Pressemøde den 24. februar 2009

Det talte ord gælder.

Pressemødet kan ses og høres i videoen herover.

Statsministeren: ” Ja, velkommen til pressemødet.

Regeringen vil i dag fremlægge sit udspil til en omfattende skattereform. En skattereform, som betyder, at det bedre kan betale sig at arbejde. Det kan bedre betale sig at spare på energi og leve grønt og sundt. Vi sætter gang i væksten. Og der vil være fortsat skattestop.

Det er et udspil, som betyder, at vi sænker skatten på arbejdsindkomst med 23 mia. kr., og dertil kommer yderligere elementer på 3 mia., således at vi i alt sænker skat for 26 mia. kr. Det er en skatteomlægning, der er fuldt finansieret på sigt, men vi løber skattereformen i gang, underfinansieret de første år, sådan at reformen kan bidrage til at sætte gang i den økonomiske vækst og i beskæftigelsen. I 2010 vil skattereformen være underfinansieret med 12 mia. kr.

Det betyder altså, at danskerne får 12 mia. mere mellem hænderne allerede næste år. Det bidrager til at skabe mere aktivitet i Danmark. Det bidrager til mere beskæftigelse. Det bidrager til at polstre familiernes økonomi bedre og dermed også stabilisere boligmarkedet.

For yderligere at sikre tryghed i familierne, tillid til at disponere i virksomhederne, så bygger regeringens udspil på en fortsættelse af et fast og robust skattestop.

Der har op til præsentationen af udspillet her i særlig grad været en debat om boligejernes situation. Derfor vil jeg godt sige et par bemærkninger om dét allerede nu.

Vi har før valget lovet, at boligejerne kan sove trygt om natten, og jeg kan sige med det udspil her, det kan de fortsat gøre.

For det første, så fastholder vi ejendomsværdiskatten uændret, fuldstændig som vi har lovet det. For det andet, så vil der være uændret rentefradrag for langt de fleste husstande.

Skattekommissionen kom med en rapport, hvor der var en meget vidtgående beskæring af rentefradraget. Regeringen har fundet, at det forslag var for vidtgående, og derfor fremlægger vi i dag et udspil, hvor der er tre markante ændringer i forhold til Skattekommissionens forslag, når det gælder rentefradraget.

For det første, så siger vi, at det er kun de helt store renteudgifter, vi vil gå ind og gennemføre en beskæring i. Det betyder, at for et ægtepar, er det kun renteudgifter over 100.000 kr., hvor vi vil foretage en beskæring af fradraget. Det betyder faktisk, at 9 ud af 10 familier ikke vil blive berørt at beskæringen af rentefradraget.

For det andet, så foretager vi den ændring i forhold til Skattekommissionens udspil, at vi indfaser denne ordning for rentefradrag over en længere periode end Skattekommissionen foreslog. Skattekommissionen foreslog en indfasning frem til 2015. Vi foreslår en indfasning udstrakt helt til 2019. Det vil i den grad være et bidrag til at sikre, at ingen familier får deres økonomi væltet omkuld. Men skulle der ikke desto mindre være nogle enkelte, hvor der er en helt ekstraordinær situation, så bygger vi et tredje element ind, som sikrer, at man kan være fuldstændig trygge ved det, vi gør – nemlig en kompensationsordning, som betyder, at hvis nogen kommer i den situation, at beskæringen af fradraget overstiger gevinsten ved skattelettelsen, så giver vi en kompensation krone for krone. Så vi kan sige, at der er ingen, der som følge af beskæringen af fradrag kommer ud med et tab i den her skattereform. Og jeg kan i øvrigt sige, at det er en ordning, der ikke kun gælder rentefradrag, men det gælder også de ligningsmæssige fradrag.

Grunden til, at vi synes, det er fair nok at gennemføre en vis beskæring af rentefradraget for de helt store renteudgifter, det er, at mennesker, der har høje indkomster også typisk er dem, der har de største renteudgifter. Og da vi gennemfører en skattereform med en markant sænkning af skatten på den sidst tjente krone, så giver det altså nogen gevinst for dem med de højere indkomster, og så synes vi også, det er fair og så sige – jamen for deres vedkommende, der er der så også en vis beskæring af værdien af rentefradraget.

Så konklusionen er, vi lægger i dag en skattereform på bordet, der sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, som øger incitamentet til at spare op og nedbringe gæld, og som samtidig betyder, at alle kan sove trygt om natten.

Før folketingsvalget i november 2007, der gav vi det løfte til boligejerne, at de ikke skulle opleve skattemæssige overraskelser, som kan vælte privatøkonomien, og med det udspil vi præsenterer i dag, der kan jeg sige, at vi overholder det løfte til punkt og prikke.

Vi lægger i dag et udspil frem, som betyder, at 670.000 skatteydere slipper for at betale 6 procent mellemskat og 280.000 skatteydere slipper for at betale topskat. Det er en meget markant sænkning af skatten på den sidst tjente krone, og dermed et meget markant bidrag til, at det bedre kan betale sig at arbejde. Vi giver også skattelettelser i bunden med højere beskæftigelsesfradrag, lavere bundskat og højere personfradrag. Så det betyder alt i alt, at 70 procent af de fuldtidsbeskæftigede fremover vil have en skat af den sidst tjente krone på kun 44 procent. De højt lønnede vil have en skat af den sidst tjente krone på omkring 55 procent.

Så konklusionen er altså, at vi lægger et udspil frem, som her og nu bidrager markant til at stimulere økonomien, og som på sigt betyder, at det bedre kan betale sig at arbejde. Bidrager til bedre miljø, klima og sundhed og også til en bedre finanspolitisk holdbarhed.

Nu går forhandlingerne om regeringens udspil i gang. Regeringen ønsker en hurtig proces. Finansministeren fører forhandlingerne sammen med andre ministre fra regeringen. Der vil allerede i morgen blive den første runde med Folketingets partier. Regeringen er klar til at forhandle, og alle er velkomne ved forhandlingsbordet. Men jeg vil godt gøre tre krav fuldstændig klare allerede nu – tre krav til at være med i en aftale.
For det første, så er det helt afgørende for regeringen, at en aftale om en skattereform bygger på en fortsættelse af et fast og robust skattestop. Vi mener, den her omlægning af skattesystemet er nødvendigt. Men det er fuldstændig afgørende for os, at alle familier har fuldstændig tryghed omkring, at de regler, der så bliver indført, det er så også dem, der gælder i mange år frem, og derfor er det et fuldstændigt fast krav, at en skatteaftale skal bygge på robust skattestop – det er det første.
Det andet, det er, at en skatteaftale skal bidrage til at sparke gang i vækst – i den økonomiske vækst i Danmark, og derfor være underfinansieret i starten. Selvfølgelig skal den være fuldt finansieret på sigt, men den skal løbes i gang underfinansieret, sådan at skat bidrager til at skabe vækst og dermed mere beskæftigelse – det er det andet. Og det tredje, som jeg godt vil sætte en tyk streg under, det er, at regeringen ønsker en meget hurtig afklaring af det her. Jeg vil gerne sige – forhandlingerne kan ikke strække sig i ugevis, vi taler om dage og ikke uger. Og grunden til det er, at vi befinder os i en økonomisk situation, hvor der er behov for en meget hurtig afklaring af hensyn til boligmarkedet, af hensyn til erhvervslivet – ja, af hensyn til alle. Med den finansielle krise, vi er i, så kan vi ikke tåle, at der i lang tid er usikkerhed om det her. Og derfor ønsker regeringen en lynproces, således at alle ved, hvor de står.

Den pakke, vi i dag lægger frem, den hedder forårspakke 2.0. Når den har den overskrift, så er det, fordi den forårspakke, vi i dag sådan ved starten af foråret lægger frem, har samme sigte som forårspakke 1 fra 2004 – nemlig at være med til at sætte gang i dansk økonomi. Men det, vi lægger frem i dag, det er en ny og udvidet version – den er større, den er stærkere – den sigter på at sætte gang i væksten på kort sigt og forbedre vores konkurrenceevne på lang sigt.

Økonomiministeren: Tak [...] udfordringer, som dansk økonomi står over for. Vi skal styrke vores vækst, og vi skal styrke vores velstand. Og det gælder jo både på den korte, men også på den lange bane. På den lange bane, synes jeg, det er væsentligt at få understreget, at vi skal understøtte initiativ og [...]. Den høje skat på den sidst tjente krone, den svækker både kreativiteten og også produktiviteten i vores samfund, og derfor er nedsættelse af marginalskatten helt afgørende, når det gælder om at skabe vækst i det kommende år. Samtidig synes jeg også, det er væsentligt at understrege, at vi bruger skattereformen til at gøre Danmark mere grønt. På den korte bane er det selvfølgelig væsentligt at vi også er med til at sikre den udfordring, der er i, at meget af verden er i recession, er i lav vækst, og derfor lægger vi også op til, at skattelettelserne, de kommer i 2010 og 2011, mens finansieringen så kommer drypvis over en længere årrække. Reformudspillet betyder, at vi sænker personskatterne med i alt 26 mia. De 23 mia. ved at afskaffe mellemskatten, sænke satsen for topskatten med 11⁄2 procent, forhøje topskattegrænsen og samtidig sørge for også at have et grønt element ind i det ved at lave en kompensation for de forhøjede energiafgifter og så lave en grøn check og en forhøjelse på personfradraget på 1.000 kr. Så man kan sige, de 23 mia., som skattelettelser på den ene side, og de 3 mia. som kompensation på grund af de forhøjede grønne afgifter.

Allerede næste år vil danskerne altså opleve en reduktion af skatten på 21 mia. Hvad der er meget, meget væsentligt at få understreget med denne her skatteøvelse, det er, at 300.000 danskere ikke længere skal betale topskat. Samtidig vil skatten på den sidst tjente krone blive sat ned til 55 procent, og det betyder altså for 70 procent af de fuldtidsbeskæftigedes vedkommende, at deres højeste marginalskat fremover bliver 44 procent. For at konkretisere det, vil jeg sige. En folkeskolelærer, en metalarbejder, en der arbejder inden for sundhedsvæsenet, det kunne være en sygeplejerske, som i dag både er ramt af at skulle betale mellemskat og faktisk også topskat, den gruppe vil opleve fremover, at deres marginalskat faktisk bliver sænket med 20 procent. Fordi de både slipper for at betale topskat, de slipper for at betale mellemskat, og det er jo en meget, meget [...] det giver et meget betragteligt incitament – både til at arbejde noget mere, men altså også at sørge for, at den her gruppe ikke bliver ramt af topskatten. Jeg synes også, det er vigtigt at få slået fast her i dag, at når vi laver en skattereform, så er det altså for at sikre, at vi har et stærkt velfærdssamfund. Vi skal have et velfærdssamfund, der har et ordentligt sundhedsvæsen, der laver kvalificeret undervisning til vores børn, at vi har en god og værdig ældrepleje. Og det velfærdssamfundsfundament, det er altså, at der er noget velstand til at finansiere det. Derfor er det helt afgørende, at vi får sat skatten ned på den sidst tjente krone.

Og det er også væsentligt for regeringen, at denne skattereform, den er grøn. Den har en klar grøn profil. Allerede i dag er Danmark blandt verdens mest energieffektive lande. Det er blandt andet, fordi energiafgifterne har fået en stadig større vægt i skattepolitikken, men vi ønsker at gå videre ad den vej, og også gøre det mere ambitiøst, og derfor er der en lang række forslag i reformen, der øger prisen for at belaste klima og miljø. Vi foreslår højere afgifter på el og brændsler også højere afgifter end det, Skattekommissionen foreslog, højere spildevandsafgift, og vi drejer transportpolitikken over på et grønt spor. Samlet set vil finansieringen fra de grønne elementer udgøre knap 8 mia. Og jeg vil sige, der er to væsentlige principper af udformningen af den grønne skattereform. For for det første skal prisen stige for at forurene og for at bruge energi. Det giver nemlig en større tilskyndelse til at beskytte både vores klima og miljø. Og for det andet, så bliver de øgede skatteindtægter for de grønne afgifter altså ført tilbage til familierne i form af en grøn check på 700 kr. til alle, der er fyldt 18 år og et højere personfradrag på 1.000 kr. Med andre ord, så bliver familier, der har et almindeligt energiforbrug kompenseret for højere afgifter.

Det vil heller ikke være nogen hemmelighed, at erhvervslivet faktisk står for at finansiere en stor del af skattereformen. Finansieringen kommer fra afskaffelse af momsfritagelser i en række erhverv, harmonisering af beskatningen af udbytter og avancer. Og erhvervslivet bidrager selvfølgelig også til finansieringen ved også at skulle betale højere grønne afgifter. Der er så en logik i, at erhvervslivet også bidrager til en skattereform, for de får nemlig en lang række fordele ud af en lavere marginalskat. Det bliver nemmere både at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft, og man belønner en ekstra arbejdsindsats. Omvendt er det selvfølgelig klart, at merudgifter for erhvervslivet isoleret set kan svække vores konkurrenceevne, og derfor lægger regeringen også vægt på, at der bliver en gradvis indfasning, så virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår.

Samtidig vil jeg også sige, at der er et ret væsentligt finansieringsbidrag fra sundhedsområdet, et finansieringsbidrag på i alt 2 mia. Vi står over for meget store udfordringer. Allerede i dag vil jeg sige, at 45 procent af de udgifter, vi har på sundhedsområdet, de er på 90 mia. i alt, 45 procent af de udgifter, de stammer faktisk fra 3 procent af befolkningen. Og derfor kræver det ikke meget hovedregning, at hvis en større andel af befolkningen lige pludselig lægger beslag på vores sundhedsudgifter, så kommer de under et alvorligt pres. Tallene taler deres tydelige spor. I 1995 var der 113.000, der havde diabetes 2, altså sukkersyge, i 2009 er der 250.000, altså over en fordobling. Og derfor er det nødvendigt, at vi bruger afgifter til at sørge for forebyggende, at vi får et sundere samfund. Derfor lægger vi op til at indføre en forhøjelse af afgifterne på en lang række varer. Det er is, chokolade, sukkerholdige sodavand, og derudover bliver afgiften på tobak også sat væsentligt op. Det, mener jeg, er sund fornuft. Så alt i alt er der tale om en meget ambitiøs skattereform, der er gennemtænkt, og som også på lang sigt kan medvirke til, at vi får et samfund i balance.

Statsministeren: Ja, tak. Finansministeren.

Finansministeren: Ja, tak for det. Blot nogle relative få bemærkninger i kølvandet på statsministerens og økonomi- og erhvervsministerens oplæg.

Vi lever jo i ret ekstraordinære tider, må man sige. Og det kræver også, at vi foretager os noget ekstraordinært. Det er jo åbenlyst for enhver, at den internationale økonomiske krise ikke er gået Danmark ram forbi. Man kan sige, at vejrudsigterne, de er pænt dystre, om end foråret jo allerede der uden for vinduerne er ved at bryde frem. Men grundlæggende er vejrudsigterne dystre, aktiviteten er faldet. Det har ført til afskedigelser. Vi oplever det hver dag. Færre nyansættelser og stigende ledighed. Og jeg tror også, vi må være ærlige og sige, at vi jo ikke har ramt bunden endnu. Vejrudsigten er altså på meget kort tid skiftet fra solskin til uvejr.

Heldigvis så har vi jo i Danmark igennem mange år forsikret os ved at betale af på statens gæld. Men selv den bedste forsikring forhindrer jo ikke stormskader. Og skal man bruge et sådan lidt fortærsket billede, så står vi jo altså nu i valget mellem at bygge læhegn eller vindmøller. Og med forårspakke 2.0, der gør vi i virkeligheden begge dele på én gang. Vi skærmer os mod krisens værste følger ved at give økonomien på den korte bane et ordentligt skub fremefter. Og vi bereder vejen for at få fuldt udbytte af det næste opsving ved at lave et langt mere moderne og et langt mere konkurrencedygtigt og et langt mere robust skattesystem.

Og forårspakke 2.0 står jo ikke alene. Den leveres nu her i direkte forlængelse af en bankpakke før jul. En kreditpakke til 100 mia. kr. i januar. Fremrykning af trafikinvesteringer for 5 mia. for få uger siden. Og i sidste uge en likviditetslettelse til de danske virksomheder på mere end 65 mia. kr. Og så er forårspakke 2.0 designet på en måde, som gør det muligt for os i den kommende tid at gøre endnu mere, uden at vi gør vold på vores fremtidige handlemuligheder, når konjunkturerne vender. Og når det kan lade sig gøre, så er det, fordi vi på den lange bane med det her styrker de offentlige finanser, så der er råd til velfærd om 5, om 10, 15 og 20 år. Vi skaber markant mere efterspørgsel i samfundet lige nu og her, og dermed skaber vi også stabilitet, skaber optimisme og tro på fremtiden.

Med forårspakke 2.0 og de øvrige beslutninger, som vi allerede har taget, så lægger vi op til en markant lempelse af finanspolitikken – både i år og til næste år. Hvis man ser de to år under ét, så udgør denne her lempelse hvad der svarer til 2 procent af bruttonationalproduktet. Aldrig tidligere er der planlagt så stor en finanspolitisk lempelse på et tidspunkt, hvor ledigheden er så lav, som den på trods af de stigninger, vi aktuelt ser jo rent faktisk er. Bare til sammenligning, så lavede vi den første forårspakke på et tidspunkt, hvor der var 100.000 flere ledige, end der var ved udgangen af sidste år. Når vi gør det, så er det, fordi 1 arbejdsløs er 1 arbejdsløs for mange. Så når vi går så drastisk til værks, så er det fordi, at ledigheden i lyset af finanskrisen stiger hurtigt. Og ved at indfase skattereformen på en måde, hvor skattelettelserne kommer hurtigt, mens finansieringen kommer gradvist, så understøtter vi økonomien og bidrager til, at der kan komme fornyet fremgang. Det kan jo i virkeligheden kun lade sig gøre, fordi vi har valgt – år efter år at overhøre de mange gode råd om at brænde hele overskuddet af. Og vi vælger at gøre det, fordi der er udsigt til, at ledigheden kan stige nogen tid endnu. Så man kan sige, at vores skattereform er en strukturel investering i fremtiden i flere hænder, i bedre kvalifikationer, og i klima og i grønnere miljø. Og det er samtidig et uhyre vigtigt bidrag til at stabilisere dansk økonomi i en meget vanskelig situation.

Reformen er, som statsministeren jo også understregede det, selvfølgelig fuldt finansieret på sigt. Den styrker vækst og velstand på både kort og lang sigt. Arbejdsudbuddet, det styrkes med, hvad der svarer til godt 19.000 fuldtidspersoner, og dermed forbedrer vi den finanspolitiske holdbarhed med ca. 51⁄2 mia. kr. Og selvom vi altså på den korte bane til næste år giver skattelettelser for mere end 11 mia. kr. mere, end vi kræver ind, så bevæger vi altså os stadig inden for rammerne af vores 2015-planlægning. Og det er ikke bare sådan en teknisk konstatering, jeg kommer med her. Det er faktisk en uhyre central og vigtig politisk pointe. For det betyder, at den skattereform, vi nu lægger frem i dag, ikke står i vejen for at finansiere fx yderligere offentlige investeringer. Vi har som sagt netop fremrykket trafikinvesteringer for 5 mia. kr.. Og vi vurderer løbende om, hvordan der er behov for at gå videre ad den vej.

eg tror jo, at ærlighed lønner sig. Og regeringen kan jo ikke afværge en kraftig international storm på de finansielle markeder. Der vil komme visse stormskader, men vi kan sikre, at taget ikke blæser af i Danmark. Og det yder vi et vigtigt bidrag til med den pakke, vi nu lægger frem, som samtidig sikrer, at vi fortsat har vores fulde finanspolitiske handlefriheder intakt. Og på den baggrund ser jeg jo meget frem til at høre partiernes reaktioner i morgen, sådan at vi hurtigst muligt kan få pakket denne pakke op.

Statsministeren: Ja, skatteministeren.

Skatteministeren: Ja, tak. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at trække sporene lidt op fra de skatteændringer, som regeringen har gennemført tidligere. Fordi med titlen forårspakke 2.0, så siger det jo sig selv, at vi står på skulderne af den første forårspakke, men sådan set også på [...] ligger det her udspil i forlængelse af lavere skat på arbejde fra 2007. Og derfor, hvis man prøver at kigge på udviklingen i skatten helt tilbage fra det skattesystem, vi overtog i 2001, så viser tallene, at tilbage i 2001 var der lige knap 2 mia. ... undskyld ... 2 mio. danskere ... så mange er vi ikke endnu – 2 mio. danskere lige knap, der betalte mellemskat. Næste år er den væk. Den gang var det sådan, at ca. 900.000 danskere betalte topskat. Det antal er steget, så det i år lige er i underkanten af 1 mio. danskere, der betaler topskat. Næste år er det ca. 700.000. For de laveste indkomster er det sådan, at vi har sænket det i form af at indføre et beskæftigelsesfradrag, som med reformen her vil stige til 22.300 kr. Og det betyder en forskel mellem at være på offentlig overførselsindkomst eller være aktiv i beskæftigelse bliver markant større og er blevet markant større. Så hele vejen op igennem indkomstskalaen fra bunden og nu til toppen har vi med de tre skattereformer – forårspakke fra 2004, lavere skat på arbejde, og nu forårspakke 2.0 – har vi gennemgående ændret og reformeret vores skattesystem, sådan at vi får et langt mere konkurrencedygtigt skattesystem.
Sådan her ser skatten ud, og det endda i en meget forenklet form, i dag. Der er seks forskellige skatter, man skal huske på fra arbejdsmarkedsbidrag over sundhedsskat og mellemskat osv. op til topskatten. Når skattereformen er fuldt indfaset, så vil det være sådan, at vi har afskaffet nogle af de mange skatteklasser – skattesatser, vi har samlet dem, vi har forenklet det, sådan at vi får et skattesystem, der fuldt indfaset er nemmere, enklere og mere overskueligt.

Statsministeren: Ja, tak. Så er vi parate til at svare på spørgsmål.

Spørger: Da Carsten Koch for tre år siden snart offentliggjorde Skattekommissionens udspil, der var det vel ikke nogen rosende modtagelse, det fik af den brede befolkning. Tror du, danskerne bliver glade nu?

Statsministeren: Ja, altså samtidig med, at jeg tror, alle er realistiske og godt ved, at på sigt skal en skattereform selvfølgelig være fuldt finansieret, og det er den her. Fordi vi ønsker at føre en ansvarlig økonomisk politik. Men jeg tror, mange – rigtig mange bliver glade for både, at vi altså sænker skatten af den sidst tjente krone, så det bedre kan betale sig at arbejde, og at vi bruger den her lejlighed til at sparke gang i væksten gennem underfinansiering de første år.

Spørger: Nu selve øvelsen omkring boligfradraget, det lyder for mig, som om at det klarer I med sådan en underskudsgaranti, så altså skattelettelser kontra sænkning af fradraget, det bliver minimum neutralt. Der er ingen, der taber på det. Men der er jo andre ting, folk skal betale til. Der er sundhedsafgifterne, vi hører om her, og så er der en ny multimedieskat til dem, der har fri telefon og sådan noget. Betyder det ikke, at der stadigvæk er nogen, der kommer til at tabe, selvom der er mange, der får skattelettelser, at der stadig er nogle, der får et negativt resultat af den her øvelse?

Økonomiministeren: Det, der har været helt afgørende for regeringen, det var naturligvis, når vi kom med en skattereform, så skulle den tryghed, som borgerne har følt de sidste 71⁄2 år, hvor der har været skattestop, at så skulle den tryghed være intakt. Derfor har vi valgt at sige, at på de ting, hvor folk allerede har disponeret, fx det at man har købt en bolig eller valgt at være medlem af en A-kasse, der synes vi, at det er væsentligt, at der bliver lavet en kompensationsordning, som er med til at sikre, at dem, der allerede har disponeret ikke taber på, at der kommer en omlægning af skattesystemet. Og vi har valgt at sige, at for så vidt angår de ting, hvor man ligesom kan sige, her har folk i god tro disponeret, og det kan fx være ved at købe et hus eller ved at sige, at man har et befordringsfradrag, fordi man har langt på arbejde, at der ønsker vi, det er væsentligt, at der er en kompensation. Men jeg tror også, det er væsentligt at få understreget her, at det gælder altså de ligningsmæssige fradrag – denne kompensationsordning. Det er klart, at hvis folk vælger at sige: jeg vil simpelthen have fuld fut i energien, der skal være lys i alle mine rum i huset dagen lang. Der skal være gang i springvand og spabad, og hvad folk ellers måtte have. Så kommer man altså til at betale mere for det. Det er sådan set en af meningerne med reformen, det er, at hvis man belaster miljøet og bruger energi, så kommer man til at bruge ... så kommer man til at betale flere penge. Men vi har valgt – via den grønne check og en forøgelse af personfradraget – at sige, at hvis man er en normal familie med et normalt energiforbrug, så skal man ikke straffes på grund af denne her reform. Og derfor kompenserer vi familierne, der har et normalt forbrug. Og så synes jeg, det er væsentlig at få sagt, at det, vi gør på sundhedsområdet, jamen det er jo, at vi ved jo, at rygning er skadeligt, og at det belaster vores sundhedsudgifter meget, og derfor synes vi, at det er meget, meget nemt at argumentere for – man kan jo selv vælge, om man vil ryge eller ej. Der er endda fradrag for rygeafvænningskurser, så der er alle gode muligheder til at stoppe. Men vi lægger altså 3 kr. oveni, hvis man ønsker at købe en pakke smøger, og det synes jeg er helt fuldt rimeligt, at man bliver yderligere belastet på den konto.

Spørger: Men det så ud som om sådan en multimedieskat, den skulle indbringe godt 1 mia., lidt over 1 mia., det er jo folk, som arbejdsgivere ... måske har hjemmearbejde og sådan noget, de bliver vel hårdt ramt her?

Skatteministeren: Som jeg husker det, vil den indbringe lidt mindre end det, du nævner der, men det er sådan set en detalje ... lige præcis beløbet. Det, der er væsentligt at sige, det er, at vi har set en udvikling, hvor stadig flere får tilbudt stadig mere avancerede løsninger på computere, som også kan bruges til at tale i telefon i. Telefoner, hvor man integrerer computere mere og mere og den slags ting, og derfor har man fra Skattekommissionens side lagt op til, at den teknologiske sammensmeltning af medier, der har været, den også skal afspejle sig i den beskatning, der er. Vi har jo traditionelt haft en beskatning af fri telefoni, men telefoni udvikler sig, og vi følger med tiden her, det gør vi også i skattereformen.

Spørger: Den sociale profil, hvis jeg lige må tage det med, hvordan ligger den i forhold til Skattekommissionen, har I rettet op på, at det er den med de høje indtægter og selvfølgelig også med de store skatteindbetalinger, men altså den med de høje indtægter, der tjener mest i kroner og ører i forhold til fx rengøringsdamen. Så vidt jeg lige kan se, er det vel nogenlunde det samme eller hvordan er det regnestykke?

Skatteministeren: Det vil være sådan, at hvis man sammenligner fordelingstabeller, så vil man se, at vi kommer ud med et bedre resultat på de laveste indkomster og et lidt mindre gunstigt resultat for de højeste indkomster. Det skyldes den sammensætning af både stramningerne og lettelserne, som vi har valgt i modsætning til Skattekommissionen.

Spørger: Sidste spørgsmål. Anders Fogh Rasmussen, du taler om en lynproces, det skal kun tage dage. Altså det har taget jer tre uger at udarbejde det her forslag. Er det så ikke meget forlangt af oppositionen skal kunne svare også med, hvad deres holdning er i løbet af få dage?

Statsministeren: Jo, men vi har jo altså netop gjort os meget umage med at levere et gennemarbejdet oplæg, som er rigtigt godt forberedt, og derfor også klar til hurtige forhandlinger. Jeg tror, at alle i det danske samfund ønsker en meget hurtig afklaring af det her. Fordi så længe der ikke er fuldstændig klarhed over, hvordan de fremtidige skatteregler bliver, så er der mange, der vil holde sig tilbage fra at disponere. Og det er derfor, vi siger, de her forhandlinger, de kan ikke tage ... de kan ikke trække ud i ugevis. Det er en meget kort periode, der er til forhandlinger.

Spørger: Jeg vil gerne spørge, hvad sker der omkring pensionsopsparing. Er det et finansieringselement af disse skattelettelser, altså at dem, der har sparet op til deres alderdom i mange år, har jo altså fået det store fradrag – sker der noget på det område, kan I sige noget om det? Og hvad sker der omkring beskatning af kapitalindkomst?

Skatteministeren: For de, der har sparet op med det store skattefradrag, der vil det være det, at der bliver lavet en midlertidig udligningsafgift på løbende udbetalinger på over 284.000 om året. Og det er vigtigt lige at understrege, at det er de årlige udbetalinger, der skal overstige det. På nogle af de henvendelser jeg har set, kan jeg se, at nogen borgere har opfattet det som værende næsten bare sparet op over det beløb. Man skal altså have så stor en sum opsparet, at man får årlige udbetalinger på over 284.000. Så vil der være en udligning, der bliver aftrappet, således at vi ikke permanentgør en beskatning – for fremadrettet får man ikke så stort et fradrag, og derfor vil man heller ikke skulle betale så stor en afgift på udbetalingerne. Så vi afvejer det i forhold til, hvornår man sparer op.

Med hensyn til kapitalbeskatningen vil det være sådan, at der bliver indført en bundgrænse i, hvornår positiv kapitalindkomst skal lægges oven i ens topskatteberegning.

Statsministeren: Jeg vil benytte denne her lejlighed til at reklamere for, at skatteministeren senere i eftermiddag, det er kl. 15, ikke ... 15 holder et særligt pressemøde, hvor der bliver lejlighed til at gå rigtig i detaljer med mange ting. Ja.

Spørger: Jeg vil godt spørge lidt til de kommende forhandlinger. Fordi SF og Socialdemokraterne og De Radikale har jo sagt, at de bryder sig ikke om, at de skal godtage skattestoppet, inden de går ind til forhandlingerne. Hvor meget betyder et bredt forlig for regeringen i det her spørgsmål?

Statsministeren: Det er selvfølgelig vigtigt for os, at der står den bredest mulige kreds af partier bag en skattereform. Men dét, der er helt afgørende for regeringen, det er, at skattestoppet, det kan videreføres i en fast og robust form. Og jeg forstår slet ikke det der synspunkt med, at man ikke er i stand til at sige på forhånd, om man er for eller imod et skattestop, fordi jeg går ud fra, at dem, der indgår en aftale, de indgår aftalen, fordi de synes, det er en god aftale. Ellers indgår de ikke en aftale. Det vil sige, at hvis man indgår en god aftale, så kan man da også på forhånd sige, at forudsat at vi får den gode aftale og siger ja til den, så er vi selvfølgelig også tilhængere af et skattestop. Alt det andet, det er at sprede tåge, uklar snak, det er at holde befolkningen hen i uvidenhed, og derfor ønsker vi, at grundlaget for forhandlingerne og den endelige aftale skal være fuldstændig klar fra starten af – nemlig, at en skatteaftale bygger på et fortsat fast og robust skattestop.

Spørger: Men når SF, Socialdemokraterne og De Radikale betoner det, så er det jo, fordi at de måske gerne på et senere tidspunkt nogle år frem i tiden vil hæve en eller anden skat, fordi det ville være det bedste at gøre for samfundet.

Statsministeren: Jamen, det tror jeg, du har ret i, at det kan være derfor. Men det skylder man så også befolkningen, at der er klarhed over det fra dag ét, og det er selvfølgelig klart, at når vi nu lægger op til en omlægning af skattesystemet, som vi synes er den rigtige indretning af skattesystemet, så vil vi også have, at befolkningen skal have tillid til og tryghed omkring det, så er det dét, der gælder. Og derfor, så er skattestoppet uomgængeligt nødvendigt.

Spørger: Vil det sige, hvis de ikke accepterer det her, så kan de lige så godt blive væk fra forhandlingerne?

Økonomiministeren: Jeg vil sige, det er en helt afgørende forudsætning. Nu skal man jo sjældent starte forhandlinger med ultimative krav. Men det er et fuldstændigt ultimativt krav fra regeringen, at man er villig til at sige ja til at overholde skattestoppet. Det nytter ikke noget, at vi her kommer med massive lettelser af skatten, sætter den marginale skat markant ned, laver en meget lang lempelig overgangsordning for ikke at ramme fx boligejere på rentefradragsretten, hvis det så viser sig, at der er partier, der indgår en aftale, der alligevel har nogle skumle tanker om så alligevel at begynde at flytte rundt på nogle af elementerne. Det går simpelthen ikke. Og det er meget enkelt, man må meget klart svare – vil man være med til at sætte skatten massivt ned på arbejde og lave den her grønne omlægning. Hvis man vil det, så må det også være klart, at man kan svare ja, selvfølgelig overholder man skattestoppet og går ind for det 100 procent.

Spørger: Så hvis man ikke accepterer det her, så kan man lige så godt blive væk fra de forhandlinger?

Finansministeren: Må jeg ikke lige sige en enkelt ting her. Altså for det første kan man sige, at hvis skattestoppet var vigtigt i går, og det var det, så er det endnu vigtigere i morgen. Fordi at der er meget, der har forandret sig siden, vi satte dette her skib i søen. Nu er vi midt i en krise, og den er sådan set præget af, at folk sidder derhjemme og er lidt angste, tør ikke disponere, og der er det jo altså vigtigt, at vi bruger det her – ikke bare til at fremtidssikre Danmark, men også til at sætte gang i økonomien. Og det nytter jo ikke noget, at vi signalerer, at nu kommer der nogle skattelettelser, som skal skabe optimisme og tro på fremtiden, hvis der så hænger sådan en eller anden trussel op over om, at det kan være, de forsvinder på et tidspunkt igen. Så hvis det her skal virke, også i forhold til at genskabe optimisme og tillid i samfundet, så er skattestoppet helt afgørende. Og med hensyn til forhandlinger, så er det sådan, at vi i morgen inviterer partierne for at få deres reaktion på vores udspil. Og når vi har fået reaktionen, så tilrettelægger vi de videre forhandlinger. Så jeg forestiller mig selv, at forhandlingerne, de går i gang i overmorgen, og det, vi skal finde ud af i morgen, det er, hvad skal setup’et være for forhandlingerne.

Spørger: Hvad er så deadline for, hvornår de skal være afsluttet?

Finansministeren: Jeg forstår jo på statsministeren, at vi taler dage og ikke uger, så det vil vi bestræbe os på og lægge os på sinde.

Spørger: I siger, I betoner meget det her med den fulde tryghed for familierne. Betyder det, at du eller evt. din efterfølger kan garantere, at de ikke vil komme løbende med en ny Skattekommission eller ekspertudvalg i næste valgperiode, som vil lægge op til nye ændringer?

Statsministeren: Ja, der ligger jo i den her skattepakke, at den løber faktisk helt frem til 2020. Så jeg tror, man må sige ... og der er endda elementer, der løber endnu længere ... så jeg tror, man kan roligt sige, at der er ikke noget oplæg til, at så skal der laves om på det ved det første eller for den sags skyld det næstfølgende valg.

Spørger: Nu kan jeg forstå på skatteministeren, at regeringen lægger vægt på at fastholde en, man må kalde det, god marxistisk udligningsprofil. Hvordan har de konservative det med, at man stadig skal betale ca. 30 procent mere i topskat, end man betaler i den almindelige skat, fordi hvis man betaler 131⁄2 procent mere i forhold til de 44 procent, så er det jo ca. 30 procent mere, man skal betale.

Økonomiministeren: Jeg siger, jeg synes, det er et fantastisk offensivt borgerligt udspil, som regeringen her kommer med. Vi har valgt at sige, at der er altså et problem, når en meget stor andel af de fuldtidsbeskæftigede i Danmark betaler topskat. Når en folkeskolelærer, en sygeplejerske eller en metalarbejder pludselig skal til at have så høj en marginalskat. Og derfor er der en selvstændig væsentlig pointe i at sige, at for en meget stor gruppe af danskere, så skal man simpelthen helt ud af topskatteregimet og alene have en meget, meget lavere marginalskat. Og der har vi jo allerede én gang i dag, men jeg gentager det gerne, sige, at for 70 procent af de fuldtidsbeskæftigede, der bliver den højeste marginalskat fremover 44 procent. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning for at sikre, at skatten bliver sat ned på arbejde. Så jeg er bestemt af den opfattelse, at der i meget store, brede kredse af befolkningen, og også dem, som ikke er marxister, vil jeg gerne sige til dig, der vil der være meget stor tilfredshed med det udspil, som regeringen her er kommet med. Det er den mest ambitiøse og den største marginalskattenedsættelse, som jeg har kunnet forstå, Skatteministeriet nogen sinde har kunnet finde frem til, hvis man kigger i analerne. Man har ikke tidligere eksempler på, at der er kommet så ambitiøs en rapport.

Spørger: Men din forgænger gik meget op i at sige, at det var urimeligt, at nogle skal betale mere end 50 procent af den sidst tjente krone i skat. Det skal de altså fortsat.

Økonomiministeren: Jamen, jeg synes jo bestemt, at vi bevæger os med meget kraftige skridt i den rigtige retning. Tænk på, at vi nu sænker marginalskatten fra 63 ned til 55 procent. Det er et meget, meget flot skridt i den rigtige retning.

Spørger: Må jeg lige stille et enkelt spørgsmål til skatteministeren. Man kan trække 50.000 fra i rentefradrag pr. person i ... ægtefæller, betyder det så, at hvis kun den ene ægtefælle har en indkomst, så kan det overføres til den anden, så det er husstanden, der kan trække de 100.000 fra?

Skatteministeren: Ja, det ville være muligt.

Spørger: Et spørgsmål til statsministeren omkring skattestoppet. Du sagde tidligere på måneden, da du blev spurgt om det her spørgsmål, at du ikke ville besværliggøre de fremtidige forhandlinger ved at stille ultimative krav. Hvorfor har du ændret holdning der?

Statsministeren: Jeg tror ikke, der er nogen, der har været i tvivl om, at vi fra starten af har haft skattestoppet som selve grundlaget for denne regerings skattepolitik. Det var jo dét, vi blev valgt på i 2001, og det er dét, vi er blevet genvalgt på i 2005 og 2007, der er ikke nogen ændret holdning. Vi har hele tiden haft skattestoppet som grundlag. Nu nærmer vi os så forhandlingerne. Og nu mener vi, at det er nødvendigt, at vi får skåret forhandlingsbanen meget klart til, får trukket linjerne meget klart op, og derfor er det, at vi fastslår regeringens position er fuldstændig uændret i forhold til, hvad den har været i den tid, vi har haft regering – nemlig, vi skal fortsætte med et fast og robust skattestop.

Spørger: Det er jo ikke kun regeringen, der skal støtte skattestoppet, det er jo alle parterne, og det, du blev spurgt om tidligere på måneden, det var, vil du også kræve af de andre parter, at de garanterer skattestoppet. Regeringen kan jo garantere, hvad den har lyst til og garantere videre efter det her. Men vil I også kræve, at de andre parter garanterer skattestoppet, det sagde du, der ville du ikke besværliggøre forhandlingerne ved at stille ultimative krav. Det gør du jo nu til forhandlingsparterne.

Statsministeren: Jo, men nu står vi også over for forhandlingerne. Altså på det tidspunkt var alle i overvejelser om, hvordan og hvorledes skal det her nu skæres til. Og så har vi fået Skattekommissionens betænkning, og regeringen har vurderet den nøje. Vi har taget afsæt i den, men jo ændret den ganske meget. Og nu har vi et udspil her, som vi synes, er den rigtige omlægning af det danske skattesystem, og så ønsker vi også, at det fortsat skal være ... at det fortsat skal bygge på et skattestop. Og det, synes vi, faktisk er det mest fair for alle, at vi gør det klart allerede ved indgangen til forhandlingslokalet.

Spørger: Hvorfor er det afgørende, at alle parterne lægger loft over ejendomsværdiskatten og nogle andre afgifter, som jo ligger i skattestoppet, hvorfor er det ikke nok, at regeringen som hidtil er garant for, at det kører videre sammen med Dansk Folkeparti?

Statsministeren: Jo, men altså, det må jo være sådan, at når nogle parter indgår en aftale om skat, hvorved systemet kun kan ændres, hvis de parter, de er enige om det, så må de samme parter også være enige om, at så kan man ikke gå ud og prøve og skabe flertal for at forhøje skatter og afgifter, altså ... så er skattestoppet jo intet som helst værd. Og derfor, er skattestoppet jo uløseligt knyttet til det at have en aftale om skat.

Spørger: Men selve reformen er jo ikke afhængig af skattestoppet, altså det er jo noget, I kommer oveni. Man kan jo ... man har jo en aftale med reformpartierne om ikke at ændre i reformindholdet – uanset om man har skattestop eller ej.

Statsministeren: Jo, hør lige her. Hvis vi indgår en aftale, og der så er nogen, som har, om jeg så må sige, en fribillet, hvor de – såfremt de kan få flertal for det – har frihed til at forhøje skatter og afgifter, så kan det jo underminere selve formålet med skattereformen. Og det ønsker vi selvfølgelig ikke.

Økonomiministeren: Jeg må komme med et eksempel, Jesper, på det. Fordi jeg tror ... det kan godt være sådan her, at på Christiansborg, der kan man sidde og snakke meget teknik, hvad kan man, og hvad kan man ikke. Men prøv at forestille dig den familie, der her sidder og kigger på regeringens forslag. Det ser vel nok godt ud. Skatten bliver sat betragteligt ned. Men jeg kan se, på energiområdet, der er der altså lige nogle afgifter, der bliver sat lidt op, så jeg må nok hellere overveje at gøre nogle ting for at energiforbedre mit hus. Så gør man det jo i god tro til, jamen – så har jeg alle de her penge mellem hænderne, og så op lang sigt, så sparer jeg endnu mere. Det nytter jo ikke noget, at den familie sidder og kommer i tvivl, hvis der nu kommer et andet flertal, eller der bliver en anden konstellation, begynder man så at flytte rundt på det igen. Kan det så betale sig for mig egentlig at ændre min adfærd i en mere miljørigtig retning. Kan det betale sig for mig at lave de her ændringer af mit liv på lang sigt ved at investere nu. Og derfor er de helt afgørende for de danske borgere, for hr. og fru Jensen, der sidder i Herning, at de har fuldstændig tryghed over deres økonomi, og at de kan disponere på lang sigt. Og derfor er det altså ikke ligegyldigt, om man som parti siger, at når man er med i det her, så begynder man ikke at fifle med skatter og afgifter på andre områder.

Spørger: Det virker som om [...] lige et sidste spørgsmå [...] det virker, som om regeringen helst vil lave det her med Dansk Folkeparti, den ... kunne man i hvert fald få, når man ser på de krav, I stiller op. Er det rigtigt?

Statsministeren: Som vi sagde før, alle er velkomne, og alle kommer i morgen til en runde i Finansministeriet, hvor vi så hører, hvilke meldinger man giver. Og på basis af de meldinger vil regeringen så tilrettelægge det videre forhandlingsforløb. Men alle er velkomne ved bordet.

Spørger: Kan I prøve at sige noget om, hvad ville fordelen være ved, at man rent faktisk havde et bredt forlig, hvor man havde Socialdemokraterne og måske SF og De Radikale med?

Statsministeren: Jamen brede forlig har jo den kvalitet i sig, at så er det jo endnu sværere at ændre systemet efter et valg, hvor flertallet evt. måtte være anderledes. Det er jo selvfølgelig klart, det er jo fordelen ved de brede forlig. Så det er en fordel. Og derfor er alle også velkomne ved forhandlingsbordet. Men vi er også bare nødt til at gøre klart, at en sådan bredde er jo kun noget værd, hvis dem, der står bag aftalen, de så også er enige om, hvad den aftale skal indeholde – bl.a. at man ikke bare kan gå frit ud og så søge flertal for at indføre skatteforhøjelser, når det her går ud på at sænke skatten på arbejde.

Spørger: Men det kan virke lidt selvmodsigende, at man hellere vil have dem til at acceptere skattestop, som man ved, de har svært ved, end man vil sørge for, at de bliver bundet ind i et forlig, som de får svært ved at ændre.

Statsministeren: Jamen, de to ting hænger jo sammen. Det ville også være noget mærkeligt noget at indgå et forlig. Og så er vi enige om, at det er så den omlægning, der skal være af skattesystemet, og så forbeholde sig, at man bare kan forhøje skatter og afgifter. Jeg mener, den eneste hensigt, der kan være med at ville holde sig fri til ... altså fri af skattestoppet, det må jo være, at man har til hensigt at kunne eller ville forhøje nogle skatter og afgifter, og det er jo ikke rimeligt – først at indgå en skatteaftale – og så bagefter føle, at man har frihed til at underminere den gennem højere skatter og afgifter. Og derfor hænger det jo ikke sammen – altså dem der ikke vil erklære det her om skattestoppet klart allerede, når de går ind i forhandlingslokalet, det er jo nogen, altså for at sige det rent ud, det er jo nogle, der er lidt luskede, som ikke rigtig vil ud med, hvad de egentlig er ude på.

Spørger: Men kan du ikke prøve at sige så ... lad mig prøve at spørge på en anden måde ... altså hvad tror du, der vil give størst tryghed for danskerne i tilfælde af, at der kommer et alternativt flertal, at man har SR og SF, der er bundet ind i en skatteaftale, eller man har SR og SF uden for en skatteaftale, fordi de nu ikke vil acceptere skattestoppet. Hvad ville give størst tryghed for danskerne?

Statsministeren: Der er ingen som helst tvivl om, at det, der giver mest tryghed, det er skattestoppet. Altså sådan har danskerne følt det i 2001, 2005, 2007 – når de skulle tage stilling, og jeg er fuldstændig tryg ved, at når der næste gang bliver valg i november 2011 – senest – så vil vælgerne igen synes, at det er meget rart at vide, at der faktisk er nogen, der går ind for et fortsat skattestop. Der er måske også nogen, der ikke gør det, men så vil den danske befolkning tage stilling til, hvem man tør betro dansk skattepolitik.

Spørger: Ja – tit sådan i nogle oplæg her, der kan man sidde og finde den lille kattelem, hvor man kunne lukke socialdemokraterne ude, nu kunne det godt se ud, som om I har lavet en ladeport. Kristian [Nielsen] har tidligere sagt, det her – det skal holde i 20 år. Kommer det til det?

Skatteministeren: Det håber jeg da. Jeg synes, at vi har her tegnet den helt rigtige model for, hvordan vi får et robust og konkurrencedygtigt skattesystem. Så det er min klare intention, at det vil vi gøre. Og som man kunne se på planchen, som er her nu, så har vi været igennem hele vejen fra bund til top, og dermed har vi lavet et gennemarbejdet og gennemrobust skattesystem.

Spørger: I har tidligere som regering vist, at man godt kan ændre på skattesystemet og sende skattekort ud midt i et skatteår. Nu står vi i en helt ekstraordinær situation – økonomisk – alligevel vælger I, at skattelettelserne først skal nå danskerne i 2010, hvorfor det?

Skatteministeren: Det er en noget større øvelse, vi er ude i, sådan rent teknisk i forhold til omlægning af skattesystemer og spørgsmål omkring ændring af satser og beregningsmetoder, end det var, da man med forårspakken fremrykkede nogle allerede vedtagne skattelettelser. Og derfor, så er det teknisk sværere og dermed mere omkostningskrævende, end det var ved forårspakken 1. Og det er sådan set den tekniske del af det, der gør, at vi vælger at sige, det her, det er en skattereform, der starter fra 1. januar 2010.

Spørger: Så I har ikke overvejet, at enkelte dele – fx mellemskatten, som kan virke ikke så teknisk at fjerne den, den røg midt i året, så pengene kom ud at arbejde?

Finansministeren: Jo, man kan sige, det tekniske, det går sådan set hånd i hånd med det politiske, altså vi har jo rent faktisk allerede givet skattelettelser i år – bare for at gennemopfriske fælles hukommelse. Det har vi gjort. Og effekten af de skattelettelser, vi har givet, gør, at vi i år fører noget, der ligner Europas mest ekspansive finanspolitik. Og vores vurdering er jo sådan set, at det, der er brug for nu, det er, at familierne får et klart signal om, at man kan have tillid til fremtiden. Og det får familierne ved, at vi nu meget klart siger, der er skattelettelser på vej, de kommer den første januar 2010, det vil sige, man kan sådan set godt disponere. Man behøver ikke at være bange for at disponere. Det er sådan set det vigtige signal, der skal skabe tillid og tryghed. Og så har vi, sådan som jeg sagde det til en start, jo altså, fordi vi gør det her på en måde, hvor det giver et bidrag på sigt til holdbarheden, så har vi stadigvæk ”krudt i kælderen”, og vi skød noget af for et par uger siden på 5 mia. på trafikinvesteringer, og jeg forbeholdt mig bestemt retten til, at vi hen over foråret kan føle behov for at gøre noget yderligere – for på anden vis at stimulere økonomien i vores samfund.

Spørger: Men når nu ... jeg vil bare lige en sidste ting ... når nu I alligevel først vil lade den gå i gang om 10 måneder, altså i 2010, så virker det på mig mærkeligt, at den skal forhandles på plads i løbet af et par dage, og at man ikke fx må bruge de 2 uger, det måske måtte kræve at få et bredt forlig. Jeg forstår så, at statsministeren har sagt til forhandlingslederen, at det skal være inden for nogle få dage. Jeg kan ikke lade være med at spørge, om det hænger sammen med, at der i næste uge er NATO-topmøde, og man formentlig skal vælge en generalsekretær. Og I jo en erklæret målsætning om at få danskere på topposter internationalt.

Finansministeren: Jeg kan meget klart svare, hvad det hænger sammen med. Det hænger sammen med, at vi i øjeblikket har en meget, meget dyb krise, som det faktisk er lidt svært at få greb om. Fordi der er elementer i den her krise, der i virkeligheden ikke lader sig forklare. Hvis man går ud i danske familier, så har de sådan set grundlæggende en sund økonomi. De har fået lønstigninger, de har fået skattelettelser, og alligevel så går alting i stå. Og hvorfor går alting i stå? Alting går i står, fordi vi alle sammen er lidt angste over for fremtiden. Hvad venter der rundt om næste hjørne. Og det er sådan set det dér håb, vi skal have tænkt igen. Vi skal have skabt klarhed, vi skal have skabt tillid. Så derfor handler det ikke om, hvornår man teknisk skal have forhandlet det her på plads for at kunne nå at udsende et skattekort, fordi så er det jo oceaner af tid. Det handler simpelthen om at få det her på plads, sådan at familierne ved, sådan så erhvervslivet ved, sådan så vi alle sammen ved – hvad er rammerne omkring vores økonomi derhjemme. Skulle jeg så ikke alligevel få ringet til den anlægsgartner og komme i gang med at få lavet den terrasse, jeg har planlagt i mange år – eller hvad det nu måtte være. Det er jo dén afklaring, vi har brug for, og dén har vi brug for at få skabt så hurtigt som overhovedet muligt.

Spørger: Hvis nu vi havde haft en socialdemokratisk regering, og den havde brugt måneder, måske år på at finde ud af, hvad den skulle mene om en skattereform, og så kom den med deres forslag, og så gav den dig som Venstres leder én dag til at forholde sig til det. Ville du så følge dig fair og ordentlig behandlet?

Statsministeren: Jeg kan i hvert fald sige, vi ville for vores part i oppositionen have været væsentligt hurtigere til at gøre vores position klar, end vi nu oplever fra oppositionens side.

Spørger: Jo, men jeg spurgte om, ville du følge dig fair og ordentlig behandlet, hvis du fik en eneste dag til at finde ud af, hvad du skulle mene om det forslag, som den socialdemokratiske regering havde været år om at finde ud af?

Statsministeren: Ja absolut. Men i øvrigt har vi faktisk ikke været særlig lang tid om at beslutte os. Der kom en rapport fra Skattekommissionen. Den har regeringen tygget grundigt igennem. Taget vores afsæt i den, men også ændret den væsentligt i det udspil, vi er kommet med i dag. Det har faktisk ikke taget ret lang tid.

Spørger: Hvorfor siger I det ikke bare lige rent ud, at I simpelthen ikke ønsker at have socialdemokraterne med i denne her reform?

Økonomiministeren: Jamen, jeg vil sige, det er jo simpelthen ikke rigtigt, Niels. Altså jeg vil sige ... og jeg synes egentlig, vi har gjort det ret nemt for partierne på Christiansborg, fordi vi har egentlig taget afsæt i, hvor har den politiske debat været. Hvor er det, at det har givet anledning til usikkerhed i forhold til boligejere og andre, og så har vi adresseret de problemer, der har været, og de er blevet løst i det udspil, som regeringen kommer med. Så vi fastholder en ambitiøs reform, hvor vi får sat skatten ned på arbejde. Men vi har også forsøgt at adressere de problemer, der har været rejst i den offentlige debat, sådan som de politiske partier faktisk har været med til at rejse. Og derfor er det sådan set meget enkelt – nu er der et løsningsforslag på bordet, det kan man så bruge dagen til at læse på. Og i morgen bliver der så møderække i Finansministeriet, hvor vi vil lytte til partiernes reaktioner.

Finansministeren: Må jeg lige sige, at ... hvor svært kan det være – havde jeg nær sagt. Altså, vi er jo ikke de eneste, der har haft Carsten Kochs rapport her de sidste uger, den har jo været kendt af alle. Og ligesom regeringen har tænkt den rapport igennem og fundet vores løsningsmåde, så må man gå ud fra, at oppositionen også har gjort det. Og skattestoppet ... altså, det kan man godt tage stilling til også uden at have læst Carsten Kochs rapport. Og spørgsmålet om, hvorvidt vi skal bruge skat til at sætte skub i dansk økonomi, det kan man også tage stilling til, uden at have læst Carsten Kochs rapport. Og så handler det jo i virkeligheden bare om, oven på det, at være ret præcis med, hvad er det så for ændringer, der skal til, for at det her bringes i mål.

Spørger: Vil du fuldstændigt ærligt sige, at I ikke har taget hensyn til, at Dansk Folkeparti ikke ønsker at have socialdemokraterne med i en aftale?

Finansministeren: Jamen, jeg er ikke bekendt med, at nogle skulle ønske noget bestemt. Altså vi er jo sådan set besjælet af ønsket om at lave en god skattereform, og det har jeg også en klar oplevelse af, at det er Dansk Folkeparti også interesseret i. Og så er der bare den her dimension, der er lagt ovenpå, der handler om, at vi er midt i en krise, og derfor har vi altså ikke den luksus, at vi nu kan lave store studiekredse, der skal sidde hen over sommeren og føre interessante skattepolitiske diskussioner, nu skal der drages nogle konklusioner.

Spørger: Jamen, I giver dem en eneste dag. Synes I, det er fair?

Finansministeren: Det er ikke rigtigt at sige, at vi giver dem en eneste dag. Altså det vi gør i morgen, det er, at vi inviterer partierne ind, et parti ad gangen, og så forstår jeg, at der er nogen, der synes, at de har brug for hinandens selskab, men ellers i princippet et parti ad gangen for at få deres reaktioner på det her udspil, og så må vi høre, hvad de siger. Og når vi har fået de reaktioner, så tager vi så stilling til, hvordan vi tilrettelægger det videre forhandlingsforløb.

Spørger: Skal skattestoppet efter reformen i alle detaljer se fuldstændig ud, som det skattestop, som vi kender i dag?

Statsministeren: Ja.

Spørger: Kan du så forstå ... De Radikale siger jo bl.a., at hvis man gerne vil opnå en mere grøn adfærd, så kræver det måske et andet design, end måden skattestoppet er skruet sammen på, netop fordi der kan ske en udhuling af skatteindtægterne, fordi de er fastfrosset på kroner og ører. Hvad siger du til det?

Statsministeren: Jo, men der er to ting at sige til det. For det første, at nu gennemfører vi altså en omlægning, hvor vi faktisk ret kraftigt forhøjer de grønne afgifter og giver kompensation for det, som især målrettet de laveste indkomster. Og så mener vi, at det er dét, der skal til. Altså ... og så er det jo så, at hvis man så synes på et eller andet tidspunkt, at der er behov for mere, så er det jo faktisk sådan, at skattestoppet er klart defineret på en måde som muliggør forhøjelser af skatter og afgifter af miljømæssige grunde – forudsat at hver eneste krone så går til at sænke andre skatter og afgifter. Sådan er skattestoppet allerede formuleret. Så dem, der går ud og kritiserer det på det punkt, er nogen, der ikke har sat sig helt ind i, hvad skattestoppet egentlig går ud på. Det tager højde for miljøsigtet. Jeg må så lige i øvrigt minde om, når vi nu snakker om energiafgifterne, at vi jo faktisk i efteråret 2007 indgik en aftale om energiafgifterne til delvis finansiering af indkomstskattelettelsen, hvor der frem til 2015 hvert år finder en forhøjelse af energiafgifterne sted. Men det kan finde sted inden for rammerne af skattestoppet, netop fordi det er miljømæssigt begrundet, og hver eneste krone er gået til at sænke andre skatter og afgifter.

Spørger: Hvilke garantier har vi for, at der ikke dukker vinduer op i det her kommende [...] skattestop, ligesom der gjorde i det, vi havde af granit?

Statsministeren: Ja altså. Den omlægning her har et meget langt sigte. Den strækker sig over ganske mange år. Og derfor er det regeringens bestemte hensigt, at der indgås en aftale, og den gælder for den her årrække, og den inkluderer et skattestop.

Spørger: Jamen, hvilke garantier har vi for det?

Statsministeren: Den, jeg giver her.

Spørger: ... altså hensigten.

Statsministeren: ... og vi må sige, at indtil nu, der har jo netop ... det løfte, regeringen gentagne gange har givet om skattestop, at det er blevet bakket ret stærkt op af vælgerne, der i betydeligt omfang har tillid til, at regeringen overholder skattestoppet. Og det har vi også til hensigt at gøre i fremtiden.

Spørger: Vi har i udspillet beregnet, at der er dynamiske effekter for en 5-6 mia. kr. Og I har så samtidig været nødt til at barbere Skattekommissionens udspil ned fra 32 til 23 mia. i indkomstskattelettelserne. Hvorfor i alverden bruger I ikke de dynamiske effekter til at få hævet ambitionsniveauet igen?

Finansministeren: Fordi vi er økonomisk ansvarlige og forfølger flere formål på én gang – nemlig at sparke gang i økonomien nu, det er derfor, der er et underfinansieret element, og så i øvrigt sørge for, at vi står robust stillet i en situation, hvor konjunkturerne vender. Og der handler det jo så også om at have råd til at finansiere sygehuse, skoler, veje og cykelstier. Og det er jo sådan, at vores langtidsøkonomiske planlægning hviler jo på, at vi så at sige år for år skal støbe fundamentet ud, som det her, velfærdshuset Danmark, bygges på. Og der er det, vi lægger frem i dag her, det er et bidrag til at støbe det fundament, det vil sige, det letter sådan set nogle af de opgaver, vi ellers ville stå med omkring arbejdsmarkedsreformer eller alt andet muligt, man kunne finde på. Så det er svaret på det spørgsmål.

Spørger: Men det er jo ikke nogen nyhed, kan man sige, for i 2015-planen, som blev fremlagt i 2007, der var ... altså ... der kom skatteudspillet umiddelbart efter. Der var indregnet dynamiske effekter, men på det tidspunkt vidste I jo præcis, hvilke rammer I skulle styre efter. Hvorfor er der en forskel nu?

Finansministeren: Vi anerkender fuldstændig dynamiske effekter. Vi har selv regnet dem ud. Altså vi har bare det synspunkt, at de skal i kassen først. Og så kommer de i kassen først, og så kan man tage stilling til, hvad de skal bruges til. Og det er i hvert fald klart at få øje på, at vi jo på sigt rimeligvis jo fortsat har brug for at udbygge det her velfærdssamfund år for år. Det er i hvert fald vores ønske, at vi fortsat skal gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre. Vi skal gøre en god folkeskole endnu bedre.

Spørger: Jeg har først et spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren – hvor mange dele strukturpolitik, hvor mange dele konjunkturpolitik er der i dette her skatteforslag?

Økonomiministeren: Der er jo begge dele i forslaget, fordi på den lange bane, den strukturpolitiske bane, så sørger vi jo for at sætte skatten ned på arbejde, og det er noget, der gavner på lang sigt, det gavner den enkelte dansker og familie, fordi de får flere penge mellem hænderne, men det gavner jo også dansk erhvervsliv, for det betyder, at det øger vores konkurrenceevne. Men der er også et konjunkturpolitisk element i vores skattereform, og det er jo, at vi indfaser lettelserne ekstremt hurtigt. Vi indfaser samtlige skattelettelser i 2010 og langt de fleste ... og så en smule mere i 2011, hvorimod finansieringen først drypvis kommer. Og det ud fra det betragtning, som finansministeren, synes jeg, meget klart allerede har tilkendegivet, at vi ønsker altså at få skabt mere optimisme og glæde og tillid tilbage blandt borgerne. Der har været en noget presset, nedtrykt stemning igennem længere tid nu på grund af lav vækst og recession rundt omkring i verden – på grund af krise i den finansielle sektor, og der tror vi, at det er rigtigt at stimulere konjunkturerne de næste par år ved at give borgerne en masse penge mellem hænderne. Men der er ingen tvivl om, at den her reform på lang sigt er med til at så styrke strukturerne, den finanspolitiske holdbarhed og også øger arbejdsudbuddet.

Spørger: Og så har jeg to spørgsmål til finansministeren, det ene det går på, at I siger, at det her, det vil skabe 20.000 ekstra arbejdspladser. Hvordan pokker har i en kinamands chance for at vurdere det her, når ingen aner, hvor dansk økonomi er lige nu. Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål, der er – at du siger, at I kommer med en voldsom finanspolitisk ekspansion på et tidspunkt, hvor I stadigvæk mangler omkring 100.000 ledige for at være oppe på niveauet i 2003-2004-stykker. Er du ikke bange for, at når I har lavet denne her kæmpe store finanspolitiske lempelse, at vi så ramler ind i et problem, hvor eksportsektoren ikke kan følge med, fordi der er for meget gang i dansk økonomi allerede om nogle få år?

Finansministeren: Nu ville jeg jo aldrig nogen sinde bruge formuleringen, at vi mangler 100.000 ledige. Altså fri mig for tanken. Altså 1 ledig er 1 ledig for mange. Men det er rigtigt, at vi giver et betydeligt skub til økonomien, og vi gør det i en situation, hvor tallene ser mindre dårlige ud, kan man sige, end de plejer at gøre, når man gør noget, der er så stort. Og det gør vi jo altså af den grund, jeg nævnte, at vi er i en helt ekstraordinær situation. Den her internatonale finanskrise, den er ikke gået over, vi har ikke ramt bunden endnu. Og derfor så er det her jo altså også forebyggende, det er et udtryk for rettidig omhu, at vi giver økonomien et skub. Når vi taler om de godt 19.000, så taler vi jo ikke arbejdspladser eller noget sådant, så taler vi ... hvad er det for en effekt, der er på det strukturelle arbejdsudbud på sigt. Og det har nok i virkeligheden i den aktuelle situation mest interesse i de finansministerielle regnemaskiner. Fordi lige nu og her står vi jo ikke i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft. Men det betyder, at vi på sigt jo altså styrker vores finanspolitiske råderum. Det er dét, der er pointen.

Statsministeren: Ja, vi siger tak for i dag, og jeg minder om, at kl. 15 er der et særligt pressemøde ovre hos skatteministeren, hvor drøftelsen kan fortsætte. Tak for nu.”