Pressemøde den 21. maj 2015

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde. Som alle ved, så har regeringen været optaget af børn og unge lige fra start. Vi har fået en bedre folkeskole, hvor børnene lærer mere. Vi har fået nogle bedre erhvervsuddannelser, hvor de unge får mere og bedre undervisning. Og vi har givet vores bud på, hvordan man kan løfte de gymnasiale uddannelser. Og nu er tiden så kommet til de helt små børn. Vuggestuer, børnehaver, dagpleje – det er en fantastisk vigtig del af børnefamiliernes hverdag. De er vigtige for en tryg barndom for vores børn. De er vigtige for et godt liv, selvom det er store ord, så er det rigtigt. Og det gælder jo i særlig grad for de børn, som måske ikke får så meget støtte derhjemme fra.

I Danmark har vi rigtig gode daginstitutioner. Vi har et dygtigt personale, der hver eneste dag arbejder professionelt og engageret med at give børnene den allerbedste hverdag og bringe dem videre. Og vi ved også alle sammen, hvad det betyder for vores børn at have en god hverdag – ligesom vi alle sammen ved, hvad det betyder for os forældre, at vi kan sende vores børn afsted til et sted, hvor de føler sig trygge og har det godt.

Regeringen har afsat 750 millioner kroner hvert år til flere pædagoger og bedre kvalitet. Og vi vil nu investere 21⁄2 milliard kroner ekstra over de næste 4 år til bedre dagsinstitutioner. Vi har en række nye ideer til, hvordan vi kan få endnu bedre vuggestuer, endnu bedre børnehaver og endnu bedre dagpleje. For det første dygtige og engagerede voksne er afgørende for, om vores børn trives. Derfor skal halvdelen af pengene gå til flere pædagoger og medhjælpere og til kurser og efteruddannelse. Det skal være sådan, at det er den enkelte kommune, der selv må bestemme, om de vil bruge pengene på at ansætte flere, eller om de hellere vil uddanne dem, de har – det ved de bedst selv. For det andet – vi vil styrke kvaliteten i dagplejen. Mange er rigtig glade for at have deres børn i dagpleje – det kan minde om de trygge rammer, man har i familierne, og det er der mange, der er glade for. Men det er også sådan, at en dagplejer har mindre mulighed for at udveksle erfaringer med andre i deres daglige arbejde, og derfor skal de have bedre muligheder for at få råd og vejledning fra kommunen. Det tredje område, vi er optaget af, det er støjen. Alle, der har været i en daginstitution, de ved, at der kan være en del larm i daginstitutionerne, og det er noget, som både børn og voksne siger generer dem. Og derfor afsætter vi penge til, at kommunerne kan forbedre de fysiske rammer, så der bliver mindre støj. For det fjerde – vi ønsker at skabe en bedre sammenhæng mellem børnehaven og skolen. Børnene skal være bedre klar til at optage deres skolegang. Og læring i dagtilbuddene er vigtig. Det kræver i særdeleshed, at vi styrker arbejdet med børnenes sprog. Derfor skal der være et nationalt udviklingsmål for sprog – og alle børn i 3-års-alderen skal have vurderet deres sprog. Og målet er, at børn med sproglige vanskeligheder, de opdages i tide, og der kan skabes et grundlag for at arbejde med alle børns sprog. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil hjælpe de børn, som ikke har så godt et sprog – og mottoet her, det er selvfølgelig, at de skal have hjælp så hurtigt som muligt, og hvis det kan skal allerede i børnehaven, vil det give dem langt bedre muligheder i livet.

Alle børn skal have en god start på livet, og det vil vi bruge 21⁄2 milliard kroner ekstra på over 4 år, oveni de 750 millioner kroner hvert år, som vi allerede har sat af til øgede normeringer. Og regeringen har pengene. Vi har penge til, at vi kan udvikle vores velfærd og udvikle vores samfund. Vi har indrettet den økonomiske politik sådan, at vi frem mod år 2020 kan øge udgifterne til velfærd med i gennemsnit 3 milliarder kroner om året. Det har man naturligvis ikke, hvis man planlægger med at have nulvækst i den offentlige sektor. Nulvækst, det betyder mindre velfærd – det betyder færre offentligt ansatte. Regeringen ønsker at ansætte flere pædagoger og medhjælpere – give dem mere efteruddannelse og i det hele taget forbedre institutionerne – alt sammen til gavn for vores børn.

Og med de ord, vil jeg give ordet videre til økonomi og indenrigsministeren!

Økonomi- og indenrigsministeren: Ja, tusind tak for det!

I morges, der afleverede jeg min dreng Emil i vuggestuen og min datter Johanne på fritidshjemmet, de skulle ud og fange haletudser. Og jeg tror, jeg har det som rigtig mange danske forældre sådan, at vi er utrolig trygge ved og glade for at aflevere vores børn hos engagerede pædagoger og medhjælpere i vores institutioner. Og endnu gladere bliver vi, når vi om eftermiddagen, i mit tilfælde alt for sjældent, henter børnene og oplever, at de er fulde af fortælleglæde over, hvad for en sangleg, de har lært den dag, hvilke oplevelser de har haft, eller hvordan det går med de haletudser, der på et eller andet tidspunkt skal blive til frøer. Og derfor er det her udspil i virkeligheden en tillidserklæring til vores daginstitutioner, og til de pædagoger og medhjælpere, som hver dag gør en forskel for masser af danske børn. Dét, vi siger, det er – vi tror på, at de er en del af løsningen på de udfordringer, som alt for mange børn i det danske samfund har. Og derfor sætter vi tre målsætninger for, hvad vores daginstitutioner skal for vores børn.

For det første, at alle børn får en god sproglig udvikling. Når Emil, han om lidt bliver tre år – min søn – så vil han have hørt 30 millioner flere ord – end et barn, der ikke er vokset op under tilsvarende privilegerede vilkår. Og det er nødt til at kompenseres, hvis ikke det skal sætte sig i problemer senere i livet – i skolen, i uddannelsessystemet, og derfor er det så afgørende, at vi får vurderet alle børns sprog så tidligt som muligt, så vi kan sætte ind og bruge pædagogernes kompetence til at sørge for, at alle får en god start på livet, også når det handler om den sproglige udvikling.

Vores andet mål er, at alle børn skal trives, og det er ikke alle, der har medvind på cykelstien, når de triller hen til daginstitutionerne, og derfor er også her en mulighed for, at vores institutioner kan gøre en forskel og bidrage til trivslen og sørge for, at problemer, som ved at sætte sig i en tidlig alder og kan vokse sig store på sigt, at de bliver taget i opløbet.

Og det fører til det sidste og tredje mål – nemlig, at vores daginstitutioner skal bidrage til noget af dét, vi stadigvæk mangler i vores velfærdssamfund – nemlig for alvorlig at få ægte social mobilitet, sådan at børns baggrund ikke afgør deres fremtid.

Og hvis der kun var én ting, jeg måtte ændre i det danske samfund, så var det netop dét, at vi sikrer, at ingen børn på baggrund af, hvordan de er kommet ind i livet på den måde er determineret for, hvad der kan ske, og hvilke muligheder de får resten af livet. Og det tager vi med det her udspil et kæmpe skridt i retning af, fordi vi styrker den i forvejen gode indsats, der sker i vores daginstitutioner, som kan gøre en endnu større forskel, især for de børn, der har den sværeste start på livet.

Statsministeren: Tak skal du have!

Så giver jeg ordet til børneministeren!

Børne, ligestillings-, social- og integrationsministeren: Tak for det!

Jeg vil prøve at gå lidt ned i detaljen i de forskellige ting, som vi har i vores udspil. Men først og fremmest, så vil jeg også have lov til at fejre det også, fordi det er en stor dag for børnene, det er der ingen tvivl om, og udspillet er et resultat af en god dialogproces med de forskellige interessenter, der er på området, hvor vi har sparet med dem og kommer også til at gøre det i fremtiden, fordi det er dem, der er eksperterne, det er dem, der ved, hvor udfordringerne er, og det er vi selvfølgelig meget, meget ydmyge overfor. Og med børneudspillet, der sætter regeringen fokus på noget af dét, som er aller-allervigtigst i vores liv, nemlig vores børn og også at give vores børn et rigtigt godt børneliv. Og det gør vi, fordi vi ved, at det er der også simpelthen så meget erfaring med, men også god logik, der tilsiger – nemlig, at den tidlige barndom er afgørende for at klare sig godt senere hen i livet. Vi skruer op for fagligheden for de nul- til toårige. Vi vil inddrage forældrene i langt højere grad – det vil vi gøre i forældrebestyrelserne, men sådan set også i noget, der er sjælen i de forskellige institutioner – nemlig de pædagogiske læreplaner, der kunne vi godt tænke os, at forældrene blev langt mere aktive og også fik indflydelse på, hvordan deres børns daginstitution skal være. Og når vi også taler om de pædagogiske lærerplaner, så lægger vi også op til en revision af dem, de har 11 års jubilæum i dag, der er stor glæde omkring dem, men der er også god grund til at tænke på, om det ikke også er på tide at udvikle dem. Og samtidig med at udvikle dem, også se på, om der er mulighed for også at afbureaukratisere dem, når vi tænker på noget af det arbejde, der sker – det papirarbejde, der er ude i de enkelte institutioner.

Vi vil også udvikle nogle værktøjer, det gælder de sprogvurderinger, som vi har hørt lidt om – det gælder de nationale mål, og det vil vi også gøre i et meget, meget tæt samarbejde med de forskellige interessenter på området – igen ud fra devisen, det er dem, der ved og har ekspertisen på det område her – dem vil vi selvfølgelig lytte til, som vi har gjort – og det arbejde, det igangsætter jeg hurtigst muligt. Og det er bl.a., hvad de tre udviklingsmål: styrke sproglig udvikling, bedre trivsel for alle børn og større social mobilitet.

Og som jeg startede med at sige, så er det en historisk dag for de danske børn, og det vil jeg sådan set også slutte af med at sige, og jeg tror, jeg taler for os alle tre, sådan set også for regeringen, vi er rigtig, rigtig stolte af vores udspil.

Statsministeren: Ja, vi kan godt lige det, det er rigtigt, det kan man også godt høre på os. Vi er meget optaget af børnene, og nu er det jeres tur til at stille spørgsmål!

Spørger: Helle Thorning-Schmidt – jeg tror, du kender tallet, i hvert fald blev du gjort opmærksom på det af Lars Løkke Rasmussen i tirsdags, 3.092, det er det antal pædagoger og medhjælpere i daginstitutionerne, som kommunerne har skåret i de sparerunder, der har været de senere år. Det her udspil – retter det op på nedskæringerne, eller ender I i plus i forhold til, hvad situationen var, da du trådte til som statsminister?

Statsministeren: Jeg skal lige sige om den diskussion, der var forleden dag, at der er jo ikke nogen tvivl om, at hvis Lars Løkke havde været statsminister på det tidspunkt, hvor jeg blev statsminister, så havde han jo startet med sin nulvækst meget tidligere, og så havde det set meget voldsommere ud i kommunerne, så lad bare det være fuldstændig klart. I forhold til det konkrete antal pædagoger i daginstitutionerne, så skal man også huske på, at der er færre børn, og det kommer selvfølgelig også til at afspejle sig i forhold til pædagoger. Når det så er sagt, så er der ikke nogen tvivl om, at når vi igennem de seneste år har bevilget flere penge til normeringer, og også gør det i dag, altså flere pædagoger og eller mere efteruddannelse, så kommer der flere pædagoger og pædagogisk personale i de danske daginstitutioner. Men jeg ved også, at økonomi- og indenrigsministeren har noget at sige om det spørgsmål!

Økonomi og indenrigsministeren: Jamen, jeg synes, det er helt afgørende, at vi på den ene side både stiller større forventninger til, hvad der kommer ud af daginstitutionerne, men også leverer de ressourcer, der skal til, for at pædagogerne og medhjælperne har muligheden for at løfte de her opgaver. Og det er jo dét, vi gør med det, der ligger her. Og kigger man samlet set over det, så betyder det jo, at uafhængig af børnetal osv., så vil der være mulighed for at ansætte 3.000 ekstra pædagoger samlet set i 2020, når udspillet er fuldt indfaset – pædagoger og medhjælpere, og det betyder altså, at vi med det her giver et massivt løft til, hvor mange voksne der er til stede i institutionerne, hvis kommunerne prioriterer det.

Spørger: Hvis man vil have fuld sikkerhed for, at antallet af pædagoger og børn, det følges ad – alt efter, hvordan børnetallet er, så kan man jo indføre minimumsnormeringer, det har I – også du Helle Thorning-Schmidt – jo tidligere talt om i et regeringsgrundlag og tidligere, at det var noget, I ville arbejde for. Enhedslisten vil have lovgivning – SF, som vel også ender med at skulle støtte jer, hvis I vil have det her igennem, stiller det også som krav. Hvad er der blevet af de minimumsnormeringer?

Statsministeren: Hvis man vil have fuld sikkerhed for, at vi får bedre normeringer i de danske daginstitutioner, så skal man sørge for at få genvalgt regeringen, fordi det er vejen til, at man får bedre normeringer. Vi har et forslag her, hvor vi sikrer, at der bliver brugt rigtig mange penge på daginstitutioner i de kommende år. De penge har vi kun, fordi vi ikke arbejder med nulvækst – og derfor, hvis man er optaget af, at der skal være flere voksne omkring vores børn. Hvis man er optaget af, at de skal blive endnu dygtigere fremadrettet. Hvis man er optaget af de fysiske rammer for vores børn, så bliver man nødt til at sikre, at man har en regering, som også er optaget er af ...

Spørger: ... men hvorfor er I løbet fra det – hvorfor er I løbet fra minimumsnormeringer?

Statsministeren: Jeg vil gerne sige noget om normeringer, men jeg tror også, at børneministeren vil sige noget!

Børne, ligestillings-, social- og integrationsministeren: Jamen, for det første skal vi huske på, at der har sådan set været et fald på 11.000 børn – indskrevne børn – de sidste par år. Og samtidig med det, så har vi ikke en baseline for opgørelse af normeringer. Det er jo derfor, regeringen har udviklet en ny baseline, hvor vi tæller fra i år af, og så får vi selvfølgelig en normeringsstatistik fra 1.1.2016. Men hvis man ser på BUPL og deres egne tal, så skriver de selv, og det kan I jo tjekke på deres hjemmeside, at i vores regeringsperiode, der er der sådan set ikke blevet færre pædagoger pr. barn i den tid, som vi har siddet, og det er blevet opgjort fra 2011 til 13. Med vores udspil, så har kommunerne sådan set mulighed for, som vi også har hørt, at få mere pædagogisk personale, optil 3.000 flere voksne ind på de forskellige stuer, hvis de vil det.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Men med al respekt for det spørgsmål, som min kollega fra TV2 stillede, så synes jeg ikke, I svarede på det, hvorfor er det, I ikke vil indføre nogen minimumsnormeringer, sådan så der er sikkerhed, at der nu er x-antal pædagoger pr. barn?

Økonomi- og indenrigsminister: Jeg tror, der var en af mine forgængere, der sagde på et tidspunkt, at grisen bliver jo ikke tungere af at blive vejet. Dét, vi gør her, det er, at vi lægger et tungt lod i form af ekstra ressourcer på vægtskålen, fordi der er noget, vi prioriterer højere end bare det generelle niveau, og det er de ting, vi har talt om i dag – at der bliver sat ind i forhold sproglig udvikling, at der bliver en højere grad af social mobilitet, og det kræver jo, at kommunerne har en vis frihed til at dirigere ressourcerne derhen, hvor behovet er størst og også i en periode måske at bruge noget af det på at opkvalificere pædagogisk personale, som måske har brug for at få den ekstra viden, der skal til for at gøre en ekstra forskel. Og det er jo dét, vi prioriterer her, at hvis vi skal gøre en forskel for de børn, der har fået den sværeste start i livet, så skal vi også have respekt for, at det er en prioritering, der er nødt til at gøres lokalt. Og derfor er det den måde, vi gør det. Men ingen skal være i tvivl om, at uanset hvordan man indretter statistikkerne, så er det her et kontant løft af vores daginstitutioner, som kun lader sig gøre, fordi vi har tilvejebragt et råderum til det.

Statsministeren: I forhold til det med normeringer, der er jo ingen tvivl om, at normeringer er vigtige. Altså man behøver kun at have været i en daginstitution et øjeblik for, at man ved, at selvfølgelig betyder det noget, hvor mange voksne, der er omkring vores børn. Men normeringer er ikke det eneste vigtige. De fysiske rammer i daginstitutioner er også vigtige. Dét vores pædagogiske personale kan – de kompetencer, de har – er også vigtige. Støjen er vigtig. Ligesom det selvfølgelig også er en diskussion i de her dage om åbningstiderne, der er vigtig. Så det at have normeringer, det er ikke det eneste. Det der med faste normeringer, det er ikke det enestes, der er vigtig. Men med det her udspil siger vi også meget tydeligt, at det betyder selvfølgelig noget, hvor mange voksne, der er omkring vores børn – både de små og de lidt større børn, der bliver passet, og det er også derfor, der er fokus på, at vi kan få bedre normeringer, men det er ikke minimumsnormeringer, der er hele svaret på at få løftet vores dagtilbud.

Spørger: Må jeg stille et ekstra spørgsmål. Tilbage i forbindelse med finansloven for 2012, der afsatte i også 250 millioner kroner ekstra til børneområdet. Der regnede I selv ud, at det svarede til ca. 600 nye pædagoger. Med lidt hurtig hovedregning, når I afsætter det dobbelte beløb, så må der så også være det dobbelte antal pædagoger – altså 1.200 pædagoger ekstra til landets omkring 4.000 daginstitutioner. Batter det her virkelig?

Økonomi- og indenrigsministeren: Ja, det var en enkelt finanslov, nemlig den sidste her, så der er afsat over to finanslove nu 750 millioner ekstra i et permanent løft, som så suppleres nu over årene. Og dét, vi jo gør, og i øvrigt er blevet opfordret til af BUPL, det er jo, at vi gør det på samme måde, som vi gjorde her på den sidste finanslov – nemlig, at vi siger til kommunerne, de har pengene, det er et permanent løft, men selvfølgelig skal de fortælle, at de bruger pengene inden for de formål, vi har sat af her. Og det er den måde, vi sikrer os, at pengene bliver anvendt, som de er lagt op til her, men det giver et lokalt rum til at sørge for, at de kommer derhen, hvor de vil gøre den største forskel.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Tilbage til disse minimumsnormeringer. Altså der er jo et hav af eksperter, som anbefaler minimumsnormeringer som ligesom instrumentet til at indføre en ensartethed for de her børn. Men som jeg forstår dig, altså så er argumentet imod dem, at det er vigtigere at forbedre sproget og bekæmpe støjen, end det er at indføre minimumsnormeringer. Det er argumentet eller hvad?

Statsministeren: Normeringer er vigtige. Det er meget vigtigt, hvor mange voksne, der er omkring vores børn. Det, synes jeg, siger sig selv. Men det er ikke sikkert, at minimumsnormeringer løser alle de udfordringer, vi har i vores dagtilbud. Fordi det kan også være, det er opkvalificering, der løser en del af udfordringerne – at vores pædagogiske personale bliver dygtigere, sådan at de kan hjælpe hver enkelt barn til at få det sprog, de skal have for at bringe dem trygt og sikkert videre i livet. Det kan også være, at hvis man får mindsket sygefraværet og får bedre fysiske rammer, at vi så får bedre muligheder for vores børn. Så budskabet er: Normeringer er vigtigere, det er også derfor, vi afsætter ganske mange midler til normeringer. Men der er også andre ting i vores dagtilbud, som er vigtige for vores børn.

Børne, ligestillings-, social- og integrationsministeren: Ja altså, kvaliteten er vigtig, og jeg synes et eller andet sted, at hvis man kun stirrer sig blind på minimumsnormeringer – jamen, så får vi ikke udviklet de mål, som vi gerne vil – bl.a. den sociale mobilitet også. Lad mig komme med en ganske kort undersøgelse, som der også er blevet lavet. Jeg tror, det var KORA, der lavede den. To mere eller mindre ens institutioner – samme antal børn, samme antal pædagoger – og gik man så ind og så på, hvor meget tid børnene så havde med den enkelte pædagog, og der var stor, stor forskel. På den ene institution, der var der omkring 3-4 min. pr. barn – og den anden, der var det omkring 20 min., så vidt jeg husker. Det viser bare, at normeringerne gør det altså ikke alene. Man er nødsaget til at se på børnenes trivsel, men sådan set også de voksnes trivsel, og det er en del af vores udspil, at man ser på begge ting. Så det ene udelukker sådan set ikke det andet.

Statsministeren: Men det er jo rigtigt med det her udspil, der har vi ikke lagt minimumsnormeringer frem, fordi vi synes, der er andre ting, der også er vigtige. Og hvis man kigger på de krav, der i øvrigt er omkring vores daginstitutioner, så er der jo krav omkring nedbringelse af støj, bedre fysiske rammer i det hele taget, mindre sygefravær, mere læring til børnene, mere pædagogisk kompetence, så der er mange krav omkring vores daginstitutioner, og vi har forsøgt at koge det ned. Vi har brugt pænt mange penge til det, men også at vise her, hvad man egentlig kan få for de penge, og hvorfor man ikke skal gå i retning af minimumsnormeringer.

Ja!

Spørger: Hvor mange pædagoger skal det her initiativ omsætte sig til, og vil det bringe regeringen hen i en situation, hvor man kan opfylde det valgløfte, som Morten Østergaards forgænger gav inden valget, nemlig 3.000 pædagoger flere?

Økonomi- og indenrigsministeren: Man må i hvert fald sige, at med det her, så mener vi, at vi har løftet den byrde, vi tog på os ved det, at vi har skabt et råderum for, at kommunerne nu over årene kan ansætte de ekstra 3.000 – pædagogisk personale set under ét. Og det betyder jo altså, at hvis de prioriterer det, at så kan det blive der. Men i den mellemliggende periode kan det jo godt være, de prioriterer ressourcerne til, at vi får et efteruddannelsesløft, og det vil være med til at gøre en forskel, som Manu beskrev mellem to ens institutioner, at vi får løftet dem. Og det er derfor, man skal bare passe på, at metoden ikke skygger for dét, der er resultatet her – nemlig et massivt løft i pædagogisk personale og ressourcer – også i form af, hvad det er for nogle kompetencer, man har i vores daginstitutioner – i et langt sejt træk frem mod 2020, og som altså giver muligheden for at ansætte 3.000 ekstra voksne i kommunerne til at tage sig af vores børn.

Statsministeren: Der er mange fra TV2, der er meget optaget af den her sag. Sophie først ...

Spørger: Jamen altså, jeg kunne godt tænke mig at høre, nu siger du, at man stirrer sig blind på det her med normeringer. Og du snakker også som om, at det er lidt af noget, som vi har fundet på, at I har lovet minimumsnormeringer – altså, det står i regeringsgrundlaget. Er det her ikke et klokkeklart løftebrud?

Økonomi- og indenrigsministeren: Nej det her, det er et prioriteringsspørgsmål. Det er et prioriteringsspørgsmål i, hvilke opgaver man vil have løst først. Og dét, vi lægger op til her, det er et fokus på børnenes sproglige udvikling. Et fokus på, at alle børn trives – også dem, der har haft de sværeste kår. Og et fokus på, at vi bruger vores daginstitutioner til – i stedet for, at vi skal reparere på skaderne senere i systemet, så få taget hånd om problemerne allerede inden, de vokser sig store, og det prioriterer vi højere end det andet.

Statsministeren: Men jeg vil også sige, at hvis man havde ubegrænsede midler, så kan det da godt være, man ville lave minimumsnormeringer og øget åbningstid og flere kvadratmeter til alle børn og alt muligt andet. Det kan da godt være, man ville det, hvis man havde ubegrænsede midler i statskassen. Men det har vi ikke. Nu har vi afsat temmelig mange penge til, at vi kan få mere pædagogisk personale, at de kan blive dygtigere fremadrettet, og i det hele taget får bedre rammer, også fysiske rammer for vores børn. Det er et meget fornuftigt løft, som både vil være til gavn for helt almindelige børn, som klarer sig rigtig godt, men heldigvis også for de børn, som har nogle særlige udfordringer, bl.a. med deres sprog – udfordringer, som – hvis de løses i god tid – kan være med til at hjælpe dem på vej senere i livet, og det er dét, vi har prioriteret med det her oplæg.

Økonomi- og indenrigsministeren: Og så er der jo i øvrigt ingen ting, der forhindrer en kommune i at beslutte sig for, hvilket normeringsniveau, de vil have, og det er jo den prioritering, man må gøre. Nu har man fået ressourcerne til det.

Spørger: Men hvorfor skrev I det så i regeringsgrundlaget?

Statsministeren: Altså vi har jo lagt et børneudspil frem, som bygger oven på de andre børneudspil, vi har. Mange penge, som vil øge normeringerne i de danske daginstitutioner, og som også vil øge kvaliteten – altså simpelthen gøre vores pædagogiske personale dygtigere.

Jeg skal lige se, om der er nogle andre end fra TV2 – ja!

Spørger: Det er et spørgsmål til socialministeren. Her på de Radikale fødselsdag. Nogle af jeres tidligere formænd var ude at kritisere, at I ikke har nok fokus på den sociale politik. Én af jeres tidligere formænd, Asger Baunsbak-Jensen, siger, at du slet ikke har fået nok ud af din post som socialminister, i stedet for er I kun gået op i økonomisk ansvarlighed. Hvordan har du det med den her kritik?

Børne, ligestillings-, social- og integrationsministeren: Det er meget sjovt, fordi der var én, der stoppede mig her forleden dag, der sagde det modsatte, som sagde: Det virker som om Socialministeriet har været på speed, mens du har været der. Og hvis man ser på de ... ja, ja, det var, hvad vedkommende sagde. Hvis man ser på de resultater, der er lagt for dagen, så kan jeg love dig for, så er listen alen lang. Og det virker desværre lidt som om, at man har stirret sig lidt for meget blind også på, at den ene side ... jeg vil meget, meget gerne opfordre til at gå ind og kigge på Socialministeriets hjemmeside og blive glædeligt overrasket, fordi der er sket rigtig, rigtig meget.
... det kan godt være, det ikke var speed ...

Statsministeren: Hvis jeg må sige to ord om det, selvom det naturligvis ikke tilkommer mig, så vil jeg bare sige, at De Radikale har fødselsdag i dag og tillykke med det.

Børne, ligestillings-, social- og integrationsministeren: Tak!

Statsministeren: Men det her udspil og den diskussion, der i øvrigt har været i løbet af hele ugen om fattige børn og alt muligt andet, understreger jo det stærke værdifællesskab, der er i regeringen om netop at satse på vores børn – at sikre, at børn skal have en god undervisning i folkeskolen, i deres ungdomsuddannelser, og nu er vi så nået til de små børn. Det er noget, vi har været dybt optaget af igennem mange, mange år, og det er i hvert fald min oplevelse, at De Radikale ikke bare er optaget af det på en almindelig måde, men at de nærmest brænder for det her område, og det er dét, der er udgangspunktet for dét, vi foreslå i dag.

Spørger: Et kort opfølgningsspørgsmål. Nu nævner du, at der er sket en hel masse ting, mens du har været minister. Kan du nævne nogle af dine store sejre – og dem, du er rigtig stolt af som minister?

Børne, ligestillings-, social- og integrationsministeren: Ja, det kan jeg sagtens. Undskyld ... Altså noget af ... altså, hvis jeg skal lave sådan en topliste: Skilsmissepakken, synes jeg, er rigtig, rigtig god. Både den ene og den anden, men sådan set også den tredje, vi har sat i gang. Hele adoptionsområdet, hvor vi har lavet det om, er også en kæmpe stor sejr, synes jeg. Handicapområdet også, hvor vi har lavet forskellige lovændringer, er også rigtig, rigtig godt ...

Statsministeren: Ja, det er rigtigt, bliv ved nu ...

Børne, ligestillings-, social- og integrationsministeren: ... nu har jeg jo en chance for det jo ... på hele børneområdet også er der sådan set sket rigtig meget. Og dét, der er interessant – på de mest udsatte, altså anbragte børn, der har vi jo lavet rigtig meget også. Der har været en del ulykkelige sager. Der har været Esbjergsagen, der har været Tøndersagen, men det var rigtig interessant, synes jeg, at der efter Esbjerg to sidste sommer, så indkaldte jeg de forskellige interessenter til møde omkring – okay, hvad skal der så ske. Der er jo sket rigtig meget, hvad skal der så ske. Enslydende fra alle sammen var: Ikke mere lovgivning, nu skal tingene virke. For der er sket rigtig meget. Overgrebspakke, barnets reform, og jeg kunne blive ved også. Hele forebyggelsespakken også. Fordi vi vil ikke se, at børn, der er udsatte, bliver svigtet på den måde. Noget af det stærke ved overgrebspakken, det er jo, at vi forpligter socialrådgiverne til at skulle handle inden for 24 timer. Ikke noget med, at der skal gå lang tid, nu handler man. Og sådan kunne jeg sådan set blive ved!

Statsministeren: Jeg tror, vi tager det sidste spørgsmål her!

Spørger: Tak. Uligheden er ikke mindsket med denne her regering – tværtimod. Der er også kommet flere fattige fra 12 til 13. Så jeg vil høre – og vi har ikke engang set effekten af regeringens mange reformer endnu, som hvor I selv har skønnet vil øge antallet af økonomisk fattige med op til 10.000 mennesker. Jeg vil høre, om denne her regering kommer til at leve op til dét, der står i regeringsgrundlaget – nemlig, at den vil måles på en menneskefattigdom, og at den vil vende den udvikling, der var, før I kom til, med øget ulighed? Jeg vil helst spørge statsministeren – allerhelst – undskyld.

Statsministeren: Jamen det skal du nok få, men vi starter med økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomi- og indenrigsministeren: Ja, for jeg tror da, du på en eller anden måde har snydt dig selv for et godt pressemøde i går omkring regeringens fattigdomsredegørelse. Fordi virkeligheden er jo, at grunden til, at vi kan have denne her diskussion, det er jo, fordi regeringen har sat en grænse for økonomisk fattigdom i Danmark, og fordi vi hvert eneste år lader os måle på det – præcis som vi skrev i regeringsgrundlaget. Og hvad er der så sket i den tid, vi har haft opgørelsen. Ja, der er sket det, at der med den seneste redegørelse igen viser sig at være færre fattige end dengang, vi tiltrådte, og faldet blandt fattige børn er fortsat fra 12 til 13. Og det betyder jo, at hvis man skulle, som vi hører, på nogle af de initiativer, vi har taget, få menneskefattigdommen tilbage, så vil man med ét slag få 7.000 flere fattige i Danmark. Halvdelen af dem omtrent ville være børn, og det er jo det stik modsatte af det, vi præsenterer i dag, som jo netop er initiativer, der hænger sammen med det – for at undgå, at den ulighed, der er med livets begyndelse af, at alle ikke fødes under samme gode vilkår, at den sætter sig i ulighed i muligheder senere i livet, så vil vi lave en indsats, der starter her. Og derfor – ja, er svaret. Vi vil måles på vores evne til at bekæmpe fattigdom og sikre, at alle børn får en god start på livet, og de ikke senere bliver til fattige, og derfor vil vi jo, hvis vi får magt som vi har agt lave en ny redegørelse hvert eneste år.

Spørger: Alt det der, undskyld jeg siger det, det ændrer bare ikke ved, at uligheden er steget, og at der er kommet flere fattige på det seneste år, man har målt på – børn eller ej, det gjorde der jo altså ... alle aldersgrupper ... det gjorde der simpelthen. Og så vil jeg høre, om I kommer til – den her regering – at leve op til det, der står i regeringsgrundlaget, at I mindsker uligheden – det er ikke sket endnu. At I får færre fattige – det er ikke sket endnu, og det forventes ikke at ske.

Statsministeren: ... det er forkert.

Økonomi- og indenrigsministeren: ... det er forkert, det du siger.

Spørger: Det er jo ikke forkert.

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen, det er forkert. Fordi, hvis du tager udgangspunkt i den første rapport om, hvordan det var i 2011, hvor vi trådte til, så er der jo færre fattige i dag. Det er rigtig nok, at bl.a. pga. nogle ændringer i statistikken, så er der lidt flere fattige voksne i år, end der var sidste år, men der er stadigvæk færre fattige børn, så derfor ja – så kan vi og vil vi måles på, at der bliver ved med at blive færre fattige i Danmark. Men det kræver bare en indsats, som ikke kan løses fra det ene år til det andet med en check, men som alle vores reformer bidrager til. Når kontanthjælpsreformen får flere unge til at starte på en uddannelse, så er det jo vejen ud af fattigdommen for dem. Kan vi få dem her, så de får en god sproglig udvikling, så kan det være, de slet ikke behøver at komme i fattigdom, når de bliver unge.

Statsministeren: Godt, så har vi også fået det på plads, at der er færre fattige nu, end da vi trådte til. Der er markant færre fattige børn, og det er jo også noget af dét, som det her handler om. Det handler om at få fat i de dårligt stillede børn. Få dem givet en endnu bedre mulighed. Og der er dét at løfte dem ud af fattigdommen, det er én ting. Den anden ting, det er selvfølgelig at skabe så gode læringsvilkår for dem, at de klarer sig godt senere i livet. Og børneudspillet handler netop også om det. Alt det her viser vores kraftige fokus på børnene. På de livsvilkår generelt vores børn har, og det udspil, vi kommer med i dag, er et rigtig fornuftigt skridt i den rigtige retning – både i forhold til at bryde den negative sociale arv i forhold til at sikre bedre normering, dygtigere personale omkring alle vores børn – både de nul- til toårige og de større børn, og det er altså en god dag for danske børn, hvis vi får mulighed for at føre det her ud i livet.

Tak, fordi I kom.”