Pressemøde den 25. april 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet!

Konflikten på lærerområdet har nu varet i næsten 4 uger. Situationen er, at der i lang tid ikke har været nogen reel forhandling mellem parterne: Og der er ingen tegn på, at det vil ændre sig fremadrettet. Samtidig så har vores børn og vores unge, de har ikke fået undervisning i næsten 4 uger.

Vi er nu nået til det punkt, hvor regeringen finder, at det er nødvendigt at gribe ind, så vores børn og unge kan komme i skole igen.

Konflikten har berørt over 800.000 kursister og elever, som ikke har kunnet komme i skole, som de plejer. Den har ramt over 50.000 lærere, som imod deres vilje ikke har kunnet være sammen med de børn, de holder så meget af – og give dem den undervisning, som de gerne vil give. Og konflikten har også gjort dagligdagen vanskelig for mange, mange familier. Forældre har skullet bruge feriedage på at få passet deres børn. Og jeg tror også, at der i mange familier har været trukket store veksler på netværk og bedsteforældre – venner og alle de andre, der har hjulpet til.

Der er ét særligt problem, og det har været i forhold til afgangsprøverne for de omkring 90.000 elever, som vi har i 9. og 10. klasse i folkeskolen, og så også på de fri grundskoler.

Det er meget vigtigt for regeringen at de børn – de kan komme til afgangsprøver og få afsluttet deres folkeskole på en ordentlig måde.

Der er også mange på ungdoms- og voksenuddannelserne, der er berørt. SOSU-skolerne og AMU-centrene har været nødt til at aflyse eksaminer og kurser. Og det har for nogen betydet, at de har fået et længere uddannelsesforløb, og at man ikke har kunnet komme i gang med et job. Der er også mange udsatte børn og unge, som har været negativt berørt af konflikten, og det giver med rette grund til bekymring. Det er en uholdbar situation, vi står i, og det er på den baggrund, at regeringen har besluttet at fremsætte et lovforslag i Folketinget for at standse konflikten.

Det er et lovforslag, hvor lærerne bliver ligestillet med andre offentligt ansatte. Og hvor skolelederne bliver ligestillet med andre ledere. Beskæftigelsesministeren vil senere i dag fremsætte lovforslaget i Folketinget.

Det er regeringens mål, at vores børn og unge på mandag kan komme i skole igen. Normalt ville det være sådan, at de skriftlige afgangsprøver skulle begynde om en uge, men som vi ser det, så vil det give for kort tid til eleverne for at kunne indstille sig på de skriftlige afgangsprøver – også selvom de kommer tilbage i skole på mandag. Derfor udskyder vi de skriftlige afgangsprøver for 9. og 10. klasserne, sådan så de bliver afholdt mellem den 13. og den 23. maj. De mundtlige prøver vil blive afholdt som planlagt, og det ligger i perioden fra den 3. til den 26. juni.

Det er afgørende for regeringen, at 9. og 10. klasserne kan få deres afgangsprøver, og at de kan blive gennemført på forsvarlig vis, og det sikrer vi nu.

Vi lægger op til, at det forslag, der skal afslutte konflikten – det kan hastebehandles i Folketinget. Regeringen har været i kontakt med Folketingets partier, og på den baggrund så forventer vi, at der vil være tilslutning både til en hastebehandling i Folketinget, og at der også vil være flertal for lovforslaget.

Målet det er, som jeg har sagt det, at vores børn forhåbentlig på mandag er tilbage i deres vante rammer på skolen.

Og målet er selvfølgelig også, at vi får lærerne tilbage i skolen, sådan så de kan genoptage det, som vi ved, de brænder for, at være sammen med vores børn og undervise vores børn.

Når børnene og lærerne er tilbage, så står vi jo med en stor fælles opgave – det er at komme videre og sikre, at vores børn og unge får en så god uddannelse som overhovedet muligt. Og det er og bliver et fælles ansvar mellem skolerne, forældrene, lærerne og os politikere.

Vi skal gøre folkeskolen endnu bedre. Og vi vil give folkeskolen et fagligt løft, sådan så alle børn bliver dygtigere. Og det er en stor og en vigtig opgave, som påhviler os alle sammen. Her og nu vil der være nogle særlige opgaver med at få indhentet den undervisning, der er forsømt, og der skal afholdes prøver for eleverne – og bare dét vil kræve noget af alle, der er involveret i skolen.

Noget af dét vi i hvert fald har fået understreget i denne her konflikt, det er, hvor vigtig skolen er. Både som omdrejningspunkt i vores hverdag. Men jeg tror også, at der er rigtig mange børn, som egentlig ikke vidste, hvor meget man kan komme til at savne sin dagligdag, savne undervisningen og udfordringerne, og så selvfølgelig ikke mindst de andre ovre i skolen – altså vennerne. Nu får de muligheden for at komme tilbage. Hvis alt går, som vi håber, så sker det allerede på mandag.

Og nu vil beskæftigelsesministeren fortælle noget om lovforslagets indhold.

Beskæftigelsesministeren: Tak for det. Det er klart, at som beskæftigelsesminister er jeg meget optaget af, at vi i al ord og handling respekterer den danske model, og jeg så jo selvfølgelig helst, at der var fundet en forhandlingsløsning i den konflikt, vi står i. Men det kan også, hvad historien også viser, være nødvendigt for Folketinget at stoppe en konflikt med et lovindgreb. Normalt så har der været en meningsskitse, som vi har kunnet bygge ovenpå. Det er der ikke i den nuværende situation.

Vores lovforslag bygger på principper, som kendes fra andre fagområder på det offentlige område. Og samtidig med det, så tager vi højde for noget af det, som parterne har foreslået, som har været en del af diskussionen, og som der er stillet ønske og krav om i løbet af forhandlingsforløbet. Det er vores opfattelse, at vi med det her finder den rigtige balance mellem to meget modsatrettede hensyn på hver sin side af bordet.

Når det handler om det helt centrale spørgsmål om lærernes arbejdstidsregler, så tager lovforslaget udgangspunkt i de regler, som i dag gælder for hovedparten af de øvrige ikke-akademisk ansatte i staten. Det er også det regelsæt, som lærerne selv har refereret til undervejs i forhandlingerne. De nye regler betyder, at vores lærere får samme arbejdstidsregler som mange andre på det offentlige område. Samtidig så får skolelederne samme muligheder som andre ledere har det i den offentlige sektor til at lede og fordele arbejdet og indrette dagen i folkeskolen, så den fungerer bedst muligt. Det er skoleledernes ansvar og forpligtelse løbende at vurdere, hvordan opgaverne på den enkelte skole løses bedst muligt.

Generelt kan man sige, at lærerne får almindelige arbejdstidsregler fremadrettet. Men der er to hensyn, som der især skal tages højde for. For det første så er lærernes arbejdstid ikke jævnt fordelt i løbet af et kalenderår. Lærernes arbejdstid er typisk koncentreret om 38-40 uger, hvor mange lærere oplever at skulle arbejde mere end 37 timer om ugen. Den længere arbejdsuge er jo begrundelsen for, at lærere til gengæld kan holde fri på tidspunkter, hvor børnene ikke er i skole. Teknisk betyder det, at alle lærergrupper i dag har en årsnorm for deres arbejdstid, hvor mange andre offentlige ansatte har en månedsnorm. I lovforslaget opretholder vi en årsnorm. Og vi ændrer således ikke på, som tingene allerede er i dag, at lærere ofte har arbejdsuger med længere arbejdstid og til gengæld flere fridage end mange andre. Samtidig med det her så anerkender vi den bekymring, som har været udtrykt fra mange læreres side i forhold til dét, der i diskussionen er blevet kaldt det grænseløse arbejde. Altså at lærere er bekymrede for, at man ikke rigtig kommer til at have fri. At møder på skolen kan lægge beslag på både aftener og weekender. Derfor indfører vi som noget nyt særlige værnsregler for at skabe den forudsigelighed i lærernes arbejdsdag, som vi ved, der er et ønske om. Det er regler, som ikke kendes fra de generelle arbejdstidsregler, vi har for øvrige offentlige ansatte. Fx vil det blive sådan, at den daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet. Og der bliver også indført regler om, at lærerne skal have en opgaveoversigt for skoleåret, som selvfølgelig skal udarbejdes på baggrund af dialog mellem lærere og skoleledelse.

I dag gælder der nogle helt særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år. Som 60-årig får de i dag ret til at få nedsat deres arbejdstid svarende til 4 ugers betalt frihed. Den ret vil fortsætte uændret for dem, der er fyldt 57 år i dag – eller inden den 1. august i indeværende år. Og det vil sige for de over 57-årige fortsætter den 60-års-regel, vi kender. I en overgangsperiode vil vi derudover lægge op til, at de personer, der den 31. juli i år er i alderen 50 til 56 år, at de vil få, når de bliver 60 år en dag og fortsætter med at arbejde, så vil de få en rettighed til at gå ned i arbejdstid med en tilsvarende lønnedgang, men med fuld pension, og det vil de kunne gøre i op til 175 timer om året.

Med udfasningen af 60-års-reglen så ønsker vi samtidig at kompensere lærerne, og det betyder, at lærerne får ekstraordinære lønstigninger på knapt 300 millioner kroner. De 300 millioner kroner bliver finansieret uden for reguleringsordningen, det er vigtigt for mig at understrege, for det betyder, at de ekstra lønstigninger, der vil tilgå lærerne, de ikke skal betales af andre offentlige medarbejdergrupper.

De nye arbejdstidsregler de vil træde i kræft 1. august næste år, så der bliver altså tid til for den enkelte lærer, at man kan nå at omstille sig til de nye regler. Vi ved godt fra regeringens side, at forudsætningen for, at vi har dygtige lærere i Danmark, det er, at de har tid til at forberede sig. Og den tid til at forberede sig vil også være i fremtiden. Derfor er det vores samlede vurdering, at vi har fundet en balance mellem nogle meget modsatrettede synspunkter. Lærerne vil stort set få samme arbejdstidsregler som andre offentligt ansatte, men vi tager samtidig hensyn til de særlige vilkår, der gælder på lærerområdet.

Statsministeren: Tak til beskæftigelsesministeren. Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren: Ja tak for ordet. Der er jo ikke nogen tvivl om, at når der har været en langvarig konflikt, hvor fronterne også har været trukket ret hårdt op imellem lærerne og deres arbejdsgivere, så hviler der bare en ekstraordinær stor forpligtelse også hos os i regeringen i, hvordan vi kan få genskabt et godt og tillidsfuldt samarbejde til gavn for folkeskolen med lærerne. Og det ved vi godt, det er jo ikke noget, der bare sker af sig selv. Lærerne de spiller jo en fuldstændig afgørende rolle – det har de altid gjort i forhold til skolen, det gør de også i det udspil til fremtidens folkeskole, vi har fremsat, hvor ét af de vigtige forslag, der er i den forbindelse – det er et forslag om, at hvordan vi kan gøre vores dygtige folkelærere endnu dygtigere til de opgaver, der er med kompetenceløft, hvor vi har afsat 1 milliard kroner frem til 2020, ud over de løbende efteruddannelsesmidler kommunerne i forvejen bruger – altså 1 milliard kroner til kompetenceløft af lærerne og de pædagoger - der også er en del af folkeskolen.

Det nye vi gør ved det lovforslag, vi vil fremlægge, det er, at vi vil invitere lærerne til at samarbejde, hvordan den ekstra milliard den skal anvendes. Og det vil sige, at vi sammen med lærerne vil nedsætte et partsudvalg, som skal opstille nogle klare pejlemærker for, hvordan man lokalt bedst udmønter de penge, vi vil afsætte. Og dét, der jo er målet med det, det er at styrke den opkvalificeringsindsats, der skal til, sådan at lærerne, de får de faglige kompetencer, det der svarer til linjefagskompetence, i deres fag frem til 2020. Og derudover så vil vi også kigge på, hvordan vi kan styrke lærernes muligheder for at løfte en af de meget vigtige opgaver, som også er til diskussion på skolen, det er, hvordan man løfter opgaven omkring inklusion.

Vi vil derudover også invitere lærerne til et fælles arbejde, sådan at vi, når vi forhåbentlig alle kommer tilbage på skolerne fra på mandag, at der kommer et regulært samarbejde mellem både skoleledere, lærere, tillidsrepræsentanterne, forældrene – sådan at man i fællesskab får et godt arbejdsmiljø, også med de nye rammer, der kommer omkring arbejdstiden. Og det ligger der også nogle konkrete forslag til i det lovforslag, vi lægger frem.

Vi føler os overbevist om, at hvis vi alle går ind i det samarbejde i den ånd, så vil vi også fremover have en arbejdsplads, som er rigtig god i et tillidsfuldt samarbejde mellem lærere, ledere, forældre og de andre interessenter omkring skolen.

Så har der jo været lidt opmærksomhed omkring folkeskolens afgangsprøver ikke mindst. Det vil jeg godt sige lidt om også i forlængelse af dét, som statsministeren sagde. Det er jo sådan, at de skriftlige prøver de skulle have været afholdt her om 1 uge, næste torsdag, og dem udskyder vi som sagt sådan, at de vil blive afholdt i perioden fra den 13. til den 23. maj. Det betyder, at skolerne de så får tid til at gennemføre den erstatningsundervisning, som eleverne skal have, og det betyder også, at eleverne får mulighed for at forberede sig til de afgangsprøver, de skulle op til. Man kan selvfølgelig altid sige, det ville være dejligt, hvis der havde været endnu længere tid til at kunne forberede sig til prøverne, men det betyder dog – med det, vi lægger op til - at eleverne mindst vil have hvad der svarer til 7 skoledage til at kunne forberede sig frem til prøverne. Det med at udskyde de skriftlige prøver, det kan ske via bekendtgørelse, og det bliver også en del af dét, vi sætter i værk nu. Det kræver ikke lovgivning i Folketinget. Vi vil ikke flytte de mundtlige eksaminer for 9. og 10. klasse, de vil fortsat ligge som planlagt, og det betyder også stadigvæk, at der vil være tid til, at eleverne – med den plan, der ligger her – vil kunne forberede sig ikke alene til de skriftlige prøver, men også til de mundtlige prøver. Og det betyder fremfor alt, at skolerne og eleverne og lærerne nu har et samlet overblik over, hvornår de forskellige afgangsprøveperioder, de ligger.

Det er jo sådan, at det er kommunernes opgave at sørge for, at eleverne får de erstatningstimer, de måtte mangle, svarende til minimumstimetallet. Og det vil kommunerne i de enkelte skoler nu gå i gang med at informere både elever og forældre om, hvordan det kommer til at foregå rundt omkring.

Der er også andre uddannelsesområder, der har været berørt af konflikten. Det gælder bl.a. SOSU-uddannelserne og også andre statslige uddannelsesområder. Og der er det de enkelte institutioner inden for det her felt, der har hovedansvaret for at vurdere, om der skal afholdes erstatningsundervisning, og også hvordan man vil tilrettelægge de eksaminer, der har været udskudt på grund af konflikten. Det er selvfølgelig noget, vi i Ministeriet for Børn og Undervisning er i tæt dialog med de pågældende uddannelsesinstitutioner om, hvordan det kan tilrettelægges.

Og dermed også sagt som en afslutning har vi i ministeriet haft under hele konflikten – og det har vi stadigvæk – et callcenter, sådan at alle, der har spørgsmål, fordi selvfølgelig er der en masse praktisk, der skal organiseres nu, og det er forskellige uddannelser med forskellige retningslinjer omkring afgangsprøver og eksaminer, at der kan man kontakte callcentret og få den fornødne rådgivning.

Statsministeren: Tak til undervisningsministeren!

Spørger: Helle Thorning-Schmidt – i tirsdags – tirsdag eftermiddag sagde du her i Statsministeriet til os, at der er jo ikke nogen grund til at gribe ind – I ville lade det her køre – I troede på den danske model. Et døgn efter der er I ved at lægge sidste hånd på et indgreb. Hvad er det lige, der er sket i det døgn dér?

Statsministeren: Det er jo altid sådan, at man håber på en aftale, indtil man lægger et lovforslag frem om et indgreb, og det er klart, at vi har håbet, at parterne kunne nå hinanden. Jeg må så også sige, når man kigger først på det forhandlingsforløb, der har været – det har været i Forligsinstitutionen, og nu er vi så i en situation, hvor man ikke, i de næsten 4 uger konflikten har varet, har haft noget som helst tegn på, at der er opbrud ... eller at man nærmer sig hinanden. I den situation er vi nødt til at kigge på, hvad er realiteten omkring det der med at komme tilbage til forhandlingsbordet og finde en løsning. Den har ikke været stor, synes jeg. Og ud over det, er vi selvfølgelig også nødt til at kigge på virkeligheden ... ude for børnene, og der har vi været optaget af, at mange, mange børn er ved at savne deres skole, og det er ved at være rigtig besværligt for familierne, men ikke mindst har vi været optaget af, at vores 9. og 10. klasser skal have mulighed for at afslutte deres folkeskole på en god og ordentlig måde.

Spørger: Men du må da have haft en eller anden formodning om i tirsdags, at det kunne lade sig gøre at få dem tilbage til forhandlingsbordet. Hvad havde du at have det i på det tidspunkt?

Statsministeren: Jamen, jeg har ikke nogen formodning. Vi har jo sagt det samme hele tiden om, at vi håbede, de kunne finde en løsning, og vi har overvåget det her hele vejen igennem, så der er ikke sket noget nyt. Det er netop dét, der er problemet, at der i 4 uger, mens der har været en konflikt, dybest set ikke har været tegn på, at man har kunnet nå en løsning ad forhandlingens vej. Og så er det jo vores ansvar at overvåge den situation. Og på et tidspunkt har vi så vurderet, at nu er det ikke holdbart længere, og derfor kommer der et indgreb nu.

Spørger: Men det kunne næsten godt ligne noget, der var planlagt. I går var Folketingets ombudsmand ude med nogle ret interessante udtalelser omkring den arbejdsgruppe, der sad forud for de her overenskomstforhandlinger. Kan du stadigvæk afvise, at det her – det har været et planlagt forløb hele vejen igennem fra regeringens side?

Statsministeren: Jeg synes, det ligger helt tydeligt, at det ikke har været et planlagt forløb. Vi har, da vi skønnede, det var en uholdbar situation for børnene – for dem, der skulle til afgangsprøve, og at der samtidig ikke var noget tegn på, at man kunne mødes ved forhandlingsbordet, så er det vores vurdering, at det er nu, der skal skrides ind. Det her, det har varet rigtig lang tid, det tror jeg, man føler rundt omkring i mange danske familier. Det er 800.000 personer, altså børn og unge, der er ramt af det her, og det er i længden uholdbart. Hvis vi havde kunnet se, at der var en løsning ... aftaleløsning på vej, så kunne det være, tingene havde stillet sig anderledes. Men vi ser intet tegn på, at der kan være en sådan aftaleløsning på vej, og derfor er det det rigtige tidspunkt at få stoppet denne her konflikt.

Spørger: Statsminister, du har nu igennem de 4 uger, konflikten har varet, gang på gang henvist til vigtigheden af den danske model. Burde du, set i bakspejlet, ikke have været mere optaget af at sikre, at vores børn bliver undervist i skolerne, end af at sikre den danske model?

Statsministeren: Jeg synes, det kører fuldstændig som det bør i denne situation. Vi har en dansk model, hvor man har mulighed for at strejke, og hvor man har mulighed for at lockoute. Og vi har tidligere haft temmelig store konflikter på det danske arbejdsmarked, som er endt i en aftale. Dét, der har været særligt den her gang, det er, at man har jo forhandlet i månedsvis. Så har man været i Forligsinstitutionen, som har sendt parterne ud og sagt – der er ikke en gang basis for at skrive en skitse, en mæglingsskitse på baggrund af dét, parterne siger. Det vil altså sige, de har været temmelig langt fra hinanden. Og samtidig har vi jo haft nu næsten 4 uger, hvor der ikke har været tegn på nogen som helst opblødning i de her forhandlinger. Og så er det vores opgave at påtage os et ansvar, og det er dét, vi gør i dag ved at sige, det nytter ikke noget, de kommer ikke nærmere ... det ser ikke ud til, at de kommer nærmere. Det er synd for børnene, derfor fremlægger vi et lovforslag.

Spørger: Men du er dog leder af en regering, der gang på gang understreger det vigtige i uddannelse. Var det ikke lige at trække den i halen at lade gå næsten 1 måned. Altså fortryder du i dag ikke, at du ikke rykkede hurtigere end tilfældet var?

Statsministeren: Nej, det gør jeg faktisk ikke, fordi ofte så skal en konflikt virke for at have en effekt og for at sikre, at parterne kommer tilbage til forhandlingsbordet. Det er dét, vi har oplevet tidligere med konflikter. Det skete bare ikke i den her situation. Vi har ikke set noget tegn på forhandling eller opblødning, eller at man kunne nå et resultat. Og i den situation så er det jo så vores opgave at vurdere, hvornår situationen ikke længere er holdbar, og det har vi vurderet, at det er den ikke på nuværende tidspunkt. Vores børn skal i skole, og det skal de forhåbentlig på mandag.

Spørger: Må jeg så lige i forhold til substansen, som jeg hører det på beskæftigelsesministeren, så bliver der ikke nogen central pulje til forberedelse. Der bliver ikke ret til lærere over 60 år til at have nedsat tid – med andre ord på de to helt afgørende punkter, der lægger regeringen sig op ad Kommunernes Landsforening. Lugter det ikke af aftalt spil?

Statsministeren: Beskæftigelsesministeren!

Beskæftigelsesministeren: Jamen altså, jeg vil gerne sige, vi har jo været tilskuere til en konflikt, hvor parterne har stået meget, meget stejlt over for hinanden. Og som jeg sagde det før, så er det jo altid at foretrække som regering, hvis man når til det punkt, hvor der er behov for, at man griber ind i en konflikt, hvad vi helst vil undgå selvfølgelig, at der er en mæglingsskitse, man kan bygge en lovgivning ovenpå. Det har ikke været muligt i Forligsinstitutionen at lave en sådan mæglingsskitse? Og derfor har vi jo selvfølgelig brugt energi på at udtænke, hvordan finder vi et punkt, der ligger imellem de parter. Vi er optaget af, at der ikke fortsat skal være de bindinger på arbejdstidsreglerne, som der gælder i dag. Det er nødvendigt, ude på den enkelte skole, at arbejdstiden kan tilrettelægges på den måde, som skoleledelsen synes, det er mest fornuftigt. Det gør vi på den ene side. Jeg tror ikke, vi er i en situation, hvor hverken lærerne eller KL vil være entydig glade for det lovindgreb, vi laver. Det er det lod, vi bærer på vores skuldre, at vi skal forsøge at finde en løsning, som giver og tager i forhold til begge parter. Og det gør vi her, fordi vi på den ene side gør op med nogle meget strenge arbejdstidsregler på den ene side – og på den anden side, så anerkender vi den bekymring, der er hos lærerne om det grænseløse arbejde. Altså, om det bliver sådan, at man som lærer i fremtiden ikke kan få lov til så at sige at have en normal arbejdsdag. Vi tror, det er fuldstændig afgørende, at vores lærere har ordentlig tid til at forberede sig. For det siger sig selv, hvis man skal kunne undervise på en ordentlig måde, så skal man også kunne forberede sig. Det er vi meget, meget overbevist om, at skolelederne godt kan tilrettelægge på en fornuftig vis. Men vi vælger altså samtidig at sige, at for lærerne kommer der til at gælde særlige regler – både hvad angår værnsregler, men altså også, at de tjenstemandsarbejdstidsregler, der i dag gælder på det statslige område for hovedparten af vores medarbejdere, de kommer også til at gælde på lærerområdet.

Statsministeren: Ja, Jesper!

Spørger: Statsminister – I står på tærsklen med at skulle gennemføre en meget, meget omfattende reform af den danske folkeskole med en heldagsskole som sigte. Det hviler helt og holdent, hvilket du også selv har understreget ved forskellige lejligheder, på lærernes kraft og motivation til at medvirke. Hvor stor tror du, lærernes motivation er nu, når de føler – tusindvis – at de har fået trukket et indgreb ned over hovedet?

Statsministeren: Det er klart, at i en konflikt der bliver tingene trukket meget skarpt, sort og hvidt op. Og det har vi alle sammen oplevet i de seneste 4 uger. Men det er jo mit håb, at når støvet har lagt sig lidt, så vil vi alle sammen samles om den opgave, som lærerne brænder for, og som skolelederne brænder for, som forældrene er optaget af, og som vi politikere brænder for, at vores børn skal have en god folkeskole, hvor de alle sammen bliver dygtigere. Det er dét, vi brænder for alle sammen. Og det er mit håb, at vi på den anden side af denne her konflikt kan komme i gang med den udmærkede dialog, vi i øvrigt har haft før konflikten for at sikre, at vi får en bedre folkeskole. Det er et fælles anliggende for os alle sammen, et fælles ansvar, og vi vil i hvert fald gerne være med til det og række hånden frem til lærerne. Vi synes jo, de er dygtige. Og vi synes jo, at det er dem, der er folkeskolens hjerte, og derfor ønsker vi selvfølgelig, at lærerne har mere tid sammen med vores børn, og at vi kan arbejde sammen med dem om at få en stærk folkeskole.

Spørger: Er det her indgreb også et signal til det øvrige offentlige arbejdsmarked om, at de lige så godt kan indstille sig på at give ind på nogle aftaler, for ellers så vil der komme indgreb i de kommende år?

Statsministeren: Vi ønsker, at den danske model skal være den, der råder på det danske arbejdsmarked. Og det er jo også netop derfor, at vi har været tilbageholdende med at gribe ind, fordi vi netop tror på den danske model. Det kan se voldsomt ud af og til, fordi man kan have strejker, og man kan have en lockout, som vi nu har set i de seneste 4 uger. Men det er og bliver den danske model. Og jeg oplever egentlig også, at mange danskere har en forståelse for, at det er sådan, vi har gjort det i Danmark i over 100 år. Så vi tror på den danske model, men vi er jo også nødt til at tage et generelt hensyn, og hensynet her – det handler om børnene og de unge – særligt dem, som skal til afgangsprøver, og så har vi så også vurderet, at der ikke er nogen udsigt til, at parterne er i gang med at nærme sig hinanden.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Det er til statsministeren. Inden for de sidste 12 timer er det vel så, der har din regering givet skattelettelser til erhvervslivet og nu lavet et indgreb, der piller ved lærernes arbejdstidsregler. Tror du samlet set, at det øger eller svækker dine muligheder for at blive genvalgt?

Statsministeren: Det er rigtigt, at vi i går afsluttede anden del af en meget stor vækstplan, som skal sikre, at der bliver flere arbejdspladser i Danmark. Vi har vel den opfattelse, at velfærd det er mange ting. Velfærd det er den offentlige sektor, som skal fungere. Mange dygtige medarbejdere, som vi i øvrigt får flere af i de kommende år. Vi skal have en god offentlig sektor. Men velfærd det er også, at man kan få et arbejde. Så da jeg kort efter nytår bad mine økonomiske ministre om at gå i gang med en konkurrenceevnepakke og kigge på vækst, så var jeg meget tilfreds med dét, de kom tilbage med, og jeg er jo nu endnu mere tilfreds, når vi har en afslutning på den her temmelig store vækstplan, som har som sit overordnede mål at skabe job. Og jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at igennem socialdemokraternes levetid og alle de socialdemokratisk ledede regeringer, der har eksisteret, så har det været job, der har været kendetegnet for alt det, vi gør, og det er det også med vækstplanen. I forhold til konflikten, som vi har her, der har vi jo netop ladet konflikten køre, fordi vi tror på den danske model. Det er også kendetegnende for dét, vi normalt har stået for. Der har været opfordringer fra første dag om, at vi skulle gribe ind. Også meget højrøstede opfordringer til det. Men vi har været tilbagetrukne og har egentlig ikke ønsket at gribe ind, fordi vi har håbet på, at parterne kunne finde hinanden. Det er der så ikke nogen tegn på, at de kan. Og derfor skal vi også tage hensyn til helheden. Og hensynet til helheden nu det er, at vores børn skal i skole igen. Vores kursister skal tilbage – og ikke mindst, at vores unge mennesker, der går i 9. og 10., der skal have lov til at afslutte den folkeskole, som de har passet i 9 eller 10 år. Den skal de have lov til at afslutte på en ordentlig måde. Det er dét, vi sikrer. Hvis vi havde gået meget længere, så havde det været vanskeligt at sikre dem det, men det gør vi altså ved at kunne afslutte konflikten nu og få dem i skole på mandag.

Spørger: Det var et meget langt svar, men jeg synes ikke rigtig, du svarede på, om du tror, det øger eller svækker dine muligheder for at blive genvalgt.

Statsministeren: Vi gør dét, der er det rigtige for Danmark. Vi gør dét, der er det rigtige for Danmark i den på nogle områder vanskelige situation, vi står i. Vi har mistet over 100.000 arbejdspladser, som skal komme igen. Dét, der er problemet i Danmark, det er ikke, at vi har en for lille ... en for stor offentlig sektor. Det er, at den private sektor er for lille, og det skal vi råde bod på, og det gør vi med den her meget, meget store vækstplan. Jeg er helt overbevist om, at dét, som danskerne forlanger og forventer af deres politikere, det er, at vi tør tage et ansvar, at vi tør handle, og at vi har fokus på, at der skal skabes flere job. Og vi er en regering for hele Danmark, som hele vejen igennem på trods af de knubs, der er, og dem er der immervæk nogle af, har valgt at handle og sikre, at der kommer job.
Annette!

Spørger: Ofte har det været sådan med overenskomstforhandlinger, at de offentlige fagforeninger og deres medlemmer har prioriteret såkaldt mere bløde tiltag i overenskomsterne frem for fx meget høje lønstigninger. Seniorordninger er en af de ting, man jo i mange år hyldede for at være rigtig godt, fordi det kunne betyde, at medarbejderne måske kunne holde længere tid på arbejdsmarkedet. Nu siger i til dem – nej, ved I hvad, I får nogle lønstigninger i stedet for, og så får i nogle ringere seniorordninger. Er det er et tegn på, at I synes, at den offentlige sektor skal til at prioritere, ligesom man gør i den private sektor – at prioritere lønkroner først, fordi hvis I alligevel går ind og piller i deres bløde ordninger bagefter, så er der vel ikke megen pointe i, at de frit kan sige – nå, men det prioriterer vi, når vi går til forhandlinger?

Statsministeren: Beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeren: Jamen, jeg vil gerne sige som absolut hovedregel, så skal vi slet ikke blande os i overenskomstspørgsmål. Og vores opfordring har jo været hele vejen igennem, at arbejdsmarkedsparter skal kunne finde hinanden, også i de svære spørgsmål. Og vi har håbet til det sidste, at det ville kunne lade sig gøre, men jeg tror også, at det har været åbenlyst for de fleste, at vi i den her konfliktsituation har haft to parter, der har stået meget, meget stejlt over for hinanden. Og man kan sige, når man skal forholde sig til et indgreb i en konflikt, så er der jo i hvert fald to hensyn, som betyder meget. Det ene er respekten for den danske model, at vi sikrer, at forhandlingerne får lov til at pågå så lang tid som overhovedet muligt. På den anden side er der selvfølgelig dét, som statsministeren var inde på – nemlig hensynet til et Danmark, der skal fungere. Og det vil sige, at børn, der skal trives og kunne komme tilbage i skolen – familier, der igen skal kunne få deres hverdag til at hænge sammen. Og derfor er mit svar på dit spørgsmål sådan, at vi har ikke nogle intentioner om at blande os i overenskomstspørgsmål på det offentlige område. Altså vi er på det statslige område arbejdsgivere, der indgår vi i en forhandlingssituation, som alle andre arbejdsgivere gør. Men vi har ikke nogen intention – heller ikke på baggrund af det her – om i øvrigt at blande os i overenskomstspørgsmål. Det har vi arbejdsmarkedets parter til. Her er vi – kan man sige – tvunget af omstændighederne – er vi nødsaget til at gribe ind i en konflikt. Og dét, der har været vores intention, det er på den ene side at gøre op med nogle arbejdstidsregler, som vi tror, begrænser mulighederne for på den enkelte skole at drive den bedste skole, og samtidig anerkender vi altså en række andre hensyn. Og derfor tror jeg også, det er vigtigt at sige – ja, der sker ændringer med 60-års-reglen, den udfases, og det betyder, at de af vores lærere, der er tættest på at blive 60, altså de 57 til 59-årige, de kan fortsat bruge ordningen. Og vi laver oven i købet en ordning for de 50 til 56-årige, som betyder, at man vil kunne tilrettelægge sin seniortilværelse mere fleksibelt.

Spørger: Men betyder det, at I generelt ikke synes, at seniorordninger er så vigtige på arbejdsmarkedet for, at de ældre medarbejdere har mulighed for at holde længere, hvilket de jo skal de kommende år?

Beskæftigelsesministeren: Nej, det betyder det bestemt ikke. Altså jeg tror, vi kommer til at se flere seniorordninger på det danske arbejdsmarked. Men dét, vi kommer til at se mange steder, som der allerede er eksempler på, det er jo, at man lokalt får tilrettelagt sit arbejde på en sådan måde, at det tager hensyn til den situation, ens medarbejdere er i. Dét, der kendetegner 60-års-reglen er jo, at der er en meget mekanisk regulering af, at man – fordi man er over 60, så får man pr. automatik 4 ugers ekstra frihed. Og det har været et arbejdsgiverønske, kan man sige, på tværs at ændre de forhold, men vi imødekommer ikke KL’s ønske med det her om at afskaffe 60-års-reglen fuldstændig. Vi laver en udfasning af ordningen, og så vælger vi der oveni at lægge nogle særlige muligheder for de +50-årige.

Statsministeren: Vi skal til at slutte, men der lige tid til et enkelt sidste spørgsmål!

Spørger: Enhedslisten, de har jo hele tiden hele vejen igennem denne her proces anklaget regeringen for et aftalt spil. Og de kræver nu, skriver de, at få fremlagt ... kræver aktindsigt i alle sager og alle akter, der vedrører behandlingen og forberedelsen af dette lovforslag i de relevante ministerier og relevante kontakter til eksempelvis Kommunernes Landsforening. Har du, statsminister, tænkt dig at imødekomme det ønske?

Statsministeren: Først og fremmest vil jeg gerne sige det her om aftalt spil. Jeg vil godt understrege, at der er intet udsædvanligt i, at arbejdsgiverne koordinerer deres overenskomstkrav. Det gør man fra de offentlige arbejdsgiveres side. Det ville være nærmest en forsømmelse, hvis man ikke gjorde det. Ligesom lønmodtagerne jo også altid koordinerer deres overenskomstkrav. Og det har vi jo selvfølgelig også gjort. Og det har vi i øvrigt gjort på baggrund af de diskussioner, der har været om lærernes arbejdstid igennem faktisk flere år. Så selvfølgelig har arbejdsgiverne koordineret i forhold til de krav, der er taget ud i overenskomstforhandlingerne. Alt andet ville være mystisk.

I forhold til aktindsigt der er der jo de gældende regler, og der vil jeg opfordre Enhedslisten til at bruge de regler, der nu en gang gælder.

Godt, vi skal til at slutte. Der bliver rig lejlighed til at tale med – ja, os alle tre i løbet af dagen. Der kan også være specifikke spørgsmål. Vi har heller ikke fået fortalt det hele nu. Som der var nogen, der var inde på tidligere, så afsluttede vi jo i går aftes sent vækstplanen. Det er en plan, som uden tvivl styrker dansk økonomi, styrker beskæftigelsen, sikrer arbejdspladser i Danmark.

I dag sikrer vi så, at skolerne kan åbne dørene igen på mandag, og at vores store elever kan få deres afgangsprøver.

Der er sikkert mange, der har mange holdninger til regeringen, men én ting man i hvert fald ikke kan beskylde os for, det er ikke at handle. Og det gør vi, og vi handler til det, vi mener, er det rigtige for Danmark. Vi handler simpelthen, når Danmark har brug for det, det er dét, vi er i gang med nu.

I forhold til folketingsbehandlingen af det her skal jeg henvise til Folketinget. Men det bliver jo nok sådan, at Folketinget arbejder temmelig intensivt over de næste par døgn.

Tak skal I have.”