Pressemøde den 2. marts 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet i forlængelse af ministermødet, som vi holdt her til morgen, det første sådan ordinære ministermøde i den nye regering. Alle er i arbejdstøjet – kommet godt fra start, så vi drøftede en række lovforslag, som nu fremsættes over for folketinget, hvor jeg her kun vil trække ét frem – nemlig det forslag, der har til formål at styrke indsatsen for unge, som har svært ved at komme i uddannelse eller job. Det er et forslag, som har tre elementer. For det første så gør vi det muligt for jobcentrene som noget nyt at give uddannelses- eller beskæftigelsesrettede tilbud til unge under 18 år – altså unge mellem 15 og 18, der ikke er i uddannelse eller i job. Derudover for det andet, så fremrykker vi det aktiveringstilbud, de unge under 20 år får, sådan at de får det allerede efter 4 ugers ledighed, fordi erfaringen jo viser, at en tidlig indsats er helt afgørende, det er dét, der virker. Og endelig for det tredje, så laver vi nu en nyordning i forhold til unge under 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, de vil fremover kunne blive testet i forhold til læse- og skrivefærdigheder, hvis jobcentret vurderer, at der er et behov for dét, så man målrettet kan sætte ind og give dem grundlæggende læse- og skrivefærdigheder, fordi vi ved, at disse helt grundlæggende kompetencer er af stor betydning for at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og det lovforslag, som nu fremsættes for folketinget med disse tre elementer, det er jo en del af den særlige indsats mod ungdomsledighed, som står meget, meget højt på regeringens politiske dagsorden. Fordi det er selvfølgelig ulykkeligt, hver gang vi ser en arbejdsløs, men det er jo særligt ulykkeligt i de situationer, hvor der er tale om unge mennesker, der sådan set er på vej til at debutere på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at de får et sikkert fodfæste.

Så vil jeg sige, at jeg i morgen formiddag sammen med undervisningsministeren besøger to folkeskoler i hovedstadsregionen, nemlig Egedalsskolen i Kokkedal, som var repræsenteret på den særlige Marienborguge, jeg holdt for nogle uger siden, og Strandgårdsskolen i Ishøj. Og det gør jeg selvfølgelig, fordi at hele spørgsmålet om at løfte fagligheden i den danske folkeskolen står jo centralt i det arbejdsgrundlag Danmark 2020, som jeg fremlagde i sidste uge. Der er ingen tvivl om, at én af de langsigtede vækstmotorer, det er at få gjort dét, der er noget nær verdens dyreste folkeskole til verdens bedste folkeskole. Så derfor tager jeg altså sammen med undervisningsministeren til Egedalsskolen og Strandgårdsskolen for at få et indblik i virkeligheden, som den ser ud fra elevernes og skolens side.

Endelig vil jeg så blot oplyse her, inden vi så går over til spørgsmål, som der så bliver lidt mere tid til end normalt, at jeg på torsdag rejser til Singapore, Japan og Sydkorea. Det er en rejse, som har været planlagt gennem længere tid, og som har tre formål – nemlig for det første at styrke og udbygge vores forhold til de lande, jeg her besøger, derfor mødes jeg også med Japans premiereminister Hatoyama og Sydkoreas præsident Lee. Det andet formål, det er at få et internationalt perspektiv på det arbejde, vi har sat i gang i vækstforum, hvor vi jo havde et meget vellykket møde i Esbjerg her torsdag/fredag. Og i øvrigt også få et internationalt perspektiv på det 360 graders-eftersyn af den danske folkeskole, vi har iværksat, og specielt besøget i Singapore, som er meget kort, og som afvikles på vejen til Japan, er planlagt med det perspektiv for øje. Og endelig for det tredje, så vil jeg jo gerne diskutere perspektiverne for samhandel, for investering og forskningssamarbejder med disse lande, og derfor vil jeg på turen til Japan og Sydkorea blive ledsaget af en større dansk erhvervsdelegation.

Jeg tror, jeg vil indskrænke mig til disse serviceoplysninger til en start, og så lade det være beroende på jeres spørgsmål, hvad vi skal diskutere her på dagens pressemøde.

Værsgo!

Spørger: Jeg vil gerne spørge til jeres konvergensplaner og udspillet i sidste uge, fordi der er stadigvæk mange, der er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre at spare 24 mia. over de næste tre år, uden at laver nedskæringer i kommunerne. Selv Erik Fabrin, din egen partifælle, der stadig er formand for Kommunernes Landsforening nogle uger endnu, har jo sagt, at der kommer nedskæringer, det kan ikke undgås. Kan du give en garanti her i dag for, at det ikke kommer til at ramme altså folkepensionisterne, de ældre, børnehaverne, folkeskolen osv. Altså lave sådan en kontrakt med vælgerne for ligesom at fjerne den sidste tvivl?

Statsministeren: Man skal være varsom med at give garantier. Det siger sig selv, at hvis man over en treårig periode bruger 24 mia. mindre, end man havde tænkt sig at bruge, så har det jo en effekt, altså det må man da gå ud fra, fordi ellers havde det jo været en vanvittig tanke overhovedet at operere med ideen om at bruge 24 mia. mere. Så selvfølgelig kan man ikke bremse op og bruge 24 mia. mindre, end man havde planlagt, uden at det har en konsekvens.

Dét, der er vores opgave som politikere, det er jo at sørge for, at det får den mindst mulige negative konsekvens. Det er præcis også baggrunden for, at vi tager det her i den rigtige rækkefølge. Og dét, vi gør nu, det er, at vi med en tættekam, og det gælder alle nye ministre ... er sat på et arbejde med at gå alle deres budgetkonti igennem for at se, er der nogle ting, vi kan prioritere på, er der nogen ting, vi kan gøre anderledes. Det er jo den ansvarlige måde at gøre det på. Og så vil man selvfølgelig få syn for sagen. Og der vil være to stationer undervejs. Der vil være kommune- og regionsforhandlingerne i maj/juni måned, som jo er aftaler, der hvert år har to sider, nemlig at vi aftaler noget økonomi, og så aftaler vi også, hvad er det så nogle forventninger, vi har, og vi får for de penge vi stiller til rådighed. Og så vil der være finanslovsforslaget, som vi lægger frem til august. Og vi har jo ikke den ambition at starte med at spare de bedste penge væk. Altså vi har jo sådan set den ambition at konsolidere dansk økonomi med et sikkert øje for, at vi fortsat skal have en velfungerende offentlig sektor.

Spørger: Så det kan ikke undgås, at man kommer til at ramme ældre, folkeskolen og børnehaven – altså den nære velfærd.

Statsministeren: Det, tror jeg ikke, var dét, jeg sagde. Jeg sagde, at det siger sig selv, at hvis man planlægger ud i fremtiden, det gælder også derhjemme, hvis man planlægger med at bruge flere penge næste år end i år, så vil der selvfølgelig være en udfordring, når man så alligevel ikke skal bruge flere penge næste år. Den udfordring må man jo tage på sig. Og det er dét, regeringen gør, ved at vi nu på regeringens indre linjer i tiden frem til sommer går alle budgetposter igennem med en tættekam for at se, er der noget, vi kan prioritere væk. Er der noget, vi kan gøre anderledes. Opgaven de kommende år i Danmark, og det gælder uanset, hvem der står i spidsen for det her samfund, det bliver at vende og drejer hver enkelt krone og tage stilling til, om det kan bringes i spil på en mere effektiv måde. Og hvis vi ser kommunerne, så er det jo en kendt sag, hvis man går ned og kigger på kommunale nøgletal, at kommunerne løser deres opgaver meget forskelligartet. Altså hvis man ser på, hvor mange penge man bruger pr. folkeskoleelev, så tror jeg, det svinger med en faktor 100 procent – altså at den dyreste kommune bruger dobbelt så meget som den billigste kommune. Hvis man ser på administrationen, så vil man også se, at der er kæmpe forskelle. Og dét, der er opgaven her, det er selvfølgelig at se på, hvordan får vi pengene til at række længere, hvordan får vi den offentlige sektor til at gå lidt længere literen.

Spørger: Altså socialdemokraterne og SF, de tror jo ikke på, at det kan lade sig gøre uden nedskæringer i jeres model. Derfor har de foreslået, man udskyder den lettelse, der ville være i topskat ved at hæve topskattegrænsen næste år og næste år igen. Og det er jo sådan, at jeres skattereform ikke kun i år, men også 2011 og 2012 er underfinansieret og giver ekstra skattelettelser. Så er det ikke en model at gå at tage nogen ... en lille del af de skattelettelser tilbage for at undgå det værste ved den her diskussion.

Statsministeren: Jamen jeg har godt set, hvad det er de foreslår. Og det er på mange måder befriende, fordi så er det jo til at kende billedet igen af en opposition, som kun har en opskrift, nemlig at sætte skatterne op. Altså den fuldstændig finansierede skatte- og afgiftsomlægning vi lavede sidste år i forårspakken 2, det er jo ikke en del af problemet, det er en del af løsningen. Det er en fuldstændig finansieret skatte- og afgiftsomlægning, som gør Danmark rigere. Uden den omlægning, så vil den udfordring, vi har på den lange bane være 51⁄2 mia. kr. større, end den ellers er. Fordi hele tænkningen i skatteomlægningen er jo, at vi krone til krone sænker skatterne dér, hvor vi gerne vil anspore til, at der skal ske noget mere – nemlig, at folk er i beskæftigelse, at man er parat til at gøre en ekstra indsats, tage noget overarbejde, uddanne sig. Til gengæld så sætter vi skatter og afgifter op de steder, hvor vi gerne vil have, at man ændrer adfærd, altså på energiforbrug og forurening. Og derfor er der jo sådan set tale om, at de mennesker, der får skattelettelserne, de betaler dem selv. Så det er ikke en del af problemet, det er en del af løsningen. Og jeg har da også noteret mig, at økonomer har været ude at sige, at der ikke er nogen effekt af det, vi foreslår.

Spørger: Men den fulde indfasning er jo først i 2019, det er der altså længe til. Altså 2011 og 2012 er den stadig underfinansieret ...

Statsministeren: ... det er ikke rigtigt, at den fulde finansiering først er i 2019. Altså jeg tror, det er i 2013, at skatte- og afgiftsomlægningen går i balance. Og så har den i øvrigt overskud i sig. Altså nu har jeg jo stilfærdigt og tålmodigt lyttet til, hvordan man i direkte strid med sandheden har sagt, at der er tale om, at denne her regering giver ufinansierede skattelettelser. Vi giver ikke for 5 øre ufinansierede skattelettelser. Den reform, vi lavede sidste år, det er en fuldstændig finansieret skatte- og afgiftsomlægning. Den er i øvrigt i social balance, den er skruet sammen på den måde, at finansieringsbidragene til at sætte topskatten ned i høj grad kommer fra de dele af befolkningen, som selv får glæde af topskattelettelserne. Og det er en samlet reform, som betyder, at Danmark bliver rigere. Det styrker det, der hedder holdbarheden med 51⁄2 mia. kr. Så at aflyse forårspakken eller sætte den på standby, det er et udtryk for at gøre Danmarks problemer større og ikke Danmarks problemer mindre.

Spørger: Men i 2011 og 2012, der mangler I jo milliarder, så I bliver nødt til at lave nulvækst i det offentlige. Der kunne man jo måske ved fx at udskyde lettelsen i topskatten – med at hæve grænsen. Hvis man nu ventede to år med det, så kunne det være regnskabet ...

Statsministeren: ... så får man ikke de positive elementer, vi gerne vil have. I øvrigt er billedet af, at vi styrer efter at få en offentlig sektor, der ikke har underskud næste år, et forkert billede. Altså der er ikke tale om, at vi nu sætter Danmark på sådan en hestekur, hvor vi dramatisk fra det ene år til det næste skal bevæge os fra røde til sorte tal. Det kommer desværre ikke til at ske. Altså vi kommer til at køre med underskud en periode frem. Men dét, der er vores målsætning, det er, at de underskud bliver mindre. Samtidig så skal vi have fokus på, at det her samfund skal hænge sammen på sigt. Og hele den skatte- og afgiftsomlægning, vi laver, den løser en del af det problem. Og derfor er enhver tanke om at pille ved det, det er en skæv tanke. Så det kan ikke bruges til noget. Ligesom de andre forslag, der luftes i debatten, jo også har en karakter, hvor de ikke kan bruges til noget. Altså fordi fx tanken om at udskyde vores flykøb til forsvaret. Det kigger vi selvfølgelig på nu, men jeg er jo nødt til at sige, at vi har et forsvarsforlig, der rækker til og med 14. Der er ikke sat så meget som en femøre af til at købe fly af i den periode. Og den oprindelige tanke er, at de første fly, de skal leveres i 16 eller 18. Så der er altså heller ikke noget at hente dér. Altså det er luft, det er et forslag uden indhold.

Ja. Matzen!

Spørger: Det fremgår af jeres nye arbejdsprogram, at den planlagte opstramning i 11 vil blive afstemt med udviklingen i økonomiske konjunkturer. Betyder det, at hvis I til efteråret må vurdere, at dansk økonomi fortsat bevæger sig svagt fremad, at det ikke er selvbærende, betyder det så, at så er den konsolidering på 8 mia. næste år ... skal den så være mindre, eller betyder det, at der så måske ikke skal være nulvækst i det offentlige forbrug, men der kan måske blive tale om en beskeden realvækst.

Statsministeren: Det korte svar på det spørgsmål er ja. Og så ved jeg ikke, om du vil have det skal stå ved det korte svar, men altså det korte svar, det er ja.

Spørger: Så det betyder, at I lægger op til, at der skal strammes med 8 mia., men det kan være, at der ikke skal strammes noget som helst.

Statsministeren: Det længere svar, det lyder, at jeg er jo ikke i stand til at stå her i dag og aflyse krisen. Dét, der er vores fokusområde nr. 1, det er at bringe Danmark sikkert gennem krisen med færrest muligt menneskelige omkostninger. Det har to sider. Det har jo den side på det, man kunne kalde den korte bane at stimulere til aktivitet i samfundet. Det er jo derfor, vi her i år altså har løftet de offentlige anlægsudgifter til et historisk højt niveau. Det er derfor, at den fuldt finansierede skatte- og afgiftsomlægning fases ind på en sådan måde, at den starter med at understøtte danskernes privatøkonomi. Det er derfor, vi har annonceret, at vi kommer med et udspil i forhold til de trængte landbrugserhverv og fødevareindustrien. Det er derfor, vi er på vej med ny risikovillig kapital til danske virksomheder. Det er jo alt sammen for at skabe mere aktivitet. Det koster på trækningsretten i Nationalbanken. Og det skal selvfølgelig stoppe på et tidspunkt, og derfor har vi sagt, at hvis vi vurderer, hvad vi selvfølgelig håber, at økonomien er selvbærende. Om end den ikke er i eksplosiv vækst, men er selvbærende, så starter vi med at konsolidere i 11. Men vi forbeholder os naturligvis, at vi løbende følger samfundsudviklingen. Der kommer en ny redegørelse fra Finansministeriet jo i maj måned. Vi følger løbende samfundsudviklingen. Og vi strammer ikke garnet så meget, at vi kvæler barnet. Altså det er jo sådan set dét, der er tanken.

Spørger: Jeg vil gerne spørge dig. I lægger op til, at medicin og sundhedsområdet, det skal have realvækst. Dansk Folkeparti siger, at ældreområdet skal også have realvækst. Er I parat til at forhandle med partiet om det, således at disse områder får realvækst næste år?

Statsministeren: Vi er selvklart parat til at forhandle med Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har taget et ansvar helt tilbage siden 2001. Og imens oppositionen altså kommer med forslag uden indhold eller forslag, der gør problemerne større frem for mindre, så har Dansk Folkeparti jo oven på regeringsomdannelsen og nye arbejdsgrundlag meldt sig parat til at gøre dét, der skal til. Og så har partiet selvfølgelig nogle prioriteter, det siger sig selv, og det forhandler vi selvfølgelig med Dansk Folkeparti.

Spørger: Lige et sidste spørgsmål. Betyder det så, at hvis man når en aftale med Dansk Folkeparti om det her, at så er konsekvensen, at så skal der spares ... så skal man vel hente de penge på andre områder i stat og kommuner, således at man samlet holder nulvækst i 2011.

Statsministeren: Nu lægger du jo så fuldstændig til grund, at dét, at jeg siger, at vi vil forhandle med Dansk Folkeparti, det så betyder, at Dansk Folkeparti kommer igennem med alle deres synspunkter, uden at møde nogen som helst form for modstand eller andet. Og sådan er verden jo ikke. Altså verden er sådan, at vi har meget klart sagt, at fra 11 og fremefter, der skal vi begynde at konsolidere. Det handler ikke om at gøre den offentlige sektor, altså det handler ikke om at lave egentlige besparelser, det handler i høj grad jo om at sørge for, at den offentlige sektor så ikke vokser. Det tempo, hvormed vi laver den konsolidering, det er alt andet lige de her 24 – altså 3 x 8 milliarder, idet jeg altså siger, at den endelige dosering af det her, det tager vi stilling til, når vi fremlægger vores finanslovsforslag, der skeler vi til, hvad er det for en form, dansk økonomi er i. Og når vi har den analyse, og når ministrene i øvrigt har været igennem alle deres budgetkonti for at se, hvor kan vi gøre tingene smartere, så drøfter vi det her med Dansk Folkeparti, og så forudser jeg, at vi selvfølgelig finder fælles fodslag, det vil jeg da tro.

Ja, værsgo Jesper!

Spørger: Hvis I laver nulvækst i kommunerne i de kommende tre år, og regionerne skal have lov til at bruge flere penge på sygehusene, så skal I ud at finde mere end 11 mia. kr. på statens område, så vidt jeg kan regne ud. Kan du bekræfte det regnestykke, at det er den restopgave, der så ligger, og hvordan i alverden vil I gøre det?

Statsministeren: Jamen det vi vil gøre, det er dét, jeg nu har svaret på, og jeg tror svaret ... men jeg kan godt lave det i et par varianter, men det bliver grundlæggende det samme – nemlig, at vi gør det i år, at vi koncentrerer os om at få stimuleret økonomien i Danmark. Oven i det, vi allerede har gjort, har vi annonceret, at vi gør noget mere. Et udspil i forhold til det trængte landbrugs- og fødevareerhverv, ny risikovillig kapital til virksomhederne. Vi gør noget mere på arbejdsmarkedspolitikken i forhold til de unge og de lange langtidsledige. Og så vurderer vi den økonomiske situation op mod sommer. Og hvis vi vurderer, hvad vi jo håber, vi gør, at tingene har stabiliseret sig, så de sorte tal så at sige bærer sig selv, så begynder vi at konsolidere. Og den konsolidering, vi foretager, den lægger vi selvfølgelig åbent frem. Og det gør vi, når vi fremlægger vores finanslovsforslag i august måned. Og indtil da, da bruger vi tiden på at forberede os på at gøre det her så klogt som muligt. Fordi den her konsolidering skal jo gå hånd i hånd med, at vi fortsat har en velfungerende moderne offentlig sektor. Og derfor skal vi jo ikke starte med at spare de gode kroner væk, vi skal jo se på, hvor er der nogle steder, vi fx kan gøre tingene anderledes. Nu har jeg peget på det forhold, at man i kommunerne har en meget forskellig opgaveløsning. Man kunne jo også pege på nogle af de andre ting, der står i arbejdsgrundlaget omkring at bruge digitaliseringen til at få nogle gevinster på administrationen. Tanken om at lave administrative servicecentre, altså om at få stordriftsfordele ved at samle nogle sådan backofficefunktioner flere kommuner imellem. Der kan være en vifte af måder at gøre det på. Og der forbeholder vi altså os at få lov til at lave vores hjemmearbejde. Og så – at det rigtige sted at fremlægge det her, det er, når vi fremlægger finansloven.

Spørger: Men hvis man ser på de runde tal. Hvis kommunerne skal have lov til at gå i nulvækst, og regionerne skal have lov til at bruge lidt flere penge. Er det så rigtigt forstået, at I skal ikke bare ”nulvækste”, men faktisk spare eller finde over 11 mia. kr. på statens områder, det er dét, der er opgaven de næste ...

Statsministeren: ... det er rigtigt forstået, at den offentlige sektor består af tre dele – kommuner, regioner og stat. Og det er en samlet udfordring at foretage denne her konsolidering. Og hvis man lader områder slippe fri af den konsolideringsøvelse, så skærper man selvfølgelig udfordringen til de andre dele af den offentlige sektor, det siger sig selv.

Spørger: Så er vi i størrelsesordenen over 11 mia. kr. på statens område de næste tre år?

Statsministeren: Vi lægger vores konkrete plan frem, når vi fremlægger vores finanslovsforslag i august.

Spørger: Jeg har lige et andet spørgsmål.

Statsministeren: Ja.

Spørger: Din pressechef, tidligere pressechef har fået nyt job, jeg ved ikke, om hun er fratrådt allerede. Og du har annonceret, det er i hvert fald kommet frem, at du ikke ønsker en ny politisk ansat rådgiver, men en embedsmand. Hvorfor har hun skiftet job? Har du ikke været tilfreds med den rådgivning – og hvorfor den nye model?

Statsministeren: Det var mange spørgsmål i ét. Men det er jo rigtigt, at hun har fået et nyt job og stort til lykke med det. Og jeg har sådan set selv et medansvar for ansættelsen, fordi jeg har jo et bijob som formand for Venstre, og det er jo i det regi, hun er blevet ansat. Og det ser jeg som formand for Venstre utrolig meget frem til, fordi det er en meget vigtig brik, idet der er en øvelse i øjeblikket – nemlig at modernisere Venstre og Venstres virke. Det er derfor, vi har fået en ny gruppeformand, partiets næstformand. Det er derfor, vi i øjeblikket laver nogle omstillinger på vores sekretariat på Christiansborg, som nu bliver samlet under min tidligere pressechefs ledelse. Det styrker Venstre, og det er jeg rigtig glad ved.
I forhold til mig selv som statsminister, så har jeg vurderet, at den form for særlig rådgivning, jeg har brug for, den knytter sig ikke specielt til mit statsministervirke. Altså jeg synes, jeg har brug for noget skærpet særlig rådgivning omkring dét at være formand for Venstre og få Venstres organisation op i gear, men i forhold til at være statsminister, der mener jeg, efter så mange år, jeg har haft i politik, at der kan jeg godt ... der er jeg selvhjulpen.

Ja, værsgo!

Spørger: Nikolaj Vesselbo, DR Nyheder. Hvorfor bad du som sundhedsminister om at slække kravet til udenlandske læger, som skulle arbejde i Danmark?

Statsministeren: Ja, altså regeringen havde i sit regeringsgrundlag både 2001 og 2003 en målsætning om at effektivisere vores godkendelsesprocedurer af udenlandske læger. Det står jeg fuldstændig ved, for det var en rigtig, rigtig god ide. Sandheden er jo, at det danske sundhedsvæsen kunne ikke fungere uden udenlandsk arbejdskraft. Altså hvis vi bad udenlandsk personale om at forlade de danske sygehuse i morgen, så ville vi stå tilbage med nogle kæmpe, kæmpe problemer. Situationen tilbage omkring regeringsdannelsen i 2001, det var, at vi havde lægemangel. Vi ønskede at opruste sundhedsvæsenet, det har vi også gjort. Vi har vel ansat i omegnen af 5.000 flere læger og sygeplejersker, siden vi kom til. Og en del af dem har vi fået ved at trække dygtig udenlandsk arbejdskraft til. Dengang var de kvalificerede skøn, at der gik 200-300 tredjelandslæger rundt i det danske samfund, som erhvervede sig som taxachauffør eller arbejdede på pizzeria eller i en kiosk. Og der ønskede vi sådan set at gøre, hvad vi kunne for at få dem ind i sundhedsvæsenet. En del af problemerne helt lavpraktisk var, at nogle af de mennesker kom fra samfund, som var i opløsning, hvor de ikke kunne dokumentere deres kvalifikationer, fx fordi den diktator, de havde flygtet fra, lukkede uddannelsessystemer ned, så de ikke kunne få deres papirer med. Og derfor lavede vi en handlingsplan i en hel åben proces, som i øvrigt også efterfølgende blev evalueret positivt af sundhedsstyrelsen. Evalueringen er sendt til folketingets sundhedsudvalg tilbage, tror jeg, i 2004. Så det står jeg fuldstændig ved. Men det bekræfter, hvad jeg også har sagt ved andre lejligheder, nemlig at politik består jo også i, at man hele tiden har fokus på, hvordan ting udvikler sig, fordi det er lige så klart, at det er positivt at lukke udenlandsk arbejdskraft ind. Det er selvfølgelig negativt, hvis man lader nogle slippe igennem, som ikke har de rigtige kvalifikationer. Og derfor har jeg jo også med glæde noteret mig, at indenrigs- og sundhedsministeren har fuldstændig fokus på den her sag.

Spørger: Støtter du kravet om tilbundsgående undersøgelse af samtlige læger fra tredjelande, der har fået autorisation siden 2002?

Statsministeren: Altså hvis det tjener et formål at bruge ressourcer på det, så skal jeg jo ikke modsætte mig det. Men jeg lægger det nu trygt i indenrigs- og sundhedsministerens hænder. Regeringen har altså af to omgange i vores regeringsgrundlag i 2001 og i vores regeringsgrundlag fra 2003 anmeldt ønsket om de her handlingsplaner, de er lavet. Jeg husker da i øvrigt, at den daværende formand for lægeforeningen på lederplads i hans eget blad roste initiativet. Det har været evalueret af sundhedsstyrelsen, som i sin evaluering noterede sig, at nu havde man skabt mere fleksibilitet uden at gå på akkord med de faglige standarder. Så jeg føler mig sådan set tryg ved, at det har været håndteret rigtigt. Og jeg føler mig i særlig grad tryg ved, at den nye indenrigs- og sundhedsminister er mand for at justere, hvis der er nogle steder, der skal justeres.

Spørger: Sidste spørgsmål. Støtter du kravet om at kigge på Sundhedsstyrelsens rolle i det her?

Statsministeren: Jamen altså indenrigs- og sundhedsministeren kigger jo allerede på Sundhedsstyrelsens rolle, altså fordi ...

Spørger: ... altså undersøgelse ...

Statsministeren: ... jo men jeg tror egentlig ... altså dét, der optager mig, og det tror jeg egentlig også er dét, der optager patienterne, det er, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen. Og det danske sundhedsvæsen kunne ikke fungere, hvis ikke vi havde udenlandsk arbejdskraft. Så er det selvfølgelig vigtigt, at godkendelsesprocedurerne tilrettelægges sådan, at det både er effektivt og hurtigt, men at man også er så sikker, man nu kan blive på, at de mennesker, der går rundt på sygehusene – uanset om de er danske statsborgere eller ikke danske statsborgere – er kvalificerede. Der er lige grund til – dog også for folkeoplysningens skyld at sige, at dét, at man får en midlertidig autorisation, og det er jo det, der er tale om, det er jo ikke et udtryk for, at så kan man arbejde selvstændigt i det danske sundhedsvæsen. Det er et udtryk for, at man har vurderet, at her er der en person, der principielt er kompetent, men det foregår under overlægens ansvar. Og derfor har jeg jo også set af det, som sundhedsministeren i særlig grad har indskærpet over for regionerne, det er vigtigheden af, at det her overlægeansvar, det sættes effektivt ind og hurtigt ind, og at den praktiske bedømmelse af folks konkrete færdigheder er noget, der sker i starten af deres tilstedeværelse på sygehuset og ikke, når de har været der en periode.

Ja, så tror jeg, vi går ned bagved.

Spørger: Der sidder omkring 150 asylbørn, der har siddet i Danmark i over et år. Hvad er regeringens plan sådan frem mod 2020 i forhold til den problematik, at der er nogle børn, der af den ene eller anden grund strander i Danmark i en position, der gør dem syge?

Statsministeren: Jamen vores position er den samme i 10 og alle år frem til 2020 og også efter – nemlig at vi skal have en hurtig og effektiv asylbehandling. Og hvis man opfylder betingelserne for at få asyl i Danmark, så skal man have det, og så skal man effektivt integreres. Hvis ikke man opfylder betingelserne, så skal man ikke være i Danmark, så skal man sendes ud. Og vi vil ikke acceptere en situation, hvor man så at sige altså skubber enkeltpersoner foran sig med det mål for øje at slække vores asylregler.

Spørger: Men det ændrer jo ikke ved det faktum, at der rent faktisk sidder nogle børn, der bliver syge, og det er vel ikke deres skyld. Har regeringen en plan i forhold til den problematik, eller gælder mennesket før systemet ikke her?

Statsministeren: Det er ikke deres skyld, siger du. Altså der er jo nogle, der har et ansvar for, at børn bringes til Danmark – typisk forældrene. Og jeg bliver nødt til at sige, selvom jeg selvfølgelig også skal beklage alle de her menneskelige historier – nødt til at sige, at hvis vi står vagt om en fast og fair flygtninge/indvandrerpolitik, så er vi også nødt til at stå vagt omkring regelsættet. Og vi kan ikke have et system, hvor man ved at skubbe børn foran sig i strid med de regler, vi i øvrigt har sat op, så kan sikre sig et varigt ophold i Danmark. Det kan vi ikke have. Det ville være at sende et signal ud i hele verden om, at hvis man skubber børnene foran sig, så er der bare fri adgang til Danmark, sådan et system kan vi ikke have. Så skal vi selvfølgelig i øvrigt have nogle forhold i asyllejrene, der gør, at både børn og familier, så længe de er her i Danmark, har ordentlige omgivelser og en meningsfuld hverdag, får kvalifikationer, der også kan bruges til noget, når man rejser hjem m.v. Men jeg er nødt til at gøre mig skarp i forhold til det helt principielle, som gemmer sig bag de her konkrete historier.
̈

Ja, værsgo!

Spørger: Det er ret logisk, at man ... hvis man skal spare 24 mia., det kan mærkes. Men hvordan har du det med, at regeringen giver 50 mia. kr. ekstra ud årligt, uden at det kan mærkes for borgerne. Et flertal i den danske befolkning mener rent faktisk, at I har skåret ned på den offentlige sektor ... I bruger 50 mia. mere

Statsministeren: Ja, jeg tror ikke, man kan trække den observation til at sige, at hvis vi så sparede 50 mia., så ville de heller ikke mærke det. Altså det er vel et billede på, at vi som dansker er pænt forventningsfulde. Og at vi i takt med, at der er en velstandsudvikling i vores samfund også synes, det skal sætte sig i den offentlige sektor, hvad det jo også har gjort. Den offentlige sektor har jo vokset hurtigere end landet som helhed de seneste år. Men det er klart, at når man kan få sådan nogle målinger frem, som viser, at der altså er en stor faktuel misforståelse, så udfordrer det os alle sammen til at tale niveauer op i stedet for niveauer ned. Altså jeg tror, at meget af det her gemmer sig bag, at vi har som mennesker måske en tendens til at fokusere på de ... på skønhedspletterne og de negative historier. Og det underbygges jo også af, at når man spørger brugere i den offentlige sektor, så er der generelt et meget højt tilfredshedsniveau. Altså når man spørger forældrene til børnene i den givne folkeskole, så er de pænt tilfredse med den skole, deres børn går på. Når man spørger de pårørende til familiemedlemmer, der sidder på plejehjem, så er de typisk pænt tilfredse med plejehjemsstandarden. Når man så spørger os som borgere, så får man de der billeder frem. Men altså det kan jo ikke stå som andet end anspore til, at vi gør tingene endnu bedre. Og de penge, vi bruger, dem får vi til at række endnu længere.

Spørger: Hvordan har du det med den kritik, der i øjeblikket rejses fra Venstre i Vestjylland, hvor I åbenbart mister masser af medlemmer, fordi du nu har skiftet fem lokale venstreministre ud med ... som de siger: nu behøver de ikke ministerbiler mere, nu kan de klare sig med en bus i Nordsjælland?

Statsministeren: Jamen det har jeg det bestemt ikke særlig godt med. Fordi der er ingen tvivl om, at hvis man kaster et blik på Vestjylland, og det gælder også andre områder i Danmark, så er man hårdt ramt af den økonomiske krise. Det er jo områder, hvor landsbrugserhvervet fortsat fylder meget. Og landbrugserhvervet er under et stort krisepres. Det er områder, hvor de traditionelle industriarbejdspladser fylder meget. Og der, hvor finanskrisen i første omgang har udfordret os, det er jo med tab af industriarbejdspladser. Så der er nogle områder af Danmark, som er mere i krise, end Danmark er i almindelighed. Og det sætter sig selvfølgelig. Og det er jeg meget, meget opmærksom på. Det er faktisk også derfor, at vi har anmeldt, at vi nu tager et initiativ ved den nye fødevareminister. Han kommer så ikke fra Vestjylland, men han kommer fra erhvervet og kommer fra et andet udsat område – nemlig Lolland Falster. Det er derfor, at vi kommer med en handlingsplan om Danmark bedre i balance. Fordi jeg har meget øje for, at der er nogle områder i landet, som er mere under pres end andre.

Ja, værsgo.

Spørger: I giver landbruget 1 mia. i skattelettelser. Nu er det så kommet frem, at en del af de landmænd, der får glæde af det, det er fritidslandmænd. Dvs. det er nogle, man kan sidestille med almindelige boligejere. Når du nu siger, at det her, det skal foregå så smart som muligt. Kunne det så ikke gøres smartere end at give en skattelettelse på 1 mia?

Statsministeren: Nu kan man diskutere, om vi giver noget. Altså mit grundsynspunkt omkring det der med skattelettelser, det er jo, at hvis man giver skattelettelser, så er det udtryk for, at man tager noget mindre fra folk, end man ellers var parat til. Altså det vil jeg bare lige nævne, fordi der er kommet sådan et billede af, at vi har en eller anden mærkelig hemmelig kasse, og så sidder vi og giver penge væk. Altså udgangspunktet i det her samfund er, at danskerne tjener deres penge selv. Og så afleverer de ret mange af dem. Og der findes faktisk ikke noget land i verden, hvor de afleverer mere, end vi gør her. Og så er der altså nogle situationer, hvor vi siger, nu vil det nok være klogt, de for en tid afleverer noget mindre. Og når vi snakker landbruget, så er der jo sådan set tale om, at vi har en plan med grøn vækst, som vil skabe byrder på dansk landbrug om nogle år. Og vi har hele tiden sagt, at når vi skaber disse nye byrder på landbruget om nogle år, så vil vi til gengæld lette deres omkostninger. Fuldstændig ligesom med skattereformen, fordi vi gerne vil have, at man ændrer adfærd. Dét, vi så gør i lyset af krisen, det er, at vi siger – den kompensation, man skulle have om nogle år for nogle byrder, den får man så allerede nu. Byrderne kommer efterfølgende. Og derfor må kompensationen selvfølgelig også rettes ind på både at løse landbrugets aktuelle problemer, men altså også at balancere de udfordringer, der kommer. Der er sat en ramme af på 2 x 1⁄2 mia. Den konkrete udformning af den ramme, den vil regeringen om kort tid fremlægge ved den nye fødevareminister. Og det vil være et initiativ, der indeholder også andre elementer end jordskattelettelser.

Anja!

Spørger: Du nævnte før, at du ikke mener, du har brug for en særlig rådgiver. Ligger der også i det, at der måske er gået lidt for meget ”spin” i politik, for at I politikere i højere grad skal tage over?

Statsministeren: Altså jeg er jo tidligere kommet for skade at sige noget om danske kommentatorer, ikke. Hvis jeg nu også holder et foredrag om ”spin”, så lægger jeg mig ud med en hel branche, det skal jeg nok lade være med.

Der ligger ikke andet i det, end jeg har vurderet, at i forhold til der, hvor jeg har brug for særlig rådgivning, fordi nogen vil jo sige – altså han har brug for særlig rådgivning. Dér, hvor jeg selv vurderer det i forhold til mit statsministerhverv, der mener jeg godt, jeg kan løfte selv. Dér, hvor jeg som person, og jeg har altså disse to kasketter, jeg både er Venstres formand og også statsminister, synes, at jeg og mit parti har brug for særlige kompetencer, det er i forhold til at opruste folketingsgruppens arbejde og opruste partiet.

Jeg synes, det ville være at gøre vold på reglerne, hvis jeg havde en særlig rådgiver siddende i Statsministeriet, som i virkeligheden over de kommende måneder brugte mere og mere af sin tid på dét, og mindre og mindre af sin tid på dét, der egentlig er opgaven, nemlig at rådgive mig som statsminister. Det er baggrunden for, at vi har lavet det skift. Og jeg vurderer så selv, at jeg må stå på egne ben i forhold til at løfte min opgave som statsminister. Så må vi se, om det rækker.

Spørger: Hvad med dine ministerkolleger – uden at jeg skal sidde og bidrage til ledigheden af danske spindoktorer – er det her også en opfordring måske til, at andre i højere grad kører ministeriet selv pressemæssigt eller med en ...?

Statsministeren: ... jeg har fuldstændig tillid til mine ministre. Vi har et glimrende regelsæt i modsætning til det, vi overtog, og det man også kan se i nogle kommuner, hvor det er sådan lidt løst i kanterne set med mine øjne, hvad der egentlig er hvad. Man behøver ikke kigge langt omkring for at finde sådan en kommune. Så har vi et meget sikkert regelsæt, hvor hver minister kan ansætte en særlig rådgiver, og det vurderer den enkelte minister selv, om man har brug for. Jeg føler ikke, at det er et behov, jeg har for nærværende.

Spørger: Men det er vel så også at foregå med et godt eksempel?

Statsministeren: Hvis man synes, at det er godt ikke at have en særlig rådgiver, så er det at foregå med et godt eksempel. Hvis man synes, at det er en rigtig god ide, at der skal være en særlig rådgiver til hver minister, så er det jo at foregå med et dårligt eksempel. Det overlader jeg trygt til andre at vurdere.

Spørger: Men som du også sagde før, så har du også været ude at kommentere på ... ja politiske kommentatorer osv. Altså man kan da godt tolke det her i retning af, at I politikere godt vil erobre politikken tilbage.

Statsministeren: Det er jo svært at svare på, for jeg har jo ikke haft mulighed for at rådføre mig med nogen om det spørgsmål, så jeg skal jo selv stå og finde på svarene ikke! Det er jo ikke nogen hemmelighed, for jeg har jo sagt det før, at jeg synes, at politik gerne må handle mere om substans end det gør aktuelt. Det synes jeg. Det har alle et ansvar for. Og jeg synes jo, at det starter med os selv. Altså vi må selvfølgelig insistere på at prøve at tale sagligt om tingene. Det er dét, jeg selv vil bestræbe mig på.

Spørger: Lige her til sidst – uden spindoktor også ... du har jo en tvekamp her senere på dagen. Hvad bliver din strategi der?

Statsministeren: ... en ... tvindkamp ...?

Spørger: ... en tvekamp ...

Statsministeren: ... nå en tvekamp ...

Spørger: ... en duel ...

Statsministeren: ... ja ...

Spørger: ... hvad bliver din strategi der?

Statsministeren: Min strategi – jamen det er at møde frem i Politikens Hus til aftalt tid og så svare på Peter Mogensens fantastiske spørgsmål, så tror jeg, det triller derfra.
Godt, jeg tror, vi kun kan nå et enkelt spørgsmål mere. Det bliver så Ekstra Bladet.

Spørger: Sådan lidt i forlængelse af ”spin”, hvad synes du om, at din tidligere forsvarsminister har opfordret en filmmand til at lave en film om sig selv, og hans to sidste døgn som minister?

Statsministeren: Jeg glæder mig til at se den. Altså og så kan jeg udtale mig om den bagefter, jeg har jo ikke set den. Altså ...

Spørger: ... er hans initiativ med, at han synes, at det er nødvendigt, at han iscenesætter sig selv på den måde ... har du en kommentar til det.

Statsministeren: Jamen, jeg ved ikke, om det er sådan, han føler det. Det må man jo egentlig spørge ham selv om. Altså jeg tror jeg jo, at for Danmarkshistoriens skyld, så tror jeg da, det giver et spændende indblik i, hvad er gået gennem hovedet på en minister, som efter at have gjort et fantastisk stykke arbejde i en meget lang årrække, selv drager den personlige konklusion, at han gerne vil stå af. Altså det, tror jeg da sådan set, interesserer folk. Og at Søren Gade så har valgt at åbne det i virkeligheden private rum op, det er jo alene hans beslutning og hans ansvar.

Spørger: Men er det ikke netop det, du advarede før, at politik kommer til at handle mere om ”spin” og personer end substans. Jeg kan afsløre, jeg har set filmen, jeg kan afsløre, at den handler ikke ret meget om substans.

Statsministeren: Søren Gade er jo fratrådt som minister. Han har jo sådan set valgt at forlade politik. Så det handler jo altså om en person, der har forladt politik. Jeg er i politik. Jeg har ikke nogen planer om at forlade politik, og har alene af den grund heller ikke nogen planer om at invitere noget kamerahold indenfor. Men altså jeg synes, det er Søren Gades egen beslutning, den har han truffet, den har jeg respekt for. Jeg har ikke været vidende om det. Jeg har ikke anbefalet ham at gøre det. Men jeg glæder mig sådan set til at se filmen. Og der tror jeg sådan set, jeg er på linje med de fleste danskere.

Spørger: Et sidste spørgsmål. Han fremstiller sig selv i den film som et offer for en ond pressehetz. Er det også sådan, som du ser Søren Gades skæbne foreløbig politisk?

Statsministeren: Men jeg skal jo først lige se filmen for at kunne vurdere, om det er sådan, han fremstiller sig selv.

Så jeg glæder mig rigtig meget til at se filmen. Det bliver så på en optagelse, fordi jeg har et andet møde kl. 20 i aften. Så – men jeg skal nok få den set ved en lejlighed.

Tak skal I have.”