Pressemøde den 21. februar 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde. Som sædvanlig har vi holdt ministermøde her til morgen, og vi har drøftet en række lovforslag. Af dét, vi har drøftet, vil jeg godt fremhæve to rigtig gode forslag. Det ene, det handler om de ledige. Vi har jo økonomisk meget hårde tider. Og der er rigtig mange ledige, som nu er begyndt at bekymre sig om, hvordan de skal forsørge sig selv og deres familie, når deres dagpengeperiode udløber. Og det er selvfølgelig meget forståeligt, at man har den bekymring. Og regeringen har besluttet, at vi vil udskyde tidspunktet for udløbet af dagpengeperioden med op til et halvt år for de ledige, som opbruger dagpengeretten i andet halvår af 2012. Det er en konkret beslutning, som vil betyde, at der ikke er dagpengemodtagere, der står uden forsørgelse i 2012 som følge af de dagpengeændringer, der blev lavet i 2010. Jeg er sikker på, at det er noget, der vil gøre en forskel i mange danske hjem.

Et andet vigtigt forslag fra regeringen, det er det her med, at vi gerne vil forlænge dagpengeperioden. Det er selvfølgelig en midlertidig løsning, men det er også vigtigt, at der skabes denne her tryghed.

Et andet vigtigt forslag, det er, at den tidligere regering indførte et forslag om, at der skulle være et prisløft for ordning om seks ugers selvvalgt uddannelse for de ledige. Det var en rigtig dårlig idé, for det betød, at mange ledige fik svært ved at få adgang til kurser, som reelt kunne hjælpe dem tilbage til beskæftigelse. Det betød, at man ikke kunne tage for eksempel et truckførercertifikat eller et buskørekort, selvom man godt kunne se, at det lige præcis var den slags kurser, som kunne hjælpe de ledige tilbage i arbejde. Det vil vi lave om nu, og derfor fremsætter vi et forslag, hvor vi sikrer, at ledige, som er ufaglærte, faglærte, eller som har en forældet uddannelse, de har mulighed for at tage kurser til og med erhvervsuddannelsesniveau, det vil sige alle AMU-kurser, for at kunne komme videre og få sig et job, hvis ens kvalifikationer ikke er der eller er forældede. Det er et rigtig godt forslag. Og jeg er helt sikker på, at der er rigtig mange, der kan se, at det bedste, vi kan gøre for de ledige, det er at sikre, at de får noget mere uddannelse, og det får de mulighed for nu.

I det hele taget er regeringen jo ikke i tvivl om, at det er uddannelse, som er forudsætningen for, at vi kan skabe job i Danmark, og derfor er det også meget tydeligt, den debat vi har haft i løbet af den sidste uge, at regeringen agter at stille krav til de unge om, at de tager sig en uddannelse. Det gør vi ikke kun af hensyn til underskuddet i statskassen eller beskæftigelsen – det gør vi jo også, fordi vi ved, at uddannelse, det er og bliver det bedste frihedsbrev til de unge. Fordi det er, når man har en uddannelse, at man selv kan vælge retning i tilværelsen, og derfor skal der ikke være nogen tvivl om, at den debat, som beskæftigelsesministeren nu har startet, det er et rigtig godt bidrag til, at vi kan komme til bunds i det her og sikre, at de unge får en bedre chance. Det er også derfor, vi siger klart og tydeligt til de unge, som beder om økonomisk hjælp fra samfundet: ”Du skal ikke blive hængende i kontanthjælpssystemet, du skal tværtimod tage dig en uddannelse”. Og det er vores opfattelse, at vi som fællesskab svigter den enkelte, hvis vi ikke beder dem om at tage en uddannelse. Der er mange, der sætter sig tilbage og siger om de unge, at de er dovne og dumme. Den kritik kan man nok altid finde, uanset hvem de unge så er. Men jeg hører ikke til dem, som siger sådan om de unge. Jeg mener, at Danmarks unge, de er klar til at tage ansvar. De har iderigdom, de har virkelyst, men de er også meget hårdt klemt af den her krise. Det var min egen generation også i 80’erne. Og dét, vi skal gøre for den her gruppe af unge, det er, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at de ikke bliver hægtet af. Og derfor kan I også være sikre på, at vi vil stille kærlige krav til dem. Uddannelse det er og bliver den enkeltes mulighed for at udvikle sig, og det er også den mulighed, vi har som samfund for at skabe mere velstand, mere rigdom. Det er dét, der skaber vores muligheder for at have et godt velfærdssamfund.

Jeg har lige en ting til mere om indenrigspolitikken, og jeg har en fornemmelse af, at det er noget, som I alle sammen er optaget af, så der skal nok være et par stykker, der har lyst til at spørge om trængsel og trængselsringen.

Dét, jeg vil sige om den sag, og jeg er sikker på, at I også vil stille spørgsmål – det jeg vil sige, det er, at der kommer en rigtig god løsning på det her spørgsmål i morgen. Vi er meget, meget tæt på at have en løsning, og det er en god løsning, som vi vil fremlægge i morgen. I vil sikkert have yderligere spørgsmål, men jeg har ikke så mange andre kommentarer til sagen.

Det var indenrigspolitikken. Så har vi udenrigspolitikken, som også fylder lidt. Udenrigspolitisk, der er den vigtigste udfordring formentlig Syrien. Volden er eskaleret yderligere, og det er meget, meget uacceptabelt. Volden er brutal. Det er hårde ting, vi ser. Jeg er selvfølgelig som mange andre skuffet over, at det ikke lykkedes at opnå enighed i FN’s sikkerhedsråd om en resolution. Og dét, der er sket nu, det er, at der er oprettet en såkaldt international vennegruppe for den syriske befolkning. Der er ingen tvivl om, at her bør Danmark være med, og det vil vi også være fra starten. Gruppens første møde finder sted på fredag i Tunesien, og fra Danmark deltager naturligvis udenrigsministeren. Det ville være helt forkert og slet ikke i overensstemmelse med vores øvrige udenrigspolitik, hvis Danmark ikke deltog her. Jeg ser frem til og forventer, at vennegruppemødet vil sende et klart signal til det syriske regime. Vi skal lægge maksimalt pres på præsident Assad. Vi skal hjælpe oppositionen – have kontakt med oppositionen. Og vi skal selvfølgelig også hjælpe den syriske befolkning, som i øjeblikket lider voldsomt under regimets brutalitet.

I Europa, der er der fokus igen, igen på Grækenland og økonomi. Og der er heller ikke nogen tvivl om, at det er dét, der optager – ja, alle Europas ledere i øjeblikket. Det var det emne, jeg drøftede med kansler Merkel, da jeg spiste middag med hende i mandags – forrige mandag. Og det var også et af de emner, jeg selvfølgelig talte med præsident Sarkozy om i går, da jeg var i Paris for at besøge ham. De to – Merkel og Sarkozy – har påtaget sig et meget stort ansvar. Det har de 17 eurolande i det hele taget. Og de gør meget for at få Europa og Grækenland sikkert ud af krisen. Jeg er glad for, at der er opnået en aftale mellem eurolandene og Grækenland i nat. Der er ingen tvivl om, at det er godt for Europa, at vi er kommet videre i forhold til det. Og der er heller ikke nogen tvivl om, at jo før vi kommer fri af krisen, kommer fri af den græske situation, så kan vi komme i gang med dét, som debatten virkelig skulle handle om – skabe nye job, skabe ny vækst i Europa, og det er også noget af dét, det danske formandskab vil sætte på dagsordenen. Det gjorde vi den 30. januar. Det vil vi også gøre, når vi holder topmøde i næste uge. Det er vigtigt at sige igen og igen – vi skal træffe nogle konkrete beslutninger, og det danske formandskab, det handler først og sidst om at skabe flere job i Europa.

Det var, hvad jeg havde at sige. Så er det jeres tid til spørgsmål.

Anja!

Spørger: For lige at vende tilbage til betalingsringen. Du siger, at der kommer en rigtig god løsning i morgen. Men det vil så også sige, vi kan slå fast nu, at der kommer en betalingsring!

Statsministeren: Som jeg også sagde, jeg kan godt forstå, der er rigtig mange spørgsmål til det her. Jeg kan godt forstå, at der er stor interesse for det. Men der kommer en rigtig god løsning i morgen, så jeg har egentlig ikke andre kommentarer end det. Der kommer en rigtig god løsning i morgen.

Spørger: På sidste tirsdagspressemøde her i Statsministeriet, der sagde du, der kommer en betalingsring. Det står i regeringsgrundlaget. Vi arbejder på et forslag. Vil du også sige i dag, der kommer en betalingsring i morgen.

Statsministeren: I dag vil jeg sige, at der kommer en rigtig god løsning i morgen.

Spørger: Men ikke nødvendigvis med en betalingsring.

Statsministeren: Der kommer en rigtig god løsning i morgen. Det kan blive et langt pressemøde det her.

Anne!

Spørger: Ja, det er lidt i samme boldgade, fordi du har jo masser af gange sagt, at vi kan regne med det, der står i regeringsgrundlaget. Og I har jo i regeringsgrundlaget opereret med et provenu på 2 milliarder. Kan vi regne med, at der kommer én løsning, som vil indbringe et provenu på 2 milliarder?

Statsministeren: Du kan regne med, at der kommer en rigtig god løsning i morgen.

Spørger: Enhedslisten kræver jo indflydelse på den løsning, I så fremlægger i morgen. Hvad er din reaktion på det?

Statsministeren: Vi har et godt samarbejde med Enhedslisten, og jeg håber da, at alle partier i Folketinget inklusive Enhedslisten vil være med på den rigtig gode løsning, vi fremlægger i morgen.

Jesper!

Spørger: Da vi sad her sidst, så sagde du som sagt, at man kan regne helt sikkert med, at der kommer en betalingsring. Og nu vil du kun sige, at der kommer en god løsning. Hvad er der sket i mellemtiden?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det tjener noget formål at gå ind i, hvad der er sket i mellemtiden. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi får landet den her sag. Og det er også derfor, at jeg siger til jer, at den skal ikke trække ud. Der kommer en rigtig god løsning i morgen.

Spørger: Men når du ikke vil gentage garantien, eller hvad man skulle kalde det. Nu vil du ikke bruge ordet garanti, så vidt jeg husker sidste gang, men du sagde i hvert fald, at den kom. Når du ikke vil sige det igen, så må det jo være, fordi at I overvejer en mulighed, der hedder at droppe betalingsringen helt.

Statsministeren: Jeg kan jo ikke sige, hvad i udleder af dét, jeg siger. Det eneste, jeg kan sige, det er, at der kommer en rigtig god løsning i morgen.

Mette!

Du hedder ikke Mette i hvert fald ... Så langt er jeg med.

Spørger: I den gode løsning, som du siger, der kommer i morgen, vil der da være taget hensyn til at løse trængsels og miljøaspektet?

Statsministeren: Der er ingen tvivl om, at trængsel er et problem i København. Det er et problem for rigtig mange mennesker, at man sidder i kø i trafikken. Og det er stadigt et problem.

Spørger: Hvordan vil du beskrive den dialog og det samarbejde, der har været mellem socialdemokraterne og SF i den proces om at finde den løsning?

Statsministeren: Rigtig, rigtig godt. Vi har et godt samarbejde med SF. Og ja – det kammeratskab og det venskab vi har med SF, det er fuldstændig intakt.

Anders!

Spørger: Nu siger du, at det har været et skønt forløb, og I har et godt kammeratskab ...

Statsministeren: ... det sagde jeg ikke ...

Spørger: ... I har et godt kammeratskab med SF ... og hvad satte du på af ord om forløbet?

Statsministeren: Jeg sagde ikke noget om forløb. Jeg sagde, vi havde det godt med SF.

Spørger: Det forløb, der har været omkring betalingsringen. Man har blandt andet udskudt en høring her i Folketinget om lovforslaget. Hvis du skal sætte nogle ord på det og omkring dine evner som regeringsleder til at skære igennem i vanskelige diskussioner. Hvad skulle det så være?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det tjener noget formål at gå ind i den diskussion. Jeg sagde bare, at vi havde det godt med SF. Det var dét, jeg svarede på før. Og vi har det i det hele taget godt med hinanden i regeringen. Har stor respekt for hinanden – ligesom vi har stor respekt for den befolkning, som vi også lytter til. Og det er også derfor – jeg tror ikke, det tjener noget formål at gå ind i den diskussion. Men der kommer en rigtig god løsning.

Spørger: Men der har været mange meldinger på kryds og tværs. Nu har det blandt andet heddet sig, at I har haft et møde for at få landet den her ... du og nogle af de centrale aktører omkring ringen. Synes du, det virker som en regering, der har styr på tingene?

Statsministeren: Jeg ved ikke, hvilke møder du taler om. Jeg kan bare sige, der kommer en god løsning i morgen.

Spørger: Hvis jeg nu antager, at regeringsgrundlagets omtale af betalingsringen er en rigtig god løsning. Vil du så modsige mig?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det tjener noget formål at gå ind i semantikken omkring regeringsgrundlaget – og hvem, der siger hvad. Jeg sætter utrolig stor pris på spørgsmålene, men jeg tror både, at I og resten af Danmark sagtens kan vente til i morgen med at få den rigtig gode løsning. Og jeg synes, at sagen selvfølgelig skal finde en afslutning, og vi skal finde en løsning. Det har vi gjort. Og den lægger vi frem stille og roligt i morgen.

Spørger: Hvorfor skal vi vente til i morgen?

Statsministeren: Jeg tror, de fleste kan godt vente 24 timer med at få en løsning på et alvorligt problem. Og jeg tror, de fleste godt kan sove i nat for at komme igennem til i morgen og så få en god løsning i morgen.

Ja! Dorte.

Spørger: Foranlediget af betalingsringen og Enhedslisten ... i dag udtaler om en lammet regering, der er på selvmordskurs. Hvad lægger du i det?

Statsministeren: Vi har et rigtig godt forhold til Enhedslisten. Og vi har lavet en fantastisk god finanslov sammen med Enhedslisten. De to lovforslag, som jeg startede med at fortælle lidt om, blandt andet det her med, at vi ikke længere har et prisloft på selvvalgt uddannelse. Det er et rigtig godt eksempel på, at regeringen træffer beslutninger, som er til gavn for helt almindelige mennesker. Efter det her lovforslag, så vil det være sådan, at en borger, der er ledig – uanset ... kan gå ud og finde et kursus, hvor der ikke er noget prisloft, som rent faktisk kan bringe dem tilbage til beskæftigelse. Det er den slags, regeringen skal måles på – konkrete beslutninger til gavn for befolkningen. Og der må jeg sige, der synes jeg, vi har truffet nogle rigtig fornuftige beslutninger sammen med Enhedslisten.

Spørger: Hvad lægger du i, at Enhedslisten taler om, at regeringen er handlingslammet og på selvmordskurs?

Statsministeren: De må sige, hvad de vil. Jeg synes, vi har et rigtig godt samarbejde med Enhedslisten. Og jeg er meget glad for de beslutninger, vi har truffet sammen med Enhedslisten. Der er andre beslutninger – der er spørgsmål om psykiatri og andre ting, som jeg er meget tilfreds med, at regeringen sætter fokus på, så jeg synes jo regeringen skal måles på sine resultater, og dem er jeg meget tilfreds med.

Ja!

Spørger: Ja. Det er meget Villy Søvndal, man husker for det med de 40 procent. Men det er jo faktisk også noget, du har lovet den 19. august. 40 procents nedsættelse på månedskort, og der skulle afsættes 1 milliard til takstnedsættelser. Kommer du til at overholde det løfte, eller gør du det ikke med den gode løsning?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det tjener noget formål at gå ind i de enkelte elementer. Jeg tror, det er vigtigt at fremlægge tingene samlet. Og jeg tror egentlig både I og den danske befolkning sagtens kan vente til i morgen med at se den løsning, vi har. Det vigtigste er selvfølgelig, at der er en løsning. Og det er der nu. Men vi vil fremlægge den på vores måde, og det gør vi i morgen.

Spørger: Hvis der er tid til bare en lille ting til, når du ikke vil svare på fremtiden, så vil jeg godt spørge til fortiden. Første gang, man lovede det – altså betalingsringen – det var i 2009 – i august 2009. Hvad synes du ... altså nu er det jo 2012, og der kommer så noget i morgen. Men hvad synes du om forløbet. Synes du, det viser, at regeringen har en rigtig god evne til at træffe hurtige og kontante beslutninger?

Statsministeren: Altså nu har regeringen jo ikke siddet i regering siden 2009, vil jeg sige. Men jeg synes jo egentlig, at regeringen træffer gode beslutninger. Vi træffer også beslutninger, hvor vi har besluttet at lytte til den debat, der foregår. Og det kan af og til tage lidt lang tid. Men jeg synes, det vigtigste er at træffe gode beslutninger. Og det gør regeringen.

Mads!

Spørger: Da vi for nogle uger siden diskuterede Tobinskat, og der jo også var en diskussion om, hvad egentlig regeringen mente på det her område, der var det, man faldt tilbage på, det var jo selvfølgelig formuleringen i regeringsgrundlaget, fordi det er den kontrakt, der er indgået mellem de tre regeringspartier. Gælder den samme logik også betalingsringen?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det tjener noget formål at gå ind i den diskussion. Jeg tror, det er meget, meget bedre, hvis vi i morgen fremlægger vores holdning i den her sag – den endelige holdning. Det har taget noget tid, fordi vi også har brugt noget tid på at lytte, holde høringer i Folketinget, debattere det her. Sådan må det også være, når man er en regering, som siger, at man vil lytte. Og det har taget noget tid. Og der kan man sige – skulle man have truffet beslutningen tidligere. Det ved jeg ikke. Jeg tror, der er kommet rigtig meget fornuftigt ud af den debat, vi nu har haft. Så ting tager af og til tid. Det gør de i et demokrati, hvor man også insisterer på at lytte. Og der kommer en god beslutning i morgen.

Spørger: Så bare lige for at få det understreget – vi kan ikke regne med, at den samme logik omkring regeringsgrundlaget som en bindende kontrakt, den også gælder i dag?

Statsministeren: Jeg skal ikke kunne sige, hvad der foregår i jeres beregninger og deduktioner af det, jeg siger. Jeg siger bare, der kommer en god beslutning i morgen.

Ja, Nikolaj!

Spørger: I regeringsgrundlaget står der to tal omkring skattereformen, nemlig den skal skaffe enten 3 milliarder kroner eller øge arbejdsudbuddet med 7.000. Hvad for et tal er gældende?

Statsministeren: Den skal skaffe 7.000 i arbejdsudbud, vores skattereform. Og vi skal så tæt på de 3 milliarder som overhovedet muligt. Det er den måde, man skal forstå det på.

Spørger: Så det er de 7.000, der gælder. Og de 3 milliarder ... altså, fordi normalt, så vil 7.000 kun skaffe 11⁄2 milliard kroner.

Statsministeren: Vi skal så tæt på de 3 milliarder som overhovedet muligt.

Spørger: Men det er de 7.000, der er ambitionen i det?

Statsministeren: Jeg synes ikke, man kan sige det på den både. Vi skal skaffe 7.000 i arbejdsudbud og så tæt på de 3 milliarder som overhovedet muligt.

Spørger: Okay. Tak!

Statsministeren: Ja!

Spørger: Det er lidt i forlængelse af det her med fortiden. Forud for Folketingsvalget lavede I et papir sammen med SF. S og SF: Betalingsring i Hovedstaden. Færre trafikkøer. Billigere billetpriser, hvor I ... S og SF skriver, at man vil nedsætte månedskortene med 40 procent og klippekort med 25 procent. Og skriver, at betalingsringen skal ligge ved Ring 2. Hvilken gyldighed har det her papir i dag?

Statsministeren: Jeg tror, at det er vigtigt, at vi får en løsning på det her, sådan så vi er helt klar over, hvad det er, der er regeringens politik. Hvad vi kommer til at gøre på det her område. Og det er også derfor, at vi skal selvfølgelig lægge en løsning frem. Og det gør vi i morgen.

Spørger: Men her går I jo sammen med SF og siger 40 procents nedsættelse af månedskortene. Altså har det løfte nogen gyldighed i dag?

Statsministeren: Jeg tror ikke, at det tjener noget formål at gå ind i den diskussion. Dét, der er vigtigt nu, det er, hvad der reelt kommer til at ske. Og jeg kan rigtig godt forstå, at københavnerne og sjællænderne gerne vil have en endelig afgørelse på det her spørgsmål. Vi har diskuteret det. Jeg synes på mange måder, det har været en rigtig god diskussion, vi har haft, fordi der har været mange involveret i diskussionen. Mange har gjort deres holdning gældende. Og det må være godt for den demokratiske debat, at man har den slags diskussioner. Jeg kan nærmest ikke huske ting, som har fået sindene i kog på samme måde som den her. Så det anser jeg for en god ting. Så vi har haft en lang debat. Men den skal også slutte på et tidspunkt, hvor der skal konkluderes, og det bliver der i morgen.

Spørger: Slutter den med, at trængslen i København bliver lempet?

Spørger: Jeg vil gerne høre i hvilken grad, du har savnet De Radikale i forhandlingerne om betalingsringen?

Statsministeren: Jamen, jeg ved ikke helt, hvad du spørger om, fordi vi er tre partier i regeringen, som træffer beslutningerne sammen.

Spørger: Vestager giver i dag udtryk for, at hun er meget tilfreds med, at S og SF finder den gode løsning. Hvor er de Radikale i det her?

Statsministeren: Vi er tre partier, som træffer beslutninger sammen. Det er stort set altid sådan, så jeg er med til de endelige forhandlinger. Og der er forskellige konstellationer, men vi er tre partier, som træffer beslutninger sammen.

Ja!

Spørger: Er det for dig at se vigtigt, at regeringsgrundlaget bliver efterlevet og ikke et ord om betalingsring, men sådan generelt?

Statsministeren: Det er rigtig vigtigt, at vi gør dét, vi har sagt i regeringsgrundlaget. Regeringsgrundlaget markerer jo, at den nye regering vil noget andet end den forrige regering. Og selvom vi har diskuteret betalingsring rigtig, rigtig meget – også fordi det er vigtigt – så er der også en række andre ting, som regeringen vil. Altså dét, vi beslutter nu for eksempel, med psykisk syge, med arbejdsløse, som nu får mulighed for bedre kurser. At de unge kontanthjælpsmodtagere skal have et andet og mere kontant tilbud om uddannelse – alle de ting, det er jo noget, der står beskrevet i regeringsgrundlaget, og som gør, at den her regering er helt anderledes end den tidligere regering. Så jo, selvfølgelig betyder regeringsgrundlaget rigtig meget. Jeg er stadig stolt af regeringsgrundlaget. Det er rigtig godt, og det er dét, vi arbejder ud fra.

Spørger: Så det skal efterleves!

Statsministeren: Regeringsgrundlaget skal efterleves, men nogen gange er man jo også nødt til at tage bestik af terrænet og beregninger og den slags, men selvfølgelig skal regeringsgrundlaget efterleves.

Spørger: Og så lige en ting mere – faktisk med betalingsringen. Du nævnte, at der har været holdt høringer på Christiansborg. Hvad er det helt præcis for høringer?

Statsministeren: Så vidt jeg er orienteret, har der været en stor høring ovre på Christiansborg om betalingsringen – jo, jo – det har der.

Ja, Bjarne!

... der var en høring om lovforslaget, der blev aflyst. Men tidligere har der været en høring på Christiansborg.

Bjarne!

Spørger: Lige for at forstå det rigtigt. Er forhandlingerne færdige. Er de afsluttede?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det tjener noget formål at gå ind i de enkelte elementer af regeringens forhandlinger, og hvornår vi mødes og alt muligt andet. Regeringen taler sammen rigtig, rigtig tit. Vi taler godt sammen, og det vigtigste er jo, at den her debat, som har været god, og som har vist, at der er mange holdninger til betalingsringen, den får sin konklusion, og det gør den i morgen.

Spørger: Så i morgen har vi det endelige resultat – to streger under. Men man kan ikke sige nu, at forhandlingerne – altså forhandlingerne forsætter i løbet af dagen i dag ...

Statsministeren: Jeg tror ikke, vi kommer det så meget nærmere. Altså jeg plejer ikke at fortælle om, hvilke ministre jeg taler med hvornår, eller hvilke møder der finder sted ...

Spørger: ... der er nogle politikere ...

Statsministeren: ... der kommer ...

Spørger: ... der er nogle politikere ...

Statsministeren: ... skal jeg svare ...

Spørger: ... ja, endelig ...

Statsministeren: ... der kommer et forslag i morgen til, hvordan den her diskussion skal landes.

Ja!

Spørger: Nu siger du, at I har et meget godt forhold til Enhedslisten. De har jo været lidt mopsede i Jyllands-Posten i dag. Nu blev mopseriet endnu større – de siger, vi hører ganske enkelt ikke noget som helst overhovedet af de ting her. Regeringen meddeler os ingenting. Hvordan kan man have et godt forhold til nogen og ikke fortælle, hvad man tænker?

Statsministeren: Vi har et godt forhold til Enhedslisten. Og jeg synes vores konkrete resultater viser, at vi er i stand til at træffe meget fornuftige beslutninger til gavn for danskerne sammen med Enhedslisten. Vi er stolte af vores finanslov. Men det er jo også klart, at Enhedslisten, de sidder ikke i regering, og det vil sige, der er møder, de ikke er med til, sådan vil det jo altid være.

Spørger: Hvordan har du det med at blive kaldt en amatør af nogen, du siger, du har et godt forhold til?

Statsministeren: Det eneste, jeg kan sige, og det jeg egentlig måler politik på, det er, at man træffer gode beslutninger. Og det gør vi sammen med Enhedslisten. Vi har vedtaget en rigtig god finanslov, som gør en forskel for rigtig mange mennesker. Det synes jeg konstituerer et fornuftigt forhold til hinanden, når man er i stand til ved den slags samarbejde at skabe fornuftige og gode resultater.

Ja. Martin!

Spørger: Det er om noget lidt andet. Jeg håber, det er okay!

Statsministeren: Det er det!

Spørger: Du siger, at uddannelse, det er frihedsbrevet til de unge. Samtidig er der opstået en diskussion om, hvorvidt dem, der så har taget en uddannelse, skal søge et job, hvis der er et i Netto. Hvad siger du som statsminister? Skal man det?

Statsministeren: Jeg har altid haft den holdning, at når man har fået en lang uddannelse af samfundet, så bliver man også nødt til at søge meget bredt, hvis det viser sig, at det felt, man har taget uddannelse indenfor, er meget lukket i forhold til at få et job. Så jeg synes, det er rigtigt at starte denne her diskussion om, at akademikere skal søge noget bredere, end de måske hidtil har gjort, og at alle skal påtage sig job, som de måske ikke lige føler sig uddannede til. Det er klart, at samfundet får mere værdi ud af akademikerne, hvis de får et job, der svarer 100 procent til deres kvalifikationer, men jeg er meget optaget af, at også dem, der fik en lang uddannelse af samfundet, skal søge bredere, end de gør i dag.

Spørger: Gælder det også jobbet i Netto?

Statsministeren: Ja, det gælder i princippet også jobbet i Netto, som jo kan være et udmærket job. Jeg ved godt, man ikke får sig en lang uddannelse for at sidde i kassen i Netto, men man er nødt til at søge bredt, når man er akademiker, der kan man ikke sidde og sige, jeg blev kun uddannet til lige præcis det her jobfelt. Og jeg må også sige, at vi har jo rigtig mange gode eksempler på, at akademikere har søgt ind i små og mellemstore virksomheder, hvor de måske ikke troede, de kunne bruge deres kvalifikationer, men hvor det viser sig at være til gavn både for den enkelte, der fik en lang uddannelse, men også for virksomhederne og dermed for samfundet. Så jeg er helt enig i, at det er vigtigt, at akademikerne også søger bredere, end de måske har gjort hidtil.

Jesper!

Spørger: Hvorfor har du egentlig tøvet så længe med at skære igennem i denne her sag. Og har det lært noget om krisehåndteringen i fremtidige sager?

Statsministeren: Jeg synes, det er en lidt forkert fremstilling. Jeg har været meget tilfreds med den debat, der har været. Og det vil altid være sådan, hvis man har en lang levende debat, så vil nogen sige – jamen, der skulle man have skåret igennem tidligere. Men det, vi konstaterer nu, det er, at vi har haft en rigtig god debat – en livlig debat om et emne, som optager rigtig mange mennesker. Er det dårlige ting for vores demokrati, eller er det i virkeligheden en god ting. Vi har som regering hele tiden sagt, at vi vil være en regering, som lytter til borgerne, som tager borgernes bekymring alvorligt, og det kræver så også, at man giver noget tid til en god debat. Transportministeren, han har talt med alle, tror jeg, som har villet tale med ham om den her sag. Og det betyder selvfølgelig også, at beslutningsprocesserne tager lidt længere tid. Men selvfølgelig skal de også have en afslutning på et tidspunkt, og det får det også i morgen.

Kjeld! Dan ... undskyld, det var ikke engang for sjov!

Spørger: ... statsminister ...

Statsministeren: ... undskyld, undskyld!

Spørger: ... du er tilgivet!

Statsministeren: Er jeg det!

Spørger: Vi bliver ved regeringsgrundlaget. I har sagt i sin tid, at en tredjedel af alle investeringer i infrastrukturen skal gå til veje. I har netop indgået en aftale omkring 1,2 milliarder kroner til en jernbaneelektrificering mellem Lunderskov og Kolding ... imellem Lunderskov og Esbjerg. De 1,2 milliarder kroner – kommer noget af det fra vejområdet? Hvordan stemmer det overens med regeringsgrundlaget?

Statsministeren: Vi skal jo finde nogle penge. Og det viser sig jo, at der er ganske, ganske få penge til kollektiv ... eller til investeringer i veje og kollektiv trafik. Så der er meget få penge. Så vi har skullet skrabe sammen. Jeg er meget tilfreds med den elektrificering. Det var meget, meget hårdt at få truffet den beslutning. Men det er den rigtige beslutning.

Spørger: I sin tid, der kom Søren Pind med 10 liberale teser. Det var for stærkt for Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen. De mente, det var for liberalt. Hvis man ser de ting, som regeringen nu siger om overførselsindkomster, om skat og lignende, så virker det, som om mange af de ting, de kunne lige så godt være sagt af Søren Pind og hans liberale teser. Er du mere liberal end Anders Fogh Rasmussen var?

Statsministeren: Nej, jeg vil godt afsløre i dag, jeg er socialdemokrat. Og jeg synes jo, at dét, der er vigtigt for socialdemokrater, det er at få styr på økonomien og gøre det på en måde, som er fair. Og en måde, som giver hver enkelt en ny chance. Det er ikke en ny chance, hvis man lader folk være. Det er ikke en ny chance, hvis man lader unge på kontakthjælp ... at man ikke presser dem til at få en uddannelse. Og derfor er det regeringens klokke klare politik, at vi vil bede de unge om mere. Vi vil bede dem om at træffe et valg om en uddannelse, fordi vi er helt overbeviste om, at det både for de unge og også for samfundet er det aller-allerbedste. Vi har en situation, hvor vi har alt for mange mennesker uden for arbejdsmarkedet. Det er førtidspensionister. Det er kontanthjælpsmodtagere. Og krisen er gået meget hårdt ud over de unge. Det er en kernesocialdemokratisk værdi at sikre, at mennesker kommer tilbage på arbejdet, kan forsørge sig selv, og derfor vil vi i den kommende tid fremlægge en del forslag, som peger præcis i den retning. Kommer det til at tage nogle vanskelige diskussioner – ja, det gør det helt sikker. Det var også dét, jeg sagde i min nytårstale, men det er helt, helt nødvendigt for, at vi kan trimme vores velfærdssamfund og også kan have et velfærdssamfund om 10 og 20 år.
Vi slutter nu. Vi ses senere.”