Pressemøde den 25. januar 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren Lars Løkke Rasmussen: Velkommen til pressemødet her på Marienborg. Vi kan jo ikke låne os til velfærd. Det er en kendsgerning, det er ikke til at komme udenom. Og det er den kendsgerning, der er baggrund for, at regeringen her i dag ved justitsministeren og mig præsenterer en tilbagetrækningsreform, der består af tre elementer.

For det første, så fremrykker vi visse dele af velfærdsaftalen fra 2006.

For det andet vil vi gradvis afvikle efterlønnen.

Og for det tredje, så foreslår vi en seniorførtidspension.

Og baggrunden for udspillet er det faktum, at vi ikke kan låne os til velfærd. Og det forhold, at Danmark står over for to udfordringer – en dobbeltudfordring.

For det første, så står Danmark efter den globale økonomiske krise, ligesom andre lande, over for et krav om større økonomisk ansvarlighed. Det er vigtigere end nogensinde før, at have orden i økonomien – at have sunde offentlige finanser. Med genopretningspakken fra maj sidste år betalte vi den umiddelbare regning, der kunne samles op efter krisen – den krise, vi kommer igennem med færre menneskelige omkostninger, end dem man ser i andre lande. Men når vi løfter blikket efter krisen og ser nogle år frem, så er der udsigt til store og stigende underskud. Befolkningsudviklingen betyder større udgifter og faldende indtægter.

Der er i dag stor tillid til dansk økonomi. Det er derfor vi betaler så lav en rente. Men tillid, den vil blive svækket, hvis vi blot passivt ser på den udfordring, vi står overfor uden at handle. Så vil vi støt og roligt blive trukket i retning af usund økonomi, voksende gæld, højere renter og tab af arbejdspladser. Regeringen vil derfor gennemføre de nødvendige reformer, mens tid er, så vi får plads i økonomien til at udvikle kernevelfærden i vores samfund, for vi kan ikke bruge flere penge, end vi tjener – vi kan ikke låne os til velfærd.

Den anden udfordring, den er, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Og det er ikke noget teoretisk problem. Lige før vi ramte den globale finanskrise, der havde vi en rekord lav dansk arbejdsløshed. Vi kunne stort set samle alle danske arbejdsløse i Parken, og den situation kommer igen. Vi forventer, at ledigheden topper i år, og at den efterhånden vil begynde at falde. Og når vi kigger nogle år ud i fremtiden, så vil vi se, at for hver gang der er fem, der forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, så er der kun fire, der træder ind på arbejdsmarkedet klar til at tage over. Kun omkring halvdelen af danskerne arbejder, og fremover bliver der færre, og så er vi simpelthen ikke nok til at trække læsset.

Vi danskere, vi lever længere og heldigvis for det. En 60-årig i dag kan se frem til at leve næsten to år længere end en 60-årig for 10 år siden, så stærkt går det. Og levealderen kommer til at stige endnu mere i årene fremover, det er der rigtig god grund til at glæde sig over. Men når vi får flere raske år, så bliver vi også nødt til at tage flere år på arbejdsmarkedet, for ellers kommer regnskabet ikke til at hænge sammen. Det er jo sådan set også den udfordring, som et bredt flertal i Folketinget forholdt sig til ved velfærdsaftalen i 2006, hvor man besluttede at hæve efterlønsalderen og hæve folkepensionsalderen. Det var et meget bredt flertal bestående af de to regeringspartier, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Med velfærdsaftalen besluttede vi at forhøje folkepensionsalderen med to år fra 65 til 67 i 2027. I 2027 skulle folkepensionsalderen komme tilbage dér, hvor den var indtil 2004 – 67 år. Og den brede kreds af partier bag velfærdsaftalen er også enige om, at folkepensionsalderen derefter skal stige yderligere, efterhånden som vi kommer til at leve endnu længere. Den tilbagetrækningsreform, som regeringen i dag fremlægger, den forstærker og fortsætter det ansvarlige spor, som blev lagt med genopretningsaftalen.

Udspillet består sagt af tre dele. For det vil vi fremrykke velfærdsaftalen, så de stigninger, der blev aftalt i 2006 sker fem år tidligere. Ifølge regeringens forslag hæves folkepensionsalderen altså gradvist, så den bliver 67 år i 2022, sådan at vi i 2022 når den folkepensionsalder, der var i Danmark indtil 2004. Når vi kommer frem til 2027, så vil folkepensionsalderen være 67 år. Det vil den være både med velfærdsaftalen og med regeringens udspil. Og fra det tidspunkt, der vil folkepensionsalderen svare helt til dét, der er aftalt med partierne bag velfærdsaftalen. Denne fremrykning på 5 år betyder, at folkepensionsalderen bliver mellem 1⁄2 og 2 år højere for personer, der ved årsskiftet var mellem 501⁄2 og 56 år. Det er altså den gruppe, som får en højere folkepensionsalder, end dét – der følger af aftalen fra 2006. Og det betyder, at det antal år man så at sige kan forvente at være på folkepension, det bliver mere ligeligt fordelt mellem generationerne. Velfærdsaftalen betyder fx, at en 54-årig kan få 191⁄2 år med folkepension – med regeringens forslag, der har den 54-årige stadig udsigt til 18 år med folkepension, det er mere på niveau med såvel tidligere som fremtidige generationer. Så denne her gruppe af 501⁄2-årige til 56-årige, de får altså en tilværelse på folkepension, der matcher den, som dem der er lidt ældre end dem har, og dem der er yngre end dem har.

Det andet element i regeringens tilbagetrækningsreform, det er en gradvis afvikling af efterlønnen. Som jeg sagde i min nytårstale, så foreslår regeringen, at efterlønnen afskaffes for alle, der nytårsaften var under 45 år. Personer på 57 år, og dem der er ældre, de kan gå på efterløn helt som i dag, så det ændrer altså ikke noget for dem, der er tæt på at gå på efterløn. Og vi fjerner kun efterlønnen helt fra dem, der har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, det er den fornuftige måde at gøre det på. For de 45-56-årige vil ændringerne være mindst for de ældste og størst for de yngste. Fx vil en kvinde, der fyldte 55 år lige før nytår fortsat kunne gå på efterløn i 5 år, men hun kan først gå på efterløn, når hun fylder 62. Og en 49-årig mand kan gå på efterløn i 2 år, når han fylder 65.

Og lad mig så endelig slå fast – vores forslag berører naturligvis ikke de danskere, der allerede er på efterløn.

Når vi bringer efterlønnen i spil, så er det ud fra en helhedsbetragtning. Vi synes, at efterlønnen er en forkert prioritering. Vi har ikke råd til at betale sunde og raske mennesker for ikke at arbejde. Flere år i arbejde det er en nødvendig politik. Det er sund økonomi, det er sund fornuft. Og det er sådan set også sand solidaritet med det fællesskab, som vi alle må yde til efter evne, så de, der har behov, kan få den støtte, de skal have.

På den ene side vil vi altså ikke betale raske mennesker for at lade være med at arbejde.

På den anden side ved vi også godt, at der er folk, der er slidt ned, som ikke kan arbejde længere. Og der har vi den holdning, at nedslidte naturligvis ikke skal arbejde – uanset om de er 40 år, 50 år eller 60 år. Fleksjob og førtidspension er skræddersyet til deres behov.

Og derfor er det tredje element i udspillet indførelsen af en seniorførtidspension, hvor vi gør adgangen til førtidspension enklere og hurtigere for dem, der har mindre en 5 år til folkepension. Og det er helt uanset, om de er tilmeldt efterlønsordningen eller ej. For vi ønsker at have en ordning, der står åben for alle – uanset om man er i A-kasse eller ej.

Med de tre elementer, der fremlægger vi altså her et udspil, som vil bidrage til at sikre højere velstand og varig velfærd. Vi får bedre orden i den offentlige økonomi. Regeringens udspil udgør i 2020 18 milliarder kr. til sundere offentlige finanser til kernevelfærd. Vi skal fortsat have råd til nye børnehaver, et godt sundhedsvæsen, en tryg ældreomsorg. Og det får vi kun, hvis vi skaffer pengene helt konkret, hvis vi yder noget mere. Det er sund økonomi – det er sund fornuft.

Ved at lave denne reform, der bliver vi flere til at trække læsset. 70.000 flere i 2020. Mere arbejdskraft, flere job, som vil bidrage til at gøre det danske samfund rigere. Velstanden i 2020 vil blive løftet med 50 milliarder kr. som følge af dette udspil.

Så det er en konkret reform, vi lægger frem. Og den skal ses i sammenhæng med den 2020-plan, som regeringen offentliggør senere på foråret – slutningen af marts/først i april – og som er et kasseeftersyn på dansk økonomi og et budget for, hvordan dansk økonomi hænger sammen i et 10-årigt perspektiv.

Vi får altså med 2020-planen en gennemarbejdet opdatering af udfordringerne for dansk økonomi efter krisen, når vi ser længere frem end 2015. Og i 2020-planen vil vi også fremlægge regeringens langsigtede prioriteringer.

Når vi har fremlagt 2020-planen, når reformen her i dag vil være den største brik, den der for alvor skaber sammenhæng i 2020-planen, så vil der være et grundlag for at indbyde partierne bag velfærdsreformen til forhandlinger.

Og med det vil jeg give ordet videre til justitsministeren.

Justitsminister Lars Barfoed: Tak for det. Jeg er glad for, at vi her i dag kan fremlægge regeringens samlede udspil til en tilbagetrækningsreform. Det særlige ved den tilbagetrækningsreform, som vi fremlægger her i dag, det er jo, at vi bidrager til at løse begge de udfordringer, som statsministeren har nævnt, vi står overfor i det danske samfund. Vi frigør penge i den offentlige økonomi, som skal gå til at sikre, at vi får sunde offentlige finanser, og vi sikrer kernevelfærden, og vi sikrer større beskæftigelse og flere job, så væksten og dermed velstanden i Danmark stiger. Dermed skaber vi tryghed omkring dansk økonomi. Tryghed omkring danskernes hverdag i de kommende år. For vi kan jo leve af hinandens arbejde – af virksomheder, der tjener penge til landet. Vi skal have et robust grundlag for hele tiden, at vi udvikler vores samfund, vores velfærd og vores virksomheder.

Som statsministeren har redegjort for, så er vores udspil væsentligt mere ambitiøst end Velfærdsaftalen tilbage fra 2006. Vi tager simpelthen tidligere fat om at fremtidssikre kernevelfærden, end vi kunne opnå enighed om i 2006. Og det sker altså blandt andet ved, at vi fremrykker forøgelsen af folkepensionsalderen fra 2024 til 2019. Og jeg synes, det er væsentligt at understrege, at fremrykningen kun har betydning for dem, som ved nytår var mellem 501⁄2 og 56 år. For alle andre – både dem, der er yngre – og dem, der er ældre – der vil folkepensionsalderen være uændret i forhold til det, der er aftalt med velfærdsaftalen.

Og så foreslår vi jo altså en gradvis afvikling af efterlønnen. Hovedprincippet her er, at ændringerne vil være mindst for de ældste og større for de yngre, som jo også har bedre tid til at indrette sig efter de nye regler. Konkret – så betyder vores forslag, at personer på 57 år og derover kan gå på efterløn fuldstændig som i dag. De 55- og 56-årige vil fortsat have mulighed for op til 5 års efterløn, men de vil først kunne gå på efterløn lidt senere. For de 45- til 54-årige, der bliver efterlønsperioden så gradvist forkortet. Perioden vil være 4-41⁄2 år for dem, som er 54 – og 1 år for dem, som er 45 år. Og forkortelsen af efterlønsperioden sker jo altså ved, at efterlønsalderen gradvist bliver forhøjet. Og for dem, der er under 45 år – ja, der vil der ikke være mulighed for at gå på efterløn.

Det er jo sådan, at efterlønsordningen ikke er en ordning for de nedslidte. For at få ret til efterløn er det jo faktisk sådan, at man skal være i job eller stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er blandt andet derfor, at over 85 procent af dem, der gik på efterløn i 2009 kom direkte fra beskæftigelse. Men for regeringen er det afgørende, at der ikke er nogen, som bliver ladt i stikken i denne her sammenhæng. At de personer, som ikke er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, har en mulighed for at trække sig tilbage, og det skal kunne ske hurtigt, og det skal kunne ske enkelt. Derfor foreslår regeringen en seniorførtidspension. Regeringen vil med en seniorførtidspension sikre en hurtigere og mere enkel adgang til fleksjob og førtidspension for dem, der har behov for det.

Seniorførtidspensionen – den skal gælde for alle med mindre end 5 år til folkepensionsalderen, og uanset om man har betalt til efterlønsordningen eller ej. Og det er så fortsat kommunen, som skal træffe afgørelser i den enkelte sag. Men for dem, der er tæt på folkepensionsalderen, og derfor blot har få år tilbage på arbejdsmarkedet, der skal der lægges en større vægt på de oplysninger, der er tilgængelige fra egen læge, speciallæge og så videre, frem for gentagne arbejdsprøvninger og udviklingsprojekter, der kan trække ud i lang tid. Dermed vil vi så sikre, at alle får et svar inden for 6 måneder, så alle får en hurtig afklaring.

Siden 1999, der har personer, som ønskede at være en del af efterlønsordningen, skulle betale et efterlønsbidrag på størrelsesordenen 5.000 om året. De personer, som har betalt efterlønsbidrag i alle årene siden 99, har med udgangen af 2010 i alt betalt ca. 60.000 kr. i nutidskroner. Udspillet fra regeringen indebærer, at personer under 45 år, som har betalt til efterlønsordningen, men som ikke for mulighed for at gå på efterløn, kan få deres penge tilbage. Personer, som får mulighed for mindre end 5 års efterløn, vil i nogle tilfælde få penge tilbage, det afhænger af, hvor meget de har betalt indtil nu, og hvor lang deres mulige efterlønsperiode bliver. Man kan altså enten få pengene tilbage kontakt, eller man kan overføre dem til en pensionsopsparing. Og uanset hvordan man får pengene udbetalt, så får man sine penge tilbage. Hvis man får bidragene kontant, betaler man en afgift på 331⁄2 procent, og det svarer til det skattefradrag, som man har fået, mens man har indbetalt til ordningen. Overfører man pengene til en pensionsordning får man et tillæg, og det sikrer samme værdi efter skat, som ved kontakt udbetaling tillægget af 39 procent ved overførsel til en pensionsordning, som har en løbende udbetaling, og 11 procent hvis det er sådan, at der er tale om en kapitalpension. Men det bliver hurtigt meget teknisk. Men man kan give et konkret eksempel: En kvinde, som var 44 år nytårsaften, og som har betalt til efterlønsordningen siden 99, hvor ordningen med efterlønsbidragene blev indført, hun får ikke mulighed for at gå på efterløn, og derfor så skal hun så have hele sit efterlønsbidrag tilbage. Hvis hun vælger at få pengene udbetalt kontant i 12, så får hun godt 40.000 kr. i hånden.

Til sidst vil jeg godt lige berøre arbejdsmarkedspensionerne. I dag er det jo sådan, at arbejdsmarkedspensioner bliver udbetalt fra 60-års-alderen – uanset om man går på efterløn eller ej. Nogle pensionsordninger kan så udbetales noget tidligere. Vælger man at få sin pension før det 60. år, så bliver udbetalingen beskattet med en afgift på 60 procent. I Velfærdsaftalen blev det besluttet, at aldersgrænsen, det vil sige de 60 år, bliver flyttet op i takt med, at efterlønsalderen – den stiger. Det svarer til, at aldersgrænsen er 5 år før folkepensionsalderen. Og regeringen foreslår, at det fastholder vi, så der også fremover er mulighed for at få sin pension udbetalt op til 5 år før folkepensionsalderen – uden at man skal betale ekstra skat.

Som jeg startede med at sige, så vil regeringens udspil til en tilbagetrækningsreform
bidrage til at løse de økonomiske udfordringer, som Danmark står overfor. Det vil skabe tryghed omkring dansk økonomi og dermed omkring danskerne økonomiske hverdag. Reformen vil styrke de offentlige finanser med 18 milliarder kr. i 2020. Vi vil have 70.000 flere jobs, og tilbagetrækningsreformen vil gøre vores samfund rigere – 50 milliarder kr. rigere vil vi være, så meget større vil vores velstand være i 2020 med det udspil, som vi har præsenteret her i dag.

Statsministeren Lars Løkke Rasmussen: Tak for det, så er vi klar til spørgsmålene, idet jeg lige skal gøre opmærksom på, at finansministeren og beskæftigelsesministeren i forlængelse af pressemødet her kl. 12.30 står til rådighed for sådan mere tekniske spørgsmål.

Men værsgo Qvortrup!

Spørger: Ja tak. Jeg vil gerne spørge statsministeren – betragter du der her som et valgoplæg?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jeg betragter det, som dét det er – et bud på at løse de udfordringer, Danmark står overfor. Og dem er der brug for at løse. Og kan man løse dem før, end der er valgkamp, så er det bestemt at foretrække. Fordi vi er kommet flot igennem krisen, men det er uomgængeligt, at jo mindre vi træffer modige beslutninger nu, så vil vi i de kommende 10 år komme til at opleve en langsom nedslidning af kernevelfærden i vores samfund. Og det vil jeg ikke stå model til. Og det tror jeg heller ikke, danskerne vil stå model til.

Spørger: Men noget kunne jo tyde på efter de meldinger, der har været at dømme, at der ikke er flertal for det her forslag. Kan du fortsætte, hvis det det om 1-2 måneder viser sig, at der ikke er flertal?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jeg har godt noteret mig de rygmarvsreaktioner, der er kommet, og dem vil jeg gerne advare meget imod, fordi det er uomgængeligt, at vi er nødt til at tage skeen i den anden hånd, hvis vi skal sikre samlingskraften i det her samfund. Og hvis ikke det står klart i dag, så kommer det til at stå lysende klart, når regeringen i slutningen af marts eller først i april fremlægger et kasseeftersyn på dansk økonomi, hvor vi åbent tegner de udfordringer, Danmark står over for de næste 10 år. Og jeg har egentlig ikke fantasi til at forestille mig, at ansvarlige politiske partier, som ligesom jeg holder af det her samfund, ikke vil være med til at løse de udfordringer, vi står overfor. Så det er baggrunden for, at vi i forlængelse af fremlæggelsen af 2002-planen har et grundlag for at forhandle med de politiske partier. Og jeg kan jo ikke foregribe de forhandlinger. Jeg kan godt se, hvad der bliver sagt på rygmarven, men jeg vil gerne advare imod det.

Justitsminister Lars Barfoed: Altså jeg vil godt lige tilføje – det drejer sig jo om, at vi skal sikre vores velfærd i det her samfund. Og det ville være meget mærkeligt, hvis ikke partierne, som stod bag velfærdsforliget, vil være med til at sikre velfærden i det her samfund. Hvis man bare tror, at man kan gå videre uden at lave nogen forandringer, så er det en illusion, som man forsøger at bilde befolkningen ind – for så kommer regningen på et senere tidspunkt, og så bliver den større og meget vanskelig at betale. Det her det er et spørgsmål om, vi handler i rette tid, vi viser omhu i rette tid, så vi fremtidssikrer vores velfærd og gør danskernes hverdag tryggere.

Spørger: Må jeg lige spørge statsministeren – for tre uger siden ca. mødtes du med Helle Thorning-Schmidt på de radikales nytårsstævne. Ved den lejlighed afkrævede Thorning dig et konkret svar på, hvad sker der, tror jeg, med den 33-årige SOSU-assistent. Kan vi få det svar i dag?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Ja, og Helle Thorning kunne jo også selv have svaret på det. Fordi der sker præcis det med den 33-årige SOSU-assistent, som blev besluttet i 2006.

Spørger: Og kan du lige sige lidt mere om det, sådan for ...

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen, jeg kan ikke sige det helt præcist – altså, men vi kan også stille spørgsmålet til Helle Thorning, fordi hun har selv givet svaret i 2006. Fordi i 2006, der besluttede en bred kreds af partier, inklusive Helle Thornings parti, at folkepensionsalderen skal hæves til 67, og derfra skal den så hæves i takt med levetiden. Og meget kan jeg forudse, men jeg kan ikke præcis forudse, hvor meget levetiden er forlænget, når vi når 20-30 år ud i fremtiden. Man kan lægge nogle beregningsmæssige forudsætninger til grund. Og lægger man dem til grund, jamen så vil der være basis for, at folkepensionsalderen gradvis hæves fra 67 til 68 til 69 til 70. Men dét, der er pointen, det er, at i forhold til alle, der nytårsaften var mindre end 501⁄2 år, der foreslår vi ikke nye folkepensionsaldre. Der gælder den folkepensionsalder for de mennesker, som blev besluttet i 2006. Vi piller ikke ved det.

Spørger: Okay. Jeg har lige et sidste afsluttende spørgsmål til justitsministeren. Jeg har noteret mig, at overskriften for dét, der præsenteres i dag lyder: Vi kan jo ikke låne os til velfærd. Og der vil jeg gerne spørge dig Lars Barfoed, er du tryg ved, at din politiske ordfører Henriette Kjær er bannerfører for det budskab.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Altså jeg blander mig ikke i andre menneskers privatøkonomi. Men jeg er tryg ved det her budskab, fordi det er jo det, der grundlæggende er gældende for det her samfund. Enten sørger vi for at indrette os i tide, sådan at økonomien hænger sammen på længere sigt, eller også så bliver der en regning at betale på et senere tidspunkt.

Spørger: Men er du ikke alligevel nødt til at forholde dig til andre menneskers privatøkonomi, når undersøgelser viser, at tre fjerdele af vælgerne finder din politiske ordfører – bannerføreren for – også budskaber som, at vi ikke kan låne os til velfærd – finder hende utroværdig.

Justitsminister Lars Barfoed: Altså nu er det jo ikke dét, vi holder pressemøde om her. Jeg skal gerne kommentere det mere, hvis det er sådan, der er et ønske om det. Men så må det blive, når vi har holdt det her pressemøde, der handler om regeringens tilbagetrækningsreform.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Ja værsgo!
Ja, Matzen.

Spørger: I den stadigvæk gældende velfærdsaftale fra 2006, der blev det aftalt, at folk kan regne med at være 191⁄2 år på offentlig forsørgelse, efter at de er gået på pension. Hvordan ser det ud med jeres forslag? Det er det ene spørgsmål.
Og det andet er – Barfoed nævnte det, hvad var det, en 44-årig kan regne med at få 40.000 tilbage, hvis vi vælger den løsning – er det før skat? Og ... ja ...

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Var der et tredje spørgsmål også eller ...

Spørger: ... jamen jeg kan ikke lige ... jeg har mistet tråden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Okay. Så må vi se, om vi kan finde den igen. Finansministeren giver en briefing bagefter. Jeg tror, at spørgsmålet egner sig til at blive foldet fuldt ud der. Det jeg kan sige helt overordnet, det er, at med den aftale, der bliver indgået i 2006, der er det rigtigt. Der havde man den ambition at løfte folkepensionsalderen sådan, at vi i takt med vi lever længere stadigvæk havde udsigt til det samme antal år, efter vi var gået på folkepension. Det blev så annonceret med et meget langt varsel. Og det betyder faktisk, at den gruppe, som nu vi fremlægger folkepensionen for – de 501⁄2-årige til de 56-årige – de ville have udsigt til, i modsætning til dem der er lidt ældre end dem, og dem der er lidt yngre end dem, at have markant længere tid på folkepension. Så når vi synes, det er ansvarligt at indfase reformen hurtigere, så er det egentlig også udtryk for en rimelighedsbetragtning – at de mennesker, der er i 50-års-alderen, fra 501⁄2-56 år, at de får, kan man sige, den samme tid på folkepension, som dem der er lidt ældre, og dem der er lidt yngre.

Justitsminister Lars Barfoed: Og svaret på dit andet spørgsmål, altså det er jo et beløb, som vi regulerer, så det er i nutidskroner, man får det tilbage, som man har betalt, så derfor er det penge, man får i hånden ... ja.

Spørger: ... før skat – efter skat?

Justitsminister Lars Barfoed: Det er penge, man får i hånden, så det er penge, man får efter skat.

Spørger: Men lige for at følge op – jamen, hvad er det så, er det ... hvis det ikke er 191⁄2 år, er det så 16 år eller 15 år, som man kan regne med, når jeres ordning altså er fuldt udfaset i 2024. Hvor meget kan danskerne regne med, at de er på folkepension?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Når vores ordning er indfaset, så svarer den fuldstændig til det, der er aftalt i 2006. Vi piller ikke ved det, der er aftalt i 2006 fremadrettet. Den mekanisme, der er aftalt i 2006 om, at man begynder at hæve folkepensionsalderen fra 67 og opefter i takt med levetiden, den bliver først aktiveret på det tidspunkt, der er aftalt i 2006. Vi piller ikke ved det. Det eneste, vi gør, det er, at vi siger, i forhold til dem der nytårsaften var 501⁄2-56, der løfter man folkepensionsalderen tidligere. Og det betyder, at den gruppe danskere kommer til at opleve, at de har udsigt til ligeså lang tid på folkepension, som dem der er lidt ældre end dem, og dem der er lidt yngre end dem.

Spørger: Et sidste opfølgende spørgsmål – men det indebærer altså, at I fastholder den aftale fra 2006 om, at man skal kunne regulere på efterlønsordningen ... på folkepensionsalderen, hvis levetiden, den forlænges. Den mekanisme, den bevarer I, er det ikke rigtigt forstået?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Den bevarer vi i fuldstændig uændret form, og det vil sige, den sættes også først i kraft på det tidspunkt, der er aftalt i 2006. Vi tager det politiske ansvar for, at løfte folkepensionsalderen til de 67 år, der blev besluttet i 2006 – 5 år tidligere, end det der lå i aftalen fra 2006. Ansvaret for at hæve folkepensionsalderen yderligere, det deler vi med de partier, der indgik aftalen i 2006. Det piller vi ikke ved.
Værsgo!

Spørger: Vil du fortælle mig satsforskellen på en seniorførtidspension og så en efterlønsudbetaling.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jeg kan ikke huske alle tallene i hovedet. Det er sådan, at førtidspensionsydelsen er cirka på niveau med efterlønnen. Vi har de to forskellige efterlønssatser – afhængig af om man går på efterløn som 60-årig eller venter til de 62 år. Jeg tror, hvis du sammenligner førtidspensionen med en efterlønsmodtager på 60 år, så er førtidspensionen højere. Hvis du sammenligner førtidspensionen med én, der vælger at gå på efterløn to år senere, så er den cirka på niveau. Men det kan beskæftigelsesministeren i detaljer og på decimaler redegøre for kl. 12.30.

Spørger: Men den laveste sats af førtidspension er betragtelig lavere end efterlønnen er i dag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det ved jeg ikke, hvor du har de oplysninger fra. Altså det er sådan, at førtidspensionsydelsen stort set svarer til efterlønssatsen, og efterlønssatsen varierer afhængig af, om du går på efterløn som 60- eller 62-årig. Vi har ikke nogen ambition om at lave nye ydelser. Vi har en ambition om at lave en seniorførtidspensionsordning, som gør, at man enkelt og let, og uden alt for meget bureaukrati og arbejdsprøvning, kan få adgang til førtidspension 5 år, før man rammer folkepensionsalderen. Og det er sådan set en rigtig god ide. Fordi det betyder også, at de mennesker, der i dag ikke har tilmeldt sig efterlønsordningen, de får en hurtig og ubureaukratisk mulighed for at komme på seniorførtidspension. Vi skal lige huske på, at det ikke er alle, der er skrevet op til efterløn. Hvis vi kigger på danskerne i den generation, der hedder 30-40, så er den gruppe, der er tilmeldt efterlønsordningen i ringeste udstrækning, det er de ufaglærte. De ufaglærte, det er dem, der har den dårligste udsigt af alle grupper på det danske arbejdsmarked til at kunne komme på efterløn om føje år. Det er mindre end 4 ud af 10 ufaglærte, der har mulighed for at gå på efterløn. Og når vi nu kærer os om, at ufaglærte kan risikerer at blive slidt ned, før de rammer folkepensionsalderen, så kan vi ikke kun kære os om de 4 ud af 10, der er tilmeldt efterlønsordningen, så bør vi også kære os om de 6 ud af 10, der ikke er det. Og de 6 ud af 10, der ikke er tilmeldt ordningen, de får med seniorførtidspensionsordningen en langt bedre mulighed for at kunne træde ud af arbejdsmarkedet, hvis de reelt er nedslidte.

Spørger: Nu siger du en ubureaukratisk måde. Vil det sige, at visiteringen er så enkel, at man bare kan sige, jeg har brug for det her, eller hvordan vil du visitere tingene?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Nej, så enkelt er det ikke, men det vil sige, at hele det setup, vi har med arbejdsprøvning og andet, som bliver kørt frem, når der kommer en på 32 år og siger, jeg skal på førtidspension resten af mit liv. Hele det apparat kører vi ikke frem. Og vi giver den sagsbehandlingsgaranti, at de her sager kan afgøres inden for 6 måneder, fordi vi i stedet for arbejdsprøvning støtter os på dét, man allerede ved om personen fra lægejournaler og andet. Men også det kan beskæftigelsesministeren redegøre mere detaljeret for senere.

Justitsminister Lars Barfoed: Det er en meget omfattende arbejdsprøvning og udvikling man foretager for de pågældende for at se, om man evt. kunne få fat i nogle andre forløb, nogle nye brancher og så videre, og der er det så, vi siger, når folk er fra 5 år før folkepensionsalderen, så vil du kunne lave en enkel og mere smidig ordning, så de ikke i flere måneder, måske flere år skal gennemgå alle mulige arbejdsprøvninger, mens de er på kontanthjælp for at, om ikke de kan omskoles til noget andet, så baserer man sig på de oplysninger, som man har fra egen læge og speciallæge med videre, så man hurtigt og let kan få afgjort sin sag. Og det er som statsministeren også siger jo en kæmpe fordel for dem og ikke mindst for de mange ufaglærte, som ikke har tilmeldt sig efterlønsordningen, der er det en fordel, at vi siger, det er en ordning, der gælder for alle [...] at det kun gælder for dem, som har tilmeldt sig efterlønsordningen.
Cordsen

Spørger: Hvis det her ikke mest af alt er et valgoplæg, hvordan kan det så være, der skal gå 1 eller to måneder, før I går i gang med de politiske forhandlinger?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Af den grund jeg også nævnte før. Nemlig at det her er en betragtelig del af løsningen på et problem, som bliver foldet fuldt ud i slutningen af marts – først i april, når vi lægger 2020-planen frem. Så den rygmarvsreaktion, der er hos nogle, hvor man siger nej til det her, den vil jeg gerne advare imod. For i slutningen af marts-først i april, den laver vi et kasseeftersyn på dansk økonomi, der folder vi, kan man sige, budgettet ud for de næste 10 år, og der vil man kunne se, at hvis ikke man lægger det bredt ned, der hedder tilbagetrækningsreformen, så kan man ikke lave noget særligt smukt puslespil, der tegner Danmark 2020. Alternativet til det her, det er, at vi i de næste 10 år har en offentlig sektor, der ikke kan udvikle sig. Alternativet til det her, det er nedslidning af kernevelfærd. Det er nulvækst og besparelser år for år. Og jeg har så meget tiltro til mine politiske kolleger, at når de perspektiver er rullet fuldt ud – tallene lyver ikke, at så vil de reaktioner, der i dag er på rygmarven mod det her forslag, så vil de være nuanceret, det bliver de nødt til at være, for ellers kommer Danmark ikke til at hænge sammen de næste 10 år. Og derfor synes jeg det rigtigste er at sige – nu fremlægger vi det her forslag i dag. I slutningen af marts-først i april, der fremlægger vi den plan det her forslag indgår i. Og når den fulde plan er lagt frem, så er der basis for at forhandle. Og ikke før.

Spørger: Hvis din tiltro til de andre partier nu ikke viser sig at holde stik, vil regeringen så opsige velfærdsforliget frem til et valg og så gå til et valg på det her?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Men jeg vil slet ikke stå og foruddiskutere politiske forhandlinger, der ikke er startet endnu. Altså jeg er meget, meget optaget af at løse rigtige menneskers rigtige problemer. Og det her land er et fantastisk land. Det er ikke perfekt, men det er et godt land. Og når vi kan se, at det bliver det ikke ved med at være, medmindre vi gør noget, så er det altså vores pligt at handle på det. Og jeg har egentlig en grundlæggende tillid til, at alle folketingspolitikere er besjælet af den samme grundtanke om, at vi skal passe på det her land. Så det vil jeg altså gerne give en chance, og ikke stå og forhåndsdiskontere, at det ikke kan lade sig gøre. Det må vi tage, hvis den situation opstår.

Spørger: Men når du siger, det er så vigtigt for økonomien at få denne her plan igennem, så må du vel også kunne sige, om det er et kabinetspørgsmål for regeringen at få sin efterlønsreform igennem?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er en hel central opgave for regeringen at få løst Danmarks udfordringer. Men vi har ikke startet nogen forhandlinger endnu. Jeg kan bare se, det bliver svært af grunde jeg ikke helt forstår, fordi den kreds af partier, vi taler om, det er jo den kreds af partier, der i 2006 sådan set var parat til at træffe beslutninger, hvor vi bare i dag må konstatere, at de var ikke ambitiøse nok. Hvad angår folkepensionen, der beder vi ikke om, at man skal træffe på den måde nye beslutninger. Der beder vi sådan set bare om, at de kloge beslutninger, man traf, som Danmark har brug for, at de sættes i værk noget før. Det burde jo ikke være en uoverstigelig barriere.
Ja værsgo!

Spørger: Er der nogle elementer af det her, som du allerede nu kan sige, dem tager vi ikke ud. Altså fx det at der skal skaffes 18 milliarder i 2020. Jeg forstår godt, at I skal i gang med nogle politiske forhandlinger, men vil du allerede nu sige, her kan vi ikke fravige?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er typisk ikke den måde, man forhandler på. Altså vi lægger det her frem, fordi vi mener, der er brug for det. Og når vi lægger 2020-planen frem, så lægger vi også en 2020-plan frem, der viser, at der er styr på dansk økonomi. Vi er ikke i besiddelse af det tryllemiddel, man har i oppositionen, hvor man kan trylle milliarder væk ved en eller anden hokuspokusbesværgelse. Det er sådan set faldet i vores lod at foreslå rigtige konkrete løsninger på rigtige problemer. Og derfor kan det her ikke komme til at se meget anderledes ud, end det vi lægger frem her. Men altså igen, når man forhandler, så forhandler man. Og så skal der jo også være rum til andre partier.

Justitsminister Lars Barfoed: Men jeg synes, der er grund til at sige, udfordringen er der jo. Altså enhver kan se, udfordringen er der. Vi mangler penge i den offentlige økonomi på længere sigt, hvis vi ikke gør noget. Og det problem skal løses. Vi kommer også til at mangle arbejdskraft i det her samfund. Og det kan ikke nytte noget, vi bilder os ind, at vi kan blive ved med at leve bedre, end man gør i de fleste andre lande i denne her verden, uden at foretage os noget. Vi har de her udfordringer, vi har også en udfordring, der hedder globalisering. Vi skal sørge for, Danmark er et konkurrencedygtigt land med en stærk økonomi, også en stærk offentlig økonomi, så vi kan tage hånd om de svageste i samfundet. Og den udfordring skal løses. Og hvis man bilder folk ind, at vi bare kan fortsætte som hidtil, så kommer regningen bare senere, og så bliver den meget hårdere at betale. Så nu skal vi forhandle med partierne, men det må jo stå fast, at udfordringen skal løses, så vi har ansvarlige økonomiske rammer og dermed skaber tryghed omkring danskernes økonomi i de kommende år.

Spørger: Og I definerer den udfordring, som at der skal findes 18 milliarder kr., ud over det I i forvejen har på bordet med genopretningspakke og så videre, så står det også fast?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Ja altså udfordringen er, nu fremlægger vi en 2020-plan på et senere tidspunkt, men udfordringen er jo, at vi samlet set mangler i størrelsesordenen 45-50 milliarder kr. i at skaffe de 24 med genopretningspakken. Og nu fremlægger vi altså tilbagetrækningsreformen, som stort set garanterer resten. Og så kommer der en 2020-plan, hvor vi sætter helt præcise tal på.
Ja bagved!

Spørger: Vi kan jo ikke låne os til velfærd, konstaterer I. Er det ikke dét, vi gør i øjeblikket med et underskud på 80-90 milliarder kr. og skal gøre i adskillige år fremover?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jo, men det er jo heller ikke langtidsholdbart. Det er forsvarligt, at vi gør det aktuelt, fordi at regeringen førte jo en politik frem til, den blev ramt af den økonomiske krise, hvor vi tilbagebetalte vores gæld, hvor vi ramte krisen gældfrit. Og det er jo dét, der gjorde, at det både var ansvarligt og ladsiggørligt, at vi gennem krisen kunne føre en enorm offensiv politik, som samlet set har holdt i omegnen af 130.000 danskere fri af arbejdsløshed. Men det slår jo hul i kassen. Og i længden kan vi jo ikke have de huller i kassen. Og det er derfor vi har den ambition, at vi når vi lægger en plan frem for 2020, så skal vi også vise, at dansk økonomi balancerer i 2020.

Spørger: Lars Barfoed – de konservative har jo været modstander af efterlønnen hele tiden. Men er det så ikke lidt fattigt først at få den afviklet endeligt i 2034, det er om 23 år. Er det konservativ politik?

Justitsminister Lars Barfoed: Ja, det er konservativ politik. Og det er regeringens samlede politik. Vi har jo aldrig sagt i Det Konservative Folkeparti, at vi skal afvikle efterlønnen fra den ene dag til den anden. Det kan vi anstændigvis ikke gøre, hverken over for de, der er på efterløn, eller de som er tæt på efterlønnen og altså har planlagt deres tilværelse efter, at de om få år kan gå på efterløn. Det skal være noget, som udføres gradvis. Og på den måde, vi foreslår det her, er det fuldt ud forsvarligt og løser de økonomiske udfordringer, som det danske samfund står overfor.

Spørger: Til sidst Lars Løkke Rasmussen – det er jo sådan, at vi er en aldersgruppe, der er født i 57, der stadigvæk får lov til at gå på efterløn, så passer det her lige nøjagtig med, at det endnu engang er 68-generationen, der skummer fløden?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er vist mere en påstand end et spørgsmål, sådan hørte jeg det.

Spørger: I siger, at dem, der er under 501⁄2, deres pensionsalder bliver ikke påvirket i forhold til velfærdsaftalen, end det der allerede er besluttet. Samtidig siger I så, at indekseringen i forhold til hvornår man kan gå på pension skal fortsætte i forhold til levealderen. Så er den 33-årige SOSU-assistent, som Helle Thorning har talt om, hun kan vel også forvente at gå på pension noget senere end de 67 år?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Hun kan forvente at gå på pension præcis på det tidspunkt, som blev besluttet i 2006. Det er rigtigt, at der er en indeksering i 2006-aftalen. Den skulle træde i kraft, når man havde løftet folkepensionsalderen til 67 år. Nu løfter vi folkepensionsalderen til 67 år, 5 år tidligere end i velfærdsaftalen. Men denne her indekseringsmekanisme, den aktiverer vi ikke på det tidspunkt. Den hænger der ude i fremtiden præcis på det tidspunkt, der er aftalt i 2006.

Spørger: Men er det, fordi I er nervøse for fagbevægelsens kampagner, at I ikke laver den fremskrivning allerede nu?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Nej, det er fordi, at en bred kreds af partier, inklusive Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, i 2006 traf på det her punkt en meget udmærket beslutning om, at vi ud i fremtiden skal løfte folkepensionen op over de 67 år. Det er en aftale, vi har truffet sammen, og den ønsker vi ikke at lave om på. Vi ønsker, at den del af aftalen, der går ud på at løfte folkepensionsalderen tilbage til dér, hvor den var indtil 2004, altså det er ikke i den danske stenalder, det er tilbage i 2004, da vi havde en folkepensionsalder på 67 år, den ønsker vi at løfte op her igen 5 år tidligere. Men spørgsmålet om at løfte folkepensionsalderen yderligere, det har vi en udmærket aftale med de andre partier om, den laver vi ikke om på.

Spørger: Så til sidst omkring Dansk Folkeparti. Der er jo ikke ret meget af det her oplæg, som ligner noget, de umiddelbart ville synes specielt godt om. Er I fuldstændig holdt op med at tage hensyn til jeres parlamentariske grundlag?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ... er vi fuldstændig holdt op med?

Spørger: ... holdt op med at tage hensyn til det parlamentariske grundlag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen jeg bliver nødt til at sige, at dét, jeg først og fremmest tager hensyn til, det er danskerne. Og vi danskere, vi bliver udfordret af, at medmindre vi træffer reformbeslutninger – konkrete, rigtige beslutninger, der betyder noget i virkelighedens verden, så bliver vores samfund fattigere i de kommende år. Det vil jeg ikke være med til. Det tror jeg heller ikke, danskerne vil være med til. Og det er sådan set det hensyn, der er styrende for mig. Og derfor lægger regeringen sin politik frem, og så må andre partier forholde sig til det.

Spørger: Men så er vi vel også tilbage ved, at det her er et valgoplæg?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Nej, det er et oplæg til at løse rigtige problemer, som det danske samfund kommer til at stå overfor med stadig større tydelighed de kommende år. I løbet af de næste 10 år, der kommer der 225.000 flere pensionister. Og samtidig er der 50.000 færre på arbejdsmarkedet. Hvis ikke vi gør noget ved det, så går det her samfund i ubalance. Så kommer indtægter og udgifter ikke til at passe sammen. Så bliver vi nødt til at spare og skære ned. Og hvem er det, det kommer til at gå udover? Det er de svageste i vores samfund. Dem med de lange uddannelser, dem med den internationale mobilitet, der lige kan flytte sig til et andet land – de skal nok klare sig. Men de svage i vores samfund, de ældre, de syge, de ressourcesvage – det er dem, der kommer til at betale den regning. Og det vil jeg ikke passivt se til, når jeg ved, der er et problem, så føler jeg mig også forpligtet af at anvise en løsning.

Justitsminister Lars Barfoed: Altså vi har som regering et ansvar for, når vi kan se, at der er store udfordringer for dansk økonomi de kommende år, så har vi som regering en forpligtelse og et ansvar for at fremlægge løsninger på de udfordringer. Og det er dét, vi gør her. Og jeg vil gerne sige, jeg har ikke set nogen andre fremlægge nogen løsninger på de udfordringer, som alle er enige om og erkender, vi har – der bare tilnærmelsesvis løser udfordringerne. Vi hører luftige tanker om, at vi skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Hvordan det skal kunne lade sig gøre, er der ingen, der kan forklare, men det er noget, der skal snakkes om efter et valg, må man forstå. Men der er ingen konkrete forslag overhovedet på bordet, der tilnærmelsesvist løser de økonomiske udfordringer, som det her samfund har. Og derfor så ville det være en bombe under dansk økonomi og en bombe under velfærden for de svage i det her samfund, hvis man bare kører videre uden at foretage sig noget. Vi vil skabe sikkerhed for danskernes økonomi. Vi skal sikre trygge rammer omkring danskernes økonomi i fremtiden. Det er dét, det her går ud på.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Godt, vi skal til at slutte af. Måske to spørgsmål mere, ja!

Spørger: Der har i den sidste tid været en del historier om, at staten blandt andet fyrer de ældre først eller at det offentlige, når der skal fyres, så er det de ældre, der først ryger ud. Så man kan godt få fornemmelsen af, at I mangler at fremlægge en del af jeres plan, altså den del, der handler om, hvordan vil I sikre, der kommer flere seniorarbejdspladser? Hvordan vil I sikre det ved de ældre, der bliver fyret først? Hvordan vil I sikre, der overhovedet er et arbejde til dem? Hvilke tanker og hvilke planer har I for at gøre en indsats på det område, når I nu vil afvikle efterlønnen?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det at udfase efterlønnen, der sender vi et meget, meget stærkt signal til hele det danske arbejdsmarked om, at man ikke er færdig, når man fylder 60 år. Det er et signal, der i sig selv kommer til at flytte noget. Hvis vi ser til Norge, hvis vi ser til Sverige, hvis vi ser til Finland, så kan vi altså se, at de 60-64-årige, de har en langt større erhvervsfrekvens, end det vi har i Danmark. Og det hænger jo simpelthen sammen med, at man ikke har de her ordninger. Så signalet i sig selv kommer til at flytte noget. Det er faktisk også sådan i dag, og justitsministeren var inde på det tidligere, at 85 procent af dem, der går på efterløn, de kommer fra arbejde. Altså de skal sådan set blive på deres arbejde. Så er det klart, at fremtidens arbejdsmarked, når vi sender det her signal, det skal også være et mere rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked. Vi har taget en række initiativer. Vi er fx i gang med at bygge en fond op, ABT-fonden, på 3 milliarder kr., der skal bruges til at investere og udvikle moderne velfærdsteknologi, som jo skal gøre arbejdet lettere for de mange offentlige ansatte, der arbejder i velfærdssektoren, så de ikke bliver slidt ned. Vi har lavet en forebyggelsesfond. Så det her skal selvfølgelig følges op, og det er et arbejdsgiveransvar, hvad enten man er offentlig eller privat arbejdsgiver, skal det selvfølgelig følges op med, at man har en offensiv seniorpolitik. Men dét, der er det helt afgørende, det er, at vi kan se fra de nordiske lande, vi kan se fra andre lande, hvor man har løftet tilbagetrækningsalderen, at det sætter sig umiddelbart i erhvervsfrekvensen. Dengang man fjernede overgangsydelsen for de 50-59-årige, der var der også mange, der gik og sagde, hvad skal der nu blive af dem. Men man så med det samme, at deres tilstedeværelse på arbejdsmarked steg. Job – dem skal vi skabe. Men vi står altså over for den udfordring, at vi de næste 10 år har udsigt til, at vores arbejdsmarked bliver 50.000 mennesker fattigere. Så der er jo ikke tale om, at vi lige pludselig kører 70.000 mennesker ud på arbejdsmarkedet og ikke kan finde job. Der er tale om, at vi forholder os til, at vi alternativt mister hænder på arbejdsmarked. Og jeg vil også gerne lige sige, at det vi foreslår her, det giver jo ikke én ekstra hånd ude på arbejdsmarkedet i morgen. Altså det er jo først fra 2014, at det her forslag betyder, at der er flere hænder på arbejdsmarkedet, end det der ellers ville. Og i 2014, der skal vi altså være fri af krisen. Der skal vi være tilbage til dér, hvor vi var før krisen. Hvor vi ikke havde nogen arbejdsløshed, hvor vi var nødt til at invitere meget offensivt – østeuropæere til Danmark for overhovedet at få det hele til at hænge sammen. Det er jo dér, vi skal tilbage til.

Spørger: Undskyld, men det der bare lyder underligt, det er, at tidligere har det jo været sådan, at hvis der var ting, man gerne ville have ændret på arbejdsmarkedet, så forberedte man det i god tid inden overenskomstforhandlingerne. Når man gerne ville have en barselsfond, så var der en dialog med arbejdsgiverne omkring en barselsfond. Da man gerne ville have mere efteruddannelse ... eller tog trepartsforhandlinger med fagbevægelsen omkring efteruddannelsen. Nu skal vi have nogle offentlige overenskomstforhandlinger. Det lyder da ikke, som om der er nogle dialog mellem de offentlige arbejdsgivere – det vil sige dig og Claus Hjort nødvendigvis – og fagbevægelsen omkring, hvordan man forbedrer vilkårene for seniorer på arbejdsmarkedet?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er faktisk et af temaerne jo, et af de temaer, der diskuteres, men det kan finansministeren jo gøre mere rede for. Det er jo blandt andet ønsket om at hæve de pligtige tilbagetrækningsaldre for udvalgte grupper af statslige ansatte. Men prøv lige at høre. Nu skal vi jo ikke stå og stigmatisere alle 60-64-årige. Altså det er jo ikke en sygdom at blive 60 år. Langt de fleste mennesker, der bliver 60 år, de er jo friske og rørige. En 60-årig i dag har udsigt til at leve to år længere end en 60-årig for 10 år siden. Så skal vi selvfølgelig have et arbejdsmarked, der tager hensyn til det. Og vi skal have et arbejdsmarked, der er offensivt på ikke at slide folk ned. Det er derfor, vi har lavet forebyggelsesfond. Det er derfor, vi har lavet ABT-fond. Og det er da noget, vi skal bygge videre på. Og så skal vi selvfølgelig have et tilbud stående til dem, som alligevel bliver slidt ned. Men det skal jo være undtagelsen og ikke hovedreglen. Men lad os nu lade være med at gøre de 60-64-årige til en eller anden pr. definition svag gruppe. Det tror jeg egentlig, de gerne vil have sig frabedt.

Spørger: Altså det er rigtigt forstået, at de planer I har, der hæver I tilbagetrækningsalderen for visse grupper, men der er ikke andre planer i forhold til seniorerne ved overenskomstforhandlingerne?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Der er da masser af planer, der er ved at blive foldet ud. Altså jeg står her og nævner, at vi er i gang med at opbygge 3 milliarder – en stor fond til at investere målrettet i velfærdsteknologi, der skal lette arbejdet for vores offentlig ansatte. Vi har en forebyggelsesfond. Vi har en række initiativer. Men det her er jo i virkeligheden også et ganske almindeligt arbejdsgiveransvar at sørge for, at man på sin arbejdsplads tager hånd om seniorerne. Og jeg nægter altså og stå og stigmatisere alle +60-årige og gøre dem til pr. definition svage mennesker. Det er ikke nogen sygdom at blive gammel. Man kan så godt blive syg i sin alderdom. Og bliver man det, hvis man er slidt ned, så skal vi tage hånd om dem. Det gør vi med denne her seniorpensionsordning.
Det bliver det sidste spørgsmål, og Ekstra Bladet må selv vælge mellem sig.

Spørger: Tak for det. Jeg vil godt lige indrømme, at jeg er en af dem, der havde set frem til at gå på efterløn. Jeg er faktisk slidt ned af den regn af V/K-skandaler, der har været de næste ... de sidste 10 år ...

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ... de næste 10 år ...

Spørger: ... så – men det kommer til at knibe, kan jeg se med de planer, der lægges frem. Så derfor må jeg bare bede om, at ... tilgivelse for, at jeg måske er lidt tung i det. Så rent pressemødeteknisk skal jeg lige have opklaret. Har jeg forstået det rigtigt, at det falder uden for pressemødets rammer at spørge a la – om den konservative gruppemand og politiske ordfører Henriette Kjær – om hun er den rigtige til at stå i spidsen for det her, som er regeringens nye mantra. Det er noget nyt, forstår jeg – personligt ansvar for økonomien, hver enkelt ung til olding skal udvise større personligt ansvar, vi står i en krise – er Henriette den rigtige til det. Falder sådant et spørgsmål uden for rent presseteknisk for dette pressemøde?

Justitsminister Lars Barfoed: ... nu har du jo stillet spørgsmålet. Men hvis du gerne vil have svar på spørgsmålet inden for det tema, så er det noget, vi kan tale om bagefter.

Spørger: Tak skal du have.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Men jeg beklager, at vi ikke har været bekendt med de helt personlige overvejelser omkring efterløn ... det kunne selvfølgelig have spillet ind på designet, men det har det så ikke gjort.

Spørger: Jeg er 52, jeg har ikke helt styr på, om der er noget efterløn til mig. Det er der måske alligevel?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Ja, der er efterløn til dig. Og hvis du fortæller mig, om du er fra første eller andet halvår ...

Spørger: ... andet halvår, ja – nu når vi alligevel lægger alle kort på bordet ...

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ... hvilken fødselsårgang ...

Spørger: ... 58 ...

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ... 58 – ja, andet halvår ...

Spørger: ... personnummeret er ...

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ... ja, du kan gå op efterløn, når du fylder 64, og du kan gå på efterløn i 3 år.

Spørger: Ja, godt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Og jeg ved ikke, om vi alle sammen ser frem til det eller ... eller det mest er dig selv. Man må jo stille de spørgsmål, man har lyst til. Men altså i dag er vi her for at fremlægge en reform. Og når der bliver spurgt til, hvem der står i spidsen for det, så vil jeg gerne melde mig under fanerne. Jeg står i spidsen for denne regering, der i dag fremlægger et helt konkret forslag, der skal sikre, at vi ikke kommer ud i en situation, hvor vi skal slide kernevelfærden i det danske samfund ned.

Tak skal I have.