Pressemøde den 22. februar 2024

Følgende er en transskription af pressemødet den 22. februar 2024 om støtten til Ukraine og den sikkerhedspolitiske situation.

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde.

Det er snart to år siden at Rusland angreb Ukraine. Og det står klart, at Rusland ønsker krigen mere end freden.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi står her i dag på en alvorlig baggrund. Rusland omstiller sig til en krigsøkonomi. Politiske modstandere ryddes af vejen. Og Putin har vist sin vilje til at ofre landets unge mænd på slagmarken.

Lige nu er situationen i Ukraine kritisk. Og Ukraine mangler især ammunition. Uden den er det svært at holde stand. Og endnu sværere at skubbe russiske tropper tilbage.

Vi er med andre ord i svær situation. I Europa under ét. Og i Ukraine allermest.

Det er den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation siden afslutningen på den kolde krig. Og vi kan fra den danske regering ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at Ukraine modtager de militære kapaciteter, de har brug for.

Forsvarsministeren, udenrigsministeren og jeg har den seneste tid ført adskillige samtaler med vores nære allierede. Både naboer her i Europa og på den anden side af Atlanten.
Fælles er alvoren, men heldigvis også en beslutsomhed. Og en erkendelse af, at hvis ikke vi handler nu. Hvis vi ikke står sammen. Så står Ukraine heller ikke. Og så står Europa potentielt heller ikke.

Danmark er et af de lande, der støtter Ukraine mest. Det er jeg stolt af. Og jeg vil gerne takke for den massive opbakning, vi oplever fra alle dele af det danske samfund.

I dag præsenterer vi endnu en dansk donationspakke til Ukraine. Den 15. af slagsen. Til lidt over 1,7 mia. kr.

Indtil nu har Danmark brugt over 33 mia. kr. på militær støtte til Ukraine. Blandt andet kampvogne, antiluftskyts, ammunition og træning af ukrainske soldater. Og så selvfølgelig vores F-16 fly.

Vi ved, at donationerne gør en forskel. De har hjulpet ukrainerne mod russerne i to alt for lange år.

Når vi nu træder ind i krigens tredje år, er der behov for at gøre endnu mere. Man kan ikke vinde en krig med ord. Derfor skal alle allierede i vores øjne donere mere. Og vi har travlt.

Rusland må selvsagt ikke få lov til at bestemme Europas grænser med magt. Det skal være friheden og demokratiet, der vinder til sidst.

I dag offentliggør vi derfor også, at vi er nået til enighed med Ukraine om et dansk sikkerhedstilsagn.

Det er noget, vi har forhandlet igennem et stykke tid. Vi lovede det i forbindelse med NATO-topmødet i Vilnius. Det er et led i en international indsats for at fremtidssikre og tydeliggøre støtten til Ukraine. Overfor Ukraine. Og overfor Rusland.

Meget af det, vi gør nu, handler selvfølgelig om vejen frem mod et ukrainsk medlemskab af NATO.

Vi har valgt at lave et sikkerhedstilsagn, der kommer til at gælde for ti år. Så Ukraine kan se en fremtid med fred. Så de ved, at de kan regne med Danmark.

Flere europæiske lande – det gælder England, Frankrig, og Tyskland – har givet lignende sikkerhedstilsagn.

Det er meget positivt. Og helt nødvendigt. Flere vil følge.

Med tilsagnene sender det internationale samfund et stærkt og utvetydigt signal om, at vi står fuldt og helt bag Ukraine. Også på den lange bane.

Hvis vi i et øjeblik kigger væk fra Ukraine, så er det vores klare overbevisning, at Rusland udgør en stigende trussel.

De opfører sig stadig mere aggressivt. Og der er i vores øjne ingen vej uden om en egentlig europæisk oprustning. Derfor skal vi hurtigt styrke vores forsvar.

Det gør vi i Danmark, hvor vi med en investering på 155 mia. kr. tager fat på et historisk løft af vores forsvar og sikkerhed. Men vi forventer, at vi får behov for mere.

Det samme gør vores allierede. Markant flere lever nu op til 2 procent-målsætningen. Og vores sammenhold i både EU og NATO er ikke alene opmuntrende. Det er også vores stærkeste værn mod Putin.

Det bliver dyrt, dét vi står overfor. Men friheden kommer med en pris.

Vi står ved en ny æra, hvor det, der har været gældende i dansk og europæisk forsvar i tre årtier, er slut.

Derfor er det også helt afgørende, at vi hurtigt styrker den europæiske forsvarsindustri. Flere kapaciteter skal produceres på egen jord. Og med større hast.

Der er et før og et efter 24. februar 2022. Verden er blevet et farligere sted. Det er vi nødt til at erkende og handle på.

Ord skaber ikke fred. Og tid hjælper ikke Ukraine. Det er kun handling, der tæller på slagmarken. Derfor vil vi fortsætte donationerne så længe, det er nødvendigt.

For – og det kan ikke understreges nok – Ukraines kamp er også vores kamp. En kamp for et frit og fredeligt Europa. En kamp for alt, hvad vi tror på.

Derfor står Danmark lige præcis, hvor vi skal. Sammen med Ukraine. Og vi viger ikke en tomme.

Og så er det forsvarsministeren. 

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen:

Tak for det. Vi skal stå på den rigtige side af historien. Det er rammen om den udfordring vi kigger ind i. Vi står i en meget alvorlig sikkerhedssituation her i Europa, hvor det handler om, at vi stiller os på den rigtige side af historien.

Der har vi stået gennem de seneste 2 år, siden begyndelsen af krigen hvor Ukraine blev invaderet af Rusland. Og det gør vi også forsat. I dag kommer vi til at præsentere en ny donationspakke, som jeg vil sige noget om lige om lidt. Men inden da, vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til den alvor vi ser ind i. Vi bliver nødt til at bakke Ukraine op. Vi har ikke andre valg. Vi kan ikke bare se til, mens krigen hærger løs i Ukraine. Det kræver aktivt medspil for Danmark.

Vi nærmer os to-års dagen for Ruslands brutale invasion af Ukraine, og hvad mange troede ville være en smal sag for overmagten Rusland, har vist sig at være en langvarig affære.

Det skyldes naturligvis både ukrainernes stærke præstation, indsats og mod. Men det kan også tilskrives den massive støtte, som allierede har leveret siden krigens begyndelse.

Og netop derfor skal vi naturligvis fortsætte vores støtte til den ukrainske frihedskamp.

For kampene er stadig i fuld gang, og det er ikke blot menneskeliv, der er på spil. Vores frihed og demokrati er også under et alvorligt pres.

Og det er ikke blot Ukraine, krigen tærer på. Det er hele Europa.

Krigen er med til at skabe en ny sikkerhedssituation, hvor vi må forholde os til, at Rusland inden for en kort årrække har genopbygget sine militære kapaciteter, så man kan true NATO.

Derfor lancerer vi i dag donationspakke 15, som skal hjælpe Ukraine med at fortsætte kampene.

Pakken har en værdi af cirka 1,7 milliarder kroner, og den sikrer blandt andet indkøb af luftforsvar, droner og yderligere 15.000 artillerigranater.

Det sker via samarbejde med blandt andre Nederlandene og Tjekkiet, og gennem et stærkt samarbejde med vores danske forsvarsindustri. Et samarbejde, der er uvurderligt for os. For i et lille land som Danmark er det altafgørende, at vi styrker vores forsyningssikkerhed.

For vores egen skyld, men også for vores europæiske allierede og Ukraines skyld.

Og jeg oplever virkelig mange danske virksomheder, der både bakker op om Ukraines forsvarskamp og bidrager med viden, som hjælper os med de rette donationer til Ukraine. Det kan vi på alle måder, være stolte over.

Vi er også parate til at støtte Ukraine på den lange bane. Derfor arbejder vi lige nu på højtryk for at gøre Ukraine klar til at modtage den første danske donation af F-16 kampfly til sommer.

Det er svært at lægge en fast tidsplan for donationen af de første F-16-kampfly.

For der er flere forudsætninger, som skal være på plads, for at Ukraine kan få fuldt udbytte af de donerede F-16 kampfly.

Det er blandt andet træningen af piloter og mekanikere. Og opbygning af den fornødne logistisk og infrastruktur i Ukraine, men også det at kunne servicere flyene.

Men det arbejdes der benhårdt på at sikre i den internationale flyvevåbenkoalition, som vi leder sammen med Nederlandene og USA. Vel at mærke et initiativ vi tog for snart et år siden hvor Nederlandene og Danmark satte sig i spidsen for både træning og donation.

Flyene og træningen udgør blot en del af vores massive støtte.

For siden krigen startede, har vi støttet Ukraine med mere end 33 milliarder kroner i militærstøtte.

Og med de midler, vi har afsat i Ukrainefonden, som rækker frem til 2028, kan vi støtte Ukraine yderligere i forhold til at give dem en langsigtet økonomisk opbakning. Samlet set vil vi levere en militær støtte på omkring 60 milliarder kroner i direkte militær donation.

Målt på vores størrelse, placerer det os i den absolutte top blandt donorlandene. Og det er med god grund.

For nu går krigen ind i sit tredje år. Og meget tyder på, at den bliver langstrakt.

Derfor skal vi hele tiden søge efter muligheder for at støtte Ukrainerne så effektivt som muligt.

Både i dag, i morgen og måske også år ud i fremtiden.

Derfor er det også en god nyhed, at Danmark i denne uge laver en aftale om sikkerhedstilsagn med Ukraine.

Aftalen har en varighed på ti år, hvor der foreløbigt gennem Ukraine-fonden er afsat finansiering af den militære støtte til og med 2028.

Det mest centrale i aftalen er, at Danmark giver tilsagn om langsigtet militær støtte til Ukraine med blandt andet materiel og træning.

Og generelt varsler sikkerhedstilsagnet et langt tættere samarbejde mellem Danmark og Ukraine, som også involverer cyber- og efterretningssamarbejde og politiske konsultationer, hvis Rusland efter en fredsindgåelse igen skulle angribe Ukraine.

Og så vil jeg gerne runde af med at sige, at nogle har spurgt, om Danmark nødvendigvis skal placere sig så højt på listen over donationer? Er det vores rolle og ansvar, når vi er så lille et land?

Og her er mit svar, at det skal vi. For som et lille land kan vi jo identificere os med truslen fra en overmagt.

Jeg mener også, at den danske position i forhold til krigen i Ukraine er en naturlig forlængelse af den aktivistiske udenrigspolitik, som Danmark har ført de seneste 20 år.

For Danmark stiller op, når der opstår en international sikkerhedspolitisk krise.

Og Danmarks indsats både før, under og efter invasionen af Ukraine, er på mange måder det seneste kapitel i den historieskrivning.

En historieskrivning, vi kan være stolte af. Vi skal være stolte af.

Statsminister Mette Frederiksen: Det var det vi ville indlede med. Vi starter på spørgsmålene. Christine først.

Christine Cordsen, DR: Man har en oplevelse af, at I nærmest dag for dag skruer op for advarslerne om Rusland og bekymringen for Rusland, kan I sige noget mere konkret om, hvad det er, I er bekymrede for, hvad er det danskerne skal være bekymrerede for, og hvor bekymrerede skal man være?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså først vil jeg gerne understrege, hvad forsvarsministeren også har sagt ved forskellige lejligheder, der er ikke noget, der indikerer en direkte militær trussel mod Danmark. Det er vigtigt at få sagt. Men vi har en stigende frygt for, at det, vi ser i Ukraine ikke er en endestation for Rusland, men måske mere er en delmængde på vej mod noget andet. Og vi oplever i samtalerne med vores forskellige samarbejdspartnere en stadig større bekymring for, at der kan komme øget aggression ind mod NATO-lande. Der betragter vi ikke Danmark som det mest sandsynlige land, bare for at gentage det. Hvis og såfremt, at vi ikke har den nødvendige afskrækkelse, det nødvendige forsvar, og det nødvendige sammenhold i NATO-kredsen.

Jeg tror, at alle ved, at vi har problemer ud over Ukraine, ikke mindst i et land som Moldova, det mindste europæiske land, er i en meget, meget svær situation. Hvis man så samtidig med det ligger alt det andet, russerne er i gang med, altså så er det hybridkrig, hvor man presser migranter ind over den finske grænse, så er det et forsøg på destabilisering på Balkan, så er det et forsøg på destabilisering i Mellemøsten og i Afrika, så er det misinformation i en europæisk offentlighed, fake news, når man ligger alt det sammen, så er det et meget mere aggressivt Rusland, end vi har været vant til igennem en årrække. Og derfor er vi af den klare overbevisning, og det er rigtigt, at det er mere alvorlige ord, det er en større bekymring også fra vores side, at det er helt og aldeles afgørende med en hurtig europæisk oprustning for at vi kan forsvare os selv, ganske enkelt.

Christine Cordsen, DR: Denne her sikkerhedsaftale med Ukraine, der fremgår det, at ved et eventuelt fremtidigt russisk angreb, der vil man finde et passende modsvar, man vil indføre en konsultationsmekanisme. Hvad betyder det, er det potentielt en slags miniparagraf 5, musketered, og kan det betyde, at Danmark kan gå militært ind i krig på Ukraines side?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså sikkerhedstilsagnet indeholder det flere forskellige ting. Der er det rent militære, hvor vores F-16 fly spiller en meget, meget afgørende rolle. Det er klart, at når vi laver en 10-årig aftale nu, altså et 10-årigt sikkerhedstilsagn, så er det jo også en understregning af, at det at donere fly ikke kan stå alene, der er et omfattende arbejde i gang, ikke alene hvad angår træning, men også at få hele infrastrukturen til at fungere. Og det forventer vi at spille en rolle i årene, der kommer. Så er der hele det maritime spor, droner og ammunition for at nævne nogen. Så er der et civilt spor, der handler om genopbygning og understøttelse af, at landet kan fungere. Og så er det helt rigtigt, så ligger der også en mekanisme, at hvis der måtte komme et angreb fra russisk side ude i fremtiden, så mødes vi, ikke alene Danmark, det gælder også for de andre lande, der er i gang med at lave sikkerhedstilsagn. Og så tager vi stilling til, hvad der er det rigtige at gøre på det tidspunkt for Ukraine.

Katrine Schwab Rolver, Ritzau: Kan du sætte ord på, hvad det konkret er, at I har fået at vide, der gør, at I pludseligt taler om denne her forhøjede trussel fra Rusland, og af hvem?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, jeg tror ikke, at vi kan komme ind på, hvad det er, vi konkret får at vide. Men det vi gerne vil dele med hele Danmark, og som vi også synes, at vi bliver nødt til at dele, det er jo en grundlæggende analyse blandt allierede, at vi står i en ændret sikkerhedssituation, og at man ikke kan blive ved med at ligge til grund, hvad nogen måske har gjort igennem krigens, i hvert fald, første stykke tid, at det har primært var et spørgsmål omkring Ukraine. Vi må forvente yderligere, øget russisk aggression. Det er også vores overbevisning som regering, at forudsætningen for, at der ikke kommer et angreb ind på et NATO-land, det er, at vi har robustheden, at vi kan afskrække, og at det transatlantiske sammenhold også står i fremtiden.

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Jeg tror måske også, at man kan supplere og sige, at nu har der også været en diskussion her gennem den seneste måned, hvor flere af NATO’s højest placeret personer har været ude også og give det her billede, som jo desværre også forandrer sig over tid. Og det er det, jeg også tror er vigtigt at afstemme overfor den danske befolkning, at tingene er ikke statiske. Russerne har været i stand til, bemærkelsesværdigt hurtigt, at genopbygge meget af deres militære produktion, og også skalere det op i et niveau, som gør, at det kommer til at påvirke NATO. Derfor bliver vi også nødt til at være i stand til at give et modsvar til det. Og det er derfor, at hvis man skal have en solidaritet, og det skal vi have, så kan vi ikke bare sidde og kigge på det, fordi så er der en potentiel risiko for, at Rusland kan finde på at gå videre. Og det er jo det, vi tager bestik af nu, fordi hvis vi bare sidder og kigger på det, uden at foretage os noget, så bringer vi Europa i en meget, meget alvorlig situation. Meget mere alvorlig end den er i dag.

Anders Lomholt, TV2: Det her sikkerhedstilsagn, som rækker 10 år frem i tiden, altså vil det sige at båndlægger en fremtidig regering, hvor du måske ikke er i spidsen til fortsat at støtte Ukraine. Altså meget kan jo ske på 10 år, der kan jo også for eksempel komme fred i Ukraine, skal det så bare køre derudaf, uanset hvor meget vi mangler pengene i Danmark?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, vi har valgt at indgå en aftale, der har et 10-årigt sigte. Og når vi mener, at vi kan gøre det, så hænger det selvfølgelig sammen med, at der er en historisk enighed på Christiansborg om opbakning til Ukraine. Det er jo ikke alene en opbakning, der gælder i befolkningen, den gælder lykkeligvis også på Christiansborg. Og der har selvfølgelig været konsultationer med Folketinget og rådføring med nævnet, men sandsynligheden taler jo for, at der en anden statsminister inden for et 10-årigt perspektiv i Danmark. Men vi har ikke nogen indikation af, at en fremtidig dansk regering ikke også vil synes det er vigtigt at bakke op omkring Ukraine.

Så har vi valgt at lave en Ukraine fond, og som forsvarsministeren sagde før, så kører den frem til 2028 med en meget solid finansiering. Det har vi opbakning til fra Folketinget. Men som tingene står nu, så mener jeg sådan set nu, at vi bør sige til danskerne, at selvom vi lige har indgået et historisk stort forsvarsforlig, så er det vores forventning, at vi kommer til at skulle bruge flere penge på dansk forsvar og på dansk sikkerhed. Og det bliver dyrt det her. Så vi kigger ind i, så langt mit øje i hvert fald rækker, at skulle bruge flere penge på det her.  

Anders Lomholt, TV2: Du/I siger, at det er nødvendigt med fortsat støtte, fordi du kunne frygte, at krigen kunne brede sig. Lige nu går det jo den modsatte vej i forhold til, hvad Ukraine gerne vil opnå på salgsmarken. Vi har lige fået en måling på TV2, der viser, at 2/3 af befolkningen frygter, at krigen skal brede sig udover Ukraine. Deler du den bekymring?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, jeg deler bekymringen på den måde, at den adfærd vi i øvrigt ser fra Rusland, som ikke har en sammenhæng med Ukraine, synes jeg indikerer, at for Rusland er det her ikke et spørgsmål om Ukraine primært, det er et spørgsmål om Rusland. Det er et ønske om at ekspandere og spille en større rolle internationalt, men ikke indenfor det internationale samfund, som der er opbygget siden 2. Verdenskrig. For det Rusland grundlæggende gør, det er, at man forsøger at vende tilbage til en tid, hvor det er de stærke magter, der definerer grænsedragningerne, eksempelvis, og at man med militær magt kan definere verdens gang. Så når man ligger det hele sammen, så er vi i en situation, hvor vi bliver nødt til at tage bekymringen fra Rusland meget bogstavelig, og det bedste vi kan gøre er at opruste i en sådan grad, at Rusland ikke tør at bevæge sig yderligere.

Kirstine Erika Crenzien, Altinget: Du siger, at Danmark står det rigtige sted i forhold til mængden af støtte, vi giver til Ukraine, og hvor meget, vi opruster vores eget forsvar. Er du skuffet over, at dine europæiske kollegaer og andre regeringsledere ikke står samme sted?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså jeg vil sige, helt generelt, så tror jeg, at det er kommet meget bag på Putin og på russerne, hvad vi har evnet at gøre i Vesten gennem de seneste to år. Forsvarsministeren var lidt inde på det før. Jeg tror både, at man fra russisk side undervurderede ukrainerne og undervurderede præsident Zelenskyj. Men man havde da også lagt til grund, at vi andre ville snakke mere, end vi ville handle, og at NATO-sammenholdet, og måske i særdeleshed EU-sammenholdet, ville blive udfordret. Og det er jo så en af de mere optimistiske erfaringer og beskeder fra os i dag, at det vestlige sammenhold ikke har været stærkere, så langt jeg kan huske.

Og vi står med et styrket NATO i dag to år inde i krigen, fordi at finnerne er kommet med, og svenskerne er på vej. Og der er jo en generel europæisk vilje til oprustning nu, hvad er nødvendigt. Jeg må også sige, at Ukraine har modtaget rigtig, rigtig meget igennem de seneste to år. Men det er også nødvendigt at understrege, at hvis de skal kunne klare sig på slagmarken, så skal der komme flere donationer nu. Og det er også set i det lys, at vi bliver ved med at ligge yderligere danske donationer på, i håbet om, at flere vil gøre det samme. Ikke om 6 måneder, eller om 12 måneder, men nu, hvor behovet er meget, meget stort.

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Jeg tror også, at man bliver nødt til at sige, at det vil efterhånden er gået op for alle europæiske lande, at det er en skæbnestund, vi står i. Det var også det, som mit eget, om man så at sige, take var på det forsvarsministermøde, jeg selv havde muligheden for at deltage i, i sidste uge. Altså, der har været en stor diskussion før jul, om der var kommet en krigstræthed, og om man var villig til at donere. Den diskussion er fuldstændig fjernet fra jordens overflade, forstået på den måde, at alle lande i NATO er godt klar over, at det er en meget alvorlig situation, vi befinder os i. Så er det klart, at så er der forskel på, hvor meget man har doneret, men jeg oplever tværtimod, at alle lande godt er klar over, at det her kommer til at kræve yderligere donationer, og også, at det er noget, der kommer til at vare i flere år potentielt. Så er det ikke kun er et spørgsmål om 2024. Det er et udtryk for, hvordan tingene udvikler sig. Det synes jeg sådan set, i forhold til en alvorlig situation, er positivt, at man viser den solidaritet, og at der er den opbakning, som er helt nødvendig for også at vise, at vi kan lave den nødvendige afskrækkelse i forhold til Rusland.

Martin Kaae, Jyllands-Posten: Som du siger, det er to år siden, at krigen begyndte, og det er næsten også to år siden, at I indgik det nationale kompromis om at styrke dansk forsvar. I taler om, at hastigheder er ekstremt nødvendige nu. Men jeg tror, at det var i januar, at vi så den konkrete delaftale, altså knap to år efter, at I stod og sagde, at det hastede enormt meget, og nu er det vigtigt at gøre noget, så tager det knap to år før, at I, i regeringen, også med dig som ansvarlig, har været i stand til at levere et konkret initiativ i forhold til det hjemlige forsvar. Synes du egentlig selv, at I agerer hurtigt nok?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså den diskussion kan man jo altid have, ligesom når man ser tilbage i bakspejlet i Europa, var det så klogt med fredsdividenden, var det klogt at skære så meget ned på det nationale forsvar, som jo har bragt i en situation, som vi er i, i dag. Det kan vi godt have samtaler om. Der er jo ingen tvivl om, at vi har brugt rigtig meget af vores energi, og vi har brugt rigtig meget af vores finansiering igennem de seneste to år på Ukraine, og der ligger vi helt i front. Det er, alt andet lige, det vigtigste i vores øjne at gøre i den nuværende situation. Så er der indgået den første delaftale, og vi arbejder videre på den næste, og det er med bred opbakning. Når man ligger alle kortene på bordet og ser det samlede hele, så er jeg egentlig ganske tilfreds med både, hvad vi gør i Danmark derude, men også vores evne til nu bredt at anerkende, at der skal ske en dansk oprustning.

Martin Kaae, Jyllands-Posten: Så taler du om nu, at det bliver dyrt. Det kunne godt lyde som om både, at Ukraine-fonden skal forlænges efter 2028, det virker også logisk, hvis det er en 10-årig aftale, den skal dække. Og så, at det hjemlige forsvarsbudget sådan set også skal hæves over de 155 over denne her periode. Kan du sige noget om, hvor dyrt, det bliver?

Statsminister Mette Frederiksen:  Det tror jeg ikke, at man kan. Jeg er i hvert fald ikke dér, det tror jeg egentlig ikke, at der er nogen, der er, der kan skrive hele historien fremadrettet. Men vi har jo vænnet os til i Europa, at vi har kunne skære ned på vores forsvarsbudgetter, og i virkeligheden også ligget lidt i lag af amerikanerne. Og med det, vi ser nu aktuelt med krigen, der er tilbage på eget kontinent og stigende aggression fra Rusland, ser vi jo også den nye type krigsførelse. Altså alt det, der sker i rummet, det, der sker på cyber-området, det, der sker på potentielt med kunstig intelligens og med kvantefysikken. Når vi ser spændingerne i Asien, når vi ser Sahelområdet i Afrika, og vi har også en krig lige nu i Mellemøsten, når man ligger alt det sammen, så har vi behov for oprustning, og vi har behov for at bruge flere penge. Men hvor meget, vi har behov for, det ved vi ikke. Det er der ikke nogen, der ved endnu. Men markant mere, og dermed skal vi begynde at indstille os på, at det her jo også kan komme til at betyde nogle prioriteringer, at der så er noget andet, vi ikke kan.

For samtidig med det her, sidder vi også og kigger ind i vores samlede samfundsberedskab. Mange husejere og andre kan jo lige nu se konsekvenserne af vejr og andre ting, og det er bare, når man ligger det hele sammen, en mere urolig verden. Det kræver et større handlingsrum fra vores side. Så jeg kan ikke komme det meget nærmere, men vi prøver sådan set, også med pressemødet her i dag, at have alle i Danmark med på den rejse, vi selv er som regering, hvor tingene, som Troels også var inde på før, jo flytter sig ret hurtigt. Og så de to her på mellemste række.

Marie Bebe, Berlingske: Jeg vil gerne følge lidt op og spørge ind til de her danske forsvarsbudgetter. I siger, at I vil bruge flere penge. Hvad er det, at I gerne vil bruge penge på?

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Først og fremmest synes jeg også, at man måske godt kan bare lige give et par ord omkring tilstanden af dansk forsvar og være relativt ærlig og transparent omkring det. Nu har jeg jo selv haft den ære af at være forsvarsminister, både fungerende og også mere permanent det seneste år, og vi har jo måtte lave det, man kan vel kan kalde en ’due diligence’ af dansk forsvar over hvordan, dansk forsvar havde det, som konsekvens af den situation, vi står i. Det gjorde vi jo for et år siden. Og skiftende regeringer, gennem de seneste mange år, har jo af forskellige årsager valgt at prioritere, som man har. Det kan vi bruge mange kræfter på at kritisere hinanden for. Det tror jeg ikke, at vi kommer særlig langt med, fordi det er både røde og blå, der har det ansvar. Nu må vi sørge for, at vi så kommer et bedre sted hen. Det er det, vi arbejder for.

Nu bruger vi mange kræfter på, at få forsvarets fundament på plads. Og derudover så også kan bygge det op. Der er ikke noget let bud på lige at sige, hvordan man gør det. En udfordring, som bliver større i fremtiden, det er hele adgangen til at få personel nok. Altså, hvordan får vi nok mennesker til at være en del af dansk forsvar for at blive mere robuste. Det skal vi jo selvfølgelig blive bedre til at gøre på den lidt længere bane. Det er en af elementerne. Men det andet, som er mest presserende nu, det er jo blandt andet, at vi står overfor at skal lave en lang række investeringer i militært udstyr. Og der er det ved vores bud her i dag, det har vi også sagt før, at der bliver vi nødt til at fremrykke nogle af de beslutninger. Fordi sandheden er, at fra at man træffer en beslutning til, at det så bliver leveret, og endnu værre, til det så er operativt, til det fungerer med soldater, der går der en vis periode. Og vi kan ikke længere sidde og vente på samme måde, som vi planlagde i sommer på, at nogle af beslutningerne kan vi så tage om måske 3 eller 4 år. Nogle af dem bliver vi så nødt til at tage nu.

Så vil du med rette spørge, hvad er det så for nogle beslutninger? Og der er det klart, at det, vi er mest optagede af som regering, det er at prioritere det, der giver en solidaritet i forhold til det, vi skal leve op til i NATO, og det er de prioriterede styrkemål. Det er blandt andet den tunge brigade, som nu står til først at skulle være færdig i starten af 2030’erne. Og der må vi bare sige, at i forhold til den sikkerhedspolitiske situation, vi nu er udfordret af, og det, der kan møde os i fremtiden, så er det et af de områder, vi bliver nødt til at diskutere med hinanden om. Om vi ikke skal investere der tidligt.

Peter Ernstved Rasmussen, Olfi og Radio 4: Et af de helt store spørgsmål … Altså forsvarets allerstørste udfordring lige nu, det er fastholdelse af personel. I har oplevet i den i de øvrige dele af staten, hvor der er udvalgte personelle grupper, der har fået massive lønhop. Det har ikke ramt forsvarets ansatte. Hver fjerde soldat mangler. Vil I afvise, at der kan komme, som en del af den oprustning, at man afsætter nogle penge til at hæve lønnen for at få soldaterne til at blive?

Og så kunne jeg også godt tænke mig at få uddybet lidt mere, hvad er det, I vil investere i, altså jeg deler den undren Jyllands-Posten fremfører, at der er gået 2 år, der er ikke tilført noget som helst til forsvaret endnu, der har styrket forsvaret. Vi har hørt, at forsvaret mangler ammunition, geværer, slørringsnet, natkampudstyr. Hvornår kan soldaterne ude i den skarpe ende forvente, at de ser noget materielt, der gør hverdagen lettere, og letter det arbejde, de har til daglig?

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Altså, hvis man skal starte med det sidste spørgsmål, så var sandheden jo den, at vi i 2023 jo ikke havde de penge, som vi skulle bruge, på grund af et kæmpestort økonomisk efterslæb, som du og andre også godt ved, tror jeg, for I har jo dækket nogle af de pressemøder, hvor jeg har forklaret, at vi såmænd var kørt i minus. Det er vi så heldigvis ikke længere, for vi fik skabt et fundament, hvor et bredt flertal i Folketinget, for at lave historisk saltvandsindsprøjtning i dansk forsvar. Og de penge starter jo med at blive udmøntet her i 2024. Så i løbet af 2024 kommer man jo til at kunne mærke en lang række af de forbedringer, som vi har aftalt. Det er både i forhold til kaserner og renovering, det er i forhold til indkøb af materiale, og det er i forhold til at give nogle bedre vilkår i forhold til vores personel.

Så er det helt rigtigt, at en af de store udfordringer, det anerkender jeg også hele spørgsmålet om, hvordan man kan fastholde forsvarets personel. Vi er sådan set rigtig dygtige til at tiltrække til forsvaret, men det er fastholdelsen. Der har vi lavet den første HR-pakke her for en måned side, der er aktuelt overenskomstforhandlinger i øjeblikket på det offentlige område, og derfor har vi så også sagt, at vi kommer til at kigge ind i yderligere initiativer i forhold til HR-området her i starten af 2024, altså i løbet af foråret. Jeg anerkender sådan set, at der kan være brug for at gøre yderligere.

Statsminister Mette Frederiksen: Så tager vi Ekstrabladet, og så BT bagefter.

Brian Weichardt, Ekstrabladet: Ja, Mette Frederiksen, du har tidligere sagt, at hvis du ikke var statsminister, så ville du gerne være skolelærer og se glæden i børnenes øjne, når de stavede til ”kat”. Jeg vil høre, om det stadigvæk gælder, altså om du stadigvæk vil være skolelærer end for eksempel EU-præsident eller NATO-generalsekretær? Men først mine to spørgsmål, vil du sige nej, hvis NATO eller EU ringer og tilbyder dig en toppost, vil du så sige nej og blive på den danske bro?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det ville jeg.

Brian Weichardt, Ekstrabladet: Så siger du nej. Tak for det svar. Så vil jeg høre, Sverige og Norge, der har myndighederne anbefalet deres befolkninger, forberede sig mentalt på krig, sørge for at have mad, vand og mobilopladere klar i kælderen, hvis noget skulle ske. Du har tidligere afvist, at du ville have dåsemad og den slags ting i dine skabe, du vil heller ikke tage et beredskabskursus, det synes du heller ikke. Har du ændret holdning til det nu, når vi står i en skæbnestund? Har du ændret holdning til det, vil du have dåsemad i din kælder eller i dine skabe, og forberede dig mentalt på, at krigen kommer på dansk jord?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg tror ikke, at jeg har sagt, at jeg ikke har noget dåsemad i mine skabe. Det tror jeg, at de fleste har. Men spøg til side, jeg vil egentlig gerne gentage, hvad jeg sagde indledningsvis. Altså det er vores klare vurdering, og det er jo selvfølgelig på baggrund af den rådgivning, vi får, også fra efterretningstjenesterne, at der er ikke en militær trussel mod Danmark. Og derfor bruger vi nogle andre ord i forhold til den nuværende situation. Men det er samtidigt vigtigt at understrege, at det er den almindelige vurdering nu, at Rusland i løbet af ganske kort tid, få år, ville kunne forårsage stor skade, potentielt et angreb ind i et NATO-land, hvis ikke vi er som NATO i stand til at afskrække, har den nødvendige robusthed, og har vores sammenhold.

Og derfor bliver vi nødt til… Det er flere ting på en og samme tid. Jeg mener ikke, at vi er der, hvor vi skal sige til danskerne, at man skal forberede sig på krig. Men vi er afgjort der, hvor vi skal sige til danskerne, og det er det, vi gør i dag, at det er en mere urolig verden, vi har behov for at opruste. Alle bliver nødt til at indstille sig på, at det potentielt er en ny virkelighed, der ikke ændrer sig igen eller ikke slutter igen. Og at det kan komme til at betyde yderligere beslutninger, også herhjemme.

Brian Weichardt, Ekstrabladet: Du køber ikke ind til din kælder, det slår du fast på, at du ikke vil forberede dig på?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det står jeg helt fast på.

Joachim B. Olsen, BT: I taler om, at det er vores frihed og demokrati, der potentielt er under pres. Mette Frederiksen, du har også tidligere sagt, at Ukraine skal vinde. Og I siger også i dag, at det her er en situation, der udvikler sig, den er ikke statisk. Kan I udelukke, at det bliver nødvendigt på et tidspunkt at sende tropper fra europæiske lande til Ukraine, fordi de skal vinde den her krig?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså det er i hvert fald vores meget klare overbevisning, at det er det, der er vilkåret for Europa, at Ukraine skal vinde den her krig. Rusland må ikke vinde den. Og jeg synes blandt andet Navalnys død for få dage siden jo understreger, hvad det er for et Rusland, vi står overfor. Og hvad de kan finde på. Der har ikke endnu i kredsen af allieret været det perspektiv, at der skal sendes soldater ind i Ukraine. Det, der til gengæld er enighed om, det er, at Ukrainske soldater skal have det udstyr, der skal til for, at de kan klare både situationen, men også krigen. Det er så det, vi giver vores bidrag til med yderligere donation, men også med det her sikkerhedstilsagn.

Joachim B. Olsen, BT: Det er situationen lige nu, men hvis analysen er, at Ukraine skal vinde den her krig… Jeg er med på ammunition, granater, fly osv. Men Ukraine er jo også, i forhold til Rusland i hvert fald, et relativt mindre land, de kan også løbe tør for soldater. Hvis de skal vinde, kan I så sige helt klokkeklart: Nej, vi kommer aldrig til at sende danske soldater til Ukraine, de må vinde krige, de skal vinde den her krig, men det bliver noget, de selv må gøre.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes ikke, at man kan sige, at det er noget, de selv må gøre. Fordi, hvis ikke vi i Vesten havde steppet op for knap to år siden, så var der ikke et Ukraine i dag. Det tror jeg, at vi må være meget direkte og ærlige at sige. De holdte stand de første dage i Kyiv på en måde, som kom bag på alle, men de havde ikke kunne klare to år. Og de ville slet ikke kunne presse russerne tilbage. Det er heller ikke det, du siger eller foreslår, det ville ikke kunne lade sig gøre. Jeg vil ikke i den situation, vi står i sige … Jeg vil ikke tale i absolutter. Jeg vil ikke sige, at der er noget, der aldrig kommer til at ske, eller der er noget, der præcist kommer til at ske. Fordi tingene flytter sig, og de er ikke statiske. Men det er ikke en diskussion i gruppen af allierede, der skal ’boots on the ground’ i Ukraine. Den diskussion har der ikke for alvor været. Der er heldigvis en stigende opmærksomhed på, at selvom vi har doneret meget, og selvom Ukraine, nu får de jo også vores F-16 fly, hele tiden har fået mere og mere, så er der akut behov for mere, og det er der altså også på den lange bane.

Joachim B. Olsen, BT: Jeg vil gerne høre dig udelukke, hvis at der i denne her situation, som ikke er statisk, at det på et tidspunkt, hvis det er det, der skal til, så hører jeg dig ikke udelukke, at det kan blive et nødvendigt skridt at sende soldater til Ukraine. Fordi de, som du selv har sagt, skal vinde den her krig. I er oppe på den store klinge, I taler om vores frihed og om vores demokrati, det er verdenshistorie, hvem kommer til at definere udviklingen af Europa og den frie verden, osv. Det skal være os og ikke Rusland. Så I kan vel ikke udelukke, at det bliver nødvendigt på et tidspunkt? Når der er så meget på spil.

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, men jeg ser det ikke for mig. Og det er ikke det, der har været genstand for den internationale diskussion igennem de her år. Og derfor kommer jeg nu til at gentage mig selv. Med den verden, vi kigger ind i, er der ikke nogen af os, der kan stå og sige, at tingene bliver præcist på den måde, eller ikke på den måde. Men du må bare ikke oversætte det til, at regeringen i dag har sendt et signal om, at det kan være, at danske soldater skal til Ukraine, fordi vi indgår ikke i nogen diskussioner, hvor det er på bordet. Vi har ikke nogen planer om, og vi har heller ikke nogen forestilling om, at det kommer til at ske. Så nu håber jeg, at vi har givet et fuldstændigt svar.

Det var, hvad vi nåede i dag. Tak for jeres deltagelse.