Pressemøde den 25. maj 2010
Det talte ord gælder
Se eller hør pressemødet i klippet herover.
Statsministeren: ”Velkommen til det ugentlige pressemøde i forlængelse af ministermødet, som vi har holdt her til morgen, hvor vi jo naturligt har drøftet og gjort status på de forhandlinger, der har været i gang hen over weekenden og pinsen, og det er jo forhandlinger, der for et kort øjeblik siden er afsluttet med en aftale – en genopretningsaftale indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som rummer en række initiativer, der betyder, at vi nu helt konkret – ikke nogen løse overskrifter, men helt konkret får samlet regningen op fra krisen i en situation, hvor vi kan se, at vi nu går mod lysere tider. Der er lagt en ny økonomisk redegørelse frem, der viser, at vi kommer igennem krisen med betydelig lavere menneskelige omkostninger end det, vi havde frygtet. Og derfor er det klogt og velvalgt nu at samle regningen op. Ledigheden skønnes at blive 25.000 mindre i år end det, vi havde frygtet og planlagt. Effekten af regeringens økonomiske politik, som har været offensiv hele vejen igennem krisen betyder, at beskæftigelsen er i omegnen 85.000 højere, end den ellers ville have været. Og nu er det så vigtigt, at vi holder den gode form ved at samle regningen op. Og i virkeligheden gør vi mere end det, for med den aftale, der er indgået i dag, og som er en historisk aftale, der samler vi ikke bare regningen op, vi begynder også at tage hul på morgendagens udfordringer – fremtidens udfordringer.
Aftalen forbedrer de offentlige finanser med 24 milliarder i 2013, og med yderligere nogle milliarder frem mod 2015 på grund af en dagpengereform. Det styrker arbejdsudbuddet med 11.000, og det sætter ind på et tidspunkt, hvor vi med sikkerhed vil være helt fri af krisen og igen står med de udfordringer, som regeringen også adresserede for et par år siden, da vi lagde op til drøftelser om ændringer i dagpengesystemet – nemlig den situation, hvor der kommer knaphed på hænder på arbejdsmarkedet.
Og på den måde er aftalen i dag et solidt fundament under dansk økonomi, der sikrer velfærd og som skaber forudsætninger for vækst i årene fremover.
Vi er enige om at påbegynde opstramningerne i 2011, og det er vi, fordi der er en række helt oplagte fordele ved hurtigt at samle regningen for krisen op, som jeg også sagde det, da jeg fremlagde regeringens forhandlingsudspil – regningerne går ikke væk, fordi man lader være med at åbne rudekuverterne, det bliver de kun dyrere af, det er en fordel at samle regningen op med det samme, så bliver den billigere. Hvis vi lod stå til, så ville vi kunne risikere, at der kom nervøsitet på de finansielle markeder. Vi ville kunne risikere, at kronen kom under pres med rentestigninger til følge – til skade for danske boligejere – til skade for danske virksomheder, og dermed til skade for os alle sammen – tabte arbejdspladser. Så der er åbenlyse fordele ved at samle regningen op nu for at fastholde Danmark som én af de økonomier i Europa, der har bedst styr på tingene. Det betyder også, at vi så at sige har renset regningerne væk og kan tage hul på et nyt folketingsår med en vækstdagsorden.
Hovedpunkterne i den aftale, der er indgået er jo, at vi fortsat som forudsat finder de nødvendige 10 milliarder kroner inden for rammerne af et forbrug, offentligt forbrug, der vokser med prisudviklingen og lønstigningerne i vores samfund – til sundhed, til uddannelse, til svage grupper. Vi skaber plads til, at økonomien i kommunerne kan vokse i de kommende år, svarende til den almindelige løn- og prisudvikling. Den planlagte besparelse i kommunerne på 4 milliarder kroner i 2012 og 13 gennemføres således ikke, men vi har aftalt, at der skal gennemføres en stærkere styring af den kommunale økonomi fremadrettet, så de indgåede aftaler overholdes.
Vi fastholder i kroner og øre grænserne i skattesystemet i tre år og udskyder i konsekvens af det den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen i de tre år.
Og så regulerer vi alle overførselsindkomster helt efter gældende regler. Der bliver altså ikke tale om sådan som det var en del af regeringsudspillet, at overførselsindkomsterne ikke får reguleret deres indkomster. Og det er blandt andet muliggjort, fordi vi nu i stedet har aftalt en dagpengereform, hvor vi afkorter dagpengeperioden til 2 år. Det er en reform, der jo først får fuld virkning i 2013 – en reform, hvor de første mennesker, og vi satser på, at det bliver så få som muligt, for hele ideen er jo at få folk i beskæftigelse igen, men i det omfang, at man bliver ramt, så vil det jo altså være noget, der sker i 2012. Effekten viser sig altså på det tidspunkt, hvor vi er totalt fri af krisen, og hvor vi igen kommer til at stå med den udfordring, vi også adresserede for et par år siden – nemlig, at vi har brug for flere hænder på arbejdsmarkedet i et samfund, hvor vi har den demografiske udfordring, at flere forlader arbejdsmarkedet, end unge går ind på det. I øvrigt tages der en række initiativer her for at understøtte indsatsen over for langtidsledighed. Samlet set betyder dagpengereformen, at vi øger udbuddet af arbejdskraft med 11.000 personer.
Så fastholder vi ulandsbistanden i kroner og øre uændret frem til 2013. Og det vil betyde for at sige det helt åbent, at set i procent af det, der hedder bruttonationalindkomsten, der vil ulandsbistanden falde forventeligt ned til et niveau, der hedder 0,76 procent. Det vil ikke rokke ved, at Danmark fuldt ud efterlever alle vores internationale forpligtigelser og i øvrigt ligger i den absolutte top, når man ser på ulandsbistand.
Vi lægger loft over den skattefri børnefamilieydelse på 30.000 pr. familie, det indfases over tre år.
Og så gennemføres der i øvrigt en stribe tiltag, målrettede tiltag rundt omkring på de enkelte ministerområder, hvilket fremgår af aftalen, og som altså betyder, at disse ting kan indbudgetteres i det finanslovsforslag, som regeringen lægger frem i august.
Den samlede effekt af det her vil være, at der fortsat er et positivt bidrag til aktiviteten næste år i 2011 fra den økonomiske politik, der er altså ikke tale om, at vi dræber små spirende blomster, der er ved at skyde op på den vej, vi forlader efter krisen, vi slår ikke noget opsving i stykker.
Vi fremlægger en række konkrete lovforslag til vedtagelse inden sommerpausen, så hurtigt som overhovedet muligt, herunder lovforslag om skattegrænser, topskattegrænser, styring af den kommunale økonomi og dagpenge, mens den øvrige del af lovgivningsarbejdet kommer til at ske i kølvandet på finanslovsforslaget for næste år.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til her at rette en stor tak til Dansk Folkeparti, som har indgået i et meget tæt politisk arbejde i en vanskelig situation. Det er på alle måder historisk, at vi i én aftale helt konkret og entydigt gør op med regningen efter krisen og tager hul på morgendagens udfordringer sådan, at vi for alvor nu kan orientere os mod vækst og mod stigende beskæftigelse.
Så kan jeg i øvrigt kort oplyse, at jeg i morgen rejser til Oslo for at deltage i en international konference om klima og skov. Tanken er, at der her lanceres et partnerskab mellem i- og ulande på skovområdet med sigte på at begrænse drivhusgasudledninger fra afskovning og øge CO2-optag ved skovrejsning. Det er et partnerskab, der udmønter den Copenhagen Accord, vi indgik i København ved klimatopmødet, og som nu – hvad der svarer til 90 procent af verdensøkonomien, 126 lande har associeret sig med, og jeg glæder mig, at det nu ser ud til at lykkes at iværksætte helt konkret handling på klimaområdet med udgangspunkt i det resultat, vi nåede i København.
Og så kan jeg endelig oplyse, at jeg på torsdag sammen med undervisningsministeren mødes på Marienborg med alle de organisationer, der har mest berøring med folkeskolen. Det sker jo som opfølgning på den Marienborg-uge, vi holdt tidligere på året, hvor der blev nedsat et rejsehold. Det rejsehold er ved at have rejst færdig, og vil på mødet på Marienborg på torsdag orientere organisationerne om deres foreløbige overvejelser. Vi vil fra regeringens side åbent og fordomsfrit høre på rejseholdets budskaber, og det samme håber jeg, at de inviterede organisationer vil. Den videre proces omkring 360 graders-eftersynet af den danske folkeskole er i øvrigt sådan, at når vi holder det næste møde i regeringens vækstforum i dagene op til grundlovsdag, der vil rejseholdet fremlægge sine færdige anbefalinger, sådan at vi også kan komme videre med den dagsorden, der handler om at gøre en god dansk folkeskole endnu bedre og gribe den ambition, der hedder, at når man har verdens dyreste folkeskole, så skal den også løftes op til at blive blandt verdens absolut bedste.
Lad det være mine ord til en start, og så er der jo rimeligvis et spørgsmål eller to, værsgo!
Spørger: Nu har I så besluttet, at afkorte dagpengeperioden. Den 31. maj 2007, der siger finansminister Claus Hjort Frederiksen, at det bliver der ikke tale om, man vil ikke røre ved dagpengeperioden. Det garanterer han igen den 9. juni 2007, og arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg han siger det igen i 2008. Hvad synes du om, at man giver de garantier, og så bryder I det nu?
Statsministeren: Jeg har godt lyttet mig frem til, at der nu kører sådan en diskussion om løftebrud, må jeg ikke om det sige, at ideen om at lave en dagpengereform er jo ikke nogen ny ide. Det lancerede regeringen oven på arbejdsmarkedskommissionens rapport i efteråret 2008. Vi indkaldte til forhandlinger, jeg ledte dem selv, oppositionen mødte frem. Socialdemokratiet og SF, Det Radikale Venstre mødte frem. Jeg erindrer ikke ved den lejlighed at have hørt et eneste kvæk om, at det skulle være et brud på noget som helst historisk afgivet løfte. Tværtimod så gik partierne ind og ud af glasdørene og foregav i hvert fald en vilje til at diskutere det her tema. Nu er det tema så kommet på bordet igen. Timingen er bedre må man helt ærligt sige, fordi da vi sidst forsøgte at komme igennem med en dagpengereform, der var det altså på kanten af en krise, der var ved at accelerere med stigende arbejdsløshed. Nu kan vi se, at krisen klinger af, at arbejdsløsheden ikke bliver så høj som frygtet, og det betyder, at vi fuldstændig i overensstemmelse med det, vi også meldte ud i 2008 nu kan tage hul på de reformer, der skal til for at gøre dansk økonomi langtidsholdbar for så at sige sikre fundamentet under velfærdssamfundet.
Spørger: Men anerkender du, der er tale om et løftebrud, altså vi har en finansminister, der garanterer, der ikke skal røres ved denne her periode, og nu gør I det så alligevel. Det er vel et løftebrud?
Statsministeren: Regeringen lever på det her punkt fuldstændig op til vores politik, sådan som vi også formulerede den tilbage i 2008, hvor vi selv nedsatte en arbejdsmarkedskommission, fordi vi kunne se, at der var ved at udvikle sig det problem, at der kom knaphed på hænder på arbejdsmarkedet. Så nedsatte vi en arbejdsmarkedskommission. Og oven på den, der indkaldte vi til forhandlinger – alle partier mødte op. Og jeg kan ikke erindre mig, at nogen af partierne sagde: Vi kan ikke have de her forhandlinger, for vi kan ikke lave en aftale, fordi i så fald ville det være løftebrud.
Når det er sagt, så vil jeg i øvrigt også gerne sige, at vi befinder os i en situation, hvor vi har været ramt af en voldsom økonomisk krise. Vi ramte krisen i superform. Tilbage i 2001, der var den offentlige nettogæld 22 procent af samfundslagkagen, bruttonationalproduktet. Da vi ramte krisen, der var den væk. Krisen har på mange strækninger ændret afgørende ved vores situation. Og det ville være uansvarligt, hvis vi ikke tog det alvorligt og tog de udfordringer på os, som krisen har givet os.
Spørger: Men Lars Løkke Rasmussen, der er jo altid gode forklaringer på, hvorfor man bliver klogere som politiker, men derfor kan der jo stadig være tale om et løftebrud. Så anerkender du ikke, at I har brudt jeres løfte?
Statsministeren: Altså jeg har ikke afgivet noget løfte ...
Spørger: ... finansministeren ...
Statsministeren: ... andet end det løfte at tage vare på Danmark og sørge for, at Danmark kommer sikkert gennem krisen. Det er ikke nogen nyhed, at regeringen ønsker at lave en dagpengereform. Det var sådan set i det lys, at regeringen nedsatte en arbejdsmarkedskommission for at modne den sag. Oven på den arbejdsmarkedskommission, der lagde regeringen et forslag frem omkring en dagpengereform. Partierne mødte ind for at diskutere det. Regeringen blev ikke konfronteret med nogen påstand om, at det skulle være et brud på noget som helst. Omvendt blev vi heller ikke enige. Det kunne ikke lade sig gøre. Jeg glæder mig utrolig meget over, at der nu er en politisk situation, hvor det kan lade sig gøre. Fordi det fremtidssikrer dansk økonomi. Og så betyder det i øvrigt helt konkret, og mit store kompliment til Dansk Folkeparti for det, at nogen af de elementer, der var i regeringens udspil, nu kan tages af bordet. Tanken om, at alle i det danske samfund i 730 dage skulle stå skulder ved skulder – høj som lav – og yde et bidrag er nu afløst af, at folkepensionister, førtidspensionister, SU-modtagere og andre, der lever af overførselsindkomst kan se frem til, at deres indkomstindførsler ikke udhules de kommende år.
Spørger: Lige kort til sidst – nu vi snakker om løfter. Du stod her sidst netop og sagde, at det var 730 dage, vi skulle stå skulder ved skulder. Nu er der kommet et år mere oveni i forhold til det her med topskattelettelserne. Så du holdt heller ikke helt det løfte, du afgav i tirsdags?
Statsministeren: Jeg sagde i sidste uge, at her er regeringens forslag, og så sagde jeg også, at regeringen er ikke nogen flertalsregering. Det her – det er regeringens udspil, det skal vi nu drøfte. Og det er det, vi har gjort. Og du har ret i, at de 730 dage er blevet til 0, for så vidt angår folkepensionister og førtidspensionister og SU-modtagere og andre, der lever af overførsler. De 730 dage er forvandlet til 0 dage, og det er ikke i fuld overensstemmelse med regeringens udspil, det medgiver jeg gerne. Men jeg betragter det sådan set som en forbedring af regeringens udspil.
Ja, værsgo!
Spørger: Jeg bliver ved dagpengereformen. Du siger, at krisen er overstået, og det er god timing. Men det kan vel ikke ... økonomi. Risikerer du ikke at finansiere en stor del af det her ud fra nogen penge, som ikke er der, fordi en stor del af de mennesker, der var på dagpenge, ender i arbejdsløshed og kontanthjælp i stedet for.
Statsministeren: Jeg siger ikke, at krisen er slut. Altså vi er stadigvæk i krise, og vi vil faktisk i en periode endnu se, at arbejdsløsheden stiger. Dét jeg siger, det er, at vi kan se, at krisen klinger af. Og vi kan se, at arbejdsløsheden topper på et lavere niveau end dét, vi havde frygtet. Og det betyder også, at vi nu kan berede os på fremtiden. Og den dagpengereform vi vedtager nu, inden Folketinget går på sommerferie, det er jo ikke en, der har konsekvens med det samme. Altså alle de mennesker, der måtte være arbejdsløse, når denne her lov træder i kraft til sommer, de vil jo fortsat være på de dagpenge, de har – plus to år yderligere. Så vi er jo altså fremme i sommeren 2012, før at man overhovedet kan se nogen effekter af det her. Og den fulde effekt af dagpengereformen, den ser vi først i 2013.
Spørger: ... og der er krisen overstået?
Statsministeren: Så er vi med stor sikkerhed tilbage med de udfordringer, vi havde før krisen kom. Danmark er et land, som er udfordret. Og krisen har vist det med større tydelighed, end vi så det før krisen. Vi er udfordret fra lande ikke mindst i Asien, som løber super stærkt, som har øget deres produktivitet, øget deres kundskabsniveau, som ikke endnu måske har fanget os ind, men som altså løber i større tempo, end vi gør. Og derfor med sikkerhed når op på siden af os og forbi os, hvis ikke vi sætter tempoet op. Og til det at sætte tempoet op, der hører altså at øge arbejdsudbuddet. Det er også derfor regeringen hele tiden har sagt, og senest da vi fremlagde vores arbejdsgrundlag Danmark 2020, at vi skal i gang med reformer. Vi skal have betalt regningen, det er det, vi gør nu. Det bidrag, der er fra dagpengereformen til at betale regningen her de første tre år, er ikke særligt stort, men det er der. Vi skal betale regningen, og så skal vi tage hul på fremtiden, og det bidrager dagpengereformen til.
Spørger: Bare til sidst. Hvad vil du sige til de mange dagpengemodtagere, der sidder derude og føler, at de er kommet til at betale for hele gildet?
Statsministeren: De dagpengemodtagere, de skal jo i beskæftigelse. Altså ideen med dagpengesystemet, det er jo, at man kan sikres i sin forsørgelse, hvis man bliver ramt af ledighed. Men dertil er hovedideen jo altså den, at man hurtigst muligt skal i beskæftigelse igen. Og vi kan se nu, at arbejdsløsheden ikke topper helt på det niveau, vi frygtede, og derfor kan vi også se, at vi på et tidspunkt vender tilbage til det, der var udfordringen – nemlig at få hænder nok på arbejdsmarkedet. Det er jo en anerkendt udfordring. Det er vel også derfor, at Socialdemokratiet og SF snakker om, at vi skal arbejde 1 time mere, altså det er jo udtryk for den samme tanke, at der er brug for, at der kommer flere hænder ud på arbejdsmarkedet. Det ser vi øjensynligt helt ens på.
Ja, værsgo!
Spørger: En række nye grønne afgifter træder i kraft. Og udskydelsen af skattesænkningen for de øverste indkomster betyder i praksis, at de kommer til at få skærpet beskatning, og dermed så må vi vel konstatere, at skattestoppet er slut?
Statsministeren: Jeg medgiver fuldt ud, at den her genopretningsaftale betyder, at vi strammer skatteskruen en smule i forhold til os alle sammen. Det er nødvendigt oven på krisen. Fordi alternativet ville være, at vi skulle håndtere det hele på udgiftssiden, altså at lave yderligere besparelser.
Her laver vi sådan set det perfekte mix, som jeg har set en række i den offentlige debat har efterspurgt – nemlig en pakke, der rummer alle elementer.
Der sker noget på udgiftssiden, der er nogle steder, hvor vi sparer og strammer for at få råd til noget andet.
Der er et bidrag fra os alle sammen, fordi vi alle sammen kommer til at betale lidt mere i skat, end vi ellers skulle. Og der er et bidrag fra reformer.
Så der er alle tre elementer med i denne her pakke. Og det er nødvendiggjort af tidernes tilstand. Det siger jeg helt åbent. Vi er blevet ramt af en krise, som på meget, meget kort tid ret dramatisk har rykket dansk økonomi. Og vi må tage ansvaret for at samle op på det. Det er dét, regeringen har gjort sammen med Dansk Folkeparti helt konkret ned til den sidste øre – ikke noget med luftige overskrifter og løse hensigtserklæringer, men helt, helt konkret.
Spørger: Hvordan har du det med, at vi nu belønner de kommuner, der sidste år overskred deres budgetter med 5 milliarder kroner, ved, at de ikke engang skal foretage den lille minimale besparelse på 4 milliarder kroner, der var tale om?
Statsministeren: Det fremgår meget klart af den aftale, der er indgået, at udgangspunktet for de kommuneøkonomiforhandlinger, som finansministeren nu snart indleder, det er de budgetter, der gælder for indeværende år, altså den budgetaftale, der gælder for indeværende år.
Spørger: Her til sidst – tidligere hed det, man vidste, hvor man havde Venstre. Skal det fremover være sådan, at man vidste, hvor man havde Venstre indtil den 25. maj 2010?
Statsministeren: Man vidste, hvor man havde Venstre frem til den 25. maj 2010, og man ved, hvor man har Venstre efter den 25. maj 2010 – som det parti, der tager ansvaret på sig.
Jeg holder utrolig meget af det danske velfærdssamfund. Og jeg vil sige, at i mit nye job, hvor jeg rejser lidt mere, så er jeg sådan set bare kommet til at holde endnu mere af det, når man ser på, hvad der er af alternative samfundsmodeller rundt omkring i verden.
Men jeg ved også, at forudsætningen for, at vi kan have og kan opretholde et stærkt solidarisk velfærdssamfund, hvor vi har fri og lige gratis adgang til sygdomsbehandling, til ældreomsorg, til skolegang. Det er, at fundamentet er på plads. Og fundamentet er først og fremmest en sund og ansvarlig økonomisk politik.
Når Danmark er blevet ramt af en økonomisk tsunami, så tager jeg det ansvar på mig og sørger for at rette op på det i et solidt samarbejde med hele regeringen og Dansk Folkeparti. Og der vil man altid vide, man har Venstre. Ikke de flygtige overskrifter, det løse indhold, men ansvarlige, konkrete, realistiske beslutninger.
Så skal vi herover, ja!
Spørger: Det har tidligere været regeringens holdning, at arbejdsmarkedsreformer måske nok kunne blive nødvendige på længere sigt, men altså på den helt korte sigt, så var det ikke dét, der skulle løse og bringe os ud af krisen på kort sigt. Hvad har fået regeringen til at ændre mening?
Statsministeren: Men det er heller ikke sådan, at dagpengereformen bidrager ekstremt meget til at betale den korte regning, hvis man kan bruge det udtryk, fordi vi nok beslutter en dagpengereform her i år, men man kan sige de økonomiske effekter af den for alvor først begynder at vise sig i 2013. Og så med større styrke efter. Så det passer sådan set meget fint med, at vi nu helt konkret samler regningen op, som krisen har efterladt os med. Og så tager vi så ... så tyvstarter vi så på anden halvleg, som er reformdagsordenen. Og det gør faktisk, at vi kommer længere mod mål, end det vi egentlig havde satset på. Det er faktisk historisk, at den aftale, der er indgået i dag med Dansk Folkeparti, den er i sin holdbarhed i at nå målet længere mod målet, end det regeringen selv lagde frem. For ikke bare får vi samlet regningen fra krisen op, vi får faktisk også taget hul på den økonomiske udfordring der gemmer sig efter 13 frem mod 15. Nu skal det ikke blive for kedeligt, men altså tallene er jo sådan – 24 milliarder der skulle samles op nu og her og så yderligere 7 milliarder frem mod 2015. Og af de 7 milliarder har vi så allerede de 2 på plads. Og det betyder, at når vi tager hul på arbejdet i den næste folketingssamling, så kan vi med en førtidspensionsreform og med en reform af vores SU-system med det sigte at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, så kan vi stort set komme helt i mål. Så har vi ikke bare samlet regningen op, så har vi sikret, at dansk økonomi hænger sammen til 2015, det er ikke så ringe endda.
Spørger: To tredjedele af de aftalte sådanne budgetforbedringer på statens område, det er på uddannelsesområdet. Hvordan hænger det sammen med sådan de store ambitioner om uddannelse af verdensklasse?
Statsministeren: Vi sætter jo samtidig ekstra ressourcer af for at opfylde de målsætninger, vi jo fortsat ikke bare står ved, men jo selv har foreslået, og som vi vil kæmpe for at opnå, der handler om at få flere igennem en uddannelse – altså målsætningen om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, målsætning om at halvdelen skal have en videregående uddannelse, det er der jo sat ressourcer af til inden for rammen af de her 10 milliarder kroner, der er æltet om i den offentlige sektor.
TV 2!
Spørger: Du har i en årrække været medlem af en regering, der ligesom byggede sig op på, at det vi siger før valget overholder vi efter valget. En regering, der slog sig op på, at man førte kontraktpolitik – havde en kontraktpolitik med vælgerne. En regering, der tit talte om, at et skattestop, der var mejslet i granit, og der ikke stod til at ændre. Og nu hører vi så, at ledende medlemmer af din regering har talt om, at dagpengeperioden ikke stod til at blive forkortet i denne valgperiode. Nu gør I det så alligevel. Skyldes den ændring i strategien, at krisen har gjort det nødvendigt, eller skyldes den, at der er kommet en ny regeringschef, som ser anderledes på aftalen med vælgerne?
Statsministeren: Jeg har det forhold til danskerne, at de skal kunne stole på, at vi gør det bedste for dem og for Danmark. Og Danmark har været i en økonomisk krise, der har forandret vores situation. Det er faktisk også derfor, at jeg for noget tid siden sagde, vi måske havde brug for en isme til at supplere alle de andre ismer, der er i dansk politik – nemlig realisme. Og krisen har vist, at det danske velfærdssamfund er udfordret. Det er ikke noget, der er faldet ned fra himmelen ligesom dannebrog, og som bare kan tages for givet. Der skal kæmpes for det. Og fundamentet under det danske velfærdssamfund, det er blevet rokket af den her krise. Og den kontrakt, jeg ønsker at indgå med vælgerne, når den tid kommer – danskerne, det er jo en kontrakt om, hvad er det for nogle mål, vi styrer efter. Hvad er det for nogle værdier, vi har, hvad er det, vi vil med Danmark. Og vi har meget klart sagt, hvad vi vil med Danmark. Vi vil sørge for, at Danmark i 2020 er – sagt helt overordnet – er blandt de 10 rigeste lande i verden. Vi vil sørge for, at Danmark i 2020 er en nation, der ikke er præget af store sociale skel, hvor der ikke er for stor forskel på lille og høj. Vi vil sørge for, at vi har et konkurrencedygtigt dansk samfund, der er præget af tillid og foretagsomhed og innovation og virkelyst. Det er de mål, vi har. Så tror jeg, at det hører til det at være realist og dyrke realismen ved siden af ens holdningsmæssige ideologi, at politikerne må have en vis frihed til at træffe de beslutninger, der skal træffes i situationen for at nå de mål, man har sat.
Spørger: Så det er altså statsministeren ... du er mere realistisk end din gamle chef Fogh Rasmussen?
Statsministeren: Jeg siger bare, at den økonomiske krise har efterladt Danmark i en ny situation. Og det bliver meget hurtigt en gentagelse, men det er sådan set det, det handler om. Men nu er vi i en situation ... hvor vi havde den offentlige nettogæld væk, pludselig ser hvordan den kommer igen. Fordi når hele verden bliver ramt af et økonomisk tilbageslag, så påvirker det også os. Og da ville det jo være uansvarligt at slå op i en eller anden historisk drejebog og sige – den krise kan jeg ikke håndtere, fordi der står ikke, den kom.
Spørger: Nu siger du så – jeg samlede regningen op, betyder det så, man så fremad kan regne med, at det I siger, det overholder I også?
Statsministeren: Man kan 100 procent regne med, at det vi siger, det overholder vi. Og derfor siger jeg også helt ærligt, at det vi gør med den aftale, der er indgået i dag, det er at gøre det nødvendige konkret, realistisk for at samle regningen op og klæde Danmark på til fremtiden. Og så har vi i vores arbejdsgrundlag, som vi lagde frem i februar sagt, at så vender vi tilbage med en række reformtiltag. Det gælder op mod overenskomstforhandlingerne, det gælder hele spørgsmålet om SU og få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet. Det gælder det at lave en førtidspensionsreform m.v. Det vender vi så tilbage til.
Mette!
Spørger: Der står også i regeringsgrundlaget, at I vil holde ulandsbistanden på 0,8 procent af BNI, nu går I så ned under det, hvorfor bryde det løfte?
Statsministeren: Det er rigtigt, at der står i det arbejdsgrundlag, vi offentliggjorde i februar, at vi ville holde ulandsbistanden nominelt i kroner og øre. Det er sådan set også det, vi gør. Så havde vi i vores arbejdsgrundlag lagt op til, at hvis det så førte til, at vi faldt, når man måler det på procenter, så ville vi stå fast ved procenten. Jo til det må man bare sige, at regeringen er ikke nogen flertalsregering, sådan er det. Vi har en ambition om at komme igennem med vores politik, som handler om at få samlet regningen op, og så må man give og tage.
Så vil jeg i øvrigt også sige, at i en situation, hvor vi beder kommunerne og staten og skatteyderne om at vise en vis tilbageholdenhed. Den offentlige sektor vokser, men altså i takt med løn- og prisstigninger, så er der en vis rimelighed i, at vi så også fastholder udviklingsbistanden i kroner og øre og ikke lader os distrahere af, hvad giver det så på procenten. I kroner og øre, der vil vi frem til 2013 give præcis det samme i udviklingsbistand, som vi giver i dag.
Spørger: Nu har I rørt ved dagpengereformen, og I har også været inde og pille ved, hvor meget fradrag man kan få på de faglige kontingenter. I forhold til fagbevægelsen – ser I nu på fagbevægelsen som et politisk organ, som I også skal bekæmpe på samme måde som oppositionen?
Statsministeren: Nej, jeg ser på fagbevægelsen som et meget, meget vigtigt element i den særlige danske model, det særlige danske samtaledemokrati. Og derfor har vi brug for en stærk fagbevægelse, og jeg kan ikke se, at der ikke fortsat skulle kunne være en sådan, selvom vi nu altså siger, at hvis man står i en fagforening, hvor kontingentet er mere end 3.000, så får man ikke fradrag for det. Der er jo masser af muligheder for at undgå at blive ramt af det.
Spørger: Lige et sidste spørgsmål. Der har været tidligere toppolitikere, Poul Nyrup og Marianne Jelved og også nogle EU-eksperter ude og efterlyse, at I forhandler med EU om, hvad det er for nogle krav, Danmark skal opfylde, før man altså får denne her halve procent om året at vide, som er det, regeringen går ud fra. Har I forhandlet med EU om, hvordan denne her udfordring skal løses?
Statsministeren: Jeg skubber ikke EU foran mig, men altså jeg peger bare på, at det helt klart fremgår af det juridiske grundlag, at når man kommer ind i denne her procedure, så er minimumskravet til konsolidering 1⁄2 procent om året, altså det fremgår fuldstændig klart. Må jeg så ikke sige, at jeg er da i øvrigt fuldstændig enig med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, når han her til formiddag, jeg så det selv, slog fast, at vi har den bedste økonomi i Europa, det sagde han om Danmark. Vi har den bedste økonomi i Europa, sagde Poul Nyrup Rasmussen. Jeg er 100 procent enig. Jeg vil bare dertil tillægge, at det skal vi så også sørge for fortsat at have. Og den regering, der har taget ansvaret for at føre en politik, der gør, at Poul Nyrup Rasmussen i dag kan konstatere, at vi har den bedste økonomi i Europa, det må også have formodningen for sig, at den samme regering også har svaret på, hvordan vi sikrer, at vi også i morgen har Europas bedste økonomi.
Spørger: Men når en EU-ekspert siger, at i øjeblikket opfører regeringen mere helligt end paven kræver, fordi man sådan set laver nogle besparelser, som man måske kunne have været foruden, hvis man havde forhandlet sig ud af det med EU. Har du så ikke pålagt nogen danskere en besparelse, som man måske kunne have været foruden?
Statsministeren: Jeg er sådan set enig med den pågældende ekspert i, at der er behov for, at vi opfører os en lille smule mere helligt end paven. Og det er der, fordi Danmark er en lille åben økonomi, vi er ikke med i euroen, og det synes måske at være forbigået manges opmærksomhed, men det udfordrer os altså i særlig grad, det stiller nogle andre udfordringer. Vi er ikke med i klubben. Alligevel, så har vi koblet den danske krone op mod euroen i vores fastkurspolitik, og den er der i hvert fald ingen, der har talt om, at vi skal afvige fra. I den situation, så er vi mere udsat som et lille land med en set udefra det store verdenssamfund lidt mærkelig valuta, så er vi mere udsat for omskiftninger på de finansielle markeder. Vi er potentielt mere udsat for spekulation, vi så det faktisk ved årsskiftet 2008-2009, hvor der var spekulation mod den danske krone, og hvor der skulle udfoldes for nu at sige det lige ud – stor kreativitet og betydelig handlekraft for at holde kronen, og så havde vi alligevel en for høj rente i en periode. Det stiller særlige krav ikke at være med i eurozonen, og derfor så er det jo også sådan, at vi har en af de bedste, altså en af de bedste økonomier i Europa vil jeg så indskrænke mig til at sige. I Poul Nyrups udlægning den bedste økonomi. Ja, det er klogt at have, fordi det skal man have, når man er en lille åben økonomi.
Ja, værsgo!
Spørger: Jeg vil bage lige vende tilbage til ulandsbistanden. Hvis ... nu siger du, I kan komme ned på 0,76, men når man låser bidraget fast på et kroner og øre-beløb, så kan det jo ryge længere ned. Det afhænger jo så meget af, hvordan væksten bliver i det hele taget. Har regeringen nogen smertetærskel, hvis man fx kom ned under 0,7 procent, er der nogen form for nødbremse i denne her aftale?
Statsministeren: Men det kommer ikke til at ske, altså fordi det er jo rigtigt, jeg kan jo ikke stå og garantere på den sidste anden decimal. Men hele den økonomiske politik hviler jo på nogle fremskrivninger af vores økonomi. Og lægger man dem til grund, så betyder det at holde sig uændret kroner og øre, at vi lander på 0,76, som jo er markant over det internationale verdenssamfunds anbefalinger om de 0,7 som jo kun efterleves af en lille håndfuld lande.
Spørger: Hvad skal der ske efter de to år. Er det så meningen, at den skal stige igen, eller hvad er regeringens plan her?
Statsministeren: Vi har endnu ikke forberedt finansloven for 2014.
Spørger: Men har I et sigtepunkt fx på 0,8 igen eller hvad?
Statsministeren: Altså jeg ser jo meget gerne, at vi kan yde et større bidrag end det, vi gør nu. Men altså vi har ikke lavet finansloven for 2014, og det vil jeg ikke stå og foregribe. Jeg synes det vigtige nu, det er, at vi får samlet kriseregningen op – resolut, realistisk, konkret – anvist kroner til øre, så kan Danmark komme videre med et vækstspor ind i fremtiden, og så må vi vende tilbage til spørgsmålet i august 2013, når finansminister Claus Hjort Frederiksen fremlægger sit finanslovsforslag.
Spørger: Nu har I pillet ved dagpengeperioden, selvom I har sagt, at det ikke ville ske. Betyder det, at danskerne så skal frygte eller forvente, at der også kan blive pillet ved efterlønnen, selvom man har sagt, at det ikke er på tegnebrættet, eller kan du garantere, at det ikke er nødvendigt nu, og at der er lavet reformer nok?
Statsministeren: Regeringen vedstår os vores politiske aftaler. Og jeg kan ikke se, at der er nogen vilje til at diskutere efterløn i kredsen af forligspartier, så det er jo ikke nogen aktuelt problemstilling overhovedet. Må jeg sige omkring dagpenge, at det er ikke nogen ny ting, at regeringen har ønsket at sætte det på dagsordenen. Det var sådan set derfor, vi nedsatte en arbejdsmarkedskommission, det var derfor, vi fremlagde konkrete forslag tilbage i 2008. Vi kunne ikke komme igennem med den. Nu er der opstået en situation, hvor det har kunnet lade sig gøre på Dansk Folkepartis initiativ at få det bragt ind i forhandlingerne, det er meget, meget glædeligt. Det der ikke lykkes ved første tilløb lykkes nu så i andet tilløb.
Spørger: Betyder det, hvis der opstår en mulighed for, at du kan gøre noget efterlønnen, så vil du ikke udelukke, at det vil du gøre?
Statsministeren: Det betyder fuldstændig, som jeg siger, at regeringen vedstår os de aftaler, vi har. Velfærdsaftalen, det er en god aftale, som en bred kreds af partier står bag. Og jeg registrerer ikke nogen interesse i den kreds af partier til at kigge på det igen.
Så har jeg i øvrigt den tilgang til det, at effekterne af det, man beslutter, må skrues sammen på en sådan måde, at folk også får en chance ved valgene. Det er jo sådan set også dét, der sker med dagpengereformen. Altså vi vedtager en dagpengereform, og det betyder, at man fra i sommer engang kun kan gå på dagpenge i to år. Det vil sige, det første der risikerer, at deres dagpengeperiode står til udløb, det vil være i sommeren 2012, og der har vi haft et folketingsvalg.
Ja, Jesper!
Spørger: Din forgænger, han så det vel som sin mission at genskabe tilliden til politikerne, og det betød, efter man havde haft miseren om efterlønnen i 98, og det betød så, at der var en doktrin jo med, at man ikke måtte komme som en tyv om natten og forringe vilkårene for befolkningsgrupper. Nu kommer du jo som en slags tyv om natten og halvere dagpengeperioden og beskærer også børnechecken for nogen. Hvordan har du det med den rolle? Har du nogen kvababbelse over at gøre det, også i forhold til befolkningens tillid til politikere?
Statsministeren: Altså jeg oplever mig ikke som nogen tyv om natten. Og må jeg så ikke bare igen gentage, at hele tanken om, at det var nødvendigt at reformere dagpengesystemet var altså en tanke, som regeringen lagde op til i 2008. Men arbejdsmarkedskommissionen blev i øvrigt nedsat på et tidspunkt, hvor statsministeren var en anden end jeg. Beslutningen om, at regeringen skulle indlede forhandlinger om dagpengereformen blev også besluttet, mens statsministeren var en anden end jeg. Og det ved jeg med stor sikkerhed, fordi jeg førte selv forhandlingerne i min egenskab af finansminister, hvor jeg glædede mig over, at partierne både kom – jeg glædede mig ikke over, de gik. Men jeg glædede mig over, de kom, uden at i øvrigt, sådan som jeg erindrer det, at en eneste havde på læben, at det skulle være et brud på noget som helst.
Spørger: Er den annonceret i god tid den her besparelse så eller denne her forringelse af dagpengeperioden?
Statsministeren: Det er jo ikke nogen nyhed, at regeringen ønsker reformer, også på arbejdsmarkedsområdet. Det er jo sådan set derfor, regeringen tilbage efter sidste valg nedsatte en arbejdsmarkedskommission, og det er derfor, regeringen lagde forslag frem i 2008, og det er derfor, vi førte lange og seje forhandlinger om det. Det blev så ikke til noget, desværre. Jeg kan så glæde mig over, at det blev til noget i andet forsøg, og det er jeg meget, meget tilfreds med.
Skal vi gå lige tilbage!
Spørger: Betyder det så, at danskerne igen skal til at vænne sig til, at når politikerne samles i Finansministeriet, så kan der ske alt muligt, man slet ikke var forberedt på ville ske?
Statsministeren: Jamen, jeg ved ikke, om der sker alt muligt. Altså det der først og fremmest jo er sket, det er, at de politikere, der har forhandlet hårdt og ikke mindst arbejdet hårdt i Finansministeriet de seneste dage, har løst den opgave, som jeg jo helt åben har fortalt til danskerne er der. Nemlig at når vi har været igennem en økonomisk krise og har ført noget nær den mest offensive krisepolitik i hele Europa – med den store succes, at vi altså nu har Europas bedste økonomi, det er i hvert fald, hvad den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen siger, og vi har en langt lavere ledighed, end det vi havde frygtet, at så skal vi samle det op. Det har jeg helt åbent sagt. Og det er så den opgave, som dygtige politikere både fra regeringen og Dansk Folkeparti har løst i løbet af pinsen, og nu helt åbent lægger frem. Det er meget, meget konkret, det er til at tage og føle på. Det er ikke nogen luftige betragtninger.
Jeg tror vi skal til at slutte!
Spørger: Du sagde før, du skubber ikke EU foran dig i denne her proces. Jeg skal bare høre, er den her plan og dens volumen, er det på grund af EU og konvergenskravene, eller er det, fordi regeringen mener, det er økonomisk nødvendigt, og det havde fuldstændig ... det er fuldstændig uafhængigt af, hvad EU måtte mene?
Statsministeren: Det er man heldigvis ikke nødt til at vælge imellem. Fordi her er der sådan set to gode grunde for at gøre den samme ting. Der er ubetinget i Danmarks egen interesse, at vi samler den regning op, som krisen har efterladt os med, så hurtigt og effektivt som muligt, fordi regningerne går ikke væk, fordi man lader være med at åbne rudekuverterne. Det er i vores egen interesse. Så matcher det i øvrigt også det regelsæt, der er i EU, så det er jo to gode grunde til at gøre det samme.
Spørger: Så volumen havde været den samme – de 24 milliarder, som var dét, man regnede sig frem til på baggrund af konvergenskravene og få underskuddet bragt ned med – havde været det samme, uanset konvergenskravene?
Statsministeren: Det kan man sådan set godt sige ja, fordi vi styrer efter en 2015-plan, som betyder, at vi skal have balance i de strukturelle saldi i 2015. Og for at få det, så skal vi altså forbedre dansk økonomi med 31 milliarder frem mod 2015. Det har vi selv besluttet, og det er klogt, fordi det er dét, der skal til for, at vi fortsat kan have ét af verdens mest udbyggede velfærdssamfund med fri og lige gratis adgang til sygehusbehandling, til undervisning, til børnepasning etc. Og de 31 milliarder, dem løser vi så altså en meget stor del af med den her aftale. Faktisk så har vi adresseret de 26 og ikke bare de 24, men de 26 af de 31 her.
Jo værsgo!
Spørger: Jeg har et spørgsmål – den aftale, rammer den ikke svage folk, fattige folk i Danmark og udlændinge fx. Det er det første spørgsmål. Og det næste er, Berlingske Tidende har fremført nogle beviser mellem Roj TV og PKK, og de ... har knoklet, for at Danmark skulle lukke ... opsagt tilladelsen for Roj TV, hvad vil I gøre som regering?
Statsministeren: Altså den sag, du spørger indtil omkring Roj TV, det er jo en hel konkret sag, der er under efterforskning. Og som jeg derfor ikke skal udtale mig yderligere om, og så har jeg jo også forstået, at justitsministeren er kaldt i samråd, hvor han jo mere detaljeret, mere konkret kan redegøre for omstændighederne. Mit udgangspunkt er, at politi og anklagemyndighed jo må arbejde så hurtigt som overhovedet muligt for at få afsluttet den sag. Fordi det er en sag, som regeringen tager meget alvorligt. Men det er også en sag, hvor det er politi og anklagemyndighed, der så at sige har handlepligten.
Omkring den økonomiske aftale, vi så har indgået i dag, da kan jeg sige, og vil gerne kvittere over for Dansk Folkeparti, at det er en aftale, som betyder, at vi ikke rokker ved lighed, ulighed i det danske samfund. Det er så tæt på at være i 100 procent social balance, som ting kan blive, og det skyldes jo blandt andet, at det forslag, jeg selv havde på regeringens vegne om at låse overførselsindkomsterne i to år nu er taget af bordet, fordi der er fundet andre løsninger i stedet for.
Et allersidste spørgsmål, det bliver så til Ekstra Bladet.
Spørger: Tak for det. Jeg vil godt lige vende tilbage til det med krisen, der er stendød om 11⁄2 år. En række økonomer, blandt andet fra Harvard har jo sagt, at vi kun har set krusningerne på overfladen af dét, du kalder en økonomisk tsunami. Og du sagde i din indgangsbøn, at vi om 11⁄2 år med sikkerhed vil være helt ude af krisen. Hvordan kan du vide det?
Statsministeren: Vi har lavet en ny økonomisk redegørelse i sidste uge eller rettere sagt Finansministeriet har, det er rigets bedste økonomiske eksperter. Og der er det faglige fundament det, at vi har en klar forventning om, at vi har fået væksten tilbage, at økonomien vil være selvbærende fra 2011, at ledigheden udvikler sig mindre dramatisk end det, vi havde frygtet. Det er dét, vi handler på. Og sådan må det jo være, vi må jo handle på den bedste viden, vi har. Jeg kan jo ikke give egentlige garantier. Altså hvis jeg havde stået her for tre år siden, og du havde spurgt – kan du garantere, at der kommer eller der ikke kommer en finansiel krise, der lægger hele verden ned. Så ville jeg jo ikke have kunnet sagt hverken ja eller nej til det. Sådan er det. Vi lever jo i en foranderlig verden. Men med al den viden, vi har, der tror vi på, at vi er ved at komme fri af denne her krise på en langt bedre måde, end det vi frygtede, og så må vi handle på den information, det er dét, vi gør her.
Tak skal I have!
Spørger: Men der er vel også forskel på at være med sikkerhed ude og forvente ...