Pressemøde den 19. februar 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde. Som de fleste efterhånden er klar over, så arbejder regeringen jo på forslag om at forbedre den danske konkurrenceevne og sikre flere private arbejdspladser i Danmark. Og det er et spørgsmål, som der er mange, der har mange holdninger til. Arbejdsgivere, der har mange holdninger til det spørgsmål, og lønmodtagerne har også mange holdninger til det spørgsmål. Og de har også en meget stor viden om, hvordan tingene ser ud i dagligdagen ude på virksomhederne, men jeg synes jo egentlig, når man kigger på debatten, så har lige præcis de synspunkter ikke fyldt så meget, som de måske egentlig burde i debatten. Og det var også derfor jeg i går havde inviteret 19 tillidsfolk her til møde her i Statsministeriet. Det er tillidsfolk fra virksomheder som Danish Crown, Grundfos, Maskinfabrikken Roblon og mange andre. Og når jeg gerne ville have det møde, så er det jo, fordi hvis der er nogen, der kender krisens pris, så er det netop tillidsrepræsentanter på nogle af de her virksomheder.

Det er sådan, at vi har tabt 170.000 arbejdspladser, siden krisen brød ud i 2008. Det er rigtig mange, og en stor del af de arbejdspladser, vi har tabt – dem har vi jo desværre tabt i industrien. Og dem, der sidder derude – tillidsrepræsentanterne – de har jo oplevet, hvordan deres virksomheder de bare er blevet mere og mere presset over årene. Ikke kun på grund af krisen, men også fordi Danmarks konkurrenceevne generelt i årene op til krisen, altså op til 2008 blev meget ringere, når vi sammenligner med andre lande. Dét, vi ved, det er, at konkurrenceevnen blev næsten 20 procent ringere på 10 år, og det er dét, man oplever ude på virksomhederne. Det betyder jo så også, at danske arbejdspladser de flytter ikke bare til Kina og Indien og andre lande, der ligger langt væk – nej desværre, så er der arbejdspladser som flytter til Tyskland og Sverige, og det er et stort problem, som vi er nødt til at forholde os til.

I går der talte jeg så med tillidsrepræsentanterne om, hvad vi som politikere kan gøre i den situation for at forbedre vilkårene, for at bevare deres arbejdspladser. Dét, der er det gode ved Danmark, det er jo, at vi har rigtig mange dygtige medarbejdere ude på virksomhederne. Medarbejdere, som føler stærk solidaritet med deres arbejdsplads, og dét, der kendetegner dem, det er, at medarbejderne tager et stort samfundsansvar. Og at vi i Danmark faktisk over årene har vist, at vi er i stand til at handle ansvarligt, langsigtet og ikke mindst i fællesskab.

Og det var også dét, jeg hørte rundt om bordet, da jeg havde mødet med tillidsrepræsentanterne i går. Mange er parate til at tage ansvar. Og noget af dét, som mange siger, det er, at der er ikke nogen let løsning, der er ikke én knap, man kan trykke på for at løse de udfordringer, vores produktionsvirksomheder står overfor. Der er kun et langt sejt træk. Det var også dét, jeg selv sagde i min nytårstale. Og et af de svar jeg fik rundt om bordet, der var mange gode ideer, det var, at erhvervsskatter og afgifter, de skal ned. Det er regeringen, som alle ved, også optaget af, fordi vi jo ved, at selvom skatter og afgifter er gode til at opretholde vores velfærdssamfund, så skal vi også passe på, at vi ikke får så høje omkostninger, at det skader vores virksomheder og skaber utryghed blandt vores medarbejdere. Og det, synes jeg, var meget interessant også at høre fra den kreds af mennesker, som er så tæt på, hvad der foregår ude på virksomhederne.

På torsdag, så har jeg møde med virksomhedsledere hos Dansk Erhverv, hvor vi sådan set skal drøfte de samme spørgsmål, og alt sammen handler det om at lytte til, hvad det er, der foregår derude og også få gode ideer til det arbejde, vi er i gang med.

Så som I kan høre, så er vi i fuld gang med at forberede vores plan for, hvordan vi får forbedret virksomhedernes konkurrenceevne og sikret arbejdspladser.
Det her med, at der ikke bare er én knap, vi kan trykke på for at få bedre arbejdspladser, det hænger jo også sammen med, at konkurrenceevne – det handler også om uddannelsesniveau. Vi er dybt optaget af, at hvis vi skal konkurrere med andre lande, så skal vi i Danmark også være godt uddannet. Og regeringen har meget ambitiøse målsætninger på uddannelsesområdet. Og det er også sådan, at regeringen investerer flere midler i uddannelse, end nogen anden regering i Danmark har gjort før os. Vi vil gøre vores børn og vores unge til den dygtigste generation nogensinde.

Og med til dét, der hører selvfølgelig et godt SU-system. Vi har verdens mest generøse SU-system. Vores SU-system i Danmark giver alle unge gode økonomiske muligheder for at gennemføre en uddannelse. Alle, uanset deres sociale baggrund, har mulighed for at tage en uddannelse, og sådan skal det selvfølgelig også være. I Danmark, der har vi heldigvis fri og lige adgang til uddannelse, og det betyder, at det ikke er forældrenes økonomi, der afgør, hvilke muligheder de unge har. Det er tværtimod interesser, evner og flid hos de unge. Og sådan skal det fortsat være. Vi ønsker at investere i mennesker. Vi er stolte af, at der i øjeblikket er flere unge end nogensinde, der er ved at tage en uddannelse, og at vi dermed er godt på vej til at indfri vores uddannelsesmålsætninger. Og vi arbejder fortsat på at forbedre uddannelsernes kvalitet. Vi skal ikke lave grundlæggende om på vores SU-system, men vi skal også være parate til at målrette vores SU-system. Og det er der to gode grunde til, at vi skal.

For det første har vi en situation i Danmark, hvor for mange unge bliver for sent færdige med deres uddannelser. De studerende, de er i gennemsnit 29 år, når de færdiggør en lang videregående uddannelse. Og på universiteterne, så er det kun 1 ud af 10, der bliver færdige på de 5 år, som typisk er afsat til de lange videregående uddannelser. Der skal selvfølgelig være plads til, at de unge kan skifte studie og være længere tid om det. Der skal også være plads til, at ikke alle unge går den lige vej igennem uddannelsessystemet. Men målet må også være, at flere unge bliver tidligere færdige med deres uddannelser, så de kan komme ud og tjene penge og klare sig selv. Og derfor foreslår vi, at de studerende, der først går i gang med at læse videre mere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, de kun skal have SU i den normerede tid. Det er klart, at ved studieskift, der giver vi stadig fortsat op til 2 måneders ekstra SU. Og derfor foreslår vi også, at studerende, de kun må være 6 måneder forsinkede, før der bliver stoppet for deres udbetaling af SU. Vi skal simpelthen indrette SU-systemet, så det understøtter vores mål om, at flere skal være tidligere færdige med deres uddannelse.

Den anden grund til at ændre SU-systemet, det er, at vi står i en ny økonomisk virkelighed, hvor det er nødvendigt at prioritere. Det gør vi så. Vi har et meget dyrt SU-system i Danmark. Vi forventer i 2013 at bruge 19 milliarder kroner på SU. Det er mere end noget andet OECD-land målt i forhold til vores samlede økonomi. Og det er langt mere, end fx svenskerne bruger på deres SU-system. Vi bliver nødt til at foretage nogle klare prioriteringer og bruge pengene dér, hvor de kan gøre størst gavn. Og det betyder, at alle må yde et bidrag. Så selv om vi prioriterer uddannelse meget højt og investerer mange penge i de unges uddannelse, så må det selvfølgelig også være sådan, at vi også ser på, om der er elementer i det system, vi har fået opbygget, der er dyrere, end der er behov for. Og det gælder fx den årlige regulering af SU-støtten. Her vil de studerendes SU gradvist stige mere end fx førtidspension og kontanthjælp gør. Og det mener vi, hverken er logisk eller rimeligt, at det forholder sig sådant. Og derfor foreslår vi, at opregulering af SU fremover skal ske på samme måde, som det sker for førtidspensionister – og dem, der er på kontanthjælp.

Som I kan høre, så er vi færdige med vores SU-forslag. Det vil blive præsenteret senere i dag af uddannelsesministeren, og det betyder, at vi nu giver forslag til, hvordan vi kan indrette vores SU-system mere målrettet. Samtidig, så bidrager vores reform med 2 milliarder kr. årligt i 2020, og det betyder, at vi på den måde får frigjort ressourcer til at kunne styrke Danmarks konkurrenceevne og sikre arbejdspladser i den private sektor. Det vil selvfølgelig også komme de unge til gode, at vi kan bruge pengene på den måde.
Vi vil også fremover have det mest generøse SU-system i verden. Og vi vil ikke ændre på, at SU-systemet er en hjørnesten i den danske uddannelsespolitik. Så vi er godt i gang, også med at reformere SU’en.
Så er det tid til jeres spørgsmål!

Spørger: Jeg vil godt høre statsministeren, sådan helt overordnet. I skal spare 2 milliarder kroner hos de studerende, og I skal spare hos de arbejdsløse, og nogle af pengene skal gå til erhvervslivet. Hvordan kan det nogensinde være god socialdemokratisk politik at tage fra de studerende og de arbejdsløse for at give det til erhvervslivet?

Statsministeren: Først og fremmest vil jeg sige, at vi stadig vil have et stærkt SU-system. Vi vil stadig have et SU-system, som ikke er baseret på lån, hvor alle kan modtage en SU. Og som jeg også sluttede med at sige, vil vi stadig have det mest generøse SU-system i verden. Så vi vil stadig have et godt og stærkt SU-system. Men det er også sådan, at vi er i en krisetid, og det betyder, at alle må bidrage. Det skal vi gøre så nænsomt som overhovedet muligt. Det har vi også gjort med den her SU-reform, som vi lægger frem. Og dét, der er vigtigt, det er, at vi vil kanalisere pengene ind til noget, der giver flere arbejdspladser. For mig handler skatte- og afgiftslettelser til virksomheder, det handler ikke om, at der er nogle virksomhedsejere, som skal blive glade – det må de også godt, men det handler dybest set om, at vi skal give bedre konkurrencebetingelser for vores virksomheder, så vi kan bevare og skabe flere arbejdspladser i den private sektor. Som jeg indledte med at sige, vi har mistet 170.000 job – 170.000 job, som ikke bare er så nemme at få tilbage. Der skal gøres en aktiv indsats for det. Og det er jo dét, der er regeringens plan, at vi nu kommer med en samlet indsats for, hvordan vi kan styrke konkurrenceevnen og sikre gode danske private arbejdspladser.

Spørger: Men når du siger, at alle skal bidrage. Der har I jo et politisk valg, og I har valgt, at det skal være de studerende og så de arbejdsløse, der skal betale. Hvorfor er det netop de her grupper, der skal holde for, og er det god socialdemokratisk politik?

Statsministeren: Vi har valgt en økonomisk politik, hvor vi forsøger at få Danmark trygt og sikkert igennem den økonomiske krise. Vi holder hånden under beskæftigelsen. Vi har styr på økonomien, og vi gennemfører de reformer, der skal til. Men vi har også, og det er måske en af de store forskelle i forhold til, hvad en Venstre-ledet regering ville have gjort, der har vi målrettet beskyttet de mennesker, som har det sværest i vores samfund. Vi har beskyttet de dårligt stillede kontanthjælpsmodtagere. Vi har beskyttet de mest syge medborgere. Vi har givet en større ældrecheck til de dårligt stillede pensionister. Og på den måde står jeg i spidsen for en regering, som fører Danmark trygt og sikkert igennem krisen, men hvor vi samtidig giver muligheder for målrettede sociale forbedringer til dem, der har det sværest.

Spørger: ... men det er jo ikke sådan ...

Statsministeren: ... jeg tror, vi tager den næste.

Ask!

Spørger: Hvis jeg lige bliver i samme spor, så er det jo sådan, at så har man strammet reglerne nu for førtidspensionister, for folk på fleksjob, for folk på dagpenge. Nu er det de studerende. Om kort tid, så er det kontanthjælpsmodtagerne. Hvor er det folk som dig, eller mig for den sags skyld, der skal betale for krisen?

Statsministeren: Vi lavede jo en skattereform sidste sommer, som jo giver skattelettelser til helt almindelige lønmodtagere, og som i modsætning til tidligere skattereformer ikke belønner de mest velstående. Samtidig har vi jo også indført eller øget lønsummen for bankerne sådan, at den finansielle sektor også kommer til at bidrage. Så det er altså rigtigt det her med, at alle må bidrage. Og det næste vi skal koncentrere os om i dansk økonomi, det er at sikre, at vi får skabt nogle flere arbejdspladser. Regeringens arbejde, det begynder med arbejdspladser. Det slutter med arbejdspladser. Og når vi er så optaget af det med konkurrenceevnen, så er det, fordi vi ikke kan stiltiende se på, at vi har mistet konkurrenceevnen i den skala, som jeg taler om her, og derfor lægger vi en plan frem, som vil forbedre dansk konkurrenceevne.

Spørger: Må jeg så lige høre om SU-reformen. Føler du, at SU-reformen lever op til ord og ånd i det regeringsgrundlag, I skrev for 11⁄2 år siden, hvor man snakkede om, at det udelukkende skal bestå af positive incitamenter, når man laver om på SU’en. Er dét at lave regler for det såkaldte fjumreår, om at skære hjemmeboendes SU og regulere SU’en mindre op, end den ellers skulle have været. Er det positive incitamenter?

Statsministeren: Vi har jo et stærkt positivt incitament ved, at vi siger, at hvis du starter på din uddannelse mindre end 2 år efter, du har færdiggjort din kompetencegivende uddannelse til at gå på universitet eller videregående uddannelse, så får du faktisk muligheden for at fjumre. Det er et stærkt positivt incitament til den enkelte, der ved at starte hurtigt – de får alligevel 2 år – ved at starte sådan ikke for lang tid efter deres ungdomsuddannelse, får en ekstra mulighed for at få det såkaldte fjumreår. Det er jo et stærkt positivt incitament. Og det er vi egentlig meget stolte af, vi har fundet på. I det hele taget er vi meget glade for, at vi har skaffet 2 milliarder på en måde, sådan at vi bevarer grundrammen om vores SU-system intakt. Det er stadig et stipendiesystem, det er ikke et lånesystem. Vi vil stadig give SU til de hjemmeboende. Der er stadig mulighed for at tage fejl på ens studie og blive forsinket ved, at man har det 6. SU-år, så på den måde bevarer vi jo SU-systemet intakt, og bruger også positive incitamenter.

Spørger: Så der er fuld harmoni mellem regeringsgrundlag og den reform, som uddannelsesministeren præsenterer om kort tid?

Statsministeren: Det må enhver jo afgøre. Jeg synes, der er harmoni imellem de to ting. Jeg tror, det vigtigste, det er, at vi bevarer et stærkt SU-system, hvor alle kan få SU. Vi tager også bestik af den økonomiske situation, vi nu en gang er i. Og det ville være mærkeligt at gennemføre en førtidspensionsreform, gennemføre – som vi også kommer til på et tidspunkt – kontanthjælpsreform, uden også at kigge på hele SU’en og spørge os selv, om der er nogle hjørner, vi kan skære til i SU-systemet. Vi har nu fundet 2 milliarder, uden at ændre generelt på vores SU-system. Det er stadig verdens mest generøse SU-system, vi vil have, også efter denne reform, og det mener jeg godt, vi kan være bekendt at tage en diskussion med de unge om.

Ja!

Spørger: Du får det til at lyde så logisk, men hvordan kan det så være, at dengang V/K- regeringen fremlagde sit SU-udspil, det var i november 2010, at I så ikke dengang tog positivt imod det forslag, som jo ligger tæt op af det, du nu fremlægger?

Statsministeren: Jamen, jeg får det nok til at lyde logisk, fordi jeg synes, det er det. Og det er jo anderledes end det, som den tidligere regering lagde frem. De ville jo gerne afskaffe det 6. SU-år. De ville gerne helt afskaffe hjemmeboende SU. Så på den måde, så adskiller det sig vel egentlig ganske væsentligt fra dét, der tidligere er lagt frem. Og det er jo så også grunden til, at vi er temmelig stolte af dét, vi har lagt frem, fordi vi netop bevarer et SU-system intakt og samtidig finder 2 milliarder kroner, som vi så kan bruge på nogle andre ting.

Spørger: Man kan jo finde mange citater, hvor både du og dine kolleger har afvist fuldstændig at skære i SU’en. Synes du, I har forklaret vælgerne godt nok, at det alligevel var dét, I synes var en god ide?

Statsministeren: Jeg tror, der er rigtig mange, der har forståelse for, at i en tid, hvor vi har en økonomisk krise, og hvor det er blevet vores opgave at skære tingene til, sådan så vi også har råd til dem om 5, 10 og 20 år, så er det vores opgave at finde nænsomme måder at skære vores SU-system til. Og der er jo ikke nogen tvivl om, at den model, vi lægger frem, den er langt mere fair og nænsom, end dét, som den tidligere regering lagde frem. Og det må jeg egentlig sige, jeg er temmelig stolt af. Dét, der er kendetegnende ved vores regering i modsætning til den tidligere, det er jo netop, at vi finder på nogle ordninger, som også beskytter de systemer, vi er glade for, men også beskytter de medborgere, der har allermest brug for det. Igen, uden at jeg skal gentage mig selv, vi har forbedret ældrechecken til de dårligt stillede pensionister. Det er jo et eksempel på, at vi trækker Danmark gennem krisen og samtidig får råd til målrettede sociale forbedringer.

Ja, Dan!

Spørger: Nu har statsministeren mødt repræsentanter fra produktionsbranchen, kan man sige, fra industrien. Du skal også møde repræsentanter fra servicebranchen. Betyder det, at du også skal møde repræsentanter fra byggebranchen på et tidspunkt?

Statsministeren: Jeg møder jo jævnligt med forskellige folk. Jeg synes, det var vigtigt at have et møde med tillidsmændene fra produktionsvirksomhederne, fordi vi ved, at det er danske produktionsvirksomheder, som er presset i de her år. De er pressede på deres konkurrenceevne. Selvfølgelig kan de mærke, at vi over de sidste 10 år har mistet konkurrenceevne. Og det er derfor, jeg synes, det var så relevant at tage tillidsmændene herind og få en snak med dem om, hvordan de ser situationen derude, og hvad de mener, der skal til, for at forbedre vores konkurrenceevne og sikre de job, som er derude.

Spørger: Jeg kan forstå, I henter inspiration fra virkelighedens verden. Er det erkendelse af, at der er for langt fra regnedrengene på Slotsholmen og så ud til virkelighedens verden?

Statsministeren: Næh, det synes jeg såmænd ikke. Vi er jo alle sammen ude at besøge forskellige steder i Danmark, så ofte vi kan. Det gælder ikke kun mig, men også de andre ministre. Så sådan opfatter jeg det ikke. Men jeg synes altid, det er vigtigt at høre på de erfaringer, der er, og var selv utrolig glad for det møde, jeg havde med de 19 tillidsrepræsentanter i går.

Ja!

Spørger: Er det regeringens intention at følge op på opfordringen fra Venstre at forhandle konkurrenceevnepakken og de kommende reformer af SU og kontanthjælp som én samlet pakke, hvor der er de besparelser, der findes – bliver kanaliseret direkte over til den konkurrenceevnepakke?

Statsministeren: Jamen, jeg skal ikke lægge skjul på, at tingene hænger sammen. Det siger sig selv, at hele vores samfundsøkonomi hænger sammen. Men I vil få svar på de spørgsmål, når vi fremlægger vores plan i forhold til at forbedre konkurrenceevnen.

Spørger: Du nævner allerede nu, at I er indstillet på at kigge på at sænke visse afgifter for erhvervslivet. Skal det forstås sådan, at alle pengene skal bruges på erhvervslivet, eller kan man også forestille sig øgede offentlige investeringer, som der er flere, der efterspørger?

Statsministeren: Men jeg tror ikke, det giver nogen mening i dag at gå ind i vores plan for at forbedre konkurrenceevnen. Som I kan høre, så er det noget, vi arbejder meget koncentreret med. Det er noget, jeg har bedt de økonomiske ministre om at kigge på til starten af marts. Så vi arbejder med hele vores plan for at styrke konkurrenceevnen. Og det er vigtigt det her. Det er vigtigt, at vi nu tager konsekvent hånd om at få forbedret dansk konkurrenceevne. Jeg kunne konstatere i går, at Lars Løkke var ude at sige, han gerne ville lave en aftale om byrdestop og alt muligt andet stop. Jeg er glad for, at Lars Løkke og Venstre melder sig ind i forhandlingerne. Det vil jeg gerne understrege. Jeg vil også bare sige, at noget af dét, vi har brugt rigtig meget tid på i den tid, vi har været i regering, det er jo også at rydde op fra den tidligere regering. De holdt sig bestemt ikke tilbage med at øge afgifterne. Og noget af dét, vi har brugt tid på, det er jo at rydde ud i multimedieskat, iværksætterskat, fedtskat, som de havde opfundet. Og det har vi brugt både tid, energi og penge på.

Ja!

Spørger: Hvad vil regeringen gøre for at forhindre, at så mange indvandrerkvinder er på kontanthjælp gennem så mange år som Jyllandsposten i dag fortæller?

Statsministeren: Jamen, det er jo igen et problem, vi har arvet fra tidligere. For det er lidt utroligt at se for sig, at indvandrerkvinder i 10 år under en buldrende højkonjunktur, så har de stadig været på kontanthjælp. Det er ikke rimeligt over for dem, men det er selvfølgelig heller ikke rimeligt over for resten af samfundet, som jo skal betale for det. Og derfor bliver vi nødt til at kigge på den udfordring. Jeg tør ikke love, vi kan løse det hele, fordi når en skade er 10 år gammel, så er den rigtig svær at løse. Men noget af dét, vi gerne vil i vores kontanthjælpsreform, det er jo netop at kigge på den udfordring. Det er ikke i orden, at nogen skal være 10 år på kontanthjælp. Og man bliver nødt til at finde ud af, hvordan netop de her kvinder kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Spørger: En integrationskonsulent siger, at det rent faktisk er politikerne, der er med til at gøre de her kvinder til tabere. Er du enig i det?

Statsministeren: Jeg tror, det er vanskeligt at placere ansvaret ét sted. Som så meget andet, så er svaret mere kompliceret. Vi har ikke været dygtige nok over årene til at stille krav til hinanden. Jeg tror på, at krav er en del af den måde vores velfærdssamfund skal fungere på apropos også den SU-reform, vi lægger frem i dag. Og vi skal stille krav til hinanden. Og en af de ting, som vores kontanthjælpsreform også handler om, det er jo også, at vi skal stille krav til hinanden.
Ja!

Spørger: I regeringsgrundlaget, der lover I, at I vil bevare SU-systemet i sin nuværende form. Mener du virkelig, at I gør det, når I vil skære milliarder i SU’en?

Statsministeren: Der er ingen tvivl om, at vi ændrer visse dele af SU’en. Og vi gør det på den mest nænsomme måde, som vi kan finde på. Det handler om, at vi også må bede de studerende om at bidrage, og det betyder, at vi har fundet 2 milliarder. Men når jeg fremhæver det her med, at vi bevarer SU-systemet intakt – at man stadig har mulighed for at få et 6. studieår, og når der stadig er SU til hjemmeboende, så mener jeg egentlig godt, man kan sige, at man bevarer grundformen i vores SU. Og jeg synes også, det er værd at hæfte sig ved, at vi har verdens mest generøse SU – meget højere end svenskernes, og det vil vi også have efter den her reform.

Spørger: Tror du også, at vælgerne, de synes, at I bevarer SU-systemet i den nuværende form, når I skærer milliarder, eller tror du, de tænker, der er nok tale om et løftebrud?

Statsministeren: Jeg tror, de fleste vil se, at vi tager bestik af den økonomiske situation. Og på samme måde, som vi har ændret på førtidspensionen og andre reformer, så beder vi nu de studerende om også at bidrage. Men at vi gør det på en måde, sådan så det er nænsomt, og så vi stadig bevarer strukturen i vores SU-system. Jeg tror, at hvis der kom én fra et andet land og så det SU-system, som vi nu lægger op til, så vil man stadig mene, at vi har et godt SU-system, som giver mulighed for, at de unge kan lave noget andet efter deres ungdomsuddannelse i et par år, at de kan få mulighed for at også fejle lidt og få et ekstra SU-år, og at vi til hjemmeboende også stadig giver SU. Jeg synes, det er et flot SU-system. Vi bruger rigtig mange penge på det. Og de aller-, allerfleste mennesker vil jo give os ret i, tror jeg, at når pengene er små i vores samfund, så skal vi kigge i alle dele af vores samfund for at finde ud af, om der er nogle hjørner, vi kan skære. Og det har vi gjort her.
Ja!

Spørger: I udtalelser til Reuters Finans i går der advarer Enhedslistens gruppeformand Per Clausen regeringen imod her i foråret at indgå sådanne aftaler med Venstre. Der ligger meget stramme rammer for forhandlingerne om finansloven til efteråret om budgetloven med dens maksimale udgiftsposter med afgiftslettelser over for virksomheder osv. Og det kan føre til, siger han, at man er i den situation – man skal være i til efteråret – så kan der ikke indgås en finanslovsaftale med Enhedslisten. Har du en kommentar til det?

Statsministeren: Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Enhedslisten. Vi har lavet to fremragende finanslove, som også er socialt ansvarlige. Det kan godt være, Enhedslisten ikke bryder sig så meget om den, men vi synes, at det er nogle gode finanslovsaftaler, vi har lavet. Men vi har også lavet andre gode ting med Enhedslisten. Og det håber jeg selvfølgelig kan fortsætte. Men vi har også sagt hele tiden, at vi bliver nødt til at få samfundet og økonomien til at hænge sammen. Og i øjeblikket er der brug for reformer. Der er bl.a. andet brug for en reform af SU, og der er brug for, at vi kigger på skatter og afgifter for at forbedre konkurrenceevnen for vores virksomheder – for at sikre, at der også er gode private produktionsarbejdspladser i årene, der kommer. Det er en mærkesag for regeringen at sikre gode private produktionsarbejdspladser, og det er dét, vi arbejder på.

Spørger: Så vil jeg spørge til sidst. I de aftaler, der skal indgås her i foråret, med de partier det nu bliver med. Forudsætter regeringen dér, at man så også aftaler, at så skal man stemme ja til finansloven ved den endelige afstemning til december?

Statsministeren: Jamen, nu er du jo langt inde i forhandlingslokalet, og der er vi som bekendt ikke endnu. Jeg har taget positivt imod Venstres ønske om at være en del af de her forhandlinger. Jeg sagde for – helt tilbage i september, for et halvt år siden, at vi ikke har nogen planer om at hæve eller finde på nye skatter. Og jeg tager imod Venstres fremstrakte hånd om at komme ind i forhandlingslokalet. Det skal vi arbejde på, og så tager vi den derfra.
Ja!

Spørger: I forbindelse med de her kvinder med anden etnisk herkomst end dansk, som er på kontanthjælp. Hvilken rolle mener statsministeren, at de kommunale jobcentre spiller for at virkeligheden ser ud, som vi har fået fortalt, at den gør i dag?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke gå ind i en vurdering/evaluering af de kommunale jobcentre. Vi har jo også nedsat for et par uger siden det her Carsten Koch-udvalg, som skal kigge på hele vores beskæftigelsesindsats, fordi jo mere vi er inde i det her, finder vi ud af, at der er nogle paradokser, der skal løses. Og det er netop derfor, vi har bedt Carsten Koch om at stille sig i spidsen for et udvalg, som skal komme dybere ind i, hvad er det, der sker på det danske arbejdsmarked. Jeg tror, jeg kan være den eneste som af og til undrer mig over nogle af de mekanismer, vi ser på det danske arbejdsmarked. Og det skal vi nu dybere ind i. Det er dét, vi har bedt Carsten Koch om at gøre. Men der er jo ingen tvivl om, at hvis så mange er så lang tid på kontanthjælp, så er der et eller andet, der er galt. Og det bliver vi nødt til at forholde os til. Jeg konstaterer bare, det er et problem, vi har arvet. Fordi vi har ikke siddet i regering i de 10 år, hvor de her kvinder har været på kontanthjælp. Men også det problem må vi forsøge at få løst. Og det er selvfølgelig noget, der haster, for der er ingen, der skal være på kontanthjælp i 10 år. Det er dårligt for dem selv, og det er rigtig dårligt for samfundet.

Tak skal I have.”