Pressemøde den 24. maj 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet denne tirsdag, hvor vi har holdt ministermøde. Det næstsidste i dette folketingsår. Men selvom det har været det næstsidste ministermøde umiddelbart, så betyder det jo ikke, at arbejdet er afsluttet. Vi har stadig gang i vigtige forhandlinger i tilknytning til regeringens reformpakke 2020 – kontant sikring af Danmarks velfærd. Vi er i fuld gang – vi er i arbejdstøjet.

Onsdag blev regeringen enige med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en bolig/jobordning. Når sort arbejde eller gør det selv-arbejde bliver flyttet ud af den sorte økonomi eller fra familierne over til virksomhederne, så vil det både aflaste familierne, og det vil skabe nye job hos håndværksvirksomheder og i serviceerhvervene. Også – og det er vigtigt – job til de folk, der ikke har taget en lang teoretisk uddannelse. Med BoligJobplanen og den bolig/jobordning, som er indholdet af planen, der giver vi jo et fradrag for lønomkostningerne ved istandsættelse og hjælp i hjemmet. I første omgang gør vi det som en forsøgsordning. Det er en fuld finansieret ordning. Og det er jo vigtigt, at den nu kommer på plads og bliver vedtaget i Folketinget, fordi vi ønsker jo ikke, at håndværksvirksomheder, de ansatte i serviceerhvervene eller danskerne for den sags skyld skal gå og vente på, at ordningen kommer.

Jeg har fået oplyst, at Folketinget førstebehandler lovforslaget her i dag. Og det er selvsagt regeringens ønske, at loven bliver vedtaget inden Folketingets sommerpause, fordi denne bolig/jobordning jo er et blandt flere vigtige bidrag til at få sat gang i aktiviteten i de mindre virksomheder igen.

Men vi stopper jo ikke med det. Vi har også aktuelt her i dag jo offentliggjort flere nye vækstinitiativer, som vi skal have forhandlet på plads de kommende dage. For det første så ønsker vi at gøre Danmark til et mere attraktivt land at investere i.

Derfor er det regeringens ønske, som vi tager med til forhandlingerne, at vi omlægger fra direkte erhvervsstøtte til en generel nedsættelse af selskabsskatten, så den kan komme ned fra 25 til 20 procent over en årrække. Finansieret altså ved en omlægning af erhvervstilskuddene. Og tanken er jo den, at vi med det mål at nedsætte selskabsskatten over en årrække fra 25 til 20 procent nedsætter et udvalg, der kan komme med præcise forslag til finansieringen inden for erhvervsområdet. For det andet, og det tager vi også med i forhandlingerne, som genoptages her forventeligt senere i dag, så ønsker vi at lave et treårigt regelstop for nystartede og små virksomheder. Vi ønsker altså helt konkret og kontant at fritage nystartede virksomheder og virksomheder med mindre end 10 ansatte for ny national regulering i tre år, som det stærkest tænkelige politiske signal om, at nu skal vi have gang i væksten igen. Nu får I fred for os i tre år. I får tre år, hvor I kan lade ting vokse og gro. Det skal give dem et pusterum til at komme ind i et solidt vækstforløb.

Vi ønsker også at lette bøvlet for borgerne. Derfor annoncerede vi jo for snart lang tid siden en væk med bøvlet-plan, som nu udmøntes i dag med 65 helt konkrete initiativer, der skal sikre, at mødet mellem borgerne og det offentlige, det bliver lidt lettere, og det bliver lidt mere fleksibelt.

65 forslag – tiden tillader ikke, at jeg gennemgår dem her. Men lad mig bare trække to ting frem. For eksempel ønsker vi, det skal være sådan, at den ledige, der er på vej på pension, ikke skal belemres med at møde op til samtaler i jobcentret. For det andet – og det er der i virkeligheden også et lille vækstbidrag i, så ønsker vi at gøre det meget, meget lettere at komme i gang med at lave småbygninger derhjemme. Hvis man skal sætte en carport op, så er der ingen grund til, at man på forhånd skal indsende tegninger og materialelister til kommunen. Det er bare to ud af 65 helt konkrete eksempler på, hvordan vi fjerner noget af bøvlet, og gør det lettere at være dansker, og dermed jo også lettere at være ansat i den danske offentlige forvaltning, fordi når der er mindre bøvl for borgerne, så giver det også mindre arbejde for dem i den offentlige sektor, det er altså en win-win-situation.

Så vil jeg til sidst gerne nævne, at vi jo i søndags fik endnu en god aftale i hus. Med tryghedspakken ligger regeringen, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne op til en række initiativer, der skal gøre livet mere bøvlet, mere besværligt for rockere, bandemedlemmer og andre organiserede kriminelle. Lad mig nævne tre konkrete elementer. For det første, så gør vi bande-task-forcen permanent. Bande-task-forcen har været en succes. Den har været effektiv i kampen mod banderne. Så den gør vi permanent, sikrer de fremadrettede bevillinger – løfter dem lidt. For det andet, så opretter vi en særlig tværgående indbodsenhed. Mange af de tyvebander, som vi er op imod, huserer jo ikke kun i én politikreds – de bevæger sig rundt i landet, og derfor er det en rigtig god ide at lave en task-force, som kan virke på tværs af politikredsen. Og for det tredje lægger vi op til en markant skærpelse af straffen for organiseret indbrudskriminalitet og hjemmerøverier.

Så altså en bolig/jobordning, et udspil om lavere selskabsskat, et treårigt effektivt regelstop for nystartede og små virksomheder, mindre bøvl for borgerne, en tryghedspakke – det er en række af de konkrete og kontante tiltag fra regeringens side, siden vi sidst var samlet til pressemøde her for en uge siden.

Ja, værsgo!

Spørger: Ja, tak. Vi har fået at vide her i dag, at Folketinget formentlig vil blive indkaldt sådan helt i slutningen af juni, den 23. juni for at vedtage elementer af tryghedspakken, som vi har omtalt. Mener du, at det er afgørende, at de her ting bliver vedtaget på den her side af et folketingsvalg?

Statsministeren: Det er vigtigt for regeringen, at der er en del ting, der bliver vedtaget på denne her side af en sommerferie. Når Folketinget først er hjemsendt, så kan man jo ikke få ting vedtaget i Folketinget mere. Og der er nogle ting, vi ønsker at få vedtaget. Det gælder bolig/jobordningen. For det er et rigtig godt signal om meraktivitet i samfundet at få sådan en ordning. Men så længe det kun er en politisk plan, der ikke er vedtaget, så virker det jo i virkeligheden modsat. Altså jeg tror, der er mange, som måske gik med en eller plan om at ringe til en håndværker for at få skiftet vinduerne ud eller få malet facaden, som siger – nu venter vi lige på, at Folketinget får den vedtaget den lov. Så den skal jo vedtages. På samme måde er der elementer af det, der blev aftalt i søndags omkring tryghedspakken, som vi gerne vil have vedtaget. Og man kan bestemt ikke udelukke, at der også ud af det forløb, der nu sættes i gang – forventeligt her senere i dag – med at få de sidste elementer omkring en vækstpakke på plads, vil være ting, som der med fordel kan lovgives om, inden Folketinget holder sommerpause. Hvad det så betyder for afviklingen af Folketingets arbejde, det er ikke i mine hænder, altså det afgør Folketinget jo selv. Men altså regeringen er i arbejdstøjet, derfor er vi selvfølgelig også indstillet på at arbejde ind i juni, hvis det er dét, Folketinget beslutter skal være metoden for at få tingene vedtaget på denne her side af sommerferien.

Spørger: Jeg ved selvfølgelig godt, du ikke vil løfte sløret for eventuelle valgplaner, men du vil ikke afvise, at der kunne komme et valg, inden at de her ting skulle vedtages.

Statsministeren: Jo, jeg siger jo meget præcis her, at regeringen ønsker at få vedtaget nogle af de ting, vi nu har aftalt, på plads. Vi har nu over de sidste godt to år – først styret os igennem en krise med stor succes – med en arbejdsløshed, der er toppet på et niveau, der er 40.000 højere, end alle gik og frygtede. Vi har samlet kriseregningen op, så der fortsat er tillid til dansk økonomi. Vi har lavet et kontant budget, der hænger sammen, sådan at danskerne ikke skal ligge søvnløse med udsigt til, at nogen pludselig kommer og overrasker dem med ubehageligheder. Og oven på det har vi så altså over de seneste dage, og det kommer til at fortsætte de kommende dage, truffet en række aftaler, der skal virke nu og her, som skal skabe mere tryghed i det danske samfund, som skal skabe mere vækst og optimisme i det danske samfund, blandt andet hos de små håndværkere og servicevirksomhederne. Og det ønsker vi naturligvis skal blive til noget. Og den måde ting bliver til noget i Danmark på, det er, at Folketinget vedtager det. Det er derfor, at vi i dag førstebehandler det her forslag om bolig/jobordningen, og det er også derfor, at regeringen vil fremlægge en stribe andre lovforslag, der skal udmønte dele af tryghedspakken og muligvis også udmønte nogle af de dele, der ikke er aftalt endnu, men som skal aftales over de kommende dage, som handler om vækst.

Ja!

Spørger: Danskernes trang til sort arbejde, nogle kalder det økonomisk selvforsvar, er jo meget stor. Tror du virkelig, at regeringens BoligJobplan flytter et eneste job fra sort arbejde til hvid arbejde, når man tænker på, at en håndværkertime koster 400 kr. plus moms. Det vil sige, at det vil stadig være mere end dobbelt så dyrt at få lave hvidt arbejde som sort arbejde.

Statsministeren: Ja, det er jeg fuldstændig sikker på – det er jeg fuldstændig sikker på. Nu handler det her ikke kun om at gøre det sorte hvidt. Det handler også om at få flyttet noget af gør det selv-arbejdet til at blive udført i professionelle virksomheder. Lad mig lige gøre klart, jeg har ikke noget mod gør det selv-arbejde – jeg nyder det også i en ledig stund, men det vi gerne skulle fri af, det er de situationer, hvor danskere for eksempel siger, jamen i stedet for at lægge en ekstra indsats på min egen arbejdsplads, så vil jeg altså hellere prioritere at gå derhjemme og male plankeværket, ikke fordi jeg har lyst til det, men fordi der er bedre økonomi i det. Og det siger sig selv, at når vi giver et fradrag for lønomkostninger, der gør, at de 100 kr., man kunne udbetale sort, de nu kan udbetales med 170 hvidt, så flytter det, så indgår de i regnestykket. Og derfor vil der være danskere, som i højere grad begynder at bruge professionelle, og som måske lægger noget mere arbejde på deres egen arbejdsplads. Og jeg er jo stor tilhænger af, at vi alle sammen skal lægge noget mere tid på vores egen arbejdsplads. Så det er det ene element. Det andet element er at gøre det sorte til hvidt. Og selvfølgelig vil det her have en effekt.

Ja, værsgo!

Spørger: Det er et spørgsmål angående den reform – ægtefællesammenføringsreglerne, der er ved at blive vedtaget – undtaget visse nationaliteter for nogen af kriterierne. Der er det sådan, at det forslag ikke er blevet sendt i høring. Det skal åbenbart vedtages meget hurtigt. Ikke desto mindre har Institut for Menneskerettigheder netop udsendt en vurdering af det, hvor direktøren Jonas Christoffersen er meget skeptisk i forhold til, om det er i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Hvad gør du dig af tanker om det, at man vil haste et forslag igennem, uden at sende det i høring, når nu at Institut for Menneskerettigheder har ...

Statsministeren: ... men vi haster jo ikke noget igennem. Der er fremlagt et lovforslag efter fuldstændig sædvanlig procedure, der har været i høring. Og mens det forslag så undergår en behandling i Folketinget, så dukker der nogle ændringsforslag op. Det er der altså ikke nogen ny procedure i. Så er det jo op til Folketinget at tage stilling til, hvornår man føler, at de ændringsforslag er så belyste, at de kan fremmes til vedtagelse. Det overlader jeg trygt til Folketinget, ligesom jeg overlader besvarelsen af dine to supplerende spørgsmål til integrationsministeren.

Spørger: Men det er jo netop ændringsforslaget, Instituttet er kritisk overfor. Burde det så ikke også sendes i høring, når nu det tilsyneladende er så kritisabelt?

Statsministeren: Du må rette dit spørgsmål til integrationsministeren. Jeg kan jo forstå på det, du spørger om, at den kritik, den er da nået frem til overfladen altså, og så er den formentlig også nået frem til overfladen nede i . Det er helt sædvanlig procedure, at man fremsætter et lovforslag – det har så været til høring, så undergår det tre behandlinger i , der kan der komme ændringsforslag op. Og så er det jo Folketinget selv, der tager stilling til, hvornår det bliver fremmet til vedtagelse. Og som jeg lige har svaret på et andet spørgsmål, så er regeringen i arbejdstøjet, altså det er ikke afgørende for os, at sommerpausen starter en eller anden given bestemt dag.

Spørger: Men er det ikke også i din interesse, at Danmark overholder internationale forpligtelser og får det ikke en alarmklokke til at ringe, at Instituttet på denne her måde kritiserer det?

Statsministeren: Jo og nej! Jo til den første del af dit spørgsmål, nej til det andet.

Ja, nede bag ved. Skal vi gå helt ned bag ved! Så kan vi bevæge os fremad i rækkerne bagefter. Ja!

Spørger: Du har tidligere sagt, at der ikke skulle være skattelettelser i regeringens 2020-plan. Hvad er årsagen til, at der så pludselig skal være det nu?

Statsministeren: Dét, vi lægger om til her, det er jo en fuld finansieret omlægning fra erhvervstilskud til en lettelse af erhvervsskatten. Så for første er der ikke tale om, at der er noget, der er ufinansieret, og for det andet er der heller ikke tale om, at vi går andre steder hen i samfundet og siger: Nu skal I undvære, fordi vi skal gøre noget for erhvervslivet. Dét, vi ønsker, og det kan jeg se bliver modtaget meget, meget, meget positivt hos erhvervsorganisationerne, det er, at vi i mindre udstrækning sidder på Christiansborg med erhvervsstøttekroner og forsøger at dirigere dem hen dér, hvor vi tror, fremtiden ligger, for i højere udstrækning at lette de generelle omkostninger for virksomhederne. Også for at sende det signal til udlandet, at Danmark er et attraktivt sted at investere. Vi har jo tidligere sat selskabsskatten ned. Det har været en kæmpe succes. Vi kan se, at andre er ved at følge trop. Der foregår den slags overvejelser rundt omkring i Europa. Og hvis vi ønsker at fremstå som et attraktivt sted og etablere nye arbejdspladser. Hvis vi ønsker at fremstå som et sted, hvor det er attraktivt at fastholde arbejdspladser frem for at flytte dem til udlandet, så er det en god ide, at vi letter vores erhvervsskat. Men det skal selvfølgelig være fuld finansieret, og det er så at sige selv erhvervslivet, der selv betaler det.

Spørger: Men I har stadigvæk på et tidligere tidspunkt sagt, at der ikke skulle være skattelettelser i 2020-planen, uanset om de så var finansierede eller ej – ud over de allerede planlagte nedfrosne.

Statsministeren: Jeg tror, at dét, du spørger til, det er så personskattelettelser, og der kan jeg bekræfte, hvad jeg har sagt tidligere, og jeg siger det gerne her igen, at der er situationen jo den, at vi i 2009 lavede en fuld finansieret skattereform – passer krone til krone, hvor vi sætter skatten ned på dét, vi gerne vil have mere af – nemlig arbejde, for vi vil gerne have folk til at give den en ekstra skalle – 12 minutter eller mere, for så til gengæld at sætte skatten op på dét, vi gerne vil have mindre af – usunde fødevarer, tobak, energiforbrug og andet. Det er fuld finansieret. Da vi så samlede kriseregningen op sidste sommer, så var vi nødt til at sætte de sidste skattelettelser – fuld finansierede skattelettelser, som danskerne selv har betalt – på pause. Der skal vi trykke på play forward-knappen igen. Det skal vi gøre i næste valgperiode. Og ud over de personskattelettelser, der er der ikke flere personskattelettelser under optræk sådan de førstkommende år.

Spørger: Så det her, det er ikke et udtryk for at have ændret holdning.

Statsministeren: Nej, det her, det er et udtryk for, at vi ønsker, at Danmark skal være et attraktivt investeringsland. Det er sådan set udtryk for, at vi løser opgaverne i den rækkefølge, jeg hele tiden har skitseret dem – nemlig først at trække Danmark fri af krisen, det er lykkedes. Arbejdsløsheden er toppet på et niveau, der er lavere, end alle de gik og frygtede – 40.000. Arbejdsløsheden er lavere, selvom vi har været igennem denne her krise – end den nogen dag, nogen time, noget sekund var under regeringen Poul Nyrup Rasmussen. Næste opgave har været at samle kriseregningen op og håndtere det, så der fortsat er tillid til dansk økonomi. Tredje opgave, det er dén, vi er ved at lykkes med nu, det er at få optimismen og fremdriften tilbage i det danske samfund – kontant at sikre velfærden. Og til det hører også, at Danmark skal være et attraktivt sted at etablere investeringer og jobs, og en af måderne at gøre det er over en årrække at sætte selskabsskatten ned – finansieret af erhvervslivet selv.

Ja, skal vi gå herover!

Spørger: Argumentet for, at bolig/jobpakken skal vedtages før sommerferien, det tror jeg, de fleste godt kan forstå, det er det her med, at håndværksvirksomhederne holdes tilbage. Men kan du ikke uddybe lidt, hvad er forklaringen på, at tryghedspakken - og især de her strafskærpelser - som den indeholder, at de skal vedtages inden sommerferien.

Statsministeren: Jamen, det er sådan set et meget enkelt argument – nemlig, at dét, der får ting til at gælde i det her samfund, det er, at de bliver vedtaget nede i Folketingssalen altså, og når vi ønsker at skærpe straffen på hjemmerøverier, så er det, fordi vi ønsker at skærpe straffen på hjemmerøverier. Og der kan altså ikke sidde nogen og dømme ved nogen dansk domstol på baggrund af en politisk aftale, der er indgået – altså, det kan der ikke. Det kræver, at der er lovgivet nede i Folketinget.

Spørger: Er der nogen særlig grund til, at den lovgivning skal være på plads inden sommer. Frygter I en stor stigning i antallet af hjemmerøverier inden sommerferien, eller hvad er forklaringen?

Statsministeren: Forklaringen er den, altså det er egentlig ret simpelt, undskyld mig – forklaringen er den, at når man har en politisk vilje, og når man har et politisk flertal, så er det sådan almindelig drift, at man så også ønsker at sætte den igennem. Altså vi jo ikke her for at sidde og holde møder med hinanden, altså vi er her jo for at forandre det her samfund, ikke! Og nu har vi styret os igennem krisen, og nu skal vi have optimismen og væksten igen. Så når vi aftaler nogle ting, der skaber vækst derude – i det rigtige liv, får folk til at tage telefonen og ringe til håndværkerne, så skal det jo gælde. Og når vi har aftalt nogle ting, der skaber mere tryghed derude, fordi der mere effektivt slås ned på hjemmerøverier, organiseret kriminalitet, så skal det da gælde. Altså vi er her jo ikke for studiekredsens skyld, vi er her jo for at forandre samfundet.

Spørger: Hvad vil regeringen gøre for at undgå lovsjusk, især når det kommer til skærpelser, straffe og så videre. Jeg kunne forestille mig, at det er et kritikpunkt, som mange vil rejse, fordi den her lovgivning bliver hastet igennem.

Statsministeren: Ja, nu er det ikke os, der bestemmer, om ting skal hastes igennem. Altså rollefordelingen er sådan, jeg beklager, hvis det bliver sådan lidt skolemesteragtigt – eller som studie i samfundskundskab eller noget sådant, men altså rollefordelingen er sådan, at regeringen fremsætter lovforslag, og det gør vi, og dem står vi inde for og på mål for. Så er det Folketinget, der tilrettelægger arbejdet med, hvordan de forslag vedtages. Og det lægger jeg trygt i hænderne på Folketinget. Det eneste, jeg siger, det er, at vi ønsker de her ting på plads inden Folketinget så trykker på sommerferiepauseknappen.

Ja, Jesper!

Spørger: Du sagde for nylig, at der ikke er plads til skattelettelser i næste valgperiode. Hvordan passer det sammen med planen om at sænke selskabsskatten?

Statsministeren: Ja, det har jeg jo lige svaret på. Altså dét, jeg har svaret på tidligere, som jeg gerne gentager her igen, det er et spørgsmål om personskattelettelser. Vi har trykket på pauseknappen på de sidste personskattelettelser, som danskerne selv har betalt, fordi de er fuld finansierede. De bidrager til at gøre samfundet rigere – godt 5 milliarder har vi vismændenes ord for. Men vi har alligevel været nødt til at pause dem. De er så at sige frosset ned, de skal tøs op igen. Og før de er tøet op igen, så giver det ikke meget mening at snakke om yderligere personskattelettelser. Dét, vi taler om her, det er, hvordan får vi skabt den bedste erhvervsmæssige udvikling i vores samfund. Gør vi det ved at give erhvervstilskud, hvor vi altså sidder og forsøger at ”picke the winners”, eller gør vi det ved at gøre det i mindre udstrækning for så til gengæld at tage de penge og give dem til erhvervslivet på en anden måde i form af en lavere selskabsskat. Og der har vi jo altså haft et Vækstforum nedsat. Vi har været i diskussion med dansk erhvervsliv, og vi er nået frem til den beslutning i regeringen, at dét, der bedst skaber aktivitet i det danske samfund – dét, der bedst afgør, om en udenlandsk investor vil åbne en virksomhed med arbejdspladser i Danmark eller et andet sted. Det er ikke niveauet på vores erhvervsstøtte – det er niveauet på vores selskabsskat. Og det er derfor, at forslaget jo går ud på, at vi krone til krone flytter fra erhvervsstøtte til lavere selskabsskat.

Spørger: Vil det sige, at man i din regering også kan tænke at sænke personbeskatningen i næste valgperiode, hvis pengene bare findes krone til krone?

Statsministeren: Nej, nu har vi skattestop, som du udmærket ved. Og det er jo det hver en dansker har imod, at vi sådan set i tide og utide begynder at flytte fra den ene lomme til den anden lomme med den indbyggede risiko, at nogen tager sig et vekselgebyr undervejs. Vi åbnede et vindue på skattestoppet i forbindelse med den nye store skattereform i 2009, som er fuld finansieret – krone til krone – gør det danske samfund rigere. Det vindue er lukket i igen. Så nu har vi et fuldt funktionsdygtigt skattestop. Og med respekt for det skattestop har vi så samtidig et kontant budget for Danmark, der hænger sammen, som sikrer velfærden i vores samfund. Det hænger sammen, hvor boligejere og virksomhedsejere kan leve livet i tryg forvisning om, at der er ikke noget, der mangler. Altså der er ikke nogen milliarder, som er så luftige, at vi på et tidspunkt bliver tvunget ud i en situation, hvor vi ikke kan indfri vores løfter, fordi det hænger sammen. Og skattestoppet er fuldt finansieret inden for rammerne af det kontante budget.

Spørger: Når du siger nej på mit spørgsmål, skal det så forstås sådan, at du kan garantere eller love, eller hvad man nu gør med sådan noget, at der ikke kommer nye personskattelettelser i næste valgperiode?

Statsministeren: Nu spørger du bare på en anden måde. Jeg har jo svaret mange gange før, men for din benefice vil jeg så gerne gøre det igen. Altså vi har lavet en skattereform i 2009, som sænker skatten på arbejde – mod at vi så til gengæld betaler på en anden måde – via højere afgifter på usunde fødevarer, via højere afgifter på cigaretter. Vi har trukket det, så langt vi kan, uden at vi begynder at sende penge til Tyskland og andre steder, hvor folk som så vil købe cigaretterne i stedet for eller til smuglerbander. Vi kan ikke trække det længere, uden at det begynder at give underskud. Vi hæver skatten på energiforbrug og andet. Det er fuld finansieret. Og oven på det, der har vi så været nødt til midlertidigt at fryse nogen af de skattelettelser ned. De skal tøs op igen. Og så længe de ikke er tøet op, så giver det ikke mening at tale om yderligere personskattelettelser. Pengene er der ikke. Vi har lige lavet et kontant budget, der hænger fuldstændig sammen, hvor vi i kraft af nogen svære, men også konkrete håndfaste beslutninger har skaffet de penge, der gør, at budgettet hænger sammen, og velfærden helt kontant er sikret i vores velfærd. Så der er ikke flere penge at få øje på sådan de første år.

Spørger: Nej, det forstår jeg godt, men på et eller andet tidspunkt, så er de der skattelettelser jo frosset op igen, og så kan man jo kigge sig om efter nye penge. Kan man forestille sig, at man finder nogen og i næste valgperiode sænker indkomstskatten, eller er det udelukket – er det dét, du mener, når du siger: Der er ikke plads til nye skatteslettelser i næste valgperiode?

Statsministeren: Man kan ikke forestille sig, at man finder flere penge inden for de næste tre-fire år til skattelettelser. Situationen er jo faktisk den, at vi sidste år måtte lave en genopretningspakke, fordi vi har styret os fri af krisen på en ret succesfuld måde med en stribe initiativer, der har gjort, at arbejdsløsheden ikke eksploderede mellem fingrene på os, men som også har været dyrt. Tre bankpakker, renoveringspuljer, fremrykning af infrastrukturinvesteringer, historisk høje kommunale anlægsbudgetter, forlængede kredittider til erhvervslivet – en stribe initiativer, der har kostet en bunke penge. Dem skulle vi finde. Dem fandt vi i genopretningspakken. Det er jo også derfor, vi i genopretningspakken har været nødt til at sige – ikke fordi vi kunne lide det, men fordi vi var nødt til det – at sige, de næste tre år, der må den offentlige sektor klare sig for de penge, man har. Det er jo ikke nogen stor ambition om, at vi synes, at nulvækst er en god ting. Og derfor siger det sig selv, at så længe vi har nulvækst, så er der jo ikke basis for at finde flere penge at give lavere skatter for, det er der simpelthen ikke.

Godt – ja, værsgo Mads!

Spørger: Der forhandles også lige nu om en sundhedspakke, hvor flere forskellige elementer er i spil. Kan du forestille dig, at den sundhedspakke ... at man på nogen måde adresserer nogle geografiske områder i Danmark, at man i den sundhedspakke nævner nogen særlige geografiske områder, som skal tilgodeses på den ene eller den anden måde?

Statsministeren: Det er jo et meget åbent spørgsmål. Altså jeg vil da håbe, at når man forhandler en sundhedspakke, så adresserer man den danske geografi. Altså fordi det er jo den, vi lovgiver overfor. Det var også det, jeg svarede før – vi er her for at prøve på at forandre samfundet, så det vil jo ikke rigtig give nogen mening at lave en sundhedspakke, hvis vi ikke tror, at det betyder noget ude i den danske geografi, hvis ikke det betyder noget ude hos danskerne. Hvis dét, du spørger til, i virkeligheden er: Kan man forestille sig, at vi bryder op i allerede trufne beslutninger omkring geografien i de nye sygehusbyggerier, der er under optræk – de største samlede offentlige investeringer siden de store middelalderkirkebyggerier – så er svaret på det: nej.

Spørger: Men man kan jo godt oven i det vedtage for eksempel, at der skal tilføres nogle penge til for eksempel Næstved, Svendborg, Holstebro for at tilgodese nogen særlige akutfunktioner. Eller man kan vedtage, at de bibeholder deres akutfunktioner længere, end det egentlig oprigtigt er vedtaget, uden at man bryder op i sygehusforliget. Kunne det være en mulighed?

Statsministeren: Det skal jeg ikke kunne sige. Altså det er jo ikke mig, der sidder og forhandler sundhedspakken. De forhandlinger foregår ovre i Finansministeriet.

Spørger: Så skal jeg lige spørge: Den køreplan, du skitserede for resten ... eller ønske til en køreplan, du skitserede for resten af denne her folketingssamling, at man skal have ... tingene skal gerne falde på plads, inden Folketinget går på sommerferie, udelukker det ... er der nogen regler, formelle regler, der udelukker, at der så kan udskrives et folketingsvalg?

Statsministeren: Jeg har ikke studeret alle de der ting, fordi jeg holder mig sådan set til det, der har været min plan, og som jeg har gentaget tirsdag efter tirsdag – nemlig, at vi løser tingene i den rigtige rækkefølge. Og der har været tre faser. Den første fase har været at styre os igennem den krise, der ramte hele verden, og som med et slag gjorde os fattigere, som kostede os arbejdspladser, som satte det danske samfund i bakgear. Det har været en kæmpe opgave. Vi har taget en stribe initiativer – de har været dyre, de har trukket os igennem krisen på en måde, som i sammenligning med mange andre lande sådan set tager sig pænt ud med en arbejdsløshed, der er toppet 40.000 lavere, end det man gik og frygtede. Fase to, det var at håndtere den umiddelbare kriseregning, sådan at vi undgik en spekulation mod den danske krone. At vi undgik, at renten blev presset op. At vi altså undgik portugisiske, græske eller irske tilstande. Det er lykkedes. Fase tre, og det er dét, vi arbejder med nu intensiveret her over de kommende dage, det er at komme på plads med de vækstelementer oven på et fuld finansieret kontant budget, der sikrer velfærden i vores samfund – som kan skubbe optimismen helt frem, som kan få væksten igen, som kan sikre jobskabelsen i Danmark. Det er de tre faser. Og vi er i den tredje fase, og det er selvfølgelig meget godt, vi er i den tredje fase, fordi jeg er jo helt med på, at der skal være valg senest til november.

Godt. Ja, værsgo! Så tror jeg måske vi så småt skal til at slutte.

Spørger: My name is ... I am from the finish newspaper ... When do you run the election in Denmark. And how do you make the decision for that timing?

Statsministeren: It is a very good question. It is op to me to take the decision and according to the legislation in Danmark the next general election in Danmark will take place in November – at the latest.

Okay. Et allersidste spørgsmål.

Ja, værsgo!

Spørger: Lige omkring selskabsskatten. Hvor meget vurderer du, det batter, så at sige, hvor meget er der at gøre stadigvæk for at bedre den danske konkurrenceevne, som jo er hele sigtet med manøvren?

Statsministeren: Der er en del, der skal gøres, og noget skal gøres her, og noget skal gøres andre steder. Fordi det er nok vigtigt, at der også er klarhed over, hvad er politikernes opgave, og hvad er erhvervslivets opgave, hvad er arbejdsmarkedets parters opgave. Dét, der er det helt centrale politisk i forhold til at løse opgaven, det er også dét, Vækstforum har peget på, det er i virkeligheden to ting.

Nemlig for det første orden i samfundsøkonomien. Altså det kan ikke betones nok. Sunde offentlige finanser. Det er første og sidste absolut vigtigste forudsætning for at få væksten igen. Det har vi på plads med et kontant budget, der hænger sammen og som sikrer velfærden i det danske samfund. Ikke med tro, håb og gældsætning, en masse løse fugle på taget som måske, måske ikke kan fanges ind. Og hvis ikke de fanges, så må man slagte nogle hellige køer i stedet for – med nye boligskatter eller nye afgifter eller noget andet. Sunde offentlige finanser.

Det andet, det er et tilstrækkeligt arbejdsudbud. Og når situationen er den, at vi frem mod 2020 vil se, at der kommer 225.000 flere pensionister, samtidig med at der alt andet lige er folk, der forlader arbejdsmarkedet, så arbejdsstyrken falder, så er man nødt til at gøre noget ved det. Det har vi gjort med tilbagetrækningsreformen. Det har vi gjort med dagpengereformen. Det har vi gjort med en række beslutninger omkring fleksjob og SU med videre. Det er i virkeligheden de absolut vigtigste forudsætninger. Og oven i det, så er vores opgave på politisk hold at skabe generelle gode rammevilkår.
Det handler nok om tre ting, tror jeg. Det handler selvfølgelig om at have rammevilkår, så vi ikke har for store økonomiske byrder på vores virksomheder, derfor tanken om at omlægge fra erhvervstilskud til selskabsskat.

Det handler om, at vi ikke har for mange administrative byrder, derfor forslaget om et treårigt regelstop i forhold til nye og små virksomheder.

Og så handler det selvfølgelig om at have en effektiv offentlig sektor, som uddanner velkvalificeret, dygtig arbejdskraft, og som i øvrigt via sin forskningsindsats, og i det hele taget sit samarbejde med den private sektor, er dynamisk. Og det er jo baggrunden for, at vi med det kontante budget har sikret fire friske milliarder, sådan at vi de kommende år kan investere mere i forskning, kan investere mere i uddannelse. Det er jo i virkeligheden dér, hvor vi politisk kan løfte opgaven. Ved siden af det, så er der jo en kæmpe opgave for dansk erhvervsliv selv om at øge produktiviteten. Og der er jo en løbende opgave for arbejdsmarkedets parter om at sørge for at få lavet nogle fornuftige overenskomster, som både sikrer, at der er et fornuftigt omkostningsniveau, og som i øvrigt også på anden vis sikrer, at vi har en velkvalificeret arbejdsstyrke.

Spørger: Dansk Folkeparti har jo ikke taget sådan yderligt, eller kan man sige tydeligt positivt imod det her udspil. Hvem skal levere et flertal til at sænke selskabsskatten, som du ser det?

Statsministeren: Ja, det satser jeg da bestemt på er noget, vi skal aftale på plads med Dansk Folkeparti. Det er jo dem, vi sidder og forhandler med i øjeblikket.

Godt. Tak skal I have.”