Pressemøde den 23. marts 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til dette pressemøde i forlængelse af morgenens ministermøde, hvor vi havde travlt. Vi havde en meget omfangsrig dagsorden og har godkendt ikke mindre end 34 lovforslag, som regeringen planlægger at fremlægge for Folketinget her i den kommende tid. Så man kan i hvert fald ikke påstå, at regeringen ikke er i arbejdstøjet.

Tiden tillader jo ikke, at jeg laver en minutiøs gennemgang af de 34 lovforslag. Men jeg vil dog alligevel gerne trække nogle temaer frem.

På det retspolitiske område har justitsministeren fået opbakning til at fremsætte en stribe forslag. Og et af dem adresserer hele spørgsmålet omkring vanvidskørsel og spritbilisme. Hvor der nu skabes mulighed for, at der kan indføres alkolåse for spritbilister, og hvor vi samtidig skærper straffen for vanvidskørsel, og gør det lettere at konfiskere vanvidsbilisters biler.

Justitsministeren har også fået tilslutning til et andet vigtigt forslag, der har det sigte at bekæmpe kriminalitet i boligområder ved at give en udvidet adgang til at opsætte videokameraer i boligforeninger og idrætsanlæg.

I forhold til den aktuelle krisesituation har justitsministeren også fået opbakning til at foretage nogle ændringer af konkursloven. Der har det sigte, at der kan udnævnes nogle særlige konstruktører i de situationer, hvor en virksomhed går ned og umiddelbart går i betalingsstandsning. Så er det jo normalt sådan, at så forsvinder virksomheden bare. Nu skaber vi en mulighed for lidt mere offensivt at kunne gå ind og se, om en virksomhed i virkeligheden har potentiale til at komme ud på den anden side af konkursen.

På sundhedsområdet har indenrigs- og sundhedsministeren fået opbakning til at fremsætte et lovforslag, der skal tage sigte på at bekæmpe det problem, vi har, med for megen alkoholforbrug blandt unge mennesker. Det er selvfølgelig først og fremmest jo et personligt ansvar og et familieansvar, men der gives nu den håndsrækning, at vi øger aldersgrænsen for køb af stærke alkoholdrikke fra 16 til 18 år. Det har i øvrigt så også den indre skønhed eller den form for logik, at det kommer til at matche den grænse, vi kende for cigaretter og dermed altså et stærkt signal om, hvor vi mener, at grænsen går mellem børne/ungdomsliv på den ene side og voksenliv på den anden side.

Så har integrationsministeren fået tilslutning til at fremsætte i alt tre lovforslag, der udmønter den aftale, der blev indgået i sidste uge med Dansk Folkeparti om et serviceeftersyn af udlændinge- og integrationslovgivningen, og som igen jo understreger det personlige ansvar for integration.

Jeg nævnte jo allerede på pressemødet i sidste uge, at et meget centralt element i den her pakke, det er at skabe en mulighed for, at den enkelte hurtigere kan få permanent opholdstilladelse, hvis man i handling viser lyst, vilje og evne til at bidrage til det danske samfund. Det er den ene side af pakken. Den anden side af pakken er en række skærpelser, som bl.a. skal sikre os imod, at flygtninge ferierer i hjemlandet. Og jeg mener, at vi med den her pakke rammer en meget fin balance, hvor vi står vagt om en fast og fair flygtninge/udlændingepolitik.

Så vil jeg også gerne pege på, at en stribe ministre: Integrationsministeren, undervisningsministeren, justitsministeren og socialministeren hver især på deres områder fremlægger lovforslag, som konkretiserer regeringens meget ambitiøse afbureaukratiseringsbestræbelser. Det synes at være sådant et tema, der er gået lidt ud af debatten, men som jo i hvert fald fyldte meget for nogle måneder siden. Og det er klart, at når man kigger ned på hvert enkelt forslag, så kan det måske også være svært at få hvert enkelt lovforslag til at trække en stor avisoverskrift. Men summen af det er interessant, fordi det afslører jo altså et vedvarende målrettet arbejde på at fjerne nogle af de barrierer, hindringer, særlige indviklede regler, vi har lavet – givetvis alle sammen opfundet med gode argumenter i sin tid, men stablet oven på hinanden, når det et niveau, hvor det generer god opgaveløsning i kommuner, i regioner og i stat. Og derfor konkrete lovforslag her i dag, og så er det jo et arbejde, der følges op, det fremgår jo af det nye arbejdsgrundlag i Danmark 2020, at vi på et tidspunkt senere i år kommer med en helt ny pakke af afbureaukratiseringsforslag. Det er et arbejde, der aldrig går væk. Det kræver et vedvarende fokus.

Så kan jeg sige, at jeg her torsdag-fredag jo deltager på EU’s topmøde i Bruxelles. Der er to hovedemner på dagsordenen, nemlig EU’s nye vækststrategi – 2020-strategien samt en status oven på de globale klimaforhandlinger.

Vi støtter den linje, der er lagt om at formulere en offensiv europæisk vækststrategi. På mange måder kan man jo sige, at den diskussion, der er i Danmark i øjeblikket om, hvordan vi klæder os på til at kunne stå os i en stadig skarpere international konkurrence, også er en europæisk diskussion. Vi ønsker at være en vindernation. Det er svært at blive, hvis man lever i en taberregion. Og derfor har vi en ambition på linje med de andre europæiske lande om at trække Europa ind på et vækstspor. Det forslag, der ligger på bordet, det flugter meget fint med vores egen hjemlige vækstdagsorden. Det gælder ikke mindst det stor fokus på at fremme en vidensbaseret, konkurrenceorienteret og grøn økonomi. Og noget af det store potentiale, der er, det er jo, hvis man i højere grad kan lave fælles bindende – man kunne kalde det grønne standarder – og få fordelene af at have en hjemmemarked på 1⁄2 mia. indbyggere, så kan man dygtiggøre sig på nogle kompetencer, som der er stor international efterspørgsel på.

Vi vil som sagt også gøre status på klimaforhandlingerne. Og jeg forventer og håber, at der vil være bred enighed om, at EU fortsat skal være en drivende kraft i bestræbelserne på at sikre fremdrift i de globale klimaforhandlinger. Situationen er jo den nu, at 110 lande har associeret sig med The Copenhagen Accord. Det er lande, som dækker hen ved 90 procent af det globale bruttonationalprodukt og mere end 80 procent af den globale CO₂-udledning. Og nu er det vigtigt, at arbejdet bringes videre. Og der er jo særligt to felter, hvor der umiddelbart kan ske noget oven på Copenhagen Accord – det er i forhold til skovrejsning, og det er i forhold til tidlig finansiering, hvor der jo i København blev givet en række tilsagn, som det er vigtigt, at der nu leveres på.

Det tror jeg er det, jeg vil sige til en start, og så åbner jeg op for spørgsmål.

Ja, værsgo!

Spørger: En af regeringens ministre, Henrik Høegh, har i to uger optrådt i reklamer for SuperBest, hvor han står blandt kød og andre fødevarer. Er det i orden med dig? Eller er det ikke i orden, at Henrik Høegh optræder i SuperBestreklamer?

Statsministeren: Som jeg forstår den konkrete sag, så har Henrik Høegh overrakt en præmie i en konkurrence, som Fødevarestyrelsen står bag, og som er en udmærket konkurrence, og det er jo helt fint, at ministeren overrækker en sådan præmie. Det er også helt fint, der tages billeder af det. Det er selvfølgelig ikke i orden, men det har ministeren jo heller ikke været vidende om, at sådanne billeder efterfølgende bruges i egentlig reklameøjemed.

Spørger: Så det er ikke i orden, at han optræder der.

Statsministeren: Det er ikke i orden, at den pågældende virksomhed har valgt at bruge de billeder i egentlig markedsføringsøjemed. Det er fuldstændig i orden, at ministeren overrækker en pris i forhold til en konkurrence, som Fødevarestyrelsen selv har udskrevet.

Spørger: Vil du tage nogle skridt i den retning for at forhindre, at det sker igen?

Statsministeren: Det har jeg fuldstændig tillid til, at fødevareministeren selv håndterer. Fødevareministeren har jo ikke været bekendt med, at de her billeder var tænkt anvendt i egentlig reklameøjemed. Det er jo virksomheden, der gør det. Og det bør virksomheden selvfølgelig ophøre med. Sådan må det være. Og hvis ikke de gør det af egen drift, så går jeg ud fra, at Fødevareministeriet nævner det for dem.

Ja, Dan!

Spørger: Jeg skal lige høre, har jeg forstået det helt korrekt, at statsministeren i sidste uge sagde, at regeringen er parat til at åbne for, at kommuner med skatteborgernes penge som sikkerhed kan sælge tilkøbsydelser i konkurrence med private virksomheder til borgerne.

Statsministeren: Du har forstået det helt korrekt, at jeg i sidste uge afviste ideen om brugerbetaling i forhold til behovsbestemt visiteret offentlig service. Men så til gengæld sagde, at regeringen var åben over for at tage en drøftelse med kommunerne, hvis det var et kommunalt ønske, i forbindelse med de forestående kommuneøkonomiforhandlinger, om der skal være et rum for såkaldte tilkøbsydelser. I så fald rejser det en række spørgsmål – bl.a. jo spørgsmålet om, hvordan man undgår det, der med et forfærdeligt ord hedder krydssubsidiering, altså at man bruger skatteborgerpenge til at lave tilkøbsydelser billigere end til omkostningsprisen, så det rejser en række spørgsmål. Men jeg markerede en åbenhed over for at tage en drøftelse med Kommunernes Landsforening, ja det gjorde jeg.

Spørger: Din forgænger tog en tidligere venstresocialist som minister, er det at lede en transformation af Venstre fra Venstre – Danmarks liberale parti – til en ny form for venstresocialister.

Statsministeren: Altså det jeg gav udtryk for i sidste uge, det var jo mit eget synspunkt, som også repræsenterer regeringens. Og det er ikke løftet ud af nogen personlig transformation fra venstresocialisme til Venstre. Jeg startede mit politiske arbejde i Venstres Ungdom som 17-årig og har ikke flyttet mig siden da.

Ja, værsgo!

Spørger: Lige tilbage til Henrik Høegh, fordi han siger jo selv, at han ikke synes, at det er et stort problem, at han optræder i den der annonce. Så har han forstået situationens alvor set med dine øjne?

Statsministeren: Det er i hvert fald meget klart, hvad jeg siger her. Ministre skal ikke optræde som reklamesøjler. Og der er heller ikke tale om, at ministeren har været bestilt til at optræde som reklamesøjle. Der har heller ikke været tale om, at ministeren har haft en viden om, at det var det, der skulle ske, og det vil vi selvfølgelig ikke have. Ministeren har overrakt en præmie, og det er helt, helt fint. Fordi selve det underliggende tema, der handler om, hvordan vi sikrer sunde fødevarer til forbrugerne, det er jo et godt underliggende tema, ligesom andre ministre understøtter virksomheder, der gør noget særligt i forhold til arbejdsmiljø eller ligestilling, eller hvad det nu måtte være. Men grænsen går ved, at vi deltager ikke i noget, der har karakter af at være reklamefremstød.

Spørger: Så er det her et signal til alle erhvervsdrivende sådan set om, at de skal ikke bruge billeder af ministre i deres annoncer.

Statsministeren: Ja, det kan du sige, at det er det. Altså der er ingen ny linje her. Den linje, jeg gjorde rede for her, det er den, der har været regeringens linje siden 2001. Og engang imellem udfordres den. Jeg så i forbindelse med min egen udnævnelse som statsminister, at der var der en enkelt købmand et sted på Sjælland, der synes, det var sjovt at markedsføre bestemte produkter, som han mente var associeret til min person. Og sådan vil denne her grænse nok fra tid til anden blive udfordret. Men for regeringen står grænsen klart. Altså vi deltager ikke i reklamefremstød for virksomheder.

Ja Mette!

Spørger: Er du enig med Venstres fødevareordfører, der vil stoppe en tradition for, at Danmark går foran med at gennemføre EU’s miljøinitiativer?

Statsministeren: Vi har jo lavet en pakke, der hedder grøn vækst, som er en balanceret pakke, som på den ene side skal fremme nogle miljøstandarder, som i øvrigt hviler på nogle beslutninger om et fælles beslutningsniveau, der er lavet i EU. Og samtidig så skaber vi så nogle flere frihedsgrader til dansk landbrug. Det er en god balance.

Spørger: Men han siger, at man skal stoppe en tradition for, at Danmark går foran. Er du enig i det?

Statsministeren: Jamen jeg er ikke bekendt med, at vi har sådan en tradition. Og jeg vil gerne sige, at miljøbeskyttelseshensyn og muligheden for god virksomhedsdrift kan sagtens balanceres. Og det er jo det, der er hele ambitionen i grøn vækst. Det er, at vi dyrker nogle muligheder i forhold til dansk landbrug fx som energileverandør. Vi liberaliserer landbrugslovgivningen. Skaber ny mulighed for at ny frisk kapital kan komme ind i landbruget. Vi gør en række ting der, samtidig med at vi så står vagt omkring miljøet. Så er det i øvrigt sådan, at i forhold til en fremtidig regulering af landbruget, så er der i grøn vækst lagt op til et analysearbejde, så der er ikke tale om, at der lige nu og her kommer nye miljøbyrder på dansk landbrug. Der er tale om, at vi frem til 2011 analyserer, hvordan vi gør det bedst, og så indfaser vi det efterfølgende.

Så vil jeg også gerne sige, at det er klart, at ved siden af det, der har vi helt klart jo brug for at se på, hvad er det for konkurrencevilkår, vi giver dansk landbrug og fødevareindustri. Nu startede vi så nogle spørgsmål, der handlede om en annonce i et supermarked, og det er selvfølgelig et meget, meget vigtigt tema. Jeg er meget bekymret over, at vi i øjeblikket mister mange arbejdspladser. Senest kan jeg jo se her til morgen, at der er varslet nye fyringer i slagterisektoren. Det har jeg jo ingen forudsætning for at blande mig konkret i. Men det er klart, at det dækker over en udfordring, vi er nødt til at tage alvorligt. Vi har 150.000 arbejdspladser i dansk landbrug og fødevareindustri. Og dem ønsker jeg sådan set, vi skal bevare. Det er også derfor, at regeringen i forbindelse med vores arbejdsgrundlag - Danmark 2020 - har markeret en parathed til inden for rammerne af en fremrykket milliard at se på, hvordan vi kan lette vilkårene for dansk landbrug og dansk fødevareindustri. Det er et arbejde, vi bruger mange ressourcer på i øjeblikket. Og jeg håber på, at vi i løbet af kort tid vil kunne præsentere en pakke, som har det sigte, at vi fortsat har et konkurrencedygtigt landbrugserhverv og en konkurrencedygtig fødevaresektor i Danmark. Og der er det klart, at der må vi selvfølgelig også se på, hvad er det for krav, omverdenen stiller til dem, der konkurrerer op mod dansk landbrug. Så det, der ligger under den melding, at vi skal analysere, hvad er dansk landbrugs situation op imod sammenlignelig landbrugssituation, det er en meget relevant problemstilling.

Spørger: Lige til et af de lovforslag, der er her, det, der handler om salg af alkohol til unge mellem 16 og 18 år. Der kan jeg se, at I har valgt at sætte grænsen ved 7 procent, altså at man skal ikke kunne købe noget, der er stærkere end 7 procent eller derover. Det vil jo betyde, at unge stadigvæk kan købe de meget populære alkosodavand. Har du gjort dig nogen overvejelser omkring problemet i det?

Statsministeren: Grænsen skal jo gå et sted, og den er så sat af sundhedsministeren ved de 7 procent som markerer, kan man sige, grænsen mellem almindelig alkoholholdige drikke og så egentlig hård spiritus. Det er klart, at det fjerner ikke muligheden for, at en 17-årig kan købe en øl, men det her hviler jo heller ikke på en naiv forestilling om, at alle udsætter deres alkoholdebut til 18 år. Det er jo et forsøg på at understøtte, hvad der så i høj grad jo er et personligt ansvar – et forældreansvar, et skole- og institutionsansvar, hvor vi jo opfordrer til, at man lokalt formulerer en alkoholpolitik om, at man bruger alkohol med måde, og vi fjerner altså så muligheden for, at man kan gå ned og købe en billig flaske vodka som 16-årig.

Spørger: Men ...

Statsministeren: ... godt – nu tror jeg, vi skal ... Jesper!

Spørger: Lige tilbage til landbruget. Er det din holdning, eller mener du, at Danmark skal sætte tempoet ned, så vi indfører EU’s miljøregler langsommere og kun i takt med de lande, som landbruget konkurrerer med som Tyskland, Holland og Frankrig?

Statsministeren: Det er min holdning, at vi skal føre en aktiv grøn politik, og det gør vi også. Det er min holdning, at vi naturligvis skal implementere alle EU-regler. Det er samtidig min holdning, at vi i den aktuelle økonomiske situation, hvor vi er hårdt presset, og hvor vi mister arbejdspladser. Jeg ser meget, debatten handler om, at der reduceres på en skole her og en daginstitution der, og det er jo også udfordrende, og det er der muligvis også nogle, der har spørgsmål til. Men hvad der er helt lammende er jo, at vi mister private arbejdspladser, som i sidste ende er det, vi skal leve af. Og hvis man tager dansk landbrug og dansk fødevareindustri, så må man bare konstatere, at det er en sektor, der i øjeblikket er under et meget, meget hårdt pres. Og det er altså en sektor, som Danmark historisk er blevet rigere af. Det her handler ikke om bønderne snævert. Det her handler bredt om, at vi har 150.000 danske arbejdspladser, der er knyttet op på dansk landbrug og dansk fødevareproduktion. Og når vi bliver ramt af en krise, så skal vi også på det her punkt som på andre punkter jo analysere, hvad er så situationen lige nu og her. Så ja, vi skal naturligvis vedgå os alle de miljøkrav, vi er underlagt. Og ja, vi skal gennemføre dem til tiden, men vi skal selvfølgelig hele tiden se på, hvordan gør vi det så bedst muligt, så det også balancerer, at vi har en konkurrencedygtig fødevaresektor.

Spørger: Mange i Venstre presser i øjeblikket på, for at man skal udskyde indførelsen af vandrammeregler helt op imod grænsen måske til 2027, som vi kan vente til. Mener du også, vi ... man skal gøre det?

Statsministeren: Regeringen har fremlagt en plan – grøn vækst – det er den, vi kører efter. Den hviler på, at vi i forhold til nogle af elementerne omkring pesticidafgift m.v. nu analyserer situationen. Jeg tror, jeg må sige, at det er et emne, vi kommer til at vende tilbage til, fordi regeringen tager den situation – dansk landbrug, dansk fødevareindustri er i i øjeblikket – ekstremt alvorligt. Det smerter, at der er virksomheder, der i øjeblikket varsler store fyringer. Det smerter om end endnu mere, at de prognoser, der ligger for dansk kødproduktion og dermed efterfølgende forædling og kødeksport, ser meget, meget dystre ud. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Og derfor har regeringen anmeldt i Danmark 2020, at vi inden for rammerne af en fremrykket milliard vil se på, hvad vi kan gøre for aktuelt lige nu og her at lette vilkårene for hele den sektor. Det er sådan set noget af det, Danmark lever af.

Spørger: Betyder al den alvorlige situation altså, at vi må vente med at implementere nogle af miljødirektiverne fra EU?

Statsministeren: Det betyder præcis, som jeg siger, at vi i øjeblikket kigger på de her ting, og jeg håber, at vi inden længe vil kunne lægge en pakke frem, som har det sigte at drage omsorg for, at vi også har et levedygtigt landbrug og en levedygtig fødevareindustri, selvom den aktuelt er i krise.

Spørger: Lige et spørgsmål til Henrik Høegh. Han har jo to gange optrådt i de her reklamer, og han har sagt, at han sådan set ville gøre det igen. Har han misforstået noget, og burde han anden gang, han så reklamen trygt have henvendt sig til SuperBest og sagt – det der, det går ikke?

Statsministeren: Nu har jeg ikke haft lejlighed til at følge, hvad hedder det, udgivelserne af forskellige tilbudsaviser. Jeg bliver stillet spørgsmålet her, og jeg svarer på det. Og regeringens linje, den ligger meget fast. Vi optræder ikke som reklamesøjler. Og hvis virksomheder mod vores vidende alligevel forsøger at udnytte os sådan, så er udgangspunktet selvfølgelig, at det enkelte ministerium påtaler det over for den pågældende virksomhed, det er regeringens linje.

Mette.

Spørger: Forud for det her topmøde, du skal deltage i på torsdag, der er der flere europæiske ledere, der har udtalt sig forskelligt om, hvordan man skal redde Grækenlands økonomi, bl.a. om eurolandene skal stå sammen, eller man mere bilateralt skal hjælpe med lånemuligheder. Hvad er den danske regerings position i den sag?

Statsministeren: Den danske position, og det tror jeg i øvrigt, jeg deler med mine kolleger, det er, at den græske udfordring først og fremmest er en græsk udfordring. Det er græske politikere, der har ansvaret for at genrejse græsk økonomi. Så blev der jo på det uformelle topmøde, vi havde for nogle uger siden lavet sådan en slags solidaritetshåndfæstning, som jo sender et signal om, at Grækenland er en del af Europa, og derfor er der selvfølgelig også et Europa, der står bag. Det kan teknisk, hvis behovet opstår lige nu og her – det er jo hypotetisk, der er jo ikke noget altså håndfast på, at grækerne ikke selv kan løse deres problem, men skulle situationen opstå, så kan det jo ske på forskellig vis. Det kan se via IMF. Det kan ske bilateralt, det er også nogle af de løsninger, man har lavet omkring nogle af de baltiske lande, der har været ude i problemer.

Spørger: Men de løsninger, du der opridser, hvilket en af dem er den danske regering mest stemt for?

Statsministeren: Jamen jeg er mest til at understrege, at det her det er et græsk ansvar. Og det er sådan set hypotetisk, at det ikke kan vedblive med at være et græsk ansvar. Hvis vi flytter os fra hypotese til virkelighed, så tager vi stilling til det.

Spørger: Og lige et sidste spørgsmål, hvor vigtigt er det, at man finder en stabil løsning i forhold til Grækenland for euroens fortsættelse.

Statsministeren: Jamen det er klart, at den græske økonomi viser jo, hvor galt det kan gå. Og viser jo i stor skala, hvad det er for nogle udfordringer hele Europa står med i øjeblikket. Der er en række andre lande, hvis man kigger ud over det europæiske landskab, som også slås med betydelige budgetunderskud. Danmark er jo i dukseklassen her, men det er jo en fælles europæisk udfordring. Og det er klart, at oven på en finanskrise, der har sat sig som en økonomisk krise, hvor efterspørgslen er faldet, og hvor der er huller i statskasserne, der er det jo vigtigt, at der internationalt er tillid til de forskellige landes økonomiske politik. Og det er klart, at Grækenland som en del af eurozonen naturligvis også er med til på det internationale finansmarked at ”brande” resten af Europa, så det er selvfølgelig ikke uvæsentligt, hvad der sker i Grækenland.

Det er jo også derfor, at det er vigtigt, hvad vi gør herhjemme, fordi vi har så vores egen valuta. Og når vi skal ud og sælge statsobligationer her de kommende år for at finansiere et meget stort underskud, så er det jo vigtigt, at der er tillid til dansk økonomi i udlandet. Og derfor er det også vigtigt, at vi i Danmark står vagt om en sund finanspolitik. Det er også derfor, der ikke findes de her smarte genveje, hvor man lader som om, at problemerne ikke består, men at vi er nødt til at tage tyren ved hornene.

Ja!

Spørger: De danske soldater i Afghanistan skal nu i gang med at træne deres afghanske kolleger til at overtage en del af sikkerheden dernede. Ser du det her som begyndelsen til enden for den danske indsats i Afghanistan?

Statsministeren: Jamen vi arbejder jo målrettet på, og det har vi gjort fra starten, at det her er begyndelsen til enden. Altså det er jo ikke nogen ambition, at vi skal være i Afghanistan til tid og evighed. Den strategi, vi forfølger i Danmark, som jo også matcher Natos strategi, det er en strategi, hvor vi nu lægger en stadig større vægt på at opbygge kapaciteten i Afghanistan hos de afghanske sikkerhedsstyrker – både politi og militær. Og det er klart, at i takt med at det lykkes, så sker der to ting, for det første jo altså en bevægelse fra at være egentlig kampstyrke over i kapacitetsopbygning og på sigt, fordi det er jo perspektivet, en mulighed for, at man kan reducere vores tilstedeværelse. Det er jo vores ambition.

Spørger: Og hvornår kan man begynde at se, at vi kan begynde at trække nogen af kamptropperne hjem fra Afghanistan?

Statsministeren: Det må vurderes på de konkrete resultater, der opnås ude i terrænet, det kan man desværre ikke stille klokken efter. Altså der er så mange faktorer i spil her – faktorer, der beror på beslutninger, der træffes i Kabul – faktorer, der består eller der beror på, hvordan Taliban, dem vi kæmper imod, agerer. Og det kan man desværre ikke sætte i noget tidsskema. Og derfor er der heller ikke basis for, at vi bare kan sætte en eller anden dato og sige – den her dag, der er vi lykkedes, og så trækker vi os hjem. I virkeligheden kunne man jo frygte, at det – vi gjorde det – det ville forringe udsigten til, at det overhovedet kunne komme til at lade sig gøre, fordi så ville vi ligesom sætte en moralsk tidsgrænse i forhold til vores fjende, der ville vide, hvis vi bare kan overleve frem til den, så er vi home safe. Så vores ambition er uomtvisteligt – vi ønsker jo ikke at have danske soldater i Afghanistan én dag mere end nødvendigt. Og strategien, den bærer den vej, fordi den har det sigte, at vi gradvis flytter vores indsats fra kamp til kapacitetsopbygning, og i takt med at det lykkes, så opbygger vi også forudsætninger for at kunne trække os hjem.

Spørger: Men man har vel i regeringen ... det her, det er jo både en økonomisk og en politisk set en dyr affære at være i Afghanistan, kan man sige, man har vel i regeringen nogle mål for, hvornår man begynder at kunne, hvad skal man sige, får noget ud af den kapacitetsopbygning.

Statsministeren: Jo men det kan jo sådan set sammenfattes i overskriften: så hurtigt som muligt. Altså det giver bare ikke nogen mening at sætte nogen præcis dato på. Det politiske sigte er klart, vi ønsker ikke at have danske soldater i Afghanistan én dag mere end nødvendigt. Og nødvendigheden er så knyttet op på den her transition, altså hvordan vi flytter vores ressourceforbrug fra kamp til kapacitetsopbygning. Og i takt med at vi opnår de resultater, så vil vi have en mulighed for at dreje vores indsats yderligere og i sidste ende trække vores tropper hjem.

Ekstra Bladet!

Spørger: Jeg forstår stadigvæk ikke helt det her med Henrik Høegh. Altså du siger, regeringens linje er fuldstændig klar. I vil ikke være reklamesøjler. Så har vi en minister, som er reklamesøjle, og som forsvarer det med et smil og siger, at han synes, han ligner en flot fyr. Så må du have et kæmpe problem, når dine ministre ikke gør, hvad du siger. Har du givet ham en næse? Har du givet ham en påtale?

Statsministeren: Det er et meget, meget tungt og vigtigt emne i forhold til den situation, Danmark befinder sig i. Jeg har stor tillid til, at min fødevareminister også følger med i det her pressemøde. Men jeg synes jo, jeg helt ærligt ... nej, sådan skal man ikke udtrykke sig, det lyder som om, man kun er det, når man understreger, man er det. Men så vil jeg bare gerne understrege, at indtil for 1⁄2 time siden, der var jeg ikke rigtig vidende om, hvordan SuperBestreklamerne så ud i denne her uge. Jeg er blevet bekendt med den her problemstilling nu. Jeg gør rede for, hvad der er min og regeringens linje. Og det tager jeg som noget helt naturligt, at det retter min minister selvfølgelig ind efter.

Ja!

Spørger: Men når du er i gang med at være ærlig. I forlængelse af Jespers spørgsmål – du sagde til Jesper, vi skal indføre de her ting fra EU på miljøområdet til tiden. Betyder det så, at hvis man skal være mere ærlig, vi skal også passe på ikke at gøre det for hurtigt, for det er jo det, nogle af dine partifæller siger.

Statsministeren: Til tiden er til tiden. Og til tiden har to dimensioner. Det ene er, at hvis man laver en international regulering, så skal man selvfølgelig respektere den. Så har vi en ambition om i øvrigt om at rykke hurtigt, fordi vi tror på, at det også er i landbrugets interesse at gå den grønne vej bl.a. som energileverandør. Det forbehold, jeg tager her, det er, at vi altså aktuelt er i økonomisk krise. Så hvis man kigger ud ad vinduerne, så kan man se, at det koster arbejdspladser. Der er et førende dansk slagteri, kunne jeg forstå, der har varslet en fyring af 600 slagteriarbejdere, og som har stillet yderligere mere i udsigt. Jeg bliver nødt til at sige, at vi har 150.000 danske arbejdspladser, der er knyttet op på landbrug og fødevarer – produktion og eksport. Dem ønsker jeg at stå vagt om. Og derfor skal vi finde den rigtige balance her. Og jeg kan ikke komme det nærmere for nærværende end at sige, at regeringen ønsker ikke at sidde og se på, at et helt erhverv går død. Derfor har vi i Danmark 2020 markeret, at vi er parate til inden for en ramme at fremrykke en milliard og se på, hvordan vi kan lave omkostningsdæmpelser. I kølvandet af det er det logisk også at se på, hvad er det i øvrigt af rammevilkår, der gælder omkring hele den der sektor. Og er der en forventning om, at vi i løbet af ret kort tid kan præsentere en pakke på det.

Spørger: Men du kan godt følge den, hvad skal vi sige, bekymring, der er i landbruget og dele af venstrefolkene ... måske i Danmark ... hvis vi uforvarende kommer til at skade erhvervets interesser ved at være lidt for kvik på aftrækketasten.

Statsministeren: For mig er det her ikke en landbrugsbekymring. For mig er det her et spørgsmål om, at vi i Danmark dybest set lever af at producere varer og tjenesteydelser, som vi sælger til udlandet. Det er sådan en dimension, der går ud af dansk politik, fordi det meste handler om, hvordan det går med jobudvikling i den offentlige sektor. Men sandheden er jo, at forudsætningen for, at vi kan lønne folk i den offentlige sektor, det er, at vi i den private sektor har nogle job, laver nogle varer, sælger nogle tjenesteydelser. Og der er der altså en sektor her, som repræsenterer 150.000 job, som man kan se er udfordret. Det ville være uansvarligt ikke at tage den udfordring alvorligt. Det er derfor, vi har markeret i vores arbejdsgrundlag, at vi ønsker at kigge på det her. Det rokker ikke ved vores grønne ambition, fordi den grønne ambition er sådan set også en del af den fremtidige løsning, bl.a. ved at gøre landbruget til energileverandør. Men vi har brug for nu at få dannet os et samlet overblik og komme med et samlet udspil, der kan sikre, at de her eksportindtægter ikke fuldstændig udhules. Fordi hvis det sker, så går indtjeningen i vores samfund yderligere ned, og så stiger presset på den offentlige sektor yderligere. Det er jo sådan set den grundlæggende sammenhæng, der er i økonomien, og som desværre – set fra min stol – synes nogen gange at forsvinde ud af debatten, sådan som jeg selv lytter mig frem til den.

Matzen!

Spørger: I det reviderede lovprogram, som du har oversendt til Folketinget, der kan man se, at lovforslaget om udligningsskat, det skulle fremsættes i anden halvdel af marts, og det vil sige så skulle det være godkendt af regeringen i dag. Det er ikke blandt de der kopier, vi har fået udleveret her i dag. Kommer det i denne folketingssamling, eller er det opgivet?

Statsministeren: Det kommer i denne folketingssamling. Det er ikke nemt, men det er en bunden opgave, der skal løses, som jo hviler på, at vi nedsætter marginalskatten fra 59 procent til 511⁄2. Det er den største lettelse af skatten på den sidst tjente krone siden indkomstskatten blev gennemført. Og det rejser naturligvis den udfordring, at man altså har kunnet få et meget højt fradrag, når man har sat penge af til pension, og nu efterfølgende kan trække pengene ud til en meget lavere beskatning. Det skal vi have fundet en løsning på, det er super kompliceret, fordi vi ønsker jo heller ikke at fjerne incitamentet til, at man fremadrettet sparer op til pension, så det jeg kan sige om det, det er, at det er et problem, der er identificeret, og det skal løses, og det bliver også løst inden Folketinget går på sommerferie.

Spørger: Så er det andet spørgsmål – under den afsluttende finanslovsdebat i 2005, der sagde den daværende finansminister, at han blev meget chokeret, da han læste velfærdskommissionens forslag, som indebærer, at de offentlige finanser er i underskud i 10 år i træk fra 2011 til 2021. Det var meget letsindigt, og det bliver i hvert fald ikke under den nuværende regering, sagde han fra Folketingets talerstol.

Nu kan man se i det konvergensprogram, som I her fremsat, at I regner med at opnå balance i 2015. Men på side 54, der kan man se, der går den straks i underskud, og de offentlige finanser er i underskud 45 år i træk i hvert fald og formentlig 50-60 år. Altså hvad er der sket siden 2005. Hvordan kan I køre med underskud på de offentlige finanser 50-60 år, når det var helt forkert i 2005?

Statsministeren: Jamen det, der er sket siden, er jo, at Danmark og hele verden er blevet ramt af en økonomisk tsunami. Det tror jeg da ikke er forbigået nogens opmærksomhed. Altså nærmest fra dag til dag, der faldt den globale omsætning med et tocifret procenttal. Danmark er en lille åben økonomi, det ramte os ekstremt hårdt. Noget af det, der gør, at vi på det menneskelige plan trods alt står op endnu med en arbejdsløshed, der er mindre end i sammenlignelige lande, det er jo, at vi har en skandinavisk velfærdsmodel, som er bygget op på den måde, at når krisen kradser, så holder vi hånden under i form af overførsler og dagpenge, plus at vi skruer op for temperaturen i den offentlige efterspørgsel. Vi har fremrykket investeringer, som man skal tilbage til mit fødselsår for senest at se så stort et hop. Vi har faset en fuld finansieret skattereform ind, krone til krone er den finansieret. Den giver endda et overskud på den lange bane. Faset ind på en sådan måde, at den understøtter danskernes optimisme. Vi har lavet bankpakker og andre ting, og det sætter sig selvfølgelig så i, at vi har et stort offentligt forbrug, som i sammenhæng med at væksten så er gået af gør, at vi i dag altså står med verdens største offentlige sektor. Altså der findes ikke ... ja i hvert fald når man kigger på den kategori af lande, vi gerne vil sammenlignes med, så findes der ikke noget andet velstående land, demokratisk åben økonomi, på denne klode, der har så stor en offentlig sektor, som vi har nu. Og det er selvfølgelig en udfordring, og den skal håndteres. Det er sådan set derfor, vi har lagt konvergensprogrammet frem. Det er også derfor, at oppositionens opskrift om at beskatte os ud af det her jo er vanvid. Altså vi står lige og taler om, hvordan vi taber arbejdspladser, fordi vi har tabt konkurrencekraft, den genvinder vi jo ikke ved at lægge yderligere byrder på erhvervslivet ved at sætte erhvervsbeskatningen op, ved at øge skatten på indkomst – tværtimod. Derfor har vi lagt et konvergensprogram frem, og så ved du også ligesom jeg, at omkring årsskiftet, der lægger vi så en 2020-plan frem. Og det er jo sådan i den 2020-plan, at du for alvor kan se, hvad det er for et langsigtet strukturelt under/overskud/balancepunkt, vi opererer efter.

Spørger: Så altså de der angivelser – altså i hvert fald 45 år og formentlig 50-60 år, det skal vi altså ikke tage for gode varer. Det er ikke noget, man står fast på altså eller hvad?

Statsministeren: Du skal bestemt tage hvad jeg siger for gode varer, og det jeg siger, det er, at vi omkring årsskiftet fremlægger en konsolideret 2020-plan, og det er der, vi forholder os til, kan du sige, de langsigtede udfordringer i dansk økonomi. Men de er jo til at få øje på. Altså de er til at få øje på. Og det er også derfor jeg sådan appellerer lidt til, at nogle helt grundlæggende sammenhænge i vores samfund står lidt klarere – nemlig at forudsætningen for, at vi på sigt kan opretholde et godt undervisningssystem, en god ældreomsorg, et godt hospitalssystem, det er, at vi har indtjening, altså at vi producerer noget, at vi laver nogle serviceydelser – at nogle vil købe det. Fordi den langsigtede løsning er jo ikke, at vi alle sammen bliver ansat i den offentlige sektor.

Godt – ja værsgo!

Spørger: Jamen som du selv siger, så står vi i store problemer, og du siger lige selv, at det gælder om at få tilliden tilbage. Men hvis man ser i Børsen i dag, så sker der det modsatte. Forbrugertilliden forsvinder. Folk vil hellere lade pengene stå i banken. Hvordan undgår man, at det samme sker på arbejdsmarkedet, at folk bliver så bange for deres egen skygge og for den fremtidige økonomi, at arbejdsmarkedet sander fuldstændig til – og tiderne fuldstændig forsvinder. Hvordan undgår man det?

Statsministeren: Det tror jeg, man først og fremmest undgår ved at tale ærligt om tingene. Og den ærlige vurdering er jo, at vi er udfordret, men det hører jo også med til den ærlige vurdering, at det er håndterbart. Altså jeg kan godt forstå, at hvis man følger debatten og læser om hestekure og spareplaner og den slags ting, at man så kan blive lidt bekymret. Jeg kan godt forstå, at når det, at vi skal holde ro i den offentlige forbrug bliver oversat til, at vi nu skal have dramatiske besparelser, at man så bliver bekymret. Jeg kan godt forstå, at når man ser indslag, der handler om, at nu er der en given kommune, der nednormerer lærerstaben med 11, og det så bliver oversat til, at nu er hele den danske folkeskole i forfald, selvom vi ved, at over de næste 10 år kommer 36.000 færre folkeskoleelever – altså 36.000 færre folkeskoleelever, og det derfor måske ikke er så underligt, at der over de næste 10 år skal bruges færre lærere. Så kan jeg godt forstå, at man reagerer og bliver bekymret. Og derfor er det jo altså i hvert fald da min pligt og prøve og holde tungen lige i munden og sige – ja, vi har nogle udfordringer – ja, vi skal holde igen, men det er ikke jordens undergang. Vi ligger bedst for, når man sammenligner os med andre europæiske lande. Godt nok har vi et underskud, men det er stadigvæk af en størrelse, hvor det kan reddes hjem igen. Godt nok har vi en arbejdsløshed, der er for høj, det ligger stadigvæk pænt i forhold til andre lande. Og hvis vi vil, så kan vi godt komme igennem det her sammen.

Troels.

Spørger: Tak skal du have. Din partifælle, nu tidligere KL-formand, sagde jo i forlængelse af det her forleden dag, at han anklagede dig for at lide af reformangst. Og når man så kigger i jeres arbejdsprogram, så står der, at I fører en aktiv reformpolitik, som et lidt underligt begreb, idet jeg ikke går ud fra, det modsatte findes – nemlig passiv reformpolitik. Men hvornår ser vi de aktive reformer sat i spil, og er du enig med den nu tidligere KL-formand i, at du lider af reformangst?

Statsministeren: Nej, jeg lider ikke af reformangst. Altså siden 2001 har vi lavet en stribe reformer, vi har lavet velfærdsaftalen, vi har lavet skattereformen, som er stor, og som har medført den største sænkning af indkomstskatten, siden indkomstskatten blev indført. Vi har lavet en kommunalreform. Vi har lavet en kæmpe sygehusreform, vi har lavet masser af reformer. Og det kommer vi også til at fortsætte med. Der hvor vi nu tager fat, når du nu spørger, hvornår vil du kunne se noget – jamen det er jo meget snart altså, fordi vi tager jo fat omkring SU, det har vi markeret, for at se på, om vi kan justere verdens dyreste studiestøttesystem på en sådan måde, at det understøtter en hurtigere færdiggørelse af studierne. Vi tager fat på hele førtidspensionsområdet, fordi vi kan se, at der er unge mennesker, der de facto parkeres på en livslang førtidspension pga. sygdomme, som der ellers kan være en god udsigt til, at de kommer over – fx en række psykiske lidelser – bulimi og den slags ting. Der tager vi fat. Og så tager vi jo altså derudover fat på lige nu og her at få konsolideret den offentlige økonomi også for at sende det signal, jf. hvad der blev spurgt om før, sendt et signal til hele verden, at Danmark er et land, hvor man har styr på økonomien. Og så er det klart, at så bliver der mere, der skal gøres hen ad vejen, og den udfordring – det du kunne kalde den langsigtede udfordring, det er jo den, der tydeliggøres, når vi fremlægger vores 2020-plan, hvad jeg forventer, vi gør omkring årsskiftet 2011.

Godt, jeg tror, vi er ved at være der.

Ja.

Spørger: Jeg ville bare lige have spurgt i forlængelse af det her omkring reformer. Så er det jo en lidt sjov debat, fordi på den ene side, så kan vi se, at arbejdsløsheden stiger i øjeblikket – på den anden side er der jo en heftig debat i gang om, at Danmark kommer til at mangle arbejdskraft, danskerne skal arbejde mere og længere og den slags. Og der var rent faktisk en venstreborgmester i weekenden, der sagde – citat: ”det er helt hul i hovedet at have en efterløn i dag”, og så tænke jeg, jeg ved godt, at du snakkede meget om efterlønnen i sidste uge, men kan man sige ... ville du på den anden side sige, at det er helt hul i hovedet ikke at have en efterløn i dag?

Statsministeren: Nu skal jeg se, om jeg kan holde styr på alle de der negationer og sådan noget, så jeg ikke får sagt noget, der står helt omvendt af, hvad jeg havde tænkt mig. Jeg tror jf. det spørgsmål, der var før, der handler om, hvad er det egentlig for en tillid og følelse af tryghed, danskerne går rundt med, at der må man sige helt ærligt, at lige nu er vi midt i en økonomisk krise, som ikke kan løses ved, at vi laver disse fantasifulde reformer, som der er så stor efterspørgsel efter. Vi har et underskud i 11, 12 og 13, som er for stort. Det underskud skal nedbringes, det skal ikke fjernes, der er ikke her tale om, at vi ikke fører ekspansiv politik længere, men det skal nedbringes. Det bliver ikke nedbragt med en bøjet femøre, selvom vi i eftermiddag samlede hele Folketinget og traf de mest ambitiøse reformbeslutninger, man overhovedet kunne forestille sig. Det påvirker det ikke med en femøre. Det eneste, der ville være effekten – altså hvis man tænker, det overhovedet kunne lade sig gøre, fordi politisk er det jo låst – det ville sådan set være, at vi skaber utryghed i befolkningen. Og derfor må man sige, at det er ikke det, vi har brug for. Vi har sådan set brug for, at befolkningen kan have tillid til, at man ikke pludselig kommer og overrasker med nye skatter og afgifter, sådan som oppositionen leger med. Vi har ikke brug for, at befolkningen pludselig oplever, at vi kommer og overrasker midt i en arbejdsløshedssituation med, at dagpengeretten udhules, eller at man har indrettet sig på et bestemt pensionssystem, som laves om. Alt det har vi ikke brug for. Vi har brug for, at familien kan føle tryghed og tillid til gældende regler og gældende skattepolitik. Og så har vi et ansvar for at vise mod der, hvor modet kan bruges til noget, og det er sådan ligesom at vende ting på hovedet og sige, det er meget, meget modigt og stå og snakke om noget, der skal gælde frem 5 og 10 år, hvorimod det at træffe modige beslutninger lige nu og her, der handler om, hvordan vi får underskuddet ned, det er åbenbart nærmest for børn, sådan er det ikke. Så af den grund, der står jeg vagt om de velfærdsaftaler, vi har lavet. De er i øvrigt rimeligt fremtidssikrede. Danmark er et af de eneste lande i Europa, der har taget offensiv stilling til, at vi lever længere, og derfor også må blive længere på arbejdsmarkedet, og det er det, der gælder. Hvis der nogensinde skulle gælde noget andet, så må man sørge for at træffe beslutningerne på en sådan måde, at vælgerne er blevet spurgt inden, noget andet træder i kraft.

Spørger: Jo men det er jo en venstrekollega, der siger, at det er hul i hovedet at bevare efterlønnen, som den er i dag. Og han er jo sikkert ikke den eneste i Venstre. Hvad vil du sige til dine partifæller – altså at de er medlem af et forkert parti eller hvad?

Statsministeren: Jeg vil sige det samme, som jeg har sagt her, fordi der er jo opstået den misforståelse i debatten, at hvis man traf en eller anden heroisk beslutning om at fjerne efterlønnen om 10 år eller 5 år eller fremrykke det, så forsvandt alle udfordringer lige nu og her. Det er desværre – havde jeg nær sagt – en misforståelse, altså det er en misforståelse. For den udfordring, vi har lige nu og her, det er, at vi lige nu og her bruger markant flere penge, end vi får ind. Og den forskel, som altså i år er på 100 mia., den skal vi have nedbragt i 11, 12 og 13. Der hjælper den slags heroiske beslutninger ikke. Det eneste, de hjælper til, det er at flytte fokus og gøre folk utrygge. Vi har ikke brug for at få flyttet fokus, vi har brug for at have fokus på det, der er opgaven lige nu og her. Vi har ikke brug for alt gøre folk utrygge. Fordi sandheden er jo, at danskerne som de er flest jo altså i år har mere købekraft nogensinde i kombination med en begavet skatteomlægning, finansieret krone til krone, men indfaset så den giver optimisme og lavere renter. Og noget af det, der skal bringe os ud af denne her krise, det er jo, at vi i vores egenskab af danskere tror på fremtiden. Der tror jeg altså ikke, at man fremmer fremtidstroen ved at stå og tale sådan spektakulære reformløsninger frem, som ikke bidrager til problemløsning og som i øvrigt heller ikke kan gennemføres politisk. Der tror jeg sådan mere på ”politik klassik”, at vi koncentrerer os om de problemer, der er foran os lige nu og her og viser viljen og evnen til at håndtere dem. Også når det bliver svært. Også når der fx så er en kommune, der i forlængelse af det her siger, vi er nok nødt til at nednormere lidt på vores lærerforbrug. Der må vi jo altså have modet til at stille os frem og sige, det er klart, at vi i en situation, hvor der komme 36.000 færre elever og flere ældre, så kan vi jo ikke både fastholde alle de lærere til de stadig færre elever og så samtidig udvide på ældreområder, så bliver vi nødt til at flytte ressourcerne fra det ene område til det andet område.

Godt – tak skal I have”.