Pressemøde den 23. november 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til. På torsdag-fredag afholder vi møde i Vækstforum. Det sker på virksomheden Logimatic i Aalborg, og det er det første møde siden vi senest brugte en del tid på klart at beskrive de sten, der skal rulles af vejen for at få væksten tilbage i det danske samfund. Ti udfordringer, der skal overvindes. Og planen er derfor, at vi nu på det næste møde og de kommende møder begynder meget konkret at finde løsninger på de 10 udfordringer.

På mødet torsdag-fredag lægger vi ud med en meget omfattende dagsorden – tre store punkter. Vi skal drøfte for det første, hvordan vi øger konkurrencen og på den måde skaber mere dynamik i både den private og den offentlige sektor. Vi skal for det andet drøfte, hvordan vi skaber mere innovation og fornyelse. Og vi skal for det tredje drøfte, hvilke instrumenter man kan bringe i spil, når vi skal løfte regeringens mål om, at Danmark skal være uafhængig af olie, gas og kul i 2050 – på en måde, der også sikrer vækst og fornyelse i vores erhvervsliv.

Særligt det første spørgsmål omkring konkurrence som en dynamikskaber har jo allerede tiltrukket sig en del opmærksomhed, så det vil jeg gerne knytte nogle kommentarer til.

Vi fremlægger jo et papir med godt 30 helt konkrete forslag, der kan bidrage til at sætte konkurrencen i fokus. Og det er selvklart, at når man gør det, så er det jo fint for dem, der gør det godt. Og det er måske mindre godt for dem, der gør det mindre godt, og derfor vil det altid være kontroversielt. Men helt grundlæggende tror vi jo på, at mere konkurrence, mere dynamik, det er den rigtige medicin for at afhjælpe en række af de udfordringer, vi står overfor – for at skabe ny vækst. Manglen på konkurrence, det er en stor udfordring for store dele af det danske samfund. Det gælder især inden for detailhandelen, for byggeri og andre serviceerhverv, men det gælder også hele den offentlige sektor, hvor der er ekstrem stor forskel på, hvor meget kommuner og regioner konkurrenceudsætter deres ydelser. Det er sådan, at mere end fire ud af fem danskere har deres ansættelse i disse sektorer, jeg her taler om – detailhandel, byggeri, private serviceerhverv, den offentlige sektor – mere end fire ud af fem. Og det understreger derfor også, at vi skal sætte helt bredt ind, hvis vi skal gøre noget ved den manglende konkurrence. Meget debat om vækst handler jo om de få frontrunnervirksomheder, som er meget flot brandet. Men det er jo virksomheder, som i dagligdagen lever med en stærk international konkurrencesituation, der gør, at de skal op på tæerne. Vi har brug for at få alle med, fordi en for svag konkurrence i vores samfund har konsekvenser. Mest mærkbart for den enkelte dansker er det jo, at vores varer er alt for dyre. Hvis priserne i Danmark kom på niveau med andre sammenlignelige lande, så vil hver dansker kunne spare 8.000 kr. om året – det svarer til omkring 18.000 kr. i en gennemsnitlig husstand. Men det er også klart, at det har et perspektiv ud over det, fordi lavere omkostninger for virksomhederne vil jo også gavne virksomhedernes konkurrenceevne, ligesom øget konkurrence også vil øge opfindsomheden og kreativiteten, skabe mere dynamik, mere innovation i hele vores samfund. Det er jo baggrunden for, at vi har fremlagt et omfangsrigt katalog med godt 30 forslag, som vi nu glæder os til at diskutere med Vækstforum, der til lejligheden er udvidet med repræsentanter også fra kommunerne og regionerne, fordi vi kommer også til at se på, hvordan vi skaber mere dynamik i den offentlige sektor, hvordan vi får skabt mere konkurrence om de offentlige opgaver, bl.a. ved at øge offentlige udbud. Vi lever i en tid, hvor vi skal have stærk fokus på sunde offentlige finanser. Vi lever også i en tid, hvor vi på mange områder gerne vil gøre tingene bedre og gøre mere. Det skaber et pres på, at de 375 mia. kr., vi bruger på rene offentlige driftsopgaver, at de bruges bedst muligt.

Så meget om det. Så kan jeg sige, at jeg senere i dag mødes med den faste formand for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy her i København. Vi skal diskutere den aktuelle Europapolitiske dagsorden, som jo fortsat i høj grad er præget af håndteringen af den økonomiske krise i Europa. Og vi har afsat ret god tid, fordi vi skal også tage hul på drøftelserne om det danske EU-formandskab i første halvdel af 2012. Der er lagt op til et meget tæt samarbejde mellem Danmark som formandskab for rådet og Van Rompuy som fast formand for Det Europæiske Råd, og det lægger vi altså kimen til i dag. Vi vil selvfølgelig også diskutere de aktuelle økonomiske udfordringer. Og her springer det jo særligt i øjnene, at den irske regering har anmodet om et internationalt låneprogram i lyset af den seneste tids usikkerhed om landets økonomiske situation. Vi agter fra dansk side at bidrage med et bilateralt lån i tillæg til de bidrag, som vi allerede yder gennem vores deltagelse i EU og IMF. Regeringen har her til morgen drøftet muligheden for et dansk bilateralt lån med en række af Folketingets partier, og der er bred opbakning til, at Danmark skal bidrage bilateralt. Vi er en lille åben økonomi. Vi har en klar interesse i, at der er stabilitet i Europa på det økonomiske og finansielle område. Vi har ført en ansvarlig økonomisk politik. Vi har udsigt til at komme fri af krisen med langt lavere menneskelige omkostninger, end det man kunne have frygtet. Vi er på en række nøgletal i bedre form end så mange andre. Det giver os også en robusthed. Det giver os en mulighed for nu at række en hjælpende hånd ud til Irland. Det er også i vores egen klare interesse.

Så vil jeg helt afslutningsvis sige, at jeg på det kraftigste fordømmer det nordkoreanske angreb, der har fundet sted på en sydkoreansk ø. Der er tilsyneladende tale om en åbenlys militær provokation fra nordkoreansk side. Jeg har noteret mig, at Sydkorea har udvist stort mådehold og ikke har eskaleret situationen. Det er meget prisværdigt. Vi ser selvsagt med stor alvor på situationen og følger den nøje, fordi den koreanske halvø er et område, der er præget af store spændinger.

Jeg vil også gerne tilføje, at der jævnligt finder større og mindre provokationer sted, som løbende belaster forholdet mellem Nordkorea og den øvrige verden, og det er provokationer, som den danske regering selvklart fordømmer.

Værsgo!

Spørger: Lars Løkke Rasmussen – din venstrekollega Marion Pedersen har sagt til forskellige medier i det seneste døgns tid, at hun ikke kan stemme for den del af finansloven, der handler om, hvor meget det må koste, kan jeg forstå, at reparere en bil, inden den skal skrottes. Har du i talende stund flertal for den finanslov, som er blevet forhandlet?

Statsministeren: Ja, Venstres gruppe har klart tilkendegivet, at Venstres gruppe støtter finansloven, og den kan man ikke forholde sig til i bidder. Der er en samlet finanslovsaftale. Den er godkendt af Venstres folketingsgruppe.

Spørger: Men Marion Pedersen har så sent som for ... ja tyve minutter over ti.. sagt til Ritzaus Bureau, at hun stadigvæk er i tvivl om, hvorvidt hun vil stemme for finansloven. Hvad betyder det for dig?

Statsministeren: Jeg kan kun sige, at der er indgået en finanslovsaftale mellem et antal partier. Jeg er jo glad for, at et af dem er Venstre, og Venstre støtter finanslovsaftalen. Så forstår jeg, at der er et ønske om at diskutere nogle detaljer i noget af følgelovgivningen. Det må Marion Pedersen tage op med Venstres gruppeformand. Men der må ikke herske tvivl om, at den aftale, der er indgået, det er selvfølgelig også en aftale, som Venstre lægger stemmer til.

Spørger: Så man kan stadigvæk nå at forhandle enkelte dele i finansloven?

Statsministeren: Finansloven, den er forhandlet på plads. Og der er indgået en finanslovsaftale. Den støtter Venstres gruppe selvklart, og den lægger Venstres gruppe stemmer til. Så er der i kølvandet på finansloven et hav af lovgivninger. Der kan være nogle detaljer, som der er et ønske om at diskutere. Det har jeg ikke forudsætninger for at mene noget om. Men der må ikke herske tvivl om, at finanslovsaftalen med provenu og det hele, den selvfølgelig er på plads.

Spørger: Men betyder det, at Marion Pedersen faktisk kan få noget igennem ved nu at true med ikke at ville stemme for finansloven?

Statsministeren: Nej, man kan ikke få noget igennem ved at gå og true. Der er indgået en finanslovsaftale. Den støtter Venstres gruppe op omkring, og det går jeg selvklart ud fra, at det gælder også Marion Pedersen.

Spørger: Må jeg lige spørge til sidst, hvilket signal mener du, det sender til vælgerne, at vi nu på sådan et pressemøde her for tredje tirsdag i træk kan sætte spørgsmål ved Venstre-medlemmer, som jo i hvert fald i pressen ikke umiddelbart bakker op om de forhandlinger, altså stikker ud kan man sige, at du skal forholde dig til det?

Statsministeren: Men det er da rigtigt, der var også nogle eksempler i sidste uge. Det viste sig jo ved en nærmere efterprøvning, at de var der ikke alligevel, og det er jo sådan set det mest afgørende. Når det er sagt, så skal jeg da være den første til at beklage, at ting, der burde være diskuteret i Venstre internt – diskuteres i det offentlige rum.

Ja, værsgo!

Spørger: Hvordan har du det med, at man fra Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis side i en finanslov har valgt, at der skal fyres 500 mennesker i den private sektor for at skaffe flere penge ind i registreringsafgifter, så man kan bevare måske 500 flere arbejdspladser i den offentlige sektor?

Statsministeren: Jeg sagde lige her i starten af mit oplæg, at noget af det vi skal fokusere på fremadrettet, det er at skabe et mere dynamisk samfund. Det er i øvrigt et samfund, som om kort tid, når vi er helt fri af krisen igen kommer til at mangle hænder. Vi har så et registreringssystem ... registreringsafgiftssystem, som i en række tilfælde gør det attraktivt at gå og reparere på i virkeligheden fuldstændigt smadrede biler – alene af grunde der har med registreringsniveauet at gøre. Det er i virkeligheden ikke nogen dynamisk måde at bruge vores arbejdskraft på.

Spørger: Men vi taler jo meget i dag om genbrug. Er det rimeligt at skrotte en bil, når 35 procent af bilens værdi stadigvæk eksisterer?

Statsministeren: Jeg tror, man ville få meget svært ved at finde lande, hvor man reparerer så totalskadede biler, som vi her taler om. Men jeg skal i øvrigt ikke gøre mig til ekspert i det. Jeg vil bare sige, at jeg har den helt overordnede tilgang til det danske samfund, at vi har brug for mere dynamik. Vi har brug for at få hænderne til at række længst muligt. Vi kommer i knaphed på hænder, fordi der bliver flere ældre og færre unge, og derfor så skal vi jo ikke gå og opretholde nogle arbejdsprocesser, som alene opretholdes, fordi vi har et afgiftsniveau og en afgiftsstruktur, der stikker ud fra resten af verden.

Spørger: Jeg vil gerne lige have lov at spørge om EU-spørgsmålet så, om pengene til Irland ... betyder det i praksis, at Danmark skal ud og låne penge for at kunne låne dem videre til Irland? Og hvor stor en rente forventer du, at vi skal låne til i forhold til det, vi kan låne dem til Irland? Skal danskerne betale en overrente i forhold til, hvad vi egentlig får ind?

Statsministeren: Først og fremmest, så har vi – Danmark og danskerne en interesse i, at der er stabilitet i Europa. To tredjedele af vores eksport går til de europæiske lande. Det at få væksten igen i Europa, det er af stor betydning for også at få væksten igen i Danmark. Og når situationen er den, at Danmark takket være god krisestyring kommer flottere gennem krisen end stort set de fleste andre europæiske lande – med en lavere arbejdsløshed end man kunne have frygtet, med en lavere offentlig gældssætning end det, man ser andre steder, så skaber det en mulighed for, at vi kan hjælpe i situationen. Vi har også en interesse i at hjælpe, og derfor gør vi det. De nærmere omstændigheder om, hvad det er for et beløb, der vil være tale om, hvordan det skal forrentes, og hvilke krav der stilles til Irland i så henseende, det skal jo drøftes nærmere. Det er i øvrigt én af grundene til også at gå med her, fordi det betyder jo, at Danmark via det her bilaterale bidrag så at sige køber sig adgang til de beslutninger, der skal træffes, og som irerne skal leve op til. Det er i vores stærke interesse.

Ja, Niels!

Spørger: Meningsmålingerne giver rødt flertal, og der har nu for tredje uge i træk været ballade om din finanslov. På en skala fra 1 til 10 Lars Løkke, hvor stærk en statsminister synes du selv, du er?

Statsministeren: Jeg uddeler ikke point til mig selv. Det ved du også godt. Det er danskerne, der gør det. Det skal de få lov til at gøre på et tidspunkt, når der skal være folketingsvalg, og det er ikke i dag.

Spørger: Men synes du selv, det går godt?

Statsministeren: Det går rigtigt godt i Danmark sammenlignet med de fleste andre steder i vores nærområder, du kunne trække frem. Vi blev for et par år siden ramt af en voldsom global krise. Jeg gjorde det til en hovedprioritet at styre Danmark igennem med så få menneskelige omkostninger som muligt. Det vil komme til at lykkes. Vi har en arbejdsløshed, der ligger meget lavt i forhold til det, man ser i andre lande. Vi tærer i øjeblikket på den fælles kassebeholdninger, men med en gæld, der er lavere end det, man ser andre steder. Og vi har taget resolutte skridt til at få kriseregningen betalt, og dermed skabe forudsætningerne for at få væksten igen. Og det begynder vi også at kunne se tegn på. Gode tegn fra eksporterhvervene, der melder om fremgang. Gode tegn i befolkningen omkring tillid til dansk økonomi og folks egen økonomi, så ja – det går ikke så ringe endda i Danmark.

Spørger: Men kan vi så blive enige om, at du er meget sårbar, fordi du kun har 90 mandater bag denne her, og der er hele tiden ballade om det sidste mandat. Er det ikke en meget sårbar statsminister, der står foran os i dag?

Statsministeren: 90 mandater er 90 mandater, det er dét, man har brug for. Og så er det klart, at hvis man havde 179 bag sin økonomiske politik, så ville det være mere robust. Det kan jeg jo ikke trylle frem altså, fordi det er jo noget, der afgøres ved folketingsvalgene. Og jeg må jo så bare konstatere, at vi for nærværende har en opposition, der i øvrigt har meldt sig ud af at tage et ansvar for dansk økonomisk politik. Og det efterlader så mig med den udfordring at skaffe flertallene inden for de muligheder, der nu er.

Ja, Anja!

Spørger: Ser du ligesom Lene Espersen for dig, at Danmark om et par år kan være engageret i Afrika i fredsbevarende eller fredsskabende operationer eller decideret terrorbekæmpelse?

Statsministeren: Det udenrigsministeren gør i dag ved et møde på Københavns Universitet, det er jo at tegne de langsigtede udfordringer i dansk udenrigspolitik. Og der er ingen tvivl om, at vi lever i en foranderlig verden, hvor de sikkerhedspolitiske udfordringer, de skifter karakter. De flytter sig også på landkortet. I øjeblikket har vi soldater i Afghanistan i vores egen interesse. Det er et vidnesbyrd om, at forsvaret af de danske grænser ikke står ved Kruså, men det står ude i verdens brændpunkter. Og det er meget relevant at pege på, at Afrika er en udfordring. Og derfor er det også meget relevant at pege på, at det over tid kan blive så stor en sikkerhedspolitisk udfordring for Danmark, at vi også må engageres direkte i den. Vi gør det jo allerede med kampen mod pirater. Og sådan kan man godt forestille sig, at det vil ske også i årene fremover. Jeg synes, det er værd at hæfte sig ved, at et dansk sikkerhedspolitisk engagement jo ikke nødvendigvis behøver at være kamptropper på landjorden. Det kan også være bistand til kapacitetsopbygning. Det kan være bistand til træning. Men at Afrika udgør en udfordring, og der er tegn på, at det vil være en tiltagende udfordring i årene, der kommer, det er en rigtig betragtning.

Spørger: Der er enormt mange danskere, der synes, at vi har taget en hård tørn i Afghanistan – i Helmand. Ligger der i det, du siger, at vi ikke skal ud på tilsvarende nye missioner i fx Sudan eller Somalia, men måske noget mere tilbagetrukket?

Statsministeren: Det er slet ikke aktuelt, at vi skal i nogen mission lige nu og her. Det udenrigsministeren gør i dag, det er at tegne udfordringerne i dansk udenrigspolitik de næste 10 år. Og i løbet af den periode, der har vi jo en klar forventning om, at vores engagement i Afghanistan kan afvikles – målt op mod sådan som det er nu, at vi ikke skal have kamptropper i Afghanistan. Betyder det så, at vi ikke længere skal engagere os direkte sikkerhedspolitisk? Nej, det betyder det ikke nødvendigvis, fordi vi ønsker at føre en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor vi som et af verdens rigeste lande og et af verdens ældste demokratier engagerer os direkte, når det er i vores egen sikkerhedspolitiske interesse. Og der kan man bestemt ikke udelukke, at der i årene, der kommer, kan opstå situationer, hvor det ville være relevant, at vi engagerer os sikkerhedspolitisk også i Afrika. Vi gør det allerede i dag med piratjageri.

Spørger: Kan man sige, vi allerede har en ekspertise fra Helmand, som du godt kan se for dig videreført fx i Somalia eller Sudan?

Statsministeren: Det er ikke det, der er det styrende. Altså det her, det handler ikke om at holde et ekspertiseniveau, og så skal vi ligge og sende soldater rundt alene for at fastholde deres kompetencer. Det er det noget for alvorligt til, at man kan betragte det på den måde. Men det handler om, at vi som et lille åbent demokratisk samfund har en interesse i at værne om vores værdier, forsvare vores værdier, forsvare vores egen sikkerhed. Og forsvaret står ikke længere ved grænsen. Det er jo også det, der var resultatet fra NATO-topmøder i Lissabon – et klart billede af at forvandle NATO fra at være en forsvarsalliance til at være en sikkerhedspolitisk alliance, der så at sige kan engagere sig de steder, hvor vores egen sikkerhed står på spil. Og hvis det er i Afrika om 5 eller 8 år – jamen, så skal man jo ikke på forhånd udelukke et dansk sikkerhedspolitisk direkte engagement i Afrika om 5 eller 8 år.

Spørger: For lige at knytte en kommentar også til Nordkorea, der siger du, Danmark fordømmer angrebene på Sydkorea. Kan du se for dig nogen yderligere former for pres eller sanktioner eller noget andet – evt. også i EU-regi?

Statsministeren: Først og fremmest er det jo vigtigt, at det internationale samfund med én stemme og klar stemmeføring fordømmer de nordkoreanske provokationer. Det har Det Hvide Hus gjort her til formiddag. Det gør jeg nu her, og det forventer jeg jo også vil ske fra andre europæiske hovedstæder. Det er vigtigt, at vi opretholder det stærkest mulige pres på Nordkorea og i øvrigt gør, hvad vi kan for at facilitere at de drøftelser, som alt for længe har stået stille, kan komme i gang igen.

Ja, værsgo!

Spørger: Institut for Menneskerettigheder kom i går med deres vurdering af den nye udlændingeaftale og peger på, at der på flere punkter er tale om forskelsbehandling, bl.a. på det økonomiske område. Mener du, det er en rimelig forskelsbehandling, når man forskelsbehandler mellem folk, der er i stand til at stille en garanti på 50.000, og så dem der nu skal lægge 100.000 – altså mellem dem, der kan lægge de 100.000 og dem, der ikke kan lægge de 100.000.

Statsministeren: Den udlændingepolitik, som regeringen har ført siden 2001, den er ikke diskriminerende. Det vi lægger op til med den nye moderne 24-års-regel, det er jo et sæt objektive kriterier, de er totalt farveblinde. Det er i øvrigt heller ikke sådan, at man skal lægge 100.000 kr. kontant, man skal stille en garanti. Må jeg ikke omkring udlændingedebatten i øvrigt sige, at vi fører en fast, fair og fornuftig flygtninge-, udlændinge-, asyl-, familiesammenføringspolitik. Det har vi gjort siden 2001, og det har vi gjort, fordi det var nødvendigt. Så tegnes der et billede af, at vi lukker Danmark ned. Det er et meget, meget forkert billede – det er et meget, meget forkert billede. Fordi vi har ført en fast asylpolitik og en fast familiesammenføringspolitik. Det betyder, at antallet af familiesammenføringer er faldet til noget, der minder om en tredjedel fra dengang Nyrup var der. Og det betyder, at antallet af asylansøgere tilsvarende er faldet markant. Men samtidig har vi jo åbnet Danmark op for folk, der vil studere i Danmark, for folk, der vil arbejde i Danmark. Vi giver i dag – sidste år – 26.000 tilladelser til erhverv og studier i Danmark. 26.000 skal holdes op mod de 10.000, de kun 10.000, der blev givet, da Nyrup regerede med en slap udlændingepolitik. Så det vi har gjort, det er, at vi har taget jerngreb omkring den uhensigtsmæssige indvandring, og vi har åbnet op for den tilførsel af udenlandsk arbejdskraft og mental energi, som vi har brug for. Og det er sådan set dét, vi nu arbejder videre med. Vi lever i en foranderlig verden, og derfor kan det ikke nytte noget, sådan som andre gør, at sige – man må aldrig nogensinde lave nogen regler om, fordi man er nødt til at forholde sig til virkeligheden. Og vi har fortsat integrationsproblemer i Danmark. Når jeg fx kan opleve på en ungdomsuddannelsesinstitution, at en ung mand rejser sig op og helt seriøst stiller spørgsmål til, om ”9-11” nu er en virkelig begivenhed, der har fundet sted. Så er det for mig et meget, meget stærkt eksempel på, at vi fortsat har integrationsproblemer. Og derfor er vi nødt til at tage et opgør med det, man kunne kalde negativ kædeindvandring. Vi er nødt til at tage et opgør med de kulturmønstre, der fører til, at man fastholder familiesammenføring og familieforøgelse uden ægte vilje til at integrere sig i det danske samfund. Det er dét, vi tager et opgør med. Samtidig med, at vi i øvrigt har åben dør for dem, der kan – og dem, der vil.

Spørger: Men det som instituttet peger på, det er jo, at der i de, det du kalder objektive kriterier, der ligger der de facto forskelsbehandling, fordi fx sprogkravet, at der forskelsbehandler man mellem lande, der har de her verdenssprog som deres modersmål, og så dem som ikke har det. Altså kan du ... føler du dig overbevist om, at der ... at I ikke vil blive kritiseret for, at det her er en urimelig forskelsbehandling, fx hvis det bliver til en sag ved menneskerettighedsdomstolen?

Statsministeren: Jeg føler mig ikke overbevist om, vi ikke bliver kritiseret, fordi du sidder der og viderebringer en kritik, men jeg føler mig overbevist om, at det er en kritik, jeg godt kan lægge ryg til, fordi de vi forskelsbehandler ikke med afsæt i race eller religion eller noget andet, der ikke ville være i overensstemmelse med grundloven. Vi har et sæt objektive regler, og det er et rimeligt krav at stille, at hvis man vil familiesammenføres til Danmark med det sigte jo altså at blive en del af Danmark i et livslangt perspektiv – blive en del af vores samfund med rettigheder og pligter, at så skal man ville, og så skal man kunne. Det er dét, de her regler sigter på. Ved siden af de regler, har vi så et sæt meget åbne regler for, at man kan komme til Danmark for at arbejde. Man kan komme til Danmark for at studere. Det er der altså sidste år 26.000, der har gjort mod 10.000 dengang, hvor man førte en slap og slatten udlændingepolitik, som jeg ikke håber, vi får igen. Og hvor man i virkeligheden altså tirrede den danske tolerance. I dag har vi taget hånd om den uhensigtsmæssige familiesammenføring. Vi har taget hånd for at sikre os mod sociale flygtninge og har på den måde også skabt den tolerance i samfundet der skal til, for at vi altså nu har 21⁄2 gang så mange med udenlandsk baggrund, der arbejder og uddanner sig i Danmark.

Ja, værsgo!

Spørger: ... hvis ...

Statsministeren: ... jamen, jeg ... det der med forskelsbehandling, du har ikke haft ordet før, men lad det være ...

Spørger: ... det er fint, tak skal du have ...

Statsministeren: ... ja ...

Spørger: ... vi fortsætter på integrationsområdet – tak skal du have. Helle Thorning-Schmidt har proklameret her i ugen, der er gået, at hvis hun kommer til magten, så vil hun lave et stop for, hvad skal vi sige, stramninger i forbindelse med familiesammenføringer. Er du parat til at fortsætte et sådant stop, hvis du selv fortsætter i regeringen?

Statsministeren: Den er jeg ikke helt sikker på, at jeg fik den fulde dybde af ...

Spørger: ... nej, men jeg skal prøve at gøre det tydeligere. Helle Thorning-Schmidt har i ugen sagt, at hun vil gerne garantere, at der ikke kommer flere stramninger, når det gælder familiesammenføringer, hvis hun får regeringsmagten ved et valg. Er du parat til at give den samme garanti – altså at der ikke kommer flere stramninger på familiesammenføringer, hvis I vinder valget?

Statsministeren: Nå, men jeg er glad for, at du forsøgte at gøre det klart, fordi det har nemlig ikke stået mig helt klart, hvad det er for et signal, der er udgået fra Socialdemokratiet. Som jeg må forstå det, så støtter de vores tanke omkring de under 24-årige, som altså så skal have 120 point. Hvis man er over 24 år, så skal man have 2 point. Når der bliver spurgt ind til, om det udgør noget, der strammer eller slapper, så får man at vide, at det er det samme, som det hele tiden har været. Og derfor blafrer det jo lidt i vinden. Jeg kan bare sige, at vi vil ikke tilbage til den form for slaphed på det her område, som vi oplevede under Poul Nyrup Rasmussen, og som vi nu ser tendenser til igen finder indpas i Socialdemokratiet. Jeg oplever de meldinger fra Socialdemokratiets formand som rene taktiske meldinger, der dækker over, at der i egne rækker ikke er flertal for dét, de selv har foreslået. Det er formentlig også derfor, må jeg forstå, at de slet ikke fremlægger deres forslag som et beslutningsforslag i Folketinget.

Jeg kan sige, at vi ønsker at føre en fast, fair og fornuftig politik på det her område. Det er et udtryk for, at vi tager jerngreb omkring de virkelige problemer, gør noget ved dem, og så skaber vi muligheder dér, hvor vi gerne vil skabe muligheder. Det er jo derfor, der i dag er 26.000 med udenlandsk baggrund, der arbejder og studerer i Danmark mod kun 10.000, da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Vi forholder os til virkeligheden. Og når virkeligheden forandrer sig, så vil jeg altså også forbeholde mig muligheden til at gøre noget ved den. Og derfor vil jeg ikke stå og give en garanti for, at vi aldrig nogensinde kommer til at diskutere udlændingepolitik igen. Det ville da være en absurd garanti at give. Og jeg forstår slet ikke, at man begiver sig ud i sådan noget med at give den slags garantier. Jeg ønsker at have et tolerant, åbent Danmark, men også et Danmark, hvor vi ikke lukker øjnene for de problemer, som rent faktisk findes. I takt med at vi får taklet dem – jamen, så er der jo basis for at blødgøre regler – i takt med at det ikke måtte lykkes, så kan der være basis for at stramme reglerne. Og det er min tilgang til det – jeg forholder mig til virkeligheden og ikke bare til et eller andet taktisk spil.

Spørger: Så ikke nogen garanti i denne her sammenhæng. Men hvordan hænger det så sammen med et andet begreb, som din egen regering jo står fast ved – nemlig skattestoppet fx, det er vel en garanti, hvorfor er det en succes at give en garanti på skat, men ikke en garanti, når det gælder familiesammenføring?

Statsministeren: Skattestoppet, det bærer jo en værdi i sig selv, altså det handler jo sådan set om at skabe tryghed i familiernes økonomi, sikre at vi lever i et samfund, hvor folk også har noget at disponere over selv, det er en værdi i sig selv. Vores flygtninge/indvandrerregler, de har ikke nogen værdier i sig selv. De forfølger et mål, og det mål – det står mejslet i granit, og det bliver der ikke flyttet på. Det er et mål, der handler om, at Danmark skal være et åbent samfund for dem, der vil og kan. Men det er også et mål om, at Danmark skal være et lukket samfund for dem, der ikke vil og kan. Præcis hvilke regler det giver anledning til, det baserer jo altså på, hvordan virkeligheden ser ud, og derfor synes jeg ikke, man kan sammenligne skattestop og så det at have en fast, fair og fornuftig udlændingepolitik.

Ja, værsgo!

Spørger: Henriette Kjær, De Konservatives politiske ordfører, har i et magasininterview sagt, at hun fortryder lovgivningen på flere områder, bl.a. på terrorlovgivningen og på våbenlovgivningen, altså med knivforbud. Deler du den fortrydelse?

Statsministeren: Jeg har ikke læst det pågældende interview. Jeg forstår, det er Det Konservatives Folkepartis medlemsblad. Jeg er ikke abonnement på det, jeg har ikke læst det. Jeg har set der er en enkelt artikel i et andet blad, hvor Henriette Kjær selv siger, at hun oplever sig selv udlagt lidt i stumper. Jeg kan sige helt overordnet, at jeg fortryder ikke regeringens politik, altså regeringen har siden 2001 og frem til i dag ført en fornuftig politik. Og jeg står ved den politik, der har været ført. Det er ultimativt ... og også det, der betyder jo, at Danmark nu kommer fri af den globale økonomiske krise på en bedre måde end mange andre lande med sunde offentlige finanser i behold og med en arbejdsløshed, der ikke er eksploderet mellem fingrene på os. Det er der ingen grund til at stå og fortryde.

Spørger: Der er flere – især liberale – som sådan udtrykker sådan samme betænkelighed ved den terrorlovgivning især, som man vedtog i årene efter 11. september 2001. Gik man måske lidt for vidt der. Der er en linjedebat i andre lande omkring de terrorlovgivninger, som blev vedtaget.

Statsministeren: Vi gjorde det nødvendige i situationen oven på ”9-11”. Og vi har desværre også set en række situationer efterfølgende omkring Kurt Westergaard, omkring planer, der heldigvis ikke er blevet eksekveret, hvor folk, som altså er besjælet af tanken om at rive vores samfund ned, har planlagt terroraktioner i Danmark. Det skal vi beskytte os imod. Det beskytter vi os imod. Det er terrorlovene et udtryk for. Så skal vi selvfølgelig hele tiden have øje på balancen, fordi vi ønsker jo ikke at leve i et samfund, der bliver så firkantet og så overvåget, at man i virkeligheden kommer til at lave brandudsalg på de værdier, som vi gerne vil forsvare. Det er jo den balance, vi hele tiden har fulgt, og det mener jeg, vi gør i de aktuelle terrorlove, og det er også baggrunden for, at vi i den sidste vurdering, som justitsministeren har givet af de danske terrorlove har sagt, at de er på plads, der er ikke brug for at gøre mere, men der er heller ikke brug for at gøre mindre.

Ja, værsgo!

Spørger: Hvordan vil regeringen sikre flertal for L80, det er den med de færdselsskadede biler, som Marion Pedersen undsiger. Vil regeringen gå til Pia Christmas-Møller eller Christian H. Hansen for at få skaffet det 90. mandat?

Statsministeren: Det lovforslag, du der henviser til, det er jo en del af den finanslovsaftale, der er indgået, og det er jo en finanslovsaftale, som også er godkendt i Venstres folketingsgruppe, så om der også er folk uden for regeringspartierne, der vil stemme for forslaget, det kan jeg jo ikke vide, men jeg har jo den forestilling, at de partier, der har indgået aftalen, de naturligvis vil bære følgelovgivningen igennem. Så kan der være en eller anden detalje, altså jeg har ikke megen teknisk indsigt i genopretningen af færdselsskadede biler, der kan være en eller anden detalje, det ved jeg ikke, men grundlæggende så skal stemmerne jo hentes der, hvor de er aftalt.

Spørger: Regeringen gør meget for at bevare job i Danmark, og Marion Pedersen kritiserer, at her ryger 500 job til bilfabrikker i Kina og Korea. Er det god politik?

Statsministeren: Det er god politik at holde sig konkurrencedygtig og bruge arbejdskraften dér, hvor fremtiden ligger. Og vi vil om ganske kort tid igen komme i knaphed for hænder. De hænder, de skal ud at arbejde dér, hvor vi øger den danske velstand – dér, hvor vi kan sælge varer til udlandet, ligesom vi i længden ikke kan leve af at klippe hinanden, så kan vi i længden jo heller ikke bare leve af at gå og reparere hinandens biler for nu at udtrykke det på den måde.

Spørger: Hvad bliver konsekvensen, hvis Marion Pedersen opretholder sit nej til L80 – bliver hun ekskluderet, går regeringen ... udskriver I valg, eller finder I en anden måde at skaffe 120 mio. kr. på?

Statsministeren: Men det er jo slet ikke dér, vi er. Altså hvis jeg lytter til de svar, jeg har givet indtil nu, så går de på, at der er indgået en finanslovsaftale, og den er godkendt i Venstres folketingsgruppe, og den går jeg selvfølgelig ud fra, at grupperne lever op til. Så kan der være, ligesom der vil være det i andre situationer, når man laver følgelovgivning, nogle tekniske detaljer. Det må man drøfte. Men finanslovsaftalen skal leveres på provenu med videre, det siger sig selv.
Godt, jeg tror, vi så småt skal overveje at runde af.

Ja!

Spørger: Dalai Lama har annonceret, han kommer til Danmark til april, og flere partier opfordrer dig til at mødes med ham. Har du tænkt dig at mødes med ham igen?

Statsministeren: Jeg havde fornøjelsen af at møde Dalai Lama sidste år, hvor han, sådan som min egen research nu her til morgen lige har vist det, besøgte 15 forskellige lande i 2009. Af de 15 lande, der besøgte han én regeringsleder, og det var mig i Danmark. Så jeg har en oplevelse af, at jeg kender Dalai Lama rigtig godt og har derfor egentlig ikke noget behov for at holde flere møder. Der er i øvrigt heller ikke anmodet om noget møde, så det har jeg ikke nogen forventning om, det skulle finde sted.

Spørger: Men hvis der kommer en anmodning, så vil du takke pænt nej?

Statsministeren: Hvis der kommer en anmodning, så vil regeringen forelægge den invitation for Udenrigspolitisk Nævn efter dét, vi har aftalt, og så må man jo tage det derfra. Men altså Dalai Lama besøgte 15 lande sidste år. Af dem ét land, hvor han blev modtaget på regeringsniveau. Det var i Danmark. Jeg kender Dalai Lama. Jeg kender hans synspunkter. Han har ikke anmodet om noget møde, og derfor er der jo heller ikke optræk til noget møde.

Spørger: Er det, fordi du er bange for kinesernes reaktion, som jo var ret voldsom sidste gang?

Statsministeren: Nej, det er udtryk for dét, jeg siger, at jeg har mødt Dalai Lama som den eneste regeringsleder for de 15 lande, han besøgte sidste år. Og derfor har jeg et indgående kendskab til Dalai Lama. Og der ligger ikke nogen anmodning heller. Og så er der jo ikke megen mening i at foranstalte noget møde. Skulle der komme en anmodning, så vil den blive forelagt Udenrigspolitisk Nævn.

Er det et sidste? Måske vi når to!

Spørger: I forhold til pointsystemer. Du har lige stået og forsvaret jeres pointsystem, men danskerne har ved flere målinger vist – senest vores her til morgen – bryder sig ikke om pointsystemer som sådan, og skal de vælge mellem pointsystemer, så foretrækker de oppositionens frem for jeres. Hvad vil du gøre for at overbevise danskerne om, at pointsystemer og i særdeleshed jeres er det rigtige?

Statsministeren: Men altså min tilgang til politik er ikke, at jeg mener noget afhængig af, hvad forskellige målinger viser. Min tilgang er, at vi skal løse de problemer, der findes. Og i forhold til udlændinge og Danmark, der er der altså brug for, at vi får delt debatten lidt. Dét, vi ønsker at gribe mere målrettet ind for, det er den familiesammenføring, som jo altså dækker over, at man vælger Danmark livslangt til, at man siger – jeg ønsker at være en del af det danske samfund. Der har vi en 24-års-regel, den har tjent sit formål. Det har været en enorm succes. Den er baggrunden for, at en række piger, danske piger med indvandrerbaggrund, har fået mere ro og ansvar omkring deres egen tilværelse, har kunnet frigøre sig, har kunnet tage videreudgående uddannelser. Det har virket. Det har været en succes, og hvor er det godt, at vi ikke lægger os for oppositionens modstand mod 24-års-reglen. Så kan vi se, at der stadig er nogle udfordringer omkring den. På begge sider af de 24 år, der er nemlig den udfordring, at der kan være folk, der ikke er 24 år og som vil Danmark og som kan Danmark, og som i dag ikke kan komme ind alene, fordi de ikke er 24 år. De bløder vi op på. Men vi kan også se, at de er nogen, der sidder og venter sig fri af de 24 år og på den måde altså kunstigt holder live i nogle kulturmønstre, som ikke skal være en del af det danske samfund. Det griber vi ind overfor. Det er dét, den regel sigter.

Så har vi en helt anden diskussion, der handler om, at vi får brug for arbejdskraft. Vi får brug for den dygtige arbejdskraft. Vi får brug for vores universitetsmiljø og vidensmiljø, og blive inspireret af dygtige mennesker, der kommer til udefra. Der har vi en åben politik. Det er dét, der betyder, at der i dag er 26.000 sidste år, der har erhvervs- og uddannelsestilladelse i Danmark mod kun 10.000. Og derfor er der de her to diskussioner, og jeg vil så gøre, hvad jeg kan for at holde fast i de to diskussioner. Og så gælder det som det her tema som alle andre temaer, at i sidste ende, så er det jo danskerne, der bestemmer hvad for en politik, der skal føres. Skal der fortsat føres en fast, fair og fornuftig udlændingepolitik uden rysten på hånden, eller skal vi tilbage til den slingrekurs, der kendetegnede Danmark frem til 2001 og som gjorde, at vi havde massive integrationsproblemer.

Allersidste spørgsmål til Mette!

Spørger: Det var det allersidste spørgsmål omkring Nordkorea – du har sagt, du fordømmer det. Du vil gerne have det internationale samfund fordømmer det, og jeg vil godt lige høre, hvad er dét, du mener, der er på spil dér, altså hvad er det for en risiko, der kan være dér?

Statsministeren: Jamen, der er meget på spil. Altså det nordkoreanske samfund er jo et af de mest, efter mine begreber, lukkede og mest uhyggelige samfund, der findes. Jeg har selv været der for mange år tilbage. Det er i øvrigt også et slående eksempel på, hvordan valg af ideer og holdninger altså kan føre til, jeg havde nær sagt, både himlen og helvede. Et land, der er delt af en grænse, hvor man nord for har valgt en lukket ideologi og har forarmet sin befolkning og lige syd for grænsen, der har man så en befolkning, som på få generationer har forandret sig fra at være et land, der modtog bistandshjælp til nu i sidste måned – i denne måned – at være vært ved et G20-topmøde. Med en gennemsnitshøjde, som er i omegnen 5 cm højere end dem nord for grænsen – simpelthen fordi man har valgt vækst, konkurrence, dynamik – frem for centralisme, kommunisme, undertrykkelse. Det er et land, som jo altså først og fremmest gør skade på sin egen befolkning, men jo også via de våben, de besidder, udgør en trussel for regionen. Og det er jo derfor, at når de laver den slags militære provokationer, og nu har vi altså set nogle stykker hen over de seneste måneder, at så må det internationale samfund sige fra, fordi der står regionens sikkerhed på spil.

Tak skal I have.”