Pressemøde den 20. marts 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Goddag til jer alle sammen. Velkommen til pressemødet.
Jeg har en del ting i dag, som jeg gerne vil sige. For det første vil jeg gerne tale om nogle af de store udfordringer, vi står over for som velfærdssamfund. For det første skal vi have flere i job. For det andet skal vi skabe flere job. Og man kan jo egentlig forklare meget af det regeringen gør med de to målsætninger. Vi har kickstartet dansk økonomi. Vi er ved at indlede trepartsforhandlingerne. Overenskomstforhandlingerne er slut. Vi er i gang med reform af førtidspension, fleksjob, som I ved, kontanthjælp, skattereform. Og vi er også optaget af at få en høj produktivitet i Danmark. Hvorfor er det så vigtigt med produktivitet? Jo, det er jo, fordi produktivitet fortæller om, hvor dygtige vi er til at skabe værdi igennem vores arbejdsindsats. Og der må vi så erkende, at Danmark har tabt terræn i forhold til andre lande, når det handler om produktivitet. Også lande vi normalt sammenligner os med. Hvis man kigger på lande som Sverige, Holland, Tyskland, Storbritannien, USA, så har de alle sammen haft en stærkere vækst i produktiviteten siden 90’erne, end vi har haft i Danmark. Og det siger jo sig selv, det går ikke i længden, hvis vi gerne vil være et land, der skaber nye job og tiltrækker investeringer udefra. Og derfor har regeringen helt fra starten sat os for, at vi vil vende den udvikling. Vi skal simpelthen tættere på de lande i OECD, som har den højeste produktivitet. Det er et centralt mål for regeringen, og det vil også sikre, at vi fortsat kan skabe nye job i Danmark. Det er selvfølgelig ikke et mål, man kan nå fra den ene dag til den anden. Det kræver en meget bred indsats og også en langsigtet indsats. Og derfor nedsætter regeringen nu en produktivitetskommission. Og vi har startet med at udpege en formand til den produktivitetskommission. Vi har bedt professor Peter Birch Sørensen om at påtage sig den opgave. Det har han heldigvis sagt ja til. Peter Birch Sørensen, han er en af landets førende økonomer. Han har været rådgiver i både danske og internationale sammenhænge. Han har været formand for Det økonomiske Råd, og han har ydet en betydelig indsats som forsker. Dét, som produktivitetskommissionen skal gøre, det er primært to ting. For det første skal de kortlægge årsagerne til den lave produktivitetsvækst i Danmark. For det andet, og det er måske det vigtigste, skal de komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan styrke produktiviteten over hele linjen. Og det gælder fra eksportvirksomheder til hjemmemarkedserhverv og den offentlige sektor. De skal gerne være færdig med arbejdet senest ved udgangen af 2013. Men de skal undervejs fremlægge delrapporter, som vi så kan få en bred og kvalificeret offentlig debat om lige præcis den her udfordring for Danmark. Det er en stor udfordring.

Det er ikke alene formanden for produktivitetskommissionen, som vi har på plads i dag. Jeg vil også gerne nævne, at regeringen i dag har tiltrådt forsvarsministerens indstilling om at brigadegeneral Peter Bartram bliver ny forsvarschef. Peter Bartram kommer fra en stilling som assisterende stabschef ved NATOs Allied Command Transformation i USA. Peter Bartram har haft et alsidigt karriereforløb – både i og uden for Danmark. Han har et solidt indblik i det danske forsvar og i det internationale arbejde. Han er, synes vi, rigtig godt rustet til at indgå i moderniseringen af det danske forsvar – af forsvarets ledelse og samtidig også være med til at videreudvikle det danske forsvar. Vi glæder os til at præsentere ham, og det gør forsvarsministeren på et pressemøde senere i dag.

Jeg vil også gerne knytte nogle ord til noget, der kommer til at ske i morgen. I morgen er det sådan, at økonomi- og indenrigsministeren præsenterer den rapport, der kommer fra det såkaldte finansieringsudvalg. Og det kan godt være, det ikke siger så mange noget, men dét, der er udvalgets opgave, det er at komme med forslag til, hvordan kriterierne for den økonomiske udligning mellem kommunerne skal finjusteres. Og hele ideen er, at udligningen skal foregå så præcis som muligt og afspejle de reelle forskelle, der er i kommunernes vilkår. Udvalgets arbejde viser, at det nuværende system, det er sådan set ... i det store og hele er det godt. Det fanger de forskelle, der er. Men at præcisionen kan blive endnu større i vores udligning. Og det vil kræve, at vi justerer lidt på kriterierne. Dét, der skal sikres, det er et mere socialt lige Danmark. Uanset hvor man bor, skal man have adgang til nogenlunde den samme service, og det vil selvfølgelig blandt andet gavne de kommuner, som af og til beskrives som udkantsdanmark, når vi går i gang med den her styrkelse af præcisionen. Jeg vil også godt sige fra starten, når vi begynder at diskutere udligning, at der vil være kommuner, der får penge, og der vil være kommuner, der mister penge. Og derfor vil der også være borgmestre, som er tilfredse, og så vil der være borgmestre, som er utilfredse. Og jeg tror ikke, det kan være så meget anderledes, når man foreslår den slags ændringer. Det her, det vil vi selvfølgelig gerne forhandle med forligspartierne om. Og målet er, at den kommunale udligning skal tage udgangspunkt i de her justerede kriterier allerede fra 2013. Og hvis vi skal nå dét, så kræver det en konstruktiv forhandlingsvilje hos alle parter.

Så skal jeg nævne lidt fra min egen udenrigspolitiske kalender. På torsdag tager jeg til Bruxelles for at deltage i en konference om EU’s flerårige budget. Det her med flerårigt budget, det er en af de store opgaver, som det danske formandskab skal komme tættere på at finde en løsning på. Det er ikke sådan, så Danmark skal afslutte forhandlingerne. Det har vi også sagt helt fra starten. Men dét, vi skal, det er at skabe grundlaget for, at det næste formandskab ... formanden for Rådet kan indgå den her aftale om det næste syvårsbudget.

Jeg vil også godt nævne, at jeg i næste uge deltager i et internationalt topmøde i Soul om nuklear sikkerhed. Det er et topmøde som første gang blev holdt i 2010. Og det er så første gang i år, at Danmark deltager. Dét, der er ideen med topmødet, det er, at vi styrker det internationale samarbejde om ikke-spredning af atomvåben, og udgangspunktet er, eller det triste udgangspunkt, det er, at nuklear-terrorisme, det er en sikkerhedspolitisk udfordring for alle lande, uanset om vi er store eller små, og at det kun er gennem globalt samarbejde, at vi kan sikre, at vores samfund ikke bliver angrebet af terror – terrorister som kan bruge og har adgang til atomvåben. Og det er altså dét, Danmark nu også deltager i.

Så langt min indledning. Nu til jeres spørgsmål!

Spørger: Jeg vil gerne spørge til noget, som du ikke nævnte, der var jo mange nyheder i dag – tak for det, men du har et regeringsmøde senere i dag på Marienborg kl. 17.30, og den almindelige forventning er, at mødet gerne skulle munde ud i en regering, der går mere i geled. Det er i hvert fald et udtryk, vi har hørt her. Altså hvordan i alverden kommer det til at ske?

Statsministeren: Jamen, jeg vil godt afdramatisere det møde en lille smule. Vi har faktisk haft sådan et møde før. Det blev ikke rigtig nævnt i medieomtalen. Vi har haft sådant et møde, hvor regeringen har lidt mere tid sammen end de møder, vi har tirsdag morgen. De er meget forretningsbaserede. Vi gennemgår de lovforslag, der er, og hvad der ellers er. Men vi har brug for også at være sammen nogle flere timer og komme lidt bredere rundt. Så vi havde et før jul. Og vi har så også et gå-hjem-møde nu, hvor vi kommer lidt bredere rundt og får mulighed for at tænke en lille smule længere. Der er ikke noget nyt. Vi arbejder fuldstændig efter den plan, vi har. Vi lægger forslag frem, som, vi mener, er godt for Danmark – dansk økonomi, danske job. Men vi har også af og til brug for at mødes til lidt længere møder, end det vi har tid til tirsdag morgen.

Spørger: Men det er vel noget mere end et fyraftensmøde og en hyggemiddag med et enkelt glas vin til, når Villy Søvndal har måttet aflyse et møde med sin tyske kollega, fordi det her er så væsentligt, at han er til stede. Så hvorfor er det så vigtigt, at man må aflyse sådan et møde?

Statsministeren: Vi synes, det er vigtigt, at regeringen mødes ... det skal du snakke med udenrigsministeren om, men vi synes, det er vigtigt, at regeringen mødes. Og helt fra starten besluttede vi, at vi ville have den slags møder – altså ikke regeringsseminarer, men noget midt imellem ministermøder og regeringsseminarer, og det er altså dét, vi nu har – det andet af de møder vi har planlagt. Det kommer til at ske igen, fordi vi er meget glade for dem. Vi synes, udover vi synes, det er hyggeligt at mødes, så er det også nyttigt for regeringen at have lidt længere tid end blot vores tirsdagsmøder og så et regeringsseminar hvert halve eller hele år.

Spørger: Der er flere fagforeninger, der har kritiseret den plan, Socialdemokraterne har begyndt med at diskutere frem til 2032, man kan lave reformer. I dag kritiserer FOAs formand og siger, at vi vil meget gerne i trepartsforhandlingerne have bedre forhold, dagpengene skal op. Er I særlige hjælpsomme fra regeringen før trepartsforhandlingerne?

Statsministeren: Jeg synes, det er fantastisk hjælpsomt, at man rundt omkring i de faglige forbund begynder at pejle sig ind på, hvad trepartsforhandlingerne skal handle om. At man signalerer, at man er parat til at være med og også begynder at diskutere, hvad indholdet skal være i trepartsforhandlingerne. Det har jeg bemærket, FOA har gjort. Og det har andre også gjort før FOA. Vi har haft den holdning, at nu kører der overenskomstforhandlinger. De skal afsluttes først. Og derefter sætter vi gang i trepartsforhandlingerne. Og derfor kommer jeg heller ikke til, og det gør beskæftigelsesministeren heller ikke, at udtale os om de enkelte ideer, der måtte komme fra deltagerne i trepartsforhandlingerne. Det er godt, at der er ideer, men vi tager det samlet ved et fælles bord, når vi går i gang med vores trepartsforhandlinger. Men jeg vil også godt minde om, at når vi vil gennemføre trepartsforhandlinger, så er det jo for at skaffe penge til noget af dét, vi gerne vil. Altså til at kunne investere i uddannelse og arbejdsmarkedstiltag i den bredeste betydning. Og det er dét, der er ideen. Så ideen er altså, vi skal skaffe penge i de her trepartsforhandlinger.

Spørger: Europarådet har lavet en meget kritisk rapport om Ungarn. Og blandt andet kritiseret dét, som kommissionen også har været inde på før, altså at den ungarske regering begynder at blande sig i, hvordan domstolsystemet ser ud. Er der behov for en skarpere holdning over for Ungarn, mener du som EU-formand?

Statsministeren: Når der er den slags kritikpunkter, så har vi heldigvis fuldstændig klare regler for, hvordan de skal takles. Og dét, der er sket i forhold til Ungarn, det er jo, at kommissionen, hvis opgave det er, har haft samtaler med Ungarn. Jeg skal så også sige, at vores egen europaminister har også talt med Ungarn, men det er kommissionens opgave at påpege, hvis der på nogen måde sker brud på de fælles aftaler, vi har – uanset hvad det er for fælles aftaler.

Spørger: Du nævner en produktivitetskommission. Hvorfor sådan én? Jeg mener, produktivitet – det er vel for høj løn. Vi arbejder for lidt. Er det ikke nogenlunde lige til?

Statsministeren: Jeg tror, det er mere kompliceret end som så. Lige præcis de to elementer. Det er formentlig nogen af elementerne. Det skal jeg ikke kunne sige. Men dét, vi ser, det er, at siden 90’erne, der er vi desværre sakket bagud i forhold til vores produktivitet. Og hvis vi fremadrettet skal kunne opretholde et nogenlunde pænt lønniveau i Danmark og samtidig også have gode job i Danmark, så bliver vi nødt til at fokusere på at være mere produktive. I Danmark kommer vi aldrig til at konkurrere med den plet på jorden, hvor man har de dårligste lønninger. Og dét, der skal kompensere for dét, det er, at vi altså producerer værdi hver eneste time, vi går på arbejde, som kan kompensere for, at vi oppebærer en nogenlunde fornuftig løn i Danmark. Og det er der behov for at se bredt på. Jeg tror også, produktiviteten er forskellig inden for forskellige sektorer. Jeg tror, der er mange forskellige faktorer, der gør sig gældende, når vi diskuterer produktivitet. Og vi har i hvert fald vurderet, at når man de sidste 10 år, der har man jo ikke gjort så meget i forhold til produktivitet, der er vi nødt til at komme et spadestik dybere og bede en, som ... og nogen, nu har vi kun udpeget formanden, nu udpeger vi dem, der skal sidde med det her ... om at komme et spadestik dybere ned under, hvorfor er det, at det er gået, som det er gået med dansk produktivitet, hvordan kan vi få det forbedret. Og det sidste er det vigtigste, og det er også derfor, det her – det er ikke bare en kommission, som skal komme med deres anbefalinger på et tidspunkt, de skal sådan set også komme med deres anbefalinger løbende, så vi kan få en diskussion af det her. Jeg er helt overbevidst om, at bedre produktivitet, det er nøglen til også bedre job i Danmark og formentlig også flere job i Danmark.

Spørger: Men hvad kan det være ...

Statsministeren: ... jeg tror, vi tager den næste nu.

Spørger: ... må man ikke få to?

Statsministeren: ... har du ikke stillet to?

Spørger: ... nej, kun et enkelt spørgsmål ...

Statsministeren: ... okay, det var bare fordi, jeg svarede så langt så ...

Spørger: ... ja, det gjorde du. Det var også super. Men hvad kan det være mere end lavere løn, arbejde mere?

Statsministeren: Jamen, det er jo netop dét, vi gerne vil have en produktivitetskommission til at kigge på. Og jeg tror, det man også vil finde, det er, at der er forskel på, hvilke faktorer der påvirker produktiviteten i forskellige sektorer. Jeg skal ikke gøre mig klog på konklusionerne endnu, men jeg tror, der er flere faktorer i det, end du nævner dér. Og det er dét, vi gerne vil et spadestik dybere i forhold til.

Ja!

Spørger: Jeg vil gerne spørge lidt ind til dit lederskab. Der har den seneste tid været rejst lidt kritik af det. Og i en ny måling, vi har fået lavet, siger en tredjedel af de vælgere, der stemte på Socialdemokraterne ved valget, at du er en meget stærk leder. Resten mener, du er en svag eller meget svag leder eller noget midt imellem. Er det tilfredsstillende, at kun en tredjedel af dine egne vælgere synes, du er en stærk leder af regeringen?

Statsministeren: Jeg tror, vi skal overlade til vælgerne ved valget at vurdere, om de synes, at det vi gør i øjeblikket er til gavn for Danmark eller ej. Vi har i regeringen – jeg har blikket stift rettet imod at gøre det, vi mener, er det rigtige for at få flere ud på arbejdsmarkedet og skabe flere job og få dansk økonomi på fode igen. Det er dét, vores regering handler om. Og det arbejder vi hver eneste dag støt og roligt på skal ske. Og så må det være op til vælgerne at vurdere, hvad de synes om den, vi når frem til næste valg.

Spørger: Nogle af dem har allerede gjort det. Otte ud af ti af de frafaldne S-vælgere, der er gået fra Socialdemokraterne siden valget, siger, at du er en svag leder. Kan det indikere, at din person udgør et selvstændigt problem i forbindelse med vælgertilslutningen til partiet?

Statsministeren: Det tror jeg ikke. Men det må hver enkelt jo vurdere for sig. Jeg er helt overbevidst om, at de beslutninger, vi er i gang med at træffe for Danmark, og de beslutninger, som – ja hele regeringen står for, og som jeg også står for, det vil være til gavn for dansk økonomi og danske arbejdspladser. Og dybest set, så er det dét, det handler om. Det handler om, hvorvidt vi får råd til et solidarisk velfærdssamfund i de år, der kommer. Om vi i de her svære år får truffet de rigtige beslutninger sådan, at vi stadig kan bevare et solidarisk velfærdssamfund. Og så må det være op til vælgerne at vurdere, når vi når frem til valget, om de synes, vi har truffet de beslutninger. Jeg føler mig overbevidst om, at vi i øjeblikket er i gang med at træffe væsentlige beslutninger for dansk økonomi og danske arbejdspladser, og det er dybest set dét, vi skal måles på.

Spørger: Hvordan vil du egentlig karakterisere regeringens forhold til regeringens støttepartier – jeg tænker i førtidspensionsforhandlingerne, der nåede de aldrig rigtig ind i lokalet, så vidt jeg kunne se. Energien – der sidder de åbenbart på sidelinjen og venter. Man forhandler med de borgerlige. Hvordan vil du karakterisere det samarbejdsforhold?

Statsministeren: Jeg synes vores forhold til regeringens støtteparti er rigtig godt. Og de har også fået masser af indflydelse i de finanslovsforhandlinger, vi har haft. Der har været masser af indflydelse til Enhedslisten. Man må også acceptere, at der er nogle områder, der simpelthen er forlig om, og det betyder jo så, at man er nødt til at holde fast i forligsparterne i sådanne situationer. Det er blandt andet dét, der afspejles i de forhandlingsforløb, som du taler om.

Spørger: Er det din forventning, at finansloven fra 2013, den bliver lavet i et forlig med Enhedslisten eller med nogen andre?

Statsministeren: Jeg forventer bestemt, at vi skal lave finanslov sammen med Enhedslisten. Vi har et godt samarbejde med Enhedslisten. Vi er forskellige partier. De sidder ikke i regering og har også andre holdninger til forskellige ting. Vi er forskellige partier. Men jeg synes egentlig, vi har et godt samarbejde med hinanden, og vores finanslov for 2012 er en god finanslov. Den er anderledes end dét, den tidligere regering ville have gjort. Og det er en god finanslov for dansk økonomi.

Ja, Martin!

Spørger: I forhold til udligningsreform eller justering af udligning – forstod jeg det rigtigt, skal der ændres på den sociale udligning?

Statsministeren: Jeg tror, du skal vente med at se det samlet, når det kommer. Men det er fuldstændig rigtigt, at vi går ind og justerer på den udligning, vi har i dag. Og det er en justering, fordi dybest set fungerer kriterierne sådan set meget fornuftigt, men med en finjustering, så kan det blive endnu mere afbalanceret.

Spørger: Kan du prøve at sætte et par ekstra ord på, hvad er det for type justeringer i en social udligning, regeringen kommer med her?

Statsministeren: Nej, det vil jeg faktisk overlade til økonomi- og indenrigsministeren at gøre i morgen. Der kommer i morgen en gennemgang af det her. Vi indleder forhandlinger meget, meget snart om hele det her spørgsmål. Dét, jeg synes, I skulle vide, det er, at nu går vi i gang med den her øvelse. Det er en justering af de tidligere kriterier, men også en justering, som sikrer, at vi får en bedre fordeling mellem by og land, og at man sådan set i et vist omfang tilgodeser dét, som nogen betegner som udkantsdanmark.

Ja!

Spørger: Tak. Jeg vil vende tilbage til EU. Kan statsministeren forestille sig, at Danmark siger ja til den model for en finansskat, som EU-kommissionen er kommet med?

Statsministeren: Finansskatten diskuteres jo ivrigt og løbende i EU. Og senest blev det diskuteret på en meget konstruktiv måde på det seneste ECOFIN-møde, der var i sidste uge. Der viste det sig altså også, hvad man godt vidste på forhånd, at der var nogen lande, der var for en transaktionsskat, og nogle lande, der var imod. Nu overvejer man, om man kan finde på helt andre modeller, og det er dét, der er arbejdet lige i øjeblikket – er der andre muligheder her. Så vi arbejder sådan set stadig med kommissionens forslag, men det kan også være, at kommissionens forslag bliver suppleret med andre forslag i forhold til, hvordan man kan beskatte og regulere den finansielle sektor.

Spørger: Men skattekommissæren Algirdas Semeta afviste så sent som i går, at der var et alternativ til den FTT-model, som kommissionen er kommet med. Hvad siger du til det – han afviser det fra EU-kommissionens side?

Statsministeren: Men dét vi ved, det er, der skal jo enstemmighed i Rådet til at få gennemført FTT’en, som den ligger på nuværende tidspunkt. Og vi må nok konstatere, at det var der ikke forleden dag, da ministrene diskuterede det. Faktisk ret langt fra. Så nu diskuterer man, i stedet for at låse sig selv fast, diskuterer man, om der kan være andre muligheder. Og det er dét, der foregår i øjeblikket blandt økonomiministrene.

Ja!

Spørger: Din forsvarsminister har luftet tanker om, at Forsvarskommandoen skal lægges ind under ministeriet, og der er blevet talt fra regeringens side om, at forsvaret skal holdes lidt i kortere snor – altså udnævnelsen af Bartram, er det et udtryk for dét?

Statsministeren: Udnævnelsen af Bartram, som jeg glæder mig til, I alle sammen møder lidt senere, det er udtryk for, vi gerne vil have en rigtig dygtig forsvarschef, som både har forstand på det internationale og har dyb militær erfaring. Så det er udtryk for det. Det er også rigtigt, at vi har sat gang i et moderniseringsprojekt om forsvaret – de arbejder nu. Vi vil gerne have et godt grundlag for at kunne tage de næste beslutninger om forsvaret, så vi er i gang med en vis modernisering af forsvaret.

Spørger: Der skal jo spares et større milliardbeløb – omkring måske 3 milliarder – altså hvordan – kunne du kort skitsere, hvad er de vigtigste opgaver for en ny forsvarschef?

Statsministeren: Jeg tror, det er vigtigt, at I møder ham nu lidt senere, og så kan I også stille de spørgsmål for ham. Men det er jo klart, at når vi går i gang med ændringer i forsvaret, så er det også vigtigt at have en forsvarschef, som kan være med til netop de ændringer. Og vi har ikke lagt os fast på præcis, hvordan det skal være. Det er netop derfor, vi har nedsat en arbejdsgruppe, som skal kigge på det her. Fordi vi har brug for at stille os selv spørgsmålet – udover, at vi også skal spare – så har vi også brug for at stille os selv spørgsmålet, om vi har opbygget det på den rigtige måde i forsvaret. Og det er dét, vi er gået i gang med nu. Jeg vil godt understrege, vi havde stor tillid til forsvaret og alle de mange, mange dygtige medarbejdere, vi har i forsvaret. Men det ændrer ikke ved, at vi også er nødt til af og til at kigge på, om vi gør tingene på den rigtige måde, og det er altså det arbejde, vi har sat i gang nu.

Ja!

Spørger: Forlængelse af et tidligere spørgsmål. Som udenlandsk korrespondent kan jeg i hvert fald konstatere, at mine danske kolleger er ret optaget af det der med projektet, kommunikationen, visionen, man har kunnet læse det i valgkampen. Mellem jul og nytår, der hed det, nu skulle hun tale og formulere en vision. Her i weekenden var der sådan en sand kavalkade af artikler. Din spindoktor er blevet kritiseret. Fra dit bagland hed det, at du kan blive en stor statsminister, men du mangler af få formulere en vision. Generelt spurgt føler du, at du taler imod en mur, at du ikke bliver hørt, eller tager du noget af kritikken til dig?

Statsministeren: Jeg tror altid det er vigtigt, at man tager kritik til sig. Og det, tror jeg, altid er vigtigt, at vi alle sammen gør – både som politiker og som mennesker, så det, synes jeg, er et godt princip. Men jeg synes jo, det vigtige er, hvad vi laver som regering. Altså, hvad er det for nogle resultater vi er i gang med at skabe. Og der vil jeg igen mene, at dét, vi er i gang med at skabe i Danmark, det er for det første noget, der er tiltrængt, fordi mange af områderne har ligget stille i alt for mange år. Men vi er også i gang med at skabe en økonomisk forandring i Danmark, som kan sikre, at vi også om fem og ti år har et velfærdssamfund, som er solidarisk og som er lige så godt som ... et samfund, som vi kan være bekendt at overdrage til vores børn. Så det handler dybest set om at få flere ud på arbejdsmarkedet, skabe flere job, og at det er grundlaget for, at vi har råd til et solidarisk velfærdssamfund. Og det er i meget kort form dét, som regeringen gerne vil. Det er også dét, der står i regeringsgrundlaget. Og i øjeblikket, så tager vi de beslutninger, som, vi mener, er de rigtige for Danmark.

Spørger: I forlængelse af det, hvorfor gik der stort set et halvt år eller fem måneder, inden du udpegede denne her produktivitetskommission? Fordi hele valgkampen drejede sig jo omkring det. Og i forlængelse af det, kan du udelukke, at når den kommission lægger sit resultat frem, at du handler, som Anders Fogh gjorde med Velfærdskommissionen i 2005 og sagde – jamen, det er simpelthen for politisk tonedøvt, men jeg at huske, det hed. Altså vil du følge de anbefalinger, som den kommission kommer med?

Statsministeren: For det første om det første – vi lægger de ting frem, hvor vi synes, rækkefølgen er passende. Man har et regeringsgrundlag, og det gennemfører man så i den tid, man sidder i regering. Så der vil også være ting, som kommer i efteråret, som man ikke gjorde sidste efterår. Sådan vil det være. Og vi ser frem til det her arbejde. Vi nedsætter en produktivitetskommission, fordi vi gerne vil være klogere på, hvordan vi får en forbedret produktivitet i Danmark. Fordi produktiviteten er nøglen til, at vi stadig kan oppebære forholdsvis gode job i Danmark – altså job man får en solid løn for. Det er nøglen, at vi bliver mere produktive. Så det er altså en stor del af dét, vi skal kunne for fremover at få job og få tryghed om de job, vi skaber i Danmark. Vi er nødt til at erkende, at vi mangler at skabe job i Danmark. Udover at vi skal have flere til at deltage på arbejdsmarkedet, så mangler vi også at skabe job i Danmark, og produktivitet er en af nøglerne til det. Jeg kan ikke love, jeg bruger det hele. Jeg ved ikke, hvad de kommer frem til, men jeg ser meget frem til det her arbejde.

Ja!

Spørger: Et forslag om kønsneutrale ægteskaber. Der er et flertal af biskopper, som ikke støtter det forslag, I har lagt frem. Og tre af biskopperne er kommet med en meget skarp kritik af regeringen for at splitte folkekirken. Er det noget, du vil gøre noget for at rette op på – den kritik? Eller komme den kritik i møde?

Statsministeren: Jeg tror, det er naturligt, når man foretager en så stor ændring, at der vil være store diskussioner af tingene. Og det er der også i det her tilfælde. For det er selvfølgelig en stor ændring. Det er et forslag, regeringen er meget stolt af, for som jeg også sagde sidste gang, så må det være sådan i et moderne samfund, at kirken ikke skelner mellem, om man elsker en af samme køn eller en af det modsatte køn. Og derfor giver det stor mening for regeringen. Vi har diskuteret det her med kirkelige kredse i ganske lang tid, Men det er et forslag, som regeringen ønsker at komme igennem med. Og jeg håber selvfølgelig også, at man fortsat kan have en diskussion af det her spørgsmål.

Spørger: Noget af dét, I gerne vil have, det er bedre lovkvalitet. Men det bliver også kritiseret, det går alt for stærkt – altså, der er ikke tid til at forberede det her ordentligt med ritualer, og dét – der skal til.

Statsministeren: Jeg tror nu nok i forhold til det her forslag. Det er et af de forslag, vi kom med ret hurtigt, at der har været en solid debat om hele det her spørgsmål. Og hvis vi gerne vil have det gjort nu, så skal det jo fremlægges i Folketinget nu. Det her, det er et forslag, som mange har haft en holdning til, og det, synes jeg, er godt. Det er et forslag, som fortjener at blive gennemdiskuteret. Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at det er en stor sag for regeringen, at vi nu har sikret, at uanset hvem man elsker, så har man mulighed for at blive gift i kirken.

Spørger: Jamen, jeg vil høre, hvordan har du det med, at der bliver rettet personangreb på din rådgiver her i weekenden i Berlingske Tidende?

Statsministeren: For det første vil jeg sige, at alle, som jeg har ansat, det gælder i Statsministeriet og det gælder i Socialdemokratiets partiorganisation eller vores politiske økonomiske sekretariat på Christiansborg, dem har vi ansat, fordi vi synes, deres kvalifikationer er helt i top og lige præcis passer til den opgave, de skal løse. Og derfor vil jeg egentlig anbefale alle, som har et udestående med nogen af dem, jeg har ansat, om at tage det med mig og kritisere mig, hvis det er dét, fordi jeg vil gerne stå på mål rigtig længe endda for alle de mennesker, som jeg har ansat. De er alle sammen rigtig dygtige.

Spørger: Dét, der blandt andet bliver kritiseret, det var det pressemøde for nogle uger siden, hvor du blev ved med at gentage de samme ting. Hvordan havde du det selv med det pressemøde og skulle stå og gentage den remse igen og igen? Det er jo blandt andet dét, som han bliver kritiseret for – det uprofessionelle spindoktorarbejde altså.

Statsministeren: Igen vil jeg sige, hvis man har et udestående med den måde, jeg fører pressemøder på, eller andet jeg gør, så synes jeg, man skal rette kritikken mod mig, for det er mig, der har ansvaret for det, og det er mig, der tager beslutningern3 om, hvordan vi kører vores pressemøder. Og der synes jeg sådant set, at det må være sådan, at det er den politisk ansvarlige leder, som man tager tingene med, og I skal være velkomne.

Jesper som det sidste!

Spørger: Mange på og omkring ministerholdet snakker meget om 2020-planen, at den skal være andet og mere end bare sådan en balanceøvelse i økonomi, men at den også på en eller anden måde skal ramme regeringens centrale projekt ind. Og et af elementerne, der bliver nævnt, det kunne jo være fx produktivitet, nu igangsætter I så en produktivitetskommission – er det også din ambition, at den skal være ligesom udgangspunktet for dét, regeringen til et valg om nogle år skal måles på, at man stiller nogle mål op for andet end økonomien også, men også for produktivitet eller konkurrenceevne? Og hvis det er dét, hvad er det så for mål, der er helt centrale for regeringen at få løst?

Statsministeren: Jeg tror, det fører for vidt i dag at komme hele vejen rundt om vores 2020-plan. Jeg tror simpelthen, man må væbne sig med tålmodighed. Der kommer en god plan på et godt tidspunkt om 2020, og man må væbne sig med tålmodighed i forhold til 2020-planen – både i forhold til de udfordringer, der bliver skitseret og også i forhold til de løsninger, der vil skitseres.

Spørger: Udligningsreform eller udligningsspørgsmålet. Det er blevet nævnt fra flere sider, at København skal aflevere nogle penge – det, kan man sige, følger måske af den demografiske udvikling og så videre, er det også en konsekvens, som vil komme af udligningsarbejdet?

Statsministeren: Som jeg sagde, så fremlægger økonomi- og indenrigsministeren det her i morgen. Men som jeg også sagde, så vil det være sådan, at der kommer til at gå nogle penge fra by til land. Og det er jo, fordi det er i de store byer, man har haft væksten, og det er i landkommunerne, man ikke har særlig meget vækst, og det er også derfor, at det er landkommunerne som bliver betegnet som udkantsdanmark. Så det er altså en bevægelse, man vil se.

Jeg tror, vi tager det allersidste til Dan!

Spørger: Regeringen planlægger at bruge 11⁄2 milliard kroner mindre end dét, Lars Løkke lagde op til i sit valgoplæg. Er det erkendelse af, at verdens største offentlige sektor er blevet for stor?

Statsministeren: Regeringen fremlægger en økonomisk politik, som holder sammen på tingene. Og dét, der er erkendelsen, det er, at hvis man har udsigt til at få et underskud på 100 milliarder kroner, så bliver man nødt til at gøre noget ved det. For enten, så betaler vi det nu, og gør noget ved det, eller også overleverer man den her gæld til fremtidige generationer. Det er derfor, vi er optaget af – både underskud, men også strukturelt – at tingene hænger sammen i vores økonomi. Og det er derfor vi bruger hver eneste dag til ikke bare at få ryddet op, men også sørge for, at der fremadrettet er råd til et fornuftigt velfærdssamfund. Det er dybest set dét, regeringens arbejde hver eneste dag handler om, og det arbejde er vi godt i gang med.

Spørger: Du taler meget om, at regeringen vil skabe nye arbejdspladser. Men ifølge Dansk Byggeris administrerende direktør Lars Storr-Hansen, så vil der ikke blive nogen nye arbejdspladser eller nogen arbejdspladser på de store infrastrukturprojekter Femern og København-Ringsted-jernbanen til over 130 kroner i timen, når vi snakker byggearbejdspladser. Det er der jo ikke nogen dansk byggearbejder, der kan eksistere for. Det er 20.000 om måneden. Hvad vil I gøre for at sikre, at det ikke går til polske arbejdere i stedet for danske? Der er over 53.000 østarbejdere i Danmark i øjeblikket.

Statsministeren: En af de ting som – ja, Enhedslisten også har været med til, og som regeringen har gjort i fællesskab, det er netop, vi sætter fokus på social dumping. Og det vil vi også gøre fremadrettet. Men vi er optaget af at skabe job, holde hånden under danske job, og det er også derfor, vi har gennemført en kickstart i 2012 og 2013. Regeringen er først og sidst optaget af at få flere ud på arbejdsmarkedet og skabe flere job.

Tak for nu.”