Pressemøde den 19. august 2019
Det talte ord gælder
... grønlandsk
Landsstyreformand Kim Kielsen: Det var en kort velkomst til Mette – jeg kalder hende Mette, fordi vi har indledt et godt venskab og det hele. Tidligere så for mig, om hun er statsminister, det er ikke statsminister, det er Mette ... centrum.
Statsminister Mette Frederiksen: Ja, tusind tak for det og først og fremmest tak for en meget varm velkomst her til Grønland – både fra dig Kim, fra dine kolleger og fra de dele af det grønlandske samfund, som vi har nået på hæsblæsende timer og besøge og tale med. Det er, tror jeg, jo kendt fra flere, at vi har et tæt venskab, som nu selvfølgelig også skal sættes ind i en officiel sammenhæng, og det betyder jo, at vi har de allerbedste forudsætninger for et endnu tættere samarbejde mellem Grønland og Danmark, og det får vi behov for.
Vi er begge parter en del af vores rigsfællesskab. Vi har en vigtig opgave – du og jeg Kim – det bliver at passe på Rigsfællesskabet, men også udvikle det, så det følger med tiden. Vi har ved det her besøg, og det var vigtigt for mig hurtigt at komme til Grønland, så det har været kort denne her gang – jeg synes, det har været vigtigt at komme her, så hurtigt som overhovedet muligt. Vi har især haft vores blik rettet mod børnene. Besøgte jo to forskellige institutioner og tidligere i morges diskuteret behovet for et endnu tættere samarbejde, hvad angår udsatte børn, men også på hele uddannelsesområdet, som er noget af dét, der er rigtig vigtigt for det grønlandske samfund.
Så er det klart, at når vi mødes, så taler vi jo også dansk/grønlandsk-politik i det hele taget, hvordan det går med økonomien og beskæftigelsen, som det heldigvis går godt med i begge lande. Og så er det klart, at det forestående besøg fra den amerikanske præsident ... har jeg selvfølgelig følt, det er vigtigt for mig igen at understrege besøget her – skal ikke ses i den sammenhæng, at der kommer en amerikansk præsident på besøg. Vi aftalte det inden da. Men selvfølgelig har det fyldt, og os bekendt er det første gang, at rigsfællesskabet møder en amerikansk præsident i forbindelse med et besøg i Danmark, hvor vi alle tre er til stede. Og det, synes jeg, illustrerer meget godt, hvordan vi har tænkt os at tilrettelægge vores arbejde.
Så et ligeværdigt, tæt, fortroligt, meget direkte samarbejde, det er dét, vi har påbegyndt. Og det er jeg glad for og taknemmelig over – og ser frem til vores videre færd i fællesskabet.
... grønlandsk
Landsstyreformand Kim Kielsen: Der vil nok være nogen, der vil stille nogle spørgsmål her!
... ja.
Spørger... grønlandsk: Hvordan forbereder I Trumps besøg?
Statsminister Mette Frederiksen: Der er en stor koordinering i gang allerede nu, som har foregået over den seneste tid, og det er klart, det er et samarbejde, som intensiveres frem mod præsidentens besøg, og det er jo selvfølgelig, fordi vi ønsker et tæt samarbejde optil, og vi vil også være sikre på, hvad det er, vi ønsker, set med rigsfællesskabsbriller, der skal komme ud af mødet.
Nu er det jo ikke – nu er det jo ikke først og fremmest et arbejdsbesøg – altså, den amerikanske præsident kommer til Danmark og dermed Rigsfællesskabet af flere årsager. Men det er klart, vi har ... vi forventer et møde samtidig med præsidenten, og der er det selvfølgelig vigtigt for os at koordinere inden da. Vi kommer ikke til at kunne gå i detaljer allerede nu, om hvad det er. Der er selvfølgelig forskellige spørgsmål, der har interesse. Jeg tror, vi allerede nu kan sige, at dét at få amerikanerne knyttet endnu tættere til dét, der foregår i vores del af Arktis, altså rigsfællesskabet, er afgørende, og et endnu stærkere strategisk samarbejde landene imellem er vigtigt – både set med grønlandske og danske briller.
Spørger: Kim Kielsen, den amerikanske præsident sagde i går, at han hurtigt bekræftede, at han er interesseret i at købe Grønland. Kan du kommentere på det?
... grønlandsk
Spørger: Kim Kielsen, den grønlandske ... eller den amerikanske præsident ...
... grønlandsk
Spørger: Ja, Kim Kielsen, den amerikanske præsident har givet udtryk for nu personligt, at han ønsker at købe Grønland. Hvad er din kommentar til det?
... grønlandsk
Spørger: Men hvordan er det sådan, kan du sætte nogle ord på det der med, at ens land bliver behandlet som en ... han bruger udtrykket ”det er enhver anden ejendomshandel”.
Hvad tænker du om den måde at udtrykke sig på over for grønlænderne?
... grønlandsk
Spørger: Kan du ikke sætte nogle ord på, hvordan det påvirker Rigsfællesskabet og samarbejdet mellem Grønland og Danmark, at stormagter er så interesserede i det grønlandske område og Grønland selvfølgelig nu udtrykt gennem den amerikanske præsidents ønske om at købe Grønland. Men kineserne er jo også interesserede og ønskede at komme ind i minedrift, bygge lufthavne, osv. Grønland er pludselig blevet en del af et nyt brændpunkt. Hvordan påvirker det forholdet her mellem Danmark og Grønland, og hvad tænker du om dét i øvrigt?
... grønlandsk
Spørger: Til Mette: Hvad siger du til den større tilstedeværelse i Arktis fra amerikansk side?
Statsminister Mette Frederiksen: Det, tror jeg, er helt uundgåeligt. For som der også blev spurgt til, så er interessen for Arktis stigende af flere forskellige årsager. Det er jo heller ikke tilfældigt, at vi besøger Arktisk Kommando i dag i forbindelse med mit besøg her. Og jeg synes jo, der er meget, meget stor forskel på en, i mine øjne, meget legitim grønlandsk interesse i at sikre kapital udefra og udviklingsmuligheder – og så til det, der vedrører sikkerhedspolitikken, og der er der jo ikke nogen tvivl om, at der er det USA, der er vores nærmeste allierede – ikke alle mulige andre.
Spørger: Kim Kielsen ...
... grønlandsk
Spørger: Mette Frederiksen, når der er så stor udenlandsk interesse for at investere i Grønland. Danmark har udenrigsmyndigheden i rigsfællesskabet. Hvor store udenlandske investorer viser interesse – skal Danmark høres, før det bliver besluttet, om der skal godkendes investorer adgang til Grønland?
Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg vil gerne sige – jeg synes jo udgangspunktet for vores samarbejde i rigsfællesskabet er et ligeværdigt, ordentligt samarbejde. Og så har vi jo den grundlov, som fastsætter rammen for hvilke beføjelser og hvilke muligheder, der er. Men rigsfællesskabet har jo igennem alle årene udviklet sig og blevet stærkere og bedre – og til stadighed mere ligeværdigt, og det mener jeg også, er det vi skal arbejde på i fællesskab. Og jeg tror på, at jo tættere samarbejde vi har med hinanden – jo oftere vi taler sammen, også på udenrigs- og sikkerhedspolitikken – jo lettere har vi ved at håndtere de situationer, der opstår. Og der er selvfølgelig nogen potentielle spændinger på det udenrigspolitiske, og det synes jeg egentlig bare bekræfter behovet for et rigtigt, rigtigt tæt samarbejde. Det tror jeg er etableret, altså grundlaget for det er etableret.
Spørger: Så du vil foretrække, at Danmark bliver hørt i den slags situationer, hvor de store investorer kræver adgang til Grønland?
Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det afhænger jo fuldstændig af situationen, og hvad det er for nogle vilkår, der gælder.
Spørger: Ja, og så har amerikanerne udtrykket sig for, at de gerne vil beholde Kangerlussuaq som atlantlufthavn. Hvad siger I til den her?
Kim Kielsen... grønlandsk
Spørger: Mette Frederiksen, du sagde, at en større amerikansk tilstedeværelse i Arktis er uundgåelig. Hvad siger I til en større militær amerikansk tilstedeværelse i Arktis – er den også uundgåelig?
Statsministeren: Ja, det kommer..., det synes jeg kommer an på mange ting. Og jeg mener, vi i en årrække har vi jo heldigvis set en meget fredelig udvikling omkring Arktis, og den er der alt god grund til at understøtte og fortsat eftertragte. Men som det også har gjort sig gældende i en række spørgsmål, så kan vi jo se en stigende interesse omkring Arktis fra andre, som ikke alene handler om investering og udvikling, men som også har et klart sikkerhedspolitisk aspekt i sig, og det skal vi jo reagere på fra vores side. Så det mener jeg ikke kan konkluderes på forhånd. Vores opgave er jo i fællesskab at holde øje med, hvad det er, der foregår omkring Arktis, og så tage de forholdsregler, der er nødvendige.
Spørger: Men russerne har jo ... adskillige baser på deres side, hvordan forestiller I jer USA udtrykker et større ønske om en militær tilstedeværelse?
Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, mit svar vil blive det samme. Altså, vi har jo ikke noget behov for på vores side at være den aggressive part. Altså i en årrække har vi stået for det modsatte. Det synes jeg stadigvæk, er det rigtige udgangspunkt, men...
Spørger: ... jeg spørger til amerikanske ...
Statsministeren Mette Frederiksen: ... jo, jo. Men vi er jo i fællesskab en del af NATO, og er dér hinandens vigtigste allierede. Så man kan sige, hvad angår den militære tilstedeværelse, der bliver vi jo nødt til at følge udviklingen. Og det er dét, der er vores udgangspunkt.
Kim Kielsen... grønlandsk
Spørger: Kina, Rusland og USA er alle sammen interesseret i Arktis. Hvordan vil I håndtere deres magtkamp om vores land?
... grønlandsk
Spørger: Må jeg stille et spørgsmål?
...: Ja, et sidste spørgsmål!
Spørger: Hvis det skal være det sidste spørgsmål, så har jeg to spørgsmål, hvis det ikke gør så meget.
Det handler om børn, sociale sager i Grønland og børn især.
Hvad kom der ud af jeres møder omkring børnesager, men også måske omkring eksperimentbørnene, som kræver undskyldning. Kommer der en undskyldning? Og hvornår?
Statsministeren: Ja, det gør der. Og det er jo besluttet af den tidligere regering, sammen med Grønland, at igangsætte en udredning om, hvad der egentlig foregik dengang. Den udredning er ikke – altså arbejdet er ikke påbegyndt på grund af folketingsvalget i Danmark. Vi har besluttet os for at igangsætte den udredning. Og den vil jo give os et bedre vidensgrundlag, men jeg har som dansk statsminister allerede tilkendegivet, at jeg mener, at en undskyldning er på sin plads. Så man kan sige, den videre færd er, at nu skal vi have lavet den historiske udredning, der kan også dukke ting op, vi ikke er bekendt med i dag. Jeg synes, det haster. Og når arbejdet er tilendebragt, så gør vi selvfølgelig vores stilling op. Så det arbejde er sat i gang og kører i virkeligheden nu fuldstændig, som vi gerne vil have det til at køre.
Så er der vores nulevende børn. Og der er ingen tvivl om, at det er jo noget, der ligger både Kim og jeg meget på sinde. Og vi har behov for et stærkere samarbejde dér, fordi udfordringerne er af den karakter, de har været. Jeg er rigtig glad for, vi har haft lejlighed til at besøge to forskellige institutioner med udsatte børn, mens jeg har været her. Og dét, der er besluttet nu, det er at sætte et arbejde i gang på tværs af de to socialministerier, som har ansvaret for de udsatte børn, sådan at de ret hurtigt kan få på plads, hvor det er, Danmark kan spille en stærkere rolle og bistå dem, for det er jo et område, der er hjemtaget – det har jeg stor respekt for, men ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det, så er vores kapacitet på det område selvfølgelig større, fordi vi ganske enkelt er et større land, ikke. Så ret hurtigt skal vi have det på plads imellem ministerierne, og så vil vi være klar til en forstærket indsats på børneområdet, og det er både nødvendigt og tiltrængt. Det er også hjerteblod og rigtig vigtigt.
... grønlandsk