Pressemøde den 23. marts 2020

Se eller lyt til pressemødet i klippet herover

Statsministeren: Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet igen.

I dag er det 12 dage siden, at regeringen og myndighederne begyndte at lukke Danmark ned.

Det er lykkes i fællesskab, at vi har ændret vores adfærd meget gennemgribende. Vi har forandret den måde, vi er sammen på, vi holder afstand, og vi bliver hjemme. Og det er helt afgørende for strategien med at bryde smittekæderne.

I dag går vi så ind i den tredje epidemiuge. Status er, at 254 er indlagt med corona. Af de indlagte er 55 på intensiv. Og alvorligt er 24 nu afgået ved døden. Det tal er ikke direkte sammenligneligt med de 13 dødsfald, som var status i weekenden. Der er en ændret opgørelsesmetode, og når vi ser tilbage har udviklingen været stabil over de seneste dage. Men et stigende dødstal er selvfølgeligt alvorligt. Flere mennesker vil bukke under i den kommende tid. Flere familier vil miste deres kære. Det er ulykkeligt.

Fra man bliver smittet og til, at man bliver syg, kan der gå næsten 2 uger. Og der går endnu flere dage, før sygdommen måske bliver alvorlig og kræver indlæggelse på et sygehus. Derfor kan alt dét, vi har gjort i fællesskab i Danmark, endnu ikke ses i tallene. Der er ganske enkelt en forsinkelse. Men Statens Seruminstitut vurderer, at tiltagene kan have en effekt på smittespredningen og dermed på belastningen af sygehusene, hvis alle initiativerne vel og mærke fortsætter. Og derfor er det vigtigt, at vi som land holder fast. Jeg ved, det er rigtig svært det her for rigtig mange mennesker, men det er afgørende, og vi har en tro på, at det nytter.

Derfor har regeringen besluttet sig for, at vi forlænger alt dét, vi har sat i gang til og med 2. påskedag – altså 13. april.

I formiddags havde jeg møde med partilederne, og der er opbakning til forlængelsen.

Før jeg går i detaljer med den beslutning, vil jeg gerne sætte nogle ord på den samlede situation for Danmark.

Vores hovedopgave, alle sammen, er lige nu stadigvæk at forhindre, at for mange bliver alvorligt syge på én gang. Derfor kæmper vi videre for at bekæmpe og mindske smitten.

På samme måde skal vi jo gøre, hvad vi kan for at sikre, at økonomien ikke går helt i stå. Og vi skal mindske konsekvenserne – både for danske lønmodtagere og for danske virksomheder. På begge områder – sundhed og økonomi – sætter vi ind med hurtige, konsekvente og midlertidige løsninger. Og vi gør det i fællesskab. Vi viser samfundssind i Danmark. Og vi står sammen om at passe på de mest sårbare og udsatte. Ja – vi står faktisk sammen om at passe på vores samfund.

Lige nu ser vi værdien af den stærke samfundskontrakt, vi danskere har med hinanden. Jo bedre, vi kommer igennem epidemien, jo hurtigere, kan vi komme tilbage på arbejde og få gang i økonomien. Mange andre lande, også i Europa, har gennemført hjælpepakker. Og hvert land gør det på sin måde.

Herhjemme står vi solidt på den danske model. Danmark har dybt ansvarlige både fagforeninger og virksomheder. Vi har et fantastisk stærkt demokrati.

Et enligt Folketing har besluttet sig for at holde hånden under dansk økonomi i en svær tid, men nu tre hjælpepakker – både til lønmodtagerne og til virksomhederne og de selvstændige – i alt over 285 milliarder kroner. Heraf mere end 55 milliarder i direkte tilskud, mere end 230 milliarder i ekstra likviditet. DI’s direktør Lars Sandahl har kaldt det danmarkshistoriens største sikkerhedsnet. Milliardstøtten er en gensidig kontrakt mellem velfærdssamfundet på den ene side, altså os alle sammen, og erhvervslivet på den anden side.

Et eksempel på gensidighed – bankerne får lov til i den her periode at slække på visse lånekrav, så kan de hjælpe trængte virksomheder med at holde sig oven vande og beholde deres medarbejdere. Det forventer vi, at de gør. Og det er der brug for.

På en uge har mere end 20.000 mennesker meldt sig ledige. Og det kommer selvfølgelig med store omkostninger for den enkelte. Og vi frygter, at det trækker ud.

Regeringen vil, som jeg indledte med at sige, forlænge de ting, der nu er sat i gang. Og dermed nu til det helt konkrete:

Den midlertidige grænsekontrol og Udenrigsministeriets rejsevejledning gælder allerede hen over påsken. De øvrige tiltag, I kender og lever med, bliver forlænget til og med anden. påske dag, altså 13. april. Det gælder hjemsendelsen af offentlig ansatte, som ikke kan varetage kritiske funktioner eller nødvendige opgaver. Myndighederne opfordrer fortsat alle private arbejdsgivere til at lade flest muligt arbejde hjemmefra. Nogle af de offentlige medarbejdere kan også arbejde hjemmefra eller hjælpe til på andre områder, hvor vi begynder at mangle folk. Det kan for eksempel være pædagoger, der for en stund bliver social- og sundhedshjælpere i ældreplejen. Alt dét skal fortsætte og også gerne udvides, hvor det giver mening. Men der vil også være offentlige ansatte, der bliver sendt hjem, uden at kunne arbejde hjemmefra. Her er vi nu i dialog med de offentlige organisationers forbund om de vilkår. Jeg synes, vi skal lade os inspirere af den gode aftale, trepartsaftale, der er indgået mellem staten og parterne på det private arbejdsmarked. Her har vi tydeligt sagt til virksomhederne – hold igen med fyresedlerne, send i stedet folk hjem. Staten dækker en stor del af medarbejdernes løn, virksomheden resten, og medarbejderen bidrager ved selv at bruge fem fridage, hvis de er hjemsendt i hele perioden. Der er selvfølgelig forskel på det offentlige og private arbejdsmarked, men i den her tid viser alting jo, hvor afhængige vi er af hinanden.

Følgende tiltag vil også blive forlænget: Lukning af dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud. Forbud mod arrangementer og begivenheder med flere end 10 personer. Lukning af natklubber, værtshuse, restauranter og caféer. Lukning af storcentre, biografer, teatre, fitnesscentre og solcentre. Lukning af frisører, tatovører og andre erhverv, hvor der er en tæt fysisk kontakt med kunderne. Og desuden fortsætter retningslinjerne om god afstand for detailhandlen og for den kollektive trafik. Alt det her forlænger vi hen over påsken!

Jeg har lyttet mig til, at mange danskere har tænkt, at det nok vil blive forlænget med de første 14 dage. Måske især i lyset af dét, der sker ude i verden. Men jeg ved også godt, at mange allerede nu kæmper for at få det hele til at hænge sammen.

Jer, der har mistet jobbet eller frygter at miste jeres job, den utryghed, og det afsavn, som følger – man kan ikke besøge sin mor og far på plejehjemmet, og i det hele taget er mange bekymrede for, hvordan det skal gå deres familiemedlemmer. Familier, som allerede nu oplever, det kan være svært at arbejde hjemme, samtidig med at man skal hjælpe børnene med undervisningen. Og apropos det, hvor kan vi være stolte af danske børn og unge, I tager omvæltningerne i stiv arm.

Der ligger i det hele taget en ny usikkerhed under hverdagen – en sårbarhed. Og selv, når vi begynder en dag at åbne Danmark op igen, så vil meget være forandret.

Kommunerne og regionerne, som vi har med her i dag har gjort alt, hvad I kan gøre i den her nye situation, men vi må allerede nu også sige, at vi danskere ikke kan forvente at møde præcis det samme velfærdssamfund, når vi er ovre på den anden side.

Der vil være forandringer for os alle sammen. Og jeg tror, hele den offentlige sektor kommer til at trække på borgernes tålmodighed.

Til de danskere, som er i udlandet, men som ikke kan komme hjem, vil jeg også gerne sige et par ord: Jeg ved, det nogle steder er utrygt, også for familie og venner herhjemme. I gør det helt rigtige, når I bliver ved med at forsøge på at komme tilbage, og de danske myndigheder og rejsebranchen gør, hvad de kan, for at hjælpe jer tilbage til Danmark. Men vi må også erkende, at vi ikke kan få alle lige hjem hurtigt nok. Og I må, for nogens vedkommende, blive ved med at være tålmodige.

I det hele taget, så kommer vi til at få behov for tålmodhed med hinanden i den kommende tid. Danmark står sammen ved at holde afstand, og det skal vi blive ved med.

Om kort tid er det påske. En tid, som mange familier har stærke traditioner omkring, og hvor jeg tror det for mange kommer til at føles ekstra hårdt, at man ikke kan mødes og se hinanden. Her bliver det helt afgørende, at alle holder ved og holder afstand. For hvis ikke, vi gør det, så kommer vi ikke til at holde smitterisikoen dér, hvor vi gerne vil have, den skal være.

Så i påsken får vi behov for, at alle bliver ved med at tænke sig godt om, og bruger andre metoder til at tale med hinanden. FaceTime, telefon, sendt et gækkebrev, men rejs ikke ud af landet. Tag ikke på skiferie i Sverige – hold jer hjemme!

I hele Europa er der efterhånden indført kraftige restriktioner. Nogle steder er man gået længere end hos os og har indført egentligt udgangsforbud. Der er vi ikke nået til i Danmark. Foråret er komme, og vi har godt af at komme ud og få frisk luft. Og meget tyder på, at de fleste også håndterer det fornuftigt. Men, som Rigspolitiet sagde det her i weekenden, alle sundhedsmyndighedernes anbefalinger gælder også udenfor, og det gør reglerne også – så hold afstand, også når solen, den skinner.

Vi står på ubetrådt land, og der er mange tunge dilemmaer. De sværeste beslutninger i den tid, jeg selv har været politiker, det vil jeg overhovedet ikke lægge skjul på. Men der sker også meget i Danmark i de her dage, som giver håb, hjælpsomhed, solidaritet og sammenhold. Vi har sat den kurs, hvor Danmark i virkeligheden viser sit værd, og hvor rigtig mange mennesker tager et stort ansvar, også for at passe på andre.

Til jer i sundhedsvæsenet, som er vores fronttropper i den her alvorlige tid, I passer på os andre, og I skal selvfølgelig også passe på jer selv.

Vi står i noget, som vi ikke har prøvet før. Vi skriver historie, og vi vælger alle sammen – både hver for sig og sammen – hvad det er for en historie, vi egentlig ønsker at skrive. Det er min tro, det er mit håb, og det er min forventning, at vi kommer godt ud af det her på den anden side, fordi vi evner at stå sammen, og fordi at samfundssindet er så stærkt, som det er.

I dag, som jeg sagde før, har vi udvidet panelet her med KL’s formand, med Regionernes formand, det er jo i høj grad jer, der står med opgaven derude – både i sundhedsvæsenet og i forhold til at få den kommunale velfærd og service til at fungere her undervejs. Derfor vil jeg i første omgang give ordet til jer, som I måske kan se bagved mig, har vi også de vante myndighedspersoner med, som kan svare på journalisternes spørgsmål.

I første omgang vil jeg give ordet til KL’s formand. Værsgo Jacob!

KL’s formand Jacob Bundsgaard: Tak for det!

Og som statsministeren helt rigtigt siger, så er det jo sådan, at det offentlige Danmark arbejder på højtryk i de her dage, og det gælder også ikke mindst ude i kommunerne. Erfaringerne indtil nu er, at alle instanser: myndigheder, organisationer og frivillige arbejder rigtig godt sammen. Der er fuld gang i kriseberedskaberne, og vi har heldigvis langt hen ad vejen været godt forberedte, selv om ingen havde forudset, vi kom til at stå i en situation som dén, vi står i nu.

På sundhedsområdet er vi i fuld gang med at omstille kapaciteten, så vi er klar til at tage imod de patienter, der måtte blive sendt hjem på sygehusene, hvis presset på sygehusene bliver så stort, at patienter er nødt til at blive sendt tidligere hjem. Og vi skal nok gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at det også er trygt at komme hjem til sin kommune.

Vi arbejder også i øjeblikket på højtryk for at sikre, at der er tilstrækkelig med værnemidler, så man som medarbejder trygt kan gå på arbejde, og så man som borger kan være sikker på, at sikkerheden er i top.

Henover weekenden er Aarhus Kommune blevet lead på at bruge de kommunale indkøbsorganisationer til også at sætte ind med indkøb af værnemidler. Sammen med København, Odense, Aalborg, Roskilde kommuner, altså en kommune i hver region – ja, der går vi løs på markederne for at få værnemidler, så vi kan give vores bidrag til også at sikre, at der er tilstrækkeligt med værnemidler.

Det handler i allerhøjeste grad om medarbejdernes tryghed. De skal kunne føle sig helt trygge, når man går på arbejde.

På undervisningsområdet tilbyder vi nødpasning. Og det er der nogen, der har taget imod. Vi har god kapacitet til at tage vare på børnene og de unge. Indtil videre er det 1,2 % af børnene, der er mødt frem til nødpasningen i vores dagtilbud og 0,6 % i vores SFO’ere. Der er kapacitet til mere, og budskabet herfra er, at dem der har brug for det, fordi man enten som familie løser en kritisk funktion i vores samfund, eller ikke har andre muligheder end at gå til nødpassning, så er der altså kapacitet til børnene. Og vi skal nok gøre alt, hvad vi kan for at skabe et kvalitativt godt tilbud, og det gælder ikke mindst de udsatte børn – de familier, hvor man nogen gange har brug for, at børnene kommer i daginstitutioner og i skole, også i denne her tid, som er helt speciel.

På socialområdet har vi en særlig fokus. Vi ved, at der er rigtig mange af vores sårbare og udsatte mennesker iblandt os, der har brug for særlig opmærksomhed, ikke mindst i en kritisk situation, som dén vi står i nu. Der er blevet etableret herbergspladser, der bliver sikret, at man også, hvis man er hjemløs, har mulighed for at komme i karantæne. Og der bliver i det hele taget holdt et meget stort fokus på det område, fordi vi ved, at det er kritisk.

Til erhvervslivet et signal om, at vi gør alt, hvad vi kan i kommunerne, for at hjælpe til – både med fremrykning af betaling for de ydelser, man allerede har ydet. Vi gør, hvad vi kan for at holde de kontrakter, vi har, kørende. Vi kommer til at fremrykke anlægs- og renoveringsprojekter, som allerede er planlagt. Og jeg har i den her uge sammen med næstformanden i KL en drøftelse med finansministeren om, vi kan gøre endnu mere.

Så vil jeg afslutningsvis sige tak til alle de hundredtusindvis af medarbejdere i den offentlige sektor, som knokler løs i de her dage. I er med til at sikre, at vi har et velfærdssamfund, der kører videre på trods af, vi står i en vanskelig situation.

Tusind, tusind tak for jeres indsats. Det er helt uvurderligt. Vi har brug for, at I holder skruen i vandet. Vi har brug for, at vi passer godt på jer, så I kan passe godt på os.

Tak for indsatsen.

Statsministeren: Tak for det, Jacob!

Og jeg giver ordet videre til formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose – værsgo!

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose: Tak for det!

I det regionale sundhedsvæsen, der er vores medarbejdere i fuld gang med og fuldt fokuserede på at behandle de borgere, der har brug for hospitalsbehandling. Og det gælder jo både de patienter, der er alvorligt syge af COVID-19, men i høj grad også andre borgere med alvorlig sygdom. Vi skal nemlig huske på, at selvom vi står midt i en alvorlig situation med rigtig meget fokus på coronasmitte, så er der borgere derude, der bliver syge af andre ting og har brug for hjælp. Og de dem vil vi også tage os rigtig godt af.

Udover, at der er aktivitet med at tage sig godt af borgerne på vores sygehuse, de patienter der har brug for hjælp, så er der også hektisk aktivitet i forhold til at oplære medarbejdere til nye funktioner.

Vi indretter flere intensivafsnit, og vi er godt i gang med at installere det nødvendige udstyr til at kunne håndtere et større antal patienter med behov for intensiv behandling. Det kræver også, at vi netop har dette her fokus på at kunne oplære medarbejdere til også at være med til at løse opgaven.

Det er også derfor, at vi har efterlyst ekstra arbejdskraft i vores coronajobbanker, som alle regioner har oprettet. Og vi har fået rigtig mange henvendelser i hele landet.

Den nyeste opgørelse viser, at mere end 17.000 mennesker har meldt sig til at ville hjælpe, hvis vi skulle få brug for det.

Og jeg vil gerne understrege: Vi håber sådan set stadigvæk, at vi IKKE får brug for det. Men det er rørende, det er dejligt, det er et lyspunkt i en hel særlig vanskelig tid, at der er så mange, som er klar til at stille op. Så tusind tak for det!

Så er vores indkøbere i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen i fuld gang med at indkøbe værnemidler og andet udstyr fra hele verden. Og der er større og større fokus på at få produceret det nødvendige udstyr i Danmark, hvor flere virksomheder heldigvis tilbyder at om omstille produktionen til at kunne hjælpe sundhedsvæsenet.

Der er stort fokus på de mange henvendelser, som kommer fra virksomheder, organisationer, som tilbyder hjælp. Vi er rigtig, rigtig glade og meget overvældede over, at der er så mange, der tilbyder sig. Men det er også vigtigt at sige, at det er ikke det hele, vi kan bruge. Vi tager alle henvendelser alvorligt. Vi læser dem, og så tager vi os af de lovende henvendelser i forhold til at give en faglig vurdering. Men ligesom medarbejderne ude på sygehusene har travlt, så har vi nogle rigtig, rigtig travle fagfolk på indkøbsområdet, og de er også nødt til at prioritere de henvendelser, som er allermest lovende. De kigger for eksempel på forsyningssikkerheden, på den volumen, der kan skaffes, på de leverancer og fragtmuligheder, der er.

Derfor, så vil der, når vi får så mange henvendelser, være virksomheder, der føler, at de ikke kan trænge igennem. Men jeg vil rigtig gerne benytte lejligheden til at sige, at det er altså ikke et udtryk for, at vi ikke sætter pris på alle henvendelserne og tager dem alvorligt. Det er derimod et udtryk for, at vi også på det her område er nødt til at prioritere vores ressourcer.

Vi er lige nu udfordret af begrænsede forsyninger på udstyr til test og til værnemidler. Det er desværre resultatet af et meget presset verdensmarked, hvor det er de samme ting, der bliver efterspurgt i hele verden. Og hvor man for eksempel ikke engang kan være sikker på, at aftalte ordrer rent faktisk også når frem til vores lagre.

Vi arbejder intenst sammen med de statslige myndigheder på at få fyldt lagrene op. Og vi prioriterer naturligvis at have forsyninger til de medarbejdere, som har allermest brug for det.

Vi samarbejder også med universiteterne om at kunne udvide testkapaciteten.

Dét, som vi har fokus på, i forhold til værnemidlerne, er, at vi bruger dem rigtigt! Det er helt centralt, at vi bruger dem, når de skal bruges, men at vi ikke overforbruger dem.

Jeg forstår den bekymring, som rigtig mange af jer medarbejdere, der står ude i frontlinjen, har, i forhold til adgangen til test og adgang til værnemidler: Men jeg vil gerne forsikre om, at vi har fuld fokus for på både patienternes og medarbejdernes sikkerhed. Og vi har et håb om, at mangelsituationen kun er kortvarig. Vi arbejder intenst på, at det er sådan, det bliver. Men det er for tidligt at sige det med sikkerhed.

Statsministeren: Tak for det!

Sundhedsministeren!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det!

Vi har altså som sagt status lige nu 254 indlagte i vores sundhedsvæsen, heraf de 47 i respirator på intensivafdelinger. Det tal i sig selv presser jo ikke her og nu vores sundhedsvæsen. Men vi har først lige taget hul på uge tre i epidemikurven. Og vi kan se frem mod en stigning i Danmark og i resten af Europa, som med garanti vil presse vores sundhedsvæsen. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at sænke smitte sænke kurvens stejlhed, således at vi får spredt smitten smittehastigheden længere ud over de kommende uger.

I går besluttede vi, at at vores teststrategi skal være mere offensiv. Vi har i de sidste uger i den sidste uge testet 1.000 mennesker per døgn, men jeg konstaterer, at de seneste dage, der er det tal faldet betragteligt – det går ikke! Der er behov for langt mere aggressiv testning. Men vi er udfordret af en global mangel på testudstyr, og derfor så skal vi benytte de her dage og de her uger til at udvide vores kapacitet også på testudstyr og testkits i samarbejde med både offentlige og private parter – både i Danmark og i udlandet. Og i den forbindelse, der vil jeg gerne beklage, jeg vil godt undskylde, at de danske sundhedsmyndigheder i nogen tilfælde ikke har reageret hurtigt nok på de henvendelser, vi har fået. Den undskyldning gav jeg også Folketingets sundhedsordfører i går, og den vil jeg også gerne give her i dag.

Vi har derfor i dag taget kontakt til konkret de sydkoreanske myndigheder, som er dem, som er kommet med tilbuddet for at vurdere og afklare muligheden for køb af nye testkits af den kanal. Og de fortæller os her til morgen, at vinduet ikke er lukket. For der skal ikke herske nogen tvivl om, at når testkapaciteten er udvidet, så kan vi, og skal vi teste langt flere, end vi har gjort de seneste dage.

Vi har i dag også modtaget melding om, at vi i den her uge vil få yderligere 7.000 testkits til Danmark. Det vi sige, antallet af testkits i Danmark i denne uge her vil nu nå op på 14.000 flere testkits. Det er en forudsætning for, at vi kan udføre vores teststrategi.

Imens køber regionerne tests og værnemidler, og vi har i dag modtaget 50.000 masker fra udlandet. Staten er blevet tilbudt donationer fra en række private aktører, herudover, fra Danmark. Vi oplever også fra statens side en stor opbakning fra det danske erhvervsliv, der godt vil hjælpe – mange tak for det!

Derfor implementerer vi et centralt system, så vi netop sikrer, at vi får den helt nødvendige, hurtige opfølgning på de mange gode forslag, mange gode tilbud om hjælp, som tikker ind. For vi har brug for alles hjælp. Virksomheder i Danmark, som kan hjælpe med at producere masker, handsker, beskyttelsesbriller, beskyttelsesdragter opfordres til at tilbyde sig.

Det samme gælder for virksomheder, der kan tilbyde hjælp med produktion af relevant udstyr – reagenser og så videre, der kan bruges i sygehusenes testmaskiner. Og for at sikre, at vi tager hånd om hver eneste henvendelse, og det ikke bliver sådan, at man ikke får et ordentlig svar, så er det min klare melding herfra: Gå ind på coronasmitte.dk, myndighedernes hjemmeside om coronasmitte, der vil man her i eftermiddag kunne finde link til Danmark hjælper Danmark, hvor virksomhederne skal tilmelde sig, og deres henvendelser vil blive lynhurtigt vurderet af vores myndigheder.

Imens vi gør det, så er man også i fuld gang i vores regioner at udbygge hele behandlingskapaciteten. Rigshospitalet er klar til at åbne en særlig afdeling for håndtering af coronapatienter i deres nybyggede nordfløj. Det vil sige, at de i alt vil kunne tilbyde 105 intensive pladser på Rigshospitalet. Og det arbejdes der jo ligeledes med i de fire andre regioner.

I sidste uge var tallet for respiratorer 950, nu er tallet 1.060 respiratorer klar til at behandle patienter med coronavirus.

Jobbankerne stiger fortsat også. Vi er nu på 1.261 pensionerede læger, som har meldt, at de er klar til at genindtræde i sundhedsvæsenet ved behov for det. Ligesom foreningen af praktiserende speciallæger har rekrutteret 496 læger til et særligt beredskab. Alt sammen er vi dybt taknemlige over. Der er brug for hver eneste af jer! Og vi skal arbejde på at forbedre kapaciteten yderligere, og det vil sige også til alle danskere, der må ser med her – hver gang I gør, hvad myndighederne siger, hver gang I sørger for at holde afstand, så giver I lidt mere luft til sundhedsvæsenet – I flader kurver ud, og vi bruger tiden aktivt på at opruste vores sundhedsvæsen.

Tak!

Statsministeren: Tak for det!

Og det var dét, vi ville indlede med, og nu åbner vi op for spørgsmål og skal prøve for første gang at have jer med fra en skærm uden for Spejlsalen, og som jeg sagde det før, så kan spørgsmål rettes til alle otte, som vi er her i Spejlsalen.

Vi starter med Danmarks Radio!

Spørger, Jens Ringberg, Danmarks Radio: Jeg har først et spørgsmål til statsministeren.

Din sundhedsminister har lige sagt, at vi skal gøre alt, hvad vi kan. Og man kan jo egentlig spørge, gør Danmark det? Der er i hvert fald lande, der går videre, end vi gør. Som du selv sagde for lidt siden, så er vi ikke nået til et udgangsforbud endnu. Mit spørgsmål til dig som statsminister det er: Hvorfor er vi egentlig ikke det? Hvorfor er der andre lande, der går hurtigere frem end os? Og hvor hurtigt kan vi komme dertil, som du ser det? Vi har hørt Søren Brostrøm sige i sidste uge, at i midten af denne her uge, der har vi bedre prognoser, så hvornår er vi dér? Og hvorfor er vi der ikke endnu?

Statsministeren: Ja, tak for spørgsmålet.

Altså vi har gjort ganske meget i Danmark, og vi har gjort det hurtigt. Og vores forhåbning er selvfølgelig, at de mange initiativer samlet set vil gøre, at vi kommer til at ligge bedre på håndteringen af denne her krise, end noget af det vi ser i andre europæiske lande. Og derfor fortsætter vi med at have et meget stærkt fokus på bekæmpelsen af smittespredningen. Og hvis danskerne fortsætter, som vi ser det i dag, med at være så årvågne og respektere de regler og de retningslinjer, der er, så er det altså vurderingen, at vi kan komme meget, meget langt i bekæmpelsen af corona. Men jeg vil gerne gøre klart, som jeg har gjort det på andre pressemøder også, at jeg afviser ikke, at der kan være behov for yderligere initiativer.

Og for eksempel dét, jeg sagde i min indledning omkring påskeferien, er rigtig, rigtig afgørende. Vi bliver nødt til at få dæmpet aktiviteten i påsken. I skal lade være med selvfølgelig at rejse ud af landet, men vi bliver også nødt til at holde os mere hjemme i påsken, end vi plejer at gøre sådan, at smitten ikke bliver spredt fra én landsdel til en anden. Og det er et af de områder, som vi kommer til at følge rigtig, rigtig tæt, hvis ikke danskerne følger de anbefalinger, der kommer herfra, for eksemepel hvad angår påsken.

Spørger: Så har jeg et spørgsmål til sundhedsministeren og til regionerne. I må selv bestemme, hvem der svarer – også gerne begge to.

Der kom en pressemeddelelse i går, hvor der så blev sagt, at nu kommer nu skal vi have en mere offensiv tilgang til at teste, og der er flere, der skal testes. Men man kan jo godt have en mistanke om, at vi sådan skifter lidt kurs på testområdet hele tiden, også måske afhængig af hvilket udstyr, vi egentlig har til rådighed.

Kan I fortælle, kan I sikre, at den teststrategi, vi har, den bygger på noget lægeligt og ikke på, hvor mange, hvor meget udstyr, vi har til rådighed?

Og til regionerne: Hvad er budskabet helt præcist til de medarbejdere og ledere rundt omkring i regionerne, som via medierne går ud og siger, vi vil så gerne have lov til at teste vores personale, vi er så nervøse for at komme til at smitte patienterne.

I det hele taget – er der styr på testudstyr, er der styr på værnemidler – og hvis ikke, hvad er der så gået galt for jer?

Statsministeren: Først sundhedsministeren!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det. Ja, tak for det spørgsmål!

Dét, vi kunne se, det var, at i forrige uge testede vi ca. 600 danskere i døgnet. I sidste uge var det forøget til ca. 1.000 danskere i døgnet. Men så kunne vi se, at i løbet af torsdag, fredag, lørdag og søndag faldt det tal. Og lørdag-søndag var vi helt nede på 300-400 danskere i døgnet. Men det er alt, alt, alt for lidt, også til at følge de de strategier – både de danske myndigheder, men også WHO klart, klart anbefaler. Og derfor, så er det ud fra en lægefaglig vurdering, den rådgivning vi får fra vores sundhedsmyndigheder, der skal testen mere, og derfor var der behov for, at vi i går gjorde det helt klart, at vores teststrategi i Danmark, den skal bygger på en kraftig forøgelse, særligt i forhold til den forkerte bevægelse, der har været igennem weekenden. Men det er også klart, at forøgelsen skal jo ske i takt med, at vi både har personale nok og også har testkits og har de enkelte dele af sådant et testforløb – har alle delene, alle leverancerne klar i Danmark også.

Statsministeren: Stephanie!

Formanden for Danske Regioner Stephanie Lose: Ja, i forhold til teststrategien, så tror jeg, man kan sige, at den teststrategi, vi har, den bygger jo stadigvæk på, at det er de samme typer af borgere, medarbejdere og så videre, der skal testes. Men der er brug for at implementere den i bund, så at sige, når vi nogen steder har været nødt til alt lave et midlertidigt stop for test af medarbejdere, så er det jo et udtryk for, at strategien den ikke er implementeret fuldt ud. Så en fuld implementering af den teststrategi, der er, med de retningslinjer der ligger på, hvem der skal testes fra Sundhedsstyrelsens side vil betyde, at vi tester flere, og det skal ske i takt med, at vi har testkapaciteten til det.

I forhold til hvad budskabet skal være til medarbejdere og ledere derude, der er nervøse og gerne vil testes, der vil jeg sige, at vi vil rigtig, rigtig gerne implementere Sundhedsstyrelsens strategi/retningslinjer for, hvem der skal testes fuldt ud. Vi vil skalere op i takt med, at vi har kapaciteten til det, men det er også vigtigt at sige, at vi tester ikke symptomfrie medarbejdere, som er bekymrede, man skal have lette symptomer for at blive testet. Der skal være en vurdering af, at man varetager en kritisk funktion, og arbejdsgiveren skal synes, at det giver mening, og der skal være en lægelig vurdering af, at det giver mening at teste. Det er de ting, der ligesom skal være opfyldt, for at vi tester medarbejderne i den konkrete situation. Og sådan vil det også være når vi i takt med, at vi kan skalere op.

I forhold til bekymringen for værnemidler, så forstår jeg den til fulde, og det er jo også derfor, det var en del af mit indledende budskab, at vi har maksimalt fokus på, i en verden der er rigtig svær at agere i, fordi der er rigtig mange, der efterspørger de her ting, der har vi fuld fokus på, i regionerne og sammen med de nationale myndigheder, at fylde lagerne op, få købt alt dét, vi kunne kan, og også kigge på, hvor giver det mening, at vi producerer, og hvor har vi mulighed for at producerer de her værnemidler nationalt.

Statsministeren: Tak for det!

Så er det TV2!

Spørger, Mads Biener, TV2: I forhold til de tiltag her, som I nu forlænger. Det kommer jo til at få betydning for en lang række erhvervsdrivende. Det kommer formentlig også til at koste en hulens masse penge. Er I klar til at lave flere hjælpepakker til erhvervslivet, når I nu har forlænget de her tiltag?

Statsministeren: Tak for også det spørgsmål.

Det er vigtigt for mig at sige, at de hjælpepakker, der er lavet, både hvad angår likviditet, hvad angår lønkompensation og opfølgende hjælpepakker, også til selvstændige, så strækker de sig jo over en tre måneders periode. Og jeg synes, det er ualmindeligt klogt, at et samlet Folketing har lavet de hjælpepakker, også med et lidt længere sigte, fordi forlængelse eller ej, så må vi forvente, at ganske mange, både lønmodtagere og virksomheder, vil være alvorligt påvirkede af coronasituationen. Så man kan sige, dét, der er vores hovedfokus nu, det er jo at få de to-tre hundrede milliarder af kroner, der er afsat i hjælpepakker, til at komme ud og virke og holde hånden under både lønmodtagere og virksomheder i den kommende tid. Og vi ved godt, at det er hårdt, og vi ved godt, at det bliver hårdt.

Spørger: I forhold til det med test – altså, først skulle vi ikke testes så meget, nu skal vi testes meget – alligevel, man kan forstå, som du også selv nævnte Heunicke, at der har været Sydkoreanske embedsfolk, der har henvendt sig til Danmark. Man har ikke svaret. Der har også været en fynsk virksomhed ind over, som også gerne har villet hjælpe. Dem har I heller ikke svaret. I sådan en situation, som vi står i lige nu, hvor vi i den grad har brug for testkit. Der er sikkert mange, der spørger, hvordan kan det lade sig gøre, at man ikke lytter, ikke tager imod de her henvendelser, ikke svarer, når vi er i så en akut situation, som vi må forstå, vi er?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, det spørgsmål stiller jeg også mig selv. Og derfor så har vi et nyt tiltag – nemlig et tiltag, hvor vi har én klar indgang på coronasmitte under Danmark hjælper Danmark, hvor danske virksomheder kan henvende sig. Derudover har regeringen også rakt ud til nogen af vores største virksomheder, som både har været i dialog både fra deres eget, de har selv rettet henvendelse til os, men vi har også rakt ud til dem der, og vi kigger konkret på, om man kan omstille dele og store dele af produktionen til at hjælpe med dét, vi konkret mangler.

Man skal også være klar over, at når det drejer sig om testkits, så findes der ikke én ting, der gælder i hele verden, det kræver, at man kan levere til de konkrete led, det var også det Stephanie Lose var inde på i sin i sin indledning. Man leverer det i konkrete led, og derfor er det jo selvfølgelig op til blandt andet Statens Seruminstitut, der faktisk står her, deres vurdering af det de tilbud, der kommer, hvordan kan vi gøre brug af dem til den maskinpark, vi har i Danmark og de forskellige led, der er med oprensning af test og putte dem ind i maskinerne og de ting, som skal til, for at det kan gøre brug i dansk sundhedsvæsen.

Statsministeren: Tak til TV2!

Så giver vi ordet videre, jeg kan ikke lige se, hvem den næste er!

Spørger, Sebastian Risbøl fra Politikens Skoleliv: Jeg har spørgsmål til dig, Søren Brostrøm: Hvad er det helt konkret, der skal til, for at du ud fra et lægeperfagligt perspektiv kan anbefale at åbne skolerne igen?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Jeg tror, det er vigtigt at sige, som det også er blevet sagt her indledningsvis, at vi står nu i epidemiens tredje uge, og vores forventning er, at epidemien vil udvikle sig, desværre i den forkerte retning. Sådan er det med epidemier. Og vi har i dag fra Sundhedsstyrelses side sammen med Statens Seruminstitut fremlagt vores risikovurdering og vores prognose for den epidemi, som vi nu er i tredje uge af, og som vi ud fra epidemiteori med videre kan forvente topper om fire uger. Det kan være, det kommer før, det kan være, det kommer senere. Vi håber på en flad og langtrukken kurve, fordi vi håber på, at vi ser effekten af alle de mange tiltag, der er lavet i det her samfund for at forhindre smittespredning i samfundet. Og derfor er det vigtigt, at vi holder fast nu, fordi hvis vi slipper i forhold til de mange tiltag, der er lavet for at forhindre smittespredning i det her samfund, så risikerer vi, at epidemien blusser op. Så det er dét, der er vores rolle, og det er den prognose og risikovurdering, vi har lagt frem fra Sundhedsstyrelsen og fra Statens Seruminstitut i dag.

Det der er. Vi har selvfølgelig fokus på, at der ikke er mange danskere, der bliver smittet, men først og fremmest, at der ikke er særlig mange danskere, der skal blive alvorligt syge og dø og få behov for at komme på sygehuse. Det kommer desværre til at ske, og det er også de prognoser, vi har lagt frem. Og hvis man vil undgå, at det ikke kæntrer vores sundhedsvæsen, og vi ikke får alt for mange døde, som vi kunne have reddet, så er vi nødt til at holde fast i forhold til smitteforebygningen nu.

Spørger: Så det...

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Så ja, der er regeringens sundhedsfaglige vurdering i den aktuelle situation.

Spørger: Opfølgende spørgsmål. Hvis du siger, det først topper om fire uger fra nu, hvad er det så, der indikerer, at man kan åbne skolerne allerede efter påsken igen?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Jeg tror, det er vigtigt at understrege, og det har vi også beskrevet meget, meget tydeligt i den risikovurdering og prognose, som vi har lagt frem i dag, det er, at vi kommer løbende til at opdatere den. Og Statens Seruminstitut vil også løbende kunne vurdere effekten af de mange tiltag, som er sat i værk inden for de sidste par uger i forhold til at forhindre smittespredning i samfundet. Der kan vi ikke rigtig se effekten nu, men det vil vi forvente at kunne gøre i den uge, vi går ind i. Og der vil vi også kunne kunne yderligere kvalificere vores prognose i forhold til, hvordan epidemien udvikler sig, og hvornår den topper.

Statsministeren: Tak for det!

Vi giver ordet videre!

Spørger, Peter Sinnbeck, Radio4: I sidste uge på et lignende pressemøde her, der kunne Statens Seruminstitut sige, at der altså ikke er altså der er styr på den måde, vi tester på i Danmark, at WHO’s anbefalinger ikke gælder Danmark. Lignende budskaber har vi også fået fra Sundhedsstyrelsen i den uge, der er forløbet – nemlig, at antallet af tests i sig selv ikke nødvendigvis er vigtigt. Nu har vi så en ny teststrategi. Kan man konkludere nu, at der også sundhedsfagligt er enighed i den nye strategi, som blev offentliggjort i går?

Statsministeren: Kåre!

Kåre Mølbak, Statens Seruminstitut: Altså dét, som jeg tror, dét, som jeg tror, jeg sagde dengang, det var, at der er styr på data. Så vi har styr på de data, der skal til, for at følge epidemien og løbende lave en en en risikovurdering, hvordan ligger vi i forhold til de tiltag, som er sat i værk. Jeg sagde ikke, at det der nødvendigvis var den kapacitet, der skulle til for at teste ude ude i samfundet, fordi vi vi hører jo om en masse borgere, der har milde symptomer, og som gerne vil testes, og som i den ideelle verden også burde have adgang til til testene. Men som vi allerede har sagt, så er det her et verdensmarked, som er udfordret på mange ting – værnemidlerne, som måske skal bruges, når man skal tage prøven. De vatpinde, som man skal bruge, når man skal tage prøven. Nogle af de materialer, der skal bruges, når man forbehandler prøven og så selve analysen. Og det er alle vegne, hvor der kan være leveringsproblemer, fordi det er jo hele verden, der står i denne her situation. Og dét, der er allervigtigst, det er, at man har mulighed for at teste patienterne, altså dem, der er allermest syge, og som har brug for en diagnose. Og det er der kapacitet til. Dét, der er problemet, det er, at der i øjeblikket er en mangelsituation, ikke på selve testkittene, men på nogle af de andre materialer, der skal bruges, inden man kan køre maskinen ind i analysen, og det er præcis dét, vi mangler. Og det er så ved at blive skaffet. Og når det så er på plads, så vil man kunne komme tilbage, så man har denne her bredere implementering af Sundhedsstyrelsens strategi. Men som sådan er det ikke en krise for patienter, de skal nok få deres diagnose, men det er klart, at det ville være bedre, hvis man kunne teste nogle flere, ikke mindst af hensyn til personalet, som har klar forventninger om at få afklaret, om de har COVI D-19 eller fejler noget andet.

Spørger: Yes, det er måske i virkeligheden også i forhold til Statens Seruminstitut, de har her i løbet af i dag annonceret, at man gerne vil have adgang til teledata for at overvåge borgernes bevægelser i samfundet i forhold til at stoppe smittespredning. Det er måske mest henvendt til Statsministeren. Bakker regeringen op om, at det er en god idét at overvåge borgerne med teledata i smittebekæmpning og i givet fald, hvorfor er det nødvendigt?

Statsministeren: Altså, generelt så står vi jo i den situation, at hele verden skal forholde sig til en virus, som vi ikke har stået over for før, med, som alle kan se nu, katastrofale konsekvenser både for mennesker og for samfund. Og der er det selvfølgelig oplagt at søge empiri, så vi bliver klogere, og at vi kommer til at kende denne her epidemi på bedst mulig vis, sådan at vi, også når vi er ovre på den anden side af det her, kan tilrettelagt tilrettelægge vores indsats klogt i forhold til, hvad der måtte ske i fremtiden. Så generelt bakker vi selvfølgelig op om, at der søges viden i de forskellige faser, vi er inde i.

Tak for det, og så giver vi ordet videre til den næste, så vi når alle. Men I må gerne stille begge spørgsmål samtidig, så vi når så mange medier som muligt.

Spørger, Altinget: Jeg har også to spørgsmål. Og det er til statsministeren. Det første spørgsmål, det er angående økonomien. Regeringen har jo taget en masse tiltag for at holde hånden under den danske økonomi, men én ting er, hvad vi gør herhjemme. Vi kan se ude i verden, at der blandet andet er en negativ udvikling i USA. Er regeringen på nuværende tidspunkt ved at forberede sig på, at dansk økonomi alligevel kan blive presset ud i en krise af, hvad der sker i udlandet. Og hvilke tiltag kunne man så i så fald bruge for at undgå det?

Og så lige et spørgsmål i forhold til, at når samfundene skal åbnes op igen. Er det noget, du har talt med dine europæiske kolleger om. Og kan du måske løfte sløret for, hvad I har snakket om i forhold til, hvordan man koordinerer, når de her samfund skal åbnes op igen på tværs af Europa.

Tak!

Statsministeren: Ja, tak for de to spørgsmål.

Vi sidder jo dag, aften og nogen gange også nætterne og kigger ud i verden, både på hvordan epidemien, den udvikler sig og konsekvenserne deraf, både sundhedsmæssigt, men jo altså også i forhold til økonomien, og der er jo grund til stor bekymring. Det er der. Og det er der også på verdensplan, og du understreger selv udviklingen i USA, som vi selvfølgelig også iagttager med stor alvor. Dét, der har været strategien indtil nu, det er jo at lave konsekvente, hurtige midlertidige tiltag, der så at sige skal holde hånden under både danske lønmodtagere og danske virksomheder og dermed dansk økonom igennem dét, vi står overfor i de kommende kommende uger og i den kommende tid. Det mener jeg, er det rigtige at gøre for at få os så skånsomt igennem det her. Så kan der jo komme en anden fase, der handler om, som du selv siger, skal til at begynde at åbne vores samfund op og åbne økonomien op. Og hvad er så de mere langsigtede konsekvenser af den nedlukning, vi jo ikke alene ser i Danmark, men i hele den vestlige verden, og det udvider sig i øvrigt til andre mange andre samfund, også nu. Og der kigger vi jo ind i, kan man sige, en mere klassisk finanspolitisk overvejelse, som det i mine øjne er en postgang for tidligt at gå ind i både vurdering og drøftelserne af, men jeg lover, at vi iagttager alt dét, der sker ude i verden med meget, meget stor interesse og tilsvarende stor alvor.

Så på det andet spørgsmål. Når vi kommer til at nærme os det tidspunkt, hvor vi skal til at åbne op igen, og hvordan tilrettelægger vi det. Det er vi selvfølgelig allerede i overvejelser omkring. Jeg har senest diskuteret det med Folketingets partier her tidligere i dag. Det er alt, alt, alt for tidligt at vurdere, hvordan vi gør det, og hvordan vi gør det klogest og på hvilken måde, vi kan gøre det. Det afhænger af udviklingen herhjemme over de kommende uger. Det afhænger selvfølgelig også af dét, vi ser i andre lande, altså andre landes erfaringer med håndtering af COVID-19.

På dit konkrete spørgsmål, om det har været drøftet med mine europæiske kolleger, så vil jeg sige, vores diskussion har indtil nu primært handlet om at håndtere epidemien – både økonomisk, hvad angår medicinudstyr, spørgsmålet om grænselukninger, sikring af at godstransport kan kan krydse landegrænser, så man kan sige, endnu har vores direkte, både den bilaterale dialog og i Det europæiske Råd, det har handlet om håndtering af krisen. Endnu ikke, hvordan vi håndterer for eksempel Europa på den anden side. Men den diskussion, den kommer selvfølgelig.

Tak!

Spørger, Morten Butler, Bloomberg News: To spørgsmål til statsministeren.

Kan du sige lidt om den analyse, der ligger bag nu at udskyde, hvad kan man sige, eller forlænge lukningen af skoler og den offentlige sektor. Hvad er det for en strategi, I kigger ind i, hvorfor er det lige den 13. april, der er blevet valgt, som dato i første omgang?

Og så et spørgsmål omkring, hvad du forventer, at det kommer til at koste statskassen, eventuelt. noget om finansieringen af de ekstra udgifter, der måtte være i forlængelse med at have den offentlige sektor og skoler og sådan noget lukket i 14 dage ekstra?

Statsministeren: Når vi har besluttet os for at forlænge de mange indsatser af indenrigspolitisk karakter, som allerede er igangsat, så er det jo blandt andet på baggrund af den sundhedsfaglige vurdering, som også udkommer i dag, at det er forhåbning, at det har en effekt, dét vi har gjort, men det afhænger af to ting – nemlig, at det forlænges, og at alle danskere gør, hvad vi hver især kan for at undgå, at smitten den spreder sig. På baggrund af dét og, vil jeg gerne sige, på baggrund af det, vi ser i en række andre europæiske lande, som står over for udfordringer, som er helt rædselsfulde –Italien, men nu jo også Spanien – en rigtig kedelig stigning også i Tyskland. Så er det som sagt vores vurdering, at vi bør forlænge. Og jeg synes sådan set, at udgangen af påsken giver ret god mening. Vi iværksatte først initiativerne over en to ugers periode. Der er vi nu mere end halvvejs, fordi mange faktisk gik i gang i hverdagen op til den første uge. Nu skal den anden uge have lov til at køre, vi er på mandagen i dag, så kommer der en hel almindelig uge derudover, og så går vi ind i en uge, hvor jeg jo ved, at en del har planlagt ferie eller på anden vis tilrettelagt sig de første tre hverdage, og så kommer påskeferien. Men jeg vil gerne sige også i forlængelse af, hvad Søren Brostrøm sagde tidligere, så følger vi jo udviklingen hele tiden, det gør vi herhjemme, og det gør vi også ude.

De økonomiske konsekvenser af det her vurderer vi jo er ganske alvorlige, at ledighedskøen stiger. Mange virksomheder har ikke noget i ordrebogen lige nu. Og derfor vil vi jo selvfølgelig forsøge at balancere tingene i lighed med, hvad vi har gjort tidligere, opfordre i den private sektor til, at mange medarbejdere arbejder hjemme, og dér, hvor man har produktion og fortsat aktivitet – hold afstand mellem medarbejdere, så smitten ikke spredes dér. En lille ting kan det lyde til, men vigtig. Alt, hvad vi kan gøre i forhold til, at blive ved med at købe mad ind, både på almindelig vis, men også takeaway og andre ting, der kan være med til at holde hånden under andre dele af dansk erhvervsliv er jo afgørende.

Så vi balancerer dét, vi kan, men de meget, meget, meget store hjælpepakker med et historisk stort milliardbeløb er jo slet ikke fuldt udnyttet endnu, og det ser vi forhåbentligt også en positiv effekt af i den kommende tid.

Spørger: Så der er ikke sat nogen, hvad kan man sige, beløb af til at dække den næste periode her. Det er ikke sådan, at I har lavet en analyse, der viser, at det kommer til at koste så og så meget?

Statsministeren: Nej, men jeg synes jo Folketinget har været forudseende alt den stund, at de hjælpepakker, som allerede er aftalt med meget, meget store milliardbeløb, løber over en længere periode, både end dén dén der i første omgang blev meldt ud og nu også forlængelsen. Tak!

Spørger, Morten Munkholm, Dagbladet Børsen: Jeg har også to spørgsmål til Statsministeren.

Jeg hæfter mig ved, at du også taler om, at den her første fase af hjælpepakker gælder frem til midten af juni. Altså betyder det, at der ikke er mere på vej til erhvervslivet her i den kommende korte periode. Kan man regne med, at nu har I ligesom gjort dét, I skulle på det område?

Spørgsmål to handler også om de her scenarier, altså hvad skal man forberede sig på som erhvervsleder. Er det overhovedet realistisk, at Danmark kan åbne op igen efter påske. Hvad er det vi kigger ind i?

Statsministeren: I forhold til de konkrete hjælpepakker vil jeg gerne sige to ting.

Det er klart, når vi spænder et historisk sikkerhedsnet ud under dansk økonomi, så er det jo altså også vores forventning, at det skal virke, og at det kommer til at virke. Og derfor er det jo stadigvæk vores opfordring, at man lader være at fyre medarbejdere, men i stedet søger ind i lønkompensationsordningen, og at dét, vi har gjort på likviditet, kan hjælpe nogen virksomheder igennem en svær tid. Så hjælpepakkerne skal ud og virke, og vil være vores primære fokus. Men jeg kommer ikke til i dag eller på andre tidspunkter at stå og sige, at man ikke kan forestille sig yderligere initiativer. Men jeg vil selvfølgelig understrege vigtigheden af, at hjælpepakkerne får lov til at virke, og så kan der være nogen konkrete udfordringer, som vi jo løbende har dialog, både med fagbevægelsen og med dansk erhvervsliv, om.

Scenarier, jamen der læner vi os jo dels op ad en historisk viden, som sundhedsmyndighederne bygger deres anbefalinger på baggrund af, og så iagttager alle os, der står heroppe, iagttager jo hele tiden, hvad der sker i landene omkring os. Og vi kommer ikke til at have en nedlukning af Danmark i en længere periode, end vi vurderer, det er nødvendigt. Og derfor kommer vi til også fremadrettet at vurdere det løbende, og selvfølgelig vil vi hele tiden kigge på både det rent sundhedsfaglige, men selvfølgelig også, hvordan vi får dansk økonomi så skånsomt, som det nu kan lade sig gøre, igennem det her. Men der er ikke nogen af os, der kommer til at kunne give håndfaste bud på, hvordan det her præcist udvikler sig. Desværre!

Spørger, Johan Blem, Politiken: Du opfordrer eller det er to spørgsmål til statsministeren. Du opfordrer parterne på det offentlige arbejdsmarked til at gå i dialog om hjemsendelse af offentligt ansatte. Ser du for dig, at offentlig ansatte skal give køb på ferie eller eventuelt gå ned i løn?

Spørgsmål to, det går på, at flere borgerlige partier her i weekenden foreslog, at hvis man forlænger lukningen af dele af Danmark udover 30. marts, skal forældre ikke betale til daginstitutioner, som de normalt gør. Vil du følge den opfordring?

Statsministeren: Ja, tak også for de to spørgsmål.

I forhold til vores offentlige medarbejdere, så er der flere ting, der er vigtige at sige. Altså for det første er der ganske mange af dem derude, der allerede nu arbejder rigtig meget for, at vi får det her samfund til at fungere, det gælder i sundhedsvæsenet, det gælder beredskab og politi. Men det gælder også andre dele af velfærdssamfundet, hvor vi lige nu allerede er på overarbejde, fordi der opstår udfordringer, problemer, og fordi man også nogle steder oplever sygemeldinger. Så helt generelt vil jeg sige, at rigtig, rigtig mange offentlig ansatte lige nu yder en meget, meget stor indsats, og vi må forvente, at mange af dem kommer til at skulle yde en hel ekstraordinær og svær indsats. Det gælder ude i kommunerne, og det gælder selvfølgelig i særdeleshed ude på sygehusene.

Så har vi nogle offentlig ansatte, som man har kunne sende hjem, som passer sit arbejde hjemmefra. Og så begynder vi at få meldinger ind på, at der laves aftaler om offentlige medarbejdere, der i dag bestrider én arbejdsopgave og funktion, som der ikke er behov for lige nu i samme grad, som går over og varetager dét, vi kan kalde kritiske samfundsopgaver. Det er rigtig, rigtig godt, og det vil vi gerne se mere af, for det tror jeg, vi får behov for. Den gruppe, der så er tilbage, kan man sige, det er den gruppe af offentligt ansatte, som er sendt hjem, og som ikke kan varetage deres jobfunktion. Og i og med vi nu laver en forlængelse af indsatsen her frem til anden påskedag, synes vi, det ville være naturligt at kigge på den rigtig gode forhandlede aftale, der er på det private arbejdsmarked, hvor lønmodtagere også bidrager selv med eksempelvis at afholde ferie i en periode, hvor de ikke kan komme til at få lov til at passe deres arbejde. Det vil vi også søge på det offentlige arbejdsmarked. Og vi er nu gået i dialog med de faglige organisationer om at finde en løsning for det offentlige arbejdsmarked.

På spørgsmålet omkring betaling for daginstitution, så hører jeg selvfølgelig dét der bliver sagt. Og det vil vi også gerne diskutere, men jeg tror, jeg vil sige helt generelt, der er ikke mange af os, der kan forvente, at vi kommer til at gå igennem det her, uden at det også har en pris. Altså, der er aktivitet på forskellig vis, som måtte blive udskudt eller blive aflyst, selvom man har betalt for det inden. Så jeg synes, det er vigtigt at efterstræbe en rimelig balance, også hvad det her angår. Tak!

Spørger, Anders Leonhard BT: Jeg har to spørgsmål til statsministeren.

Det første, i den forgangne uge, så har over 22.800 danskere meldt sig ledige. Det er fire gange så meget som normalt, og det sker på trods af, at regeringen har lavet de her hjælpepakker.

Når man nu forlænger denne her nedlukning til efter påske, så vil det selvfølgelig presse virksomhederne yderligere. Kan man overhovedet forestiller sig, at de her massefyringer ikke så vil fortsætte i yderligere tre uger nu?

Og det andet spørgsmål. Statsministeren siger selv, at det er vigtigt, at vi mindsker smittespredning fra region til region, især i påsken, hvor at mange selvfølgelig gerne vil rejse til familier og så videre. Kan man forestille sig, at regeringen vil gå ind og indføre et regionalt rejseforbud i for eksempel påsken?

Statsministeren: Ja tak også for de to spørgsmål.

Stigningen på ledighedstallene, altså arbejdsløshed er vi rigtig, rigtig kede af, og det er jo en af de værste konsekvenser ved den økonomiske krise, som er opstået i kølvandet på dét, der startede som en sundhedskrise.

Vi vil jo stadigvæk rette en meget, meget appel til virksomhederne om at lade være med at fyre medarbejdere. Vi har lavet en meget, meget fin lønkompensationsordning, som gerne skulle hjælpe jer igennem det her. Men men jeg skulle til at sige, jeg tror, vi kommer ikke igennem det her, uden også at se nogen rigtig, rigtig kedelige tal på arbejdsløsheden, og det følger vi selvfølgelig, det følger vi også, men igen en stærk appel til, at man bruger lønkompensationsordningen i stedet for at fyre sine medarbejdere.

Om vi forventer øget ledighed, så vil det ærlige svar jo være – ja. Ligesom vi forventer, hvad angår corona, at se ind i nogle uger, som bliver værre endnu – både hvad angår indlæggelser, antal af danskere på intensiv, antal af danskere, der har behov for respirator. Antal af dødsfald, som følge af det her. Så ser vi også ind i en tid, som bliver svær både for danske lønmodtagere og for dansk erhvervsliv.

Så var der det andet spørgsmål, som handler om indenrigsrejseaktivitet og påsken. Jeg vil gerne understrege igen, man skal lade være med at rejse i påsken. Man skal selvfølgelig ikke rejse ud af Danmark, det siger sig selv. Men man skal heller ikke rejse en masse rundt indenfor i Danmark, selvom jeg har meget stor forståelse for, at man gerne vil benytte påsken til at komme afsted i sommerhus eller på anden vis. Men vi har behov for at holde aktiviteten nede.

Og ja, vi overvejer selvfølgelig også som regering, hvis det skulle vise sig ikke at blive efterlevet, så at indføre en eller anden form for restriktion, hvad angår rejseaktivitet. Tak!

Spørger Knud Melgaard, Transeuropa Magasinet: To korte spørgsmål.

Et til Magnus Heunicke og et til Udenrigsministeriet, jeg tror, det er Brøgger, der er her i dag.

Magnus Heunicke, der har været lidt skuddermudder omkring de der test og værnemidler, og hvor man skal købe dem henne. Og vi har fået tilbud fra forskellige danske virksomheder. Er der overhovedet noget om, at EU er involveret i det her. Jeg tænker på, at mange ting jo skal i udbud, eller kan du kort og godt sætte dig udover hele, hvad hedder det, bureaukratiet omkring indkøb af disse værnemidler og testudstyr?

Og til Brøgger. I vil jo gerne være lidt på forkant i Udenrigsministeriet, det er vi jo mange, der sætter stor pris på. Nu er der begyndt at versere nogle rygter på verdensplan om, hvem der er skyld i det her, og hvem der forårsager smitte her og der, og det er verserende rygter primært fra Kina og fra Rusland og også til dels fra USA. Hvordan forholder man sig i UM til disse spørgsmål?

Statsministeren: Vi starter med Sundhedsministeren!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, men tak for det spørgsmål.

Hvis man følger med i min kollega miljøministeren, så har hun jo faktisk jo dispenseret for nogle EU-regler, således at man kan produkt starte produktion af håndsprit hurtige og nemmere, end man kunne tidligere. Det er allerede sat i gang mindst et sted i hvert fald i Danmark, er jeg viden om. Og det er en af de knappe ressourcer, vi har her. Og Danmark er en del af et samlet EU EU-bud på verdensmarkedet, for det gælder både om respiratorer og om værnemidler, hvor vi altså slår os sammen med EU-landene, og dermed vil kunne have langt større muskler, end Danmark har alene på verdensmarkedet. Så derfor er det min opfattelse, at EU på den måde altså er en vigtig, vigtig medspiller for os.

Statsministeren: Og så Brøgger!

Direktør Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet: Tak!

Vi kan da godt tage de rygter, og jeg tror, de har været i gang lige så længe, der har været en enkelt COVOD-19-smittet på verdensplan. Vi monitorerer mediebilledet globalt. Det gør vi i den her krise. Det gør vi normalt, når der er kriser. Og vi spiller også baglæns på nogle af de strømme, men det er især, når det rammer altså danske interesser. Når der er nogen, der særligt sætter et eller andet i spil, som påvirker os, eller som påstår, at Danmark gør eller ikke gør, så spiller vi baglæns på sociale medier, eller hvordan vi nu kan gøre det. Tak!

Statsministeren: Og vi kan vel lige tilføje, at alle skal jo være opmærksomme på de oplysninger, som man får i den her tid. Og jeg vil anbefale, at man lytter til myndigheder og den seriøse del af diskussionen, fordi der florerer også mange mærkelige historier i den her tid.

Tak for det spørgsmål. Og så tror jeg, vi når til den sidste journalist. Værsgo!

Spørger: Ja, to spørgsmål til Mette Frederiksen.

Der har været en del kritik af sundheds sundhedsmyndighederne i forhold til antal af test og manglende respons på de her tilbud fra blandt andet Sydkorea. Mette Frederiksen har du fuld tiltro til Kåre Mølbak og Søren Brostrøm?

Og så det andet spørgsmål, det er. Du sagde i dine indledende bemærkninger, at vi vil se et forandret velfærdssamfund på den anden side af det her. Det vil jeg egentlig bare gerne lige have dig til at uddybe, hvad det betyder?

Statsministeren: Ja, tak for det. Altså man kan sige helt grundlæggende er det jo sundhedsmyndighederne, der tilrettelægger den testindsats, der skal være i forbindelse med en epidemi, og nu er retningslinjerne så blevet justeret. Det er de blevet løbende. Og det synes jeg er overordentlig klogt, og nu begynder vi at gøre klar. Der er en kapacitetsudfordring, som understreget flere gang, men nu begynder sundhedsmyndighederne og -væsenet at teste langt flere, og det vil jeg gerne kvittere for – ja, jeg har tiltro til de danske sundhedsmyndigheder.

Så er der det andet spørgsmål, som jo er et brede spørgsmål, nemlig et forandret velfærdssamfund. Og det siger jeg, fordi vi i fredags havde møde mellem regeringen og alle landets 98 borgmestre. Og jeg er jo også i en løbende dialog med danske regioner. Og ligegyldig hvordan man vender og drejer det, så vil vi opleve i et velfærdssamfund, når vi kommer over på den anden side af det her, at ganske mange opgaver vil bliver være skubbet. Hvis vi bare tager sundhedsvæsenet nu, så er der jo rigtig mange planlagte operationer og aktiviteter, som er blevet udsat til et senere tidspunkt. Men vi forventer jo, at der også vil komme sygemeldinger i det almindelige velfærdssamfund – altså dét, der ikke har noget direkte at gøre med håndtering af den her sygdom, men det velfærdssamfund, vi kendte i forvejen. Og derfor siger jeg allerede nu, at jeg forventer et velfærdssamfund, som kommer til at have udfordringer, også i tiden efter corona, og der tror jeg, at det vigtigt, at vi alle sammen har tålmodighed med de offentlig ansatte, og at vi allerede nu ved, at det at det bliver ikke sådan, at vi en dag vågner op, og så kan vi lægge COVID-19 til side og vende tilbage til tingene, som de præcis var.

Konsekvenserne af den her sygdom kommer til at være store for mennesker, for økonomien, for virksomhederne, for lønmodtagerne, men også for vores velfærdssamfund.

Jeg ved ikke Jacob, om du vil supplere et par ord!

Jacob Bundsgaard, KL: Ja, altså vi oplever i kommunerne i øjeblikket, at vi må udskyde en hel masse af planlagte opgaver, og det kommer til at trække en lang hale efter sig. Vi kan også se, at der er en række økonomiske udfordringer forbundet med håndteringen af krisen på en lang række områder, som også kommer til at være noget, vi skal have håndteret. Og som sagt tidligere allerede i denne her uge har jeg, sammen med min næstformand i KL, Martin Dam, et møde med finansministeren for både at se, hvad kan vi rykke frem af aktiviteter for at holde hånden hånden under dansk erhvervsliv, de lokale håndværkere rundt omkring i kommunerne, og hvad man ellers kan sætte ind. Men det er jo i givet fald initiativer, som også som også har en pris, hvor vi kommer til at skulle arbejde med at få genetableret en situation, som vi kendte den før coronakrisen.

Statsministeren: Ja, tak for det, der var det sidste spørgsmål.

Vi har vurderet, det er nødvendigt at forlænge indsatsen imod COVID-19. Vi beklager sådant set at skulle træffe beslutningen, for vi ved godt, at det her kommer til at have konsekvenser for rigtig, rigtig mange mennesker, og vi er i en svær tid. Det er nødvendigt, og derfor gør vi det, og min appel skal afslutningsvis være:

Pas rigtig godt både på jer selv og på hinanden, så Danmark kommer så godt igennem det her som overhovedet muligt!

Tak skal I have.