Pressemøde den 19. marts 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde. I denne her uge, der holder KL kommunal politisk topmøde i Ålborg. Det er jo et vigtigt møde, som samler mange kommunale folk, og det er det jo, fordi kommunerne det er kernen i vores velfærdssamfund.

Som jeg har sagt mange gange, så står vi i en ny virkelighed med en stram økonomisk ramme for vores samfund. Og derfor kommer vi også til at sætte gang i en modernisering af den offentlige sektor. Den er allerede i gang. Regeringen har sat det mål, at 80 procent af den skriftlige kommunikation med borgerne skal forgå digitalt i 2015. Og det er faktisk temmelig snart. Sidste år, der gik vi i gang med en del af bølgen om digitalisering, og det vil sige, vi digitaliserede flyttemeddelelser og sundhedskort. Og nu fremsætter vi så et nyt lovforslag, der flytter endnu flere tjenester til selvbetjening på computeren hjemme i stuen. Det er fx valg af praktiserende læge, anmeldelse af cykeltyveri, ansøgning om navneændring og andre ting. Og det er altså den næste del af denne her digitalisering, som vi ruller ud. Det er ganske ambitiøst.

Et andet eksempel på modernisering det er de frikommuneforsøg, vi er i gang med. Vi giver i øjeblikket i alt 9 udvalgte kommuner en ekstra frihed til at gennemføre deres egne ideer som forsøg. Og tanken er jo at prøve nogle ideer af i virkeligheden og på den måde kunne brede de gode ideer, der er, ud til andre kommuner. Konkret så fremsætter vi et lovforslag, der sætter 27 helt nye forsøg i gang. Vi har tidligere sat gang i frikommuneforsøg, og nu ruller vi altså 27 nye forsøg i gang.

De her to nye lovforslag om digitalisering og frikommuner det er nogle gode eksempler på den modernisering af den offentlige sektor, som vi er i gang med og også modernisering af kommunernes opgave.

Jeg ser selvfølgelig frem til at møde det kommunale Danmark på torsdag, og deltager selv som så mange andre af regeringens medlemmer.

I morgen, der får jeg besøg af Tyrkiets premierminister. Det ser jeg meget frem til. Tyrkiet og Danmark har stærke bånd og ikke mindst gennem det samarbejde, vi har i NATO og selvfølgelig også mellem EU og Tyrkiet. Under det her besøg vil vi tale om mange forskellige politiske spørgsmål, bl.a. om Tyrkiets forhold til EU og selvfølgelig også situationen i Syrien. Besøget er også en god mulighed til at styrke vores kommercielle samarbejde. Tyrkiet er jo inde i en stærk økonomisk udvikling, og danske virksomheder er dygtige på lige præcis nogen af de områder, som tyrkerne lige nu og her efterspøger. Det er fx energi, fødevarer og infrastruktur, og der er ikke nogen tvivl om, at der her er nogle nye muligheder for at skabe flere arbejdspladser i Danmark. Og derfor kommer regeringen også til, i forbindelse med besøget fra Tyrkiet, at lancere vores nye vækstmarkedsstrategi for Tyrkiet. Jeg ser selvfølgelig frem til at møde min tyrkiske kollega.

Men dagens vigtigste nyhed, den er uden tvivl knyttet til begivenheder langt bort fra Danmark – langt bort herfra.

Danmark er et af de lande, som har trukket det tungeste læs i Afghanistan. Siden 2002 der har danske soldater været i frontlinjen, og de har leveret en uvurderlig indsats for vores sikkerhed. De har været med til at føre Afghanistan frem til det punkt, hvor afghanerne selv er i stand til at stå for hovedansvaret for deres eget lands sikkerhed.

I januar, der indgik vi jo en ny aftale om Afghanistan, den såkaldte Afghanistan-plan. Og en vigtig del af den plan, det var at fortsætte en omlægning og en reduktion af det danske styrkebidrag, så Danmark med udgangen af 2014 ikke længere skulle have kampenheder i Afghanistan. Det danske infanterikompagni skulle efter den plan hjemtages senest i begyndelsen af 2014. Den plan er nu fremrykket. Situationen er, at det danske og det britiske forsvar vurderer, at der ikke skal udsendes et nyt hold, når det nuværende infanterikompagni kommer hjem i august i år. Og hermed vil det eneste kampbidrag i Afghanistan være vores kampvogne, som bliver. Denne her beslutning, den skyldes selvfølgelig, at afghanerne hurtigere, end det har været antaget, er i stand til at løse de kampopgaver, som det danske infanterikompagni er uddannet og udrustet til at udføre. Og derfor tilpasser briterne deres militære bidrag i Helmand. Og da Danmark jo arbejder tæt sammen med briterne, så gør vi selvfølgelig det samme. Det betyder også, at vores polititræningshold bliver taget hjem i efteråret.

I løbet af i år, så går vi derfor fra at have 650 udsendte soldater til at have 300. Den reduktion, som jeg her taler om, den er selvfølgelig afstemt med Storbritannien og med USA, og det svarer i øvrigt fint til de to landes reduktioner. Det er glædeligt, at vi kan fremrykke det her tidspunkt, hvor vi flytter hovedvægten i vores indsats fra kamp til bistand. Det er et tidspunkt, som jeg har ventet på, og det, tror jeg, er et tidspunkt, som hele Danmark har ventet på, og nu er det så kommet.

Jeg er stolt over den indsats, som danske soldater har ydet i Afghanistan siden 2002. Og jeg er også glad for, at et bredt flertal i Folketinget hele vejen igennem alle årene har bakket fuldt ud op om den danske indsats.

Jeg har selv været i Afghanistan flere gange, så sent som sidste år, der havde jeg mulighed for at møde vores udsendte i Camp Price, Camp Bastian, Lashkar Gah og også den fremskudte base, som hedder Hazrat, og selvfølgelig også i Kabul. Og alle de steder, jeg har været, der har jeg mødt en professionalisme og en dedikation, som har vakt enorm respekt – ikke bare herhjemme – ikke bare i Afghanistan, men også langt uden for vores grænser. Og jeg vil gerne bruge lejligheden i dag til at sende en hilsen til hold 15, som netop nu er udsendt i Helmand.

Samtidig er det jo vigtigt at slå fast, at arbejdet – det er ikke gjort færdigt. Der vil uden tvivl også komme tilbageslag fremadrettet, også af sikkerhedsmæssig karakter. Men kursen er sat, og det er også derfor, at Danmark vil forblive med at være engageret i Afghanistan i de år, der kommer – både med udviklingsbistand, men også med militær bistand. Eksempelvis i form af støtte og træning til de afghanske sikkerhedsstyrker.

Det er fortsat en farefuld mission, som vi sender vores soldater af sted på. Det er fortsat en vigtig mission, og det er fortsat en mission, som kræver fuld politisk opbakning herhjemmefra.

Og der vil jeg igen gerne kvittere for den solide opbakning til det fortsatte engagement, som der findes hos alle partier i forligskredsen. Der er ingen tvivl om, at det har været helt afgørende igennem alle årene, og i dag, så markerer vi så en milepæl for det danske engagement i Afghanistan.

Spørger: Jeg vil egentlig godt starte med at spørge statsministeren lidt til og måske få dig til at tage temperaturen på Socialdemokratiet. Der er målinger, hvor Dansk Folkeparti er større end Socialdemokratiet – det er historisk. Der er også borgmestre, som er ude at sige, de vil egentlig helst ikke have besøg af dig i valgkampen. Og i det hele taget, så er der i dit bagland mange, som er særdeles kritiske overfor, hvad der foregår lige i øjeblikket. Hvordan vurderer du selv den situation?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke bruge mit pressemøde eller nogle andre tidspunkter på at kommentere målingerne. Jeg vil blot sige, at min opgave det er at få Danmark trygt og sikkert igennem en svær økonomisk tid. Og det kræver nogle vanskelige beslutninger. Dem er regeringen opsat på at få truffet. Vi gør det på vores måde. Vi fører ikke blå politik, som det er blevet sagt. Vi gør det på vores måde. Og dét, der jo er hele kernen i dét, vi gerne vil, det er at få trukket Danmark trygt og sikkert igennem krisen, sådan at alle kommer med. Og det er derfor, vi har fremlagt en vækstplan nu, som skaber flere private arbejdspladser, for alle ved at det er lige præcis dét, vi har brug for. Og så er det jo op til vælgerne på et tidspunkt at vurdere, om de synes, det var en god plan eller ikke var.

Spørger: Men altså folk i dit eget parti erkender, at der er krise. Din egen politiske ordfører erkender, at der er krise. Skal du stå som den sidste tilbage på broen og ikke ville anerkende, at der er krise i partiet?

Statsministeren: Men det er ikke dét, der er spørgsmålet. Jeg ønsker ikke at kommentere målinger. Men gør bare opmærksom på, at min opgave, det er at sikre, at Danmark kommer trygt og ordentligt igennem krisen, at der bliver skabt nogle flere private arbejdspladser, sådan at vi også fremadrettet har råd til vores velfærdssamfund. Jeg vil være en dårlig statsminister, hvis det eneste jeg gik op i, det var min egen popularitet og Socialdemokratiets popularitet. Jeg er statsminister, fordi jeg vil være med at forandre Danmark og være med til at træffe de beslutninger, som skal få Danmark igennem krisen. Jeg konstaterer, at dem der ser på Danmarks økonomi udefra, de egentlig er meget imponerede af vores resultater. Vi har formået en stærk kombination i Danmark af, at vi har styr på økonomien – rigtig meget styr på økonomien. Vi er i gang med at reformere, modernisere vores samfund, og samtidig har vi haft en offentlig sektor, hvor vi ikke har investeret så mange penge i den offentlige sektor i 30 år. Så vi har gjort mange ting på én gang, og jeg er fuldt ud i stand til at stå på mål for den politik. Vi gør dét, vi mener virker i en vanskelig tid for ikke bare dansk økonomi, men mange lande i Europa.

Spørger: Men med al respekt, hvordan kan det være, at alle andre i partiet, og omkring dig, gerne vil anerkende, at der er krise, men at du ligesom er den eneste, der ikke vil?

Statsministeren: Jamen, sådan ser jeg det slet ikke. Jeg siger bare, jeg ikke vil kommentere det. Jeg tror, dét, der er vigtigt nu, det er, at vi gør dét, der skal til for at få Danmark trygt og sikkert igennem krisen. Det mener jeg er min opgave. Og jeg mener ikke ... jeg ved ikke, om det ville klæde nogen som helst statsminister og sidde og være bekymret om sin egen popularitet, eller hvordan de nu måler her og nu. Dét, der er min og regeringens opgave, det er at få truffet de beslutninger, som trækker Danmark trygt og sikkert igennem krisen – ud på den anden side og på en måde, så alle er med. Læg mærke til, at Danmark er et af de lande i Europa, som har styr på vores økonomi. Vi reformerer, men vi har også ført en krisepolitik, som sikrer, at der har været målrettede, sociale forbedringer. Det er der ikke så mange andre regeringer i Europa, som kan smykke sig med, men det kan vi rent faktisk i Danmark. Så vi har gjort det på vores måde – som vi skal gøre for en Socialdemokratisk ledet regering.

Spørger: Mikkel Rask – Zulu News. Danmark er jo lige nu under angreb fra den værste snestorm i registreret historie. Er regeringen i klar til at gå i krig mod Kong Vinter?

Statsministeren: Jeg ved ikke, om vi er angrebet af den værste snestorm. Jeg har forstået, at noget af det i hvert fald er afblæst, så at sige. Jeg tror heller ikke, jeg er den rigtige at spørge om det.

Spørger: Så du vil opfordre til en samarbejdspolitik med besættelsesmagten.

Statsministeren: ...

Spørger: Ved fremlæggelsen af vækstplanen kaldte du den for klassisk socialdemokratisk politik. I fredags have Metroxpress en måling, der viste, at 22 procent af dine egne vælgere kunne genkende sig selv i den formulering. Hvad er det, dine egne vælgere ikke har forstået i forhold til Vækstplanen?

Statsministeren: Jeg synes, det har været Socialdemokratiets politik, igennem – ja, vores mere end 100-årige historie, at sikre at Danmark er et stærkt samfund med et stærkt fællesskab og ikke mindst et stærkt velfærdssamfund. Det er dét, vi er kendt for at have bygget op, og det er også dét, vi er kendt for og gerne vil bevare. Og den politik, vi fører lige nu i de her år, den handler også om dét. Det handler om, at hvis vi skal fortsat være et stærkt velfærdssamfund, hvor vi har solidaritet med hinanden, så skal vi også sikre, at vi har en stærk økonomi, hvor vi også har arbejdspladser, også i den private sektor. Det er dét, Vækstplanen handler om. Den handler dybest set om at give så gode rammebetingelser for vores virksomheder, at vi får gode muligheder for at skabe solide job i den private sektor. Det handler også om, at vi skal investere i den offentlige sektor. Man fastholder et meget højt investeringsniveau i den offentlige sektor. Og som det tredje, handler det også om, at vi skal give uddannelse, særligt til dem, som har fået mindst uddannelse fra starten. Så det er jo en omfattende plan, som dybest set handler om, hvordan får vi skabt flere arbejdspladser, sådan at vi har råd til et solidarisk velfærdssamfund. Det opfatter jeg som i lige forlængelse af dét, som socialdemokratisk ledet regeringer har gjort gennem alle tider, og derfor opfatter jeg det som klassisk socialdemokratisk politik.

Spørger: Når vælgerne – dine egne vælgere mener, det er anderledes. Vil statsministeren og partiformand Helle Thorning-Schmidt så anerkende, at hun måske har en kommunikationsudfordring i forhold til sine egne vælgere?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke gå ind i den situation. Jeg tror egentlig, I er meget bedre til at foretage de analyser af den sag. Det plejer I jo at gøre og være. Men min opgave, det er at lægge den politik frem, og få den politik vedtaget, som jeg og regeringen mener, er den rigtige for Danmark. Og dybest set er det dét, det handler om – skabe flere private arbejdspladser. Have råd til et velfærdssamfund – ikke bare i morgen, men også fremadrettet. Når jeg kigger ud over Europa, så har vi set utrolig mange eksempler på, at der ikke har været styr på tingene. At man ikke, fordi der ikke har været styr på tingene i går, har råd til at give ungdommen et velfærdssamfund. Og det er dét, det handler om. Det er dét, vi er i gang med. Vi er i gang med at holde styr på økonomien, bygge tingene op, satse mere på uddannelse, sådan at vi kan få et godt velfærdssamfund fremadrettet.

Ja!

Spørger: Altså, du vil ikke forholde dig til meningsmålingerne, og hvordan det går i Socialdemokratiet. Det kunne jo næsten virke som om, at du er lidt ligeglad med det, fordi du har det andet for øje. Er det sådan, at vælgerne skal forstå det?

Statsministeren: Jeg tror, at vi skal vente til den endelige meningsmåling, og den kommer, når vi skal til valg. Det her, det er et langt sejt træk, som vi skal igennem. Vi skal træffe de nødvendige beslutninger. Vi er i gang med utrolig mange forskellige ting. Det vil man kunne se – vi diskuterer kontanthjælp og folkeskole og SU og også en Vækstplan. Der foregår rigtig mange ting. Og jeg tror, at mængden af tingene også kan være lidt voldsomme. Men det ændrer ikke ved, at min opgave, og regeringens opgave, det er at trække Danmark trygt igennem krisen. Det nytter ikke noget, at man bliver nervøs eller får dårlig mave i den situation. Vi skal gøre dét, der skal til for at trække Danmark igennem krisen, sådan at vi også på den anden side af krisen har et godt samfund. I mange andre europæiske lande har man forsømt den opgave. Man har ikke gjort det nødvendige. Man har ikke taget de beslutninger, der skulle træffes – med det resultat, at man ikke har et velfærdssamfund at give til vores børn. Det vil jeg ikke udsætte det danske samfund med. Så jeg er ikke ligeglad med noget som helst. Jeg vil da gerne have bedre målinger, det skal da ikke være dét. Men min opgave det er at træffe de beslutninger, der får Danmark trygt og sikkert igennem krisen.

Spørger: Men hvis du skal fuldføre den opgave, så er du jo også nødt til at sidde ved magten så længe, at det overhovedet kan lade sig gøre. Forleden dag, der havde vi din finansminister, som i en debat havde svært ved at huske, hvad det var støttepartiet hed. Kan du overhovedet huske, hvad støttepartiet hedder?

Statsministeren: Ja, det kan jeg bestemt godt. Og jeg vil igen understrege, at selvom der af og til er forskellige syn på tingene og meningsforskelle mellem regeringen og Enhedslisten – og det er der jo, så har vi ikke desto mindre lavet to fremragende finanslove sammen, som netop i dag ... udruller vi noget af den lovgivning, der hører til den finanslov. Vi har lavet rigtig gode finanslove sammen med Enhedslisten, og på den vis har vi gjort nogle gode ting sammen med Enhedslisten. Men vi er også i en parlamentarisk situation, hvor vi gerne vil brede tingene ud, og blandet andet derfor sidder vi også og forhandler nogen ting med de øvrige partier i Folketinget.

Spørger: Men der er vel en grænse for, hvor langt I vil trække den i forhold til Enhedslisten. Altså de bliver ved med at sige, at de havde jo ikke fantasi til at forestille sig, at I ville fremlægge politik, der er mere blå end den tidligere regering gjorde.

Statsministeren: Jamen, der må jeg så igen sige, det passer jo simpelt hen ikke. Vi fremlægger ikke blå politik. Vi fremlægger den politik, som, vi synes, er rigtig. Og det kan jo ikke være sådan, at det kun er de blå, der har patent på at få styr på økonomien, sådan opfatter jeg det ikke. Vi gik til valg på et forsigtighedsprincip. Det fastholder vi meget nidkært. Jeg skal ærligt erkende, at hvor den tidligere regering ikke havde styr på de årlige budgetter, der har vi valgt, at sådan skulle det ikke være længere. Vi var nødt til at få styr på økonomien, og på den måde har vi jo grebet godt fat om dansk økonomi, fordi det er nødvendigt for at kunne bevare et velfærdssamfund. Enhedslisten har en interesse i at sige, at vi fører mere blå politik end de blå. Det gør vi naturligvis ikke. Vi fører den politik, der skal til for at trække Danmark igennem krisen. Og vi gør det selvfølgelig, som vi nu én gang gør det.

Spørger: Men et af de steder, hvor Enhedslisten – de er sure på jer, det er også i forbindelse med ...

Statsministeren: ... de andre får ikke nogen spørgsmål ...

Spørger: ... jo, de kommer om lidt ... det er også i forbindelse med lærerkonflikten, hvor det jo har været fremme, at I har kørt et tæt parløb med Kommunernes Landsforening omkring overenskomsterne. Der har endda været beskyldninger om, at I måske oven i købet har været for tæt på simpelthen at trække tæppet væk under hele den danske aftalemodel. Kan du sige med sikkerhed, at I ikke er gået for langt i det her?

Statsministeren: Jeg vil godt sige et par ord om det her med overenskomstforhandlinger, og det der med at blande sig i den danske model. Det er jo sådan, at både staten og kommunerne har en arbejdsgiverrolle. Og det har Finansministeriet sådan set også. Finansministeriet har en arbejdsgiverrolle i forhold til 30.000 lærere. Og derfor er der ikke noget unaturligt i, at Finansministeriet koordinerer med KL om overenskomsterne. Det samme gør man jo på lønmodtagersiden, der koordinerer man også mellem de statslige og de kommunalt ansatte. Så der er ikke noget unaturligt i, at man koordinerer. Og hvis man kigger på den aftale, der blev lavet helt tilbage i juni 2011 – altså under den tidligere regering, der skriver man jo også, at man vil kigge på fx undervisernes tid og se, om den kan bruges mere effektivt. Og det er så dét, man tager videre fremadrettet, og det er naturligt, at staten, Finansministeriet, koordinerer de her tiltag med KL. Så inden man kommer for langt ud i konspirationsteorierne, så tror jeg, man skal stille og roligt anerkende, at selvfølgelig koordinerer man mellem de statslige og de kommunale arbejdsgivere.

Må de andre spørge nu?

Spørger: Du får ros i dag fra toplederne eller en stor del af toplederne i Dansk Erhvervsliv, som siger, at regeringen eller 43 procent af dem vurderer, at regeringen har haft en bedre indsats, og eller har gjort en bedre indsats for konkurrenceevnen i Danmark end den forrige regering. Samtidig hørte vi i weekenden tal, som viser, at Venstre er Danmarks suverænt største arbejderparti. Oplever du, at der er ved at ske sådan et bytte af vælgergrupper i dansk politik, således at Venstre er arbejderpartiet og socialdemokraterne nu er ved at blive et parti for topchefer. Eller hvordan ser du på det?

Statsministeren: Jeg vil ikke gå ind i den der kommentatorboks, som du er i. Vi er glade for den ros, vi har fået. Jeg er uenig i, at vi fører blå politik, som der er nogen af virksomhedslederne, der får sagt. Vi fører den politik, som vi synes er den rigtige, og den har selvfølgelig det skær, som vi synes, at den skal have. Men vi er da glade for al den ros, vi kan få.

Spørger: Men den ros kunne måske også hænge sammen med, at topcheferne ikke har måttet bidrage til at betale kriseregningen på samme måde, som fx kontanthjælpsmodtagere, SU-modtagere og den offentlige sektor. Synes du, at topcheferne har bidraget tilstrækkeligt til kriseregningen, og hvordan synes du, de har bidraget?

Statsministeren: Jamen, jeg er ikke sikker på, jeg forstår spørgsmålet, fordi dét vi gerne vil med vores vækstplan, det er jo at sikre, at virksomhederne har så gode rammebetingelser, at de ikke bare vælger at blive i Danmark, men måske også udvider i Danmark, og der kommer nye virksomheder i Danmark. Det er dét, der skal til, for at vi kan skabe flere arbejdspladser. Så når vi gerne vil give gode rammebetingelser for virksomhederne, så er det jo ikke, fordi vi gerne vil forkæle virksomhederne eller aktionærerne, så handler det dybest set om, at hvis man gerne vil være ... eller hvis man er en del af den internationale globale konkurrence om virksomhederne og dermed også arbejdspladserne, så bliver man også nødt til at give virksomhederne gode rammebetingelser. Dét, som jeg konstaterer, det er, at regeringen har fundet et fornuftigt skæringspunkt, som egentlig ganske få regeringer før os har fundet. Og det er, at på den ene side, så er der mange fra de store arbejdsgiverorganisationer og virksomhedsejere, som synes, at vores plan er god, men der er egentlig også mange faglige ledere, der synes, den er god. Altså noget jeg har konstateret, det var, at nogle af de faglige ledere, som netop organiserer mennesker i produktionsfagene, at de har været ude og rose den her plan. Og hvor tit er det egentlig, at en regering har fundet det skæringspunkt mellem, at de faglige ledere og arbejdsgiverne og virksomhederne alle sammen er ude og rose en plan. Det er jeg egentlig godt tilfreds med, at vi har fundet det skæringspunkt. Og vi mener, at denne her plan vil komme til at virke – ikke for at glæde virksomhederne, men for at skabe flere private arbejdspladser.

Søren!

Spørger: Har du en kommentar til det nye forhøjede skøn for antallet af ledige, som mister dagpengeretten? Og jeg tænker på, hvordan rimer det egentlig med dét, du har stået og sagt her nu, at det er regeringens mål at føre danskerne ganske trygt igennem krisen – at der er 10.000 flere, der mister deres dagpengeret?

Statsministeren: Siden vi kom til, har vi jo gjort utroligt meget for de mennesker, som stod til at have opbrugt deres dagpengeret. Vi startede med at udvide perioden, man kunne få dagpenge med et 1⁄2 år. Derefter var der den såkaldte akutpakke, som bestod i, at man kunne få mere hjælp til at søge job, mere hjælp til jobrotation og også noget for særligt de unge. Sidenhen, så kom der jo så akutjobbene. Der har, så vidt jeg ved, været opslået 17.000 akutjob. Og sidenhen har vi så med Enhedslisten aftalt det her med, at der også er mulighed for at få uddannelse, hvis man står til at falde ud af dagpengesystemet. Så i det sidste 11⁄2 år har vi jo beskæftiget os rigtig meget med den gruppe af mennesker, som står til at have opbrugt deres dagpengeret. Så man kan i hvert fald ikke sige, vi ikke har gjort noget. Dem, der ikke har gjort noget, det er jo sådan set dem, der opfandt halveringen af dagpengene – det er Venstre, de har fundet anledning til at stemme blankt nede i Folketingssalen på nogle af de her spørgsmål, mens vi benhårdt har arbejdet på at lige præcis hjælpe den her gruppe, der stod til at have brugt deres dagpengeret. Og når det var så vigtigt, så er det jo, fordi vi kunne se, at der var en ekstraordinær situation, hvor mange på et tidspunkt stod til at have opbrugt deres dagpengeret.

Spørger: Og nu er der så en ekstra-ekstraordinær situation, fordi der er 10.000 flere end I skønnede, som mister deres dagpengeret. Synes du, I har gjort nok for de mennesker?

Statsministeren: Vi har gjort rigtig meget. Og jeg tror ikke nogen, da vi startede, kunne have set, hvor meget vi egentlig har rullet ud. Det er uendelig trist for den enkelte, der står i en sådan usikker situation. Og der er nogen, der har gjort det her til et spørgsmål om, at de arbejdsløse ikke ville arbejde. Alt det dér, det køber jeg slet ikke. Selvfølgelig vil de arbejdsløse have et arbejde. Og derfor er det også vores synspunkt, og har været det hele vejen igennem, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe netop de mennesker, som står til at have opbrugt deres dagpengeret. Og dét, vi jo har gjort – forlænget dagpengeretten, haft vores akutpakke, akutjobbene og nu også uddannelsesmulighed. Så vi har rullet utroligt mange initiativer ud hele vejen igennem, og dem synes jeg egentlig ... det er store initiativer. Og de skal også have tid til at virke.

Spørger: All right!

Christian!

Spørger: På fredag er det påskeferie, og når nu at den er slut, så der være lockout af folkeskolerne. Hvad skal skoleelever og forældre til skoleelever egentlig regne med? Hvornår skal de regne med, at børnene kan komme i skole igen?

Statsministeren: Jeg tror, at det, der ville være meget forkert, det var, hvis jeg blandede mig i overenskomsten, så jeg vil overhovedet ikke blande mig i den overenskomst. Der er forhandlinger, der kører i øjeblikket. Jeg håber selvfølgelig på det bedste i den forhandlingssituation, men det her er jo en del af den danske model, som så mange taler om, og jeg har ikke yderligere kommentarer til den forhandlingssituation.

Spørger: Men vil der være nødberedskab, eller hvad kan forældrene regne med? Altså vil børnene blive passet, eller det må man klare selv, eller hvad skal man ligesom ... det tror jeg da, der er mange, der gerne ville vide?

Statsministeren: Jeg tror, det vil være meget forkert af mig og gå ind i den diskussion om, hvad der skal ske i en situation, som ikke er på bordet lige i øjeblikket. Der forhandles stadig. Jeg håber, man når et resultat.

Spørger: Men man kunne ellers se, at SF – de skrev til medlemmerne i sidste uge, at de var parate til at påtage sig ansvaret, hvis der ikke kunne findes en forhandlingsløsning. Er Socialdemokratiet det?

Statsministeren: Jeg mener, at erhvervs- og vækstministeren har sagt, hvad der skal siges i den sag.

Ja!

Spørger: Men de konservative har jo truet med at melde sig ud af en folkeskolereform, hvis det er, at regeringen går ind og blander sig i det her. Hvordan vil du berolige dem?

Statsministeren: Jamen, det vil jeg snakke med de konservative om, hvad det er, de egentlig har sagt til den her situation. Men vi er ikke dér endnu. Der foregår en forhandling, parterne har meldt, som de har meldt. Alt sammen i overensstemmelse med den danske model. Og det vil være forkert af mig at gå ind og blande mig i den diskussion på nuværende tidspunkt.

Spørger: Men vi har også hørt flere fagforbund, bl.a. FOA, der er bange for, at I også går ind og blander jer til de kommende overenskomstforhandlinger. Hvad er det, du vil gøre i forhold til den danske model her?

Statsministeren: Jamen, vi blander os ikke. Jeg skal bare stilfærdigt gøre opmærksom på, at finansministeren og Finansministeriet er arbejdsgivere for 30.000 lærere, og han har lavet en aftale med gymnasielærerne, det er i øvrigt en rigtig god aftale. Og på den måde ... han blandede sig vel ikke, da han lavede en aftale, det skal han gøre – lavede den aftale. Finansministeren er arbejdsgiver for 30.000 lærere, så de har en rolle i overenskomstforhandlingerne. Og nu må tingene jo køre sin gang, og jeg tror, det vil være forkert, at man på nuværende tidspunkt går ind og tager den diskussion.

Ja!

Spørger: I det første hele år, hvor statsministeren var statsminister, der blev der 12.500 færre offentligt ansatte. Mener statsministeren, det er positivt eller negativt?

Statsministeren: Vi har jo haft en situation, hvor vi var nødt til at få styr på de offentlige udgifter. Det var der jo desværre ikke før – 10 år med en borgerlig regering, budgetterne skred stort set år for år. Det har vi fået styr på, og det er jo ikke så nemt, men det skulle gøres. Vi har lagt en plan frem – Vækstplan-DK, som sådan set indeholder en vækst i den offentlige sektor i alle årene. Det er ikke nogen stor vækst, det er en beskeden vækst, men det er større end nulvækst, og det vil indbefatte, at der frem mod 2020 vil være 10.000 flere ansatte i den offentlige sektor.

Spørger: Kammeradvokaten har i en sag udtalt, at den nuværende praksis hos SKAT, og det drejer sig om noget fradrag – jeg citerer: ”Er klart ulovligt og ansvarspådragende”. Sagen betyder, at SKAT skal gennemgå mellem 25.000 og 30.000 sager 10 år bagud. Alligevel mener skatteministeren ikke, at der skal placeres et ansvar. Mener statsministeren i lighed med kammeradvokaten, at når noget er ansvarspådragende, så skal der også placeres et ansvar – eller er statsministeren enig med skatteministeren?

Statsministeren: Jeg vil anbefale, at du stiller spørgsmålet til skatteministeren

Spørger: Jamen, det har vi gjort, og der blev ikke svaret.

Statsministeren: Godt – ja, Jesper!

Spørger: Jeg vil spørge, hvor meget der spares på den tidligere tilbagetrækning fra Afghanistan? Og hvem skal have de penge – er det afghanerne, Forsvaret eller måske skolelærerne?

Statsministeren: Jamen, jeg tør ikke sætte et tal på den tidligere tilbagetrækning. Men der er jo ikke noget nyt i, at vi har arbejdet med en tilbagetrækning hele tiden. Vi har så arbejdet med, at de skulle hjem i februar 14. Nu sender vi ikke det her hold ud, og det er klart, at så sparer vi sådan set de penge – Forsvarsministeriet sparer de penge.

Spørger: Men altså, der er ikke ... I har ikke tænkt over ... er det rent til Forsvarsministeriet – den kasse, der får dem?

Statsministeren: Sådan må det være – ja.

Spørger: Et lille teknisk spørgsmål også ... det har været udskudt ... en særlov om udenlandske arbejdere til Grønland – har været udskudt til efter det grønlandske valg. Nu er det overstået. Er den lige på trapperne så?

Statsministeren: Det skal du sådan set spørge grønlænderne om, for det er dem, der skal danne et Landsstyre. Og når der er dannet et Landsstyre, så må vi jo så se, om man lægger den samme storskalalov frem, eller man ændrer den storskalalov. Og først derefter giver det mening at tage den i det danske Folketing og lægge den følgelovgivning, som der vil være behov for frem i det danske Folketing.

Det blev det sidste spørgsmål.

Tak, fordi I kom.”