Pressemøde den 19. december 2017

Det talte ord gælder

Hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Godaften!

For 11 dage siden indgik regeringen en finanslovsaftale med Dansk Folkeparti. Det er en aftale, hvor vi styrker kernevelfærden med flere penge til sundhed og ældre. Hvor vi sætter hårdt ind mod kriminalitet, opruster politiet, styrker trygheden. Og hvor vi skaber flere muligheder for arbejdspladser og udvikling i hele Danmark. Samtidig så tager finanslovsaftalen også hul på skatteområdet med flere vigtige elementer. Vi gør bolig/jobordningen permanent. Vi fjerner skatten på arbejdsgiverbetalte telefoner. Vi fjerner udligningsskatten på pensionister. Og vi indfører investorfradrag og aktiesparekonto som led i en stor erhvervs- og iværksætterpakke. Det vil mange danskere få gavn af.

Jeg synes, det hele vejen rundt er en både god og fremadrettet finanslovsaftale. Den ligger i direkte forlængelse af den politik, som min regering har fulgt siden regeringsskiftet i 2019, hvor vi skridt for skridt har bevæget os i den rigtige retning – med øje for hvad der er politisk muligt og med blik for ambitionen om et friere, om et rigere og et mere trygt Danmark. Og det er medvirkende årsag til, at det går godt i Danmark. Ja, faktisk har vi ikke haft det så godt, som vi har det nu, i et årti. Vi skal næsten 10 år tilbage for at finde et tidspunkt, hvor den private beskæftigelse har været lige så høj, som den er nu. Antallet af danskere på offentlig forsørgelse er det laveste i mere end 10 år. Tusindvis af mennesker er kommet med i arbejdsfællesskabet – tager ansvar, deltager med nyt håb for fremtiden. Og ikke siden finanskrisen har væksten været så høj, som den er nu. Og fremgangen har fat i – om ikke alle, så næsten alle egne af landet.

Ja selv flygtningestrømmen er der kommet styr på, siden der for godt to år siden gik hul på Europa.

I 2015 kom mere end 20.000 asylansøgere til Danmark på bare 1 år. I år, i 2017, er tallet i de første 11 måneder 3.200. Det laveste antal i 9 år. Det går godt i Danmark. Det går ret godt i Danmark.

Optimismen, den er netop blevet bekræftet af den økonomiske redegørelse, som økonomi- og indenrigsministeren fremlagde i går. Vi høster nu gevinsterne af de store reformer, vi lavede i perioden 2009 til 2011. Skattereformen med en historisk nedsættelse af marginalskatten. Dagpengereformen. Tilbagetrækningsreformen.

Og herfra burde opgaven jo være klar. De gode tider skal fortsætte, så vi kan gribe fremtiden og få alle med.

Men – for der er et men. På trods af de mange positive, konkrete resultater, så har dansk politik befundet sig i en noget usædvanlig og fastlåst situation.

Så vi risikerer ikke alene, at finansloven falder, men også at det borgerlige, liberale Danmark falder fra hinanden. Så meget har været på spil. Og derfor har jeg brugt timer og atter timer på forhandlinger og sonderinger med de andre partiledere. Jeg har selv lagt afgørende vægt på, at vi blev færdige inden jul. Det har jeg egentlig også haft tillid til. Også fordi vi forrige fredag, forud for selve finanslovsaftalen, faktisk opbyggede en fælles forståelse for, at vi kunne lave aftaler om skat og udlændinge og forsvar inden jul.

Men det har i nogle dage stået klart for mig, at med den deadline vil vi ikke kunne få et skattepolitisk resultat, som er tilstrækkeligt ambitiøst for regeringen, og som løser de problemer, som er vigtige for danskerne.

På skatteområdet drejer det sig om tre forhold, som er helt afgørende for almindelige danskere – og dermed også helt afgørende for regeringen.

For det første så skal vi gøre mere for dem, som står på kanten af arbejdsmarkedet. Og som vi netop nu i gode tider har en enestående mulighed for at få med i det arbejdende fællesskab. Det ligger mig meget på sinde. Det er også derfor, at regeringen og Dansk Folkeparti indførte et kontanthjælpsloft. Det virker. Omkring 16.000 har forladt kontanthjælpen, siden vi indførte det. Men så skylder vi også de mennesker at levere den anden side af mønten – nemlig en målrettet skattelettelse til dem, som skifter lediggang ud med lavtlønnet arbejde. Det stillede vi dem i fællesskab i udsigt, da vi for 2 år siden lavede kontanthjælpsloftet, og det skal vi have fundet en løsning på.

For det andet er det sådan, at det for store grupper ikke kan betale sig at spare op til pension. Nogle straffes ligefrem økonomisk for at gøre det. Det er dét, man kalder samspilsproblemet. Og det har den effekt, at nogen vælger at stoppe med at arbejde, før de egentlig har lyst. Det problem har regeringen og Dansk Folkeparti allerede før sommer aftalt, at vi vil løse.

Og for det tredje skal almindelige lønmodtagere – både dem med de mindste lønninger, men også danskere som de er flest – have lidt mere luft i husholdningsbudgettet, så man kan gøre lidt mere af dét, som beriger og forsøder tilværelsen og hverdagen for én selv, for familien og for børnene. Og det kan vi gøre samtidig med, at vi som samfund har råd til at øge det offentlige forbrug målrettet den kernevelfærd, som også er vigtig for danskernes hverdag.

Det er mine, og det er regeringens prioriteter.

Jeg vil gerne slå fast, at selvfølgelig handler det også om holdninger, men det er altså ikke et stort ideologisk projekt. Nej, for mig handler det om at løse helt konkrete problemer til gavn for helt almindelige danskere. Regeringens oprindelige udspil til en skattereform kunne derudover – udover de tre punkter jeg her har nævnt – bidrage yderligere til at give opsvinget flyvehøjde og flyvelængde med skattelettelser, som også kom de højtkvalificerede og specialisterne til gavn, for det ville gøre Danmark endnu rigere og endnu mere velstående. Men det har længe stået klart for regeringen - for alle i regeringen - at det er umuligt at samle flertal for denne sidste del af skattereformen i Folketinget. Men de øvrige elementer, dem har vi haft en klar forventning om, at vi kunne forhandle på plads med Dansk Folkeparti som led i finanslovsforhandlingerne i en form og på et niveau, som ville gøre en reel forskel. Det kunne vi så desværre ikke. Ikke fordi uenighederne på skat er uoverstigelige, men fordi skat kobles sammen med udlændingestramninger – især rettet mod flygtninge fra krigen i Syrien. Og umiddelbart så synes de to ting jo ikke at have så utroligt meget med hinanden at gøre. Og jeg skal da heller ikke lægge skjul på, at jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke kan gøre gevinsten lidt større for lavtlønnede uden partout at skulle stramme udlændingepolitikken samtidig. Men sådan er vilkårene.

Jeg står i spidsen for en mindretalsregering, som kun kan gennemføre sin politik, hvis vi også kan få opbakning fra andre partier. Sådan har danskerne sammensat Folketinget. Og derfor er situationen den, at en skatteaftale og en udlændingeaftale lige nu er hinandens forudsætninger. Og vi kan ikke inden jul – på trods af alle gode viljer – færdiggøre en udlændingeaftale i den rigtige balance med ønsket om hjemsendelse, ordentlighed og internationale spilleregler. Og derfor står det borgerlige, liberale Danmark ved en skillevej, som kan komme til at trække spor mange år frem i tiden. Vi kan lade det hele falde på gulvet, eller vi kan rykke sammen og arbejde os videre. Regeringen ønsker, og regeringen har valgt det sidste. Og derfor stemmes finanslovsaftalen igennem på fredag, og naturligvis med opbakning fra alle tre regeringspartier. Og så kan vi se tilbage på et efterår med mange resultater, herunder en række skattelettelser. Bl.a. lavere afgifter på biler. Permanent bolig/jobordning. Afgiftslettelser på en række grænsehandelsfølsomme varer. Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte telefoner. Afskaffelse af udligningsskatten, investorfradrag, aktiesparekonto. Og så vil vi, når Folketinget samles igen efter nytår friske og veludhvilede, straks genoptage og færdiggøre forhandlinger om skat, udlændinge og forsvar. Og det vil vi, fordi det er afgørende for mig, og det er afgørende for min regering, at vi lander en ambitiøs skatteaftale, som hjælper ledigheden på arbejdsmarkedet, som lever op til de løfter, vi i fællesskab har givet, som sikrer, at flere sparer op til pension, og som giver familierne lidt mere luft i husholdningsbudgettet.

Jeg har jo i det her forløb udtrykt to håb. Det ene, det var, at julefreden sænker sig over Christiansborg. Og det andet, at vi hurtigst muligt kommer i mål med en ambitiøs skatteaftale. Og jeg kan konstatere, at uden det første så når vi ikke det andet. Så nu lader vi julefreden sænke sig. Det er min ambition skridt for skridt at rykke vores land i den rigtige retning. Et friere, et rigere og et mere trygt Danmark. Vi har nået meget i år. Og til januar tager vi et stort skridt mere.

Spørger: Liberal Alliance føler jo åbenlyst, at de har stået lidt alene med de her krav om en skattereform, og at du ikke har kæmpet hårdt nok ved siden af dem. Har du været for defensiv i det her forløb?

Statsministeren: Det synes jeg ikke. Men nu har jeg i hvert fald gjort meget klart, hvad der er regeringens prioritet. Regeringen har fremlagt et skattepolitisk udspil, som rummer fire elementer, jeg har redegjort for her. Regeringen har i fællesskab for lang tid siden konstateret, at det fjerde element – altså det med at lade beskæftigelsesfradraget gå hele vejen op, og dermed de facto sænke marginalskatten, det kan ikke lade sig gøre, sådan som Folketinget er sammensat. Der står så tre elementer tilbage. De to af dem er for så vidt forhåndsaftalt med Dansk Folkeparti i den forstand, at der er taget pant. Altså vi lavede et kontanthjælpsloft. Nu skal der følges op på det. Vi lavede en aftale før sommerferien om frivillig senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det skal der følges op på. Og det er regeringens samlede prioritet. Og det er jo netop også i lyst af, at vi ikke vil kunne nå igennem med det på et tilstrækkeligt højt ambitionsniveau, fordi det nu er knyttet op på udlændingepolitik, der gør, at det klogeste er at skubbe det hele til januar.

Spørger: Der var, som du siger, en forståelse af, at man ville kunne nå aftaler om både skat og udlændinge, da man landede finansloven. Men var der også en aftale om, at ellers skulle finansloven ikke til tredjebehandling, og at Liberal Alliance altså var i god tro, da de gik ud og truede med at stemme imod finansloven?

Statsministeren: Altså, man kan jo skrive dagbøger, og man kan vælge at offentlige dem undervejs, og man kan også skrive erindringer og sådan noget. Man kan også prøve at skrive historie, og jeg koncentrerer mig om det sidste. Altså at prøve at formgive det her samfund. Og det tror jeg sådan set, man gør bedst ved nu at konstatere, at vi har en finanslovsaftale. Den er rigtig, rigtig godt. Den sikrer kernevelfærd, den sikrer tryghed, den gennemfører en stor erhvervs- og iværksætterpakke til mere end et par milliarder. Den sænker skatten på nogle udvalgte områder. Den får vi igennem. Den er i sig selv et meget flot resultat. Og så har vi en ambition, som jeg her har gjort rede for, og den udlever vi bedst, hvis vi lader julefreden sænke sig og forhandler videre i januar.

Spørger: Statsminister, nu skal I så forhandle regeringsgrundlaget hjem til næste år – altså skat og udlændinge. Skat står jo i regeringsgrundlaget som en ambition. Jeg forstår, du skruer ned for ambitionerne. Der er ingen topskattelettelser længere. Hvad så hvis det viser sig, at flertallet også til næste år i Folketinget er sammensat på en måde, så I ikke kan få en skatteaftale igennem. Hvad så?

Statsministeren: Men det er jo sjovt, du laver den der parallel tilbage til regeringsgrundlaget. Altså jeg kender godt regeringsgrundlaget. Og med afsæt i regeringsgrundlaget har regeringen kommet med et skattepolitisk udspil i dette efterår, som i al korthed har håndteret fire elementer. Nemlig en målrettet jobpræmie i forhold til de mennesker i virkeligheden, som blev ramt af kontanthjælpsloftet. Vi har en historisk aftale med Dansk Folkeparti om at lave et kontanthjælpsloft. Vi har også sat penge af til at følge op på nogle skattepolitiske løsninger. Et andet element, der handler om at løse det her samspilsproblem. Og det kan være, det lyder teknisk og kedeligt, men det er altså ikke højideologi. Det handler dybest set om, at vi har skruet vores samfund sammen på en sådan måde, at det for nogen mennesker ikke kan betale sig at spare op, fordi så står de dårligere i deres pensionisttilværelse. Og det har den effekt, at der er mennesker, som træder ud af arbejdsmarkedet tidligere, end de egentlig havde tænkt sig. Det har vi adresseret i en aftale, vi lavede med Dansk Folkeparti før sommerferien, og vi har endda sat nogle penge til side, der skal bruges til at følge op skattepolitisk. Og så det tredje element – altså ønsket om, at det for danskere, som de er flest, der går på arbejde, at der er der lidt mere rummelighed. Dét er regeringens konkrete ambition, sådan som den blev fremlagt efter sommerferien. Og det har vi forhandlet med Dansk Folkeparti. Og det har vi gjort i en god tone. Og jeg har ikke noget billede af, at det ikke kan lade sig gøre at komme i mål.

Spørger: Men Liberal Alliance havde som et ultimativt krav indtil tidligere i aften, at hvis man ikke fik en skatteaftale i år, så ville regeringen formentlig ikke kunne fortsætte, man ville i hvert fald ikke kunne støtte finansloven. Hvad så hvis der ikke kommer en aftale til næste år? Er du så sikker på, at Anders Samuelsen ikke igen kommer med et ultimativt krav om, at du må gå af som statsminister?

Statsministeren: Selvfølgelig kommer der en aftale – altså, fordi som jeg lige her detaljeret har forsøgt at redegøre for, så er det her projekt jo ikke isoleret regeringens. Det er på lange strækninger et projekt, vi har sammen med Dansk Folkeparti. Fordi vi skylder sådan set at levere på en to år gammel aftale om at lave et kontanthjælpsloft, som har virket, som har trukket 16.000 danskere ud af kontanthjælpen. Og hvor der er reserveret penge til så at følge op med guleroden, altså skattelettelser. Og vi skylder at levere på det, vi aftalte før sommerferien, hvor vi aftalte som et alternativ til bare at hæve pensionsalderen og bruge vores skattesystem til at sikre, at det for danskere ikke er sådan, at det ikke kan betale sig at spare op. Så der er jo store elementer her, vi har tilfælles. Og derfor er jeg da også helt tryg ved, at det selvfølgelig lykkes at få en aftale på plads. Jeg kan bare konstatere, at sådan som dansk politik har udfoldet sig de sidste par uger, der ville vi ikke, hvis vi insisterede på, at det skulle være inden på fredag, få en tilstrækkelig god aftale.

Spørger: Udenrigsministeren sagde på sit pressemøde, at alle nærmest, måtte man forstå, i den her proces havde begået fejl. Han havde også. Hvilke fejl har du begået?

Statsministeren: Sikkert for mange til alt jeg kan stå og opremse dem her. Men det er jo derfor, at man kan vælge, om man vil skrive erindringer, eller man vil skrive historie, ikke? Og en dag om mange år vil jeg skrive mine erindringer. Så skal jeg komme ind på mine fejl. Lige nu og her, så tror jeg sådan set, at vi alle sammen er bedre tjent med at prøve på at tænke fremad.

Ekstrabladet!

Spørger: Tusind tak. Et processpørgsmål og et indholdsspørgsmål. Starter med processen. Du siger, du vil skrive historie. Er det sådan den mest kaotiske statsminister – du har nu haft tre regeringskriser på 21⁄2 år?

Statsministeren: Og så var dit indholdsspørgsmål?

Spørger: Mit indholdsspørgsmål går på, du giver udtryk for, at du ærgrer dig over, at udlændingepolitikken hænger sammen med skattepolitikken. I går ... du fremhævede også denne her økonomiske redegørelse. Noget af dét, der blev fremhævet dér, det var jo, hvordan indvandrere, syriske flygtninge bl.a., er begyndt at bidrage på det danske arbejdsmarked. Samtidig har du en ordfører fra DF, der siger, at han er villig til at sætte begrænsninger på de danske virksomheders virkelyst, hvis de skal vokse med indvandrerarbejdskraft. Altså er du villig til at ændre på regeringens kurs i forhold til flygtninge i job for at lave en skatteaftale?

Statsministeren: Godt. Det første spørgsmål først. Nu du spørger til ambitioner. Altså jeg har mange. Altså én, jeg gerne vil nævne; jeg kunne godt tænke mig at være den statsminister, der var statsminister på det tidspunkt i danmarkshistorien, hvor vi drev beskæftigelsen op på et danmarkshistorisk højt niveau. Det må være fantastisk. Tænk at følge politikken med de reformer, vi besluttede, sidst jeg var statsminister fra 9-11, som gjorde ondt. Dagpengereform. Tilbagetrækningsreform. Skattereform – og holde ved. Og så få den effekt at vi på intet tidspunkt i danmarkshistorien har flere i beskæftigelse. Det kunne jeg godt tænke mig. Jeg kunne godt tænke mig at være den statsminister, der drev antallet af folk på offentlig forsørgelse nedad. Det er derfor, jeg står og glæder mig over, at vi nu har det laveste antal danskere på offentlig forsørgelse, vi har haft i 10 år. Jeg glæder mig over, at 16.000 mennesker er trukket ud af kontanthjælpen, fordi der er jo ikke noget bedre at have noget at stå op til om morgenen. Det er i øvrigt en daglig glæde, jeg har meget intensivt de sidste par uger, vil jeg så også sige. Og det vil jeg gerne dele med flere. Det er da sådan nogle ting, jeg arbejder for. Og der lykkes den her regering.

I forhold til det andet så rammer det jo i virkeligheden ned i, hvor svært det her er. Og jeg skal passe på, jeg ikke kommer til at bruge for mange ord på det, men der er jo forskellige ting, vi gerne vil samtidig. Dansk Folkeparti har sagt: Vi vil gerne have større sikkerhed for, at når man kommer til Danmark for at få midlertidigt helle, fordi der er krig i ens land, så skal man også kun være her midlertidigt. Når krigen er slut, så skal man hjem og bygge sit eget land op. Det er sådan set et synspunkt, jeg deler. Jeg deler så også det synspunkt med mig selv, at når man er her, så skal man altså forsørge sig selv i størst muligt omfang, for hvis ikke man selv gør det, så skal skatteborgerne gøre det. Og det er jo de der ting, vi skal have til at gå hånd i hånd. Og det er jo præcis derfor, jeg for et øjeblik siden sagde, at med det kissejav, der ville være, hvis vi skulle lande det her inden på fredag, så ville vi ikke kunne lave en aftale, som har den rigtige balance. Den rigtige balance mellem ønsket om hjemsendelse, ordentlighed og internationale spilleregler.

Spørger: Hvilket argument har du brugt over for Anders Samuelsen for at få ham til at acceptere, at det her bliver udskudt? Har du fx truet med at smide Liberal Alliance ud af regeringen?

Statsministeren: Men det dér, det er jo lige præcis til erindringsskrivningen og ikke til den fremadrettede historieskrivning.

Spørger: Okay.

Et spørgsmål til så. Pantsætter du ikke hele din, hvad skal man sige, regeringsautoritet hos Dansk Folkeparti, der kan blive ved med at komme med de mere og mere ekstreme krav om, hvordan vi skal stramme udlændingepolitikken, der er i strid med konventionerne, de kommende mange måneder?

Statsministeren: Jamen, jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, det er lidt ærgerligt, at der ikke kan laves en skatteaftale, uden at man samtidig skal lave udlændingestramninger. Det, synes jeg, er ærgerligt. Fordi jeg er faktisk lidt ked af, at vi ikke kan gøre noget mere for de mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der har en historisk chance for at få fodfæste, medmindre at vi strammer op i forhold til nogle udlændinge. Det er ikke, fordi vi ikke kan gøre begge dele, men jeg har svært ved helt at forstå den der kobling. Så meget desto mere, som at vi jo altså, som jeg har redegjort for det her ret detaljeret jo, altså af to omgange har sagt, vi skal have lavere skat og også lagt penge til side. Men altså jeg er en mindretalsregering, og sådan er dét, og så tager vi det derfra – så tager vi det derfra efter juleferien.

Ja, værsgo første række. Ritzau.

Spørger: Du siger, at hele det borgerlige liberale Danmark har været på spil, og at vi står over for en skillevej nu, der kan trække spor langt ind i fremtiden. Samtidig har du en minister i din regering eller et regeringsparti, der har truet med ikke at stemme for din ... eller for jeres finanslov. Og lovet historiske skattelettelser, der ikke er kommet. Hvor troværdig er det borgerligt liberale projekt lige nu, og hvornår skal vi forvente, at de skattelettelser, som det er bygget op på, kommer?

Statsministeren: Jamen, det der spørgsmål, det er jo en beskrivelse af den skillevej, vi står ved, altså det behøver jeg ikke at gå dybere ind i. Altså, det siger sig selv, at en regering skal selvfølgelig sørge for, at regeringens egen finanslov vedtages, for ellers kan man jo ikke være regering.

I forhold til skattelettelserne, altså så rummer det finanslovsforslag, vi vedtager på fredag – rummer jo skattelettelser. Altså jeg gik nogen af dem igennem her. Vi har sat afgifter ned på biler. Vi fjerner skatten på arbejdsgiverbetalte telefoner. Vi dropper udligningsskatten på pensionister. Vi indfører en aktiesparekonto. Vi laver et investorfradrag. Jeg tror, hvis man regner på det, så summer det op i nogle milliarder, altså så vi leverer jo skattelettelser. Vi sætter skatten ned på en række grænsehandelsfølsomme varer. Så har vi en ambition, og den har vi haft hele vejen. Den gik jeg også selv til valg på, at vi gerne vil sætte skatten ned – ikke mindst for folk med små arbejdsindkomster. Der har vi to elementer, som jeg har redegjort for her, hvor vi faktisk deler den ambition med Dansk Folkepart, vi har endda sat penge til side. Og derfor så handler det jo bare om at få driblet det i mål, og det skal nok komme til at ske.

Jeg tror, vi tager et allersidste spørgsmål, og det tager du.

Spørger: Det var i forlængelse af det her med, du ærgrer dig over, man kobler skat og udlændinge sammen. Din egen integrationsminister har bekræftet, at bl.a. det her IGU-forløb er en del af de her udlændingeforhandlinger. Synes du, det ville være en god ide, hvis man skærer ned i denne her IGU ... altså tilpasser den på én eller anden måde, eller måske fjerner den helt? Det er vel sådan en hjørnesten i den trepartsaftale, du selv har stået i spidsen for med arbejdsmarkedets parter om at få flere flygtninge i job.

Statsministeren: Jeg forsøgte at gøre det til min pointe i mit indlæg, at jeg gerne både ville have julefred og en god skatteaftale – og jeg nåede den konklusion, at uden at lade det første sænke sig, så får man ikke det andet. Og så tror jeg på alle måder, det ville være uhensigtsmæssigt, så alligevel at begynde at gøre, kan man sige, vold mod julefreden ved at stå og mene en hel masse indholdsmæssigt om de forhandlinger, vi nu er blevet enige med os selv om, at vi genstarter den, det er vel den 9. januar vil jeg tro, når Folketinget vender tilbage fra juleferie.

Så ikke at det helt er tid til det endnu, men alligevel – glædelig jul!”