Pressemøde den 19. februar 2025

Følgende er en transskription af pressemøde den 19. februar 2025 med statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om forsvarets kampkraft.

Statsminister Mette Frederiksen: Kære alle samme, velkommen til pressemøde her i Statsministeriet. Det kan være noget foruroligende at følge med i nyhederne og verdens gang for tiden. Og vi har skulle ligge øre til meget, både her i Danmark og i Grønland, og i det hele taget som europæere. Nu er det tid til at ranke ryggen. Ser verden urolig ud? Ja. Er der grund til at tro, at det snart går over? Nej. Men der er ikke nogen, der skal fortælle os, hvad vi kan, og hvad vi skal. Vi bestemmer selv, om vi vil stå opgivende tilbage, eller om vi vil være tilskuere til en udvikling, som andre bestemmer, eller om vi vil smøre ærmerne op og gøre noget ved det. Jeg tror på, at Europas styrke kommer indefra. Fra vores værdier og fra en ny beslutsomhed; en vilje til at handle. Som vi i den grad også har her i Danmark. Ruslands krig i Europa har nu varet snart tre år. På de tre år har vi i vores lille land lavet et nationalt kompromis. Vi har afskaffet forsvarsforbeholdet. Vi har udvidet værnepligten. Og vi har afsat mere end 190 milliarder til at genopbygge og styrke dansk forsvar og sikkerhed. Og samtidig med det har vi været et af de lande, der har støttet Ukraine hurtigst og mest. Vi står overfor et aggressivt Rusland, som opruster. Og som måske er ved at gøre sig klar til at angribe i andre lande. Og vi står i den farligste situation i mange, mange år. Derfor, på grund af truslen fra Rusland, for at forsvare Danmark og for at undgå krig, så går vi nu i gang med en yderligere oprustning. Vi afsætter 50 milliarder kroner over de næste to år. Med et budskab til forsvarschefen: Køb, Køb, Køb. Køb det, der her og nu kan bidrage til et stærkere forsvar og dermed til en stærkere afskrækkelse. Kan vi ikke få fat i det bedste udstyr, så køb det, der er næstbedst. Og hvis der er for lang ventetid på det, vi allerhelst vil have, så vælg noget andet, der kan leveres hurtigere. Der er kun én ting, der tæller nu, og det er hastighed. For virkeligheden er desværre, at vi er bagud. Ifølge NATO, der producerer Rusland mere ammunition på tre måneder, end NATO gør på et helt år. Hvis vi skal ændre det, så Europa kan forsvare sig selv, så har vi ikke tid til lange processer eller til at vente på komplicerede udbud. Vi er nødt til at tilsidesætte mange af de procedurer, der måske nok er skabt i bedste mening, men som også hører det en anden og mere fredelig tid til. Det kræver selvfølgelig noget politisk handling at gøre det, og det kommer også til at kræve noget politisk opbakning. Både til at give Forsvaret noget fleksibilitet til at købe det, som Forsvaret militærfagligt vurderer er det bedste for Danmarks sikkerhed, og til at acceptere, at når ting går hurtigt, ja, så stiger risikoen også for, at der opstår fejl. Danmark er ikke det eneste land, der opruster. Det er hele Europa i gang med. Og vi gør os ikke nogen form for illusion, hvad angår Putin. Vi ved også som europæere, hvor galt det kan gå, hvis man vælger at lade sig besnakke af en tyran, som der skete i München i 1938. Dengang der accepterede Europa, at Tyskland anekdoterede dele af Teknologiarkiet. Og dengang valgte man at tro på Hitler, når han lovede, at han så ville respektere de nye grænser. Det gjorde han som bekendt ikke. Og det handlede netop dengang ikke om et naboland. Det gør det heller ikke nu. Det handlede om Europa dengang som i dag, og derfor; en våbenhvile i Ukraine på Ruslands præmisser er ikke det samme som fred. Hverken for Ukraine eller for Europa. Tværtimod kan det sådan set komme til at udgøre en endnu større trussel mod os alle sammen. Med de penge, vi nu foreslår at afsætte til forsvarssikkerhed, så kommer Danmark til at bruge mere end 3 procent af vores samlede velstand på forsvar og sikkerhed. Det er det højeste niveau i mere end et halvt århundrede. Og det skal vi selvfølgelig finde pengene til. Det gør vi her og nu ved at anvende en væsentlig del af det råderum, som vi ellers kunne have brugt til andre prioriteter, og vi gør det til dels ved at lempe finanspolitikken. Det kan vi bl.a. fordi, vi i flere år har haft markante overskud på statens finanser og derfor har opbygget en stor offentlig nettoformue, som vi drager nytte af. Samtidig med at det, vi sætter i gang i dag, så venter der en endnu større regning. Når vi kender NATO's styrkemål og vi har holdt det store topmøde i Haag, så er det min forventning, at vi i de næste mange år ser ind i forsvarsudgifter, der er større, end de nogensinde har været før i Danmark. Det vil kræve en ny og samlet økonomisk plan. Det kommer til at føre en masse svære valg og prioriteter med sig. Og det vil alt andet lige betyde, at vi ikke kan bruge så mange penge på andre gode formål, som vi egentlig ønsker. En ny økonomisk plan, den skal selvfølgelig være både ansvarlig og retfærdig. Og den skal også være med til at udvikle os. Så vi skaber arbejdspladser, vi skaber velstand og velfærd og vækst. Så det, der i dag er en svær situation for Danmark og for Europa, det er ikke en situation, vi bare skal håndtere. Vi skal også bruge den til at fremtidssikre det her fuldstændig fantastiske land. Alt det, det vender vi tilbage til senere på året. For her og nu er der én ting, der er vigtigere end noget andet. Det er vores forsvar, det er vores kampkraft og det er vores afskrækkelse overfor russerne. Og derfor handler det om hastighed i indkøbene, så vi styrker dansk forsvar bedst muligt. Det var min indledende ord, og så i første omgang ordet videre til dig, Troels.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Tak for det. For tre år siden huskede vi alle sammen, at Rusland invaderede Ukraine. Vi stod lige pludselig med en frygtelig angrebskrig på europæisk territorie, hvor et lands suverænitet og frihed var under angreb. Det, der skete dengang, var jo, at der blev en politisk enighed i Danmark om at styrke Forsvaret og løfte vores forsvarsudgifter til to procent af BNP. Siden da har vi taget mange politiske initiativer, men vi må også konstatere, at verden desværre forandrer sig, og i øjeblikket er vi i en situation, som også kræver ny politisk handling. Forsvarets efterretningstjeneste kom i sidste uge med en opdateret trusselsvurdering, som jo lægger sporene ud i forhold til, hvordan FE ser på vores sikkerhedspolitiske situation. Jeg tror, det er tydeligt for enhver, at med den sikkerhedspolitiske vurdering, så bliver vi selvfølgelig også nødt til at forholde os til at gøre mere. Det er jo sådan, at hvis vi forudsætter, at vi ikke opruster i NATO, og forudsætter, at USA ikke går aktivt ind i en fremtidig konflikt, så vurderer FE, at Rusland i løbet af cirka to år kan være en troværdig trussel mod enkelte NATO-lande, og på cirka fem år vil være klar til en storskala krig her i Europa. Det er jo noget, der kræver, at man gør sine forberedelser på nuværende tidspunkt. Og jeg vil også gerne sige, at selvom der jo trods alt kom noget godt ud af sidste uge, nemlig at den amerikanske forsvarsminister bekræftede, at USA ville være i NATO og også gøre sin indflydelse gældende i NATO, så bliver vi nødt til at forholde os til, hvad det er for en verden, vi lever i. Det gør vi så nu i dag med det forslag, vi præsenterer her i dag. En accelerationsfond på 50 milliarder kroner, 25 milliarder i 2025, 25 milliarder i 2026, og derudover så også 70 milliarder i halen på det fra 2027 af og frem til 2033. Så samlet set jo 120 milliarder, der nu bliver sat af til at sikre, at vi får større grad af mulighed for at få hastighed ind i de beslutninger, der skal til for, at vi bliver bedre rustet til fremtiden. Og det er rigtigt, som statsministeren siger, det er hastighed, hastighed og hastighed, der nu kommer til at være drivende for, hvordan vi laver oprustningen. Det er også her, vi så tager nogle nye redskaber i brug. Vi går direkte over til at lave direkte tildeling i et langt større omfang, end vi har gjort før. Det betyder, at vi så også kan få fremmet beslutningerne, at vi kan få materiellet tidligere, og at vi også i den situation så kan øge vores kampkraft. For der er brug for at øge vores kampkraft. Og det gør man ikke bare på en måde, det gør man på flere måder. Der er også brug for at lave nye samarbejder. Der er brug for at lease materiel, låne materiel, gøre meget mere i samarbejde med vores nordiske kolleger, og for den sags skyld også USA. Det bliver en kæmpestor omstilling, og det er også det, som vi har været i gang med i Forsvarsministeriet gennem efterhånden lang tid. Der er heller ikke nogen tvivl om, at hvis vi skal lykkes med det her, så skal vi gøre mange ting på samme tid. Det er også derfor, vi lægger op til en ændring af den måde, vi organiserer opgaverne på i Forsvarsministeriet. Det kommer vi til at holde pressemøde om i morgen i Forsvarsministeriet, men det bliver sådan, at forsvarschefen får et større ansvar, end han har i dag i forhold til, at han får et ledelsesansvar på personelområdet og på ejendomsområdet og på dele af FMI's område. Så forsvarschefen bliver en nøglefigur i forhold til det nu og sikrer, at vi når i mål med den nødvendige oprustning, der skal til. Vil der komme fejl undervejs? Ja, det kan jeg love dig vel. Og det vil jeg også gerne sige helt ærligt i dag, at det vi står over for nu, det kommer til helt sikkert at betyde, at vi kommer til at begå fejl. Ikke bevidst, men fordi når man sætter hastigheden op, så må man også tage en større risici. Og der er jeg af den opfattelse, at jeg vil hellere begå nogle fejl og lave den nødvendige oprustning, end at sidde og kigge ud i luften og ikke gøre det, der er nødvendigt. Situationen er alvorlig, og det haster. Så kan vi jo også glæde os over, at vi jo så også har nu et meget stærkt grundlag. I 2022 brugte vi 1,37 procent af BNP på Forsvaret. I 2025 bruger vi 3,20. Så det betyder jo, at vi nu også sætter meget stærk økonomi bag det, vi står over for. Det er også nødvendigt, fordi i løbet af kort tid skal vi honorere nye styrkemål, som også kommer til at kræve nye politiske beslutninger og også ny økonomi. Derfor kommer det her jo også til at betyde, at når vi så senere på året skal forholde os til de nye styrkemål, så skal vi også se på, hvordan vi kan lave en ny samlet økonomisk plan, der er med til at samle regningen op for de udgifter, der er. Og det er jo så ikke kun Forsvaret, der møder os i fremtiden i forhold til regningen, men det er klart, at forsvarsudgifterne er massive, de er store både på kort og på lang sigt.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Jeg er i sagens natur enig i alt, hvad der er blevet sagt indtil nu, så om ikke andet så for variations skyld, så vil jeg starte et andet sted, nemlig med regeringsgrundlaget fra 2022, hvor vi skrev: ”Krisen griber en i hinanden og forstærker hinanden. Vi kan hurtigt miste grebet om økonomien, hvis vi træffer de forkerte beslutninger eller undlader at træffe de rigtige beslutninger.” Det skrev vi dengang. Og tit sker det jo det, at noget man skriver, det bliver overhalet af virkeligheden, men her kan man måske snarere tale om det modsatte, nemlig at virkeligheden, den passer endnu bedre på det, vi skrev dengang. Fordi som statsminister os var inde på det, så står vi i en urolig tid og også en langt mere urolig tid, end den vi kunne se for os, da vi dannede regeringen op mod jul i 2022. Med kriser, med konflikter, med opbrud, som vi jo kalder på sammenhold og handling. Jeg er jo selv gammel nok til at kunne huske for alvor den mur, der delte Europa frem til 1989. Den formede hele mit barndoms- og ungdomsliv. Den var ved mig de første 25 år af min levetid. Og så kom det 30 år efterfølgende med fred, med frihandel, med fri bevægelighed, med globalisering. Og ja, alt har ikke været fryd og gammel, men meget var. Og nu står vi et andet sted. Vi står i en ny tid og er i gang med at skrive et nyt og mere dystert kapitel i europæisk historie. Og så kunne man selvfølgelig håbe, at det bliver et meget kort et, og et man hurtigt kunne bladre forbi. Det tror jeg desværre ikke. Jeg tror, at vi er nødt til at indstilles på, at vi nu står i en slags ny normal. En ny verdenssituation, som vi skal forholde os til en overrække frem. Ikke til solen brænder ud. Det håber jeg virkelig ikke. Men jeg tænker selv sådan. En tredjedel af mit liv i skyggen af Berlinmuren. En tredjedel i solsiden. Og nu, måske realistisk i resten af min levetid, en ny sikkerhedspolitisk situation, som vi skal agere i. Det rokker ikke ved, at jeg grundlæggende er optimist. Men jeg mener, at vi må gøre op med en selvforståelse af, at det hele kommer af sig selv. Fremskridt er ikke naturgivende. Sikkerhed er ikke noget, man bare kan regne med. Det hviler alle sammen på fælles beslutninger. Og da vi skrev det her regeringsgrundlag for kun godt to år siden. Der brugte vi 1,4 procent af vores BNP på Forsvaret. Og i dag bruger vi 2,4. Det svarer til ca. 30 milliarder kroner mere om året. Og nu løfter vi det så yderligere med den her accelerationsfond, som gør, at vi kommer på den gode side af tre procent i år. Og til næste år, hvor vi tager et opgør med, at det perfekte ikke må blive det godes værste fjende. Og accelererer en omstilling. Men så ved vi også godt, at det jo ikke er gjort med den her accelerationsfond. Det accelererer en udvikling frem mod noget, som vil være mere permanent. Når vi som forsvarsministeren også var inde på det, får nye styrkemål. Og når vi formentlig også i Haag får en ny målsætning, der erstatter den, der er fra Wales om de to procent, til noget mere. I dag kan vi så lave den her accelerationsfond. Og det kan vi, fordi vi har en ualmindelig stærk dansk økonomi. Og det betyder, at det kan fremstå som om, at det er relativt smertefrit, det vi gør. Vi finansierer det med en såkaldt saldolempelse. Det som vi derhjemme nok ville tale som et træk på kassekreditten. Vi finansierer det, fordi vi nu får et yderligere opskrevet råderum. Men vi er også nødt til at være ærlige og sige, at det holder jo ikke til den lange bane. Det kan accelerere den her udvikling. Og så kommer vi så oven på den her acceleration til at stå over for at sætte store udfordringer. Hvor vi skal finde en metode til at finansiere på den lange bane et forsvar, der fylder mere i vores økonomi. Både økonomisk, men jo også i træk på vores arbejdsstyrke. Og det skal vi gøre samtidig med, at vi også skal lave grøn trepart og grøn omstilling og reform af ungdomsuddannelse og sundhedsvæsenet og alle mulige andre ting. Det kræver, at vi tør tænke, som vi tænkte, da vi lavede regeringsgrundlaget. Og det er jo også derfor, at vi har aftalt, at vi i kølvandet på det her i andet halvår 2025 vil præsentere en ny økonomisk plan. Den kan man sikkert diskutere længe, og det bliver der også en senere mulighed for. Det vi skal forholde os til i dag, og som jeg synes er det væsentligste, det er, at vi på et bagtæppe af beslutninger, der har været truffet, er i stand til at gøre noget helt ekstraordinært. Som jeg tror, man rundt omkring i mange af Europas hovedstæder, hvor man har en helt anden gældsgrad, end den vi har i Danmark, misunder os. Og det er vigtigt, fordi det accelererer vores forsvar, men det sender også et stærkt signal til resten af Europa om, at i en situation, hvor der er en risiko for, at vi vil være lidt mere alene hjemme, end vi har været historisk, der skal vi gøre noget mere, og det viser Danmark vejen til her.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt, så åbner vi op for spørgsmålet. Danmarks Radio først.

Journalist: Mette Frederiksen, du henviser til München 1938. Mener du, at man kan sammenligne Putin med Hitler, og at der er en risiko for en Tredje Verdenskrig?

Statsminister Mette Frederiksen: Man skal være meget, meget varsom med at drage historiske paralleller, men man bliver nødt til at blive klogere på sin historie. Og jeg har ikke på noget tidspunkt selv troet på, og vi har ikke i den danske strategi lagt til grund, at krigen i Ukraine har handlet om Ukraine først og fremmest. Krigen i Ukraine handler om Rusland og Ruslands imperiale drømme. Og det, der er Europas meget, meget store udfordring, det er, at, og det har vi jo nu kunne se i tre år, at vi også har at gøre med et Rusland, som er villig til med meget, med meget brutal militær kraft, at få sin drømme indfriet. Det er det, de er i gang med at forsøge i Ukraine. Situationen er sådan set forværret i dag i forhold til, hvor vi var for tre år siden, fordi nu får Rusland direkte hjælp fra Iran og fra Nordkorea, og desværre også støtte fra Kina. Og derfor er vi jo i en sikkerhedspolitisk situation, som 1) er farligere, end den har været tidligere, men jo også har store globale implikationer. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at den her krig, den breder sig. Og det er jo vigtigt at sige, at når vi laver en så markant oprustning af dansk forsvar, så er det jo for at afskrække Putin, for at gå videre. Men vi er ikke der nu, hvor vi som regering vil stå og kunne sige, at vi ikke tror, det kan komme til at ske. Det er desværre sandsynligt, at Putin kommer til at udvide krigen eller komme tilbage i Ukraine. Vi ved ikke, hvad han planlægger, men vi ved, at han er i fuld gang, og Rusland er i fuld gang med at opruste til trods for, at de fører krig i Ukraine. Og det er den advarselslampe, der kombineret med andre begivenheder gør, at vi bliver nødt til at handle nu.

Journalist: Det lyder, som om forsvarschefen skal have markant mere magt, ikke kun over indkøb. Er det i virkeligheden at rulle den reform, man lavede for 10 år siden tilbage? Og var det en fejl at lave den omstrukturering, som man lavede for 10 år siden?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Det er jo ikke sådan, at vi ruller det, der skete for godt 10 år siden tilbage. Fordi det, vi laver nu, er en anderledes model. Det er ikke tilbage til, hvordan det var historisk. Der havde forsvarschefen også økonomien under sig, for at bare nævne noget, som forsvarschefen i dag ikke får med den nye model. Men det er klart, at på baggrund af det, der handler om hastighed, bliver vi nødt til at indrette vores systemer på en anden måde. Vi må sige, at den måde, vi har organiseret os på, er blevet for bureaukratisk. Vi har brug for, at forsvarschefen får direkte indflydelse på den enkelte soldat, og hvordan man uddanner og rekrutterer vedkommende. Vi har også brug for, at når vi skal have en værnepligt, der skal øge antallet af soldater, at de har de rigtige forudsætninger, de rigtige bygninger. Så det er i bund og grund et spørgsmål om at strømline Forsvarsministeriets organisation. Og så er det klart, at det også kommer til at stille store krav til forsvarsministeren, mig selv, så lang tid jeg er det, men for den sags skyld også departementet, om hvordan vi sikrer, at vi nu samarbejder tæt og godt. Og der kan man så sige, at det er så meget heldigt, at vi sidder i den samme bygning, fordi nu har vi mulighed for at mødes, og det gør vi også på daglig basis, fordi det, der bliver afgørende her, det er, at vi må ikke stå i vejen for hinanden i forhold til at få truffet beslutninger. Men forsvarschefen får en langt større militær-faglig betydning i forhold til, at han kommer med forslag, som vi lægger op til, at vi som politikere så skal acceptere ud fra den forudsætning, at vi skal have en større grad af oprustning hurtigere.

Journalist: I taler om hastighed, hastighed, hastighed, for at citere dig Troels Lund, men sidste sommer var statsrevisorerne ude med kritik af netop, at det gik for langsomt. De kiggede på 20 større indkøb i forsvaret, hvor 19 ud af de 20 projekter var gennemsnitlig forsinket med 4,5 år. Det er kun 5 ud af de 20 projekter, der var i udbud, og alligevel står I her og nævner, at man ved ikke at sætte ting i udbud, skal få den der hastighed, der er så desperat brug for. Hvad får jer til at tro, at man ved at sløjfe de i udbud får sat hastighed på det her?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Det gør det, fordi vi ikke vender tilbage til det, som statsrevisionerne har kritiseret, fordi vi laver en ny model for tildeling. Forstået på den måde, at det der skal være drivende her, det er jo, at man ikke nødvendigvis skal gå efter at få det aller-, allerbedste system. Nu skal vi have de systemer, der er tilgængelige, og det vil være med til at fremme processen, så det går langt hurtigere end den kritik, som statsrevisorerne kom med, som jeg husker. Nu har jeg ikke læst den i detaljer, men det vil være en helt anden måde at lave tildeling på, end det har været historisk. Generelt set, så har vi jo været meget bekymret for i Dansk Forsvar at lave direkte tildeling. Vi har lavet rigtig mange forskellige udbud, og derfor vil en væsentlig del af det, der skal ske i FMI, det vil også være at styrke FMI's juridiske kompetencer. Vi må sige, at de juridiske kompetencer i FMI er for dårlige, så kan man sige, er det så nødvendigt at styrke dem, når man laver tildeling. Ja, det vil det også være for at få noget hastighed ind i det her, så vi har brug for en stærkere juridisk muskel i FMI.

Journalist: Og så til dig, Mette Frederiksen. Hvis der kom et missil ind over København i dag, så, som jeg forstår det, vil vi ikke være i stand til at kunne skyde det missil ned. Så mit spørgsmål til dig er, hvornår vil Danmark have et fungerende luftforsvar? Hvornår vil Danmark kunne forsvare sig selv?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi skal have luftforsvar. Lad mig springe til konklusionen først. Vi skal have et luftforsvar, og det indgår i det, Forsvarschefen nu for alvor går i gang med. Det er luftforsvar på flere forskellige måder. Så ingen tvivl om det. Troels kan uddybe, hvad tidsperspektivet for det her er. Jeg må også sige, at når vi bliver spurgt til, er der er blevet begået fejl i fortiden? Ja det må man sige, at jeg tror, at det er den vigtigste fejl, og det er hermed en besked til alle i Europa om aldrig nogensinde at gentage den. Skulle vi komme i en situation igen, som sikkerhedspolitisk er mere stabil, uden et aggressivt Rusland, uden den fjende på vores østlige flanke, så lad være med at skære ned på forsvaret én gang til. Der er simpelthen skåret for dybt. Vi er kommet for langt ned, og det må simpelthen aldrig ske igen. Og det er også bare for at sige, det vi lægger til grund, det er jo ikke, at vi lige bruger flere penge på forsvaret i de her år, og så vil der komme en eller anden form for normalisering. Det vi planlægger efter med det vi gør nu, og det vi kommer til at gøre i andet halvår 25, det er et permanent, varigt, stort løft af dansk forsvar, inklusiv et luftforsvar, som vi så ikke alene skal tilvejebringe, men som vi også skal tænke i at have sammen med vores nabolande, og dermed vores nærmeste allierede. Troelsen.

Journalist: Men kan du ikke sætte et årstal på, hvornår vi kan forsvare os selv?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Det kan jeg gøre. Nu er det jo nærmest eksamen i fuldt pensum det her, så tak for alle de spørgsmål. Altså i forhold til det jordbaserede luftforsvar, der er jo forskellige typer af luftforsvar. Så når du siger, kan vi imødegå trusler, ja det er vi i stand til, fordi vi har for eksempel også kampfly, som har mulighed for at nedkæmpe missiler, der kommer i luften. Nu skal det ikke udrette sig til en længere militærfaglig gennemgang, det er jeg slet ikke dygtig nok til. Men det jordbaserede luftforsvar afskaffede vi jo i 2004, hvor verden så anderledes ud. Nu skal vi til at indføre det jordbaserede luftforsvar igen. Og det der kommer an på, hvor hurtigt det så kan lade sig gøre, det er to ting. Et, kan vi få adgang til nogle systemer hurtigt, og to, er vi i stand til at træne på dem med det samme, mens vi er i gang med så at købe de systemer. Det vurderer jeg, at det vil være muligt at gøre inden for de kommende år. Det er ikke sådan, at det er her i morgen, men det er min klare forventning, at vi kan træffe en politisk beslutning om anskaffelse af jordbaserede luftforsvar her i løbet af de kommende måneder, hvor vi så går i gang med det. Og så kommer der til at gå lidt tid, inden det bliver installeret i Danmark. Men der må vi også kigge til andre lande, for eksempel Norge, der jo har et jordbaserede luftforsvarssystem, det hedder NASAMS, hvor man potentielt også godt kunne lave nogle træningsaktiviteter for at dygtiggøre os. Og så vil jeg sige, så har vi ikke i dag besluttet, at det er det system, vi køber, men nu giver jeg det bare som eksempel.

Journalist: I forlængelse af det, du siger her, Mette Frederiksen, så får jeg lyst til at spørge, altså er vi ligefrem der, hvor du synes, at vi skylder Donald Trump og USA en undskyldning for at have ladet vores forsvar hænge i laser i så mange år og været totalt afhængige af den amerikanske sikkerhed til at forsvare os selv? Er vi ligefrem der, hvor vi skylder ham og USA en undskyldning, fordi vi har hvilet på de amerikanske laurbærblade?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi er i hvert fald der, som vi også har udtrykt det tidligere, hvor Europa skal gøre sit hjemmearbejde, og det haster. Det er ikke alene Trump, det er også Trump, men det er også andre amerikanske præsidenter, som ved flere forskellige lejligheder, både direkte og indirekte, officielt og ikke officielt, har sagt til Europa, I bliver nødt til at prioritere forsvar og sikkerhed mere. Vi er gået fra at bruge ikke særlig mange penge på forsvar ogsikkerhed til nu at bruge rigtig mange penge på forsvar og sikkerhed, og det kommer vi til at fortsætte. Og det anerkender amerikanerne, at Danmark gør. Det, der er vigtigt nu, det er, at hele Europa kommer med, at hele NATO-alliancen kommer med. Jeg kan sige det meget direkte, Europa har ikke gjort nok, og det er egentlig også derfor, jeg sagde før, at ligegyldigt hvad der måtte ske i fremtiden, så må ingen europæer bringe os til den situation, vi er i nu. Så det haster, et. Og to, vi gør det selvfølgelig sammen med vores allierede, men det kommer ikke til at stoppe igen, tror jeg, i vores levetid.

Journalist: Du siger, at i forhold til finansieringen af de her 50 milliarder, at noget af det kommer også til at være i forhold til råderummet. Er der egentlig råd til, at vi kigger på pensionsalderen igen? Synes du stadig, der er råd til, at vi kigger på den her automatiske stigning i pensionsalder?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså det, Socialdemokratiet har sagt, og dermed jeg selv, er, at vi skal kigge på pensionsalderen efter 2040. Og det har vi god tid til at gøre. Her og nu handler det om det, pressemødet er indkaldt om. Ritzau?

Journalist: Det er jo et kæmpe beløb, det her.Hvor skal de penge findes? Er det plejehjem? Er det skoler? Hvor skal de findes henne?

Statsminister Mette Frederiksen: Det har vi sådan set allerede sagt. De 50 milliarder, som kommer ind i den her accelerationsfond, og som skal sikre, at der er bevægerum til at kunne indkøbe allerede i år og næste år. Altså at de 50 milliarder tilvejebringes ved det råderum, som vi har i de kommende år, takket være en stærk dansk økonomi og at det går godt med beskæftigelsen. Og to, at vi lemper finanspolitikken. Det er de to primære kilder, der er i år og næste år. Så er det klart, at når vi foretager investeringer i den her karakter, så vil der være nogle driftsudgifter, der har en en-til-en sammenhæng med de beslutninger, der træffes her i 2025 og 2026. Og de finansieres af råderummet i årene fremover.

Journalist: Du har tidligere sagt, at danskerne eller borgerne i Danmark kommer til at mærke det her. Hvordan kommer de så til at mærke det?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror egentlig, at alle danskere kan mærke situationen lige nu.Det er min meget, meget klare oplevelse og fornemmelse, at alvoren har sænket sig. Ikke bare i Danmark, men over Europa. Og det er nødvendigt for, tror jeg, at vi i fællesskab kan have den rigtige analyse af, hvad det er, vi står overfor. Det er klart, at når vi vælger at bruge så stor en del af vores økonomiske råderum til forsvar og sikkerhed, så er det jo penge, vi kunne have brugt på andre gode formål. Også andre nødvendige formål som land og som befolkning. Hvad det her angår, kommer man jo til at mærke det ved, at der er nogle andre prioriteringer, vi ikke kan foretage i samme karakter. Som vi sagde før, så vil der i andet halvår 2025 skulle foretages yderligere investeringer i forsvar og sikkerhed. Det kommer til at kræve en ny økonomisk plan, og der vil så være nogle prioriteter. Der kommer til at være nogle svære valg. Så går vi herover. Første række.

Journalist: Hvad fraprioriterer I til fordel for den her oprustning?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Som sådan fraprioriterer vi jo ikke noget i dag. Jeg tror, jeg for et par uger siden kom til at tale om sidste nat med kliken. Det, vi kan gøre i dag, det er, at vi kan lempe vores finanspolitiske saldo. Det betyder, at vi optager noget gæld. Det kan også godt være, at det i virkelighedens verden viser sig, at vi kommer til at afdrage noget mindre på gælden, end vi havde planlagt med. Fordi det hører med til billedet, at Danmark er et af de lande i hele EU, der har den laveste gældsrate. Så vi har en robusthed, som man misunder andre steder.Og det er jo det, der gør, at vi ved at lempe lidt, kan trække nogle penge op. Og så har vi jo fået en ny mellemfristet fremskrivning fra Finansministeriet i dag, der viser, at der er noget mere råderum. Og de to ting lagt sammen er så det, der gør, at vi kan give den en ordentlig en på goddagen her i 2025 og 2026. Og gøre det i vished om, at de permanente udgifter, der følger med det her, det har vist sig med til 10 milliarder om året, det kan så også håndteres. Men, og det er jo så det men der skal være, så ved vi også godt, at når vi booster forsvaret her i 2025 og 2026, så er det jo ikke med henblik på, at vi når frem til 2027, at så falder udgifterne igen. Tværtimod er det budskab, vi forsøger at sende her i dag, i det vi så udtrykker os på tre forskellige måder, men jo siger det samme, det er, at det er kommet for at blive en lang årrække frem, at forsvaret kommer til at fylde noget større, en større andel af vores samfundsøkonomi, end det vi har været vant til. Og det skal vi finde plads til på en mere permanent måde, og det er derfor også vi i dag annoncerer, at vi må komme med en ny økonomisk plan til efteråret. Og det er jo der, man så må se på, hvordan får man så den langsigtede økonomi til at hænge sammen på en måde, hvor vi har et større forsvar. Og det handler jo både om penge, men det handler jo også om mænd i grønne uniformer, fordi hvis de grønne uniformer, de skal fremskaffes ved at vi piller de hvide kitler og dem ude på vores sygehus, så har vi jo et problem. Og der kommer jo en større øvelse, og det er jo der, hvor man bliver nødt til at prioritere. Altså, er der så nogle andre ting, vi skal skære ned på, eller skal vi gøre os alle sammen rigere, eller skal vi have nogle flere indtægter? Det er ikke i dag.Altså, det skal vi nok få et spændende stykke arbejde med. Når jeg lavede en reference til regeringsgrundlag, så er det fordi, da vi mødtes ind på Marienborg i sin tid, tre forskellige partier med forskellige nuancer, der lykkedes det også jo at lave en sammenhængende politik, som både handlede om reformer og skat og lønløft og velfærd, og det er jo den samme opgave, vi kommer til at stå med rundt hjørnet. Men i dag kan man blot glæde sig over, at vi har en robusthed i vores økonomi, der gør, at vi helt ekstraordinært kan bruge de her 50 milliarder kroner. Det kan vi jo blandt andet, fordi vi har dem. Fordi vi har truffet de beslutninger, vi har truffet. Blandt andet jo at fjerne Storbededag.Og dengang var der nogen, der sagde, hvorfor skal I fjerne Storbededag? Det er der ingen grund til. Men altså, når vi i dag kan gøre det her med to gange 25 milliarder, så er det jo fordi, vi står på skuldrene af alle de beslutninger, der er blevet truffet indtil dagens dato.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så går vi herover.

Journalist: I præsenterer i dag den her accelerationsfond til den korte bane, og så annoncerer du, at der på den lange bane skal laves en stor økonomisk aftale i regeringen, og så går jeg ud fra, at Folketinget så bliver involveret på et senere tidspunkt. Det er jo også noget, som Troels Lund annoncerede på Venstres landsmøde. Der sagde du, at du ville stille dig i spidsen for et nationalt kompromis. Lars Løkke, du har kaldt det en 2040-plan i børsen. Men i den forbindelse, der har de seneste uger jo vist, at der er ret store uenigheder internt i regeringen om, hvordan man skal finde de her penge. I taler om reformer, øge produktiviteten. Du har kritiseret nogle af de meldinger, der er kommet med. Finansministeren Nikolai Wammen har sagt, at der bliver blandet æbler og pærer i den økonomiske debat i forhold til hele det her med den tidligere pension. Føler I jer sikre på, at I i regeringen kan blive enige om, hvordan det her varige løft af forsvaret skal finansieres?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, selvfølgelig er der divergerende holdninger i en regering med tre forskellige partier, ligesom der vil være divergerende holdninger i Folketinget, og det vil der i øvrigt også være hos danskerne. Føler vi os betryggede i, at i vores regering, at vi kan løfte den her opgave? Ja, selvfølgelig gør vi det. Vi har lavet et regeringsgrundlag. Vi har været i regering i mere end to år. Vi er så i øvrigt en af de regeringer i Europa, der er mest stabile, både i vores opbakning til Ukraine, sikkerhedspolitisk og i vores interne arbejde. Det gør jo ikke, at forskel forsvinder og at uenigheder ikke er der. Kan vi håndtere dem? Selvfølgelig kan vi det. Og så er vi siden af, så vi når så mange medier som muligt, og så går vi over bagved. Tak for det.

Journalist: Har regeringen nogen som helst garanti for, at vi ikke kommer til at betale for meget for det militære isenkram, som vi skal ud og købe nu, når det skal gå så hurtigt, som jeg kan forstå, på regeringen at det gør? Og lige nummer to med det samme, når jeg er i gang, har man taget højde for, at nogle leverandører, som før var på listen til at skulle levere til os, at de ikke bliver sure, hvis de bliver forbigået, og så forsinker sagen ved at indgive en klage til EU?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Jeg tror godt, at jeg kan uddybe det, jeg sagde. Altså, vi kommer til at betale en merpris for hastighed. Det er ikke nogen stor overraskelse, og hvis det er det, så vil jeg gerne løfte sløret for den i dag. Så det kommer vi til. Det kan være 10 eller 15 procent, vi kommer til at give mere for nogle af de ting, vi køber. Det vil også være sådan, at det ikke nødvendigvis er de bedste ting, vi køber, fordi det handler nu om at få lejlighed til at introducere dem til dansk forsvar. Fordi det, der er omdrejningspunktet, det er hastighed og hastighed. Er der nogen, der bliver sure? Jamen, der er altid nogen, der bliver sure over noget, så det vil jeg også tro, der er i forhold til det, vi står overfor. Men jeg tror nu ikke, at man skal se alene på indkøb. Hvis vi skal have noget hastighed, så er der to nøgleord, som går igen, som jeg forventer mig meget af. Det er leasing af materiel, og det er lån af materiel. Og der er vi i den situation. Lad mig bare give et banalt eksempel. For eksempel, hvis vi skal have et bedre situationsbillede af, hvad der sker i Nordatlanten og Arktis, så ved vi, at russerne er aktivt der. Det ville være helt oplagt, at vi køber os ind i det norske P-8 fly og køber timer af dem, til at de så kan lave et arbejde for Danmark. Vi bliver nødt til at tænke anderledes, så vi ikke skal have alle kapaciteter selv, men så vi bliver lidt mere anderledes til at dele vores kapaciteter mellem hinanden. Det har vi ikke været dygtige nok til før.

Statsminister Mette Frederiksen: Men i al respekt, og jeg har meget stor respekt for den danske journalist, så bliver I simpelthen nødt til også at løfte blikket. Der står en regering foran, der lige har sagt, at på baggrund af det efterretningsbillede, der er, så vil Rusland kunne udgøre en troværdig trussel mod NATO i løbet af nogle år. Mit bedste bud er, at russerne er relativt ligeglade med mange af de spændende diskussioner, vi har her i salen lige nu. Så der vil være masser af udfordringer, og I vil stille mange gode spørgsmål undervejs. Vores opgave er at passe på Danmark, og vores opgave er at passe på Europa, og kampkraften skal op, forsvaret skal op, afskrækkelsen skal på plads. Og det er det, der driver det, og det er det, der kommer til at drive os i den kommende tid. Og jeg siger ikke, at vi er i krigstid, men jeg kan heller ikke længere sige, at vi er i fredstid. Så hele vores europæiske måde at tænke på, og det privilegium, det er at have lang tid til processer og mange spændende overvejelser, og sågar akademiske udredninger. Det er slut. Det er nu. Og vi har ikke ret lang tid. Det har vi ikke i Danmark, det har vi ikke i Norden, det har vi ikke i Europa. Så det er hastighed med alt, hvad der er til følge, og det er Danmarks sikkerhed, der er på spil.

Journalist: Nu tager jeg dig lidt ned i det nære alligevel, for vi skriver jo til kommunerne, og jeg ved, at statsministeren sagde på S-kongressen, at det var meget vigtigt for dig at kæmpe for, at man fik en god økonomiaftale til kommunerne nu her i år igen, fordi de gav en god sidste år på over 3 milliarder. Men nu står vi jo lige pludselig i en anden situation, måske, med flere og flere udgifter, så jeg vil egentlig selvfølgelig gerne høre statsministeren, om hun stadig mener, at der skal en lige så god økonomiaftale, eller om der er mulighed og råd til det, og sådan set også gerne høre de to andre, for I skal jo trods alt være enige for, at det kan lade sig gøre.

Journalist: Jamen, det er jo ikke grebet ud af den blå luft, at regeringen lavede en god kommuneaftale med kommuner og regioner. Det er jo, fordi vi har et fælles ønske i regeringen om, at der skal være en økonomi for eksempel til vores sundhedsvæsen på ældreområdet og på børneområdet. Jeg tror egentlig, at alle landets kommuner kan se, hvad det er for en situation, vi er i, og også har en meget, meget stor respekt for, at der er en økonomi, der skal hænge sammen. Vi kommer ikke til at forhandle en kommuneaftale i dag. Vi kommer ikke engang til at lægge grundlaget for en kommuneaftale i dag. Det er senere på året. Den har sit helt eget liv. Og vores opgave i det kommende år bliver jo at balancere, som både Lars og Troels har været inde på. Opgaven med forsvarssikkerhed, den er bunden. Det er også en bunden opgave, at vi ikke både som land og som kontingent bare reagerer på den situation, vi er blevet bragt i, men også bruger den her situation til at udvikle os. Og en del af det er selvfølgelig også at fortsætte at have et stærkt velfærdssamfund.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er det samme. Statsministeren har jo givet svaret. Det er jo klart, at i dag bruger vi så 25 milliarder kroner i år ved at låne og bruge råderum, og de 25 milliarder kan vi jo så ikke bruge på noget andet. Det siger sig selv. Man kan så stille sig selv det spørgsmål, om vi ville have truffet den her beslutning om at bringe de her 25 milliarder i spil, hvis ikke det var på grund af den her særlige sikkerhedspolitisk situation. Og det er jeg så ikke sikker på. Fordi vi går til kanten af, hvad vi kan. Det er ikke sådan, at vi tømmer vores lommer totalt, men der er ikke så meget mere dernede. Og normalt er det godt at have lidt i lommen, hvis der kommer en lavkonjunktur eller et eller andet. Så vi går til grænsen af, hvad der er fornuftigt. Og det gør vi, fordi det er en helt ekstraordinær sikkerhedspolitisk situation. Så har vi jo stadigvæk en ambition om at drive et godt skolevæsen og sundhedsvæsen og ældreomsorg og grøn omstilling. Og det har vi jo også lidt i lommen til forsat. Og så har vi jo truffet den her beslutning om, at vi i efteråret skal lave en plan. Og den plan, det er jo nødt til at være en plan, hvor vi så prøver på at blive enige om og bringe os derhen, hvor vi kan gøre mange ting på én og samme tid. Og det vil vi sikkert møde ind til med forskellige nuancer. Men vi har jo en ambition om at møde hinanden, fordi vi vil gerne have et godt Danmark. Det handler jo ikke om, at vi nu bare skal have et forsvar, der gør, at vi er sikre på at overleve. Vi skulle også gerne have noget at leve for og noget at leve af. Så alle andre politiske ambitioner er jo intakte. Men nogle gange er der bare noget, der er vigtigere end noget andet. Og jeg tror, der var en gang i Danmarks historie, hvor man satte kiggerne for det blinde øje. Og det vi gør her, det er, at vi sætter kiggerne for det skarpe øje. Og hvis man gør det, så kan man se, at der er nogle trusler, vi er nødt til at tage alvorligt. Og selvfølgelig kommer de til at presse alle. Fordi der er sikkert mange derude, der kunne have gode bud på, hvad man ellers kunne have brugt de 25 milliarder til. Men jeg tror også, der er en bred folkelig forståelse for, når man har siddet fuldt med i dag til dag hvad der sker. Man vågner morgen til morgen og ser hvad for nogle tweets, der kommer ud af det hvide hus, at man tænker intuitivt, det er nok meget godt, at vi passer lidt bedre på Danmark.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Jeg skal gøre det kort. Jeg tænkte, da jeg så dig, Kristina, at det var et spørgsmål, om vi skulle tale udligningsordning. Jeg har svært ved lige at få det til at passe ind i det, vi præsenterer her i dag. Men så er det et andet spørgsmål. Det er jo fair nok. Jeg tror, man må sige, at vi står i en helt ekstraordinær situation, som vi forsøger nu at håndtere. Og det gør vi på en måde, hvor vi nu skaffer nogle penge meget hurtigt, og finansierer det på den måde, som vi gør. Det her er jo noget, der kræver hastighed. Når det så er sagt, så må vi jo diskutere, hvordan den fremtidige økonomiske politik skal se ud, når vi laver en langsigtet plan. Det er vi jo også enige om. Fordi det, der står tilbage, det er jo, at vi jo gerne vil sikre, at Danmark stadigvæk er et godt og stabilt samfund, hvor vi kan prioritere velfærd, skole og uddannelse og meget andet, ældre forsorg. Men nu bliver vi jo nødt til først og fremmest at løse det problem, der ligger lige foran os. Og det er det, vi gør i dag. Og så vil jeg tro, at vi får rig lejlighed til også at diskutere det her spørgsmål, når vi så mødes igen senere på.

Journalist: Det er nu 714 dage siden, at I begyndte at snakke om, at der skal genstartes en ammunitionsfabrik i Nordjylland, uden at der foreløbig er kommet en eneste granat eller patron ud af det. Så mit spørgsmål er, hvordan vi skal have tillid til, at I kan opruste hele landet, når I ikke engang kan opruste hurtigt endda. Når I ikke engang kan få gang i en krudtfabrik hurtigt.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Det har vi haft rig lejlighed til at diskutere før. Jeg synes bare, at måske for fuldstændighedens skyld, så er det jo under et år siden, at vi fik købt Elling oppe i Frederikshavn. Og jeg forventer, at vi inden udgangen af februar, så vil have beslutning om, hvem der skal producere den ammunition i Elling. Men Elling er jo et godt eksempel på, hvordan og hvorledes man kan lære af nogle af de ting, som er sket tidligere. Et, vi må nok konstatere, at det var ikke klogt, at vi i tidernes morgen skilte os af med den kapacitet, vi havde i Elling. Det gjorde vi til et spansk selskab, som så senere afhentede det til nogle nordjyske erhvervsmænd. Og det var som det var. Men vi må også konstatere, og det må jeg også påtage mig et ansvar for, at vi valgte jo nu at lave en markedsafdækning, som har taget lang tid. Og det er jo det, vi tager et opgør med i dag. Og siger, at vi kan ikke blive ved med at gå og lave meget store afdækninger. Vi bliver nødt til at rykke hurtigere frem og så gå efter direkte tildeling. Så det er jo også en konsekvens af det, vi har set i forhold til Elling.

Journalist: Du sad, Mette Frederiksen, på sikkerhedskonferencen i München og kom med endnu en opsang til verdensleder om at komme i gang. ”We have a problem, friends”. Og et af problemerne, det er, at vi kan ikke få ordrerne ind på samlebåndene. Vi kan ikke få det, vi gerne vil købe og derfor er industri og produktionslinjer ekstremt vigtige. I kontrast til det, så har I budt ind med at købe så få granater op på den her fabrik i Nordjylland, at den danske byder nu har trukket sig fra det og ikke vil byde ind på at lave granaterne deroppe. Hvordan synes du selv, det hænger sammen? At sidde dernede og taler om industri og produktionslinjer, men byde ind med så lidt herhjemme.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Men det er simpelthen ikke rigtigt, Nicolai. Og det, du sidder og refererer, det er også klassificerede oplysninger, som det undrer mig, at du overhovedet kan besidde. Men lad det være. Det skal vi ikke gøre en større historie ud af i dag. Det er jo nogle helt andre ting, vi skal snakke om. Jeg vil bare sige, at det tal, du giver der, det er forkert. Jo, det var der. Ja, men jeg har også læst, hvad du skriver. Og jeg kan bare sige, at det, som vi nu diskuterer politisk og den beslutning, vi tager, det er selvfølgelig noget, som honorerer de krav, som vi bliver mødt med i fremtiden og giver os en robusthed.

Statsminister Mette Frederiksen: Men må jeg ikke tilføje, altså, vi har jo et... Jeg nævnte et tal i min indledning. Det er ikke ét land, der er udfordret på det med produktionslinjerne. Det er NATO. Amerikanerne er udfordrede, europæerne er udfordrede, canadierne er udfordrede. Det er et generelt problem, og jeg tror, desværre det hænger sammen med, som jeg var inde på før, at vi stadigvæk har fredstidens logik. Så man kan sige, hvis vi var det eneste land, der havde udfordringen, så ville det være en relevant dansk diskussion, men det er en vestlig diskussion. Og derfor bliver vi nødt til, tror jeg, at få den, kan man sige, ”sense of urgency” i manglen af et bedre begreb, som det her pressemøde er udtrykt for. Og når vi er villige til at tilsidesætte almindelige procedurer i Danmark, så skal vi også være villige til at gøre det i EU. Fordi vi producerer lidt i Danmark, men det meste af det, vi skal købe, skal vi altså købe andre steder fra, eller i hvert fald dele af det, store dele af det. Og produktionstiden er generelt alt, alt, alt, alt for lang. Det konstaterede vi for noget tid, siden hvad angik Ukraine. Der havde vi givet en del af vores eget væk. Vi havde svært ved at opkøbe nyt, vi kunne give til slagmarken, for nu at sige det som det er. Og så valgte vi at gøre noget, som måske også må være vovet, og det er i hvert fald banebrydende, for ingen har gjort det før, at investere direkte i den ukrainske forsvarsindustri. Det er vi blevet klogere af, fordi de kan så producere hurtigere, end vi andre kan, og de er i krig. Så den måde, de arbejder på, har vi jo tænkt os at overføre til Danmark. Og vi er så i en situation nu, hvor vi med den såkaldte danske model, er med til at finansiere forsvarsindustri inde i Ukraine. De har gjort sig nogle meget gode erfaringer, som vi nu tager ud af Ukraine, og omsætter ikke alene i en dansk sammenhæng, men i en øvrig europæisk sammenhæng. Så det er bare for at sige, at nogle af de udfordringer, vi har omkring dansk forsvar, det ville, hvis ikke alle, så i hvert fald langt, langt, langt de fleste NATO-lande kunne nikke genkende til. Så det er en mentalitetsændring, og det er også en favorisering af forsvarssikkerhed på bekostning af nogle andre ting, herunder bureaukrati og procedure.

Journalist: Krigen i Ukraine har været pågående i ganske lang tid nu. Hvorfor er beslutningen om at lave denne store investering i forsvarssikkerhed sket nu? Er det fordi USA mødte Rusland i dag i Saudi-Arabien?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det er på grund af Rusland. Det er på grund af Ruslands aggressivitet mod Ukraine, og det er på grund af, hvad Rusland kan gøre i fremtiden, ikke kun i Ukraine, men også når det kommer til andre europæiske lande, som Baltikum og andre europæiske lande, som jeg sagde. Så nej, det handler om Rusland og deres aggressivitet, og derfor er vi nødt til at sørge for vores forsvars og afskrækkelse, ikke kun i Danmark, men også i NATO.

Journalist: Du nævnte lige, køb, køb, køb, forstået på den måde som mere udstyr til forsvar, men vil der også være investeringer i psykologisk forsvars, truslen om desinformationskampagner, og indflydelse fra udefrakommende lande? Er det noget, der også er inkluderet i dette budget?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er ikke direkte inkluderet i dette, men du har absolut ret, at vi skal se på Rusland som en fjende i mange andre… mange forskellige niveauer, såsom hybride angreb, desinformation og deres ønske at destabilisere vores demokratier. Så vi er meget opmærksomme, ikke kun i Danmark, men også i EU, at vi skal sørge for, at vi også kan forsvare vores demokratier, men det er ikke en del af denne specifikke investering. Ja, her, anden række.

Journalist: Mette Frederiksen, du nævner flere gange det her med, at krigen handler om Rusland. Det synes umiddelbart ikke at være den samme analyse, som den amerikanske præsident Trump deler. I nat sagde han, at det var Ukraine, der startede krigen. Hvad tænker du om den amerikanske præsidents udtalelse?

Statsminister Mette Frederiksen: Ukraine har ikke startet nogen krig. Ukraine har ikke ønsket nogen krig. Der er kun ét ønske for Ukraine, og det er fred. Og der er kun én aggressiv part i det her, og det er Rusland. Og det har præsident Zelenskyj også gjort gældende i dag.

Journalist: En anden ting, der er bagtæppet for den snak, vi har her, det er den trusselsvurdering, som I også nævner, der kom en revideret udgave af i sidste uge. Var det et politisk ønske, at F.E. lavede en revideret trusselsvurdering?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Nej, og det har jeg også gentagende gange svaret. F.E. kommer at løbe det med deres vurderinger. Og det her er ikke et politisk bestillingsarbejde. Jeg synes så til gengæld, at det er rettidig omhu, at F.E. kommer med de her vurderinger. Og jeg forventer også, at i den sikkerhedspolitiske situation, vi befinder os i, der vil vi også løbende se flere vurderinger fra F.E., der kommer frem til offentligheden.

Journalist: I snakker om, at vi skal gå stærkt. Og en anden ting, der har været lidt besvær med at få til at gå hurtigt, er jo den her første brigade og generelt rekrutteringen til forsvaret. Hvis man ser på tallene fra sidste år, så er det blevet 10 procent sværere at besætte en stilling med en korporal i Danmark. Nu står I og snakker om at købe flere våben. Hvem skal fyre dem af?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Det er helt rigtigt, at det er jo fuldstændig afgørende, at man har det personel, der skal til for at lave oprustning. For det er ikke nok kun at have det militære isenkram. Derfor har vi også taget tidligere en lang række politiske initiativer for at styrke fastholdelse og rekruttering. Jeg forventer, at vi i løbet af meget kort tid inden for de næste to uger får lavet en ny model for det, der hedder civil uddannelse. Det er noget, vi afskaffede for 12 år siden, men som vi nu har igen introduceret i en ny og bedre udgave. Det gør, at det bliver mere attraktivt at blive i forsvaret. Vi står jo også overfor, at vi skal introducere en længere værnepligt. Vi kan glæde os over, at der faktisk er ret mange i øjeblikket, der gerne vil tegne en kontrakt med forsvaret, men hvor vi ikke har været dygtige nok til at skaffe den økonomi, som gav mulighed for, at vi kunne honorere det krav. Så nu kommer vi også til at tegne flere kontrakter med dem, der faktisk gerne vil.

Journalist: Noget af det, fagforeningerne selv peger på, altså militærs fagforeninger, det er, at udover at der er dårlige forhold på kasernen, dårlige arbejdsforhold, så er lønnen også utrolig lav, og der er ikke nogen mulighed for at stige så meget i løn, når man først er begyndt i forsvaret. Er det noget, I kunne forestille jer, at man har kigget på?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Jeg tror, jeg må sige, at forsvaret bliver aldrig lønførende, for det første. Derudover har vi jo med en af de delaftaler, vi har lavet, sat gang i et arbejde, hvor vi ser på hele løndannelsen. Men overordnet set tror jeg, at der er brug for at gøre noget andet end løn. Det er at give noget bedre materiel, nogle bedre vilkår, du nævner selv bygninger, og også nogle bedre muligheder for at træne og lave øvelsesaktivitet. Vi har været for handicappede af, ikke at kunne give soldaterne nogle bedre vilkår, og det er det, vi nu skal levere. Den store øvelse nu bliver at sikre, at alle de penge, vi har sat af, kommer ud i det yderste geled, om man så må sige. Og det bliver en meget, meget stor øvelse. Det vil jeg slet ikke lægge skjul på. Den kommer vi til at bruge mange, mange kræfter på, men den er afgørende, fordi det er kampkræften derude, der skal bygges op. Og det er også det signal, jeg har givet til forsvarschefen. Den kampkræft, der skal bygges op, den må du sætte alt ind og prioritere, for at vi får den skabt.

Journalist: Det er ligesom med Berlingske egentligt, vil jeg hører, da Donald Trump han sagde der med, at Ukraine skulle have stoppet krigen for tre år siden. De skulle aldrig have startet den. Han siger også, at der kun er 4% af den ukrainske befolkning, der bakker Zelenskyj op. Det er vores tætteste allierede, siger du. Hvad tænker du om, at de siger det her, om dem vi netop støtter mest?

Statsminister Mette Frederiksen: Som jeg sagde før, så mener jeg ikke, at der er nogen som helst tvivl om, hvem der har startet den her krig og i øvrigt, hvem der kan slutte den med det samme. Altså Rusland kunne jo meddele resten af verden, at vi stopper krigen, og så er krigen slut.

Journalist: Hvad synes du så om, at Trump står og siger det her?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan ikke gøre rede for, hvad andre siger. Jeg kan gøre rede for, hvad der er vores position og tilgang. Og det er, efter at have besøgt Ukraine en hel del gange her undervejs i krigen, så er det mit indtryk, at der er væsentligt flere end 4%, der er glade for deres præsident.

Journalist: Så er der ikke nogen grænse for, hvad Trump kan sige i forhold til at være vores tætteste allierede? Er der en smertegrænse for dig?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, vi går jo ikke og tilrettelægger vores politiske arbejde efter, hvad andre siger, eller for den sags skyld, hvad andre gør. Og lad det bare så være den afsluttende kommentar i dag. Altså uagtet, hvad der måtte ske i resten af verden, så skal Europa kunne mere. Og det er nu, vi også har muligheden for at bygge et stærkere Europa. Ikke kun når det kommer til forsvar og sikkerhed, men også, hvad angår konkurrenceevne, adgangen til energi og styrken i øvrigt også af vores demokratier. Så den europæiske opgave er meget, meget stor. Og i vores optik som regering er der kun én vej igennem alt, det vi står for, og det er Europa. Så stærkt et Europa som overhovedet muligt. Og det har Danmark tænkt sig at gøre vores aller-, allerbedste for at understøtte. Det var det, vi nåede. Tak.