Pressemøde den 24. februar 2021

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet.
Der er her til formiddag opnået en fælles forståelse blandt et flertal af partierne i Folketinget omkring de næste skridt i den gradvise udfasning af restriktionerne.
Stor tak til alle Folketingets partier for at deltage i drøftelserne – og stor tak til de partier der står bag og tager ansvaret for de næste nødvendige skridt.
Jeg vil gerne i dag tale til jer, der efterhånden er ved at være godt trætte af corona. Og som er trætte af nedlukningen. Og som spørger, hvorfor åbner vi ikke noget mere op, hvor er logikken, når det ene kan åbne, og det andet ikke kan.
Jeg vil også gerne have lov til at tale til jer, der er bekymrede for, om vi nu åbner for meget i Danmark. Som spørger, risikerer vi, at smitten igen kommer ud af kontrol? Kan sundhedsvæsenet klare presset?
Og jeg vil også gerne have lov til at tale til alle jer, der står et sted midt imellem, som måske tænker, at vi nok gør det, der er det rigtige – eller jer der måske bare er i tvivl.
Pandemien, den tester vores udholdenhed. Den tester vores tålmodighed. Og i stigende grad tester den desværre også vores sammenhold.
Vi er i gang med som samfund at finde en uhyre svær balance, hvor vi holder epidemien under kontrol og samtidig får mest muligt af samfundsaktiviteten i gang – både af hensyn til menneskers trivsel og af hensyn til økonomien.
Det kræver, at restriktionerne udfases – ikke for hurtigt, men heller ikke for langsomt.
Det er gennem snart 12 måneder lykkedes os at finde den balance i Danmark, i hvert fald nogenlunde. Derfor tror jeg også, vi kan gøre det igen og nu de sidste måneder frem til sommer.
Og vi er i gang.
0. til 4. klasses eleverne er tilbage i skolen. På mandag åbner rigtig meget af detailhandlen igen. Det gælder også for udendørs kultur og idræt.
Afgangselever i Nordjylland og Vestjylland kommer tilbage på skolebænken. Og vi igangsætter samtidig en større åbning på Bornholm.
Samtidig genindfører vi patientrettighederne i sundhedsvæsenet. Det er et meget klart politisk signal om, at sundhedsvæsenet er åbent, og at behandlingen af andre sygdomme end corona selvfølgelig prioriteres højt.
Og hvis vi har fortsat kontrol med epidemien, så kan flere afgangselever i flere dele af landet komme tilbage fra den 15. marts. Derefter yderligere udfasning af restriktionerne så snart smittesituationen tillader det.
Vi vil gerne invitere alle partier i Folketinget til i fællesskab at udarbejde en samlet plan for udfasning af restriktionerne, sådan at alle i Danmark ved, hvad man har at forholde sig til.
Vores udgangspunkt for det, vi er i gang med lige nu, det er faktisk ret solidt.
Regeringen bad allerede tilbage i januar måned uafhængige eksperter i både sundhed, økonomi og andre samfundsforhold om at anbefale en rækkefølge for, hvordan vi får lempet på restriktionerne.
Efterfølgende har matematikere og folk med forstand på epidemier beregnet, hvad det skønnes at betyde i form af smitte og indlæggelser.
Endelig oven på det, er myndighederne kommet med en samlet indstilling.
Jeg vil gerne have lov til at kvittere for det arbejde, og jeg er glad for, at det anerkendes af alle Folketingets partier.
Ovenpå det faglige grundlag, så er det selvfølgelig i sidste ende en politisk beslutning, hvordan vi håndterer situationen. Sådan skal det være.
Udgangspunktet, det er vi enige om. Der er ikke nogen partier, der har ønsket at åbne mindre end det, myndighederne har anbefalet.
Og endemålet – ja, det er vi også enige om politisk.
Vi skal selvfølgelig derhen, hvor Danmark kan være fuldt og helt åbent igen.
Men derimellem – der er der selvfølgelig nogle forskellige vurderinger af, hvor stor en risiko man er villig til at løbe. Og der kan også være forskellige politiske ønsker om, hvad der bør åbnes først.
Sådan er det selvsagt i et demokrati. Den diskussion skal der være plads til. Alle synspunkter er legitime.
For der er ikke noget i alt det her, der er sort og hvidt. Ja, faktisk er der vel næsten kun tvivl, og den skal vi give plads til.
Men som statsminister for hele Danmark, så er det min vurdering, at det er svært at gå længere end det, myndighederne og mange eksperter finder forsvarligt.
Med 0. til 4. klasse i gang i skolen igen – og det, vi i dag har besluttet, der også skal åbnes, så løber vi det, man kan kalde en kalkuleret risiko.
Det er nemlig eksperternes skøn, at den genåbning, vi er i gang med, den vil betyde markant flere smittede danskere med COVID-19.
Det vil også betyde med de matematiske modeller, vi nu engang har til rådighed, at der i midten af april måned kan være cirka 870 indlagte med corona på de danske sygehuse. Det er mange mennesker. Og det kommer til at kræve mange ressourcer, der jo i øvrigt ellers kunne være brugt på andre patienter med andre sygdomme.
Forudsætningen for de beregninger, som ligger til grund for de beslutninger, der træffes nu, hviler på noget, der er vigtigt for os at understrege – nemlig en massiv brug af test. Det bliver et krav på ungdomsuddannelserne. Det bliver også et krav ved besøg på udendørs kulturinstitutioner. Og vi kan lige så godt vænne os til det, for vi skal blive ved med at have epidemikontrol, og der er det at lade sig teste ofte et vigtigt redskab.
Beregninger, som dem, der ligger til grund for beslutningerne, de vil altid være behæftede med stor usikkerhed. Det kan gå bedre, og det håber vi, at det gør. Men det kan altså også gå værre. Og derfor sidder vi jo med en samlet afvejning, når vi skal træffe de her beslutninger.
Vi tør godt løbe den her risiko på det tidspunkt, vi er nu i epidemien. Det gør vi både, fordi sundhedsmyndighederne vurderer, at det er forsvarligt. Vi gør det også, fordi vi heldigvis nu er på vej ind i foråret. Vi håber, at årstiden kommer til at hjælpe os, som vi oplevede det sidste år.
Og vi tør løbe denne her risiko, fordi vi er kommet så godt i gang med at vaccinere.
På plejehjemmene er fire ud af fem beboere nu færdigvaccinerede, og efterhånden er der også rigtig mange medarbejdere i sundhedsvæsenet, der også har fået deres vaccination. Derfor er situationen anderledes, end den var tidligere.
Og samtidig med det her, så bliver omkostningerne ved nedlukning af Danmark jo kun større. Omkostningerne er mange, og de er store. Og det er barskt for rigtig, rigtig mange mennesker.
Og der er ikke noget ord i den tale, jeg holder i dag, der kan ændre på, hvor hårdt mange mennesker har det.
Jeg ville inderligt ønske, at det kunne være anderledes.
Jeg forstår alles ønske om at komme i gang igen – intet af det, vi oplever hver især, har vi fortjent.
Der er kun én eneste grund til, at det alligevel er, som det er – nemlig den, at hvis vi åbner alt eller for meget på én gang, så vil smitten i Danmark eksplodere. Så taber vi kontrollen med epidemien. Og det kan tvinge os ud i nye nedlukninger, måske endda nogen der er endnu større. Endnu mere manglende trivsel. Flere mennesker der mister deres arbejde. Potentielt også endnu flere konkurser.
Jeg ved godt, at der ikke er nogen, der foreslår, at vi åbner alt på én gang.
Men med det, vi gør nu, så kan nogle af de butikker, der har størst betydning for samfundsøkonomien, få lov til at få gang i jeres forretning igen.
Det skønnes, at cirka 37.000 danskere kan vende tilbage på arbejde. Og det forventes at bidrage med mere end to milliarder kroner om måneden til BNP.
Men når alt ikke kan åbne på én gang, så er der stadigvæk nogle, der må vente.
Og vi skal hele tiden finde de svære balancepunkter. Er den balance nem at finde. Har vi ramt den rigtige balance? Ja, det kan vi ikke vide med sikkerhed. Men det er det, vi forsøger at gøre efter bedste evne og med rådgivning fra eksperter og myndigheder.
Og ja, der er meget, også i denne her omgang, der kommer til at virke ulogisk. Især når man sætter konkrete eksempler op over for hinanden.
Når vi bliver nødt til at leve med, at noget er ulogisk, så er det, fordi vi så at sige kun har et bestemt råderum at gøre godt med. For det afgørende er stadigvæk at holde den samlede samfundsaktivitet så meget nede, at vi bliver ved med at have kontrol over situationen. Og derfor skal der trækkes nogle grænser et sted. Der skal foretages nogle valg.

Til gengæld vil jeg gerne have lov til at understrege over for jer alle sammen, at vi taler ikke om en evighed længere. I løbet af de næste otte uger vil mange, mange, mange danskere opleve at blive vaccineret. Og det stiller os et helt andet sted.
Med andre ord, det er lige nu, her ved overgangen fra vinter til forår, at vi står med en særlig stor udfordring i Danmark.
Den britiske variant af corona er nu den dominerende i Danmark. Den er mere smitsom og meget tyder på, at den kan føre til flere indlæggelser.
Mutationerne har ændret spillereglerne igen for vores håndtering af situationen. Og selvom smittetallene er banket ned, så var der altså flere end 3.000 smittede i Danmark i sidste uge, og vi har et kontakttal, der er mere end et.
Samtidig er der fortsat mange i risikogrupperne, som ikke er blevet vaccineret endnu, fordi vi venter på leverancerne – kæmper for, at de kommer hurtigere.
Ud af de 100.000 danskere, der er over 85 år, og som hverken bor på plejehjem eller modtager væsentlig hjælp i hjemmet, har cirka 70 procent nu fået det første stik. Det er rigtig, rigtig godt.
Men jeg er så desværre også nødt til at understrege alvoren i, at det kun er én procent af de over 85-årige, der bor hjemme, og som ikke får ret meget hjælp, der er blevet færdigvaccineret. Det viser noget om den udfordring, vi stadigvæk står overfor. Og det er kun cirka en tredjedel af de 80- til 89-årige, der er påbegyndt vaccinationerne i det hele taget.
Der er derfor, at vi ikke kan gøre andet end fortsat gradvis udfasning af restriktionerne, så vi bliver ved med at klare os godt igennem denne her pandemi med vores sundhed, økonomi og demokrati i god behold.
Flere vil blive vaccineret. Vi øger brugen af test – og i takt hermed – ja, så mindsker vi altså også omfanget af de restriktioner, så meget som det overhovedet kan lade sig gøre, så vi sikrer, at vi kommer fri af coronaens greb – og målet – ja, det er fuldstændigt klart: Vi skal genåbne Danmark så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre, og undgå flere store nedlukninger.
Derfor ser jeg også meget frem til det arbejde, som regeringen og partierne nu er enige om at lave – altså en samlet genåbningsplan for Danmark.
Det er mit håb, men det er altså også min tro, at når coronaen tester os – ikke bare vores udholdenhed og vores tålmodighed, men også vores sammenhold, så består Danmark testen én gang til.
For sandheden er jo den, at coronaen er fuldstændig ligeglad med, hvem du stemmer på. Coronaen, den er hverken rød eller blå. Det er en sygdom, og vi skal bekæmpe den i vores samfund.
Med de ord, så vil jeg gerne have lov til at give ordet videre i første omgang til sundhedsministeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Tak for det.
Jeg vil zoome ind på situationen på vores sygehuse. Vi har i dag 238 indlagte med COVID. Det er markant færre, end vi var bare i begyndelsen af året. Det er faktisk en fjerdedel af, hvordan det så ud i starten af januar måned. Det vil sige, vi har bragt os hen et rigtig godt sted, hvor der er rum til at åbne op og samtidig have et sygehusvæsen, der er intakt og kan håndtere både COVID, men også alle de andre patienter med sygdomme, som sundhedsvæsenet jo også skal kunne behandle og håndtere.
Og det er også derfor, at vi har aftalt med Danske Regioner, at vi fra og med på mandag den 1. marts genindfører patientrettighederne i vores sundhedsvæsen i hele Danmark. Og det er altså både udrednings- og behandlingsretten, som dermed genindføres. Og dermed også endnu engang en opfordring fra os alle sammen om, at hvis man har symptomer på sygdom – jamen, så kontakt lægen, fordi vores sundhedsvæsen det er åbent – vi udreder, vi behandler alle de sygdomme, som vi normalt gør. Og det er præcist det, der er målet, at det skal vi også kunne gøre fremover.
Samtidig den danske strategi baserer sig jo på omfattende testning, opsporing, isolation og også segmentering, så vi minutiøst kan holde øje med, hvad det er for en virus, der bevæger sig iblandt os.
Og jeg har en opdatering på mutationer i dag her.
Jeg kan oplyse, at vi har fundet yderligere to tilfælde af den sydafrikanske virusvariant. Det er én af dem, vi er særlig opmærksom på, og dermed jo oppe på det 12. og det 13. tilfælde med den sydafrikanske variant i Danmark. Og der er tale om fund, der ikke er knyttet til rejseaktivitet. Så der kan altså være tale om en vis smitte mellem borgere her i Danmark. Og det er altså vigtigt at sige, at det er et lavt tal, det er på et lavt niveau, men vi holder selvfølgelig stærkt øje med det og segmenterer således de prøver, der er positive, så vi kan følge, hvad det er for en virusvariant, som bevæger sig igennem befolkningen.
Styrelsen for Patientsikkerhed er i fuld gang med intensiv smitteopsporing på de her konkrete tilfælde.
Så er der også nyt om den britiske virusvariant, B117 , som nu er den dominerende i Danmark. Undersøgelser fra Storbritannien, som jo var de første, der opdagede den, tyder på, at der er større risiko for at blive indlagt, når man smittes med B117
Og nu har vores eksperter på Statens Serum Institut undersøgt sagen med udgangspunkt i data her fra Danmark, og man må sige, at den undersøgelse flugter meget, meget fint med de britiske studier, og det betyder altså, at der ser ud til, med de data vi har til rådighed, ser ud til at være omkring 60 procent større risiko for at blive indlagt, hvis man bliver smittet med B117 – 60 procent mere risiko for at blive indlagt. Og de tal, de er indregnet i de tal, vi har brugt som scenarier for genåbningen af samfundet.
Så en kort status på situationen blandt vores frontpersonale i sygehusvæsenet. Det er jo helt afgørende, at de kan komme på arbejde og behandle os og hjælpe os. Og hvis man også dér sammenligner med situationen for nogle måneder siden, lige op til jul – jamen, der havde vi på én uge blandt vores frontpersonale, der var 898 coronasmittede blandt dem. I sidste uge var det tal 56. Det siger også noget om, at vi har bragt os et langt bedre sted hen på grund af lavere smitte, men jo også på grund af, at vi nu kan se en effekt af de vacciner, som er begyndt at blive rullet ud.
22 procent af sundhedspersonalet er i dag færdigvaccineret og 36 procent har fået det første stik. Det er afgørende for, at de skal være der og være klar til at hjælpe os.
Og det vidner om, at vi har nu et mere og får et endnu mere robust sundhedsvæsen, der kan håndtere de indlæggelser, der jo også vil komme med genåbningen, der starter på mandag.
Så vi står et langt bedre sted. Vi står et godt sted. Vi kan helt klart se lys nu forenden af tunnelen.
Der er en konkret genåbning foran os.
Og derfor også en appel fra mig – lad os nu komme igennem det her sammen. Lad os yde den sidste indsats. Lad os gøre det forsvarligt, selvfølgelig så hurtigt som overhovedet muligt inden for de rammer, som sygehusvæsenets kapacitet giver os.
Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.
Og så giver jeg ordet videre til justitsministeren.

Justitsminister Nick Hækkerup: Tak for ordet.
Eksperterne, de har regnet sig frem til, at vi må forvente små 900 indlagt i midten af april med den genåbning, som myndighederne har indstillet. Men det tal forudsætter, at test bliver en central del af genåbningen, ellers så risikerer vi, at tallet bliver endnu større.
Massiv testning er altså et helt centralt værktøj for vores genåbning. Derfor har vi besluttet, at to ugentlige test skal være et krav på ungdomsuddannelserne for både elever og lærere. Og vi har besluttet, at elever og lærere i grundskolen skal have en meget kraftig opfordring til også at lade sig teste to gange om ugen.
Så husk at lade jer teste – dem af jer, som kan komme tilbage i skole, inden I møder op igen på mandag. Det samme gælder i øvrigt ansatte i udvalgsvarebutikkerne, som jo også kommer til at åbne.
Fordi test spiller så afgørende en rolle i genåbningen, arbejder vi lige nu med at bringe testmulighederne tættere på danskernes hverdag, så det bliver lettere for os alle sammen at blive testet. Det er ledetråden i teststrategien.
Vi går to veje med hurtigtestene. For det første vil vi etablere et fintmasket net af faste teststeder i hele landet. Hvor teststederne præcis skal ligge, det snakker vi med landets borgmestre om, fordi det er jo dem, der kender deres kommune bedst og ved, hvor folk færdes, og hvor det ville være mest relevant at lægge teststederne.
Men vi skal op på flere hundrede teststeder, så der gerne skulle blive et teststed i relativ nærhed af os alle sammen.
Regionerne arbejder i de her dage på højtryk i samarbejde med de faste leverandører på at øge antallet af hurtigteststeder.
For det andet, så vil vi udbrede en decentral testmodel på uddannelsesinstitutionerne, hvor elever og lærere testes på den enkelte institution.
Det er den model, vi de seneste uger har startet op for 0. til 4. klasse. Det er en stor og kompleks opgave, vi står over for at skulle udbrede den model videre, og det er afgørende, at alle relevante aktører hjælper med at løfte opgaven.
Vi er mange, der skal bidrage: kommuner, regioner, ministerier og styrelser.
I mandags mødtes vi med landets borgmestre og med formændene for regionerne, og her var meldingen, at kommunerne er klar til at gå i gang med at opskalere testkapaciteten i vores grundskoler.
Og jeg oplever en stor velvilje blandt borgmestrene og i vores kommuner for at løfte denne her opgave.
På ungdomsuddannelserne, der etableres testningen lokalt på institutionen eller i umiddelbar nærhed.
Men et er, at alle arbejder på højtryk for at udvide testkapaciteten og få testtilbuddene tættere på danskerne. Noget andet er, at det jo kun duer, hvis vi faktisk lader os teste.
Vi hører løbende meldinger om nogen, af den ene eller den anden grund, ikke ønsker at lade sig teste.
Jeg kan godt forstå, at man nogle gange helst vil være fri. Og jeg kan også godt forstå, at nogen måske tænker – nytter det overhovedet noget at blive testet så tit, når jeg nu slet ikke føler mig syg.
Men det nytter altså.
Og det er ét af de allermest vigtige værktøjer med vacciner med andet, men et af de vigtigste værktøjer til at kunne holde smitten nede og kunne åbne vores samfund.
Og heldigvis bliver vi også her givetvis meget snart hjulpet af, at der jo hele tiden udvikles nye test, som gør, at det er mindre smertefuldt at lade sig teste.
Genåbningen af vores samfund er baseret på, at vi alle sammen bruger lidt af os selv, giver lidt tid til at sørge for at blive testet.
Vi ser den nye virusvariant B117 sprede sig hurtigt. Og forventningen er, også fremadrettet, at der vil være et stigende smittetal, som er drevet frem af den variant
Så hvis vi vil se kolleger, hvis vi vil møde klassekammeraterne igen og så videre Hvis vi skal genåbne samfundet, så er det altså nødvendigt, at vi ladet os teste.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.
Så giver jeg ordet videre til Sundhedsstyrelsen. Værsgo Søren.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak.
Det er nu et år siden, at pandemien ramte Danmark. Og vi er allesammen trætte af den, og vi vil gerne have den væk, men den vil ikke rigtig slippe os. Den bider sig fast, den epidemi vi har, og det er rigtig træls.
Og det, der jo er sket nu, fuldstændig som kollegerne fra Serum Instituttet forudsagde, det er jo, at de smitsomme varianter nu har overtaget.
Så det er det, der er tilfældet nu.
Det er ikke en ny epidemi. Det er ikke en ny virus. Det er ikke en ny sygdom.
Men den har fået en ny karakter ved, at den er mere smitsom.
Og hvad betyder det så.
Ja, det betyder jo bare, at alt har fået mere benzin. Hvis epidemien blusser op igen i Danmark, så vil den blusse meget hurtigere op og hurtigere få fart, end det vi har kendt fra de to tidligere bølger i vores epidemi.
Hvis vi er lidt for mange sammen, og vi er lidt for tæt, og vi smitter hinanden, så vil der være flere, der bliver smittede i det rum, end vi har kendt det sidste år af epidemien.
Hvis en smittekæde starter, så vil den hurtigere vokse med flere grene og flere omfattet af den. Så derfor skal vi gøre mere, og derfor skal vi være mere forsigtige.
Og det er derfor, at den genåbning eller den lempelse af restriktionerne, som vi tager fat på nu, den er mere forsigtig og mere kontrolleret end de genåbninger, som vi lavede i foråret og sommeren sidste år. Det er det nødt til at være, for at vi kan bevare vores epidemikontrol og sådan, at hvis epidemien blusser op igen, at vi så kan styre det. Der er ingen af os, der ønsker en tredje bølge, men vi er samtidig også nødt til at åbne vores samfund op.
Så derfor er vi nødt til at gøre mere af det, vi ved. Og vi ved rigtig meget om, hvordan vi skal bryde smittekæderne, hvordan vi skal forebygge smitten. Og det er det, som vi prøver at lægge ind. Og desværre, så bliver listen længere og længere over de ting, vi skal huske, og de ting vi skal gøre. Og det beklager jeg meget, og derfor bliver vores budskaber også længere. Og jeg husker helt fra starten af epidemien, der var Sundhedsstyrelsens tre gode råd, så det blev til fire gode råd, og så blev det til fem gode råd. Og vi startede med, at man må ikke give hånd, og man må ikke kramme, og huske håndsprit og host i ærmet, og det har vi lært, og det holder vi fast i, og det synes jeg er helt fantastisk – og håndsprittet og så videre. Så kom mundbindene til, da vi fik ny viden, og det er vi også blevet rigtig gode til at huske. Og jeg er stadigvæk stolt over, hvor let vi har taget det til os. Men jeg tænker også tilbage på, hvor grænseoverskridende det var, at jeg selv stod i den her sal og skulle vise, hvordan man tog et mundbind på og af, og så skulle vi alle sammen lære det.
Og så fik vi fokus på udluftning, ventilation, husk at åbne vinduerne.

Og alle tingene virker. Alle tingene skal vi holde fast i. Og vi skal holde ekstra meget fast, og vi skal putte ekstra ting ned i det.
Særligt det med, hvor mange vi er sammen, og hvor meget afstand vi holder. Det er ekstremt vigtigt, det er den magiske kugle i forhold til den her virus, og det bliver endnu mere vigtigt nu, vi har en mere smitsom epidemi.
Husk – det er mindst to meters afstand nu. Og hold fast i, og det er stadigvæk vores anbefaling: Se så få som muligt. Hold en meget lille omgangskreds uden for din familie – meget få eller ingen, som kommer på besøg derhjemme. Det er stadigvæk vores anbefaling, også her det næste stykke tid.
Desværre er vi nødt til at holde fast i det.
Og så er der to redskaber, som er vigtige. Det er for så vidt ikke nye redskaber.
Det er test og vaccine. Det er ikke ny teknologi, men det har fået en ny og større og meget vigtigere rolle på det tidspunkt, hvor vi er i vores epidemi. Og særligt med den kæmpe store kapacitet, vi har fået opbygget i Danmark – både med de klassiske PCR-test, men også de her nye antigentest eller quicktest, som vi nu kan begynde at bruge meget systematisk i en kontrolleret genåbning for at bryde smittekæderne og for at lave smitteforebyggelse.
Og der er det sådan, at de er gode. De er ikke perfekte de test, men de er først og fremmest gode, fordi de giver svaret hurtigt, sådan at man kan reagere på det. Og hvis man gør det jævnligt og hyppigt, særligt når man går på arbejde eller ind på sin skole og så videre, så kan vi bryde rigtig mange smittekæder, og så kan vi få brudt smitten.
Men de virker kun, hvis vi gør det. Og det virker kun, hvis der er tilstrækkelig mange af os, der gør det. Og derfor skal vi til, os der går på arbejde og hen et sted eller går i skole, vi skal til at have bygget det ind som en fast vane – testdag tirsdag, testdag torsdag, og så få det overstået, og så få det bygget ind. Fordi så får vi noget ekstra smittebeskyttelse.
Og så afslutningsvis, vaccinerne. Vi ruller dem ud så hurtigt, som vi kan få dem. Der kommer flere, særligt omkring påske begynder vi at få rigtig mange vacciner.
Jeg synes, at de målgrupper, som vi har åbnet op for hidtil, har taget rigtig, rigtig fint imod vaccinerne. Danmark ligger helt forrest i feltet i forhold til en meget høj tilslutning til vaccinerne – og hold fast i det.
Jeg kunne godt tænke mig engang at stå her og sige: Danmark var det land i ervden, som fik den allerhøjeste tilslutning til COVID-19-vaccineprogrammet.
Og det tror jeg faktisk godt, vi kan – hvis vi gør det sammen!
Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.
Og så giver jeg til sidst ordet over til seruminstituttet.
Værsgo Henrik.

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Mange tak.
Den 2. januar, der meldte vi ud, at den nye engelske variant, eller B117 , som vi nu har lært at kende den som, er betydelig mere smitsom og var kommet til vores land.
Det gjorde, at der kom restriktioner, som igen gør, at vi kunne se færre mennesker og skulle holde mere afstand.
Det har heldigvis i første omgang virket. Vi så et stort i fald i smitten fra sidste del af december og ind i starten af februar, og det har været medvirkende til, at vi nu står på et sted, hvor vi har faktisk det fjerde laveste antal smittede over to uger i Europa. Vi har kun en fjerdedel af det antal smittede, der er i lande som Frankrig og Sverige og en niendedel af det antal, der er i Tjekkiet.
Og det betyder altså, at vi på nuværende tidspunkt står et sted, hvor vi kan se ind til nogle forsigtige genåbninger.
Når det er sagt, så må vi sige, at situationen med B117 har vist sig at holde stik. Vi forudsagde, at B117 ville blive dominerende midt i februar, og den jo ville være mere smitsom. Og det kan vi nu se de begyndende tegn til.
Hvis vi spoler en lille smule ned i smittetallene, så kan vi se, hvis vi sammenligner uge seks og uge syv, at der var cirka 100 smittede mere de sidste dage i hver af de to uger, så der var 500 mere smittede de sidste fire dage i uge syv end i sidste uge, fire dage i uge seks. Og det svarer også til, at vi nu er oppe og have et kontakttal på 1,1, og det betyder altså, at hvis vi har ti smittede i dag, så smitter de 11 videre i morgen.
Og det er ikke, fordi vi har ændret noget, det er simpelthen tegn på, at B117 er mere smitsom.
Jeg vil fokusere en lille smule mere på B117. Den blev beskrevet i første omgang i England i september måned i det sydøstlige England, og der så man så derefter en voldsom spredning ud i England og resten af Storbritannien. Og efterfølgende har man kunnet se spredning i Europa. Og vores engelske kolleger vurderede, at den var 1,4 til 1,8 gange mere smitsom.
Det har vi været dygtige til at selv kigge på i Danmark, fordi vi har en rigtig stor segmenteringskapacitet.
Og jeg har her taget en kurve med. Vi kan se, vi fandt B117 i første omgang her tilbage i november, og der kan man så tydeligt se, hvordan den bare er vokset frem. Og i midten af februar nåede den altså halvdelen.
Og hvis vi ser på den uge, vi lige er gået ud af i uge syv, der var der omkring 63 procent af de konstaterede tilfælde, der var B117.
Og det betyder altså også, at smitte, kontakttallet for B117, det er højere end for de andre varianter. De andre varianter, de falder faktisk nu og ligger med et kontakttal mellem 0,7-0,8, men B117 har et kontakttal helt oppe omkring 1,2, så altså ti smittede med B117 smitter 12 videre. Og det gør altså, at B117 lægger et låg på, hvor meget øget åbning, vi kan lave af samfundet på nuværende tidspunkt.
Så hørte vi sundhedsministeren nævne, at der er data, der tyder på, at B117 ikke kun er mere smitsom, men at det faktisk også kan gøre os mere syge. Og det har igen vores engelske kolleger været dem, der har studeret først. I første omgang kom der meldinger på, at B117 kunne medføre en 30 procent øget risiko for dødelighed. Og ganske nye data fra både England og Skotland tyder på en mellem 40 og 60 procent øget risiko for indlæggelse.
Og som også nævnt af sundhedsministeren, så har vi lavet danske data – helt nye danske data, som konfirmerer det og viser en omkring 60 procent øget risiko for indlæggelse, hvis man er smittet med B117
Og det er klart, det er vi nødt til at tage ind i vores matematiske modeller, og vi er nødt til at tage ind i vores dimensionering af, hvor meget oplukning vi kan lave på nuværende tidspunkt i forhold til B117.
Så en lille smule om, hvordan epidemien opfører sig lige nu.
Lige nu har vi som nævnt lav smitte, men med en meget smitsom variant.
Så risikerer vi at se ting, som vi har set i Kolding, hvor man pludselig ser en voldsom lokal opblussen af epidemien – tog udgangspunkt i en skole med indskolingselever, og derfra spredte sig ud til andre skoler, børneinstitutioner og videre ud i samfundet.
Det er altså en følge af, at der er lav smitte, men samtidig en meget, meget smitsom variant, der gør, at smitten lige pludselig kan gå stærkt, og det kræver selvfølgelig en meget resolut handling. Det kræver, at vi kan lukke ned igen. Det kræver, at vi kan lave intensiveret testning og smitteopsporing, og det vil vi være parat til at gøre igen.
Udbruddet i Kolding tog altså udgangspunkt i en børneinstitution, og derfor var der også mange smittede børn, flere end vi er vant til at se, men der er ikke noget i vores generelle data, der tyder på, at B117 smitter børn mere.
Når vi kigger ind i, hvordan epidemien vil opføre sig fremover, så bruger vi matematiske modeller til det. Vi har nogle meget dygtige forskere, der hjælper os med at regne på, hvordan det opfører sig i fremtiden, og der tager vi mange effekter ind, blandt andet effekterne af de fremtidige vaccinationer, som selvfølgelig vil gøre, at når vi kommer længere ind i foråret, at så vil epidemien falde igen, selvom det ser svært ud nu. Og hvis vi lige nu kigger på, hvordan situationen vil se ud den 15. april, så er det altså sådan, hvis vi ikke gør noget, hvis vi fastholder den aktivitet, vi har på nuværende tidspunkt, så vil vi faktisk se en stigende smitte, og vi vil have omkring 1.000 smittede dagligt omkring den 15. april. Og det vil så give et tilsvarende antal indlæggelser på omkring 90 hver dag.
Hvis vi nu forestiller os, at vi lavede en større oplukning af skoleklasser – afgangsklasser foruden folkeskole og ungdomsuddannelser, samtidig med at vi lavede, som vi hørte med, at vi skal have intensiv testning, så vil vi se en betydelig stigning i smitten. Det vil sådan set give en smitte, der vil være tredobbelt af den smitte, vi allerede forventer os, altså omkring 3.000 smittede dagligt, og der er det vores sundhedsfaglige vurdering, at der altså ikke er plads til i sundhedsvæsenet til at lave så stor en genåbning.
Hvis vi så kigger lidt på, hvad er det, vi forventer i de modeller, der så er blevet fremlagt nu, og som er det, den genåbning, vi ser ind i. Der har vi regnet meget grundigt på den åbning af udvalgsvarebutikker og af udendørs sport og kulturaktiviteter. Og der kan vi så se, at den åbning den vil også give et stigende antal smittede. Og det, vi ville komme frem til, det ville være omkring 770 indlagte om ugen, men selvfølgelig tal med betydelig usikkerhed, og usikkerheden vil variere et eller andet sted mellem 500 og 1.300.
Vi har ikke haft mulighed for at regne præcis på den kombination af åbning – altså en national åbning af nogle sektorer og så regional åbning af uddannelsessektorer – men vi forventer, at det vil give et antal smittede i underkanten af 900 samlet.
Og jeg vil sige, at de modeller, vi regner på – vi prøver at regne på det mest realistiske, sådan som vi tror, udviklingen vil være, men det er klart, vi kan både have, at det kan gå værre, og især hvis vi alle sammen er gode til at følge de gode råd, vi får af myndighederne, så vil vi også kunne opnå en mindre smitte.
Så konklusionen det er altså, at den foreslåede åbning, der er fremlagt netop nu, den er der plads til sundhedsfagligt. Der er grund til på længere sigt, at vi skal være optimistiske – foråret og vaccinerne vil hjælpe os, men lige nu – på det tidspunkt vi står på i epidemien nu, der er det allervigtigste, at vi alle sammen passer godt på hinanden, så smitten ikke kommer til at gå for stærkt nu med den mere smitsomme variant.
Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi står et rigtig, rigtig svært sted lige nu, og derfor havde vi også mange ord med på pressemødet, men nu skal vi nok give ordet videre til jer journalister, og vi starter med Danmarks Radio.
Værsgo.

Christine Cordsen, DR: Ja, Christine Cordsen fra DR. Det første spørgsmål til dig Mette Frederiksen.
De seneste dage er den her genåbning blevet udlagt som et stort strategiskifte fra dig og fra regeringen, altså at I helt opgiver forsigtighedsprincippet og løber en ret stor risiko for mange flere syge og indlagte – måske presset af folkestemningen og oppositionen og så videre.
Hvordan ser du selv på det. Har I opgivet forsigtighedsprincippet, og står vi med en helt ny strategi nu?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi står ikke med en ny strategi, men det er rigtigt, vi står med en kalkuleret risiko. Fordi, som vi lige har hørt det, selv hvis ikke vi lavede en yderligere genåbning af Danmark, så ville vi få flere smittede, og vi ville få flere indlagte på grund af mutationer – ikke mindst den britiske, som nu er den dominerende i Danmark.
Når vi alligevel vælger at genåbne yderligere, så er det jo ganske enkelt, fordi vi har været i gang nu i snart et år, og fordi nedlukningen af Danmark, ikke mindst der hvor den er hårdest, begynder at have rigtig, rigtig alvorlige konsekvenser.
Så det er en kalkuleret risiko. Og vi bliver nødt til at gøre klart i dag, så alle har hørt det, at en genåbning – selv i et scenarie, hvor den er kontrolleret og forsigtig, den kommer med en pris. Og jo mere genåbning, jo større bliver prisen, jo flere mennesker vil blive syge, jo flere mennesker vil blive indlagt.
Så vi løber en kalkuleret risiko.
Når det ikke er et strategiskifte, så er det, fordi hvis man kigger hen over det senere år, så har vi brugt forskellige redskaber i værktøjskassen, afhængig af hvor vi har stået i epidemien.
Da vi starter tilbage 11. marts, der bruger vi den store hammer. Det gør vi altså først og fremmest, fordi vi ikke ved, hvad det er, vi står over for, men kan se, at vi skal have smitten bragt ned.
Fordi vi evnede i Danmark at reagerer meget, meget effektivt fra start, så var vi også et af de lande, der faktisk kunne åbne op først.
Og så går vi ind i, som I kan huske, en forsommer, en sommer og faktisk også det tidlige efterår med meget, meget, meget, meget fin epidemikontrol.
Så kommer vi ind i et efterår, hvor man ser nogle regionale nedlukninger, og hvor der begynder at komme flere og flere også nationale restriktioner men ikke en egentlig nedlukning, og jo slet ikke udgangsforbud, som man ser det i mange andre europæiske lande.
Vi kommer helt hen i december, før vi er så at sige tvunget til at lukke store dele af landet ned igen.
Det siger sig selv, at den form for nedlukning kan man ikke fortsætte med i meget lang tid, dertil er omkostningerne ganske enkelt for store – både når vi taler samfundsøkonomi, men også når vi taler trivsel, og de to ting hænger uløseligt sammen.
Så når vi i dag vælger at løbe en kalkuleret risiko og laver en igen gradvis udfasning af restriktionerne velvidende, at det kommer til at betyde flere smittede og flere indlagte, så gør vi det stadigvæk sundhedsmæssigt forsvarligt, fordi vi har, forhåbentlig sæsonen igen til at hjælpe os, stadig flere danskere vil være vaccinerede, og vi gør det på en måde, så sundhedsvæsenet kan følge med.
Så man kan ikke udlægge det her som et strategiskifte, men vi bliver nødt til fuldstændig åbent og ærligt at sige til danskerne, at det kommer med en pris den her gradvise udfasning af restriktionerne.
Flere vil blive smittede, flere vil blive indlagt på sygehusene – desværre.

Christine Cordsen, DR: og så et spørgsmål til vaccinerne.
En ting er, at der ikke er så mange, som man kunne ønske sig. Men der bliver også ved med at komme meldinger om, at der er store problemer med det system, hvor man skal bestille vaccinationstid, når man er blevet inviteret til det, og der er mange frustrationer over, at folk ikke kan komme igennem og er bekymrede for, at de så bliver glemt i systemet.
Har I nogen plan for at få forbedret det system, så det bliver mere brugervenligt, og så der ikke opstår al den usikkerhed og frustrationer?

Statsminister Mette Frederiksen: Brostrøm.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, og det beklager jeg meget. Det er vi rigtig kede af, og det har vi arbejdet intenst, sammen med regionerne, på at få forbedret bookingsystemerne, og også de hotlines, som skal hjælpe borgerne.
Og jeg er rigtig ked af, at det først og fremmest er nogle af de ældre, en del ældre desværre, som har haft svært ved at booke tider, når de har fået invitationen, også har haft svært ved at finde ud af systemerne.
Det er regionerne, der driver bookingsystemet, og der har været nogle ting i det system, som ikke var designet helt godt. Det bliver der arbejdet meget kraftigt på, for eksempel sådan, at det bliver meget lettere at se, hvornår den næste ledige tid er, og så bliver man hjulpet til det.
Og det andet, det er, at vi også har bedt regionerne om at mande op på de hotlines, som man ringer til, og som skal hjælpe særligt de ældre borgere, hvor mange måske ikke har en computer, og det kan vi heller forvente, at de har, eller har pårørende der kan hjælpe dem, sådan at man også kan få en ordentlig hjælp over telefonen til at blive booket.
Der er desværre også mange ældre, som har oplevet, de har ”hængt” i kø eller måske ligefrem er blevet hægtet af, når de ringede til hotline, det er selvfølgelig heller ikke i orden, så det skal der også arbejdes med.
Og endelig, så har vi bedt alle 98 kommuner i Danmark om at hjælpe særligt de ældre med for eksempel at gå ud og banke på døren eller høre, skal vi hjælpe dig med at booke eller hjælpe dig med at komme hen til vaccinationscentret. Så vi arbejder løbende på det.

Hans Redder, TV 2: Nu er der jo en masse af mine kolleger her, som har en masse spørgsmål om coronasmitte, så jeg vil gerne benytte muligheden, nu vi har den, til at stille et spørgsmål om noget lidt andet til dig, Mette Frederiksen.
Vi har på TV 2 i dag kunnet fortælle om en medlemsundersøgelse i dit parti, som viser, at 53 personer inden for det sidste år har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.
I har også gang i en advokatundersøgelse, som vi ikke kender omfanget af.
Og mange kan nok huske hele det her Frank Jensen-forløb i efteråret.
Er der i dit parti et kulturproblem?

Statsminister Mette Frederiksen: Det korte svar er ja, det er der. Fordi hver eneste gang, der er et menneske, der oplever, hvad enten det er krænkelser, det er en opmærksom, man ikke har bedt om, det er sekschikane eller nedværdigende tale eller noget lignende, så er det et menneske for meget, der oplever det.
Og der er problemer i de politiske partier, der er problemer på Christiansborg. Det skal vi have gjort noget ved. Og derfor har vi dels fået igangsat den her medlemsundersøgelse, så vi får klarlagt, hvad problemet er.
Det er ikke meget stort, men det er der. Og vi skal have gjort noget ved det, og derfor har vi i Socialdemokratiet besluttet at indføre både et lederkodeks, igangsætte uddannelse og i det hele taget, kan man sige, stramme op på de regler, der gælder, når mennesker de færdes i et politisk parti.
Så vi gør noget ved det.

Hans Redder, TV 2: Du har været formand for partiet i mere end fem år, hvad er dit eget ansvar for, at det her tilsyneladende har kunnet foregå under din ledelse?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, som leder der bærer man altid et ansvar. Jeg gør jo heldigvis ikke de konkrete sager, som jeg selvfølgelig ikke på nogen som helst måde har været involveret i. Men det at sikre, hvad enten der er tale om Socialdemokratiet eller Christiansborg bredere, at det er et trykt og ordentligt, respektfuldt sted at arbejde.
Det er også et ansvar, jeg tager på mig, og derfor har vi igangsat en række initiativer i Socialdemokratiet – sagt med andre ord, vi nøjes ikke med at undersøge, hvad der er foregået i fortiden, vi sørger også for, at der bliver en ordentlig måde at omgås hinanden på i fremtiden. Det har alle krav på.

Bertil Fruelund, Ritzaus Bureau: Bertil Fruelund fra Ritzaus Bureau. Sidste år havde vi en meget lang genåbning, politisk forhandling med fire faser, der strakte sig fra 15. april til 31. oktober, tror jeg.
Kan du prøve at sætte nogle ord på, hvordan du ser det? Jeg ved godt, der er nogle politiske forhandlinger, og fremtiden er usikker. Men umiddelbart hvordan du ser det sker denne her gang – både rækkefølge, men måske specielt også længde?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja altså, hvis vi går tilbage til foråret sidste år, der var vores forudsætninger som samfund for genåbning jo helt anderledes, end de er i dag. Vi havde ikke prøvet det før. Der var ikke noget egentlig fagligt grundlag at stå på, i hvert fald ikke a la det, vi har i dag.
Her nu i 2021 står vi et andet sted, og det gør vi jo ikke mindst, fordi vi har bedt en række eksperter om at regne på og arbejde på i hvilken rækkefølge, vi bør genåbne samfundet igen.
Og jeg har egentlig lyttet mig til, at der er bred opbakning – både blandt Folketingets partier, men også blandt for eksempel arbejdsmarkedets parter og dansk erhvervsliv – til den rækkefølge, som eksperterne har oplistet for os. Og derfor er det vores udgangspunkt som regering, at det er på baggrund af det arbejde, at genåbning og udfasning af restriktionerne pågår.
Så skal der så efterfølgende regnes mere konkret på de enkelte områder. Og så er der jo – og det er noget af det, der er svært, det er et af de balancepunkter, der er svære, at vi både kigger på økonomi, arbejdspladser, arbejdsløse, konkurser, bruttonationalprodukt, men vi kigger også på trivsel, familiernes ve og vel, en børne- ungegeneration, som gerne vil i skole.
Vores behov for også at iagttage andre udfordringer, hvad angår folkesundhed. Vi ved jo godt, os der står her, at når idrætten er lukket ned, så er der færre danskere, der kommer ud og bevæge sig, og det kommer også til at give os nogle problemer som samfund.
Alle de der hensyn skal vi så have med ind i de politiske drøftelser omkring genåbning.
Men jeg mener, at Folketinget og regeringen den her gang har et langt bedre afsæt, fordi den infrastruktur omkring genåbningen er så gennemarbejdet, som tilfældet er.
Når vi så taler tidsperspektiv, så er der flere ting, man skal have med i ligningen. Altså dels håber vi, og vi forventer også, at ikke mindst ved påske, som Brostrøm sagde det før, så får vi mange flere vacciner end det, vi har oplevet her i starten af vores vaccinationsprogram. Det trækker i den positive retning. Det gør årstiden også. Og hvis alle vi danskere bliver ved med at gøre alt, hvad vi kan for at holde smitten nede, så vil der være plads til yderligere genåbning.
Imod det her trækker så jo ikke mindst den britiske mutation, som næsten ligegyldigt hvad vi gør, vil forøge smitten i vores samfund, fordi den er mere aggressiv end den gamle COVID-19, som vi efterhånden har vænnet os til.
Og alt det der skal ind på bordet. Og det er så det, der gør, kan man sige, at vi nu har fået de mindste børn tilbage i skole og fra på mandag kan lave en yderligere genåbning af Danmark.

Bertil Fruelund, Ritzaus Bureau: Og så til sporten, fristes man til at sige – den professionelle idræt, superligaen og DBU, de forstår ikke, at de ikke kan få lov til at få gæster på stadion, når de nu tidligere har vist, at det ikke gav smitte.
Hvordan ser du på muligheden for at få åbnet op for den del af idrætten igen?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan godt forstå, man gerne vil have alle fodboldfans tilbage på stadion, og vi er også mange, der gerne vil tilbage på stadion.
Jeg bliver nødt til at sige, hvad enten vi taler om fodboldstadion, eller vi taler om restauranter, eller om efterskoler eller noget helt fjerde, så har vi, os der står her, vi har meget stor tiltro til, at man på den enkelte restaurant og på den enkelte skole kan tage rigtig mange forholdsregler.
Og vi kan godt mærke, at tørsten efter at lukke op, den er kæmpestor, og rigtig mange danskere er rigtig gode til at efterleve alle de retningslinjer, der i dag gælder, hvad enten det er sektorbestemt, eller det er de generelle som dem, Brostrøm lige var inde på før.
Så vi er ikke så nervøse for det enkelte stadion nødvendigvis, eller for den enkelte restaurant. Men det, vi ved, det er, hvis vi åbner for meget op på én gang, så vil samfundsaktiviteten generere for meget smitte til, at vi kan blive ved med at have epidemikontrol, og så risikerer vi, at det løber løbsk.
Og jeg siger det her, også fordi jeg kan jo godt mærke, hver eneste dag kommer der et eksempel på – jamen, hvorfor kan den butik åbne, hvis ikke vi kan åbne herovre. Eller hvorfor kan det liberale erhverv ikke få lov til at være med, når du detailhandlen lukker op.
Jeg kan næsten ikke sige det mere direkte, end at vi kan ikke nøjes med at kigge på den enkelte skole, eller den enkelte familie, eller den enkelte institution – det er den samlede samfundsaktivitet, vi desværre bliver nødt til stadigvæk at have dæmpet – ellers kommer det ud af kontrol, og derfor kan vi ikke åbne alt op.

Martin Borre, Berlingske: Ja, Martin Borre fra Berlingske. Jeg vil gerne spørge til 5.- til 8. klasses eleverne, som jo siden starten af december måned har været hjemme. Det er cirka 260.000 børn, der kommer til at have været hjemme i fire måneder, når de kommer til at komme i skole igen, hvis de får lov efter påske.
Men der er aldrig blevet regnet på, hvad det ville betyde for samfundssmitten, hvis man lukkede op for 5.-8. klasserne.
Der er aldrig regnet på for eksempel, hvad det ville betyde, hvis 5. klasserne fik lov til at komme i skole igen, som jo var en del af de små klasser i foråret kontra for eksempel afgangsklasserne, som man har regnet på.
Så hvorfor har regeringen ikke bedt den faglige gruppe om at regne på, hvad det vil betyde at få 5.-8. klasserne tilbage, for eksempel 5. klasserne alene, så I kunne træffe den politiske beslutning, som I har gjort nu – ellers kan I jo ikke gøre det?

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Det, der er blevet regnet på, det er det, som er kommet fra de eksperter. Og det er altså både økonomer, men jo altså også trivselseksperter og selvfølgelig også epidemiologer, der har sagt: Her er denne her rækkefølge, vi skal have regnet på. Det her er det, som brænder mest vigtigt.
Og de sagde jo, at det første, der skulle regnes på, det var 0. til 4. klasse. Det var også det første, vi regnede på, og det første, vi så åbnede her for nogle uger siden.
Og det næste led – jamen, det var så afgangsklasserne, plus noget detail og noget udendørs idræt og forenings- og kulturliv, og der nåede eksperterne jo så frem til i beregningerne, at jamen selv den klump – specielt den her omkring, hvis der var en landsdækkende afgangsklasseåbning, selv med testning og selv med skiftevis mødetid, men selv der er det for meget. Og derfor er det, at vi er nødt til at gøre det gradvist.
Og mens vi så gør det gradvist – jamen, så tager vi så fat på næste beregninger.
Og hvis man så læser rapporten fra vores eksperter i referencegruppen, så kan man se, at noget af det næste, der ligger – jamen, det er jo netop præcis den resterende del af uddannelsesverdenen.
Og jeg forstår godt – jeg er selv far til en datter præcis i de klassetrin her, 6. klasse, og jeg sagde farvel til hende i morges, mens hun sad og kiggede på skærmen endnu engang og lige vinkede, og det kender rigtig, rigtig mange af os det der, og de savner at komme ud til deres klasser, og deres lærere savner dem, og det er selvfølgeligt langt bedre af komme ind. Og der er jo ikke noget, vi hellere vil.
Men når man har en åbning af uddannelsesverdenen – jamen, så skal det altså være noget, vi er sikre på. Og derfor er vi nødt til at gøre det her gradvist og følge de regnestykker, som altså så bliver foretaget. Og det noget af det næste, der skal sættes i gang med at regne på.

Martin Borre, Berlingske: Så vil jeg gerne spørge også statsministeren her i forhold til, der nu bliver lagt op til, der skal laves en forhandling i forhold til en rækkefølge for en større genåbningsplan.
Nu har vi set med dagens aftale, at I lænede jer jo stort set én til én op ad de anbefalinger, der kom.
Så hvad er det egentlig, der skal forhandles om. Du siger jo selv her, at I vil læne jer op ad indsatsgruppen. Men hvad er det egentlig Folketinget skal forhandle om. Bliver det ikke en eller anden pseudoforhandling, hvis man skal nikke til det, der allerede ligger på bordet. Hvorfor så forhandle med hele Folketinget?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi ønsker, at der bliver så brede aftaler på hele håndteringen af corona som overhovedet muligt. Og det er også vores meget stærke appel som regering, at Folketinget bliver ved med at samarbejde så meget, det overhovedet kan lade sig gøre. Jeg tror, der er rigtig mange danskere, der normalvis sætter stor pris på gode politiske diskussioner, men i den situation, vi står i nu som land, der er det bedste vi kan gøre som politikere, det er at arbejde sammen for den fælles sag.
Det har været et meget, meget stærkt ønske, i øvrigt også fra Berlingske Tidende, men jo også fra rigtig mange politiske partier, at det ikke var regeringen, der skulle lave rækkefølgen på genåbningen, men at det skulle være på baggrund af anbefalinger fra eksperter.
På den baggrund har vi så bedt nogle eksperter om at lave en rækkefølge. Den har nu ligget klar siden januar måned. Og det er på baggrund af den rækkefølge, som jo er meget interessant al den stund, at den både kigger på samfundsøkonomi. Den kigger på trivsel. Den kigger på det sundhedsmæssige, og den kigger i øvrigt også på frihedsrettigheder i en coronasituation.
Og på baggrund af den rækkefølge, der beder vi så folk om, ovre i Statens Serum Institut og andre, at regne på, hvad er der plads til der, hvor vi er i epidemien.
Og det er klart, at når der er så stort et ønske, både fra danske medier og fra danske politikere og andre, om, at vi inddrager så meget ekspertviden som overhovedet muligt, så bliver det politiske rum jo også mindre. Men det synes jeg personligt ikke gør så meget, hvis vi som politikere får så kvalificeret et oplæg og udspil, som det vi oplever i den her del af genåbningen.
Så når du spørger til, hvad er det egentlig, der skal forhandles om – ja, det er selvfølgelig både i hvilken rækkefølge, man ønsker, at tingene skal åbne op og også hvor stor en risiko, man løber.
Jeg kan huske, at min gode kollega Claus Hjort Frederiksen i gamle dage havde et skilt, der stod på skrivebordet, hvor der stod: Hvor skal pengene komme fra.
Og man kan sige, lidt det samme bliver vi jo også nødt til at have stående på bordet, når vi diskuterer genåbning, fordi det kommer med en pris.
Når den britiske mutation er blevet den dominerende i Danmark, så vil enhver form for genåbning generere markant flere smittede og potentielt også flere indlagte. Og det er den afvejning, og det er den balance, som alle Folketingets partier er inviteret med til at foretage, men som man selvfølgelig så også skal stå til ansvar for efterfølgende.

Peter Sinnbeck, Radio4: Ja, Peter Sinnbeck, Radio4. I forbindelse med de politiske forhandlinger omkring genåbningen, der har der været diskuteret meget, at der har været en manglende logik bag nogle af de beslutninger, der er blevet truffet. Det nævner statsministeren også selv i sine indledende bemærkninger.
Så måske kan statsministeren prøve at forklare mig logikken bag, at efterskoleelever, der for eksempel nu er bosat på den københavnske vestegn eller i ”smittehotspottet” Kolding, kan tage på efterskole i Nordjylland, men at elever fra Nordjylland, efterskolelever i Nordjylland, ikke kan tage på efterskole andre steder i landet, som ligger uden for Vestjylland og Nordjylland.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror lige, jeg starter med at give spørgsmålet videre til de myndigheder, der er kommet med den indstilling, som vi har valgt at anbefale også fra regeringens side. Så Henrik først.

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen, det er klart, som vi hørte statsministeren sige, så vil man kunne pege på masser af steder, hvor der er noget, der tilsyneladende er inkonsekvent og ulogisk. Og i begge de to tilfælde vil man jo kunne risikere, at der bliver ført smitte enten den ene eller den anden vej. Og altså i det tilfælde, hvor vi har en person, der kommer fra et område med høj smitte og kommer ind og går på efterskole på et område med lav smitte – ja, så vil man kunne tage smitten ind i efterskolen og omvendt.
Men det er umuligt for os at lave mikroberegninger på de enkelte efterskoler og på alle scenarier. Og derfor er der simpelthen blevet trukket nogle linjer og sige: Nu gør vi det på den her måde og åbner regionalt skolesystemet, og det har vi så regnet på, hvad smittepres det vil give, og kan se, at det er der sådan set på nuværende tidspunkt plads til.

Peter Sinnbeck, Radio4: Et sidste hurtigt spørgsmål.
Nu nævner statsministeren selv, at spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, også bør stilles, når det handler om de her forhandlinger om genåbning.
Der har været tal ude i medierne omkring, hvad prisen for denne her ambition om at teste folk to gange om ugen, det kommer til at blive.
Statsministeren skrev selv i et facebookopslag, at du ikke kunne genkende et tal på 100 milliarder kroner, der er blevet nævnt til Berlingske.
Har statsministeren og regeringen noget bud på, hvad den ambition kommer til at koste, og er det noget, I overhovedet har regnet på?

Statsminister Mette Frederiksen: Justitsministeren.

Justitsminister Nick Hækkerup: Det regnes der på i øjeblikket, men noget af det, som er vigtigt at sige, det er, at det der tal med de 100 milliarder kroner stod på nogle forudsætninger om, at hele befolkningen skulle testes relativt hyppigt. Og det er klart, hvis man lægger sådan nogle forudsætninger ind, så kan man få et meget, meget højt tal. Sådan kommer det jo ikke til at fungere. Altså, efterhånden som åbningen kommer til at være der, så vil der være nogle nye grupper, der skal testes. Nu kommer for eksempel elever og lærere på ungdomsuddannelserne med og så videre, og det vil give flere, der skal testes.
Men når vi kommer hen i en situation for eksempel hen over sommeren, hvor der er måske meget lidt smitte eller næsten ingen smitte, så kan man forestille sig, at testaktiviteten bliver skruet voldsomt ned.
Og hvis vi kommer hen til efteråret, og der er mere – nye mutationer, så skal vi nok teste mere igen.
Under alle omstændigheder kan jeg forstå, at der i dag også, selv fra den der skulle være kilde til de 100 milliarder kroner, er stillet spørgsmålstegn ved, om det nu også holder. Og der er en lang række andre eksperter som siger: Det tal er nok skudt væsentligt over målet.

Morten Munkholm, Dagbladet Børsen: Morten Munkholm, Dagbladet Børsen. Der har været en del kritik i det her forløb om, at ikke de andre partier i Folketinget ikke er blevet inddraget nok, ifølge De Radikale. Det er også derfor, man nu opretter det her nye forum, som skal kigge på den videre genåbning.
Altså, hvad tænker I selv i regeringen? Har I været gode nok til at inddrage partierne i den her proces? Og hvordan vil I gribe det an fremadrettet?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi kan starte ovre ved sundhedsministeren, som måske lige kan redegøre for måske, hvor mange møder der har været holdt eller i hvert fald nogle af dem.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, det tror jeg nu ikke lige, jeg kan. Det kan jeg ikke lige huske på stående fod, men det har jeg selvfølgelig noteret mig.
Altså, vi har kun et ønske, og det er at informere så meget som muligt. Inddrage partierne, invitere til at være med til at tage ansvar i denne her svære situation, men jo også, der har været fra mange partiers side et ønske om det her med, at vi skal have noget fra eksperter. Det har vi så også sat op og præsenteret for partierne, som faktisk var enige i, at de her eksterne eksperters vurdering af, hvad er det, det skal regnes på og hvordan, at det må være den måde, vi går fremad. Og det er så det, vi har præsenteret for Folketingets partier, og som et flertal nu bakker om, at det er den takt, vi starter genåbningen. Og så siger vi, så inviterer vi selvfølgelig igen alle partier til at være med til at lave en lidt mere langsigtet plan for genåbningen.
Og vi har altså kun et ønske, og det er, at partierne vil være med til at tage ansvar. Det er ikke helt nemme forhandlinger, fordi normalt når man forhandler – en regering med en opposition eller med andre partier – jamen, så kan det være om statskassen eller om at bruge nogle flere penge.
Her er dem, vi forhandler med jo selvfølgelig hinanden, partier, men der er også en virus, der er jo noget matematik, noget biologi, som ikke rigtig respekterer, hvad vi lige nu finder på på Christiansborg. Og det er vi jo nødt til at sige, at det er den bagkant, vi ligesom har. Og derfor kan jeg da godt forstå, hvis nogle partier siger, vi vil godt kunne forhandle lidt længere. Ja, men hvis vores myndigheder siger, hvis man går længere, så kan det gå ud over vores sundhedsvæsen, og så har vi ikke plads til alle de andre patienter, som skal have behandling. Jamen, så er vi jo nødt til at sige, at der stopper det altså.

Morten Munkholm, Dagbladet Børsen: I forhold til den her langsigtede genåbningsplan, hvad er jeres forventning egentlig, hvornår ligger der sådan en plan, og kan man sige noget om – altså, hvornår kan man egentlig sige, at det meste af landet er normalt igen. Er det når alle er vaccinerede, eller når alle over 50 år er vaccineret, eller hvad skal man forvente?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Altså, skal jeg prøve at komme med et bud på det? Altså, det er jo rigtigt, at vaccinerne, det er en kæmpe kamp for os, og vores medarbejdere knokler med det her – vacciner. Søren Brostrøm var lige inde på nogle af de udfordringer, vi har i den her historiske kæmpe øvelse, det er med at få vaccineret. Og det bliver jo først, når vi begynder for alvor at have vaccineret de mennesker, der er i risiko for et hårdere sygdomsforløb og indlæggelser, at vi kan sige, at så nærmer vi os meget tæt på det, som man sukker efter – nemlig hverdag og normalitet. Men skridtene er nu lagt allerede nu.
Og allerede altså mandag begynder vi at åbne op for butikker i hele Danmark. De første skoleelever, arbejdspladser, kommer tilbage i regioner – Bornholm lidt mere og så der, for de næste uger, og det vil sige vores håb er da, at vi så hurtigt som muligt kan få åbnet det her samfund op sikkert og trygt, og så følge det meget, meget tæt – og så være klar til de der lokale nedlukninger.

Poul Struve, Hus Forbi: Poul Struve, Hus Forbi. Test og vaccinationer betyder rigtig meget i det her.
Jeg vil gerne lige vide, hvornår begynder I for alvor – eller hvordan vil I sikre, at hjemløse og udsatte også bliver testet rundt omkring, hvor de er? Socialområdet er jo åbent, så der kommer rigtig mange mennesker, som er sammen til dagligt.
Hvordan vil I sikre, at der også kommer test ud til de mennesker?
Og så vil jeg godt lige høre også angående vaccinationer. Man er begyndt at vaccinere hjemløse og udsatte mennesker – ikke kun ældre nu – også de udsatte mennesker. Det synes at være noget, der sker meget forskelligt fra region til region og kommune til kommune.
Kommer der ikke en samlet plan for, hvordan man kan få den her gruppe med – taget i betragtning, at det er nogle mennesker, som lever et meget kaotisk liv, som tæller stofbrugere og sexarbejdere, som ikke bare kan holde op med at gøre de ting, de gør. Og det er mennesker også som, hvis der nu kommer så mange flere indlæggelser, som I rent faktisk kalkulerer med, vil opføre sig meget mere kaotisk og kræve meget mere pleje, hvis de bliver indlagt.

Statsminister Mette Frederiksen: Søren.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, og tak for spørgsmålet.
Det er bestemt noget, vi har haft fokus på og også arbejdet sammen med vores kolleger ovre på socialområdet og kommuner og regioner.
Og det er fuldstændig rigtigt, som du siger, vi har jo set desværre noget smitte blandt blandt andet hjemløse her under anden vinterbølge. Det så vi ikke rigtig i første forårsbølge – heldigvis da, men jeg tror også, at vinterbølgen er anderledes, og vintersæsonen er anderledes hård for hjemløse.
Og som du også nævner, så har vi jo fået gang i og fået fokus på vaccination af målgruppen af hjemløse, som er lidt svære at finde for os, kan man sige, fordi man ikke nødvendigvis lige har en postkasse eller en e-Boks, hvor man kan få invitationen.
Og mit indtryk er, at særligt nogle af de større kommuner har fået rigtig godt fat i den, og det er selvfølgelig noget, vi vil drøfte – både med kollegerne på socialområdet og med kommunerne, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.
Og det gælder for så vidt også i forhold til test.

Poul Struve, Hus Forbi: Det handler også om økonomi. Det handler om at få gang i hjulene igen i samfundet det her. Og der er nogle økonomier også, som er meget vigtige for socialområdet for hjemløse og udsatte, og det er for eksempel den økonomi, der er i genbrugsbutikker – Blå Kors, KFUM og KFUK’s Socialt Arbejde og især Kirkens Korshær, som hver uge har tabt 2,5 millioner kroner, fordi deres genbrugsbutikker har været lukket. De kan ikke få lønkompensation eller noget som helst.
Det er penge, der mangler til socialt arbejde. Det er en trussel mod nogle af de varmestuer, nogle af de steder, som er meget, meget vigtige – også for at sikre, at socialt udsatte de kommer igennem den her alvorlige krise.
Hvad vil man gøre for at sikre, at de gør det på trods af de store tab, og den økonomi der mangler i det?

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det spørgsmål også.
Du sætter fingeren på, kan man sige, et ømt punkt, men også et vigtigt punkt, fordi rigtig meget af både af det sociale arbejde, der er i Danmark, og også meget børne/ungearbejde for eksempel på idrætsområder, hænger jo meget sammen med lokalsamfundene, hvorfor det også er vigtigt, at vi får gang i detailhandlen igen, så vi har nogle gågader, som også er levedygtige på den anden side af COVID-19.
Så det er et opmærksomhedspunkt, det du taler om. Og vi har jo hele vejen igennem haft nogle særlige hjælpepakker på socialområdet.
Så vi kommer det nok ikke meget nærmere i dag andet end, at vi er opmærksomme på det her. Og det gælder også på genbrugsbutikkerne.
Værsgo, næste spørgsmål.

Henrik Qvortrup, B.T.: Henrik Qvortrup fra B.T. Mette Frederiksen, for et par uger siden gav du et større interview til Berlingske. Og i det interview kom du ind på, hvad det er for en teststrategi, vi nu skal til at anvende. Og jeg tillader mig lige at citere ordret fra interviewet – du sagde til Berlingske: Man skal vænne sig til, at det at blive testet tit, ganske givet et par gange om ugen, er en fundamental del af strategien.
Og så tilføjede du: Det bliver det både nu og på længere sigt.
Senere har det så været diskuteret, hvad står sådan en øvelse i.
Der er en professor, der har været ude med et meget stort tal, som regeringen, sådan forstår jeg nu, bestrider – uden dog at regeringen kommer med et nyt tal.
Men jeg formoder, Mette Frederiksen, at du kan bekræfte, at det er en logistisk kæmpe stor øvelse, som bliver meget, meget dyr. Så kan vi diskutere, hvor stort beløbet ender med at blive.
Og det får mig til at spørge dig sådan generelt – ser du, at der ligesom er en øverste grænse for, hvor mange penge man kan anvende på at bekæmpe én enkelt sygdom – ikke mindst i lyset af, at vi jo ikke ser den samme rundhåndethed, når det gælder andre sygdomme, som kan være mindst, hvis ikke mere dødelige end corona.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for spørgsmålet, som jo er et vældigt, vældigt interessant spørgsmål, fordi vi forhåbentligt med vaccinerne får en god kontrol over en meget, meget stor del af epidemien, men vi får ikke med vaccinerne afskaffet COVID-19, og derfor skal vi finde en vej til at leve med sygdommen.
Der er én ting i spørgsmålet, som jeg mener grundlæggende, undskyld mig, er forkert. Altså forstået på den måde, at når vi håndterer COVID-19, og i Danmark stadig ønsker at have en meget, meget stærk epidemikontrol, så handler det ikke kun om sygdomsbekæmpelse. Fordi det, der er med den her globale pandemi, det er jo, at dens konsekvenser selvfølgelig er af sundhedsfaglig karakter – mennesker bliver syge, nogen bliver indlagt, nogen mister desværre også livet. Men den har jo langt større konsekvenser end det, der kun er det sundhedsfaglige – nemlig at den lukker samfundet ned. Den har stoppet turismen. Den har sat verdensøkonomien i bakgear. Og vi kan se i mange lande efterhånden, at taber man epidemikontrollen – ja, så underminerer du dit sundhedsvæsen, så vil der stå rigtig mange andre patienter, som ikke kan få den behandling, de skal have.
Så når vi er optaget af fortsat i Danmark at have epidemikontrol, så handler det faktisk ikke kun om at bekæmpe COVID-19. Det handler også om at sikre, at samfundet kan fungere, selvom der er en global pandemi.
Og derfor bliver vi nødt til, kombineret med vacciner, som er supervåbenet i mine øjne i den fremtidige håndtering af COVID-19, så bliver vi nødt til stadigvæk at have en epidemikontrol. Og det er der flere årsager til. Altså for det første, så ved vi ikke endnu, hvad rækkevidden tidsmæssigt er af vaccinerne. Der er ingen heroppe endnu, der ved, om vi får behov for at revaccinere befolkningen, skal vi sige én gang om året, måske i de næste mange år.
Vi ved heller ikke endnu hvad mutationerne kommer til at betyde for vaccinerne.
I værste fald, og det er der jo noget, der tyder på blandt andet med den Sydafrikanske variant, så er der vacciner, der ikke vil være lige så gode med de mutationer, der sker – i hvert fald nogle steder.
Og derfor bliver vi nødt til at blive med at bruge segmentering af de positive test, og vi bliver nødt til at bruge test, for ellers har vi ikke en epidemikontrol i Danmark udover, at vi stadigvæk skal have styr på, hvem der kommer ind over grænsen, og om de også er syge.
Det er derfor vi, altså, det er derfor, vi fra regeringen og myndighedernes side betoner, at test bliver nødt til at være et meget, meget stærkt redskab, også i fremtiden – ellers så risikerer vi at tabe epidemikontrollen.
Beklager, det er lidt langt – og så kommer spørgsmålet: Jamen, har vi råd til det?
Ja, det har vi. Og det skal vi have, fordi hvis ikke vi evner at have epidemikontrol – jamen, så bliver du jo hele tiden sat tilbage til start med alt for store smittetal og vil være tvunget til at lukke landet ned igen.
Og alt det, vi sidder og arbejder med nu fremadrettet, handler om at have epidemikontrol, men det handler også om at undgå flere nedlukninger.
Jeg kan jo ikke love, at vi aldrig får behov for det, men vi vil gøre rigtig meget for at undgå, at landet skal lukkes ned igen, fordi omkostninger med det er for store.

Henrik Qvortrup, B.T.: Der er altså en vilje til at bruge ganske mange penge, så kan vi så diskutere beløbet.
Jeg vil godt lige fastholde perspektiveringen til andre alvorlige sygdomme.
Der dør 15.000 i Danmark af kræft hvert eneste år. Jeg kunne læse mig til i eftermiddag, at det tal forventes at være stigende.
Der dør 13.000-14.000 af tobaksrelaterede sygdomme.
Nu har vi jo set under denne her epidemi, at der faktisk er penge. Man kan hente penge ud af nogle kasser forskellige steder fra.
Tankeeksperiment – kunne du være parat til at bruge det samme beløb, som du nu bruger på at teste eller vil bruge på at teste mod corona. Vil du være parat til at bruge det samme beløb på at forbedre kræftbehandlingen i Danmark?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det vi jo skal vide med os selv, det er, at hvis ikke vi har epidemikontrol, så kan vi ikke behandle de kræftpatienter, som har behov for behandling. Det har vi jo kunnet se i andre lande, at når et sundhedsvæsen først bryder sammen – jamen, så er der ikke de ressourcer, hverken af menneskelig eller behandlingsmæssig kapacitet og karakter, der gør, at man kan behandle de kræftpatienter, som du taler om her.
Og derfor, når vi sætter ind som samfund for at undgå nedlukningerne og blive ved med at have en epidemikontrol, så er det også for at have et sundhedsvæsen – og nu kigger jeg både over på Brostrøm og Heunicke – som kan håndtere alle de andre opgaver, som sundhedsvæsenet skal kunne løfte.
Så når vi et sidste spørgsmål. Og det er Ekstra Bladet.

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Jeg vil bare lige sige, at der sidder utrolig mange journalister omme bag mig.
Men tak for det.
Ja, det var 53 sager om krænkelser i Socialdemokratiet de sidste 12 måneder.
Du erkendte på en tidligere spørger her, at der var et kulturproblem.
Hvor længe har du kendt til det kulturproblem?
Hvad var det første, du gjorde ved det, da du fandt ud af, der var dette kulturproblem i dit parti?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg vil sige, nu har jeg selv været med i dansk politik, siden jeg var 15 år gammel, så når du spørger til, om jeg ved, at der har været et kulturproblem på det her område – hvad enten det er på Christiansborg eller i Socialdemokratiet, så må jeg jo sige, det har jeg jo kendt til, siden jeg var 15 år, da jeg startede i dansk politik.
Og det tror jeg, desværre er det, der står tilbage jo ikke alene i dansk politik, men også i medieverdenen, forskningsverdenen, uddannelsesverdenen og mange andre steder, at der er problemer med sexchikane og krænkelser i store dele af det danske samfund, og det har vi et fælles ansvar i forhold til at få gjort op med.
Når jeg er optaget af, at vi i Socialdemokratiet ikke alene kigger bagud, eksempelvis med vores advokatordning, som jeg er glad for, vi har fået etableret, men også kigger fremad, så er det jo for at være sikre på, at vi i fremtiden kan tilbyde et arbejdsmiljø og en omgangsform, som er respektfuld og ordentlig for alle.

Brian Weichardt, Ekstra Bladet:
Der er jo så mange spørgsmål, jeg, hvis jeg nu er den sidste, så vil jeg indføre valgfrihed her – du kan vælge imellem, hvad for nogle spørgsmål, du vil svare på.
Jeg giver dig to valgmuligheder.
Den ene er, at du for første gang prøver at præcisere, hvad du mener med, når der er fuldstændig epidemikontrol, det afhænger af antallet af vaccinerede, og det andet afhænger af indlagte, har du tidligere sagt.
Hvis du kan komme med præcise tal, så børnene ved, hvornår de kan komme i skole, det er den ene valgmulighed.
Den anden valgmulighed er, at du svarer på, om der er nogen, du kender i dit parti, som har været involveret i en krænkelsessag, som du kender til i din tid som formand.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, med den valgfrihed, så svarer jeg på det første spørgsmål først – nemlig, hvad vil det her fuldstændige epidemikontrol egentlig sige. Det er ikke anderledes, end hvad vi har sagt hele vejen igennem det her, nu snart et år, vi har været i gang med at håndtere COVID-19.
Det handler om, at vi skal have kontrol over epidemien. Og det har skiftet undervejs, hvad det er for nogle udfordringer, vi har mødt som samfund.
Nu er der så en britisk mutation, som har ændret spillereglerne for, hvordan vi håndterer COVID-19, og derfor er det en meget, meget klar vurdering, at der ikke er plads til en meget stor genåbning.
Men vi kan nu fra på mandag lave en yderligere udfasning af nogle af restriktionerne – ikke mindst af hensyn til de unge, som nu, for nogens vedkommende, kan komme tilbage i skole – og den detailhandel, som jo virkelig tørster efter at få lov til at gå på arbejde igen.
Så vi vil vedblive med at gøre, hvad vi kan for epidemikontrol af hensyn til hele det danske samfund.
Og det var de spørgsmål, vi nåede at besvare i dag.
Tak skal I have.