Pressemøde den 19. december 2023 om forsvarssamarbejdet med USA

Følgende er en transskription af pressemødet den 19. december 2023 om en ny forsvarsaftale med USA. 

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet.

Vi lever i en voldsom tid med mange kræfter, der udfordrer vores værdier og vores demokratiske spilleregler. Og som i øvrigt tester sammenholdet her i Vesten.

Her i Danmark der skal vi sikre, at vores fundament er stærkt. Så vi har de bedst mulige forudsætninger for at håndtere de kriser, der kommer til os – både nu og i fremtiden.

USA og NATO er garanten for Danmarks sikkerhed. Sådan har det været siden Anden Verdenskrig. Og sådan vil det også være i fremtiden.

Og det er kun blevet tydeligere og vigtigere med den udvikling, vi har set i verden igennem de seneste år.

Derfor er jeg og regeringen glad for, at vi i dag kan præsentere en forsvarsaftale netop mellem USA og Danmark. Vi styrker nu vores bilaterale forsvarssamarbejde.

Og vi vil ikke lægge skjul på, at aftalen med USA markerer også et nybrud i dansk forsvarspolitik.

Den betyder, at der permanent kan placeres amerikanske soldater og amerikansk materiel på dansk jord.

Ligesom vi nu kan arbejde endnu tættere sammen med USA om både militære projekter og aktiviteter.

Helt konkret betyder det, at amerikanske soldater kan udstationeres på flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg. Og det gælder både i kortere og længere perioder.

På den måde styrker vi USA’s adgang til Europa og til Østersøen.

Vi bidrager til NATOs kollektive forsvar i Europa. Og det er selvfølgelig en kerneopgave både for NATO og for Danmark.

Med den her aftale der sender vi fra den danske regering et klart signal om, at Danmark sammen med USA tager et endnu større ansvar for europæisk sikkerhed.

Og det er helt nødvendigt.

For der er brug for, at vi sammen skaber et både stærkere og mere sikkert Danmark og Europa.

Den her aftale – den skal selvfølgelig ses i lyset af den fortsatte krig i Ukraine og i Europa. Lige nu er det ukrainske soldater, der kæmper – ikke kun for deres eget land, men for hele Europas fred og sikkerhed.

Der er ikke nogen grund til længere at være naive. Vi ved ikke, hvad morgendagen bringer. Og derfor har vi i regeringen afsat hele 155 milliarder kroner til forsvar og sikkerhed frem mod de næste 10 år, altså 2033. Så vi i år lever op til vores 2-procents-målsætning – og det gør vi herfra.

Vi har øget støtten til Ukraine massivt. Vi er gået forrest i etableringen af en F-16- koalition. Og vi viser med vores handlinger – og ikke kun vores ord, at vi er klar til det lange seje træk.

Det gælder også i bekæmpelsen af terror.

For kun fem dage siden foretog dansk politi en række anholdelser med relation til en mulig terrorsag.

Der er stadigvæk mange ubesvarede spørgsmål. Men sagen har desværre på ny bekræftet, at terrortruslen mod Danmark er ganske alvorlig.

Der er mørke kræfter, der vil os ondt. Og vi skal gøre alt, hvad vi kan, som samfund, for at beskytte hinanden og de medborgere, der bor her.

Derfor gør myndighederne alt, hvad de kan med stærk opbakning fra regeringen, hvad angår bekæmpelse af terrortruslen. Og det handler i al sin enkelthed og i al sin kompleksitet om at sikre danskernes tryghed og sikkerhed.

Det gælder også situationen i Det Røde Hav, hvor der er flere civile fragtskibe, der i den senere tid er blevet angrebet både med droner og med missiler.

Det gælder også flere skibe med dansk tilknytning, som nu har oplevet at blive angrebet.

Fra dansk side er vi i gang med – sammen med vores partnere – for at se, hvordan vi kan afhjælpe situationen i Det Røde Hav.

Og alt det her, jeg har været inde på i min indledning, tegner jo tilsammen et billede af noget, der er større – desværre. For vi er i et markant mere alvorligt og komplekst trusselsbillede, og det udfordrer alt sammen det Danmark, vi holder så utroligt meget af.

Derfor er der grund til at styrke vores sikkerhed. Og det gør vi i dag med et historisk samarbejde med amerikanerne – med USA. Og det vil vi blive ved med at gøre på alle de områder, hvor det er nødvendigt.

Og målet – ja det siger sig selv: Vi skal ikke kun sikre fred i Danmark nu, men også for de generationer, der kommer efter os.

Og med de ord, så giver jeg ordet til videre til dig Troels – værsgo.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Tak for det.

Den her regering fører en konsekvent udenrigspolitik, som arbejder for at styrke Danmark og ikke mindst Europas position globalt.

USA er vores vigtigste allierede – og sammen med NATO garanten for vores sikkerhed.

Danmarks tætte samarbejde med USA er helt afgørende for vores sikkerhed, især i en mere usikker tid med krig her i Europa.

Derfor er det også helt naturligt og fornuftigt, at vi nu indgår en forsvarssamarbejdsaftale med USA. Det er godt for Danmark. Det er godt for USA. Og det er også godt for samarbejdet i NATO og for vores fælles sikkerhed i Europa.

USA får adgang til udvalgte militære områder i Danmark, men aftalen omfatter ikke Grønland eller Færøerne.

Konkret giver aftalen USA adgang til, som statsministeren sagde, tre udvalgte militærområder i Danmark – flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Ålborg.

På de områder vil USA blandt andet kunne stationere amerikanske soldater, opbevare militært materiale og udstyr.

Vi skal løbende drøfte med USA, hvordan amerikanske aktiviteter og tilstedeværelsen i Danmark vil se ud.

Og det er vigtigt at understrege, og det står også udtrykkeligt i aftalen, at alle aktiviteter skal ske i koordination med det danske forsvar og i fuld respekt for Danmarks suverænitet, lovgivning og internationale forpligtelser.

Det samme gælder i forhold til oplæring af visse våbentyper på dansk territorium, der selvsagt også skal respektere Danmarks folkeretlige forpligtelser. Det er relevant i forhold til for eksempel spørgsmålet omkring klyngebomber.

Og intet i aftalen ændrer dansk politik i forhold til oplæring eller deployering af atomvåben på dansk territorium.

Helt overordnet muliggør aftalen også et endnu tættere samarbejde med USA om militære projekter og aktiviteter i Danmark.

Det kan for eksempel omfatte øvelser, træningsaktiviteter eller også et øget operativt samarbejde. Og endelig vil aftalen styrke NATOs kollektive forsvar og afskrækkelse – ligesom den understøtter NATOs kerneopgave.

Den ruster således NATO, og dermed os selv, bedre i en meget alvorlig situation, som vi står i.

Vi har allerede stået skulder ved skulder med USA ude i verdens brændpunkter. Nu får vi endnu bedre muligheder for også at stå skulder ved skulder på dansk jord.

Så på alle måder er det en rigtig god dag – dét, at vi nu har lavet denne her aftale på forsvarsområdet med USA.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi starter med DR og så TV 2.

DR: USA's forsvar får så adgang til tre militærområder i Danmark. Hvor mange drejer det sig helt konkret om? Hvad er det for materiel, der skal udstationeres? Og hvordan vil I sikre jer, at man ikke har materiel med for eksempel atomvåben ombord?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså for det første skal vi jo have dansk lovgivning på plads. Nu har vi en aftale med USA, så skal vi have det forankret politisk parlamentarisk i Danmark – og så går det mere konkrete arbejde i gang. Altså, vi har fuld tillid til, at amerikanerne overholder de aftaler, vi indgår med dem.

Og på spørgsmålet, hvad er det, altså udover dét, forsvarsministeren allerede har sagt – træning eksempelvis, så er det også logistik – altså at understøtte det amerikanske tilstedevær i Europa og den infrastruktur, som et amerikansk militær har brug for, for netop at kunne være mere tilstede i Europa, og det er entydigt godt for Europa, at amerikanerne engagerer sig endnu mere her.

DR: Men bliver der tale om sådan et mini-USA, hvor man kan få lov til at lave en base med egne restriktioner, hvor man for eksempel kan placere materiel på egne præmisser – på egne vilkår? Og hvor mange skal i givet fald bo i de her tre områder?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, altså vi har ikke taget endnu stilling til, hvor mange, der bliver tale om, og det er jo også noget, der kan forandre sig overtid …

DR: … hvad snakker vi om – cirka?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, vi tør ikke sætte et præcist tal på. Og når vi ikke gør dét, så er det, fordi det kommer til at afhænge af situationen.
Men når du spørger til: Er det et mini-USA? Man vil jo komme til at se amerikanske soldater på dansk jord. Og det vil man jo også kunne høre, når man går ned og handler i Brugsen, at der er amerikanere. Det vil ændre gadebilledet de steder, hvor de vil være. Og det glæder vi os til. Vi byder dem meget, meget hjerteligt velkommen. Men det vil kunne være i mindre, og det vil kunne være i større målestok – anhængig af, hvad amerikanernes behov er, og hvilken sikkerhedssituation, vi står i. Og så vil det være sådan som udgangspunkt, at amerikanerne selv kan retsforfølge, hvis der skulle ske noget – medmindre, at Danmark i en konkret situation vurderer, at vi ønsker det anderledes.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Jeg tænker også, det er vigtigt at understrege, at den her aftale, vi har lavet, sker jo med fuld respekt for Danmarks suverænitet, dansk lovgivning og Danmarks internationale forpligtelser.
Så det er jo en samarbejdsaftale, som amerikanerne jo dermed også anerkender har den dybde i sig.

Og så synes jeg også, det er vigtigt at sige, at vi antager jo, som jeg også sagde, USA som vores vigtigste allierede. Det er fuldstændig afgørende for Danmarks sikkerhed, at vi har et tæt samarbejde med USA. Det er både vigtigt for Danmark, men det er ikke mindst vigtigt for vores nærområder. Og derfor har vi jo ikke nogen grund til at tro, at et samarbejde med en ven ikke skulle blive nogen succes.

DR: Må jeg bare lige spørge til det med at retsforfølge, fordi du siger, det er med fuld respekt for dansk lovgivning. Men hvis der opstår problemer, vold eller andet, så vil man skulle retsforfølges i USA, hvis man er udstationeret som amerikaner?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja altså, som udgangspunkt er det amerikanerne, der kommer til at skulle retsforfølge, hvis der, mod forventning, skulle ske en eller anden form for kriminel handling.
Men med den … eller på den klare præmis, at danske myndigheder og Danmark selvfølgelig også vurderer situationen – og ja, det vil dels være i et samarbejde, men det vil også være muligt at retsforfølge – afhængig af den konkrete situation. Men udgangspunktet er, at det bliver amerikanerne selv.

TV 2: Ja, det er lidt i forlængelse af det spørgsmål her fra DR – altså, hvis en amerikansk soldat går ud i samfundet og voldtager eller dræber en dansker, så er udgangspunktet, at det er en amerikansk domstol, der skal dømme vedkommende og ikke en dansk, selvom det er begået ude i det danske samfund?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, som udgangspunkt, så vil retsforfølgningen ske amerikansk. Vi har ikke nogen forventning om, at amerikanerne ikke kommer til at opføre sig ordentlig, når de kommer til at være udstationeret her.

TV 2: Men er det ikke problematisk, at der kan komme folk her til landet og begå uhyrlige forbrydelser, uden at de skal dømmes efter dansk lov?

Statsminister Mette Frederiksen: Nu har vi ikke nogen forventning om, at der kommer til at ske uhyrlige forbrydelser. Det er amerikanske soldater, vi taler om, og vi har selvfølgelig en klar forventning om, at man overholder de regler, der er, når man stationeres i Danmark. Men udgangspunktet er amerikansk retsforfølgning.

TV 2: Så vil jeg lige høre til atomvåben. Vi så tilbage i 1968, at der blev tabt fire atombomber i Grønland af et amerikansk fly. Der havde den danske regering jo kommunikeret udadtil i hvert tilfælde til befolkningen, at amerikanerne havde ikke lov til at have atomvåben, og de havde heller ikke lov til at flyve med dem. Det viste sig så senere, at der var en eller anden aftale, der gjorde det muligt for amerikanerne. Hvordan kan befolkningen, denne her gang, stole på, når I siger, at der ikke kommer til at være amerikanske atomvåben på dansk territorie eller i luftrummet?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, den aftale, vi har lavet her, ændrer ikke på dansk politik på det atomare område. Der gælder de regler, som gælder i dag, det kommer også til at gælde med denne her …

TV 2: … det var jo også dét, regeringen sagde dengang, og alligevel var der en skuffeaftale, der gjorde det muligt for amerikanerne. Så hvordan kan man stole på dét, I siger denne her gang?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, du refererer til en situation tilbage i 1968. Altså den aftale, vi har lavet, er meget, meget klar på det her område, så der har vi ikke nogen grund til at hverken tvivle eller frygte.

TV 2: Men det sagde regeringen jo også dengang i 68, at det var en meget klar aftale, der forhindrede, at det var muligt.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Men jeg tror, det er vigtigt at understrege – hele det her spørgsmål omkring det atomare står direkte i aftalen, konkret skrevet ned. Så det anerkender amerikanerne jo også i den bilaterale aftale, der er lavet. Så der bliver ikke ændret på vores atompolitik med den her aftale – tværtimod, så er det jo en genbekræftelse af, hvad der er gældende i dag.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi herover. Vi tager første række.

Peter Ernstved Rasmussen, Olfi Radio4: Altså rammerne, hvornår træder aftalen i kraft? Og har den en udløbsdato? Og hvis ikke, kan Danmark så træde ud af aftalen – og under hvilke omstændigheder?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Altså, som statsministeren sagde, så skal lovgivningen jo på plads. Det er forventeligt, det et års tid cirka. Og så er det så en 10-årig uopsigelig aftale, hvor den derefter så kan opsiges af begge parter med et år. Men de første 10 år, det er en uopsigelig aftale.

Jacob Svendsen, Politiken: Jeg vil godt fortsætte lidt i det juridiske spor, fordi vi ved jo for eksempel – især fra Norge, hvor både rigsadvokaten og dét der svarer til generalauditøren havde en lang række bemærkninger omkring jurisdiktioner, og det handlede ikke kun om strafforfølgelse – det handlede også om bevogtning af de anlæg, hvor amerikanerne vil oplære de forskellige våben. Det skal jo foretages af amerikanske soldater efter … og de skal følge amerikanske regler, som er meget forskellige fra de regler, som der vil være på en dansk kaserne – altså for eksempel, som jeg har forstået det, så er det faktisk muligt i en given situation, at de kan skyde med skarpt. Vil det også være tilfældet for Danmarks vedkommende?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Altså nu er den her aftale jo forhandlet på plads med forsvarsministeriet for bordenden med en lang række danske myndigheder involveret, herunder også Justitsministeriet. Og dét, der jo er gældende, det er, som jeg også startede med at sige, at det er en aftale, hvor amerikanerne jo også anerkender Danmarks suverænitet, dansk lovgivning og vores internationale forpligtelser. Og så er jeg ikke bekendt med, hvordan diskussionerne har været i Norge. Jeg kan bare sige, at det er jo sådan, at vi også har fuld adgang og kontrol med, hvad der sker i tæt dialog med amerikanerne.

Jacob Svendsen, Politiken: Men det er jeg så bekendt med, hvordan diskussionerne var i Norge. Og en af hoveddiskussionerne var netop, at man kunne bruge dét, man kalder amerikanske rules of engagement. Og dem har Norge ikke nogen indflydelse på. Dem har Danmark ikke nogen indflydelse på i en situation, hvor der for eksempel er en eller anden demonstration, en protest af en eller anden art. Så vil det jo blive amerikanske soldater, der skal håndtere den.
Er det betryggende?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Altså nu er det jo sådan, at den måde vi bevogter vores kaserner på, det er jo stadigvæk Danmark, der gør dét – hvis man ser på flyvestation Karup og Ålborg og Skrydstrup – det vil jo være danske soldater, der har bevogtningsopgaven ved det ydre hegn.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror også, det er vigtigt at tilføje, at når vi har været meget, meget optaget af at få denne her aftale på plads, så er det jo, fordi det er vores helt entydige vurdering, at det her er godt for Danmarks sikkerhed, og for Europas sikkerhed. Og med den verden, vi kigger ind i – den situation vi er i nu med krig og et stadigt mere aggressivt Rusland, der har vi behov for så stærkt og så stort et amerikansk engagement, som overhovedet muligt. Og derfor har vi indgået aftalen. Og noget af det er selvfølgelig på nogle meget klare amerikanske ønsker, som vi ikke ønsker at anfægte. Og jeg vil til enhver tid hellere have amerikansk tilstedevær i Danmark end det modsatte. Så jeg synes, det på mange måder er en glædens dag og en vigtig ændring i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Journalist: Nu har I jo ikke offentliggjort aftalen. I har indkaldt til pressemøde, og så skal vi tro på jer, hvad der … Men så har jeg læst den svenske og den finske og den norske aftale. Og det er jo nærmest ”copy paste” – altså, det er sådan lidt juridisk om der lige står Finland … altså rækken af det. Er der nogle særligt danske fingeraftryk, eller har vi nærmest bare lavet ”copy paste” over i Danmark i aftalen?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Altså, jeg tænker, at der er jo en grund til, at aftalen ikke er offentlig tilgængelig. Det bliver den, når den bliver underskrevet senere på ugen, og det er forventningen, at udenrigsministeren gør det. Men der er ting i aftalen, som også adskiller sig fra, hvad de andre lande har i deres aftale.

Journalist: … og hvad er det for eksempel?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Det tænker jeg, vi kan tage en diskussion om, når den bliver offentliggjort.

Journalist: Noget af det, der står i både den svenske og den finske aftale, det er, at myndighederne, de danske eller finske myndigheder, skal sige til inden for 30 dage, hvis der er en amerikansk soldat, de gerne vil retsforfølge. Nu har vi for eksempel haft den her samtykkelov, hvis der så kommer en anmeldelse om en voldtægt efter 31 dage til politistationen i Vojens, der ved jeg ikke om der er en politistation længere. Hvad gør vi så? Står danske voldtægtsofre så ikke med håret i postkassen?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså jeg tror, vi må sige, at der kan være nogle juridiske spørgsmål om den 30. og den 31. dag og andre anliggender, som vi ikke vil kunne svare på på det her spørgsmål. Og der skal danske myndigheder nok stille sig til rådighed.

Journalist: Så lige et sidste spørgsmål, fordi listen i Sverige og Finland er jo meget længere, hvad de får adgang til. Er det simpelthen, fordi de danske kaserner er i så dårlig stand, at vi ikke kan være bekendt at tage amerikanerne ind – siden at det kun er de tre flyvestationer?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Nej, det tror jeg, man må sige, at det er ikke standen af kasernerne eller de militære installationer, der er afgørende for, hvordan amerikanerne ser på samarbejdet. Men det er da ganske korrekt, at vi har en meget omfattende plan for også at renovere en del af de danske kaserner og militære installationer. Men jeg kender i hvert til fælde områder i forsvaret, der har en dårligere stand end flyvestationen Skrydstrup, hvor jeg stort set kommer nærmest månedligt.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi herover.

Journalist: Betyder det her samarbejde med amerikanerne, at I med hundrede procents sikkerhed kan udelukke, at de stod bag eksplosionen med Nord Stream?

Statsminister Mette Frederiksen: De her to ting har ikke noget som helst med hinanden at gøre. Der pågår en efterforskning omkring sprængningerne ved Nord Stream. Og så har vi igennem et stykke tid forhandlet med amerikanerne med henblik på at lave denne her forsvarsaftale. Der er ingen sammenhæng mellem de to begivenheder.

Journalist: Men er det så smart at lukke dem ind på denne her måde, hvis I ikke er hundrede procent sikre?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er altid klogt at have et så tæt samarbejde med amerikanerne som overhovedet muligt. Det er stadigvæk sådan, at det er USA, der er garanten for Europas sikkerhed og for Danmarks sikkerhed. Og derfor er vi i den her regering af den fuldstændig klare overbevisning, at der ikke må komme så meget som et A4-ark imellem den europæisk-danske relation på den ene side og den amerikanske. Vi har set nu igennem de seneste par år et meget, meget stærkt amerikansk engagement i krigen i Ukraine. Det har været fuldstændigt afgørende for Zelenskyys mulighed for at holde stand mod et aggressivt Rusland. Vi har fået forstærket NATO-samarbejdet igennem de seneste år, og nu er der så også indgået en række bilaterale forsvarsaftaler, herunder den danske, som vi er meget, meget glade for at kunne præsentere i dag. Så alt hvad Europa kan gøre for at bringe sig endnu tættere på amerikanerne og styrke det transatlantiske vil altid være klogt. Så er der en konkret efterforskning, hvad angår Nord Stream 2, men den er ikke færdiggjort endnu, så der har vi ikke nyt at sige.

Jette Maressa, Jyllands Posten: Ja, I har snakket et par gange om, der skal være lovændringer, og det vil tage et år at få igennem. Hvilke lovændringer taler vi om?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Vi taler overordnet om en rammelovgivning, som vi ikke fuldstændig har foldet ud endnu hvilket ressortområde, der kommer til at bære … igennem, men det kunne blive Udenrigsministeriets område. Og så kommer der så derudover nogle detaljerede lovgivninger på udvalgte områder. Det kunne blandt andet være på transportområdet for eksempel.

Jette Maressa, Jyllands Posten: Og et andet spørgsmål. Kommer det her til at betyde noget for forsvarets i forvejen trængte ressourcer, hvis det nu også skal til at tage sig af amerikanere, der kommer ind?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Jeg tror, jeg kan sige, at det kommer ikke til at betyde noget forsvarets økonomi – snarere tværtimod, så får forsvaret jo endnu bedre muligheder for at arbejde tæt sammen med amerikanerne. Og jeg vil også gerne sige, at det er jo fuldstændig afgørende for Danmarks sikkerhed, at vi har et tæt samarbejde med den allervigtigste allierede – nemlig USA. Og vi må så også sige, at vi jo fælles i den her regering og også i denne her regeringsperiode, har jo lavet en historisk oprustning af det danske forsvar. Dét, at vi kommer til at bruge 155 milliarder, udover det budget der i dag er på forsvarsområdet. Det er jo den største saltvandsindsprøjtning i dansk forsvar i nyere tid. Og det kommer jo også til at betyde, at dansk forsvar kommer til at leve op til vores internationale forpligtelser – både i forhold til de to procent, men jo også i forhold til at kunne lave nye materielinvesteringer, som også er nødvendige.

Statsminister Mette Frederiksen: Så B.T.

B.T.: Jamen, det var, fordi jeg vil lige følge op på OLFIs udmærkede spørgsmål. Jeg synes, jeg hørte dig sige, at i de næste 10 år vil der være tale om en uopsigelig aftale. Altså, det vil sige, at hvis vi for eksempel har et politisk ønske om tre til fire år om at sende de amerikanske soldater tilbage igen, måske fordi vi er blevet sure på den kommende administration i USA, som vi ser på … meget forskelligt tingene på, så kan vi faktisk ikke sende dem hjem. Er det korrekt forstået?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Ja, det er korrekt, at det er rammerne for aftalen, det er en 10-årig uopsigelig aftale. Og jeg kan ikke forestille mig, at Danmark ikke, uanset hvem der måtte have regeringsmagten her i Danmark, skulle være interesseret i at have et tæt samarbejde med USA.

B.T.: Men hvis vi har et ønske, så er vi vel nærmest besat?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Vi bliver ikke besat med den her aftale. Det er heller ikke sådan, at man ...

B.T.: Jeg siger bare i princippet, hvis vi …

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: … nej, det er heller ikke et princip om, at vi bliver besat. Det her det er en samarbejdsaftale med den vigtigste allierede overhovedet – Danmark har -  USA. Vi har haft en historisk tæt relation til USA, og nu har vi så nedfældet en samarbejdsaftale, som både er rigtig god for Danmark, men jo ikke mindst også er god for hele vores nærområde. Dét, vi står og kigger på i øjeblikket, er jo en meget, meget anspændt situation i vores nærområde, og derfor tror jeg, vi skal være glade for, at der nu bliver lavet denne her aftale, der også rækker frem.

B.T.: Okay. Et sidste spørgsmål – er det en aftale, der er gennemgået, fordi man har en forventning om, at vi faktisk her i Danmark ikke kan forsvare os selv?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Vi er en del af NATO, og det tror jeg, det er helt afgørende at sige – uanset hvor mange penge Danmark bruger på vores forsvar, så vil vi være afhængige af, at vi har et tæt samarbejde med vores andre NATO-allierede. Og det er jo derfor, at vi hele tiden udbygger vores NATO-samarbejde. Det er også derfor, at vi har lavet denne her samarbejdsaftale. Og det er også derfor, at vi opruster i dansk forsvar. Men at tro, at hvis Danmark stod alene, at vi så kunne klare alle de udfordringer, vi ville blive mødt af – der er vi jo ikke store nok. Det er jo derfor, vi er med i en alliance.

Statsminister Mette Frederiksen: Men der er jo ikke noget land, der er stort nok. Og det er jo derfor, at der er så indædt et ønske i Sverige om at komme med i NATO. Det er derfor Finland har truffet den historiske beslutning, de har, om at gå med i NATO. Det er derfor, når man taler med ukrainerne, at deres aller-allerstørste ønske, udover at vinde den krig og netop ikke blive besat af en fremmed magt – Rusland, det er at komme med i henholdsvis EU og NATO. Der er ikke nogen af os, der er store nok og stærke nok. Og derfor er ”musketéreden” artikel 5 i NATO jo fuldstændig afgørende for Danmarks sikkerhed, sådan har det jo i øvrigt været siden afslutningen af 2. verdenskrig, som ikke var blevet afsluttet, hvis det ikke havde været for amerikanerne. Og sådan vil det også være i årene, der kommer.
Og derfor er det her entydigt rigtig, rigtig, rigtig godt for Danmark, fordi med alt dét, vi kigger ind i – krigen i Ukraine, uroligheder nu også i Mellemøsten. Et Balkan, hvor der er noget, der ulmer. Større problemer i Sahel-regionen. Et stigende trusselsniveau i Arktis. Vi kigger selvfølgelig også med en vis bekymring på Østersøen. Når man lægger det hele sammen, så er det rigtig, rigtig godt med et større amerikansk tilstedevær.

Journalist: Der er mange, mange store problemer ude i verden, det tror jeg, alle mennesker er enige om. Og Ukraine er også blevet invaderet af Rusland, så selvfølgelig vil de jo gerne have, hvis der var soldater i det område dér.
Men I siger, at der er ikke tale om, at man på nogen måde bryder med dansk suverænitet. Men den danske regering sætter nu alligevel landet her i sådan en situation, at vi har udenlandske soldater fra verdens største militærmagt siddende – uden vi kan sende dem hjem. Hvordan kan det ikke være en eller anden form for begrænsning af dansk suverænitet?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Altså sandheden er jo, at vi har et tæt samarbejde med USA og for den sags skyld også med andre NATO-lande. USA er den vigtigste NATO-allierede, som vi har. Og når vi går ind og laver denne her aftale, så gør vi det jo, fordi vi mener, det er dét, der skal til for at styrke vores fælles nationale sikkerhed, og dermed også sikre, at vi udvikler NATO.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så når vi lige anden række, derover.

Knud Meldgaard, Magasinet Omnibus: Først et spørgsmål om økonomi til statsministeren. Og så et spørgsmål om værnepligt til forsvarsministeren. Jeg skal bare lige være sikker på Mette Frederiksen, at vi ikke blander … jeg har en fornemmelse af, du blander æbler og pærer lidt sammen i dit indlæg. Vi taler om 155 milliarder frem til 2033, og så nævner du NATO og vores forpligtelser osv., osv., og så får du lige pludselig også blandet terror ind i det her. Det er klart, vi skal også bekæmpe terroren i Danmark. Men indgår terrorbekæmpelsen så i de 155 milliarder, eller er det et beløb, der kommer ved siden af, fordi det er jo ligesom det danske politi. Militæret har jo formentlig ikke noget at gøre med terrorbekæmpelse.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja altså, når jeg nævner terror i dag, så er det for at give et så fuldstændigt billede fra vores side, som vi kan om den komplekse sikkerhedssituation, vi står i, som selvfølgelig først og fremmest handler om Ukraine, og den krig der er på europæisk jord – det vi ser fra et stadigt mere aggressivt Rusland udspiller sig også andre steder. Herunder Balkan, Afrika. Jeg nævner terroren, fordi det ikke er mere end fem dage siden, der var en række anholdelser i forbindelse med en mulig terroraktion, og vi har en mere ustabil situation omkring det Røde Hav. Og det er jo for at give et indblik i den analyse, vi har som regering af, hvad det er, der er nogle af Danmarks sikkerhedsudfordringer, som samlet set gør, at vi mener, vi skal gøre markant mere på forsvar og sikkerhed.
Terrorbekæmpelsen har ikke at gøre med de 155 milliarder, som handler om vores militær – altså vores militære indsatser, vores forsvar, vores NATO-forpligtelser, vores hjælp til Ukraine. Terrorbekæmpelsen finder primært sted, hvad angår politiet.

Knud Meldgaard, Magasinet Omnibus: Tak til statsministeren. Forsvarsministeren – det er jo ikke nogen hemmelighed, at især den amerikanske befolkning er ved at være træt af, at de skal rende rundt og forsvare alle mulige lande – både her og der.
Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi er kraftigt bagefter – både med materiel og ikke mindst med personel i det danske forsvar. Vil du som forsvarsminister intensivere debatten og gerne nå frem til, at vi får genindført den tvungne værnepligt – og her tager jeg det som noget helt naturligt, at vi også fremover – både frivilligt, og hvis det skal blive tvunget, at også danske kvinder kommer til at deltage i værnepligten?

Forsvarsministeren: Vi har jo for et år siden lavet et rigtigt godt regeringsgrundlag, hvor vi jo har aftalt, at vi skal have en mere robust værnepligt, og hvor vi også skal have en værnepligt, hvor vi ser i højere grad på at gøre den mere divers – altså ser på en større grad af ligestilling. Jeg forventer, at vi her i starten af 2024 kan præsentere en ny model for værnepligt, hvor vi får gjort den mere robust i længde, og hvor vi også ser på det antal værnepligtige, der er i dag, om det evt. skal være højere. Og det gør vi, fordi det er nødvendigt at have en bedre og mere tidssvarende værnepligt i forhold til den sikkerhedspolitiske situation, vi lever i.
Og det kommer vi så til at diskutere, når vi præsenterer en konkret model. Jeg tænker ikke, at tiden er til at præsentere den her i dag.

Statsminister Mette Frederiksen: Okay – det var dét, vi nåede i dag. Tak skal I have.