Pressemøde den 23. oktober 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde. Det her, det er jo det første pressemøde i det nye folketingsår, og vi er, som I ved, godt i gang med arbejdet. Regeringens overordnede opgave, det er at få Danmark trygt igennem krisen. Og derfor er det jo afgørende, at vi nu skaber nogle gode rammebetingelser for vores virksomheder og i det hele taget skaber gode muligheder for at skabe vækst for vores virksomheder, og det er vi også godt i gang med. Vi har jo gjort noget, som erhvervslivet har efterspurgt i ganske mange år. Vi har trukket 275.000 danskere ud af topskatten. Vi har indført et investeringsvindue, som betyder, at vi giver muligheder for ekstra afskrivninger på deres investering af maskiner. Det skulle gerne give mere vækst, flere job. Vi har nu forbedret Vækstfondens muligheder for at kautionere for lån til små og mellemstore virksomheder. Og vi har også nedsat 7 såkaldte vækstteams, som grundlæggende betyder, at vi sammen med erhvervslivet vil give erhvervsvilkårene et servicetjek inden for de her 7 udvalgte områder. Og dét, vi har gjort i denne her gennemgang af de 7 udvalgte områder, det er, at vi har pålagt os selv et såkaldt følg- eller forklarprincip, som dybest set betyder, at hvis virksomhederne kommer med en ide til en regel, der skal fjernes, så skal vi enten følge den regel eller følge den anbefaling eller forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at gennemføre den anbefaling. Vi har også, som I kan huske, nedsat en Produktivitetskommission i foråret. Produktivitetskommissionen skal undersøge årsagerne til, at vi i Danmark igennem mange år har haft en for svag produktivitetsudvikling. Og netop i går, der offentliggjorde kommissionen jo sit første, synes jeg, meget tankevækkende debatoplæg, og det borger jo godt for, at vi kan få noget rigtig spændende ud af denne her Produktivitetskommission.

Kort sagt, regeringen er meget optaget af at forbedre rammevilkårene for vores virksomheder, men vi skal også sige ærligt, at en af de ting, der er galt i Danmark, det er, at der er for lidt konkurrence i Danmark. Og det er vi nu også i gang med. Og når konkurrence er så vigtig, så er det jo, fordi uden en skarp konkurrence, så skal den enkelte dansker betale for høje priser – og uden en skarp konkurrence, så har vi ikke hele tiden det pres, vi skal have for at udvikle os og gå nye veje. Så konkurrence er meget vigtigt. Og derfor arbejder vi nu målrettet på at styrke konkurrencen i Danmark. Og helt grundlæggende så handler det her jo også om, at det ikke skal kunne betale sig at overtræde de regler, vi har, for at der skal være fri konkurrence. Det må simpelthen ikke kunne betale sig at indgå karteller. Og forbrugerne ... det vi kan se, når der indgås karteller, det er, at forbrugerne gennemsnitlig betaler en overpris på mellem 10 og 50 procent, når der er et kartel. Og det skal vi selvfølgelig have stoppet. Derfor fremlægger vi nu forslag til at ændre konkurrenceloven, så vi får meget mere håndfaste regler og værktøjer til at gå op imod kartellerne. For det første så vil vi give mulighed for fængselsstraf i kartelsager. Fængselsstraf i op til 1 år og 6 måneder for grove og forsætlige overtrædelser. Og i særligt grove tilfælde, så vil straffen kunne stige til 6 år. For det andet vil vi forhøje bøderne for at overtræde konkurrenceloven. Og det, vi simpelthen gør, det er, at vi strammer skruen. Straffen skal stå i mål i forhold til den forbrydelse, det er at indgå karteller. Og det er jo ... når man overtræder loven i forhold til karteller, så går det jo både ud over forbrugerne, det er en ting, men det går også ud over andre virksomheder. Det er en stor opgave, som vi arbejder løbende med i det her efterår, og lovforslagene på det her kommer ganske snart.

En anden stor opgave, vi arbejder på, det er selvfølgelig finansloven for 2013. Dét, der er sket indtil videre, det er, at finansministeren har holdt sættemøder med alle Folketingets partier i ugen før efterårsferien, og man kan sige, der blev bolden givet op til, at der nu kan foregå finanslovsforhandlinger i de forskellige ministerier. Der foregår ret meget i de forskellige ministerier, og de fortsætter så også i denne her uge.

Der er blandt andet forhandlinger i Socialministeriet med partierne bag satspuljen, hvor man diskuterer en række målrettede initiativer for de socialt mest udsatte mennesker i Danmark.

Der er forhandlinger i Justitsministeriet om kriminalforsorgen, hvor vi blandt andet vil sikre, at der er færre gengangere i vores fængsler, og det vil vi gøre gennem bedre resocialisering. Det er mest til gavn for fremtidige ofre for kriminalitet, og derfor er det så vigtigt.

Der er også forhandlinger hos forskning- og uddannelsesministeren om, hvordan vi bedst får brugt den forskningsreserve, vi har afsat.

Der er forhandlinger i transportforligskredsen om, hvordan vi skal komme videre med Storstrømsbroen – som et af emnerne.

Så er der også forhandlinger i Undervisningsministeriet, og det er med alle Folketingets partier, som vedrører sikring af flere praktikpladser til de unge, og i det hele taget en styrkelse af erhvervsuddannelserne.

Så målet er, at alle de her forhandlinger, de kører nu, og målet er faktisk, at de skal være færdige inden ugens udgang. Og når alt det så er på plads, så fortsætter forhandlingerne om den samlede finanslov så ovre hos finansministeren. Og målet er som sædvanligt, at der skal ligge en samlet finanslovsaftale i begyndelsen af november.

Jeg er overbevist om, at de kommende uger vil være præget af gætteri og spekulation om, hvem der skal laves finanslov med – bliver det Enhedslisten, eller bliver det Venstre og de borgerlige partier. Og jeg vil bare sige sådan grundlæggende, at alle, der har været rigtig ærgerlige over blokpolitikken, de skal jo glæde sig over den diskussion. For for første gang i 10 år, så har vi en ærlig diskussion om – og en åben diskussion om, hvem skal vi egentlig danne ... hvem skal vi skabe finanslov med. Og det er jo en tyk understregning af, at vi efter 10 år med blokpolitik har sagt endegyldigt farvel til blokpolitikken, og jeg er helt overbevist om, at det er godt for Danmark, Danmarks økonomi og Danmarks velstand, at vi nu har brudt med blokpolitikken. Og jeg vil godt sige noget, som jeg formentlig kommer til at sige rigtig mange gange, det tror jeg også finansministeren gør, at for regeringen er det her spørgsmål egentlig meget enkelt – vi har fremlagt den finanslov, som vi mener, er den bedste for Danmark i den situation, vi nu står i. Og vi vil gerne have så meget af vores egen finanslov igennem som overhovedet muligt. Og vi har det enkle udgangspunkt, at alle partier, som er interesserede i at tage ansvar, de er velkomne til at være med.

Det var, hvad jeg ville sige. Nu er I så velkomne til at stille nogle spørgsmål.

Peter!

Spørger: Jeg vil gerne spørge til dagpengene. En af dine gruppefæller, Jan Johansen, var fremme i søndags og ville have dagpengeændringer. I dag er det byrådet med en socialdemokratisk borgmester i spidsen i Aalborg, der kræver, at I ser på det. Fagbevægelsen over en bred kam, de skiftevis truer og trygler jer til at se på det. Din forgænger som statsminister og formand, Poul Nyrup Rasmussen appellerede på kongressen til, at der skete noget. Alle sammen nogen, som ikke mener, at jeres akutpakke og dét, I har sat i værk, er tilstrækkeligt. Altså hvornår gør det så meget indtryk på dig og på regeringen, at I kommer med noget mere?

Statsministeren: Først og fremmest tror jeg, det er vigtigt at huske på, at da danskerne gik til valg for godt 1 år siden, der sammensatte de et Folketing, hvor der var ... 60 procent af vælgerne, de stemte på partier, som gerne ville forringe dagpengeperioden. Og det blev den jo før valget. Og det har vi så fastholdt efter valget. Socialdemokraterne stemte jo ikke for i sin tid. Men vi har accepteret, at vælgerne har sammensat et Folketing, som gerne vil have en toårig dagpengeperiode. Siden da har vi jo arbejdet målrettet på at hjælpe de mennesker, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet, fordi de har opbrugt deres dagpengeret. Først og fremmest så har vi forlænget dagpengeperioden midlertidigt med et halvt år. Så har vi gjort alt, hvad vi kunne, for at holde hånden under beskæftigelsen. Vi skaber 10.000 ... med en aktiv politik skaber vi 10.000 job i år, som ellers ikke ville have været der. Over 20.000 til næste år – job, der ikke ville have været der, hvis vi ikke havde haft en aktiv politik. Og vi har jo så også kastet os over at have en meget aktiv politik for de enkelte arbejdsløse. Vi har gennemført en såkaldt akutpakke, som vi har gennemført – ikke alene – men sammen med arbejdsmarkedets parter, som gerne ville være med til den, som kan hjælpe de arbejdsløse. Vi har en særlig ungeindsats, som jo skal lægges oven i det her, hvor vi vil give en særlig indsats til fx de unge, der bliver ramt af langtidsledighed, hvor der er en særlig indsats til dem. Og så har vi jo også en lang række andre initiativer, som vedrører erhvervsskolerne, voksenlærlinge og så videre, som også vil hjælpe mennesker, som måske ikke skal have job, men skal have en uddannelse i stedet for at få et job. Så regeringen har absolut handlet til gavn for de arbejdsløse. Og hvis man lægger alt dét, vi har afsat, sammen, så er det efterhånden temmelig mange penge. Og det understreger, at vi er optaget af at få hjulpet de mennesker, som er ved at have opbrugt deres dagpengeret på trods af det ekstra halve år, vi har føjet til. Og vi vil stadig overvåge den her situation. Der er nogen, der siger, vi ikke har gjort noget. Som I nok kan høre, er jeg lodret uenig. Vi har gjort rigtig meget for at hjælpe de arbejdsløse. Og jeg vil godt understrege, at det bedste, man kan gøre for de arbejdsløse, det er målrettet at have fokus på at skabe job og skabe bedre rammebetingelser for de danske virksomheder. Dét er vi i fuld gang med.

Spørger: Men et tal, der har været fremme har jo været 16.000 risikerer at falde for dagpengegrænsen. Det er Beskæftigelsesministeriet, der har regnet det ud. A-kasserne mener, at det er lavt sat, at det bliver væsentlig højere. Og det er jo altså folk, der sidder med akutpakken, der sidder og prøver at få folk i job i øjeblikket, der siger, at det er ikke tilstrækkeligt altså. Hvordan kan du, og nu ved jeg godt det med folketingsvalget, men det var vel ikke en folkeafstemning om dagpengene trods alt. Altså hvordan kan du som socialdemokratisk leder og formand – til trods for at fagbevægelsen som sagt truer og trygler, hvordan kan du leve med et tal oppe omkring 16.000, der risikerer at falde for dagpengegrænsen. Hvordan kan du leve med det?

Statsministeren: Jamen vi ville aldrig kunne leve med at sidde fuldstændig stille i forhold til de arbejdsløse, fordi selvfølgelig optager det os, at der er en række mennesker, som opbruger deres dagpengeret og så står i en ny og også meget vanskelig situation. Selvfølgelig er vi optaget af det. Det var jo derfor, vi forlængede dagpengeperioden midlertidigt med et halvt år. Det er derfor, vi bruger nu samlet set over 1 milliard på at hjælpe de arbejdsløse. Først med en akutpakke og så har vi også afsat 600 millioner på finansloven til et egentligt uddannelsesløft til de ledige. Så vi har gjort rigtig meget for at hjælpe de ledige. Og vi vil fortsætte. Vi overvåger denne her situation – ja, nærmest dagligt, for at komme videre og hjælpe de ledige. Det betyder ikke, vi kommer til ændre på reglerne, dagpengereglerne, men jeg tror det allervigtigste for de ledige nu, det er at få et arbejde eller en uddannelse. Komme ind i noget jobrotation, hvis det er dét, der er nødvendigt. Simpelthen få det individuelle tilbud, som de skal have for at komme ind på arbejdsmarkedet. De arbejdsløse, de har brug for et arbejde, og vi har ikke siddet stille en eneste dag i forhold til at prøve at skaffe mere arbejde og mere vækst i Danmark.

Ja, Mads!

Spørger: Nu snakker du så om dagpengeperiodens længde, men det har også været på tale, om man kunne gøre noget i forhold retten til at genoptjene dagpenge. Altså, der er jo flere, der har det synspunkt, at den økonomiske situation lige nu er så alvorlig, at man bør se, om man ikke kan lempe på det her krav. Hvad tænker du om det?

Statsministeren: Jamen, som jeg siger, vi har ikke nogen planer om at ændre på reglerne for dagpengene. Det gælder også genoptjening. Og jeg vil igen sige – genoptjening, det hjælper jo ikke de arbejdsløse, som er arbejdsløse her og nu. De arbejdsløse har brug for et arbejde. Og hvis vi skal skabe mere arbejde i Danmark, har vi brug for mere vækst. Vi har brug for at holde hånden aktivt under beskæftigelsen, som regeringen gør. Det har vi jo valgt med åbne øjne, for at kunne skabe flere arbejdspladser i Danmark netop for at holde hånden under beskæftigelsen. Så det er vi i gang med. På mange måder tror jeg, vi skal tilbage til at tænke på, hvad er det de arbejdsløse har brug for. Det er jo at få et arbejde. Så hvis vi nu alle sammen lægger os i selen, bruger den akutpakke, vi har nu, bruger de muligheder vi har for at hjælpe særligt de unge, fordi vi jo også har lagt en ungepakke frem oven i det her, så er der gode muligheder for at sikre, at hver enkelt får det tilbud, som de har behov for. Og så vil jeg igen understrege, at vi jo ikke holder op med at kigge på det her område. Vi har stadig øjne og ører åbne for, om der skulle være behov for yderligere.

Spørger: Så har jeg lige et spørgsmål til et ... -relateret spørgsmål. Altså briterne truer lige nu med at blokere for det budget, som der bliver forhandlet i Bruxelles. Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til den rabat, som Danmark har både budgetteret med og nærmest også allerede brugt?

Statsministeren: Jamen alle ved jo, at Storbritannien er meget budgetrestriktiv, og det er Danmark sådan set også. Vi mener, at budgettet er nødt til at komme ned i forhold til det, kommissionen har lagt frem. Og vi har jo selv sagt igennem rigtig lang tid, at vi ikke ønsker at betale andre rige landes rabatter. Og derfor vil vi også have en rabat, medmindre man kan sænke hele budgettet. Så vi bliver altså nødt til at få den her rabat, for det kan ikke være rigtigt, at Danmark skal betale andre rige landes rabatter, og det er dét, vi oplever, vi gør i øjeblikket.

Ja!

Spørger: I fredags var du selv med til at vedtage EU-topmødeerklæringen, hvor det fremgår, at det man sigter imod – en bankunion, hvor at der skal være ... altså ECB skal føre et direkte tilsyn med banker i de lande, der skal være med, og der skal laves et fælles regelsæt med et centraliseret tilsyn. Derfor vil jeg gerne spørge dig: Hvis Danmark skal være med i det, indebærer det så ikke overflyttelse af myndighed fra den danske stat til EU’s institutioner. Og hvis det skal vedtages i Danmark, så er forudsætningen, at Folketinget vedtager det med 5/6’s flertal eller med simpelt flertal efterfulgt af en godkendelse ved en folkeafstemning?

Statsministeren: Vi har på ingen måde taget stilling til, om regeringen vil anbefale, at vi er en del af det fælles banktilsyn. Det er rigtigt, man diskuterer det her fælles banktilsyn. Og vi har valgt den, synes jeg selv, kloge strategi, at vi i øjeblikket gør alt for at gøre vores indflydelse gældende i forhold til banktilsynet. Hvad betyder det? Jamen, det betyder, at vi er optaget af, at der skal være lige konkurrencevilkår for inde- og udelande i forhold til banktilsynet. Det betyder, at vi er optaget af, at ikkeeurolande skal have mulighed for at være med i et sådant banktilsyn på ligeværdige vilkår med eurolandene. Og det betyder, at vi skal have samme pligter naturligvis, men også samme rettigheder. Og det betyder også som det tredje, at vi skal sikre en ordning, som ligner den, vi har i Danmark, hvor det er bankerne, der må til lommerne, hvis der er problemer, frem for at det er skatteborgerne, der må til lommerne. Så det er de tre ting, vi er gået ind i forhandlingerne med. Der er også en række andre ting, men det er de tre hovedting. Og det er dét, vi sidder og forhandler i øjeblikket. Så må vi jo se, hvor vi ender. Og først, når vi har det endelige billede af, hvordan det her banktilsyn kommer til at se ud, så skal vi i Danmark tage stilling til, om det er noget, vi skal være med i. Der er vi ikke alene. Jeg tror ikke, der er nogen lande, der har afgjort, om de skal være med. Alle forsøger nu at påvirke tingene og så afgøre til sidst, om de ønsker at være med. Det er selvfølgelig mere naturligt for eurolandene end ikke-eurolandene. Men sådan er diskussionen på nuværende tidspunkt.

Ja – dig!

Spørger: Det er lige én opfølgning til appellen fra Aalborg Byråd, som kom i går. Borgmesteren deroppe, han siger, at alene i øgede udgifter til offentlig forsørgelse, det betyder, kommunen har en øget regning på 48 millioner kroner – noget som, de mener, vil gå ud over beskæftigelsesindsatsen. Nu har du selv sagt, at dét, vi skal gøre, det er at holde hånden under beskæftigelsen, men det siger de netop er svært med de øgede udgifter der er, til offentlig forsørgelse. Kan der ikke være noget rigtigt i dét, at man ikke kan både det ene og det andet?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtigt vigtigt, at vi nu – alle parter, arbejdsmarkedets parter, kommunerne, som er så tæt på de arbejdsløse og kender deres problemer og udfordringer, og beskæftigelsesministeren og os alle sammen i regeringen nu arbejder i samme retning og sikrer, at den række af initiativer, vi efterhånden har taget, kommer til at virke ude i virkeligheden – ude hos de borgere, som skal have gavn af de mange, mange penge, vi efterhånden har afsat til at hjælpe de ledige. Jeg tror ikke, det hjælper noget, hvis man ikke arbejder med, og hvis alle ikke arbejder med. Så jeg vil gerne opfordre alle til nu at arbejde med, men også forsikre om, at vi er opmærksomme på, at der er en udfordring. Vi er bekymrede for dem, der er ved at have opbrugt deres dagpengeret, og vi overvåger hele tiden det her område.

Spørger: En anden ting er, at ... fra andre regeringspartier, der er bekymringen deroppe, at det her, det er noget, der breder sig i familierne. Altså at man ... halvdelen af dem, som ryger ud over ... af dagpengesystemet, de er faktisk ikke engang berettiget til at få kontanthjælp. Og det er noget, som kan ødelægge hele familier ... noget som bekymrer børn. Og det sætter de sådan meget klart ord på, at de er simpelthen bekymret for, at det her, det vil være katastrofer også i børnefamilier, hvor børn bekymrer sig. Er det noget, som du har tænkt over ... noget der sådan gør indtryk på dig, også at man har den her bekymring for hele familier?

Statsministeren: Ja, det gør meget indtryk på mig, at man sidder rundt omkring i det danske land og i alle egne af vores samfund og er reelt bekymret for, hvordan man skal betale regningerne. Selvfølgelig gør det stort indtryk på os. Og det er også derfor, at vi først og fremmest har forlænget dagpengeperioden med et halvt år, og nu har afsat ganske mange penge, for det er mere end akutpakken, til at hjælpe de ledige. Og hvor jeg også gerne vil forsikre om, at det er ikke noget, vi bare har lagt til side og sagt, så er den klaret. Vi overvåger hele tiden det her område, og er opmærksomme på, at de løsninger, vi har lagt frem, de skal komme til at virke ude i praksis, og at vi hele tiden skal overvåge det her område for at se, om der er yderligere, vi kan gøre. Så vi er klar over, at der er rigtig mange, der er bekymrede.

Dan!

Spørger: Du taler hele tiden om at skabe beskæftigelse. Men I indfører en sukkerafgift, en fedtafgift. I fjerner boligjobordningen, og I forringer solcelleordningen. Det er alt sammen noget, der trækker jobs ud af den private sektor. Hvorfor er det vigtigere for regeringen at bevare job i den offentlige sektor end i den private sektor?

Statsministeren: Vi er meget optaget af at skabe job i den private sektor, og det er også derfor, vi har kastet os over en række nyskabende ting i forhold til den private sektor. Det her med at skabe et investeringsvindue, hvor man får bedre muligheder for afskrivninger i en kortere periode, det er jo noget, der målrettet går ind og signalerer til virksomhederne – det er nu, I skal investere i nye maskiner, for det er nu, I får bedre afskrivningsmuligheder. Og det tror jeg, de vil gøre, fordi det kan betale sig for dem at gøre det. Og jeg er helt overbevidst om, at det vil anspore, at man får bedre vækst og bedre muligheder for at ansætte medarbejdere derude. Så har vi solcellerne. Det er jo også noget, vi selv har startet, kan man sige. Og det har også betydet, i hvert fald når man sådan kigger på de anekdoter, der er fra branchen, at der har været rigtig godt gang i solcellerne. Det ser vi jo så også på tallene. Der har været rigtig godt gang i det derude i øjeblikket. Så regeringen har fra dag et været opmærksom på, at vi skulle skabe bedre konkurrence, bedre rammevilkår for de danske virksomheder. Det er jo også derfor, vi har gjort noget, som en borgerlig regering ikke har kunnet gøre i ti år, men som virksomhederne har efterspurgt lige så længe, at vi har trukket 275.000 danskere ud af topskatten. Det er der blevet talt om år ind og år ud. Nu har regeringen gjort det. Alt sammen til gavn for lønmodtagerne og danske virksomheder.

Spørger: Men altså, I begrunder det jo med, når I vil forringe solcelleordningen, at det er jo dét, det koster statskassen for meget. Betyder det, at I også overvejer at lægge skat på den karse, jeg har hjemme i vinduet eller radiserne eller æblerne i haven, fordi det koster jo staten mistede momsindtægter?

Statsministeren: Solcellerne har været et helt specielt område her på det sidste, fordi det er blevet meget, meget populært, og det påvirker så også statskassen. Det bliver man jo nødt til at tage højde for. For vores opgave, det er hele tiden at holde øje på, om pengene passer, så det kigger vi på i øjeblikket. Og jeg vil sige, noget andet, vi har været optaget af i ganske lang tid, det er, at de fedtafgifter, som den tidligere regering indførte, de er blevet rigtig upopulære, der er rigtig mange, der har været kede af dem, og derfor er vi jo på udsigt for at finde finansiering til, hvordan vi kan afskaffe de her fedtafgifter, som bestemt ikke har været særligt populære.

Ja!

Spørger: Mens vi sidder her, så holder SF gruppemøde. Og allerede inden det gruppemøde, der har den nok kommende gruppeformand Anne Baastrup gjort klart, at Özlem Cekic hun ser ud til at kunne få nogle ordførerskaber igen. Hvis hun igen bliver ordfører og kan tale på vegne af SF, hvor sikker er du så på, når nu hun for nylig har stemt imod regeringens politik, at de medlemmer, der er af regeringspartiernes folketingsgrupper, bakker op om regeringens politik?

Statsministeren: Jeg har fuld tillid til den nye ledelse i SF. Vi har startet vores samarbejde rigtig, rigtig godt. Vi har haft masser af gode samtaler. Og udover at jeg ikke har nogen kommentarer til hvad man gør i SF’s folketingsgruppe, vil jeg bare sige, jeg har fuld tillid til den måde, man indretter sig på i SF, og jeg har fuld tillid til ledelsen i SF.

Spørger: Lige i øjeblikket, også mens vi sidder her, der demonstrerer veteraner for at få bedre anerkendelse af deres psykiske men. Der er en regel i øjeblikket om, at man skal have haft symptomer efter et halvt år på posttraumatisk stress. Mette Frederiksen har bestilt en udredning og sagt, at det kan føre til ændringer. Men hvorfor egentlig vente på en udredning, hvorfor ikke bare hjælpe soldaterne?

Statsministeren: For det første har jeg stor forståelse for, at der sidder nogle mennesker, som har kæmpet for Danmark. De har så oplevet, at det også har givet sår, ikke fysiske sår nødvendigvis, men psykiske sår. Og de vil nu gerne gøre samfundet opmærksomme på, at de ikke kom godt ud af den krig. De kom ikke styrket ud, som så mange andre har gjort. Men de er kommet sværere ud, for de har fået sår på sindet. Og der er vi jo som politikere nødt til at reagere, hvis de siger til os, at det er altså noget, som kan vise sig på et senere tidspunkt, end de 6 måneder man har forudsat på nuværende tidspunkt, så kigger vi naturligvis på det. Og beskæftigelsesministeren har reageret meget hurtigt og er gået ud og sagt, at det vil vi naturligvis kigge på. Og det er det rigtige at gøre, fordi én ting skal stå fuldstændig klart – vores soldater udfører en fantastisk stor opgave for Danmark. De bidrager til, at Danmark kan være større internationalt, og det får vi også meget stor anerkendelse for i udlandet. Og derfor skylder vi dem respekt – både når de udfører deres opgave, men også når de kommer hjem med psykiske og fysiske men.

Ja!

Spørger: Nu har du jo haft 10 dage med en ny regeringspartnerformand. Hvilke forskelle er der på den politik, som Annette Vilhelmsen gerne vil have regeringen til at føre i forhold til, hvad Villy Søvndal ønskede?

Statsministeren: Men det tror jeg er et spørgsmål, du skal stille til SF. Jeg er leder af en regering med tre partier. Vi har et godt samarbejde. Vi har et rigtigt solidt regeringsgrundlag, som vi arbejder ud fra. Og jeg er meget tilfreds med det samarbejde, jeg har med begge partier. Så hvilke forskelle, der måtte være mellem forskellige personer i SF – det tror jeg, du skal stille til SF.

Spørger: Ja, jeg vil gerne prøve igen alligevel og stille det til dig, fordi du siger lige før, at I har haft en masse gode lange samtaler. Så må I også have drøftet noget politik, går jeg ud fra, i de her lange samtaler. Hvad har hun tilkendegivet af andre ideer og løsninger i forhold til, hvad Villy Søvndal ville have?

Statsministeren: Jeg tror, du skal tale med SF om, hvilke diskussioner der er internt i SF om nogen af de her spørgsmål. Jeg står i spidsen for en regering med tre partier. De tre partier, de er forskellige, og det kan man også lige så godt vænne sig til. Det er tre forskellige partier. Hvis vi var helt ens, så kunne vi være ét parti. Men vi er også meget glade for at arbejde sammen og tror egentlig, vi kan udrette mere i fællesskab, end vi kan hver for sig. Vi er meget tilfredse med vores regeringsgrundlag, og det er den slags drøftelser, jeg har haft med SF’s nye ledelse.

Spørger: seks af ti danskere, de støtter en jobgaranti for ledige, og det er Enhedslistens hovedkrav ved forhandlinger om finansloven. Kan regeringen imødekomme Enhedslisten på det punkt?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det vil nytte noget at tage finanslovsforhandlingerne her ved tirsdagspressemøderne. Nu kører de igennem det næste stykke tid. Det er et stort arbejde. Som jeg siger, så foregår meget af det rundt omkring i ministerierne. Det skal så samles i Finansministeriet, som i øvrigt så også forhandler med begge sider i salen, sådan som det skal være, når man har brudt blokpolitikken, og så tror jeg, vi tager forhandlingerne derovre. Men jeg kan lige så godt sige det, som det er, at regeringens udgangspunkt, det er, at vi har fremlagt en finanslov, som vi mener, er den bedste for Danmark i den situation, vi står i. Og derfor er vores udgangspunkt, det er, at vi vil have så meget som overhovedet af vores egen finanslov gennemført.

Spørger: Ja, og så et personligt spørgsmål. Da Skat behandlede din og din mands skattesag, så ændrede de praksis, så din mand slap for at være skattepligtig i Danmark. Og de orienterede åbenbart hverken den daværende departementschef Peter Loft eller offentligheden. Finder du det kritisabelt, at danskere, der er i samme situation som din mand, de ikke blev orienteret, så de kunne få taget deres sag op?

Statsministeren: Jeg har ingen kommentarer. Der kører en sag nu. Der kører en skattesagskommission. Og jeg tror, det ville være det rigtigste og det mest fair over for Kommissionen, at den får lov til at køre i fred, og at ingen af de involverede blander sig eller har kommentarer løbende. Det har jeg også gjort klart helt fra starten, at jeg ikke ønskede at kommentere løbende – og det vil jeg fastholde.
Jamen, så tror jeg, vi er færdige for ... okay – sidste spørgsmål!

Spørger: I forbindelse med, at du kom tilbage fra sommerferie sagde du, at den første tid, der havde været i den nye regering havde været primært af kommunikativ karakter, man havde problemer. Er det løst fra regeringens side nu, eller er der fortsat problemer med at kommunikere jeres politik ud, synes du?

Statsministeren: Jeg tror ikke, jeg har udtrykt mig på den måde. Så jeg synes egentlig præmissen for spørgsmålet er lidt forkert. Så – prøv igen!

Spørger: Jamen, så spørger jeg så på en anden måde!

Statsministeren: Ja!

Spørger: Hvad er god politisk kommunikation generelt for dig?

Statsministeren: Jamen, der er mange ting, der udgør grundlaget for god politisk kommunikation. Jeg tror for det første, man skal være rigtig god til at fortælle, hvilke udfordringer man løser i et samfund. Og den udfordring, vi stod med, det var dybest set, at vi skulle have styr på økonomien, fordi vi i for lang tid havde haft en regering, som lod budgetterne løbe løbsk i mange år. Der skulle styr på økonomien. Og det gjaldt både økonomien her og nu, men også fremtidens økonomi. Derfor budgetlov. Derfor gennemførelsen af den række af reformer, vi gik i gang med. Vi var nødt til at få styr på økonomien. Samtidig stod vi med en udfordring, som handlede om, at vi skulle skabe job og holde hånden under beskæftigelsen i en meget vanskelig økonomisk situation. Og de to ting – de er svære på én gang. Og det er både svært at gøre, men det er også svært at få fortalt, hvordan man gør det, og der kan man altid blive bedre og lære af de erfaringer, man gør sig.

Jeg tror, vi slutter der. Tak for i dag.”