Pressemøde den 18. december 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde.

I de næste to dage så deltager jeg jo i Det Europæiske Rådsmøde, og man må sige generelt om de møder, vi har i Det Europæiske Råd, at de ikke længere er overskygget af krise og sortsyn. Det var dét, der prægede dem i starten. Men nu er stemningen en ganske anden end i starten af krisen, og hvis man skal sætte det lidt på spidsen, så stod huset jo i flammer dengang, og det gør det jo bestemt ikke længere. Dét, der skete dengang, det var jo, at en stor del af den finansielle sektor i Europa blev afhængig af offentlige garantier og hjælp – dengang krisen kom så brat. Og i en række lande så var de offentlige finanser simpelthen for dårligt polstrede. Og der opstod så en ond cirkel imellem kriseramte banker og store budgetunderskud, og det betød så, at finanskrisen blev til en egentlig gældskrise. De seneste år har så været et langt sejt træk – med mange både små og store skridt i den rigtige retning, men også mange skridt i løbet af ganske kort tid. Dengang krisen var allerværst, der viste Euro-landene jo, at de kunne stå sammen, og de aftalte store hjælpepakker til de hårdest ramte lande. I de pakker der var der store lån, men der var også krav om reformer, som forbedrer landenes muligheder for at få vækst og arbejdspladser. Og for at forbedre tilliden til de offentlige finanser og få de høje renter ned – ja, så blev der så også aftalt bindende rammer for de offentlige finanser. Det var dét, vi gjorde i den såkaldte finanspakke, som Danmark så også tilsluttede sig.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at den finansielle sektor spillede en meget stor rolle og en central rolle i krisen. Og derfor har EU også gjort ret meget for at rette op på både tilliden til den finansielle sektor og også den finansielle sektor i sig selv. Og dét, der er hele ideen, det er, at vi ikke igen skal stå i en situation, hvor borgerne skal betale for bankernes risikable lån. Og hvor det ikke er skatteborgerne, som bliver bedt om at betale regningen, når den finansielle sektor ikke kan klare tingene. Og det har jo været ledetråden i det store arbejde, vi har sat i gang, og som vi stadig er i gang med.

Man kan sige – først og fremmest, så har vi truffet beslutning om et nyt kapitalkravsdirektiv. Og det er jo, hvad skal man sige, et fælles grundlæggende regelsæt for alle banker i EU. Det nye kapitalkravsdirektiv det træder i kraft her den 1. januar, og det kom jo faktisk i stand under det danske formandskab.

I de nye regler, som vi har besluttet, så er der krav om stærkere polstring af bankerne, sådan så de ikke igen kommer til at låne for mange penge ud og tage en alt for stor risiko. De nye regler de indeholder også skrappe krav til bankernes ledelse, bl.a. lofter og bonusser i banker i hele Europa. Og vi har også i EU øget presset over for bankhemmelighed og skatteunddragelse. Vi forhandler i øjeblikket det såkaldte rentebeskatningsdirektiv, som skal forhindre skatteunddragelser, og jeg håber, at vi meget snart får en aftale på plads om det direktiv. Så når man kigger på det på den måde, så er vi jo rent faktisk kommet ret langt. Og nu står vi så over for den foreløbige sidste store opgave at styrke det europæiske samarbejde om vores banker. Vi er allerede jo også på det område nået stykke, fordi landene – EU-landene – allerede er blevet enige om et fælles banktilsyn, dvs. at der er en fælles myndighed, der har ansvaret for at overvåge bankerne i de deltagende lande, sådan at der kan blive grebet ind over for bankerne i tide, hvis de er ved at komme i økonomisk uføre. Det er dét, som tilsynet skal bruges til.

Og nu arbejder vi så på den anden del af det her, og det er, at der skal indføres en fælles håndtering af banker, der er i krise. Altså – og det kaldes så den fælles bankafviklingsmekanisme. Og formålet, det er at oprette fælles regler og have en fælles myndighed, som kan træde til og redde eller afvikle banker, hvis der er behov for det. Og det er så dén del af det, vi skal drøfte i morgen på vores topmøde.

Det er Danmarks klare position – og har været det hele vejen igennem - at det er banksektoren selv, der skal stå i første række, hvis en regning skal betales for en bank, der er i problemer. Det er altså bankernes ejere og bankernes investorer, der skal holdes for, når der skal ryddes op i en bank. Det har været princippet i Danmark, og det skal også være princippet i Europa. Og hvad betyder det? Jamen det betyder jo grundlæggende, at det ikke skal gå ud over småsparere og skatteydere, når en bank går ned. Det er som sagt et princip, vi kender herhjemme fra Danmark med vores egne bankpakker, og nu ser det så også ud til, det bliver et grundlæggende princip i hele EU. Og det er jo egentlig en rigtig god nyhed, at det ser sådan ud.

Den nye bankafviklingsmekanisme vil blive baseret på, at det – hvis en bank krakker – i første række er bankerne selv, og derefter ejerne og investorerne, som skal betale regningen. Sådan ser det ud i øjeblikket. Oven i det kommer så, at der skal laves en afviklingsfond, som det hedder, som skal træde til efter, at ejerne af bankerne og investorerne har taget deres del af tabet. Og den afviklingsfond den skal altså finansieres af de europæiske banker, og ikke som nogen måske har ladet antyde – ikke af de europæiske skatteydere. Og først i allersidste instans så skal medlemslandene træde til med offentlige penge, det er dét, som hedder en backstop og selv på det tidspunkt foregår det via et lån, som det så er meningen man skal have tilbage. Og det vil altså sige, at med den her afviklingsmekanisme, så vil skatteborgerne blive langt bedre beskyttet, end de er i dag. Og det, synes jeg, er væsentligt at få med.

Nu er det her jo noget, der forhandles lige netop, som vi står her, fordi økonomi- og finansministrene for vores vedkomne ... økonomi- og indenrigsministeren sidder og forhandler det her lige netop nu. Men jeg vil så også sige, at vi håber selvfølgelig, de når rigtig langt. Men uafhængigt hvor langt de når, så bliver de altså ikke færdige i denne uge, Der vil stadig være en række vigtige spørgsmål, der skal afklares over de næste måneder. Og med det vil jeg egentlig sige, at der godt kan gå en rum tid, inden vi kender den endelige pakke for det her. Og Danmarks position har jo hele vejen igennem været, at vi arbejder og deltager åbent og aktivt og konstruktivt for at sikre, at ikke-Eurolande kan deltage i det styrkede banksamarbejde, hvis de ønsker det. Men med dét har vi altså ikke taget stilling til, om det ønskes for Danmark, men vi vil gerne fastholde, at vi skal have mulighed for at være en del af det. Og først når der er klarhed over den samlede pakke, så vil regeringen foretage en grundig afvejning af fordele og ulemper. Og derefter vil regeringen tage endelig stilling. Så det kan godt tage noget tid, inden vi har den samlede pakke, og dermed også kan tage endelig stilling. Jeg har godt set i debatten i dag, jeg har også selv været i Europaudvalg og -Nævnet, at der er nogen, der allerede har taget stilling til denne her sag, men det har regeringen altså ikke gjort.

På det møde jeg skal ned til, kommer vi selvfølgelig også til at drøfte situationen i Ukraine. Det tror jeg, der er mange danskere, som også er optaget af. Og den ukrainske regering valgte jo i slutningen af november at afbryde forhandlingerne med EU – og siden da så har vi jo set en hårdhændet behandling af fredelige demonstranter, der ønsker, at Ukraine skal komme tilbage på EU-sporet. Og det er helt uacceptabelt, og det mener jeg egentlig, at Europa i fællesskab skal fordømme kraftigt, at fredelige demonstranter får en hårdhændet behandling. Det synes jeg, vi skylder de mange ukrainere, som i de her dage er på gaderne for at kæmpe for mere demokrati og åbenhed. Og jeg vil også sige, at med det her har vi jo ikke sagt, at der ikke stadig er en åben dør for Ukraine. Det har vi netop slået fast i denne her uge, at der er stadig en åben dør for Ukraine, hvis de vil. Men de skal selvfølgelig stadig leve op til de krav, dvs. de skal stadig leve op til de reformer, som ligger i vores aftale. Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke mister opmærksomheden omkring dét, der foregår i Ukraine. Og det tror jeg også – det er jeg ret sikker på, vi kommer til at diskutere i de kommende dage på Det Europæiske Råd.

Så vidt mine indledende ord.

Som I kan høre, så står vi egentlig foran temmelig mange væsentlige spørgsmål på Det Europæiske Råd. Og jeg ser selvfølgelig frem til at komme i gang med at diskutere de her vigtige spørgsmål – og også kunne drage nogle konklusioner i løbet af torsdag og fredag.

Det var, hvad jeg ville sige. Så er det tid til jeres spørgsmål!

Spørger: Tak for det! Jeg vil gerne høre i forhold til bankunionen – om ... altså nu siger du godt nok, at det ikke er faldet på plads, og det er jo også rigtig nok, men har Danmark og har du allerede en principiel holdning til spørgsmålet omkring suverænitetsafgivelse – altså ender bankunionen med at være suverænitetsafgivende for Danmark. Har du så en holdning til, om Danmark er med eller ude?

Statsministeren: Det ved vi jo ikke endnu. Vi ved ingen gang hvilke traktatgrundlag, det her – det bliver besluttet på, så det er ikke til at sige, om der bliver tale om en suverænitetsafgivelse efter paragraf 20 i grundloven. Og vi vil gøre det her, som vi plejer. Når først det hele er på plads, så vil vi give en redegørelse over fordele og ulemper. Og så vil det jo også blive underlagt en helt almindelig paragraf 20-vurdering, hvor man kan se, om der afgives suverænitet. Så det kan vi ikke sige noget fornuftigt om på nuværende tidspunkt. Jeg har godt bemærket, at der er partier, som allerede på forhånd er imod, at Danmark skal være en del af en bankunion, og også kan sige, om der skal være en folkeafstemning. Men regeringen vil altså forbeholde sig ret til at se hele pakken igennem, vurdere fordele og ulemper og også vurdere, om der afgives suverænitet.

Spørger: Så vil jeg gerne spørge om noget helt andet. Skattesagskommissionen af hører de sidste vidner i dag. Jeg går ud fra, det er jo en sag, der berører dig direkte, at du har fulgt med. Hvad tænker du på, om dét, der er kommet frem i løbet af de afhøringer, der har været i kommissionen?

Statsministeren: Jeg har jo fra starten sagt, at jeg ikke vil udtale mig om skattekommissionens arbejde, og dét, der foregår, så det vil jeg egentlig fortsætte med ikke at gøre i dag.
Ja!

Spørger: Her i de sidste uger har der været et par uheldige sager om embedsmænd, der måske ikke helt har levet op til dét, man kan forvente af dem. Hvad giver det anledning til hos departementscheferne?

Statsministeren: Jamen, jeg tror, det er vigtigt at se sagerne for sig, fordi det er meget forskellige sager, og vi tager jo hånd om det. Vi har netop fået redegørelsen i Udenrigsministeriet. Jeg har bedt den nye justitsminister om at få en redegørelse i Justitsministeriet. Og det er meget forskellige sager. Og dét, der er vigtigt i de her sager, det er for det første, at vi ikke skærer hele centraladministrationen og de dygtige embedsmænd over én kam. Jeg synes, det er helt uacceptabelt at gå ind i en diskussion, hvor man kritiserer hele embedsværket, og jeg synes ikke, at det er rimeligt at gøre det. Så det er det første, jeg synes er vigtigt. Det andet, der selvfølgelig er vigtigt, det er, at når der kommer kritisable forhold frem, så skal man selvfølgelig reagerer på dem. Det er derfor, der nu vil være tjenesteligt forhør af nogle embedsmænd. Men det vigtigste er jo dybest set også at lære af de her erfaringer og rette op på nogen af de ting, som er gået galt i de enkelte ministerier. Og det er meget forskellige sager, og derfor vil jeg også opfordre – det er måske primært politikerne ovre på Christiansborg - til at lade være at blande tingene sammen og lade være at komme med anklager, som man ikke har nogen som helst dokumentation for. Jeg synes ikke, det klæder politikerne på Christiansborg.

Spørger: Men kan nogle af de her sager jo vise sig at være ret alvorlige. Giver det så ikke anledning til, at departementscheferne skal gøre noget?

Statsministeren: Men vi gør jo også noget, og det er alvorlige sager. Det er derfor, der nu indledes tjenestelige forhør. Det er derfor, man retter op på visse procedurer i forhold til arkivering/journalisering i Udenrigsministeriet. Så vi gør jo netop noget!
Ja!

Spørger: Da statsministeren udnævnte Dan Jørgensen til fødevareminister, var du da bevidst om, at det kunne være et kontroversielt valg i forhold til landbruget? Og der ligefrem er brugt et udtryk som en krigserklæring i forhold til landbruget fra regeringens side. Og er det sådan, at du måske inden har haft Dan Jørgensen i skole og fortalt ham om, hvad der er regeringens politik?

Statsministeren: Jeg synes jo, Dan er et fremragende valg som fødevareminister. Vi taler om en person, som har siddet næsten 10 år i Europaparlamentet, har skrevet adskillige bøger, har været optaget af fødevarer, af dyrevelfærd, af klima/energipolitik – altså budgetforhold i Europaparlamentet og mange, mange andre spørgsmål. Så selvfølgelig er han et rigtigt godt valg til fødevareminister. Jeg har fulgt Dan igennem mange år og været optaget af dét, han har ment. Og jeg ser intet, intet overhovedet uforeneligt i dét, som Dan Jørgensen har ment i Europaparlamentet, og det arbejde han nu skal som fødevareminister. Og hvis der har været den slags holdninger, så må de da være bragt skamme nu al den stund, at vi netop forleden dag fremlagde en vækstplan for hele fødevaresektoren, som jo også blev taget rigtig godt imod af sektoren, fordi vi også dermed viser, at regeringen ønsker at have en stærk landbrugssektor i Danmark. Vi ønsker, der skal både være stærk svineavl og minkavl for den sags skyld, og at vi gerne vil skabe gode rammebetingelser for hele erhvervet. Og det synes jeg også vores plan, som vi lagde frem i starten af denne her uge, understreger med al ønskelig tydelighed.

Spørger: Og bankunionen – du sagde før, at målet er, at skatteborgerne ikke skal betale. Hvem tror statsministeren betaler de penge, som bankerne så skal bruge til at betale regningen. Tror du ikke, de bliver sendt videre til forbrugerne – til skatteborgerne i sidste ende?

Statsministeren: Nej, det synes jeg nu er en lidt forsimplet måde at se tingene på. Altså, der har været en bekymring for, om staterne skulle betale, hvis en bank krakkede. Og hele øvelsen i EU, den handler jo dybest set om, at det ikke skal være skatteyderne, der skal betale, hvis en bank krakker. Det her – det er dét, det hele handler om, og det er derfor, vi er så tilfredse med, at det nu ser ud til, at vi har den her såkaldte bail-in, som betyder, at det er bankerne selv, investorerne, der skal betale i første omgang, derefter kommer der en afviklingsfond, som er næste skridt, som jo også er betalt af sektoren. Så på den måde, så synes jeg, at vi tager nogle væsentlige skridt for at beskytte skatteborgerne.

Ja, Esben!

Spørger: Jeg vil gerne spørge til regeringens forhold til vælgerne, da der er en del ministerafgange her på det sidste. Forventer du, at den tumult, der har været på det sidste, koster regeringen vælgere?

Statsministeren: Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er jo vælgerne, der må beslutte det. Altså dét der er vigtig i den sammenhæng, det er jo, at regeringen passer sit arbejde, og vi har også tydeligvis ministre, som påtager sig et ansvar. Og selvom der har været de her sager, så er det jo ikke til at tage fejl af, at udover, at regeringen passer sit arbejde, så er der også mange ting, som vi nu kan se resultaterne af. Mange af de reformer, vi har gennemført, den opstramning vi har gennemført af dansk økonomi, hvor vi nu overholder budgetterne, det begynder jo nu ... vi begynder jo nu at kunne se resultaterne af det. Vi forventer i år, at vi får positiv vækst – beskeden ja, men dog positiv vækst. Den bliver noget større både i 2014 og i 2015. Der ligger ikke nogen ubetalte regninger. Vi overholder vores budgetter. Vi arbejder støt og roligt på, at vi kommer ud af den henstilling, som den forrige regering fik os ind i. Så på den måde kan vi jo nu se, at udover at vi selvfølgelig også er hjulpet af, at det går bedre i resten af Europa, så kan vi jo også se resultaterne af den politik, vi har gennemført.

Spørger: Men ikke desto mindre, så er rød blok stadigvæk bagefter blå blok. Hvordan vil I vinde næste valg?

Statsministeren: Jamen, vi vil gennemføre vores politik, og vi vil vise, at vi er bedre til at få Danmark sikkert og trygt igennem krisen. Dét, det har drejet sig om for os – og stadig drejer sig om, fordi vi er jo ikke ude af krisen endnu - det er at forsøge at få styr på dansk økonomi, få skabt nogle flere job og på den måde skabe tryghed om, at vi også fremadrettet kan have et fornuftigt velfærdssamfund. Og jeg synes jo også, man efterhånden ser de store forskelle, der er imellem fx dét, som Venstre vil – og dét, som regeringen vil på den anden side. Altså Venstre de ønsker jo nulvækst. Og der er ingen tvivl om, at nulvækst i den offentlige sektor, det vil betyde meget for rigtig mange borgere, fordi det betyder ganske enkelt, man kan få mindre velfærd. Regeringen har fundet en balance i vores økonomiske politik, hvor vi på den ene side har styr på økonomien – og på den anden side bruger den styr på økonomien til at sikre, at vi kan have en fornuftig udvikling i den offentlige sektor. Og så er det jo op til vælgerne at finde ud af at afgøre, hvad de ønsker.

Spørger: Genvinder du statsministerposten ved næste valg?

Statsministeren: Det er jo op til vælgerne. Godt spørgsmål!

Spørger: Der var en borger, der undrede sig i radioen i sidste uge over, at hvis en borger begår noget strafbart, så bliver borgeren straffet. Hvis en nu forhenværende justitsminister begår noget strafbart, så er der ikke nogen straf. Kan du forklare det?

Statsministeren: Jamen, jeg kender ikke nogen, der har begået noget strafbart, og det synes jeg er væsentligt at holde fast i.

Spørger: Men det er vel strafbart at lyve over for Folketinget, hvis man er minister!

Statsministeren: Jeg tror, man skal passe på, hvordan man konkluderer, fordi dét, som Morten Bødskov har gjort, det er jo, at han over for Folketinget dybt har beklaget, at han har bidraget til, at medlemmerne af retsudvalget har fået en begrundelse for aflysning af Christiania besøget, som ikke var reel, og det er noget andet, end dét, du nu siger.

Andreas!

Spørger: Har du et behov for at genoprette tilliden til folketingsgruppen efter udnævnelsen af Dan Jørgensen? Og har du et behov for at genoprette tillidsforholdet til Enhedslisten efter finanslovsaftalen? Og hvordan ville du gøre det?

Statsministeren: Jeg tror ikke, der er noget problem i forhold til min folketingsgruppe. Vi holdt møde i går. Det var et rigtigt fint møde, så sådan opfatter jeg det ikke. Jeg tror egentlig heller ikke, der er en tillidskrise i forhold til Enhedslisten. Der er nogle politiske uenigheder, og det betød, at vi lavede en finanslov sammen med Venstre, fordi Enhedslisten jo ikke ville slå til i forhold til det tilbud, de havde fået. Og alle kender jo det tilbud, som Enhedslisten havde fået. Men en tillidskrise, det opfatter jeg ikke, der er.

Ja!

Spørger: På Europaudvalgsmødet i formiddag, der var du inde på, at du mærkede en vis lydhørhed fra Eurogruppens lande omkring de meget vigtige danske interesser omkring dansk realkredit, således at Danmark, hvis vi vælger det, kan være en del af den kommende bankunion. Kan du sige på hvilken måde, at du mærker en vis lydhørhed fra Eurogruppens lande?

Statsministeren: Det handler jo dybest set om, at nogle af de krav, som stilles til anden kapital ikke bliver stillet til realkredit, fordi det er en meget speciel og meget dansk måde at gøre tingene på. Dét, vi har om realkreditten, det er jo – altså, nu er der jo mange forskellige udfordringer i forhold til realkreditten, men det er meget speciel dansk, men det har jo vist sig, at realkreditten har været utrolig stabil også igennem krisen. Og dét, der har været vores opgave, det er at få fortalt om realkreditten – det er et 200 år gammelt system, som egentlig har fungeret igennem op- og nedture og kriser og krige. Og det er vigtigt at få fortalt om det. Men som kompromiset ser ud i øjeblikket, og det tør jeg ikke garantere, fordi vi ar ikke færdige med forhandlingerne, så ser det fornuftigt ud i forhold til dansk realkredit.
Ja, det er ved at være sidste spørgsmål!

Spørger: Det er med hensyn til sælskind. Verdens Naturfonden har netop godkendt Grønlands sæljagt som bæredygtig, men VTO har underkendt EU’s Inuit-undtagelse. Den undtagelse, som giver grønlandske fangere til at sælge sælskind i EU. Har statsministeren planer om at nævne den her sælproblematik i Europarådet?

Statsministeren: Nej, det er ikke et spørgsmål, som kommer op på Det Europæiske Rådsmøde torsdag og fredag, men jeg tror, de fleste er klar over, at vi sådan set støtter den bæredygtige sælskindsproduktion i Grønland. Det har vi gjort al tid, og også været en forkæmper i forhold til det, når diskussionen er kommet op på EU-plan. Hvad den jo desværre jævnligt gør.

Godt!”