Pressemøde den 20. november 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet.

Først og fremmest vil jeg selvfølgelig gerne udtrykke, hvor utrolig glad jeg er, for at det lykkedes at indgå en aftale omkring SAS. Der er jo ingen tvivl om, at SAS er rigtig godt for Danmark, og de nye overenskomster med piloterne og kabinepersonalet giver de omkostningsbesparelser, som er nødvendige, for at gøre virksomheden SAS konkurrencedygtig fremadrettet. Og jeg vil gerne anerkende de faglige organisationer, som har bidraget til det her. De har taget et stort ansvar, og det er store krav, der er blevet stillet til medarbejderne. SAS har nu opfyldt en helt afgørende betingelse for, at den danske stat sammen med Sverige, Norge og SAS’s banker nu kan stille en kreditfacilitet til rådighed for, at SAS kan køre videre. I Danmark ser finansudvalget allerede på den her sag, og der er tilsvarende processer i gang i Sverige og Norge for at godkende staternes deltagelse i engagementet her. Og jeg regner selvfølgelig med, at de parlamentariske godkendelser vil falde på plads i den nærmeste fremtid. Dét, vi alle sammen håber på nu, det er, at der bliver mere ro om virksomheden SAS. Det gælder selvfølgelig også for medarbejderne, som har været i en meget vanskelig situation med meget stor usikkerhed, og der er ingen tvivl om, at dét, der er sket for SAS i de sidste dage, det er selvfølgelig godt for de medarbejdere, som nu får mulighed for at beholde deres job. Det er i det hele taget godt, at vi kan bevare Københavns Lufthavn som et knudepunkt til forbindelser i hele verden. Og det, det drejer sig om nu, det er at udvikle SAS og kunne betjene selskabets mange tusinde passagerer. Så vidt SAS – som var en meget stor begivenhed i den her uge.

Så på torsdag, der tager jeg til Bruxelles for at deltage i det ekstraordinære EU-topmøde om det flerårige budget – for 2014 til 2020 skal vi jo have det her budget. Og dét, vi ved, det er, at traditionelt har det været sådan, at forhandlinger om EU’s budget er meget vanskeligt, og det kan jeg også godt garantere, at de bliver denne her gang. Fra dansk side, der har vi tre hovedprioriteter, som vi tager med til forhandlingsbordet. Først og fremmest har vi gjort det krystalklart, at vi insisterer på, at der skal ske en korrektion af det danske EU-bidrag på 1 milliarder kroner årligt på budgettets indtægtsside. Det andet, og der er vi så lidt mindre alene, så arbejder regeringen sammen med andre lande for, at EU’s udgifter skal holdes inden for en samlet ramme på 1 procent af EU’s bruttonationalprodukt ... nej undskyld, det er bruttonationalindkomst, vi snakker om her, og det, synes vi, er et rimeligt niveau, når man samtidig kigger på, at man i alle EU-lande er i gang med ret store konsolideringsøvelser. For det tredje, så vil vi fra dansk side arbejde på, at der sker en størst mulig modernisering af EU’s budget, og det vil sige, vi bør prioritere områder som forskning, klima og uddannelse. Det er de danske prioriteter – det er dem, jeg rejser ned med på torsdag, og det er dem, vi kæmper for, når vi skal diskutere det her budget.

Så til sidst et par ord om de meldinger, som hen over weekenden er kommet fra Danmarks store oppositionsparti – Venstre. Det har været interessant at følge, hvad der er kommet af meldinger, og her skal jeg for en god orden skyld sige, jeg tænker ikke på EU-politikken, som de diskuterer hos Venstre. Nej, dét, jeg synes, der er grund til at bruge lidt tid på, det er nogle af de udmeldinger, der er kommet om Danmarks konkurrenceevne og de offentlige udgifter. Det er emner, som regeringen fra vores begyndelse har lagt meget stor vægt på. De står helt centralt i vores regeringsgrundlag, fordi vi jo ved, at konkurrenceevne, det handler om vækst og arbejdspladser.

Derfor står det meget tydeligt i vores regeringsgrundlag, at det er noget af det, vi arbejder målrettet på. Og derfor synes vi jo, det er godt, at Venstre nu melder sig på banen i diskussionen. Men jeg tror til gengæld også, at der er mange, der sidder tilbage med et stort spørgsmål, som handler om, hvorfor gjorde Lars Løkke og Claus Hjorth ikke selv noget ved problemerne dengang, de for godt et år siden selv sad i ministerkontorerne? Hvorfor sad de stiltiende og så på, at konkurrenceevnen blev forringet med 20 procent? Økonomien, der blev overophedet, og at de offentlige udgifter, de skred år for år. Det var situationen den gang.

Nu har Venstre så foretaget et kursskifte, og det er da godt. Og det betyder, at de vil melde sig ind i arbejdet, som regeringen har haft helt fra starten om at styrke vores konkurrenceevne. Fordi dét, det handler om det her, det er jo, at vores lønninger, de må og skal stå i forhold til vores produktivitet, og det betyder, at vi hele tiden bliver bedre og dygtigere og får løftet vores produktivitet sådan, at vi også kan oppebære de høje lønninger, vi gerne vil have i Danmark. Hvad skal der til for at gøre det? Jo, der skal en stor og bred indsats. Det er blandt andet derfor, regeringen satser målrettet på uddannelse og forskning. Det er derfor, at vi har gennemført en skattereform, som giver skatterabat til de virksomheder, som vil i gang med at investere i nye maskiner. Og på samme måde har vi besluttet at styre de offentlige udgifter på en ny og meget målrettet måde. Vi ønsker ikke, at budgetterne skal skride år for år, og det har vi sat hårdt ind overfor, at de ikke kommer til at gøre.

Vores udgangspunkt i forhold til de offentlige udgifter, det er jo sådan set velkendt. Vi sigter efter en vækst i den offentlige sektor på 0,8 procent om året. Og jeg vil godt understrege, at 0,8 procent, det bestemt ikke er nogen stor vækst. Det er tværtimod en ret beskeden vækst i den offentlige sektor. Men målet er jo, at vi giver os selv et rum – en plads til, at vi inden for en sund økonomi har mulighed for år efter år at finde penge til at kunne investere i mennesker, at vi kan sikre en social balance i vores samfund, at vi kan satse på uddannelse og forskning, at vi har råd til at bruge penge på de ældre, som også har krav på et fornuftigt tilbud fra den offentlige sektor, at vi har råd til nye behandlinger i sundhedsvæsenet, at vi har råd til den frie og lige adgang – alt det, som vi gerne vil have råd til i vores velfærdssamfund.

Og hvor Venstre nu har indført sådan et nulprincip som rettesnor, så vil jeg sige, at regeringens arbejde, det er lidt bredere. Og hvis man skal lægge det op, så har vi tre principper, som vi følger meget nøje. Det ene, det er, at vi arbejder efter et meget stramt forsigtighedsprincip, og det vil ganske enkelt sige, at vi ikke bruger pengene, før de er der. Det er et sundt princip, og det sikrer troværdigheden omkring dansk økonomi. For det andet, så ønsker vi en social balance. Det har vi nu vist i de to finanslove, vi har været i gang med. I begge finanslove, der har vi simpelthen prioriteret konkrete forslag, der giver konkrete sociale forbedring til nogle mennesker, selvom pengene er meget knappe. Og for det tredje, så skal vi sikre rum til, at vi kan investere i mennesker – også fremadrettet. Vi har også vist, at det kan lade sig gøre at indgå en finanslovsaftale, som kommer tæt på de nul – det har vi netop gjort med Enhedslisten. Det er en aftale, som har en uhyre beskeden vækst i den offentlige sektor. Men som jeg ser det, som regeringen ser det, så er der ikke nogen grund til at lægge sig fast på et nulprincip år efter år efter år. Det giver ganske enkelt ikke mening. Og spørgsmålet er jo også, om det at lægge sig fast på nulvækst i den offentlige sektor forbedrer sådan automatisk vores konkurrenceevne.

Det vil jeg tillade mig at tvivle på. Fordi måske er det i virkeligheden dét, at vi har mulighed for at investere i mennesker, der på det lange sigt forbedrer vores konkurrenceevne.
Og det sidste, jeg så skal sige, det er, at dét at gå ind for nulvækst, det kræver jo så også, at man i det daglige – dér, hvor det bliver lidt svært – også er parat til at finde nogle konkrete besparelsesforslag, og der har vi jo oplevet i den sidste tid i forhandlingerne om finansloven, at det har været særdeles vanskeligt at få Venstre til at nikke ja til nogle af de gennemtænkte besparelsesforslag, der har ligget på bordet. Jeg nævnte sidste gang, vi var sammen til pressemøde, det her med tilskud til tandrensninger, som Venstre ikke ville være med til. Der er også tilskud til høreapparater, og det ville Venstre ikke være med til. På samme måde kan man sige, vi nu har afskaffet den fedt- og sukkerafgift, som rigtig mange har været irriteret over, det har vi afskaffet. Det betyder dybest set, at danskerne ikke samlet set kommer til at betale mere i skat. Lønmodtagerne er tilfredse. Erhvervslivet er tilfredse. Men Venstre ønskede ikke at være med i det her. Det samme eksempel har vi i de trafikforhandlinger, vi har i øjeblikket, hvor vi diskuterer den meget vigtige Storstrømsbro. Det koster 4 milliarder. De penge har vi foreslået, at man kan finde ved at ... penge, som er sparet på andre store anlægsprojekter, kunne vi bruge til det her. Venstre ønsker ikke at være med til det. De vil hellere have, at Storstrømsforbindelsen betales ved en ... hvad skal man sige – skjult brugerbetaling – for at køre over den kommende Femern-forbindelse – penge som reelt ikke er der på nuværende tidspunkt.
Så min pointe her det er, at jeg ikke oplever, der er så meget sammenhæng mellem dét, som Venstre siger, og det de gør i den konkrete hverdag her på Christiansborg. Og derfor vil jeg opfordre Venstre til at foretage et kursskifte mere, når de nu er på vej ud af hængekøjen, så tag hele vejen og frem for at stille mål op om offentlig nulvækst, som er direkte i modstrid i forhold til den måde partiet handler på her og nu, så kom ind – vær med i kampen, påtag jer et ansvar i hverdagen. For det er altså svært at drive et samfund, hvor man skal holde så meget styr på pengene, som regeringen har sat sig for, at vi vil gøre, og man samtidig vil videre med konkurrenceevnen, men det er sådan set den opgave, regeringen har sat sig for helt fra starten, at vi gerne vil løse.

Så mange var ordene. Jeg tror gerne, du vil stille spørgsmål.

Spørger: Tak. Jeg vil egentlig godt starte med også at spørge til Venstres kursskifte, hvor man nu jo må forstå, at de går ind for reel økonomisk nulvækst. Før valget, der gik I jo ind for, at det skulle hedde 1,4 procent, som den offentlige sektor måtte vokse. Nu har I så accepteret, at det er 0,8 i stedet for det, I reelt lovede. Kan du garantere vælgerne derude, at I ikke ender med igen at acceptere dét, som de borgerlige har foreslået i den økonomiske politik, og så vi på et tidspunkt om nogle år får reel økonomisk nulvækst?

Statsministeren: Jeg er lidt uenig i din præmis, fordi hvis man kigger på vores plan før valget, så var det ikke 1,4 i al evighed. Vi var også meget opmærksomme på, at pengene var ganske små, og det er de jo. Når vi siger 0,8, så er det ikke et helligt tal. Det er ikke et helligt tal, men vores bedste skøn, det er, at hvis man skal leve op til de krav, der vil være fra demografien, fra de krav – der vil være i forhold til sundhedsbehandling, i forhold til uddannelse og forskning, så bliver det meget vanskeligt at gøre, hvis man ikke tilrettelægger den økonomiske politik, så man hvert år har en mulighed, den her 0,8 procents stigning. Men det er ikke et helligt mål. Og det er dét, vi arbejder på, fordi det er vores bedste skøn til, for hvad der skal til for at kunne investere i de ting, som vi ved, at danskerne vil efterspørge i de kommende år.

Spørger: Men det skal jeg lige forstå rigtigt. Fordi når du siger, det ikke er et helligt tal. Kan det så godt være om et par år, hvis det ikke er helligt de 0,8 – jamen, så ender vi alligevel med en reel økonomisk nulvækst, hvis det er dét, økonomien dikterer?

Statsministeren: Dét, Venstre siger, det er, at de vil have nulvækst hvert eneste år. Vi har jo lige lavet en finanslov, hvor vi nærmest har nulvækst. Og det har vi vist godt kan lade sig gøre at lave en fornuftig finanslov, hvor man har nulvækst, hvor man samtidig får mulighed for at give målrettet sociale forbedringer til de mennesker, der har mindst. Det har vi nu gjort to år i træk, det er vi egentlig ganske stolte af. Men vi bestræber os på at komme op imod de 0,8, fordi vi skønner, at det er dét, der skal til, hvis vi skal kunne leve op til de mange berettigede krav, som danskerne har i forhold til deres velfærdssamfund. Og det har Venstre jo også ment indtil for ganske nylig. De har været meget forvirrede over, hvordan de egentlig så væksten i den offentlige sektor. Jeg vil bare gerne sige meget tydeligt, at selvom man har nulvækst i den offentlige sektor, hvad jo er utroligt svært, og jeg forventer jo nu, at Venstre lægger økonomiske planer frem, hvor de kan vise, hvordan de vil nå den nulvækst. Man skal også bare være opmærksom på, at selvom man når en nulvækst, så forbedrer man jo ikke nødvendigvis sin konkurrenceevne, fordi konkurrenceevne består af så mange andre ting end lige netop vækst i den offentlige sektor. Dét, der er udfordringen i Danmark nu, det er jo ikke nødvendigvis, at den offentlige sektor er for stor. Det er måske, at den private sektor for lille, og at vi sammen – ved at forbedre vores konkurrenceevne – skal gøre den private sektor større.

Ask!

Spørger: En anden melding fra Venstres landsmøde, fra formand Lars Løkke Rasmussen, det var, at danskerne skulle indstille sig på stor løntilbageholdenhed, om ikke decideret lønnedgang. Og jeg forstår, du er meget glad for den aftale, som man nu har lavet ude i SAS, som jo indebærer lønnedgang – meget mærkbar lønnedgang – for personalegrupperne i SAS. Skal man forstå det sådan, at der kan i sådan set godt blive enige, det er også din melding, som formand for Socialdemokratiet og statsminister, til de danske lønmodtagere – I kan godt se frem til en stribe år med løntilbageholdenhed, måske oven i købet lønnedgang?

Statsministeren: Jeg tror, man skal passe meget på, at man ikke generaliserer fra SAS-eksemplet, og så overføre det til hele det danske arbejdsmarked. Det skal man være m eget forsigtig med. Når det så er sagt, så vil jeg gerne sige, at vi har jo de danske lønmodtagere, som jo har været meget ansvarlige og har holdt sig tilbage de sidste år i forhold til lønningerne. Så der har været udvist stor ansvarlighed og også løntilbageholdenhed fra de danske lønmodtagere. Og der er ingen tvivl om, at det bidrager til vores konkurrencekraft og dermed vores vækst og dermed til at kunne skabe flere arbejdspladser i Danmark. Så der har været løntilbageholdenhed allerede.

Igen vil jeg så stille spørgsmålet tilbage til Venstre og Lars Løkke – hvad har han tænkt sig at gøre her? Hvad har han tænkt sig konkret at gøre, for at få danskere til at gå ned i løn? Og generelt, der er det ikke vores vej, at danskerne skal gå ned i løn. Vores vej er, at vores produktivitet skal stige sådan, at vores løn passer til det, vi producerer. Det er dét, der er udfordringen for os. Det er derfor vi har en produktivitetskommission. Det er derfor, vi er så optaget af, at erhvervslivet udvikler sig med de syv vækstteams, vi har sat i gang. Vi har jo sat en række ting i gang for netop at sikre, at dansk konkurrenceevne løfter sig over de kommende år. Der er rigtig meget at rydde op i efter 10 år med en borgerlig regering, hvor man jo må konstatere, at konkurrenceevnen bare er dalet derned af i 10 år. Og igen kan man undre sig over, at det først er nu, man i Venstre har fået øjnene op for, at vi står over for et kolossalt problem.

Spørger: Men når nu din egen finansminister har kaldt det hundrede procent socialdemokratisk politik – den model man har fundet frem til hos SAS. Når du selv siger, at du er rigtig glad for den aftale, der er lavet, så forekommer det mærkeligt, at du så samtidig siger, at vi skal have høje lønninger herhjemme. Hvordan hænger det sammen? Uden at man kan generalisere ud fra SAS, så er det dog det mest aktuelle eksempel på noget, som du er glad for, som virker, og som indebærer en løntilbageholdenhed?

Statsministeren: Men SAS, det var jo et spørgsmål om, hvorvidt SAS kunne overleve eller ej. Og dét, der er socialdemokratisk politik – dét, der er regeringens politik – det er, at vi kan ikke bede skatteborgerne om at betale for et selskab, der ikke er rentabelt. Det kan vi ikke gøre i længden, og det er dét, vi har sagt meget tydeligt nu. Udover det skal man huske på, at vi er ikke eneaktionær i SAS. Vi har jo kun en del af aktierne i SAS, så det er også noget, vi skal være enige med andre stater om, og det er noget, vi skal være enige med de banker, som danner grundlag for SAS. Så det er altså her, det her ligger, og jeg er helt overbevidst om, at vi har fundet den rigtige løsning for SAS nu. Og jeg vil igen godt anerkende fuldstændig klart, at lønmodtagerne har gjort en stor indsats for at få SAS til at overleve.

Spørger: ... men det gælder kun SAS?

Statsministeren: ... Men jeg tror også, det er vigtigt, at vi tager en generel diskussion om, om den vej, vi skal gå i Danmark, det er bare lavere og lavere lønninger, eller om vi i højere grad skal fokusere på at blive mere produktive sådan, at vi stadig kan oppebære pænt høje lønninger i Danmark. Jeg er glad for den løntilbageholdenhed, der har været i de seneste overenskomster. Det har været sundt for Danmark. Men at tale om en lønnedgang på meget store procenter, som Venstre er i gang med i øjeblikket, det mener jeg er meget vanskeligt. Og det er jo også noget arbejdsmarkedets parter skal klare.

Ja, Mads!

Spørger: Men det er jo ikke kun Venstre, der har sagt det her. Din egen tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har jo også sagt, at løntilbageholdenhed – til gengæld for lavere skat – er en nødvendig vej for at sikre dansk konkurrenceevne. Er du enig med Ole Sohn?

Statsministeren: Det er jo netop dét, vi har gjort. Der har jo været løntilbageholdenhed, og vi har kvitteret med at give lavere skatter til helt almindelige lønmodtagere. Det var lige præcis dét, vi gjorde i vores skattereform før sommerferien, der sikrede vi jo netop, at helt almindelige lønmodtagere får en pæn skattelettelse, og det er en god handel, at man er løntilbageholdende, og så kommer samfundet, politikerne og leverer en skattelettelse, som egentlig er ganske stor til helt almindelige lønindkomster.

Spørger: Så hvis produktivitetskommissionen foreslår, at det er den vej, vi går. Så er I klar til at tage flere skridt den vej?

Statsministeren: Jeg glæder mig meget til, at produktivitetskommissionen er rigtig i gang. Vi har allerede lavet en pjece over alle de spørgsmål, vi skal have stillet på det her område, som er rigtig interessant, fordi det sætter fokus på alt det, vi skal diskutere, når vi diskuterer produktivitet. Og jeg forventer mig meget af den produktivitetskommission, og så må vi jo kigge på konklusionerne, når de engang er færdige. Og det er i øvrigt sådan, at vi venter ikke, til de er helt færdige, vi tager også delkonklusioner hen ad vejen. Så jeg forventer mig meget af den. Og produktivitetskommissionen understreger jo også meget præcist, at konkurrenceevne, det er ikke bare at have nulvækst i den offentlige sektor. Man får ikke fantastisk konkurrenceevne ved at beslutte sig for at have nulvækst i den offentlige sektor. Konkurrenceevne, det handler om vores produktivitet, vores uddannelsesniveau, vores forskning, vores lønmodtageres kompetence generelt – alle mulige andre ting end lige præcis nulvækst i den offentlige sektor. Og på den måde vil jeg sige, jeg er glad for, at Venstre nu også er optaget af konkurrenceevne. Det var de ikke i 10 år, da de sad i regering, hvor den bare dalede dernedaf. Men jeg tror, de er nødt til at se det lidt bredere. Og hvis de kun tror, det handler om nulvækst i den offentlige sektor, så finder de ikke de rigtige svar.

Spørger: Så til det du siger dér. Du er parat til at tage endnu et skridt med skattelettelser for til gengæld at give rum til lavere lønstigninger?

Statsministeren: Vi har taget et kolossalt stort skridt i form af skattelettelser. Rigtige fornuftige skridt – fuldt finansieret skattereform, som giver skattelettelser til helt almindelige lønindkomster. Det er dét, vi gerne har villet hele tiden. Og det kommer man til at kunne mærke.
Ja, Jette!

Spørger: Jeg skifter til Bruxelles.

Statsministeren: Det tænkte jeg nok.

Spørger: Senest har Hollande været ude at sige, at det er usolidarisk af de lande, der beder om rabat, og finansministeren har også ladet forstå, at det bliver hårde forhandlinger, som måske kommer til allersidst. Hvornår sidst må blive på det topmøde, du skal til. Er du parat til at pantsætte hele Europas budget eller EU’s budget for 1 milliard?

Statsministeren: Det rabatkrav, vi kommer med, det er velbegrundet, og vi har nogle rigtig gode argumenter for det rabatkrav. Og jeg kan også forsikre om, at alle dem, som vi skal diskutere det her med, de er, hvis de ikke var det, så er de ved at blive fuldstændig klar over, hvilke argumenter, vi har for vores rabatkrav. I den bedste af alle verdener, ville man slet ikke have rabatter, så ville ingen lande have rabatter, og så ville vi heller ikke have vores rabatkrav. Men der gives temmelig store rabatter til nogle af de rige lande i EU, og faktum er, at vi i øjeblikket betaler andre rige landes rabatter. Og det vil sige, at hver gang en svensker giver 3 kroner til EU’s budget, så giver vi 4 kroner. Og vi har advaret allerede efter sidste budget om, at der skulle sættes ind i forhold til den urimelighed, og vi har nogle rigtig gode argumenter på hånden. Så man kan godt regne med, at vi har tid nok, og vi insisterer på at få vores rabat. Det har jeg sagt meget tydeligt alle de steder, jeg er kommet frem, og det er der ikke nogen, der er i tvivl om.

Spørger: Så det er alt eller intet?

Statsministeren: Jamen, vi skal have vores rabat. Jeg har et enigt Folketing bag mig. Det er et udmærket sted at stå, når man tager af sted til forhandlinger, og vi har også gjort alle de andre lande opmærksomme på, at det her, det er vores hovedkrav.

Ja!

Spørger: Jamen, så springer jeg til Grønland. Der er tilsyneladende enorme kinesiske investeringer på vej – 14 milliarder kroner – taler man om i råstofudvindingen. Og nu har selvstyreformand Kuupik Kleist netop opfordret dig og regeringen til at indgå et samarbejde, der blandt andet skal fremme, at der kommer danske investeringer fra pensionsselskaber, kapitalfonde. To spørgsmål – vil regeringen indgå et sådant samarbejde, og hvad kan I gøre for at fremme danske investeringer i råstofudvindingen?

Statsministeren: Først og fremmest vil jeg godt slå to ting meget fast. For det første er råstoffer, det er et område, som Grønland har taget hjem. Og derfor har den danske regering og jeg selv været tilbageholdende med at stå og kigge over skulderen på grønlænderne og give dem gode råd om det, de burde gøre på det her område. Der er et felt af råstoffer, som vi er fælles om, og som vi arbejder sammen om. Men når det handler om storskalaprojekterne, så er det rent faktisk sådan, at grønlænderne har taget området hjem, og at de først og fremmest bør nå til enighed om, hvad de egentlig gerne vil i forhold til storskalaprojekterne. I den fase har vi holdt os lidt udenfor, fordi det er et grønlandsk anliggende, og det er min fornemmelse, at mange grønlændere egentlig gerne vil have sig frabedt, at Danmark blander sig hele tiden i de spørgsmål. Det andet, jeg gerne vil sige, det handler om pensionskasserne. Det er ikke danske skatteborgeres opgave at sikre afkast til pensionskasserne. Det er deres egen opgave at sikre afkast for de penge, de nu investere. Så det er to ting, der skal på plads. Når det så er sagt, så vil vi mægtig gerne, hvis grønlænderne er interesseret i at nedsætte et udvalg, hvor man kan komme nærmere på hele det her råstofområde, hvordan man kan udnytte de grønlandske ressourcer. Hvis Danmark har noget at bidrage med i den forbindelse, så står vi meget gerne til rådighed og deltager meget gerne i sådant et udvalg. Vi synes, det er en god ide.

Spørger: Men initiativet, det skal komme fra grønlænderne. Er det rigtigt forstået?

Statsministeren: Det er jo klart, at når grønlænderne har taget et område hjem, så ønsker de formentlig ikke, at vi står med løftede pegefingre eller lige bag dem og giver gode råd. Så må vi også have respekt for, at vi har en selvstyrelov, at der lægges rammer i den for, hvordan området tages hjem. Og derfor har vi været tilbageholdende og afventet for eksempel lovgivning om storskalaprojektet, som man diskuterer i øjeblikket i Grønland. Vi har afventet stillingtagen på Grønland, før vi kom ind i det. Vi har jo en flig af det, som handler om andre ting. Men vi har ventet på, at grønlænderne selv afklarer spørgsmålet. Men hvis man gerne vil have et sådant udvalg, som skal komme det tættere på, så indgår vi meget gerne i det.

Ja!

Spørger: Vil det sige, at I forventer en Grønlandsk melding, før I foretager jer noget?

Statsministeren: Jeg har det sådan nu, at hvis landsstyret ønsker, at vi nedsætter et udvalg, hvor vi arbejder sammen om hele det her felt, så deltager vi meget gerne i det.

Spørger: Jeg siger bare det kinesiske og Sydkorea og alle andre lande, som er interesserede i Grønland, de henvender sig til Grønland for at samarbejde på dét område. Er det ikke også på sin plads, at Danmark måske kunne henvende sig?

Statsministeren: Vi har løbende samtaler med grønlænderne og med landsstyret, det skal der ikke være nogen tvivl om, og vi har heller ikke forsømt en eneste chance for at få fortalt, at hvis der er noget som helst, vi kan bidrage med, så gør vi gerne det. Nu er der jo kommet denne her gode ide med at have et udvalg, som skal kigge på tingene, og det deltager vi meget gerne i. Det er en god ide, som vi gerne vil deltage i.

Ja!

Spørger: Du sagde, at regeringen allerede har sørget for skattelettelser som også en belønning til lønmodtagerne for at være løntilbageholdende. Vil regeringen gå videre ad den vej, altså arbejde for yderligere sænkelse af indkomstskatten?

Statsministeren: Altså vi har jo ikke nogen principielle problemer med at sænke indkomstskatten, men det er også svært, fordi tingene skal jo finansieres. Og det ser vi netop i øjeblikket, fordi det var meget rart før sommerferien, da vi kunne give skattelettelsen til helt almindelige lønmodtagere, og det får de også glæde af nu. Nu sidder vi og skal finde finansieringen i blandt andet forsvarsforhandlingerne, og det er jeg sikker på nok skal lykkes. Alle partier arbejder forhåbentligt konstruktivt med, men det er jo desværre den svære del af en skattelettelse, at man skal finde pengene et andet sted. Vi har set præcis det samme, da vi gerne ville afskaffe de fedtafgifter, som den tidligere regering havde indført – og de sukkerafgifter vi havde videreført ... vi havde lagt oveni. Det var rigtig svært at finde pengene. Det gjorde vi på en fornuftig måde. Venstre valgte så ikke at ville være med i den finansiering. Så det er altid sjovest at give skattelettelser – finansieringen er den svære, men vi har ikke gjort op med os selv, om vi skal stoppe dér. Men umiddelbart, så er vi kommet et rigtigt fornuftigt skridt i at give solide skattelettelser til helt almindelige lønmodtagere.

Spørger: Men er det regeringens ambition at prøve at finde finansiering til yderligere skattelettelser?

Statsministeren: Vi har i øjeblikket en økonomisk plan, der skal hænge sammen. Og vi har givet de her skattelettelser, vi er utrolig tilfredse med og bemærker os, at det er meget vanskeligt at finde finansieringen til skattelettelser. Men vi har ikke noget principielt modstand overhovedet imod skattelettelser, hvis de er finansierede.

Ja, jeg tror, vi har plads til et sidste spørgsmål.

Ja!

Spørger: Det er angående SAS. Er du enig med Fritz Schur i, at SAS bør fusionere eller alliere sig med andre i flybranchen?

Statsministeren: Jeg glæder mig i dag og gjorde bestemt også, da vi fik oplysningerne natten mellem søndag og mandag over, at det er lykkedes at finde denne her redningsplan for SAS. Og jeg tror, nu er der ikke nogen af os, der har siddet inde til forhandlingerne, men det er mit indtryk, at det har været meget vanskeligt at nå det resultat. Og jeg glæder mig oprigtigt over det resultat, man har nået. Nu synes jeg, vi skal give SAS ro, og derfor er det ikke tidspunktet at gå ind i at diskutere fremtiden i forhold til ejerstrukturen for SAS.

Spørger: Men Danmark er jo aktionær i SAS. Kunne det være en god ide på længere sigt, hvis SAS fandt samarbejdspartnere i udlandet?

Statsministeren: Men svaret er lidt det samme. Jeg synes, vi skal give SAS ro. Der har været nok turbulens om SAS det sidste stykke tid. Dét, SAS nu har brug for, det er at få ro og betjene de mange tusinde rejsende, som de brænder for at komme videre med at betjene.

Tak for i dag.”