Pressemøde den 19. maj 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til dette pressemøde, som vi holder, fordi regeringen her til morgen har holdt et ekstraordinært ministermøde. Og det har vi gjort i lyset af den økonomiske redegørelse, som Finansministeriet har offentliggjort her for kort tid siden. Det er en redegørelse, som hvis man skal trække det, der står i den, sammen til et kort hovedbudskab, så er det en redegørelse, der viser, at Danmark er på vej ud af krisen. Vi er ikke igennem krisen, men vi er på vej ud af den, og vi kommer ud af krisen med lavere menneskelige omkostninger, end det vi havde frygtet.

Finansministeriet nedjusterer antallet af arbejdsløse med 25.000 danskere, så de menneskelige omkostninger af krisen bliver mindre, end vi frygtede. Og det er jo et vidnesbyrd om, at den meget aktive, offensive krisepolitik, som regeringen har ført, har virket. Vi har fremrykket offentlige infrastrukturinvesteringer. Vi har løftet det kommunale anlægsniveau. Vi har frigivet den særlige pensionsopsparing. Vi har gennemført en fuldt finansieret skattereform. Vi har lavet en renoveringspulje. Vi har lavet en bankpakke, en kreditpakke. Vi har forlænget kreditter for virksomhederne. Vi har lavet en erhvervspakke. Vi har forbedret eksport – lånemulighederne. Vi har gjort en række ting, som tilsammen betyder, at Danmark er et af de lande, som har gjort allermest for at håndtere krisen og komme igennem så mildt som muligt. Og det har virket.

Beskæftigelsen er 85.000 højere, end den ellers ville have været. Og i dag fastslår vores økonomiske eksperter med sikkerhed, at arbejdsløsheden kommer til at toppe på et meget lavere niveau, end det vi havde frygtet.

Jeg er naturligvis glad for, at regeringens krisepolitik har virket. Men det betyder så også, at vi nu kan adressere den regning, som krisen har efterladt. For der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er en regning af en betydelig størrelse. Omvendt står Danmark sammenlignet med mange andre lande i en gunstig situation. Og det gør vi, fordi vi i årene frem til vi blev ramt af krisen brugte de gode år til at afdrage på vores gæld. Ja, faktisk fik vi nettogælden helt væk. Vi havde en nettoformue. Så da krisen ramte os, da var nettogælden ude af verden. Så kom krisen, og nu står vi med regningen, den regning som skal betales tilbage.

Derfor har regeringen her til morgen besluttet at fremlægge en genopretningspakke, der skal få os ud af krisen med regningen betalt. Ideen er at få dansk økonomi op på sporet igen. Vi tager nu det fulde og endelige opgør med den regning, som krisen har efterladt os med.

Der er en række gode grunde til, at det netop er nu, vi skal samle regningen op og udmønte den helt præcist – lad mig nævne tre: For det første, jo hurtigere, vi samler regningen op, jo billigere bliver det. Enhver, der har prøvet at stifte gæld, vil vide, at det bliver ikke mildere af, at man lader være med at åbne rudekuverterne, og man forsøger at ignorere det. Hvis man har trukket på sin kassekredit, så er det en meget god leveregel at komme hurtigt ned i banken og få lavet en aftale om at få lånet betalt tilbage, det bliver det kun billigere af. Det er den første grund.

Den anden grund er, at det simpelthen vil være uansvarligt, hvis ikke vi håndterer regningen nu.

Der ruller en gældskrise ud over Europa i øjeblikket. Man kan ikke åbne en avis, man kan ikke tænde et fjernsyn, uden at man kan se, hvordan forskellige europæiske lande er i klemme. Vi har set det i Grækenland. Vi har set det i Spanien. Vi har set det i Portugal. Danmark er, takket være regeringens økonomiske politik, jo slet ikke i den situation. Men det ændrer ikke ved, at der er afregning ved kasse et, hvis ikke man har styr på tingene. En afregning i form af højere renter. Højere renter, det vil betyde, at vi fortrænger alt muligt andet, vi gerne vil bruge vores fælles penge på – sygehuse, skole, ældreomsorg, dagpasning. Højere renter vil være til skade for de danske boligejere. Højere renter vil være til skade for de danske virksomheder. Højere renter er lig med højere arbejdsløshed. Derfor så skal vi tage situationen alvorligt. Vi skal sætte navn og adresse på kriseregningen og få den samlet op.

Og den tredje grund til at håndtere regningen netop nu, det er, at så er den betalt. Så er den væk. Så skal vi ikke snakke mere om det. Med genopretningspakken, der skubber vi krisen til side og kan i stedet bruge vores politiske energi til at få væksten og fremgangen tilbage i det danske samfund. Og hvordan håndterer vi så regningen på de 24 milliarder? Ved at gøre det nu har vi chancen for at gøre det på en rimelig ordentlig og lempelig måde.

Vi oplever, at andre lande i øjeblikket nærmest skal omkalfatre deres samfund. Lave store nedskæringer. Tvinge de offentligt ansatte ned i løn. Det har vi heldigvis ikke brug for i Danmark. I Danmark kan vi løfte den her regning ved at holde ro på det offentlige forbrug. Ved de næste år at sørge for, at det offentlige forbrug, som er historisk stort, som aldrig har været større – hvad enten vi måler det i kroner og øre, eller vi måler det som et stykke af samfundslagkagen, så har vi aldrig nogensinde i danmarkshistorien haft så stort et forbrug. Holder vi ro på, så har vi derved løftet godt og vel halvdelen af regningen.

Og den anden halvdel af regningen, den foreslår vi sådan set håndteret på samme måde. Hvis vi står sammen os danskere og de næste to år, 730 dage, klarer os med det, vi har – høj som lav. Klarer os i kroner og øre med det, vi har, så er regningen væk. Vi skærer ikke noget væk. Men vi beder alle danskere om at klare sig de næste 730 dage for det, vi har i dag.

Det betyder konkret tre ting. Det betyder, at de automatiske satsreguleringer på dagpenge, på folkepension, på SU, på boligsikring suspenderes i to år – 2011 og 2012 – 730 dage. Så man får altså det samme udbetalt næste år og året efter, som man gør i år. Det betyder for det andet, at de grænser, vi har i vores skattesystem, som vi hvert år regulerer en smule op, de kommer til at stå fast, vi suspenderer reguleringen i to år. Og endelig for det tredje, så skubber vi den topskattelettelse, vi ellers havde stillet danskerne i udsigt den 1. januar 2011 et par år.

Når vi beder danskerne om at klare sig for det, de har, så må det naturligvis også gælde de danskere, der ellers havde udsigt til en topskattelettelse.

Det er ikke nogen let opgave, det er ikke sjovt, det er ikke populært, det er ikke en hurtig overskrift og en luftig idé, som alle kan lune sig ved. Det er konkret, men det er realistisk. Og hvis vi gør det nu på den måde, vi her har anvist det, så bliver det så skånsomt som muligt. Det er den ordentlige måde at gøre det på, men det rokker ikke ved, at vi alle kommer til at mærke det.

Det gør regeringens ministre også. Vi har her til morgen på vores ministermøde besluttet at reducere vores løn med fem procent i de to år, hvor vi beder danskerne om – skulder ved skulder – at stå sammen om at få regningen fra krisen udmøntet og skubbet til side, så vi kan komme videre.

Vi er ikke ude af krisen, men vi kan se en ende på krisen. Og vi kan se, at vi kommer menneskeligt bedre gennem krisen, end vi havde frygtet. Det har kostet – den regning samler regeringen op. Jo før den bliver udmøntet – jo bedre. Derfor vil finansministeren allerede i morgen indbyde Folketingets partier til forhandlinger i Finansministeriet med henblik på et dynamisk forhandlingsforløb, sådan at vi kan få denne aftale på plads og udmøntet i lovgivningen, inden Folketinget starter sin sommerpause.

Af samme grund har jeg her efter ministermødet haft en samtale med Folketingets formand for at informere ham om, at regeringen ønsker at udvide vores lovprogram og så hurtigt som muligt komme i Folketinget med de love, der udmønter genopretningspakken.

Udenrigsministeren!

Udenrigsministeren: Ja tak. Jamen jeg vil sige, at jeg synes også, at det er væsentligt at få understreget, at genopretningspakken kommer på det helt rigtige tidspunkt. Vi skal sende et klart signal til omverdenen om, at der er styr på Danmarks offentlige finanser. Og det skal vi gøre gennem konkrete og effektive initiativer. Opgaverne er meget klare, vi skal finde mindst 24 milliarder kroner frem til 2013. Og der er ikke nogen nemme løsninger.

De initiativer, vi lægger op til nu, de er nødvendige. Det handler om kort sagt at udvise økonomisk ansvarlighed. Alle skal bidrage, og vi skal handle nu.

I onsdags konkluderede EU-kommissionen, at Danmark ikke længere overholder EU’s budgetregler. Og det er nu klart for alle, også på de finansielle markeder, at EU mener, at Danmark har et uholdbart stort underskud på de offentlige finanser.

I går mødtes EU’s finansministre så, og de var også enige om, at det er nødvendigt med en væsentlig tilpasning af den økonomiske politik, fordi vi skal have en sikkerhed for, at vi handler, inden de finansielle markeder begynder at regere. Der må ikke herske tvivl om, at vi i Danmark fører en ansvarlig økonomisk politik, og at vi har styr på de offentlige finanser. Det er noget, som vi konservative altid har været meget optaget af, at der skal være ansvarlighed. Men derudover er det altså også nødvendigt af hensyn til – man kan sige det internationale finansielle marked at sikre, at der er styr på tingene. Så regningen skal betales, og den måde regningen bliver betalt på, det bliver ved at holde beløbene i ro over de næste to år, så folk skal klare sig for det, de får i år – skal de så klare sig for i 2011 og 2012. Og nogen vil måske sige – jamen er det nu nødvendigt at gøre nu. Kan vi ikke lige vente et eller to år eller i hvert fald til efter et Folketingsvalg, for det er jo ofte upopulært for en regering at gå ud med ting, hvor man anviser penge, man tager, og ikke penge man giver. Men jeg må sige, at det er regeringens meget klare opfattelse, at vi må ikke tøve og skubbe problemet foran os. For så har vi sendt et signal om, at det er usikkert at investere i Danmark. De finansielle markeder, de vil regere ved at forlange en højere rente, der vil komme pres på vores valuta, og det vil øge de udfordringer, som vi i forvejen står med, og det er altså det sidste, vi har brug for.

Desuden er der også det at sige til det, at selvom denne øvelse er tung, og den ikke er nem, så har vi gode forudsætninger for at få styr på den økonomiske politik, fordi det udgangspunkt, Danmark har, er så meget bedre end langt de fleste af EU’s andre lande. De initiativer, som statsministeren og jeg nu fremlægger, de er mindre, end dem mange andre europæiske lande planlægger. Og det ser man jo også meget tydeligt, når man ser ud over Europa. De står over for massive udfordringer alle vores nabolande og europæiske lande, og de lette løsningers tid er forbi. Både Grækenland og Spanien er igennem en decideret hestekur. I Frankrig fastfryser man alle offentlige udgifter – bortset fra pension for 2011. Og den nye britiske regering, hvor jeg havde lejlighed til at mødes med Storbritanniens nye udenrigsminister William Hague i mandags i Madrid, er også i gang med en meget stor sparerunde for at få tingene til at hænge sammen.

Så der er brug for handling nu, og det er påkrævet, at vi udviser ansvarlighed. Ansvarlighed, der gælder årene 2011, 2012 og 2013 – og altså ikke noget, vi kan vente med en fem-ti år, hvor det måske for nogen politiske partier kunne være med opportunt at tage den ubehagelige diskussion. Og jeg er overbevidst om, at i de kommende år vil en troværdig finanspolitik og sundere offentlige finanser være en meget vigtig konkurrenceparameter, fordi en ansvarlig politik sikrer tilliden til økonomien, og også understøtter en lav rente. Og derfor er vores genopretningspakke et meget vigtigt fundament for også at få skabt vækst i fremtiden.

Vi er som sagt meget optaget af at sikre en ro omkring den økonomiske politik, og derfor ønsker vi, at pakken vedtages – også i Folketinget inden sommerferien. Det betyder nemlig også, at vi efter sommerferien kan få sat ekstra turbo på vækstsporet, som også er væsentligt – få sat fokus på de reformer, der også er behov for i Danmark. Og der er ingen tvivl om, at der ligger en stor opgave – ud over den kortsigtede, som vi kommer med i dag på genopretningspakken, så ligger der også en langsigtet opgave i at sikre, hvordan vi fremtidssikrer det danske velfærdssamfund ved både at gennemføre reformer, men også ved at sikre, at den produktivitetsfælde, vi er havnet i, at den kommer vi ud af bl.a. ved at være endnu mere innovative.

Så det kortsigtede løsning, den er altså at få styr på finanserne, og der går vi direkte til forhandlinger i morgen med Folketingets partier og forventer så at kunne indgå en aftale ganske kort tid efter, så der er ro om politikken.

Statsministeren: Tak for det.

Spørgsmål, ja! Peter Lautrup-Larsen.

Spørger: Sådan en hastig gennemlæsning af jeres pakke her, det viser, at en dagpengemodtager går glip af 400 kr. om måneden ved ikke at få den forhøjelse af sine dagpenge, som man normalt får. Altså har vedkomne ikke først mistet på krisen ved at miste sit job, og nu skal man så betale igen ved at gå glip af denne her forhøjelse. Er det ikke helt socialt skævt?

Statsministeren: Hvis ikke vi handler nu, så kommer de mennesker til at sidde fast i dagpenge, fordi så får vi ikke beskæftigelsen igen. Det er jo sådan set det, der er hele filosofien her. Der er en regning fra krisen. Jeg tager det fulde ansvar for det, fordi det er den regning, der har gjort, at vi kommer igennem med så lav en arbejdsløshed, som vi faktisk gør – også sammenlignet med andre lande. Men vi skal have beskæftigelsen igen, vi skal have væksten igen. Den første forudsætning for det, og jeg medgiver, at det er ikke ligeså fingerknipsagtigt, det er ikke lige så smart som en eller anden luftig overskrift uden meget indhold. Men den første forudsætning, det er, at der er styr på økonomien. Det er også sikkerheden for, at man ikke kommer til at hænge fast i dagpenge.

Når det er sagt, så vedgår jeg åbent, at den opskrift, vi lægger op til her, det er én, vi alle sammen kommer til at mærke. Det gør dagpengemodtageren, det gør pensionisten, det gør direktøren, det gør funktionæren. Men ved at stå skulder ved skulder og tage den medicin, hvor vi altså klarer os i kroner og øre de næste to år – 730 dage – med det, vi har i dag, så kommer vi også ud af krisen med regningen betalt, det er dét, jeg kan love den danske befolkning, at så er regningen betalt.

Spørger: Men de her satser, de er jo reguleret ved hjælp af et meget bredt forlig i Folketingets satspuljeforliget, forstår jeg, så det betyder jo, at socialdemokraterne og SF skal være med til at godkende denne her fastfrysning. Er det overhovedet realistisk?

Statsministeren: Ja, det kan jeg jo ikke bedømme, om det er. Jeg håber jo, at Socialdemokratiet og SF, de vil vise sig som ansvarlige økonomiske partier.

Vi står med en regning, der skal samles op nu. Det kan ikke skubbes til efter de næste overenskomstforhandlinger eller efter det næste folketingsvalg. Det er lige nu og her. Og ja, der har vi brug for oppositionen. Og vi får jo så nu testet, om oppositionen er økonomisk ansvarlig, om de vil være med til at gøre det nødvendige.

Spørger: Skal du så ikke true dem med noget andet? Altså hvis ikke der kommer 6 milliarder her, så skal de findes på en anden måde. Er det ikke en god forhandlingstaktik?

Statsministeren: Det her, det er efter vores opfattelse en rimelig ordentligt afbalanceret og først og fremmest realistisk måde at gøre det på. Det er jo spændende at høre, om der skulle være andre bud. Altså indtil videre har der jo ikke været andre bud. Der har været nogle overskrifter med et meget, meget flygtigt indhold, som slet ikke handler om det her problem, men om et andet problem. Tanken om at arbejde længere, jeg tror, det var mig selv, der markedsførte tanken tilbage i september 2008 – ideen om at arbejde en time mere om ugen, det er en brillant idé. Hvis udfordringen var den, at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet, men det er ikke dét, der er udfordringen nu. Udfordringen er, at udgifter og indtægter ikke passer sammen lige nu og her. Og det skal de bringes til at gøre på den meget korte bane.

Spørger: Topskattelettelsen, det siger Socialdemokraterne og SF, det er deres forslag, du bare har taget – altså at fastfryse topskatten, ikke give den lettelse. Det har du stået her og sagt, at der kan man se – oppositionen, da de foreslog det, at de kan ikke finde på andet end bare at forhøje skatterne. Nu gør du jo præcis det samme. Hvordan hænger det sammen?

Statsministeren: Jamen, vi ville da gerne være det her foruden. Altså jeg vil da meget gerne sige, at det er da ikke populært noget af det, vi gør her. Nu er det bare faldet i mit lod at være statsminister i en krisetid og ikke i en opgangstid. Og det ansvar må vi tage på os.

Den skattereform, vi lavede sidste år, den er fuldt finansieret. Den bidrager faktisk til at øge holdbarheden i det danske samfund. Og derfor så skal den selvfølgelig gennemføres, den skattereform. Men lige nu og her, der står vi altså bare med den udfordring, at pengene skal passe i løbet af meget, meget kort tid. Og når vi beder alle danskere om at klare sig med det, man har de næste to år – i 730 dage – så ville det jo ikke være rimeligt, hvis sådan en som mig skulle undtages fra den leveregel, og jeg fik en ekstra topskattelettelse.

Spørger: Et sidste spørgsmål. Hvis pengene ikke passer, når I når til sommerferien efter forhandlingerne, hvad så ... Folketingsvalg? Vil du så spørge danskerne, om de er klar til at betale alle sammen?

Statsministeren: Pengene passer. Vi lægger nu i genopretningspakken en meget præcis plan frem, som kan få os ud af krisen med regningen betalt. Og jeg både håber og tror, at der vil være et ansvarligt flertal i Folketingen, som vil være med til sammen med regeringen at løse denne her opgave, som er en bunden opgave. Tager vi den ikke på os, så kommer det til at ramme de svageste i vores samfund. For så kommer kronen under pres, så kommer renterne til at stige, så kommer vores beskæftigelsessituation for alvor under pres. Og hvem er det, der lider mest, når der ikke er orden i tingene. Det er de svage i vores samfund. Derfor er det eneste ansvarlige at gøre, det er at samle regningen op, straks den er skrevet ud, så kan vi gøre det lempeligere, rimeligere, hurtigere – mindre smertefuldt, end vi har ventet.

Spørger: Men hvis de ikke er ansvarlige, hvad så?

Statsministeren: Jamen, jeg har det klare udgangspunkt og den klare forventning, at der vil være et ansvarligt flertal i Folketinget. Finansministeren indkalder partierne til møde allerede i morgen med henblik på, at vi hurtigst muligt får en politisk afklaring af det her, så vi får det vedtaget inden sommerferien. Så ved danskerne, at regningen er samlet op, så ved udlandet, at Danmark er et land, der har styr på sine ting, og så kan vi i øvrigt alle sammen koncentrere os om det fremadrettede, nemlig hvordan får vi væksten og beskæftigelsen for alvor tilbage i vort samfund.

Ja, værsgo!

Spørger: To spørgsmål. Er det her et brud med det skattestop, som regeringen ellers har lovet står ved magt? Og skal der på statens driftsudgifter spares på ulandsbistand?

Statsministeren: Vi foreslår ikke en eneste ny skat. Vi foreslår ikke en eneste forhøjelse af nogen skattesats. Og det er jo sådan set det, der er kernen i skattestoppet, det er dét, der er skattestoppets egentlige ånd. Når det er sagt, så må jeg også helt åbent sige, at den suspension vi meget målrettet i to år – 730 dage – laver i vores skattesystem, paragraf 20-reguleringen, ikke er i fuld overensstemmelse med skattestoppet sådan som det blev formuleret tilbage i 2001. Det understreger den ny virkelighed, vi befinder os i. Vi er i en ny og helt anderledes økonomisk og politisk situation. Den ville jeg gerne have været foruden. Men jeg tager ansvaret for kriseregningen, fordi det er den kriseregning, der gør, at danskerne kommer menneskeligt bedre gennem krisen end i så mange andre europæiske lande. Så må regningen samles op. Og på det her afgrænsede felt, ja, der suspenderer vi så i to år.

Omkring udviklingsbistanden, så har regeringen jo i vores udspil her lagt op til, at vi fastholder udviklingsbistanden i kroner og øre på det niveau, udviklingsbistanden er nået op på. Det er sådan set det vilkår, der også gælder andre statslige driftsudgifter, at vi holder i kroner og øre. Så har regeringen i vores arbejdsgrundlag fra februar sagt, at hvis det at holde i kroner og øre betyder, at vi kommer ned under det, der er vores målsætning om 0,8 procent af det, der hedder bruttonationalindkomsten – undskyld, det er lidt teknisk – så er vi parate til at fylde op. Det er regeringens udgangspunkt.

Jesper!

Spørger: I har gennem ret lang tid fortalt, at skattereformen var en del af løsningen på krisen. Den var genialt timet måtte man forstå, fordi den var underfinansieret i starten, den lettede skatten, og det var med til at stimulere privatforbruget, og det var lige præcis dét, der var brug for. Nu suspenderer I nogle af de penge. Var det en erkendelse af, at det var ikke den rigtige medicin alligevel?

Statsministeren: Nej, hvis jeg lige må svare først, så har udenrigsministeren givet vis også en kommentar. Skattereformen er fuldt finansieret. Og det er rigtigt, at vi indfasede den på en måde, hvor vi i starten gav noget ekstra til familierne. Og ja, det har virket. Det er jo én af grundene til, at vi kommer bedre gennem krisen, end man kunne have frygtet. Vi kan se, at forbrugertilliden er steget. Vi kan se, at dankortsomsætningen er steget. Det er nogen af de spirende tegn.

Nu har vi så en ny økonomisk redegørelse fra Finansministeriet, der viser, at vi kan se deadline for krisen. Vi kan se, at vi kommer lempeligere igennem beskæftigelsesmæssigt, end vi havde frygtet. Vi kan se, at væksten er kommet tilbage. Vi kan se, at selv med denne her pakke, så vil vi stadigvæk en smule stimulere økonomien næste år. Væksten er ved at bære sig selv. Og i den situation, så koncentrerer vi os nu om at samle regningen op for at sikre, at kronen ikke kommer under pres, for at sikre, at renterne ikke kommer til at stige. Og det er i det lys, at vi så siger, jamen så må vi skubbe topskattelettelsen et par år.

Udenrigsministeren: Jeg synes, det der er helt afgørende at få sagt, det er jo, at den ganske udmærkede skattereform, vi har lavet, den er en del af løsningen. Der er ingen tvivl om, at vi havde stået med en større udfordring, hvis ikke vi havde lavet en skattereform. Og vi er jo meget glade for, ikke mindst at marginalskatten er blevet sat ned med 71⁄2 procent, og at den forøgelse af topskattegrænsen, der skulle gennemføres, at der har vi jo allerede gennemført to tredjedele af den altså godt 36.000 er grænsen allerede hævet. Så vi er nået meget langt med skattereformen, og det er godt for Danmark, det er godt for vores konkurrenceevne, og det gør os alle sammen rigere og bidrager til statsfinanserne, at vi gør det. Men det er selvfølgelig også klart, at vi står i en situation, hvor vi har meget aktuelle økonomiske udfordringer, og hvor vi over de næste tre år skal udvise økonomisk ansvarlighed. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at Det Konservative Folkeparti har vel om noget været det parti, der er gået til valg på skattelettelser – få lavet de her skatteændringer, og derfor vil nogen sige – jamen, er det så ikke svært for dig at gå med til nu, at den sidste lille del af skattereformen så bliver udskudt i to år. Og jeg vil sige jo, det er ikke nemt. For der er ikke nogen nemme løsninger. Men hvis alternativet til at køre nemme løsninger, det er at være økonomisk uansvarligt, så vil jeg til enhver tid sige – jeg vil hellere være økonomisk ansvarlig og gennemføre det nødvendige end at begynde og forsvare nogen ting, man synes måske er meget gode, men som der simpelthen ikke er plads til, hvis tingene de skal hænge sammen. Og jeg synes faktisk, og det tror jeg også mange konservative, der er optaget af denne her sag, kan forstå, at i en situation, hvor vi beder alle i Danmark om at leve for dét, de får i år, det skal de leve for de næste to år, at så er det også rimeligt at sige, at den skattelettelse, som vi skulle give til samfundets mest velstillede, at den udskyder vi i to år.

Spørger: Men når der ikke er plads til den lettelse i lige præcis i de her år, så er det vel ikke en del af løsningen, så er det vel snarere en del af problemet, som I nu fjerner?

Statsministeren: Nej, det er det ikke. Og det er her, at vi sådan set bliver nødt til at ... og jeg beklager, det bliver kedeligt ... at skelne mellem en kort og en lang udformning.

Vi har lige nu og her den meget korte, konkrete udfordring, der ikke kan trylles væk – at udgifter og indtægter skal bringes til at stemme overens – hurtigt. Og det er i det lys, at vi skubber topskattelettelsen.

Så har vi en langsigtet udfordring. Når væksten kommer igen, der handler om, at vi kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Og ja, jeg kan garantere, at vi alle sammen skal arbejde længere, smartere, dygtigere, komme hurtigere gennem vores uddannelsessystem, og der er lavere skat på arbejde en del af løsningen. Men det er ikke det problem, vi står med lige nu og her. Vi står ikke med det problem, at der mangler hænder på arbejdsmarkedet. Vi står med det problem lige nu og her, at der er en kriseregning, der skal samles op. Og hvis ikke vi gør det hurtigt og effektivt og på en realistisk og ikke bare sådan en popsmartkampagnemæssig måde, så kommer det til at svide til os senere hen.

Udenrigsministeren: Og der er ingen tvivl om, at netop det, at topskattegrænsen så bliver hævet om to år, det er en del af løsningen, hvis det man ønsker, det er, at danskerne skal arbejde mere. Vi har jo forsøgt, også i forbindelse med overenskomster og andet, at give mulighed for at flere kunne gå fra deltids- til fuldtidsarbejde. Og mange undersøgelser viser, at noget af det, der er barrieren for det, det er jo netop, at man synes, at skattesystemet har været for strengt, og at det ikke har kunnet betale sig at gøre en ekstra indsats. Så det at sætte skatten ned på arbejde og hæve topskattegrænsen er stadigvæk en del af løsningen. Vi vælger blot at sige, at de næste par år, hvor vi alle sammen skal bidrage til at få betalt en regning, der skal betales, der skal alle bidrage.

Spørger: Må jeg lige spørge et enkelt spørgsmål?

Statsministeren: Ja!

Spørger: Til satspuljen – er det jeres opfattelse, at hvis socialdemokraterne og andre skulle sige nej, at så kan I gøre det alligevel – ligger det inden for mulighederne af aftalens rammer?

Statsministeren: Vi lægger det her frem, fordi det efter vores bedste vurdering er en ansvarlig, rimelig, ordentlig måde at gøre det på. Det er dét, Danmark har brug for. Vi inviterer partierne til drøftelser i Finansministeriet i morgen. Hvis der er en vilje til at løse det her problem og tage den her udfordring på sig, så kan det lade sig gøre. Er det hele gået i valgkampsmode, så har vi en udfordring, og så tager vi den derfra.

Udenrigsministeren: Og det er selvfølgelig heller ikke ... altså jeg vil sige, det er selvfølgelig også lidt forstemmende, synes jeg, i en situation hvor Danmark står, der hvor vi gør, hvor vi har fået af vide af EU-kommissionen, at vi går ind i den procedure, der nu kører, men hvor vi også selv af egen vilje udmærket godt ved, at der er en regning, der skal betales, så oplever vi før statsministeren og jeg overhovedet holder pressemødet her i dag, så er Ole Sohn ude og råbe om valg og allerede ude at skyde en plan ned, der slet ikke er fremlagt. Og jeg synes, det er meget kontraproduktivt at opleve, at Folketinget i en situation, hvor der har været økonomisk krise i hele verden, ikke kan mande sig op til bare at vise en smule ansvarlighed og så sige, skal vi ikke prøve at stå sammen om at få løst de problemer, vi står overfor. I mange andre lande, der vælger man jo sådan set, når der er krise og besværligheder at stå sammen om at få løst problemerne. Og der synes jeg, det er ærgerligt, at oppositionens svar allerede før planen overhovedet er offentliggjort – er ude at skyde den ned.

Statsministeren: Ja, Danmarks Radio.

Spørger: Da I lavede skattelettelserne, der sagde I bl.a. til erhvervslivet, at nu får I de topskattelettelser, som I har sparet på. Til gengæld så kommer I til at betale højere energiafgifter og andre afgifter. Nu siger I så til erhvervslivet – I kommer til at betale lidt højere afgifter, men I får altså ikke topskattelettelserne lige med det samme. Hvad vil I sige til dem i dag?

Udenrigsministeren: Jamen, jeg synes, det er meget nemt at svare på, fordi jeg tror, erhvervslivet er lige så optaget som regeringen af at få betalt den regning, der er. Erhvervslivet er de første, der bliver ramt, hvis ikke vi betaler regningen, fordi så er der ikke nogen, der ønsker at investere i Danmark, og så kommer de til at betale en højere rente. Og det ønsker erhvervslivet ikke. Så jeg tror ønsket om at sørge for, at den ubetalte regning, hvor vi har brugt penge til at komme godt igennem krisen, at den bliver betalt, det vil der være fuld forståelse for. Og der tror jeg, at det væsentlige for erhvervslivet, det er regeringens løfte om, at der alene er tale om en udskydelse på to år og ikke om, at man aflyser den sidste del af skattelettelsen, som er meget vigtig for det danske samfund.

Statsministeren: Fik du svar?

Spørger: Jamen altså, for erhvervslivet, der handler det jo også om ... de får jo øgede udgifter, de får jo ikke gevinsten ved det her, så vil det ikke svække konkurrenceevnen?

Statsministeren: Men prøv lige engang at høre – altså skattereformen er fuldt finansieret, og i princippet kunne alle brikker være faldet ned på bordet samtidig. Sidste år valgte vi så at lade nogen brikker falde ned før andre, fordi vi gerne ville lægge en hånd ind under familiernes økonomi. Det har virket. Vi er på vej ud af krisen. Væksten er her igen, den er lille. Men vores vurdering er, at den bærer sig selv. Og i den situation, så handler det nu om at få gjort det, der skal til for at undgå, at kroner og renter kommer under pres. Og det er så her, vi skubber den her brik et par år. Det er også et spørgsmål om rimelighed. Jeg tror, enhver kan forstå, at når vi beder alle danskere – høj som lav – rig som fattig – om de næste to år – 730 dage – at klare sig med det, man har, så er der ikke plads til, at vi i forhold til nogle bestemte går ud og siger, det gælder ikke lige dig.

Næste spørgsmål!

Spørger: I har ud over kravet om nulvækst også lagt op til, at der skal findes 10 milliarder kroner til forbedringer på sygehusene bl.a. I har så sagt, at den skulle være en fordeling, hvor staten bidrager med 6 milliarder og kommunerne med de 4. Dansk Folkeparti har sagt, at den fordeling vil de ikke være med til. Det har de slået meget, meget klart på. Tager I højde for det i det her materiale?

Statsministeren: Dét, vi tager højde for i det her materiale, det er regeringens politik. Og regeringens politik er, at vi skal holde ro på det offentlige forbrug i en situation, hvor det er så højt som nogensinde før. Aldrig nogensinde har det offentlige forbrug været så højt – uanset hvordan man måler det. Aldrig har nogen regering, hvad enten den var socialdemokratisk eller borgerlig/liberal, drømt om, at det offentlige forbrug skulle fylde så meget, skulle være så stor en del af lagkagen, som tilfældet er. Det er regeringens politik. Og inden for det store kagestykke, der står offentligt forbrug på, der har vi så en ambition om ”at ælte” om for 10 milliarder for at sikre, at sundhed og andet kan prioriteres op. Og ja, der er det regeringens bud, at kommunerne må kunne bidrage med 4 milliarder i 2012 og 2013. Regeringen er ikke nogen flertalsregering, det er vores bud, det har vi lagt frem. Vi indleder forhandlinger i morgen, og jeg ved godt, at til det at være en mindretalsregering hører jo også, at man må lytte på, hvad andre siger.

Spørger: Så det betyder, at I kan vel blive nødt til at finde yderligere milliarder hos staten for at få regnestykket til at gå op?

Statsministeren: Det betyder, at vores bud er, at staten tager ansvaret for de 6, og kommunerne tager ansvaret for de 4. Hvis nogen har nogen andre bud, så må vi jo høre på det. Det, der er det helt afgørende, det er, at vi nu hurtigt inden sommerferien kommer igennem med en genopretningspakke, der får dansk økonomi helt op på sporet igen, og det har vi givet vores bud på. Men jeg ved godt, vi er en mindretalsregering, og derfor kommer vi rimeligvis også til at lytte til, hvad andre har at sige om den sag.

Udenrigsministeren: Men ikke desto mindre, Mads, så tror jeg, det er vigtigt at få sagt, at det er regeringens opfattelse – vi har en meget, meget stor offentlig sektor i Danmark, og selvfølgelig kan man gøre tingene mere effektivt dér. Vi lægger jo op til bl.a. at give mere frihed til de offentlige ansatte, prøver at fjerne noget af den administration og bureaukrati, så at man i stedet for kan bruge kræfterne på den borgernære service. Og et af de områder, der er åbenlyst at pege på, det er jo, at Staten har inden for det område, der hedder offentlige indkøb, der er vi simpelthen blevet mere effektive til at købe ind. Det kan godt være, der ikke er så mange forskellige kuglepenne, blyanter eller kopipapir at vælge imellem. Men vi har immervæk sparet 800 millioner på at lave en smartere procedure for statslige offentlige indkøb. Og den slags øvelser er det vil rimeligt, man også forlanger, at kommunerne går igennem, så de bruger skatteydernes penge mest fornuftigt.

Statsministeren: Godt, jeg tror, vi tager et sidste spørgsmål!

Spørger: Olli Rehn, han er ude i Financial Times og sige, at de europæiske lande, der har god orden i økonomien, de skal passe på ikke at stramme for hårdt op for ikke at bremse opsvinget. Er vi ikke et af de lande, der ligger så lunt i svinget, at vi burde føle os truffet af det?

Statsministeren: Vi strammer ikke hårdt op. Vi gør præcis det, som Olli Rehn er sat i verden for at sikre – nemlig, at vi efterlever EU’s konvergensprogram. Og jeg vil ikke skubbe EU foran mig, altså fordi vi gør det her i vores egen interesse. Men altså når det så er sagt, så er reglerne altså sådan, at når man har et underskud, som vi nu har, som er uforholdsmæssigt stort, så siger reglerne, at det skal bringes ned. Og reglerne siger også fuldstændig bøjet i neon, at det allermindste krav om konsolidering, man kan få, det er 1⁄2 procent om året, det er de 24 milliarder. Det kan simpelthen ikke være mindre inden for EU’s gældende regler.”