Pressemøde den 23. januar 2014

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Goddag og velkommen til pressemøde i lidt andre omgivelser. Det er rigtig rart at være her.

Jeg kommer jo lige fra åbningen af DM i Skills ude i Gigantium, og jeg er meget, meget glad for at kunne være til DM i Skills og så også kombinere det med pressemøde her i Aalborg.

Som I ved, så er det første gang, jeg holder mit månedlige pressemøde uden for Christiansborg, men jeg tror ikke, det bliver det sidste, fordi jeg har det lidt sådan, at der foregår rigtig mange ting på Christiansborg, men dér hvor vores lovgivning den virker, og dér hvor livet leves, det er uden for Christiansborg og ude omkring i hele Danmark, så det kan være, det er noget, vi gør igen.

Det er en rigtig stor fornøjelse at være her i Nordkraft også. Det er jo på ganske få år blevet et omdrejningspunkt for meget af det liv, der er i Aalborg, og det siger jo ikke så lidt, for der er meget liv i Aalborg. Jeg var her for nogle år siden, da det ikke var helt klar, men det er fantastisk at se, at det fungerer så godt i den her bygning nu.

Jeg har sagt det mange gange, og det er også på en eller anden måde temaet for den dag, jeg har i dag; det er uddannelse. Det er en af regeringens allerstørste ambitioner, det er vores uddannelse. Og vi har sat det mål, at den næste generation skal være den bedst uddannede i Danmarks-historien. Og for at nå det mål, så skal der selvfølgelig en stærk og en fælles indsats til. Og derfor er jeg også rigtig glad for at se den brede opbakning, som DM i Skills har her i Nordjylland og i Aalborg. Jeg kan forstå, at der holdes en hel uddannelsesuge i den her uge med åbent hus på skoler og universiteter – med virksomhedsbesøg og uddannelsesmesse, og det er jo faktisk ret fantastisk, at man på den måde virkelig forsøger at bruge DM i Skills til at slå et slag for de brede uddannelser. Jeg er også ret sikker på, at DM i Skills – og alle de andre aktiviteter – vil give større interesse for de unge nordjyder til at blive malere, sosu-assistenter, frisører, snedkere, eller hvad de nu måtte have lyst til. Jeg tror, det er vigtigt, at vores unges opmærksomhed bliver rettet imod, at man kan få nogle rigtig gode uddannelser, og det har vi virkelig brug for – ikke bare her i Aalborg og omegn, men i hele landet. Fordi erhvervsuddannelserne, de er blevet forsømt i de seneste 10 år. Der er færre og færre, der søger ind på skolerne. Halvdelen falder fra på erhvervsuddannelserne, og derfor har regeringen selvfølgelig sat sig for, at vi vil forandre vores erhvervsuddannelser. Vi er i gang med at diskutere det her på Christiansborg, og vi foreslår jo en række forbedringer i den reform, vi har lagt frem. Vi vil skabe et mere attraktivt miljø – uddannelsesmiljø for de unge på skolerne. Vi vil have, at mere af undervisningen skal foregå på hold. Vi ønsker, at grundforløbet skal være længere. Det skal også være mere overskueligt for de unge at søge ind, dvs. vi skal ikke have 12 indgange til erhvervsuddannelserne, men hellere 4 indgange til erhvervsuddannelserne. Og så vil vi hæve niveauet, vi vil stille det krav, at man har mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik for at komme ind, og det tror jeg også er en vigtig faktor i at få hævet niveauet. Så uddannelse, det er vigtigt, og DM i Skills er vigtigt i den forbindelse, og det var en af grundene til, at jeg gerne ville være med til at åbne det. Og så, hvis der er nogen, der har været derude, så må man også bare sige, hvor er det dog spændende og sjovt at møde de unge mennesker, som kan så meget, og som vil så meget. Det synes jeg lover godt for fremtiden.

En anden ting, der har været talt om i de seneste par dage, men noget, der jo har været i gang temmelig længe, det handler om DONG, og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige et par ord om. Og først og fremmest minde om, hvorfor regeringen i samråd med forligspartierne har valgt at invitere nye eksterne investorer ind i DONG Energy. Først og fremmest skal jeg understrege, at det ikke er en ny strategi, at statens ejerandel i DONG skal nedbringes. Faktisk har det været aftalt i 10 år, at det var sådan, det skulle være. Og det man kan se ved DONG Energy, det er jo en stor dansk arbejdsplads, som nu er kommet under pres fra mange lignende energiselskaber i Europa. Et pres, som ud over finanskrisen især skyldes nogle af de store forandringer, der sker på gasmarkedet i primært USA. Og på den baggrund, så henvendte ledelsen i DONG Energy sig til regeringen med en besked om, at det var nødvendigt at få tilført ny kapital – ansvarlig kapital til DONG Energy. Og beskeden var, at uden den ny kapital til DONG, så ville det være vanskeligt for DONG at fastholde sin strategi, der jo bl.a. indeholder en markant satsning på grøn energi, på havvindmølleparker. Og når DONG Energy har en sådan besked til regeringen, så tager vi det selvfølgeligt meget alvorligt, og derfor tog vi kontakt til forligspartierne, og det er jo så Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, som er forligspartierne. Og helt tilbage i februar 2013, der blev forligspartierne enige om at få afdækket mulighederne for en løsning, hvor den ønskede kapital helt eller delvist kom fra nye private investorer. Og herefter – og altså i samråd med forligspartierne – så blev der sat gang i en proces om at finde nogle nye private investorer. Resultatet af denne meget omfattende proces, det er dén, vi kender i dag – nemlig, at den for staten og dermed skatteyderne, skal jeg understrege, samlede bedste løsning, det er at lave en aftale med Goldman Sachs og to danske pensionsselskaber – det er jo ATP og PFA. Det er svært på forhånd at sige, hvad den helt korrekte pris er på en aktie, som DONG Energy. Ja – hvorfor, jamen det er jo fordi, at DONG Energy ikke er børsnoteret og ikke bliver handlet på børsen. Men ved at tilrettelægge en ordentlig og grundig proces, så kan man sikre sig, at det er de investorer, som samlet set tilbyder de bedste vilkår, der rent faktisk inviteres ind. Og vi har netop gennemført en sådan ordentlig og grundig proces. Og vi er jo kommet frem til, at det bedste bud, det var dét, der kom fra Goldman Sachs, ATP og PFA. Og derfor har vi naturligvis på vegne af skatteyderne valgt deres tilbud. Det gør en ansvarlig regering, og i øvrigt så er ATP og PFA, det er jo danske pensionsselskaber, som vi kender rigtig godt i Danmark.

Så har jeg hørt i løbet af de seneste par dage en del kritik af Goldman Sachs. Og oven på finanskrisen, så kan jeg sådan set godt forstå, at den finansielle sektor ikke er lige populær alle steder – og at den finansielle sektor generelt diskuteres. Men vi står med ansvaret over for danske skatteydere, og det tilbud, som vi har fået, det er et, vi har sagt ja til, fordi det er det bedste for danske skatteydere og dermed for Danmark. Det er der så en diskussion af, og på tirsdag er finansministeren indkaldt i samråd i Finansudvalget, og vi tager gerne en debat om DONG, for DONG er jo en stor og en vigtig dansk virksomhed med rigtig mange arbejdspladser og også grønne arbejdspladser, og dem skal vi jo selvfølgelig beskytte så godt, som vi overhovedet kan. Og det er lige præcis det ansvar, som regeringen i den her sag har taget på sig.

Det var, hvad jeg ville sige indledningsvis, så er det tid til jeres spørgsmål.

Spørger: Tak. Nu nævner du selv DONG. I dag er Poul Nyrup – en af dine forgængere, men tidligere socialdemokratisk statsminister – så på forsiden af Politiken, han kalder salget eller i hvert fald et delvist salg af DONG for en katastrofe, og overskriften er ligesom, at I forærer fællesskabets penge væk til Goldman Sachs. I sælger for billigt, og I afgiver for meget magt til Goldman Sachs. Hvad er det, Poul Nyrup ikke har forstået, siden han kommer med de her udtalelser?

Statsministeren: Jamen, sådan ville jeg slet ikke udtrykke det. Men som finansministeren også siger, så har Poul Nyrup, som jeg i øvrigt har stor respekt for, han har jo ikke været en del af de konkrete forhandlinger. Og man skal huske på, at det har været aftalt i rigtig mange år, altså 10 år før jeg blev formand for Socialdemokratiet, så har det været aftalt, at statens ejerandel i DONG skulle ned. Det var jo noget, som Svend Auken, dengang han var vores energiordfører og med Mogens Lykketoft som formand, var en del af dengang. Så i lang tid har det været aftalt, at statens ejerandel skulle ned, og der har ikke været nogen betænkeligheder om, hvem der måtte have lov til at købe de her aktier. Og nu har vi så gennemført en lang og grundig proces, hvor vi har arbejdet os frem til, hvad der samlet set er det bedste bud. Og jeg synes, det er vigtigt at huske, at der er tale om – og det har været vores sigte – der er tale om en stor dansk arbejdsplads med en kompliceret strategi, og som har været udfordret på økonomien. Når de så beder om en kapitaludvidelse, så skal vi selvfølgelig lytte til det.

Spørger: Nu siger du så, at det har været en plan længe i hvert fald at sælge noget af DONG, men jeg får ud fra, at vilkårene stadigvæk er til diskussion for de salg, og det er jo dét, vi diskuterer her. Noget af dét, som Poul Nyrup igen så lige siger, det er, at I sælger for billigt. Og du siger så, det er svært at prissætte DONG, fordi det ikke er børsnoteret endnu, men hvorfor så ikke vente til, at DONG evt. er børsnoteret, før man begynder at sælge ud – altså, når man har en bedre pejling af, hvad prisen så er på DONG.

Statsministeren: Jamen, det er jo, fordi DONG nu siger, at de har brug for et kapitalindskud til bl.a. de store investeringer, de gerne vil i gang med. Og det er jo også noget, som forhåbentlig skal øge virksomhedens generelle værdi. Og jeg har godt set, at der er nogen, der har sagt, at DONG er 60-80 milliarder værd. Men jeg er bare nødt til at ... jeg ved ikke, hvor de 60-80 milliarder er beregnet henne. Og Finansministeriet har i hvert fald ikke kendskab til nogen investor, som ville være villig til at gå ind i DONG Energy til den pris. Og derfor tror jeg bare, man skal huske, at når man sidder i de konkrete forhandlinger, så er man jo tættere på, end hvis man ikke sidder i de konkrete forhandlinger.

Spørger: Men du anerkender jo så samtidig også, at I dybest set ikke ved, hvad DONG er værd, fordi det ikke er børsnoteret endnu ...?

Statsministeren: ... nej, det gør jeg ikke. Altså dem, der har siddet der, og med de investorer, der har været, de har jo anset, hvad sådan en aktie skulle koste...

Spørger: ... men hvorfor, altså nu siger du ...

Statsministeren: ... men det gør, at for udefrakommende kan det være svært at vurdere, fordi aktien jo ikke handles på børsen.

Spørger: Og grunden til, at man så ikke venter til, at det er børsnoteret, det er, at DONG har brug for penge nu. Men hvorfor leverer staten som ejer så ikke den nødvendige kapital på andre måder end at lukke Goldman Sachs ind?

Statsministeren: Jamen, det er jo igen det her med, at hvis staten skulle gå ind og give denne her kapitaludvidelse, så skal staten – altså skatteborgerne – jo også bære den risiko, som er i den her situation. Og man skal huske på, at de her investeringer, de er jo ikke risikofrie, det er ikke støvet selskab, vi snakker om her, det er et selskab, der udvikler sig med investeringer, der ikke er risikofrie. Og derfor skal man jo overveje, om man synes, det er rimeligt, at skatteborgerne skal pålægges den risiko, eller man synes, det er helt ok, at det er nogle private investorer, der påtager sig den risiko. Og det er jo det spørgsmål, man skal løse. Så, så nemt synes jeg heller, det er, at man bare lige skal bede skatteborgerne om at låne penge til et firma, hvor der selvfølgelig er risiko. Og dét, det har handlet om for os, det er, at vi skal have en veldrevet dansk virksomhed, der er rigtig mange danske arbejdspladser her. Der kan også vise sig at være rigtig mange grønne arbejdspladser. DONG har selv ønsket en kapitaludvidelse, og det får de nu på de bedst mulige vilkår.

Jeg tror, vi bliver nødt til at tage den næste nu.

Spørger: En anden sag, der har fyldt en hel del, er den her med stemmer på kanten og huset Zornig, hvor TV-avisen i går kunne vise nogle billeder, der indtil videre ikke havde været fremme fra dagen før, den 18. september, der viser, at Lisbeth Zornig siger den her million er givet, og de skal diskutere den. Det er noget, som Annette Vilhelmsen indtil videre har sagt, ikke er rigtigt. Hvis man spørger nogle juraeksperter, så mener de i hvert fald, at de kan ikke begge to tale sandt i denne her sag. Og Lisbeth Zornig har i dag sagt til Politiken, at hun taler i hvert fald sandt, hun lyver ikke. Hvem, mener du, lyver i denne her sag?

Statsministeren: Det er jo en sag, som der er samråd om i dag senere på Christiansborg, og der er blevet stillet rigtig mange spørgsmål. Der er jo faktisk også taget et politisk ansvar, eftersom social-, integrations- og børneministeren har fået en politisk næse i den her sag. Der er en advokatundersøgelse, som bliver sat i gang, og så er der så mulighed for at stille spørgsmål senere på Christiansborg. Så jeg synes egentlig, der har været ... det er en sag, der har været behandlet meget grundigt, og det er jo ikke sikkert, fordi der er kommet nogle lydfiler frem, at der så også er kommet noget nyt frem, men lad nu socialministeren svare på spørgsmålene senere i dag.

Spørger: Men hvordan mener du fx en advokatundersøgelse skulle kunne afklare sådan nogle spørgsmål, når den her advokatundersøgelse hverken må interviewe eller afhøre Lisbeth Zornig, Annette Vilhelmsen, nogle embedsmænd, og der for øvrigt også mangler notater fra de her møder?

Statsministeren: Jamen jeg tror, det er vigtigt at holde tingene adskilt. Advokatundersøgelsen skal jo ikke undersøge den politiske del af det, den har ministeren svaret på, og det har hun gjort allerede i et samråd, og det kommer hun også til at gøre senere i dag. Så det er vigtigt at huske på, at det er ligesom to forskellige ting. Og jeg er helt overbevist om, at i dag vil der blive stillet flere spørgsmål til socialministeren, dem må hun svare på, som hun har gjort hidtil.

Spørger: Men i sidste uge var der jo en sag, hvor du i hvert fald også blev involveret lidt – det her med Morten Bødskov, hvor det viste sig, at dét, du har fået at vide, måske ikke var helt det sande billede. Nu er der så en anden minister, der har du jo .... ikke blevet bedt om at blive orienteret, men har du tillid til denne her gang til, at dét, der er blevet fremlagt for Folketinget og dermed også for dig, er det rigtige fra Annette Vilhelmsen?

Statsministeren: Det har jeg helt sikker på, og jeg oplever egentlig, at det her, det er en sag, hvor der er stillet rigtig mange spørgsmål, hvor der er kommet rigtig mange svar. Socialministeren har jo været i samråd om det en gang, det skal hun så en gang til i dag. Der er en advokatundersøgelse, som også tager sig af sin del af undersøgelsen, så jeg synes efterhånden, at det her, det er en sag, der er ganske godt belyst.

Ja!

Spørger: Må jeg lige vende tilbage til DONG for et øjeblik. Hvordan harmonerer regeringens profil med at gøre op med skattely og skatteunddragelse med at sælge en del af DONG til et selskab, som er kendt for at benytte sig af skattely?

Statsministeren: Jamen, jeg synes, det er helt relevant at diskutere skattely og skatteunddragelser. Det har regeringen jo også gjort. Det har jeg selv været meget arrangeret i igennem årene, og det er en meget relevant og vigtig diskussion. Men i forhold til DONG, der har været tale om en kapitaludvidelse. Der har været en investor, som gerne ville gå ind i denne her sag, og samlet set er der givet et tilbud, som man i Finansministeriet vurderer, er det bedste. Så er det vores pligt på vegne af skatteyderne at tage det bedste – samlede set bedste tilbud for at sikre, at DONG kommer til at være en velfungerende virksomhed, som også fortsat kan skabe mange grønne arbejdspladser i Danmark. Det har været vores syn på det. Og hvis man skulle tage andre hensyn i det her, så skulle det være en anden aftale. Det her, det har handlet om, hvordan kan vi få et velfungerende DONG til gavn for Danmark – med mulighed for flere grønne arbejdspladser, det er dét, det har handlet om for regeringen.

Spørger: Så det vil sige, at der kommer økonomien og det bedste bud til at stå over, hvad skal man sige moralen eller regeringens moral?

Statsministeren: Jamen, jeg synes, det er to forskellige ting. Altså jeg synes, det er rigtig vigtig at tage en diskussion om skattely og alt det her, og det skal vi også gøre. Men vi går jo selvfølgelig ud fra, at de investorer, der er i DONG, de følger de love, der er – det går vi jo selvfølgelig ud fra som en selvfølge.

Spørger: Men der er analytikere i dag, der siger til DR-nyheder i hvert fald, at det ville være naivt ikke at tro, at de ville benytte sig af denne her mulighed for et skattely.

Statsministeren: Jeg synes, det er vigtigt at have en diskussion om skattely og det her. Men jeg tror, man skal passe på med at tage den generelle kritik af – og hvad spørgsmål man har efter finanskrisen – ind i et spørgsmål om DONG. For hvad betyder det så konkret? Hvor mange er det så af investorer, vi ikke vil have ind i DONG? Og er det kun danske statslige penge, der vil være det rigtige i DONG? Og der har vi vurderet, at det ikke er rimeligt at pålægge skatteyderne den risiko, og derfor har vi været ude at kigge efter en investor. Og så skal man jo igen spørge sig selv – jamen, må det kun være en dansk investor, eller må det også godt være en fra udlandet. Og der mener vi, at dét, der er vores opgave på vegne af Danmark, på vegne af de danske skatteborgere, det er at tage det bedste tilbud.

Spørger: Så regeringen har ikke noget problem med, at det ville være et selskab, der benytter sig af skattely?

Statsministeren: Jeg tror ikke, vi kommer det nærmere.

Næste!

Spørger: Jeg vil gerne springe til det her, hvor du selv lagde ud i forhold til uddannelser. Og du siger, der skal optages flere på erhvervsuddannelser og ifølge en ny rapport fra Dansk Industri, så er det altså ret akut – også her i Nordjylland – hvor industrien kommer til at mangle faglært arbejdskraft i 2020, hvis der ikke sker noget allerede i år. Der skal optages dobbelt så mange og især på jern- og metal ser det skidt ud, der skal optages 154 % mere end i dag, og det er allerede fra i år og så hvert år frem til 2020. Hvordan vil I gøre det så attraktivt, at man allerede fra i år kan øge optaget så markant?

Statsministeren: Jamen, det er jo fuldstændig rigtigt, at der er visse dele af landet, hvor man virkeligt har et stort behov, og det er jo også derfor, det er ærgerligt, at der er gået så mange år, hvor erhvervsuddannelserne ikke har været i vores fokus, og derfor skal vi komme med vores fokus nu. Vi skal forhåbentlig allerede fra det nye skoleår kunne præsentere en bedre erhvervsskole for de unge. Vi skal fortælle dem, at det er et rigtig godt tilbud. Og som jeg også sagde ude til DM i Skills, så skal vi sige til de unge, at det ikke nødvendigvis er en god ide at have en dårlig studentereksamen, det kan være meget bedre at komme ind og få en god erhvervsfaglig uddannelse. Men der skal også være noget, der trækker dem derhen. Og dét, der skal trække dem derhen, det er, at uddannelsen er attraktiv, at der er ordentlige hold, at der er flere timer på erhvervsuddannelserne, og at der i det hele taget er et læringsmiljø, som er fristende for de unge. Og det er dét, vi er ved at skabe nu.

Spørger: Og kan man gøre det allerede, så optaget – det kan øges allerede her fra i år 2014?

Statsministeren: Det kan jeg jo ikke love, at det kan. Men man er jo også nødt til at sige tilbage til arbejdsgiverne, at de jo har haft mange år til at tænke over, at der skulle uddannes nogle flere og tage flere i praktik. Og jeg møder aldrig arbejdsgivere, uden at jeg også opfordrer dem til at tage flere unge mennesker i praktik, fordi det er også en måde at minimere den usikkerhed, der er for de unge mennesker, når de bevæger sig ind på en erhvervsuddannelse. Jeg tror, der er mange unge mennesker, som er nervøse for, om de kan få en praktikplads. Men hvis det problem ikke eksisterede, så ville det måske også være med fristende for dem at komme ind på en erhvervsuddannelse.

Spørger: Men kan I så ikke også gøre mere for at sikre, at der er praktikpladser til alle?

Statsministeren: Det har vi også gjort, fordi vi har jo hele tiden udvidet og også udvidet med skolepraktik, så det har vi faktisk gjort.

Er der flere spørgsmål?

Spørger: Jamen, jeg ville egentlig gerne gå over til Carsten Koch-udvalget, hvor anbefalingerne jo nu er i høring ved forskellige parter, og nogle af dem er så også sluppet ud i pressen. Og nogle af de anbefalinger, der har været nævnt i pressen, det er at gøre op med bl.a. det her med seks ugers selvvalgt uddannelse, at det ikke skal være så fast længere: Altså at det skal være seks uger, og det skal være selvvalgt, men at det skal have større styring på fra de enkelte jobcentre. Derudover har der også været nævnt muligheden for, at +30-årige, apropos uddannelser og erhvervsskoler, skal kunne starte direkte på en erhvervsskoleuddannelse, men så til gengæld i et eller andet omfang selv skal være med til at finansiere. Hvad tænker du om de to konkrete anbefalinger, som Carsten Koch kommer med?

Statsministeren: Jamen, det vil nok være sådan generelt, at nu har Carsten Koch-udvalget færdiggjort deres udkast, og det har de så sendt til arbejdsmarkedets parter. Det er jo en rigtig fornuftig måde at gøre det på, for nu kan arbejdsmarkedets parter komme ind med deres ideer, og derefter vil Carsten Koch så give den endelige rapport til regeringen. Og jeg synes, det er en god proces, vi har valgt, og derfor vil regeringen heller ikke forstyrre denne her proces med at udtale os om enkelte elementer af dét, der måtte være i Carsten Kochs rapport. Det tror jeg egentlig ville være forstyrrende for den proces, vi selv har sat i gang. Så jeg kommer ikke til at gå ind i de enkelte elementer. Det synes jeg ikke ville være fair over for den proces, vi har ønsket.

Spørger: Men hvis man sådan skulle spørge sådan mere overordnet om ikke andet, så har du – ja, det er måske lidt uden for, men det er om ikke andet i hvert fald et overordnet spørgsmål. Du har produktivitetskommissionen, der kommer nu med de sidste anbefalinger, og i forlængelse af det skal I i gang med en diskussion om, hvad I vil have af ny vækstplan, du lancerede her tidligere på året. Finansieringen af den – kan den tænkes at komme fra reformen af beskæftigelsessystemet?

Statsministeren: Jamen, det er rigtigt, jeg har annonceret, at vi kommer med nogle vækstinitiativer senere på året, og det vil vi bl.a. gøre med baggrund i den produktivitetskommission, vi har fået nedsat, og vi får den endelige afrapportering. De har også rapporteret løbende, fordi det ville vi gerne have den gjorde, sådan så vi fik debat om de spørgsmål. Og nu venter vi på produktivitetskommissionen, og så går vi i gang med at finde ud af, om der er nogle af deres konklusioner, vi kan bruge konkret, sådan at vi øger produktiviteten i Danmark. Og dét, vi i hvert fald ved, det er, at det ikke går den rigtige vej med produktiviteten, og der er områder, hvor det står rigtig skidt til. Og vi ved også, at Danmark som samfund – hele samfundet, men også hver enkelt familie ville kunne blive markant mere velstående, hvis vi øger vores produktivitet. Og derfor er det rigtigt at stille skarpt på det, og vi vil så komme med vores initiativer efter, vi har set produktivitetskommissionen. Og hvordan de to ting hænger sammen, det vil vi også komme med et svar på – på et senere tidspunkt.

Spørger: Men de borgerlige partier har jo meldt ud, at beskæftigelsesreformen, den skal generere penge. Det er ikke et nulsumsspil for dem, det skal generere penge i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Vil du være klar til at bruge et provenu dér på vækstinitiativer?

Statsministeren: Jeg tror, det er for tidligt at gå ind i den diskussion. Jeg kan ikke se nogen grund til at gå ind i diskussion på den måde på nuværende tidspunkt. Nu diskuterer vi beskæftigelsessystemet. Og jeg synes, det er en fantastisk vigtig diskussion, særligt for de arbejdsløse, som det her jo handler om, at vi finder en måde at behandle dem på, som bringer dem hurtigere og mere effektivt tilbage til arbejdsmarkedet.

Så tror jeg, vi tager den næste!

Spørger: Lidt i den forbindelse med Carsten Koch ... til gengæld så har Nadeem Farooq, arbejdsmarkedsordfører for De Radikale, sagt, at jobcentrene har spillet fallit, som det ser ud i dag, og det har de bl.a., fordi de kvalifikationer, som medarbejderne på jobcentrene har, simpelthen ikke er gode nok. Er du enig i med ham i, at de har spillet fallit?

Statsministeren: Det er det samme svar, og jeg vil ikke kortslutte den proces. Vi har nu sagt, at det her, det skal diskuteres, det var dét, vi ønskede med Carsten Koch-udvalget, og derfor er det nu vigtigt, at vi har respekt for dét, vi selv har sat i gang, og det er, at Carsten Koch-udvalget har leveret et udkast til arbejdsmarkedets parter, som nu får mulighed for at melde tilbage, og først derefter kommer Carsten Koch med sin endelige rapport, som regeringen så vil modtage med tak. Og først derefter går vi så i gang med at tilrettelægge vores holdning til det. Det er den måde, vi arbejder på i Danmark, det er, at man lytter til nogen, der bruger noget tid på at sætte sig grundigt ind i tingene. Man har arbejdsmarkedets parter ind over, og så synes jeg ikke, at politikerne skal kortslutte en proces, vi selv har sat i gang.

Spørger: Så der kommer vi ikke længere. Så et andet spørgsmål. I dag mødes retsudvalget formentlig for at udtale en kritik eller give en såkaldt næse til dig for din håndtering af denne her sag omkring et besøg på Christiania i 2012 – og dét, der førte til, at Bødskov sidenhen måtte gå af. Hvad tænker du om, at du får en såkaldt næse for det?

Statsministeren: Som jeg også sagde i fredags, så mener jeg ikke, der er nogen grund overhovedet til at udtale kritik af Statsministeriet eller mig i denne sag. Vi har ageret korrekt hele vejen igennem denne her sag. Så det kommer ikke bag på nogen, at jeg ikke mener, der er nogen grund til at udtale kritik.

Spørger: Et sidste spørgsmål om DONG, det er, at Dansk Folkeparti har bl.a. sagt, at hvis man skal lave denne her aftale, så var det – enten så må man fjerne denne her vetoret som Goldman Sachs får, eller at man kan opsplitte DONG i flere firmaer. Er det en mulighed, som du ser?

Statsministeren: Jeg undrer mig lidt over Dansk Folkepartis måde at agere på i denne her sag, eftersom de har været orienteret hele vejen, og så synes jeg, det er underligt, at de ikke bakker op om dét, som de selv har givet udtryk for, at det sådan set var inden for den ramme, som de selv har nikket til. Så det undrer mig lidt, at Dansk Folkeparti tager denne her diskussion, eftersom de jo er nogle af dem, som har været orienteret og været involveret i denne her proces hele vejen igennem.

Ja, det tror jeg, var det.

Tak skal I have, fordi I er kommet.”