Pressemøde den 21. august 2014

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen her til pressemødet!

Regeringen fører jo en politik i balance. Og det betyder, at vi skaber vækst og arbejdspladser og samtidig får mulighed for at udvikle vores velfærdssamfund – også på nogle af de områder, som betyder rigtig meget for borgerne. Vi kan jo konstatere, at det går bedre i Danmark. De seneste år er beskæftigelsen steget med 18.000 personer, og ledigheden den er lavere, end den har været i mange år.

I sidste uge, der havde vi den glædelige oplevelse, at vores børn mødte en ny folkeskole, hvor de kommer til at lære mere. Og vi har jo også ændret på erhvervsuddannelserne, sådan så dé elever – de får et bedre tilbud, som er mere attraktivt for dem. Også når det handler om dét, vi skal diskutere i dag – sundhed, så har regeringen jo gennemført klare forbedringer. Vi har givet patienterne en ret til hurtig udredning. Det betyder jo, at patienterne hurtigere kan få afklaret, hvad de fejler, og så selvfølgelig komme i gang med den relevante behandling. Vi har også afskaffet fradrag for sundhedsforsikringer, og vi har styrket vores fælles sygehuse.

Lige før sommerferien der tog vi fat på et område, som vi har været optaget af igennem mange år, og vi besluttede at afsætte mere end 2 milliarder kroner over 4 år til at hjælpe de mennesker, som lever med psykiske lidelser. Og dét vi har været optaget af i den forbindelse, det er at sikre, at mennesker med psykiske lidelser, de får samme gode behandling som dem, der har en fysisk lidelse – altså at gå op imod forskelsbehandling på det her område.

Nu tager vi så endnu et stort skridt på sundhedsområdet, og det gør vi med den sundhedsstrategi, som vi lægger frem i dag, som ser sådan her ud – og hedder: ”Jo før – jo bedre”.

Dét vi vil, det er, at vi over de næste 4 år vil investere 5 milliarder kroner i bedre sundhed for danskerne. Vi ønsker, at den fri og lige adgang til sundhed fortsat skal være en hjørnesten i det danske velfærdssamfund. Og hvis vi skal fastholde det, så kræver det også, at vi har vilje til at investere i vores fælles sundhed. Regeringen går jo ikke ind for nulvækst – nulvækst, der skal bruges til at finansiere skattelettelser – det går vi ikke ind for. Og fordi vi ikke går ind for nulvækst, så har vi nu mulighed for at prioritere et af de velfærdsområder, som betyder meget – ikke bare for regeringen, men for rigtig mange mennesker i Danmark. Vi vil hjælpe de mennesker, som bliver ramt af kræft, sådan at de kan komme i behandling tidligere. Og vi vil sikre, at de mange, der lider af en kronisk sygdom, som fx KOL eller diabetes, de kan få en hurtigere og en bedre behandling. Vi kalder som sagt strategien: ”Jo før – jo bedre”, og det er, fordi det dybest set er dét, det handler om.

Først kræft. Kræft er en sygdom, som rammer rigtig mange. Jeg tror ikke, der er nogen i Danmark, som ikke på den ene eller anden måde har haft kræft tæt inde på livet. Desværre er det blevet en folkesygdom. I dag er det sådan, at 1 ud af 2, der får kræft, de stadig er i live efter 5 år – 1 ud af 2. Og det er færre, end det er tilfældet i Norge og Sverige. Vi sætter nu et nyt og ambitiøst mål om, at 3 ud af 4 skal overleve en kræftsygdom, og det skulle gerne være opfyldt i 2025. Det er ambitiøst, men det kan lade sig gøre. Vi vil give de praktiserende læger nogle bedre redskaber til at registrere faresignalerne med det samme. Og det betyder selvfølgelig, at de syge skal undersøges hurtigere, de skal have en diagnose tidligere, og de skal selvfølgelig også i behandling så hurtigt som muligt. Kræft er den første store prioritet i vores udspil.

Det andet vigtige område, det er at forbedre forholdene for de mennesker, der er ramt af en kronisk sygdom. Det er i alt 1 million borgere, der lever med en kronisk sygdom, som fx diabetes, KOL eller en kronisk hjertekarsygdom, det kan også være andre sygdomme. Og deres sygdomme skal også opdages tidligere, end de bliver i dag. Og vi skal også sikre, at dem, der lever med en kronisk sygdom, de får en bedre livskvalitet i hverdagen, end de har i dag. Først og fremmest skal vi undgå, at en person, som fx har KOL, ryger ind og ud af sygehuset. Jeg tror, der er rigtig mange af os, der kan genkende den situation, hvor et menneske, vi er tæt på, bliver indlagt gang på gang, og det rent faktisk ikke hjælper, fordi de får det faktisk ikke bedre af den grund. Og det er regeringens mål, at antallet af akutte indlæggelser skal være markant lavere. Og målet er 20 % lavere i 2025 for patienter, der lider af KOL eller diabetes. Også når det gælder de her sygdomme som de kroniske sygdomme, så skal de praktiserende læger være bedre klædt på, end de er i dag, og de skal opdage sygdommen tidligere. Og dét, der er nøglen, det er jo, at patienten skal være i centrum hele vejen igennem. Det betyder også, at de kronisk syge skal have en plan for, hvordan deres sygdom skal behandles. De skal have hjælp, sådan at de kan leve et så normalt liv som overhovedet muligt – og det kan man ofte med den rette hjælp. Og det skal også være sådan, at de borgere, som har brug for det, de skal kunne få hjælp af en sygeplejerske, som har særlig viden inden for netop deres sygdom – hjælp til at få deres hverdag til at fungere, for det er den slags, der kan gøre en konkret forskel.

For at sikre, at alt det her sker – for at sikre, at vores ambitiøse mål, både for de kræftramte og for dem, der lever med en kronisk sygdom, bliver til noget i virkeligheden, så er det jo vigtigt, at alle, der arbejder i sundhedsvæsenet eller en del af sundhedsvæsenet, de er en aktiv del i at få det her til at ske. Og det er jo også derfor, at regeringen vil invitere regioner, kommuner, patientforeninger, faglige organisationer til at tage ansvar og være med til at realisere de her målsætninger – selvfølgelig til gavn for patienterne.

Kræft og kroniske sygdomme rammer mange og berører endnu flere af os. Og det er altså de her store folkesygdomme, som regeringen nu har besluttet at sætte markant ind imod med en investering på 5 milliarder kroner. Når vi kan det, når vi kan prioritere det her område, så er det, fordi vi har lagt en økonomisk politik, hvor vi har givet mulighed for, at vi kan lægge penge til side til at udvikle den offentlige service i de kommende år. Det er jo netop, fordi vi ikke går ind for nulvækst, at alt det her kan lade sig gøre.

Og med de ord vil jeg give ordet til økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomi- og indenrigsministeren: Tusind tak!

Dét, som er bærende for det udspil, det er jo også dét, som har været bærende for forårets indsats for en bedre behandling i psykiatrien – nemlig, at man som menneske skal opleves og ses og høres, hvis man er i en situation, hvor man er sårbar og usikker: Hvad fejler jeg, hvordan kan det behandles. Hvis det er noget, jeg skal leve med som en kronisk sygdom, hvordan bliver mit liv så?”. Dét at få den enkelte givet redskaberne til, om man så må sige, at mestre sit liv, også når man bliver ramt af sygdom, er en af de helt grundlæggende holdninger, som det her udspil er med til at gøre til konkret virkelighed.

Når vi ser på det danske sundhedsvæsen, så kan man sige – der er ikke noget galt med ordene i lovgivningen, det står sådan set rigtig fint: Fri og lige adgang. Men når man ser ned under lovgivningen på de vilkår, som mennesker har, så er der en meget stor forskel. Så er der ikke lighed for sundhed. Det her udspil vil være med til at ændre på det. Det er i dag sådan, at den fattigste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit lever 10 år kortere end den rigeste fjerdedel af danske mænd. Det er en helt markant forskel. Det betyder jo, at der er noget at gøre. Jeg tror ikke, at det her store udspil gør endegyldigt op med det, men det vil være et stort skridt på vejen. Og det er jo derfor, vi har valgt titlen: ”Jo før – jo bedre”. Fordi jo tidligere en sygdom bliver opdaget, jo bedre kan den behandles, og jo bedre kan man også, hvis det er noget, man skal leve med, finde ud af, hvordan bliver det så alligevel til gode leveår, så jeg kan blive i mit arbejde, så jeg kan få tilrettet mit arbejde, så jeg kan få mit familieliv til at fungere. Det er jo derfor, at der er det her meget stærke fokus på kræft og på kroniske sygdomme. Dét, som er meget afgørende, det er jo, at de mange, mange mennesker, som må leve med kronisk sygdom, oplever, at der er det samme stærke fokus på viden og på hjælp i hverdagen. Det er faktisk godt 1 million mennesker i Danmark, som lever med en kronisk sygdom. Der er jo dels dem, vi kender godt – der er diabetes, der er lungesygdommen KOL, der er hjertekarsygdomme, men der er også rigtig mange mennesker, som skal leve med gigt eller med psoriasis, som kan være meget, meget stærkt invaliderende i hverdagen. Dét, som jo et eller andet sted jo er et paradoks, det er, at rigtig mange steder, så ved man faktisk, hvad der skal til. Der er store forskelle kommunerne imellem. Der er store forskelle mellem landsdelene. Hvor ofte har man brug for en akut indlæggelse, hvor ofte bliver man genindlagt. Helt markante forskelle. Og hvis vi gør dét, som foreslås her – lavere forløbsplaner – opdager tingene tidligere – sørger for, at der er specialuddannede sygeplejersker til dem, der har, om jeg så må sige, den allersværeste situation, så kan vi få markant bedre leveår ud af det. Fordi man kommer hurtig i behandling, og man kan få en bedre behandling.

Dét, som selvfølgelig i den forbindelse jo også er centralt, det er, at man som menneske oplever, at man selv, om man så må sige, kan mestre det. Og derfor, så er involveringen også helt afgørende. Hvilket behandlingsforløb er det rigtige for mig? Hvad er det for en viden, der matcher min personlige livssituation? Hvordan får jeg stillet de rigtige spørgsmål? Dét, vi afsætter på kronikerområdet, det er 1,5 milliarder kroner frem til 2018, sådan at kronisk sygdom opdages hurtigere, sådan at vi får dels den høje faglighed, der er på området, sådan at samspillet mellem kommuner og regioner bliver markant bedre, sådan at man som menneske oplever – her er en aktiv støtte til mig, når jeg skal leve med en kronisk sygdom.

Dét, som vi kan med det her, det kræver prioritering, det kræver en prioritering i den økonomiske politik. Men det råderum, som vi har skabt, det gør det muligt at blive ved med at investere i sundhed. Som Helle sagde, så er der rigtig mange mennesker, som bliver ramt af kræft hvert år. Der er rigtig mange mennesker, som skal leve med en kronisk sygdom. Hvis vi samtidig med, at vi når de mål for at flere overlever deres kræftsygdom, og færre har brug for akutte indlæggelser eller genindlæggelser, så kan vi opnå to ting på samme tid – nemlig generelt flere gode leveår for os alle sammen, men også at gøre op med den markante ulighed, der reelt er, når det kommer til sundhed. Og sundhed er fundamentet. Enhver ved, at en familie ikke kan være i trivsel, tingene kan gå okay, men hvis først sygdom rammer, så er hele familien i en sårbar situation. Og derfor, så er det lange arbejde med at sørge for, at man kan få at vide, hvad man fejler, og man kan have tillid til, at man får behandlingen, og man kan få den aktive støtte i hverdagen, det er et helt grundlæggende fundament – både for den enkelte, for familien, men også får det velfærdssamfund, som vi gerne vil blive ved med at udvikle. Og derfor den her meget stærke satsning på de ting, som vi oplever som helt fundamentale i forhold til flere gode leveår.

Statsministeren: Så ordet til sundhedsministeren!

Sundhedsministeren: Tak for det!

For mig som sundhedsminister og som socialdemokrat, så er det selvfølgelig en særlig glæde at få mulighed for at stå her i dag og være med til at præsentere en meget ambitiøs strategi for et stærkt og solidarisk sundhedsvæsen. En strategi, som indeholder klare forbedringer – både for patienter og for pårørende. Og en strategi, som vil bidrage til at mindske uligheden i sundhed.

Jeg vil præsentere den del af strategien, som handler om de praktiserende læger. Den praktiserende læge er danskernes indgang til sundhedsvæsenet. Den praktiserende læge er den, som kender patienten bedst – og dén patienten kender bedst. Almen praksis er på den måde en krumtap i regeringens strategi for et bedre sundhedsvæsen. Og vi er klar til at investere 1 milliard kroner i at styrke behandlingen i almen praksis. Vores mål er en almen praksis, som har samme høje kvalitet over hele landet. En almen praksis, som er tilgængelig for borgeren, og som har åben, når borgeren har brug for det. Og en almen praksis, der indgår i et tættere samarbejde med sygehuse og med de kommunale sundhedstilbud, så patienterne oplever, at deres behandlingsforløb hænger bedre sammen.

Lad mig fremhæve nogle af de centrale elementer i strategien, hvor den praktiserende læge er en hel central aktør.

For det første, så spiller de praktiserende læger en helt afgørende rolle i regeringens satsning på kræft og kronikerområdet. Både i forhold til hurtigt at opdage sygdommen og i forhold til at sikre, at patienten bliver behandlet hurtigere, undersøgt hurtigere, så flere patienter kan overleve deres kræftsygdom.

Regeringen vil for det andet klæde de praktiserende læger bedre på til at opdage og reagere på mistanke om kræft eller om kronisk sygdom. Det er afgørende for patienterne, at sygdommen opdages tidligt i forløbet, fordi på den måde er der mulighed for at gribe ind, før sygdommen udvikler sig. Derfor vil vi gennemføre målrettede sundhedstjek, styrke lægernes opmærksomhed på symptomer på kræft, og give den praktiserende læge let adgang til at henvise direkte til udredning på sygehuset.

Det er også et vigtigt skridt i forhold til at reducere den store ulighed, som der er i sundhedsvæsenet i dag.

Og for det tredje, så vil regeringen give den praktiserende læge mere ansvar for behandling af patienter med kronisk sygdom. Det handler først og fremmest om, at patienterne kan opleve trygheden ved at blive behandlet tættere på eget hjem, i stedet for at blive indlagt unødigt på sygehuset. I fremtidens sundhedsvæsen skal en større del af behandlingen foregå uden for sygehusene. Det kræver en modernisering af almen praksis og at praksis over hele landet opruster, så vi får større lægehuse med bedre tilgængelighed og højere faglighed. Det giver derfor rigtig god mening, at regeringen nu foreslår at investere 800 millioner kroner i at etablere moderne lægehuse, hvor læger arbejder sammen med andre læger og med andre aktører i sundhedsvæsenet – det være sig kommuner, det være sig speciallæger. Og det skal kombineres med at ansætte flere sygeplejersker eller andet personale. Det betyder fx, at sygeplejersker kan varetage en større del af opgaverne, ikke mindst vedrørende patienter med diabetes og andre kroniske sygdomme.

Vores fælles sundhedsvæsen skal være det bedste sundhedsvæsen. Danskerne skal kunne regne med, at hvis de bliver syge og skal til lægen eller på hospitalet, så skal de ikke have pengene op af lommen. Og så står det offentlige sundhedsvæsen klar med den bedst mulige behandling. Det gælder alle danskere – høj som lav. Og det er dét, som vi med sundhedsudspillet sigter imod.

Statsministeren: Det var vores indledning, så er det op til jer!
TV2!

Spørger: I understreger alle tre, der er et enormt behov for det her. I kalder jeres strategi: ”Jo før – jo bedre”. Men hvis der er sådant et enormt stort behov for, at det hele skal ske jo før – jo bedre. Hvorfor har der så skullet gå 3 år, før I kommer med det her?

Statsministeren: Vi har jo gjort rigtig meget på sundhedsområdet, som jeg også startede med at sige. Noget af dét, vi gjorde lige før sommerferien, det var at tage gøre mere for dem, der lever med en psykisk lidelse. Vi har sikret, at der er en udredningsret og på den måde har vi jo hele tiden haft fokus på, at danskerne skulle have den bedste sundhedsbehandling. Men det her, det har vi jo råd til nu. Vi har styr på økonomien, og det kan vi også konstatere, at det går bedre. Vi har lagt til side sådan, at vi nu har mulighed for, at vi kan udvikle vores sundhedsvæsen. Vi har besluttet med hinanden, at vi vil sige nej til nulvækst. Det er jo dét, de borgerlige gerne vil. Men tværtimod sige ja til en balanceret vækst i den offentlige sektor, og det betyder, at vi nu har mulighed for at prioritere nogle af de store områder, som jeg er helt overbevist om, at rigtig mange danskere lægger vægt på. Som sagt, der findes ikke den dansker, som ikke har været i berøring enten på sig selv eller hos familie med kræft, eller også en lungesygdom som KOL, som er en forfærdelig sygdom. Og dét vil vi gerne gøre noget, der kan mærkes i forhold til, og det har vi mulighed for, fordi vi har styr på økonomien, og fordi vi siger nej til nulvækst.

Spørger: Er det her så et valgoplæg?

Statsministeren: Det er absolut ikke et valgoplæg. Det her, det er en mulighed for at sikre, at vi kan gøre det bedre for alle de patienter, vi snakker om her. Magrethe nævnte det her med, at der er 1 million mennesker – 1 million, der lever med en kronisk sygdom, det er selvfølgelig i større eller mindre grad. Men dem kan vi nu gøre noget konkret for, og det glæder vi os til at komme i gang med. Der er allerede gjort rigtig meget for mange patienter, men det her, det er noget, der vil rykke, det har et langt perspektiv, og derfor skal det også forhåbentlig få lov til at fortsætte igennem mange år.

Spørger: Jeres støtteparti SF, de siger, der er for lidt fokus på forebyggelse i det her. Hvad siger du til den kritik?

Statsministeren: Jeg glæder mig rigtig meget over, at ikke bare SF, men også Enhedslisten, har taget pænt imod det her udspil. Og det gælder heldigvis ikke kun dem, det gælder også patientforeninger og andre, det er vi meget, meget glade for. For det kan ikke lade sig gøre, uden at alle dem, som er i sundhedsvæsenet, de arbejder aktivt med, og det er jo også derfor sundhedsministeren nu vil tage initiativ til at få talt det hele igennem. Og det skal vi jo også med SF og Enhedslisten, fordi det er dem, vi skal lave det sammen med. Vi har jo mulighed for nu at lave en finanslov sammen med dem, som sikrer, at dét, vi skitserer her i dag, rent faktisk kan blive til virkelighed for mange, mange mennesker.
Danmarks Radio!

Spørger: I betoner, at flere skal kunne behandles uden for sygehusene. Nu er der jo rigtig mange mennesker, der føler sig tryggest ved en behandling på sygehusene, og vi ved, det er dyrt at behandle folk på sygehusene. Man kunne jo godt få en mistanke om, der også kunne ligge nogle langsigtede besparelser i det her, at I i virkeligheden er interesseret i at få folk ud af sygehusene – til behandling derhjemme, og dermed også spare penge på indlæggelser. Kan der ligge noget langsigtet besparelse i det her – at det er også dét, I har for øje?

Statsministeren: Sundhedsministeren!

Sundhedsministeren: Jamen jeg tror faktisk – altså de her initiativer, de er først og fremmest rettet mod at give folk den bedst mulige behandling, men der er en række af initiativerne, der i øvrigt også vil være fornuftige i samfundsøkonomi. Altså det er sådan, at 1 % af danskerne koster 30 % af udgifterne i sundhedsvæsenet. Hvis vi kan opdage sygdom tidligere, hvis vi kan få folk ind og blive undersøgt på sygehuset og blive behandlet af den praktiserende læge, så vil der være – ikke bare sundhedsøkonomisk, men også samfundsøkonomisk rigtig gode perspektiver i det, samtidig med at patienten får en bedre behandling. Tilsvarende, når nu vi siger, at vi skal have færre indlæggelser, færre akutindlæggelser – folk med diabetes eller KOL, så vil det jo også betyde, at der er færre, der bliver indlagt på sygehuse, og dermed vil der jo så være plads til nogle af de andre, som har behov for det.

Spørger: Har I så en oversigt over, hvad der ligger i besparelser i forlængelse af det her – i fx indlæggelser?

Sundhedsministeren: Nej, regeringen har jo ført en økonomisk politik, som hele tiden har gået på, at vi venter med at tage gevinsterne hjem, til de er der. Så der er ikke hverken regnet sidenummer ind eller lagt andet til, som ikke er stensikkert. Det her er finansieret med de udgifter, som der ligger. Det er bare overvejende sandsynligt, at der i øvrigt vil være alle de her positive samfundsøkonomiske og sundhedsøkonomiske afkast.

Statsministeren: Det her, det er jo ikke en spareplan på nogen måde. Det er jo det modsatte, det er jo en investering i den sundhed, vi gerne vil have mere af. Der har aldrig været så mange ansatte i sundhedsvæsenet, som der er lige i øjeblikket, og det er jo også værd af få med. Men hvis vi kigger på patienternes perspektiv, så er det sådan, at en person fx som har KOL, som jo gør, at man har problemer med at trække vejret, og som også kan gøre, at man har problemer derhjemme. Deres behandling bliver langt bedre, hvis den indgår i deres hverdag derhjemme, og hvis man får den rette hjælp derhjemme fremfor at komme på et hospital. Hvis man har kendt en person, som fx havde KOL, som har været på hospitalet, så ved man jo også godt, at det er den behandling, man får derhjemme, den hjælp, man får derhjemme, som virkelig gør en forskel. Så det er ikke altid sådan, at flere sengepladser, det er vejen til bedre sundhed for den enkelte, og det er den enkelte, vi har fokus på her.

Spørger: Jeg har lige et supplerende spørgsmål, fordi vi kan jo så også høre, der skal være hurtigere kræftudredning – de praktiserende læger skal reagere hurtigere. Men der er jo problemer i dag i regionerne for at leve op til de udredningsgarantier, der er, allerede inden for de sygdomme, hvor de ligger i dag. Hvordan kan man være sikker på, at den pukkel, der allerede er, vil blive afviklet, inden man går i gang med nye garantier.

Sundhedsministeren: Men det er jo dét, som der også er blevet sagt her et par gange nu – nemlig, at her har vi jo faktisk penge, så vi siger ikke bare, nu skal der laves flere undersøgelser. Den praktiserende læge skal hurtigere kunne henvise en patient, der er mistænkt for at have kræft, til undersøgelse på hospitalet, men der faktisk også bliver sat ressourcer af til, at der er det personale og de faciliteter, som skal til på hospitalet for at kunne levere det her.

Økonomi- og indenrigsministeren: Én af de ting, som jeg synes er meget afgørende. Vi har jo sat mål for, at færre mennesker med en kronisk sygdom skal indlægges akut, og dvs. at det er jo en situation, når tingene er ved at være løbet af hænde. Når der er sket et eller andet, som ikke længere kan kontrolleres, hvor man netop er i en meget, meget utryg situation. Og dét at kunne forebygge den utrygge situation, hvor man må akut indlægges, det peger jo tilbage på, at hvis du kan få en behandling, du kan selv holde øje hjemme hos dig selv – uanset om du er diabetiker, der holder øje med dit blodsukker, eller du er KOL-patient, som holder øje med din vejrtrækning i samspil med din praktiserende læge, så har du jo sådan en tryghed i hverdagen, som forhåbentlig kan give et overskud til alt det andet, som livet i øvrigt indeholder. Det skriver ikke regionerne eller sygehusene ud af ligningen, dem er der skam meget brug for, og det er jo derfor, at den samlede invitation er meget vigtig. Og det er måske også dét, der er illustrationen af, at det ikke er et valgoplæg, fordi det ikke noget, man sådan lige pludselig kan gøre til virkelighed. Det her, det kræver jo, at regeringen, regionerne, kommunerne og dermed også medarbejdere, lige fra sosu-hjælpen og sosu-assistenten til overlægen, vil være med til at realisere de her ting. Og det samarbejde, den invitation, synes jeg, er meget vigtig – også som en bærende værdi for, hvordan kan vi udvikle vores velfærdssamfund – jamen, det kan vi, når de relevante mennesker er sammen om at gøre tingene på en anderledes måde. Og så er det jo, som det lige blev sagt, fuldt finansieret – det her, det er en investering i, at det vil blive bedre.

Statsministeren: Og lige til sidst. Vi er meget optaget af det her, fordi man skal også huske på, at bag enhver af de her akutindlæggelser, der er jo en patient, som ikke kunne trække vejret, eller hvor noget gik galt, eller fordi man faldt, eller der skete et eller andet. Der er en patient, så jo mere vi kan gøre for, at patienterne får hjælp derhjemme, den rigtige hjælp, som de selv er en del af, som de selv forstår, jo højere livskvalitet kan vi skabe for de patienter, det handler om.

Spørger: Tak. Regionerne er ved at lægge budget for næste år, og man kan læse, at de skal spare mange hundrede millioner kroner. Hvordan hænger det sammen med de her nye penge, skal de bare fylde nogle huller ud?
Og så har jeg et særligt spørgsmål til sundhedsministeren. Her til den første, så træder der nye regler i kraft om, at de praktiserende læger, som er centrale i denne her plan, de får pligt til at indberette patienternes data til nogle centrale registre, og data kan komme videre til Sundhed.dk. Og hvis lægerne ikke gør det, kan de få en bøde. Og der er mange af dem, der siger, at de bliver tvunget til at bryde deres tavshedspligt. Og nogle vil ikke være med til det. Er du ikke bange for, at der også er nogle patienter, der helt vil blive væk fra lægen, fordi de er bange for, at deres oplysninger vil kommer til at ligge alle mulige steder, hvor uvedkommende kan se i dem, selvom de ikke må se i dem?

Statsministeren: Økonomi- og indenrigsministeren!

Økonomi- og indenrigsministeren: Vi har jo lavet en økonomisk aftale med regionerne i foråret, som grundlæggende, hvad skal man sige, er rammen om finansieringen af vores sundhedsvæsen. Og nu går regionerne så i gang med at lægge budgetter, og der lægger deres administrationer jo kataloger op for, hvordan skal vi så gøre det fremover. Og jeg tror, at nogle af de forlydender, der er, det er også summen af, hvad kunne man gøre, hvis man traf alle vidtrækkende beslutninger. Men det her, det er ikke et forslag, som fylder huller op. Det er et forslag, som lægger til. Og man må også sige om vores sundhedsvæsen, at lige så vel, som de er blevet dygtigere og skarpere og giver en bedre behandling på en række områder allerede i dag, så bliver der også prioriteret inden for sundhedsvæsenet, og det synes jeg sådan set er i orden, fordi det er jo stadigvæk skattekroner, som skal bruges på den bedste måde over for den enkelte patient. Og derfor, så har vi i samspil med regionerne stadigvæk en opgave for, hvordan bliver det til virkelighed, fordi som det lige blev sagt, der er stadigvæk nogle regioner, hvor man først er på vej til at sørge for, at du kan få at vide, hvad du fejler inden for 30 dage. Og der skal dette her jo lægges til og ikke bare være noget, der så siger – jamen, hvis det ikke er kræft eller en kronisk sygdom, så må du sejle i din egen sø, tværtimod.

Statsministeren: Og det er jo ikke sådan, at vi har sparet på sundheden eller regionerne, det skal også lige med. Vi har jo valgt en politik, hvor vi har sagt nej til nulvækst, men hvor vi tværtimod kan lægge lidt ekstra til år for år i den offentlige sektor. Og hvis man synes, det er svært derude nu, så skulle man jo prøve nogle år med nulvækst, fordi så ville det være en helt anden situation, man havde ude i kommunerne og regionerne på nuværende tidspunkt. Vi har jo netop valgt, inden for en begrænset økonomisk ramme, det er jo sådan, det er, at prioritere sundhed, og det har vi gjort før det her oplæg, og det gør vi bestemt også med dette oplæg.

Sundhedsministeren: Så var der spørgsmålet om bekendtgørelsen, der er i høring, og indberetning af dataoplysninger. Jeg vil bare sige, man kan være helt tryg ved, at den behandling af dataene, som der bliver givet, bliver givet på en måde, hvor der ikke vil være mulighed for misbrug. Det er helt afgørende selvfølgelig.

Spørger: Får patienterne mulighed for at sige nej til, at deres data indberettes?

Sundhedsministeren: I virkeligheden vil jeg hellere sige, vi går lidt den anden vej – nemlig sige, noget af dét, som der også ligger i oplægget, og som vi jo af tidsmæssige grunde ikke kan nå hele vejen rundt om her, det er, at vi siger, patienterne skal have meget bedre adgang til at se deres egne oplysninger, herunder de oplysninger, som der måtte være i deres sundhedsjournaler hos den praktiserende læge, i kommunen og som i dag på hospitalerne, så i virkeligheden er noget af dét, som ligger her, det er at gøre patienterne til meget mere aktive spillere i deres behandling med adgang til egne sundhedsoplysninger – også i videre omfang end tilfældet er i dag.

Spørger: Man hvorfor må de ikke sige nej?

Statsministeren: Jeg tror, vi springer videre. Ja!

Spørger: Tak. I skriver, at den praktiserende læge skal være tilgængelig, når det passer ind i en travl familiehverdag. Kan man som dansker regne med, at man sådan, når denne her plan træder i kraft, kan gå til praktiserende læge sådan kl. 21 om aftenen fx?

Sundhedsministeren: Men hele målet er jo bl.a., at når man har brug for lægen, så skal lægen være tilgængelig, og det betyder jo, at også uden for den almindelige arbejdstid skal lægen have åbent. Hvordan kan man så nå derhen? Ja, en af vejene til det er jo at lave de her lægehuse, hvor der er flere læger sammen, sådan at der er en læge, der vil være til stede, hvis man har brug for det, uden for den almindelige åbningstid. Om det lige præcis bliver kl. 21 om aftenen i Korsør, det kan jeg jo ikke sige nu, for det er jo noget, vi skal arbejde med lægerne om, med de praktiserende læger om, hvordan det her skal gøres, og hvordan det kan gøres. Men her bliver der lagt værktøjet til at sikre, at det kan lade sig gøre. Det er vores – regeringens mål – at den praktiserende læge skal være tilgængelig også uden for de åbningstider, som vi kender i dag.

Spørger: Så der er ikke ... altså man kan ikke med det her få en vished for, at man vil kunne passe praktiserende lægebesøg ind i sin travle hverdag?

Sundhedsministeren: Jo, det er hele målet med det, at man skal kunne have sine lægebesøg liggende også i en travl hverdag, som man ikke behøver at skulle møde kl. 10 tirsdag formiddag, hvor man i øvrigt skulle på arbejde osv.

Statsministeren: Men det er jo sådan, at vi har et godt velfærdssamfund i Danmark, men vi har heldigvis ikke et system, hvor det er sundhedsministeren, som altså afgør helt præcis, hvornår åbningstiderne er hos alle de praktiserende læger. Men intentionen er jo, at man også uden for almindelig arbejdstid skal have mulighed for at komme til lægen, og det er jo også, fordi vi igen har en fast overbevisning om, at hvis det er lidt svært at komme til lægen, hvis man synes, det er en besværlighed, så skal det i hvert fald ikke være åbningstiderne, der afgør, om man kommer derop. Og det er baggrunden for, at vi har fokus på det i oplægget.

Spørger: Men om man når derhen, det kan I ikke sige eller garantere?

Statsministeren: Jo, men du spørger, om de har åbent kl. 21 i en speciel lægepraksis. Vi garanterer ikke, at alle kan komme til lægen kl. 21 hver eneste dag i hele landet. Altså det kan man ikke, og det skal vi heller ikke.
Ja!

Spørger: I vil bruge 800 millioner på at bygge nye og mere moderne lægehuse – det er jo så til lægerne bl.a. Hvordan vil I få lægerne til at flytte ind i de her nye moderne lægehuse?

Sundhedsministeren: Jamen, det vil vi gøre i dialog med lægerne. Altså den mulighed, der ligger i at sige – her kan man så sætte sig sammen, man kan være sammen med speciallæger, man kan være sammen med de kompetencer, der i øvrigt er samarbejde med, fx fra kommunen osv. – skulle gerne gøre det så attraktivt at være i de her lægehuse. Så vil vi jo se erfaringsmæssigt, at der er områder i landet, hvor det simpelthen er svært at fastholde praktiserende læger, hvor det her vil være én af vejene til, at man stadig kan have den praktiserende læge.

Statsministeren: Ja, Jesper!

Spørger: Findes der nogen videnskabelig dokumentation for, at generelle sundhedstjek virker – og i given fald hvilken?

Statsministeren: Sundhedsministeren!

Sundhedsministeren: Ja, det er jo den diskussion, som blev rejst så fornøjeligt forleden dag, og der er forskere, der mener at ... nej, jeg tror man må sige, de fleste forskere er enige om, at det der generelle sundhedstjek, hvis vi kaldte os alle sammen ind, så ville det ikke kaste noget af sig, men det er heller ikke dét, vi gør. Det vi gør, det er at sige – med den praktiserende læge som omdrejningspunkt skal vi have fat i dem, som har særligt behov for at få et sundhedstjek – særlige risikogrupper, som måske ikke opsøger deres praktiserende læge så tit, som de burde. Vi ved fx, at lavt uddannede mænd går for længe, venter for længe med at gå til lægen, symptomerne bliver for stærke. Og dét, som vi gerne vil, er at få grebet ind tidligere, sådan at der kan sættes ind med behandling, så vi kan sikre flere gode leveår til dem, som har behov.

Statsministeren: Margrethe!

Økonomi- og indenrigsministeren: Udover dét, som Nick nævner, så synes jeg også, det har den sunde fornuft for sig, at hvis man går med et eller andet, men der er grunde til, at man ikke sådan lige tager det alvorligt eller tænker nej, det går nok over, at der så er nogen, som griber fat og siger – skulle vi ikke lige få det tjekket efter – at det giver rigtig god mening. Og når vi så faktisk har en viden om, at der er meget, meget stor forskel på, om man opsøger læge, hvor meget man selv tager hånd om sin egen sundhed, så det at gribe fat og sige – der er nogle mennesker, og vi ved, det er typisk mennesker, som måske tjener mindre end de fleste, som har en kortere uddannelse end de fleste, så lad os da gribe fat i dem for at sørge for, at der kan blive flere gode leveår ud af det. Det, synes jeg, giver rigtig god mening. Jeg synes, det er en meget, meget ordentlig prioritering, fordi det kan være med til at skubbe til det billede, som jeg ikke synes er i overensstemmelse, hverken med lovgivningen om fri og lige adgang eller med de grundholdninger, som regeringen står for i forhold til lighed i sundhed.

Statsministeren: Ja! Sidste spørgsmål!

Spørger: Statsminister, før du blev statsminister, der udtalte du i 2010, at du synes, det var mærkeligt og fremmed, når du så en 13-årig pige med tørklæde. Nu er tørklædedebatten lidt oppe igen. Har du det stadig sådan, når du ser en 13-årig i tørklæde i gadebilledet?

Statsministeren: Jeg har ikke noget at lægge til de citater, som du henviser til fra 2010. Så jeg har ikke yderligere kommentarer til det.

Vi slutter vores pressemøde nu!

Tak fordi, I er kommet. Jeg har lagt mærke til, at det her selvfølgeligt har affødt lidt debat rundt omkring, og noget af det, jeg har lagt mærke til, det er, at Venstre og Konservative, de lige skal vurdere, om det her egentlig er nok for at løse de udfordringer, vi står over for i det danske sundhedsvæsen. Til det er der jo bare at sige, at hvis man går ind for nulvækst, så ville man ikke under nogen omstændigheder kunne fremlægge det her, uden selvfølgelig at skære voldsomt på nogle andre områder i vores velfærd. Det sundhedsudspil, vi lægger frem i dag, det viser, at der er forskel i dansk politik. Det viser, at hvis man har styr på økonomien, og hvis man prioriterer vores velfærd, så har man muligheden for at udbygge nogen af de store velfærdsområder, som rigtig mange danskere er optaget af. Så det forslag, vi lægger frem nu, det viser, at der stadig er forskel i dansk politik, og der er rigtig meget at kæmpe for. I dag, der slår vi et slag for alle de mange patienter, som lider enten af kræft eller nogle af de store kroniske sygdomme.

Tak, fordi I kom”.