Pressemøde den 2. april 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde.

I dag træder en konflikt i kraft for næsten 60.000 lærere. Det er en konflikt, som berører i flere hundredetusindvis af børn og selvfølgelig også mange danske familier. Konflikten er blevet en realitet, fordi parterne på arbejdsmarkedet ikke har kunnet blevet enige om nye overenskomster. Og konflikten betyder, at næsten 45.000 folkeskolelærere fra i dag er lockoutet af kommunerne og dermed ikke har adgang til deres arbejdsplads. Det samme gælder for knap 15.000 lærere, hvor staten forhandler overenskomsterne. Konflikten berører som sagt familier over hele landet. Nogle børn kan godt komme i skole, men vil ikke få undervisning i det normale omfang. Andre børn de kan ikke komme i skolen, fordi man ikke er i stand til at føre tilsyn med eleverne her under konflikten. Og deres familier, de skal selvfølgelig finde alternativer.

Jeg ved godt, at det sætter mange familier i en besværlig situation. Mange må bruge fridage eller få børnene passet hos venner og familie. På samme måde så er det jo en ret speciel situation for skolelærerne. Skolelærerne de har ikke længere adgang til at undervise de børn, som de følger så tæt og med så stort engagement, og det er en speciel situation. Og jeg havde selvfølgelig helst set, at vi kunne have undgået den her konflikt.

For størstedelen af det offentlige arbejdsmarked så er det lykkedes for parterne at indgå aftaler. Det gælder også for gymnasieområdet, hvor der er indgået en aftale om mere fleksible arbejdstider. Men nu er lockouten altså en realitet.

Jeg ved godt, at det kan virke mærkeligt, at kommunerne og staten nu lockouter lærerne. Og jeg tror også, at der er mange af vores børn, som har svært ved at forstå, hvordan det hænger sammen. Men lockout det er nu engang det instrument, som den danske aftalemodel giver for, at arbejdsgiverne kan skabe fremdrift i forhandlingerne. Præcis på samme måde som lønmodtagerne har mulighed for at strejke, og det er jo også en ret, der er blevet brugt rigtig mange gange.

Vi har flere gange i danmarkshistorien oplevet alvorlige konflikter på arbejdsmarkedet – også på det offentlige arbejdsmarked. Senest, som vi husker, i 2008, hvor blandt andet sygehusene var ramt af en stor strejke, og hvor mange familier også havde pasningsproblemer, fordi pædagogerne strejkede. Det var en konflikt, hvor parterne selv efter et stykke tid fandt en løsning. Der var altså ikke tale om et regeringsindgreb. Så lockouter og strejker det bruges til at løse konflikter på det danske arbejdsmarked, sådan er det med den danske model, og sådan skal det være. Som sagt, så håber jeg selvfølgelig på, at der kan findes en løsning. Det er jeg sikker på, at alle er bedst tjent med.

En del af den danske model det er jo så også, at de her forhandlinger, de kulminerer i foråret. Det gør de altid. Og det gør de også, når man ikke kan finde en løsning. Men foråret og den første del af sommeren det er jo så også den tid, hvor vores børn og vores unge traditionelt går til eksamen, og det er der selvfølgelig rejst mange spørgsmål om. Jeg vil gerne understrege, at lockouten ikke vil betyde, at elever og kursister bliver forsinkede i deres uddannelsesforløb. Det vil blive sikret, at alle vil få mulighed for at få et afgangs- eller eksamensbevis. Den præcise håndtering af det vil afhænge af, hvor længe lockouten varer. Ministeriet for Børn og Undervisning vil informere skoler og institutioner om de retningslinjer, som vil gælde for håndtering af prøver og eksamen. På et tidspunkt kommer vi også over på den anden side af konflikten. Og der står vi alle sammen over for en fælles opgave med at give vores folkeskole et fagligt løft. Vores børn har brug for en skole, hvor de lærer mere. Vi kan ikke være bekendt, at der i gennemsnit i hver klasse sidder 3-4 elever, som aldrig får lært at skrive på et tilstrækkeligt niveau til, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi har brug for, at alle børn får et løft – ikke mindst i dansk og matematik. Og vi skal også gøre folkeskolen til et attraktivt sted for de allerdygtigste.

I den seneste tid så har børne- og undervisningsministeren holdt møder med forligspartierne om folkeskolen og også med folkeskolens parter. Og det er mit håb, at vi i Folketinget kan indgå en bred politisk aftale om at gøre vores folkeskole bedre. Folkeskolen er vigtig for hele Danmark. Regeringen ønsker, som vi også har fremlagt det tidligere, at børnene skal have en mere sammenhængende og aktiv skoledag. Det er ikke en heldagsskole, det er en helhedsskole. En helhedsskole hvor alle børn lærer mere. En skole hvor der er engelsk fra første klasse. En skole med flere undervisningstimer, særligt i dansk og matematik. Men det er ikke en skoledag alene med flere timer, som vi kender den. Vi ønsker en skole med særlige aktivitetstimer, aktivitetstid, så børnene i praksis kan arbejde med nogle af de ting, som de har lært i de mere traditionelle timer. Får lavet deres lektier, får rørt sig hver dag, og også hvor børnene kommer til at trives bedre.

Vi ønsker også et kompetenceløft til de dygtige lærere, vi har i vores folkeskole, sådan at vi kan nå vores mål om, at alle elever bliver undervist af lærere, der har linjefast kompetence i deres fag. Så vi har altså store ambitioner for vores folkeskole, primært med det udgangspunkt at vores børn simpelthen skal lære noget mere.

Jeg tror, vi alle sammen har det sådan, at det er en ret speciel situation, vi er vågnet op til i dag. Der skal nok også være en enkelt elev eller to rundt omkring i landet, som synes, de har brug for en fridag, men der skal ikke være nogen tvivl om, at vores børn har brug for at gå i skole. Skolen er vigtig for os alle sammen og derfor vil jeg blot i stilfærdighed gentage, at jeg håber, der kan findes en løsning.

Så er det op til jer at stille spørgsmål!

Spørger: Jamen, jeg vil egentlig godt stille statsministeren det helt simple spørgsmål, hvor lang tid kan regeringen lade det her køre?

Statsministeren: Det her det er jo første dag af en konflikt. Det går helt efter den danske model. Lønmodtagerne har mulighed for at strejke. Arbejdsgiverne har mulighed for at lockoute, og jeg håber nu, at der findes en løsning på arbejdsmarkedet efter den danske model.

Spørger: Men altså, der er jo en hel masse skolebørn og forældre derude, der måske ikke kan forstå, hvorfor det her, det skal fortsætte eller køre. Har de ikke måske et berettiget krav på at vide, hvad jeres valg ... hvilke planer, I går med, og hvornår I vil gribe ind?

Statsministeren: Jeg tror, de fleste har en forventning til, at vi – når vi nu har en dansk model, som vi alle sammen taler om – også lader en konflikt køre. Der er mulighed for lønmodtagerne i Danmark for at strejke, det har vi set i mange forskellige omgange, og man har også et lockoutinstrument, når man ikke kan nå hinanden. Og begge instrumenter har det formål, at man skal nærme sig hinanden i en situation, hvor man ikke har kunnet nærme sig hinanden tidligere. Og derfor skal vi nu lade konflikten være, og det er, synes jeg, upassende at begynde at diskutere, hvornår man skal ind i den diskussion, eller hvornår man skal gå ind og lave lovindgreb og alt det her. Lad nu konflikten køre, det er sådan, den danske model skal køre.

Spørger: Men du startede jo med at sige, at alle skoleelever, de kan forvente at få deres eksamen, det kommer ikke til at gå ud over det. Men du kunne jo ikke sige begge ting på én gang – nemlig du vil lade dem køre og samtidig kan man få en eksamen, fordi der er jo ligesom en deadline på det. Det er til maj, at eksamenerne går i gang, så du anerkender, at du i hvert fald gør det inden, eksamenerne går i gang?

Statsministeren: Jeg synes, det er forkert at begynde og tale om et lovindgreb, og det er jo dybest set dét, du gør nu. Vi skal nu lade konflikten køre. Vi har en dansk arbejdsmarkedsmodel, hvor man er meget optaget af, at der både er et strejkeinstrument og et lockoutinstrument, når parterne ikke kan mødes. De har forhandlet i rigtig lang tid og har alligevel ikke kunnet mødes om noget som helst, og derfor er vi nu ude i en konfliktsituation. Og jeg er fuldstændig klar over, at det her – det påvirker rigtig mange familier og rigtig mange børn, men det ændrer ikke ved, at det er den danske model – at man har mulighed for at sætte sådan nogle skridt i værk.

Spørger: Der har været meget snak om den her sammenblanding af den her forhandling og så jeres folkeskole. Nu får du dem selv bragt på banen her i dag. Hvad er det egentlig, I vil med folkeskolen? Kan du frasige dig, at du selv har et ansvar – eller at I selv i regeringen har et ansvar for, at det her det er endt i en konflikt, når I har blandet det sammen på den måde?

Statsministeren: Jamen, jeg har lidt svært ved at forstå den diskussion. For det er fuldstændig rigtigt, at staten er arbejdsgiver – for finansministeren er jo arbejdsgiver for næsten 30.000 lærere, og det er også derfor, at staten jo i dag også har lockoutet næsten 14.000, det er altså dem, som man ikke har nået overens med i de her forhandlinger. Så selvfølgelig er staten en del af det her. Det er også derfor, man har spillet fuldstændig med åbne kort siden kommuneaftalen, som blev indgået i 11. Altså før denne regering kom til har man sagt, at man gerne vil gå ind og kigge på lærernes ressourceanvendelser. Og det har man gjort fra den daværende regerings side sammen med KL. Det er også helt naturligt, at man som arbejdsgiver koordinerer de krav, man har, det tror jeg egentlig altid, man har gjort. Og det har man også gjort ved den her lejlighed. Det har man gjort selvfølgelig i åbenhed, og alle har vidst, at det er sådan. Ligesom lønmodtagerne jo koordinerer deres krav, uanset om de har en statslig eller en kommunal arbejdsgiver. Så selvfølgelig er der koordinering af kravene. Og sådan må det være. Dét, der er sagens kerne, det er, at finansministeren jo dybest set har mange forskellige kasketter. Han er arbejdsgiver og derfor også en del af dem, der lockouter i øjeblikket. Men han er også en del af regeringen, som er ansvarlig for at have en folkeskole, hvor børnene lærer mere. Det har været en hovedprioritet for regeringen i rigtig lang tid, jeg nævnte det selv i min åbningstale og har også nævnt det i min nytårstale. Så regeringen er optaget af en folkeskole, hvor børnene lærer mere. Og derfor er der egentlig ikke nogen ... det er naturligt, at man både lægger et udspil frem til, hvordan folkeskolen kan blive bedre, og at finansministeren også optræder som arbejdsgiver. Det ville have været mærkeligt, hvis man ikke havde gjort det.

Spørger: Men det er vel ikke så sært, at det er svært for folk at se, at I skulle være neutrale i den her konflikt? I har jo den holdning, at man skal have gjort op med lærernes arbejdstid, Det er også din holdning, det er det, du står og fortæller nu?

Statsministeren: Vi indgår jo ... eller finansministeren indgår jo i lockouten, og jeg kan godt forstå, det er svært at forstå de forskellige kasketter. Men det er nu en gang sådan, det er i det danske system, at finansministeren, han er jo arbejdsgiver for alle de statsansatte og forhandler derfor også overenskomster for rigtig mange lærere og bliver på den måde også rullet ind i en lockout. Så det er klart, at der er flere forskellige kasketter. Jeg kan sagtens forstå, det er vanskeligt at forstå de forskellige kasketter, men det kan ikke gøres så meget anderledes. Og det betyder vel ikke, at regeringen blander sig i den danske model eller blander sig i overenskomsten. Finansministeren han har et ansvar for alle de statslige ansatte. For en stor del af dem, der er der indgået en overenskomst, så er der altså nogen tilbage, hvor man ikke har kunnet nå til enighed, og de er så lockoutet nu.

Spørger: Lige en sidste ting. Du garanterer, at alle får deres eksamener, som de står over for at skulle op til. Garanterer du også, at alle elever, de får deres timetal?

Statsministeren: Jeg vil godt lige understrege, at dét, jeg har sagt i dag – bare sådan, at der ikke er nogen misforståelser – det er, at jeg har sagt, at alle vil få mulighed for at få et afgangs- eller eksamensbevis. I forhold til timetallet der er det jo sådan, at i folkeskolen der skal de have et minimumstimetal, og det vil de få ... for de aller-allerfleste elever, så vil det kunne gives efter sommerferien – for særligt 9. klasserne er der en udfordring, og den vil vi forsøge at håndtere bedst muligt.

Spørger: Det vil sige, det først er efter sommerferien, at det her undervisningsefterslæb skal indhentes?

Statsministeren: Jeg tør ikke sige, hvordan det kommer til at spænde ud. Det afhænger rigtig langt hen ad vejen af, hvor lang tid konflikten varer. Men for de klasser, der er under 9. – altså 0. til 8., der vil man i hvert fald kunne løse noget af det efterslæb, der vil være på den anden side af sommerferien.

Spørger: Så det vil sige, man skal ikke til at inddrage sommerferien eller indføre sådan en halvdøgns skole i de sidste uger inden sommerferien?

Statsministeren: Jeg vil ikke gå nærmere ind i, hvordan man kan indrette sig. Det afhænger langt hen ad vejen af, hvor lang konflikten varer. Men der er i hvert fald den mulighed for de klasser, som ikke er 9. klasserne, at de kan få indhentet deres undervisningstid på den anden side af sommerferien.

Spørger: Men kan du helt afvise, at sommerferien skal inddrages – en uge af sommerferien, eller hvad der nu måtte være nødvendigt?

Statsministeren: Jamen, det der, det bliver hypotese nu, og må står for helt din egen regning. Det er ikke på nogen måde noget, vi har drøftet.

Spørger: Jamen, hvad er det for nogle alternative løsninger, I har på bordet, siden I kan gå ud og garantere, at eleverne kan gå op til deres eksamener?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke gå ind og spekulere i det på nuværende tidspunkt. Jeg tror bare, at det er rigtigt vigtigt – ja, for særligt 9. klasserne, at de ved, at de ikke bliver hindret i deres videre uddannelsesforløb, eller for andre gruppers vedkommende – deres videre arbejdsforløb. Og derfor vil jeg gerne sige det meget tydeligt i dag. Nu må vi jo se, hvor land tid konflikten varer, og det vil være Børne- og Undervisningsministeriet, som vil give de retningslinjer, som vil være gældende. Jeg tror bare, det er rigtigt vigtigt for de unge mennesker, der bliver berørt af det her, at selvfølgelig skal de have deres eksamensbevis ... eller have mulighed for at få deres eksamensbevis.

Spørger: Men er det ikke også vigtigt for skolelederne at kunne gå og forberede sig i forhold til, hvad de skal gøre med eksamenerne ude på skolerne?

Statsministeren: Der vil være rigtig mange spørgsmål om hele denne her konflikt. Det er meget voldsomt, at så mange elever ikke kan få undervisning, og at så mange lærere er lockoutet. Og jeg giver på ingen måde udtryk for, at det er en dagligdags situation. Det er det heldigvis ikke. Men vi er nødt til at acceptere, at vi har en dansk model. I den danske model, der har lønmodtagerne mulighed for at strejke. Arbejdsgiverne har mulighed for at lockoute lønmodtagerne. Og nu bliver vi nødt til – i respekt for den danske model – at lade konflikten køre. Så vil der være en række spørgsmål, som man skal have svar på. Og der vil jeg egentlig anbefale, at man henvender sig enten til ens skole eller kommune eller i sidste ende det relevante ministerie, for der vil selvfølgelig være en række spørgsmål, som man vil have afklaret. Jeg har gjort rede for dét, jeg tror er det vigtigste i dag, og det er, hvordan situationen er for særligt 9. klasses-eleverne.

Spørger: Du nævnte før, at blandt andre grupper på arbejdsmarkedet, der er det lykkedes at nå til aftaler, og det samme også med gymnasielærerne, og man har nået til aftale om mere fleksible arbejdstider. Mener du, at parterne i denne her sag burde have gjort mere for at nå hinanden, så vi ikke stod i den situation, vi gør i i dag?

Statsministeren: Altså jeg vil ikke kommentere på KL’s forhandlinger. Jeg kan se, at det har varet i rigtig lang tid. Det har varet 3 måneder de her forhandlinger, og det ser ikke ud, som om det er rykket væsentligt, så jeg vil ikke gå ind i at kommentere de forhandlinger. Men på statens område kan jeg jo se, at det er lykkedes for finansministeren at indgå aftale med langt, langt de fleste af lønmodtagerne på det område – også en stor del af lærerne inden for statens område. Og det kan vi konstatere, at det i hvert fald er lykkedes for en stor dels vedkommende at indgå en overenskomst.

Spørger: Kunne man forestille sig, at den aftale kunne være inspiration, hvis man på et tidspunkt står i en situation, hvor der kommer et regeringsindgreb?

Statsministeren: Jeg vil ikke spekulere i et regeringsindgreb. Vi har en situation nu, hvor der er en konflikt på det danske arbejdsmarked, som til punkt og prikke følger den danske model. Nu må den konflikt fungere og være derude, og det ville være forkert at gå ind og spekulere i et regeringsindgreb.

Spørger: På mange virksomheder har man arrangeret børnepasning. Forældrene frygter nu, at de bagefter får en bon fra skattevæsenet. Har regeringen overvejet, at man får indført en form for force majeure i denne her situation, sådan at forældrene ikke bliver straffet for, at virksomhederne hjælper dem i den nuværende situation?

Statsministeren: Som jeg har forstået det, er der ret klare regler på det område, og jeg vil anbefale, at både forældrene og også virksomhederne undersøger i SKAT, hvordan tingene hænger sammen.

Spørger: Man kan du ikke forstå, at der er forældre, der synes det er urimeligt, hvis de skal straffes for, at der er en lockout på folkeskoleområdet?

Statsministeren: Lad os bare holde fast i, at hvis der bare er en ordning, hvor børnene bliver set efter af fx andre kolleger eller andre ting på en arbejdsplads, så er det helt i orden med SKAT – selvfølgelig bør man undersøge de grænsetilfælde, der kan være.

Spørger: Du konstaterede, at der er alt for mange elever i dag, der ikke kan læse og skrive. En opgørelse i Berlingske Tidende viste forleden dag, at elever, der går ud af 9. klasse i dag har 1.300 færre undervisningstimer, end man havde i 60’erne. Det er faktisk endnu være, for dengang havde man 50 minutters lektioner i stedet for 45 minutters lektioner. Det betyder, at man også har fjernet et helt skoleår fra dem i forhold til dengang. Hvad vil I gøre for at indhente det efterslæb?

Statsministeren: Regeringen har fremlagt et forslag til en reform af folkeskolen, som netop indebærer, at vores børn får flere timer – særligt i dansk og matematik. Ligesom vi ønsker, at de skal have engelsk fra 1. klasse. Ud over det vil vi gerne have nogle aktivitetstimer, som altså er en anderledes type undervisning, hvor børnene kan få rørt sig, kan få brugt nogle af de ting i praksis, som de har lært inde i skolelokalet og måske kan få lavet deres lektier, og hvor pædagogerne spiller en rolle. Så vi vil gerne lave om på vores folkeskole – netop for at børnene skal lære mere – og for at vi skal undgå den situation, at der er 3-4 i gennemsnit i hver klasse, som ikke kan tilstrækkeligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er ret alvorligt, at vi har så mange, som ikke kan tilstrækkeligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det er mit håb, at alle dem, der holder af folkeskolen – eleverne, forældrene, lærerne, politikerne – de efter den her konflikt kan finde nogle løsninger, sådan at vi får løst den udfordring, at vores børn ikke lærer nok.

Spørger: Kan I overhovedet gennemføre jeres folkeskolereform, hvis ikke denne her konflikt lander på en eneste bestemt måde, nemlig med et opgør med lærernes arbejdstidsregler, som de ser ud i dag?

Statsministeren: Jamen, vi har jo lagt en folkeskolereform frem, som vi synes er den rigtige for at få løftet alle vores børn. Og det har vi gjort, fordi undervisning og uddannelse er en hovedprioritet for regeringen. Hvis Danmark skal være et godt samfund om 5, 10, 20 år, så kræver det, at vores børn lærer mere. Derfor har vi fremlagt en folkeskolereform. Der følger også nogle penge med. Vi har også afsat penge – også til lærernes efteruddannelse, så vi har lagt den folkeskolereform frem, som vi synes, er den rigtige. Vi har ikke lagt skjul på – også helt fra starten – og det gjorde den tidligere regering sådan set heller ikke, at vi ønsker at kunne anvende lærernes ressourcer bedre, end de bliver i dag.

Spørger: Så vi er enige i, at den her strid, den skal løses på en bestemt måde for, at jeres folkeskolereform kan blive til noget ... eller – ja, dem, der kan løse den, det er jo sådan set jer selv?

Statsministeren: Jeg synes, du lægger mig ord i munden. Vi har fremlagt en folkeskolereform, som vi jo skal, som løfter vores folkeskole, som blandt indebærer, at vores børn har mere tid sammen med de dygtige lærere, der er ude i skolen. Og det er nu engang vores udgangspunkt i de her folkeskoleforhandlinger, som kører i øjeblikket. Så er der en konflikt, der kører ved siden af. Noget af det vil være forudsætninger for det andet, men det er ikke sådan, at det hænger sammen én til én, som du der fremstiller.

Spørger: Men spændingen er vel til at overse, når det er jer selv, der bestemmer hvordan ... kan bestemme, hvordan den her konflikt kan løses og har en interesse i det, fordi I har fremlagt et folkeskoleudspil, som har det som forudsætning?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtigt vigtigt, at vi har respekt for den danske model. Lige nu er det sådan, at der er en lockout sat i værk. Nu må den danske model – med de konfliktinstrumenter, der eksisterer – spille sig ud fra det danske arbejdsmarked. Det var lige præcis det samme, der skete i 2008, hvor der var en stor og omfattende strejke. Der greb regeringen ikke ind, og konflikten løstes ved forhandlingsbordet. Det håber vi også, at denne her konflikt vil blive løst ved forhandlingsbordet. Og jeg skal bare minde om, at KL har selv tydeligt sagt – chefforhandlerne har selv tydeligt sagt, at uanset om vi havde lagt et folkeskolereformforslag frem eller ej, så havde man trukket de her krav ud, fordi det som sagt er noget, man har arbejdet med helt tilbage fra 2011.

Spørger: Jeg hæftede mig ved, at du flere gange sagde, at eleverne – afgangseleverne får mulighed for at få deres bevis, men du nævnte ikke eksamen – altså overvejer ... kan det blive sådan, at de får deres afgangsbevis uden eksamen, sådan som det jo er på tale med gymnasieeleverne?

Statsministeren: Jeg vil ikke gå yderligere ind i spekulationer om, hvordan det skal være. Det skal være sådan for den enkelte elev, at de kan komme videre i uddannelsessystemet, og selvfølgelig skal de have et afgangsbevis, når de er færdige med folkeskolen.

Spørger: Og det vil være muligt uden eksamen eller afgangsprøve?

Statsministeren: Det vil jeg ikke gå ind i spekulationer om på nuværende tidspunkt.

Spørger: Lige et spørgsmål mere. Der er en hel masse annoncer i øjeblikket – de koster formodentlig millioner af kroner – fra KL’s side. Hvad mener du om, at KL bruger så mange skattekroner i sådan en konflikt?

Statsministeren: Det synes jeg, du skal spørge KL om.

Spørger: Jamen, hvad mener du?

Statsministeren: Jamen, jeg har jo ikke nogen mening om, hvordan enkelte organisationer bruger deres penge.

Spørger: Er det en god måde at bruge skattekroner på?

Statsministeren: Jeg synes, du skal spørge KL og måske også lærerne om, hvordan de bruger deres annoncepenge. Det har jeg ikke nogen mening om.

Spørger: Rækker din respekt for den danske model så langt, så du også i dag kan udelukke et indgreb?

Statsministeren: Jeg vil ikke spekulere i et indgreb. Jeg tror, det er rigtigt vigtigt, at alle dem, der holder af den danske model, de trækker vejret dybt og husker på, at ligesom lønmodtagerne kan strejke, så kan arbejdsgiverne lockoute. Det er et helt almindeligt instrument i den danske model for at komme tættere på hinanden i en konflikt, der tydeligvis ... eller en aftale, der tydeligvis er meget, meget svær at lande. Det er et almindeligt konfliktinstrument, og det bliver vi nødt til at have respekt for.

Spørger: Men du henviser til 08-situationen, og der mener jeg, at sundhedskartellets konflikt varede i næsten 2 måneder. Vi kan godt komme ud over 2 måneder i denne her situation!

Statsministeren: Jamen jeg tror, det vil være helt ... jeg synes, det ville være helt forkert at gå ind i at diskutere, hvor lang en konflikt skal vare, og hvordan alle ting skal løses i en sådan konflikt. Det er meget irriterende og meget bøvlet for mange familier, at der nu er en konflikt. Og jeg er helt overbevist om, at det eneste lærerne ønsker, det er at komme ind og være sammen med de børn, som de er så engagerede i og bruger hver eneste dag på at undervise. Så det her, det er en meget speciel situation. Men at vi ikke accepterer den danske model og lader konflikten køre, det synes jeg ville være forkert. Og derfor vil jeg ikke ind i spekulationer om et lovindgreb, eller hvad der ellers kan spørges til.

Spørger: Der er en del byrådsmedlemmer – både fra dit eget parti og fra SF – der i dag er ude og sige, at det ikke er gavnligt for fremtidens folkeskole, at situationen er endt sådan her. De kritiserer både KL og regeringen i det forløb her. Er du enig i deres kritik?

Statsministeren: Jeg synes, I skal snakke med KL om det dybest set, fordi det er jo KL, som de dybest set retter deres henvendelse til. Jeg kan så selv sige, at ganske kort før påske var jeg jo sammen med – ja hele det kommunale bagland – inkl. ... altså en masse socialdemokrater, og jeg oplevede egentlig, at der blandt borgmestrene er en meget stor tilslutning til, at vores børn skal have mere tid sammen med de dygtige lærere ude i folkeskolen, og vores børn skal lære mere.

Spørger: De kalder det her for et nødråb. Bliver de hørt af dig?

Statsministeren: Jeg opfatter det som en henvendelse til KL. Jeg konstaterer, at i KL’s bestyrelse er der 100 procent opbakning til den lockout, som nu kører. Og jeg har også selv – ved fx det møde, jeg var til lige før påske, hvor jeg var sammen med en masse fra det socialdemokratiske kommunale bagland – kunnet konstatere, at der er rigtig mange borgmestre, som er optaget af, at vores børn skal lære noget mere.

Spørger: Deler du bekymringen om, at folkeskolelærerne måske ikke kan føle sig så engagerede i fremtidens folkeskole, hvis der kommet et indgreb?

Statsministeren: Jeg håber jo på den anden side af konflikten, at vi alle sammen vil samles om den opgave, som ligger lige foran os. Vores børn skal lære noget mere. Og det er dybest set dét, der står allerhøjest for regeringen. Regeringen er optaget af, at vores folkeskole skal være bedre, sådan at vores børn lærer mere. Det kan ikke accepteres i længden, at der sidder 3-4 børn i gennemsnit i hver klasse, som ikke kan dét, de skal kunne for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi ved jo, at det præcis er de børn, som ender på kontanthjælp eller ender på kanten af samfundet. Derfor må det være en fælles opgave for os alle sammen at sikre, at vi får en folkeskole, hvor børnene lærer noget mere. Sidste, sidste spørgsmål!

Spørger: Du siger, at du ikke vil gå ind i konkrete spekulationer i den aktuelle konflikt, men mener du generelt – altså helt principielt, at regeringsindgreb er en del af det danske aftalesystem på arbejdsmarkedet?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke gå ind i at spekulere om et regeringsindgreb – bare konstatere, at nu er der en konflikt på arbejdsmarkedet, den påvirker utroligt mange børn og familier og skolelærere. Det er meget vanskeligt og besværligt for dem i deres dagligdag, men det danske arbejdsmarked er nu én gang sådan, at lønmodtagerne kan strejke, arbejdsgiverne kan lockoute, og vi bliver nødt til i respekt for den danske model at lade konflikten køre og lade være at spekulere om indgreb.

Nu tror jeg, jeg har sagt det rigtig mange gange, og derfor tror jeg, vi slutter pressemødet nu.

Tak skal I have.”