig at prioritere dem med størst dansk tilknytning, når vi evakuerer, men jeg siger det åbent og ærligt, vi kommer også til at begå fejl, og vores muligheder for at screene folk er under de helt ekstraordinære omstændigheder yderst begrænsede.

Jeg vil også gerne takke for den gode og konstruktive forståelse, som alle partierne bag evakueringsaftalen har udvist herfor i de løbende drøftelser, som vi har haft.

Så operationen er i sit højeste gear. Vi har de fornødne kapaciteter og et operativt setup - også i en international kontekst. Men det er yderst vanskelige forhold. Operationen, den fortsætter. Vi bliver ved. Vi kæmper. Vi knokler. Det kan jeg love jer. Alle gør alt, hvad de kan.

Tak for ordet.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det. Så giver jeg ordet videre til forsvarsministeren.

Forsvarsminister Trine Bramsen: Tak for det.

Og jeg vil sige noget om den militære operation, som blev aktiveret, da de civile fly ind og ud af Kabul Lufthavn stoppede søndag midt på dagen.
Planen var længe at transportere danske tolke og lokalansatte ud af Kabul med civile fly, og i lang tid så det ud til, at det var muligt. Det baserede vi fra dansk side vores evakuering på ligesom langt de fleste andre lande.
Men allerede lørdag besluttede vi fra dansk side at deployere et Herculesfly og et Challengerfly til regionen.
De lettede mod Tyrkiet natten til søndag. Dette alene for at være klar, hvis den civile lufttransport ikke var tilstrækkelig. Og det fik vi brug for. Søndag kl. 12.36 godkendte jeg at sende det første fly videre mod Kabul. Og det gjorde, at vi søndag aften, som en af de første nationer, kunne lande et Hercules-fly, som evakuerede danske og norske diplomater ud af Kabul.
Det skete på et særdeles kritisk tidspunkt sent søndag, hvor alt var kaos i lufthavnen. Det var uvist, om vi overhovedet kunne lande på grund af de store menneskemængder, der havde brudt hegnet til lufthavnen.
At det lykkedes at lande skyldtes ikke mindst en usædvanlig modig og dygtig indsats af det danske militærpersonel. Og herefter beskyttede danske soldater flyet, mens det var på jorden i Kabul, så situationen omkring flyet var under kontrol.

Vi har løbende holdt partierne tæt orienterede, og jeg vil gerne takke de politiske partier for fortroligheden omkring forsvarets arbejde. Som bekendt har vi etableret en operativ base i Pakistan. At få landingsslots i Kabul Lufthavn og kunne operere er selvsagt rigtig svært under de givne forhold.
Men vi er nu etableret, og vi opererer, og vi fortsætter med at transportere tolke, lokalansatte og danske statsborgere ud af Afghanistan.

I dag kl. 11.32 landede et Herculesfly i Islamabad med en gruppe ombord.
Og fordi vi har et stærkt operativt setup og har været hurtige, har vi på forespørgsel fra USA fra politisk hold besluttet at støtte allierede lande med deres evakueringer ud af Kabul.
Selvom det er på amerikansk opfordring, er vores indsats fortsat under dansk kommando. Og vi har blandt andet evakueret nordmænd og amerikanere som følge af beslutningen.

Det overraskede ikke alene Danmark, at situationen eskalerede så stærkt.
Det overraskede hele det internationale samfund.
Vurderingen af, hvor længe man kunne evakuere, ændrede sig over weekenden hastigt. Fredag var forventningen 31. august. Søndag aften var det mindre end 24 timer.

Lige nu handler det om at sikre, at vi får vores folk og allierede sikkert ud af Afghanistan, og det har vores fulde fokus.

Jeg vil også gerne sige nogle ord til jer danske veteraner og jeres familier. I har ydet en kæmpe indsats for Danmark og for vores demokrati. Sammenbruddet i Afghanistan sker på trods af jeres store indsats. I har bidraget i kampen mod terrorisme. I har bidraget til sikkerhed hjemme i Danmark og hos vores allierede.
Jeg har hørt jeres historier. Jeg har hørt jer fortælle om den lille pige, I så gå i skole, om den landsby, der fik liv, og markedspladser, hvor der igen var aktivitet.
I har været med til, at skoler og universiteter kunne åbne, så både drenge og piger kunne få uddannelse, og den uddannelse kan man ikke tage fra dem igen.

Det er klart, at den udvikling, vi ser i disse dage i Afghanistan kan vække store følelser. Det er forståeligt. Veterancentret sidder klar døgnet rundt og kan kontaktes på telefonnummer 72 81 97 00, og det er også muligt for familier at kontakte vores veterancenter.

Og mens vi står her, så er den danske militære operation fortsat i gang. Vi er stadig i gang med at evakuere og har efterfølgende mulighed for at hjælpe allierede.

Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Det var dét, vi ville sige indledningsvis. Og så giver vi ordet … Vi starter med DR. Værsgo.

Christine Cordsen, DR: Hvornår forventer I, at de første evakuerede lander i København?
Og er der en risiko for, at der er nogen af dem, som er i målgruppen, som man ikke kan nå at få ud af Afghanistan?

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja tak.

Tak for det vigtige spørgsmål.
Som også statsministeren har nævnt, så har vi allerede nu i Islamabad den første store gruppe, som både indeholder lokalansatte, deres familier og tolke og andre. Dem vil vi transportere videre til København med civile fly, hvor vi … forsvaret, udenrigstjenesten og andre myndigheder har sikret at have den kapacitet. Jeg kan ikke sige præcis, hvornår vi vil have de første i København, men det er noget, der vil foregå fortløbende.
Og vi skal også huske på, at vi stadigvæk er midt i en operation. Vi fortsætter og knokler, men jeg synes, det er rigtig godt at kunne sige nu, at vi allerede har den første gruppe ude. Det er en lettelse, men der er meget arbejde at gøre endnu.

Christine Cordsen, DR: Når du ser på den situation, der er i Afghanistan nu. Det kaos der er og Talibans magtovertagelse. Var det forkert af amerikanerne at beslutte at trække sig ud?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil ikke fælde dom over, hvad amerikanerne har gjort i den her sag. Man kan sige den konkrete situation, vi står i lige nu, tror jeg, vi er enige om, blandt alle allierede, at den er ikke god. Og som også udenrigsministeren har udtrykt det tidligere. Det var ikke den måde, vi ønskede at forlade Afghanistan på.

Christine Cordsen, DR: Der har været meget kritik af, at regeringen kom for sent i gang med at planlægge og udføre denne her evakuering.
Burde du ikke som regeringschef have sørget for, at dine ministre kom hjem fra sommerferie og gik i gang med at planlægge det her, da man kunne se, at det begyndte at gå galt i Afghanistan?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg vil sige helt grundlæggende, så er der ikke nogen sommerferieplaner, der har haft indflydelse på det arbejde, der er pågået. Men i forhold til det konkrete og planlægningen, så giver jeg ordet til Udenrigsministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Jeg kan sige, at vi siden april måned, hvor at det blev annonceret, at de militære tropper fra koalitionen, USA og også andre, skulle trækkes ud af Afghanistan senest 11. september, der har vi været i fuld planlægning i forhold til at ændre vores måde at være på i Afghanistan.
Vi har en omfattende ambassade med mange medarbejdere, som kører rigtig vigtige programmer, som handler om det, vi har været med til at opnå igennem de sidste 20 år. Kvinder og pigers rettigheder. Børn i skole og så videre. Og selvom der var en militær tilbagetrækning, så var vi, og andre vestlige lande og andre lande i øvrigt, enige om at fortsætter med den civile indsats, som kræver folk på jorden. Men vi var i gang med, og henover det næste stykke tid … planlagde og også relokere vores ambassade fra dér, hvor vi var. Men ligesom alle andre også vestlige lande… Jeg har talt med flere af vores udenrigsministerkolleger fra andre EU-lande, så er de aktuelle begivenheder i den grad kommet bag på alle.

Christine Cordsen, DR: Bare en lille opfølgning. Du svarede ikke helt på, om der er en risiko for, at der er nogen, som det ikke vil lykkes Danmark at få ud?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Jeg kan love, at vi gør alt, hvad der er i vores magt for at sikre, at evakuere dem, som har arbejdet for Danmark og sammen med Danmark. Det er dét, den operation går ud på.
Vi har et rigtig, rigtig godt setup, fordi vi har myndigheder. Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, andre myndigheder, som knokler for, at det skal lykkes. Vi har fået etableret en operationel ramme i Pakistan, som også er kommet i stand, fordi vi var tidligt ude. Og vi har allerede nu, og det er en god nyhed, løftet de første ud, og vi bliver ved, og målet er selvfølgelig at få evakueret dem, som vi skal evakuere.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan ikke love, at alle får fire runder spørgsmål og svar. Så lad os skynde os at gå videre til TV 2 i første omgang.

Michael Wichmann, TV 2: Bare lige for at følge op på noget af det, som min kollega fra Danmarks Radio spurgte til omkring det her med, om man måske kunne have handlet anderledes. I står alle sammen og siger: Ingen kunne have forudset det her.
Men nu er vi her i Danmark. Det er jer, der er den danske regering. Det er danske statsborgere, afghanere, der har hjulpet danskerne, det handler om.
Synes du, statsminister, at I har handlet rettidigt i denne her situation?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, som det er blevet udtrykt både af det internationale samfund, senest med NATO i spidsen og jo altså også den danske regering, så er tingene jo gået langt hurtigere, end nogen kunne forudsige. Og der er ikke nogen, der kunne gisne om, at tingene ville udvikle sig så hurtigt.
Det har de så til gengæld gjort, og der må man sige, at der er blevet arbejdet på højtryk, og vi har fået etableret en infrastruktur, som har været vanskelig at etablere. Vi har rakt ud til de samarbejdspartnere, det har været nødvendigt at række ud til.

Og så vil jeg selvfølgelig også gerne lige dvæle ved, at det faktisk nu er lykkedes at begynde evakueringen. Så vi er godt i gang med en meget, meget svær opgave.

Michael Wichmann, TV 2: Men der har også været en del kritik for nogle andre partier i Folketinget i dag, der blandt andet siger, at de har forsøgt at få et møde omkring det her for lang tid siden. Det kom så midt i sidste uge. Fire dage efter falder Kabul.
Når man tegner den fortælling, og de siger: Jamen, det her, det er ikke godt nok, og vi skal have en undersøgelse af det her.
Hvad tænker du så om det?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Jamen altså dét, som er vigtigt at sige, det er, at vi har haft et rigtig godt samarbejde med partierne. Og at den måde, vi har ageret på, også i fællesskabet. Jeg er rigtig glad for den brede aftale, vi lavede blandt partierne i forhold til evakuering. Der agerede vi også på den viden, vi havde på pågældende tidspunkt.
Det er kommet bag på alle, ikke bare Danmark, men hele det internationale samfund, at vi har set det hurtige, militære, politiske kollaps i Afghanistan. Det er tydeligt, og derfor så vil jeg også sige, at det her kalder på selvransagelse hos os alle sammen, og den proces har jeg og den danske regering også tænkt sig at være i front på.

Michael Wichmann, TV 2: Hvad går din selvransagelse på, Jeppe Kofod?

Udenrigsminister Jeppe Kofoed: Det går på, hvordan vi er endt i den situation, som vi er endt i nu. Men jeg vil også gerne sige, at nu er al fokus på operationen og at få evakueret vores lokalansatte og andre, og så kommer den debat, som er rigtig vigtig for alle os. Den skal vi have, og der vil Danmark også gå i front.

Michael Wichmann, TV 2: Og et allersidste spørgsmål, fordi jeg har læst, at nogle af vores kolleger rundt i Europa begynder allerede at tale om denne her flygtningestrøm, som der nok kommer. Storbritannien er blandt andet ude at sige og sætte tal på. Man siger, at vi kan tage 5.000.
Er den danske regering også klar til at hjælpe med dét, hvis det bliver nødvendigt?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil rette en appel til, at vi tager tingene i den rigtige rækkefølge. Og lige nu står vores folk derude i en ekstremt svær situation, som jeg ikke selv nogensinde har set lignende. Og det er dét, vi bruger vores fokus på.
Så vil der rejse sig mange diskussioner, og det her har givet mange konsekvenser - altså, den udvikling der er i Afghanistan. Og vi er villige til at gå ind i alle diskussioner, men her og nu er det operationen.

Anders Leonhard, B.T.: Allerede torsdag, der har vores nærmeste allierede, USA, … meddeler at man vil trække det diplomatiske personale ud af Kabul. Man indsætter amerikanske soldater i Kabuls Lufthavn, for ligesom at få en eller anden sikkerhed.
Burde man ikke fra den danske regerings side også allerede dér ligesom sige: Prøv at høre, det her, det kan… det er altså på bristepunktet, og det kan eksplodere hvert øjeblik, i stedet for ligesom at trække den lidt. Og forsvarsministeren gentager jo også, at man fredag aften vurderer, at Kabul ligesom kan holde måneden ud.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Vi agerer så hurtigt, som vi overhovedet kan. Blandt andet lukkede vi midlertidigt vores ambassade fredag. Hvis man går lidt længere tilbage, så havde mange af os, også andre lande, åbne ambassader, funktionelle ambassader i Kabul. Ingen havde set med den hast, at tingene ændrede sig på jorden.
Men når alt det er sagt, så vil jeg gerne sige, at når vi har gennemført denne her evakuering, så lover jeg alle, at vi får en ordentlig drøftelse internationalt og i Danmark af de her spørgsmål, fordi de fortjener selvfølgelig at blive belyst.

Anders Leonhard, B.T: Og lige opfølgende. Altså, de efterretninger … I reagerer jo selvfølgelig på de efterretninger, I får. Som forsvarsministeren også skriver, så ændrer de efterretninger sig jo nærmest hver 12. time i forhold til, hvor lang tid Kabul vil holde.
Altså, hvad tænker I egentlig om de efterretninger, I har fået. Har de være for ringe?

Statsminister Mette Frederiksen: Forsvarsministeren først.

Forsvarsminister Trine Bramsen: Ja, mindre end hver tolvte time – de ændrer sig konstant over weekenden. Og fra søndag middag går det rigtig stærkt.
Men jeg synes bare, det er vigtigt at sige, at vi jo fra dansk side havde begyndt planlægningen, og derfor havde vi faktisk også allerede fly i området, militære fly. Så vi havde jo forudset, at såfremt at der skete en utilsigtet udvikling, så var det en god idé at have en backup i form af militære fly. Og det er jo dét, der har gjort, at vi var i stand til at hente folk ud, som et af de første lande, søndag, og at vi nu har fået etableret en så vigtig infrastruktur, så vi rent faktisk kan fragte dem, som er inden for vores målgruppe ud.
Og jeg må bare sige, at der er ganske mange lande, der kontakter os og spørger til vores infrastruktur. For på de her ganske få timer, der nåede vi jo at gøre nyttige erfaringer. Vi nåede at række ud og få vigtige kontakter, som er helt afgørende for, at vi med Pakistan som transit jo har ganske kort flyvetid ind i Kabul. Så der var jo tænkt ganske meget over det her.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi over på den anden side af lokalet.

Morten Butler, Bloomberg News: Jeg kunne godt tænke mig, at vi vender tilbage til nogen af de sådan faktuelle ting, I kommer med her i forhold til 84 personer, der er blevet hevet ud i dag.
Der blev også nævnt noget om et fly søndag. Kan I sådan sætte tal på, hvor mange er taget ud på nuværende tidspunkt af Kabul. Hvor mange forventer I i alt, og det kan godt være, det ikke er på decimalerne, I kan sige det, men så om det er et parhundrede eller et par tusinder. Hvor mange er det?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Jeg kan godt forstå, at man gerne vil have konkrete tal. Det kommer vi ikke til at give. Vi har nævnt, vi har 84, som vi har hevet ud nu. Jeg kommer ikke til at give et samlet tal. Det gør jeg ikke af den grund, at det kan risikere at kompromittere både operationen og dem, vi skal evakuere i sikkerhed, og det kommer vi ikke til at gøre. Det har vores allerhøjeste prioritet.

Statsminister Mette Frederiksen: Men man kan sige, dét der er sket i dag, og hvad vi jo er glade for. Vi er også lettede, kan jeg godt afsløre, og meget, meget stolte på vegne af de danskere derude som bistår, Det er nu, at vi er påbegyndt den del af evakueringen, som også handler om de lokalansatte og deres familier.

Morten Butler, Bloomberg News: Når man hører beretninger om situationen i lufthavnen. Og udenrigsministeren siger jo også nu, hvor utroligt svært det er at screene dem, som står i den her situation.
Kan I sige lidt om, når det trods alt lykkedes, hvad er det for nogen konkrete kriterier, vi kigger på. Altså, hvor lang tid siden er det, at folk skal have arbejdet for Danmark for eksempel – og komme lidt nærmere ind i nogen af de ting?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, dét, som jeg kan sige, det er, at det jo er folk, der har været ansat på ambassaden, nuværende ansatte og andre. Det er også tidligere ansatte og andre, altså folk der har arbejdet sammen med Danmark i forskellige sammenhænge og deres familier. Og så har vi også, som jeg nævnte indledningsvis, en gruppe, som arbejdede sammen med Danmark, menneskerettighedsaktivister, NGO’ere og andre, som vi også hjælper ud.
Så det er den gruppe, vi taler om. Og så har vi også lokalansatte i NATO, EU, FN, og så hjælper vi allierede med deres opgave.
Altså dét, vi skal forstå, det er, at alle allierede, USA, Storbritannien, Danmark, alle andre, vi er i gang med en kæmpe evakueringsopgave. Og det samarbejder vi om i de her dage, i de her timer her.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi over bagved.

Sine Vestergaard, Børsen: Jeg er godt med på, at I ikke vil sige, hvor mange I i alt skal evakuere, sådan helt præcist, men kan I sige, hvor mange danske statsborgere, der er tilbage i Afghanistan?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja altså, den liste… Vi kan ikke sige statsborgere, men dem, der har statsborgerskab eller ophold i Danmark, ret til det, det er næsten op mod 70 mennesker sidst jeg har fået opdateret. Den har ændret sig meget brat, det vil jeg gerne understrege. Forleden dag var der omkring ti, og så er der kommet rigtig mange til efter også Kabuls fald til Taliban, og det ændrer sig også løbende. Men det er også en stor gruppe, og dem skal vi selvfølgelig også hjælpe.

Sine Vestergaard, Børsen: Og så lige et spørgsmål om flygtninge. Der er jo nogen af de andre lande, som det også blev nævnt, der har meldt ud, at de ville 20.000 flygtninge over en vis årrække.
Kommer den danske regering til at komme med en lignende melding?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil ikke engang gentage, hvad jeg sagde før. Altså her nu står vi i en ekstrem operation, og det er dén, som vi bruger vores kræfter på.

Kristian Larsen, Ekstra Bladet: Jeg vil gerne vide, hvornår det hver især går op for jer, alvoren i situationen, at danskere og lokalansattes liv kan være i fare. Er det da udenrigsministeren … er det før, under eller efter at du er på sommerferie? Før, under eller efter at forsvarsministeren og statsministeren er til koncert i fredags? Før, under eller efter at forsvarsministeren er på Ærø og tale om sæler søndag?

Statsminister Mette Frederiksen: Lad os starte på efterretningsbilledet.

Forsvarsminister Trine Bramsen: Jamen, jeg vil sige, når vi er i stand til fra dansk side at gennemføre en så stærk operation, at vi nu kan løfte folk ud, så er det jo, fordi vi har forberedt os godt.
Alle lande baserede deres evakueringer på civil flytransport, og det gjorde Danmark også. Så da det ændrede sig søndag op af eftermiddagen, at man ikke længere kunne evakuere med civile fly, så var det jo godt, at vi havde militære fly i området, men forberedelserne og forskellige planer i forhold til evakueringer, det har selvfølgelig pågået længe.

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Som jeg har sagt tidligere. Vi har siden april arbejdet i forhold til situationen i Afghanistan, da det blev besluttet, at den militære tilbagetrækning skulle finde sted senest 11. september. Så vi har henover de sidste mange måneder arbejdet med at se ind i det Afghanistan, som der kunne komme.

Kristian Larsen, Ekstra Bladet: Så jeg må forstå, at I har hele tiden set, at situationen var meget alvorlig. Og er der så ikke noget, der oppe i hovedet siger, at måske skulle jeg ikke tage til koncert fredag og tage et billede af det og sende det ud, når det nu var så alvorligt, og I havde så meget i gang? Skulle man tage til Ærø og følge det program, der nu engang er, og sende det signal, som man jo gør, når man taler om sæler med fiskere, når der er folk i fare i Afghanistan?

Forsvarsminister Trine Bramsen: Jeg tror, det står klart for alle, hvor hastigt denne her situation udviklede sig. Og jeg kan sige fuldstændig klart, at jeg har været involveret i alle beslutninger, der er truffet, og har deltaget i alle møder. Men det er da klart, at havde jeg vidst fredag og søndag morgen, hvad der skete søndag aften, så havde jeg da haft en anden weekend, hvilket jeg også har konstateret og kommenteret.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så går vi herover.

Martin Juhl, Politiken: I fortæller, at der vil blive begået fejl under den her mission, og at I hellere evakuerer én for meget end én for lidt.
Skal vi så forvente, at der vil blive evakueret folk til Danmark, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko i landet?

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, dét, vi kan forvente, det er, at vi nu i al hast evakuerer en række lokalansatte og andre grupper. Og den sikkerhedsscreening og andre ting, der vil foregå på jorden under normale omstændigheder, den har vi ikke mulighed for nu. Og i den forbindelse, så kan vi ikke garantere, at der ikke bliver begået fejl, at der kommer folk til Danmark, som vi ikke havde forudset. Det kan vi ikke garantere, og det er virkeligheden derude. Det er ikke bare virkeligheden for Danmark. Det er virkeligheden for en række andre lande, der står i nøjagtig samme situation efter Afghanistans kollaps til Taliban.

Martin Juhl, Politiken: Et spørgsmål mere i forhold til det her samarbejde med Pakistan. Har Danmark leveret en modydelse i det samarbejde?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Jeg vil gerne understrege, vi har rakt ud til Pakistan på et tidligt tidspunkt i forløbet. Og jeg vil også gerne takke Pakistan for den positive modtagelse og det samarbejde, vi har fået op at stå. En operationel ramme der gør, at vi er nogle blandt de få lande i Europa, som faktisk kan løfte rigtig mange ud af dem, vi skal evakuere, så det takker vi den Pakistanske regering for.
Jeg har haft møde med udenrigsministeren, statsministeren, med premierministeren og andre. Vi har haft et godt samarbejde om denne her sag.

Martin Juhl, Politiken: Så der er ikke blevet givet nogen modydelser?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Nej, altså vi har haft et godt samarbejde om denne sag her, ja.

Anna Gille, Ritzau: I forlængelse af min kollegas spørgsmål.
I siger, at I hellere vil evakuere for mange end for lidt. Hvad skal der ske med de her mennesker, når de lander i Danmark?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil sige helt generelt. Altså, der ligger en politisk aftale, og der er et bredt flertal i Folketinget bag, hvem det er, der skal evakueres. Og det er den aftale, som vi lever op til. Og det har vi også sagt til partierne og fået opbakning til, at det er under så vanskelige vilkår, at der også foretages nogen afvejninger på jorden ved den helt konkrete evakueringsindsats. Men dem, der kan blive evakueret til Danmark, er dem, der følger af den politiske aftale.

Så spørger du også til, hvad sker der så, når de her mennesker ankommer til Danmark, og der er lidt forskel på grupperne. Fordi det er helt rigtigt, der er også danske statsborgere, der er danskere med … eller borgere med opholdsgrundlag allerede i Danmark, og så er der folk, der kommer hertil. Og i første omgang er der lavet et myndigheds-setup i Københavns Lufthavn, og så fragtes de derfra.
Vi kommer ikke til at gå yderligere ind i, hvor de fragtes til, også af hensyn til deres sikkerhed.

Jan Kjærgaard, Netavisen Pio: Der blev med møje og besvær lavet en tolkeaftale, som inkluderede afghanere, som i to år tilbage havde hjulpet danskerne på forskellige ledder og kanter.
Så undervejs sker der altså et eller andet, og det kan jeg forstå, er i bred forståelse med alle tolkeaftalepartier, at det løses op. Men hvorfor er det egentlig, at det løses op. Hvad er egentlig den, skal vi sige, politiske årsag? Jeg hører noget om noget kaos i lufthavnen og så videre. Men hvad er det, der gør, at man nu i fællesskab, tolkepartierne, har løst op, og flere afghanere kan komme hertil?

Forsvarsminister Trine Bramsen: Jamen, der er tale om to ting. Der er tale om en særordning, som primært handler om dem, der har været ansat for den danske stat, og så er der Tolkeaftalen, som vi jo har haft tilbage fra 2013. Og der har vi jo gennem de seneste dage opfordret, og det gør vi fortsat, til, hvis man har samarbejdet med danske soldater, så skal man søge via tolkeaftalen, fordi vi kan jo ikke hjælpe nogen, som der ikke søger om vores hjælp. Men dét, som der jo står klart, det er, at truslerne er nogen helt andre, og det betyder også, at de individuelle trusler er helt anderledes nu, end de var bare for et halvt år siden. Folk er mere i fare. Og det har jo selvfølgelig gjort en forskel. Og så er vi under et tidspres nu, så den sagsbehandling, som der normalt ville være, den foregår meget hastigere, end den tidligere har gjort. Og det betyder, at vi over weekenden, der har vi modtaget 113 ansøgninger på tolkeaftalen, og der er 21 af dem, som vi har kunnet retfærdiggøre har samarbejdet med danske soldater, og det betyder, at de også er i gang med at blive evakueret.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så går vi lige over til Altinget, og så skal vi nå nogle her i midten.

Andreas Krog, Altinget: I sin årlige trusselsvurdering tilbage i november måned, der advarede Forsvarets Efterretningstjeneste jo om, at de afghanske styrker lokalt var afhængige af international støtte, ellers ville det hele falde sammen. Og vi har jo vidst siden april, at USA ville være ude senest den 11. september.
Hvorfor har I så fortsat med frem til slutningen af juni at udsende afviste afghanske asylansøgere?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg vil sige i forhold til flygtningesituationen, der har vi myndigheder, der kigger på dét, og det foregår, kan man sige, i sit … det har sit eget liv. Og så er der selvfølgelig reageret nu på grund af den konkrete situation.

Andreas Krog, Altinget: Og så tilbage til noget af det, de andre var inde på. Nu er det jo meget kaos i Kabul. Hvad gør I, hvis forsvaret og diplomaterne har fået sat nogen mennesker ombord på flyet, som ikke lever op til kravene. Bliver de så fløjet tilbage eller efterladt i Pakistan, eller hvordan håndterer man den situation, hvis der i det kaos, vi kan se, har sneget sig nogle ombord?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Altså dét, som vi har alt fokus på nu, det er at sikre at evakuere den gruppe af mennesker, som arbejder for Danmark, som tolke og andre familier, NGO’er, andre, som vi har aftalt med partierne også. Det er dét, vi har fokus på nu. Og i den forbindelse, så har vi også sagt, at skulle vi have mulighed for det, så vil vi også hjælpe allierede med at evakuere deres lokalansatte og andre. Og det er den opgave, vi står overfor. Vi kommer ikke til at gå ind i specifikke ting, før vi har løst vores opgave.
Men jeg har sagt givet omstændighederne på jorden i Kabul, i lufthavnen, I har set billederne, så vil der selvfølgelig blive begået fejl i den forstand, at vi kan risikere at få nogen med, som vi ikke har fået screenet ordentlig. sådan er det i den situation, vi står i. Og det er ikke kun Danmark, der står i den situation, det er andre lande. Der må vi samarbejde. Det er dét, situationen er i dag, og det koncentrerer vi os om.

Statsminister Mette Frederiksen: Og heroppe.

Helene Holst, Berlingske: Har I på noget tidspunkt modtaget efterretninger, som kunne indikere, at I hurtigere skulle i gang med at evakuere folk?

Forsvarsminister Trine Bramsen: Nej, og det tror jeg også bekræftes af NATOs generalsekretær, som er ude i dag med de ord, han er ude med. Det her, det har overrasket alle.
Altså, at det kunne ske så hastigt, at det ændrede sig over en weekend fra time til time. Og at de afghanske regeringsstyrker faldt så hurtigt. Det står som en overraskelse for amerikanerne. Det har Præsident Biden også kommunikeret og NATOs generalsekretær. Og Danmark havde ikke bedre viden end NATO eller amerikanerne.

Helene Holst, Berlingske: Jeg ved, I siger, tingene skal tages i den rækkefølge, de nu skal tages, men altså der er jo nogen lande, der begynder at sige, at de vil tage imod et vist antal flygtninge.
Kan I sige noget om, hvorvidt vi kommer til at tage imod flere flygtninge end dem, der ligger i tolkeaftalen?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes, jeg har svaret på det spørgsmål nu ad to omgange. Værsgo.

Selin Türker, Zetland: Mit spørgsmål går egentlig også på flygtninge, og jeg vil bare forstå, er det slet ikke nogen drøftelser, man er begyndt at tage i Danmark? Vores samarbejdspartnere og samarbejdslande er jo også i gang med evakuere, men de har allerede begyndt at tale om flygtninge.
Er det slet ikke noget, I er begyndt at tale om her i Danmark?

Statsminister Mette Frederiksen: Der bliver en vis gentagelse i svaret. Vi koncentrerer os om den operation, som er i gang, og som jo alle kan se ikke er tilvejebragt endnu.

Knud Meldgaard, Magasinet OMNIBUS: Tak.
Jeg vil godt holde lidt fast i det vores kolleger sagde fra Danmarks Radio og fra TV 2. Nemlig om, hvem der skal sidde for bordenden.
Lad mig lige kort sige, at nu har vi haft hele COVID-situationen. Og selvom jeg bliver beskyldt for hele tiden at være på nakken af regeringen, så har jeg faktisk det sidste halve år ikke bestilt andet end at rose. Det går rigtig, rigtig godt. Så det er jo fint. Det er vi jo alle sammen glade for.

Så er det meget være, når vi når ned til Afghanistan. Her er det hele jo en stor rodebutik. Det er der flere årsager til. Det vil jeg spørge udenrigsministeren om lige bagefter her. Men som kollegerne var inde på. En væsentlig årsag til, at det gik så godt under COVID, det var jo, at statsministeren selv sad politisk for bordenden og trak det store læs.
Kunne man forestille sig, at det ville hjælpe, uden at desavouere hverken forsvarsministeren eller udenrigsministeren, at statsministeren blev mere synlig, også i sit forhold over for andre statslande?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså i al beskedenhed synes jeg, at regeringen håndterer mange forskellige spørgsmål utrolig godt, også ude i de respektive ressortministerier. Det er altså også den opgavefordeling, der er.
Jeg skal omvendt ikke lægge skjul på, når verdenssamfundet gennemlever en krise som den her, så er jeg som statsminister selvfølgelig også involveret, hvad vi blandt andet har redegjort for i relationen til andre lande, og det vil jeg fortsat være.

Og så tror jeg, der var et opfølgende spørgsmål derude.

Knud Meldgaard, Magasinet OMNIBUS: Der var et opfølgende, ja, til udenrigsministeren.
I et indlæg på Altinget i forgårs har jeg været ude at kritisere både udenrigsministeren og forsvarsministeren for lidt nøl og lidt uorden i både det ene og det andet.
Det blev her i formiddags fulgt op af flere personer, blandt andet tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Og han taler om den der information, der er mellem Amerika og EU og herunder også Danmark, at den er… det er vi jo mange, der har vidst i mange år, at den er særdeles mangelfuld.
Det kunne få mig til at stille et lidt impertinent spørgsmål og spørge udenrigsministeren: Hvem er det egentlig, der driver dansk udenrigspolitik. Er det Pentagon, eller er det udenrigsministeren?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Nej, dansk udenrigspolitik bedriver den danske regering. Og jeg må ærlig talt tilstå, at jeg har ikke læst artiklen i Altinget. Men jeg lover at jeg tager en snak ved lejlighed med Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister, som jeg kender rigtig godt.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil gerne have lov til derudover at supplere ved at sige, at USA er vores absolut vigtigste allierede, sådan har det været i ualmindeligt mange år, og det er en af de væsentligste årsager til, at vi kan leve så trygt og godt i Danmark, som vi gør, og det er der ikke noget, der kommer til at ændre på.

Værsgo, og så til sidst.

Clara Vind, Den Uafhængige: Nu siger udenrigsministeren selv, at denne her udvikling af Afghanistan kalder på en selvransagelse. Den kan vi jo tage hul på nu, for i begyndelsen af sommerferien og til nu, hvad er så den største fejl, du har lavet?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Der er det, jeg siger, at der bruger vi alle kræfter på nu at koncentrere os om den operation, vi har i gang …

Clara Vind, Den Uafhængige: Men kan du nævne en fejl, du lavet?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: … og så sige, at der er ingen tvivl om, at vores militære tilbagetrækning var jo ikke en civil tilbagetrækning. Afghanistan er vores største programsamarbejdsland med udviklingsbistand. Vi har investeret milliarder, og vi gør det fortsat. Og der var det vigtigt for alle lande, ikke bare Danmark, også allierede, at fortsætte med at støtte et Afghanistan, som … og de to årtiers fremskridt, vi havde opnået.
Nu er virkeligheden en anden, og det er kommet i en hast, som ingen havde forudset.

Clara Vind, Den Uafhængige: Så du kan ikke nævne en fejltagelse, du har lavet her de sidste halvanden måned?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Alle de spørgsmål er vigtige at stille. Dem kommer vi tilbage til, men lige nu, så handler det om den operation, vi har i gang.

Clara Vind, Den Uafhængige: Jeg har lige et andet spørgsmål så.
Der er flere eksperter der har været ude og kritisere, at du har sagt, at vi har opnået en total fjernelse af Al-Qaeda i Afghanistan.
Hvem er det, der lyver? Er det udenrigsministeren eller er det de eksperter, der er ude og kritisere det?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Jeg tror, at alle må have forståelse for, at de her døgn, de her dage, de her timer, der arbejder vi med al kraft. Og jeg har også udtalt mig til medier mange gange. Og hvis jeg har udtalt mig upræcist, så tager jeg ansvaret på mig, fordi Verden er mere nuanceret. Al-Qaeda er selvfølgelig til stede …

Statsminister Mette Frederiksen: Må jeg bede om, at der ikke bliver afbrudt, når der bliver svaret.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: … i Afghanistan og udgør en trussel dér. Men det vi så manifestere sig 11. september i det forfærdelige terrorangreb mod USA, Pentagon, selvfølgelig tårnene i New York. Dén trussel, hvor Danmark også løftede et ansvar for at fjerne den, Osama bin Laden og så videre. Det var rigtigt og vigtigt. Og der er vi ikke i dag, men det betyder ikke, at der er masser af udfordringer, også med terrortrusler rundt om i Verden.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så når vi lige sidste spørgsmål.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Et spørgsmål til Jeppe Kofod først. Du sagde, at det var en kæmpe logistisk udfordring at få også folk ind i lufthavnen. Altså, er der lige nu danskere eller folk, vi gerne vil evakuere, som er fanget uden for lufthavnen og i så fald, hvad gør vi for at hjælpe dem?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Der er det, jeg er nødt til at sige til dig, at med hensyn til operationens sikkerhed og de pågældende, vi skal have evakueret i sikkerhed, der kommer jeg ikke til at kommentere på nogen detaljer, fordi hvis det kompromitterer deres sikkerhed, det vil vi selvfølgelig under ingen omstændigheder gøre.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: I har igennem hele pressemødet sagt, at situationen udvikler sig hurtigere, end nogen havde forestillet sig. Men der var jo for eksempel her i Folketinget som i juli måned opfordrede forsvarsministeren til at gennemse tolkeaftalen. Og vi fik på Jyllands-Posten svar fra ministeren om, at det var en god tolkeaftale, at den stod man ved. Altså, hvorfor er det, at der går 119 dage, inden at man får kigget på denne her evakueringsaftale og får udbredt antallet af mennesker, vi vil evakuere, og først når en aftale fire dage før Kabul falder, når der har været for eksempel partier her i Folketinget, som har bedt ministeren om at komme på banen uger før?

Forsvarsminister Trine Bramsen: Jamen tolkeaftalen rettede sig jo imod de tolke, som har samarbejdet med Danmark. Og hvis man skal kunne hjælpe dem, så kræver det jo, at tolkene de søger om vores hjælp. Ellers kan man ikke behandle deres ansøgninger, og der har vi altså ligget inde med ganske få ansøgninger, indtil her over weekenden, hvor det så er taget til. Og er jo også i stand til at hjælpe nu ganske mange tolke, der har samarbejdet med Danmark.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Men der er folk, der opfordrer dig i juli måned til at indkalde til forhandlinger om at se på, om vi kan tage flere afghanere til Danmark. Hvorfor er det, du først reagerer på det i august?

Forsvarsminister Trine Bramsen: Jamen, vi taler om to forskellige grupper, som jeg også redegjorde for før. Vi taler om dem, der har været ansat af den danske stat og fortsat arbejdede for Udenrigsministeriet, gik på arbejde hver dag for at løfte de mange projekter, som jo er væsentlige for, at Afghanistan kunne fortsætte med at udvikle sig, og så taler vi om tolke. Og tolke, der har samarbejdet med Danmark, for de har jo ikke været ansat, men samarbejdet med Danmark, der har det altså været nødvendigt at få de her pågældende tolke til at søge, og der lå vi ikke inde med særlig mange ansøgninger. Nu har vi lavet et massivt fremstød for at få folk til at søge, og over weekenden er der kommet de her 113 ansøgninger, hvoraf at det er 21, der reelt har samarbejdet med Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så tror jeg faktisk, det er lykkedes, at alle fik lejlighed til at spørge, også opfølgende.
Tak for jeres fremmøde.