Pressemøde den 25. oktober 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Det er dejligt at se jer alle sammen. Velkommen her. Det er mit første tirsdagspressemøde her i Spejlsalen, og jeg vil godt starte med at ønske os alle sammen et godt samarbejde. Vi kommer til at mødes her hver tirsdag, men selvfølgelig også alle andre steder, og jeg håber, vi får et godt og frugtbart og kritisk samarbejde. Det er jeg sikker på, I vil stå for det sidste også.

Jeg vil gerne bruge lidt af pressemødet på at fortælle om regeringens arbejde frem mod jul, og der er en del ting, som regeringen vil sætte meget hurtigt i gang, og I må tilgive mig, hvis det bliver lidt langt, men der er et par ting.

Der er jo fx forslag om finanslov 2012, og de mange, mange beslutninger, der vil blive taget i forbindelse med finanslovsforslaget.

Der er elementer i regeringsgrundlaget, som vil blive gennemført nu – frem mod jul, men der er også en del elementer i regeringsgrundlaget, som vil blive gennemført i mandatperioden, sådan må det jo være. Det er sådan, at et regeringsgrundlag, det netop skal gælde en hel valgperiode.

Som jeg sagde i min åbningstale, som noget der efterhånden føles som lang tid siden, så er denne regering en regering, som vil arbejde for hele Danmark. Jeg står i spidsen for en regering, som har gjort det til en mærkesag at lytte og engagere – både her på Christiansborg, men også ud af Christiansborg. Og jeg er også helt overbevist om, at den måde at arbejde på, hvor vi vil samarbejde og lytte til andre, det vil betyde, at vi vil kunne tage nogle stærkere beslutninger, og det er godt.

Regeringens ministre ønsker at gå forrest i det her med at lytte, og derfor vil der frem mod jul skabes en model, hvor vi vil have en såkaldt modtagelse for borgerne. Det vil alle ministrene have. Det vil være af en varighed af 2 timer. Det vil være forskellige steder i landet, at vi vil have denne slags foretræde for ministeren. Det er en gammel tradition, som vi nu tager op igen, og som alle ministrene går i gang med.

Der er jo ingen tvivl om, at denne regering kommer til på et utroligt vanskeligt tidspunkt. Man kan næsten ikke åbne en TV-avis eller en radioavis eller en avis, uden at høre ordet krise enten her i Danmark eller i forbindelse med den europæiske situation.

Jeg skal lige minde om, at vi har overtaget et underskud på mindst, mindst 80 milliarder kroner. Og det er samtidigt centralt for Danmark og for hele Europa for den sags skyld, at vi overholder den henstilling, vi har fået fra EU – vi er jo stadig i en EU-procedure, og vi skal overholde dét, vi har fået besked på.

Det enorme underskud, det kalder selvfølgelig på en overordentlig stram styring af de offentlige udgifter. Vi bliver simpelthen nødt til på alle områder at prioritere rigtigt hårdt. Det indebærer selvfølgelig også, at den finanslov, vi fremlægger for 2012, den bygger på meget stramme rammer og vil blive holdt inden for meget stramme rammer. Det betyder, at man ikke kan gennemføre alle de gode ideer, som man kunne have. Det betyder, at vi ikke kan rette op på alle regeringens forsømmelser. Vi må også på det område foretage nogle svære prioriteringer. Der er ingen tvivl om, at regeringen vil føre en ny politik på en række områder, og det er der også i den grad brug for. Og vores prioriteringer vil selvfølgelig fremgå af finansloven, som vi fremsætter i næste uge.

Denne regering vil ikke afvikle vores velfærdssamfund, men vil udvikle vores velfærdssamfund. Og det er netop derfor, vi har sagt, det står også i regeringsgrundlaget, at vi vil skaffe 7 milliarder i nye indtægter over de næste to år. Penge, som skal bruges netop til at udvikle vores velfærdssamfund. Denne regering mener heller ikke, vi bliver rigere af at gøre mennesker fattigere, derfor afskaffer vi også fattigdomsydelserne. Denne regering vil også, som jeg sagde i min åbningstale, tage vare om de dårligt stillede og sårbare mennesker. Og det vil vi gøre blandt andet med den ene milliard, som ligger i SATS-puljen. Det er penge til udsatte mennesker og til psykisk syge.

Der er vigtige prioriteter i vores finanslov, og som jeg nævnte, så fremlægger vi det hele i næste uge, der vil sikkert også være spørgsmål til det her, men vi fremlægger det hele i næste uge.

Derefter vil finansministeren naturligvis invitere alle Folketingets partier til forhandlinger. Jeg kan forstå, der er nogen, der er lidt utålmodige for at komme i gang med at lave noget, og vi håber så, at de utålmodige bliver glade, når vi så kommer i gang i næste uge. Og det er målet, at vi skal afslutte forhandlingerne midt i november måned, så vi har rigtig, rigtig travlt. Derefter skal finansloven så omsættes i lovforslag, og en række af dem skal vi så nå at behandle inden jul i Folketinget, således at lovene kan træde i kraft efter jul. Så også på det punkt har vi rigtig travlt.

Den samlede finanslov bliver først vedtaget i januar, og der skal derfor fremsættes en midlertidig bevillingslov. Og den vil blive fremsat i midten af november.

Det var nok om finansloven – den bliver fremsat i næste uge.

Men vi har også sat fuld kraft på arbejdet for at omsætte en del af regeringsgrundlaget i konkrete lovforslag. Og vi vil selvfølgelig fremlægge en række forslag allerede inden jul.

Den første store opgave – det er at få genskabt fremdriften i dansk økonomi og tilliden til dansk økonomi, og det betyder, at vi skal have ny vækst og nye job. Derfor vil vi, som der også står i regeringsgrundlaget, vil vi kickstarte dansk økonomi for 10 milliarder kroner, det vil sige, at vi tager projekter, som var planlagt til at finde sted om et par år, og gennemfører dem og sætter dem i gang nu, og det skal være så hurtigt, som det overhovedet er muligt.

Et andet område, som ikke vedrører – kan man sige – det økonomiske, det er nogle andre områder. Det er fx indvandrerområdet. Vi vil gøre op med 10 års blokpolitik på udlændingeområdet. Og vi ønsker, som der også står i regeringsgrundlaget, en ny balance i udlændingepolitikken. Det betyder blandt andet, at vi ønsker, at danskere skal kunne bo med deres ægtefælle i Danmark, hvis ægtefællen ellers lever op til nogle robuste og retfærdige krav og i øvrigt ikke ligger det danske samfund til last. Og vi vil allerede før jul fremsætte lovforslag, der fjerner de mest urimelige barrierer for familiesammenføring og skaber nogle nye. Og det gælder selvfølgelig, som I også har hørt om tidligere, den tidligere regerings pointsystem.

På det retspolitiske område, der vil jeg fremhæve to forslag, som vi også kommer med inden jul. Det er to forslag, som – synes jeg – klart markerer, at tiden er løbet fra snuptagsløsninger og symbolpolitik. For det første vil vi igen have den kriminelle lavalder op, til det den har været i mange, mange år – fra 14 til 15 år. Vi skal ikke acceptere, at normløshed hos nogen børn bliver til lovløshed. Og det skal vi selvfølgelig sætte hårdt ind for. Men jeg mener også, at der er intet, absolut intet, der tyder på, at sænkning af den kriminelle lavalder skulle fører til mindre kriminalitet blandt børn og unge. Og derfor vil vi sige klart og tydeligt – jeg står ikke i spidsen for en regering, som sender børn i fængsel, og derfor hæver vi den kriminelle lavalder. Vi vil selvfølgelig også skrue op for den kriminalpræventive indsats og udvikle nogle nye sanktioner, som på en konsekvent måde sikrer, at de helt unge ikke roder sig yderligere ud i kriminalitet og får tilbudt en ny vej i stedet for den kriminelle løbebane.

Det andet, vi vil på det retspolitiske område, det handler om, at vi vil afskaffe den skærpelse af lovgivningen om knive. Loven skal selvfølgelig have fokus på det reelle problem, som man også forsøgte at løse den gang, som jo var knive i nattelivet. Dét, der er problemet med den nuværende lov, det er, at den sådan set skaber flere problemer, end den løser. Og man kan sige rent på det sådan principielle, så har den også taget noget frihed fra mennesker, som de egentlig troede, de havde ret til. Og derfor vil vi også fremsætte lovforslag på det her punkt. Vi er i fuld gang med det, og det vil blive fremsat inden for kort tid.

Det var det hjemlige. Men vi har jo også en del, som vi er optaget af på den europæiske scene. I søndags blev der, som I ved, afholdt EU-topmøde, og efterfølgende blev der så holdt et møde blandt EU-stats- og regeringscheferne, og det, som vi alle sammen er optaget af, det er gældskrisen og i det hele taget de vanskelige udfordringer, som vi alle sammen står overfor.

Det er jo åbenlyst for enhver, at Europa står i en af sine mest vanskelige historiske tider. Det er nogle virkelige svære beslutninger, der skal træffes. Gældskrisen er meget alvorlig. Dét, der har været vigtig for Danmark, udover at løse denne her krise, så er det selvfølgelig også at tale om konsolidering af europæisk økonomi, tale om vækst. Men dét, der også har været vigtigt for mig og for andre ministre, der har været af sted, det er at fastholde, at de beslutningsstrukturer vi har i EU, de også fastholdes som beslutningsstrukturer for de 27 medlemslande. Og derfor er jeg også tilfreds med, at det lykkedes i søndags at sikre, at når eurolandene mødes i denne her uge for at diskutere gældskrisen, at vi så også har et møde med alle 27 lande. Det sikrede vi i søndags, og det er jeg egentlig ganske tilfreds med.

Det har været sagt mange gange, men jeg synes, det fortjener en gentagelse, at den allervigtigste udenrigspolitiske opgave for denne regering i de næste år, det er vores formandskab – det er en kæmpe opgave, der er rigtig mange opgaver, som man forventer, at Danmark løser, og det er selvfølgelig i lyset af den største krise nogensinde. Det er et noget andet formandskab, end det vi havde sidste gang, vi havde formandskabet.

Som I ved, så er jeg på en rundrejse. Jeg har været i Stockholm og Helsinki sidste uge. Har haft nogle bilaterale drøftelser i søndags i Bruxelles. Og jeg tager torsdag-fredag til Polen, Nederlandene og de tre baltiske lande for at mødes med mine kolleger bilateralt – face to face. Og det vil jeg altså gøre med alle mine EU-kolleger frem mod jul. Det er også en del rejseaktivitet.

Til sidst – inden I får ordet – så vil jeg lige sige lidt om Nordafrika, hvor der jo sker nogle historiske begivenheder. Det arabiske forår – det kan man vel godt i forsigtig optimisme sige – er ved at slå rødder i Nordafrika. Vi havde et valg i Tunesien. Og for første gang har masser af mennesker kunne deltage i frie og demokratiske valg. Det er godt. Og vi så så også, hvor libyerne glædede sig over, at Gaddafi-æraen er slut i Libyen – over 40 års undertrykkelse er slut. Og det er nu op til den libyske regering – overgangs regering – at sikre, at der bliver holdt frie og demokratiske valg i Libyen. Og det har de heldigvis også gentaget efter Gaddafis fald, at det vil de gennemføre. Der er jo ingen tvivl om, at Danmark har spillet en afgørende rolle i dét, der er sket i Libyen nu. Og jeg synes nu, hvor vores udsendte på et tidspunkt vender hjem til Danmark, så skal vi tænke på, at vi skal være stolte af den indsats, de har gjort for ikke bare Danmark, men for verdenssamfundet. Det var jo en FN-baseret mission, og Danmark har i allerhøjeste grad udfyldt vores rolle i at agere solidarisk, når der er FN-missioner. Jeg synes også, at vi skal tænke på, at det her, det er noget, der er besluttet af hele det danske Folketing. Det er faktisk et rigtig fint eksempel på, at vi er i stand til at samarbejde, når vi vil, og at vi vil også på det her tidspunkt, hvor vi er på vej til at afslutte vores mission sige tak til de partier, som har været med hele vejen igennem. Vi holder selvfølgelig også hinanden grundigt orienteret nu, men jeg synes, det er et flot eksempel på, at når partierne her i Folketinget ønsker det, så kan vi skabe store resultater med et stærkt samarbejde. Det er dét, vi har gjort i denne her situation.

Og så skal jeg ikke sige mere foreløbig. Så er der plads til spørgsmål.
Værsgo!

Spørger: Statsminister, det er sådan historisk set, at når nye regeringer tiltræder, så er de de første måneder typisk fuld af medvind – af en god stemning – af måske oven i købet stigende opbakning i meningsmålingerne. Du har skabt en helt anden trend. I er kommet ret skidt fra start. Det handler om brudte løfter, og vælgerne – skal man tro målingerne i hvert fald – så jer gerne ude af kontorerne igen. Hvorfor?

Statsministeren: Jeg tror for det første, det er lidt af en myte, at der har været sådan en honeymoon-periode til regeringerne. Men jeg tror, det var noget, der måske var i gamle dage. Jeg tror ikke, det eksisterer længere. Jeg mærker i hvert fald ikke, vi oplever en honeymoon i øjeblikket. Men jeg tror – og jeg tror også, der sådan lidt hukommelsessvigt i forhold til at tænke, at alle regeringer i nyere tid ...

Spørger: ... men synes du, I er kommet godt fra start ...

Statsministeren: ... i nyere tid har fået en sådan flyvende start. Der har været forskellige starter for forskellige regeringer. Jeg synes, vi er kommet godt fra start. Vi har etableret et regeringsprogram på tværs af tre partier, som jo på ingen måde er enige om alt, men at skulle skabe et fælles regeringsgrundlag. Vi er i gang med at fremlægge en finanslov i en overordentlig svær økonomisk situation. Vi er efterladt i en økonomisk situation, som er værre, end noget vi har set i rigtig mange år. Vi er i gang med at forberede fremlæggelsen af et rigtig fornuftigt finanslovsforslag i den forbindelse. Men hvis du spørger mig til diskussionen om det her med, at der er noget, vi skulle have sagt før valget, som vi ikke gennemfører efter valget, så tror jeg, det er vigtigt, at vi alle sammen – ikke bare i det her lokale, men alle danskere husker på, at det jo er sådan, at hvert enkelt parti går til valg på et program. Hvis socialdemokraterne havde fået 90 mandater, så kunne vi have gennemført det program til punkt og prikke. Det fik vi ikke, og det er aldrig sket nogensinde. Og derfor forhandler man. Det er den almindelige måde i Danmark at gøre tingene på, og måske er det ikke så tosset, at det er sådan, at man er nødt til at få forhandlet. Vi har demonstreret med vores regeringsgrundlag, at vi er i stand til at forhandle og skabe resultater. Og hvis der er noget, der er brug for i den situation, vi er i lige nu og her i Danmark, så er det netop de kvaliteter. Altså, at vi er i stand til at forhandle og skabe resultater. Så egentlig kan man sige – jo, der har været meget debat ude om det her, men grundlaget er, at vi har gjort det, som alle regeringer før os har gjort, at vi gennemfører det, vi kan med de parlamentariske muligheder, der er, og vi har været i stand til at forhandle og opnå resultater. Det er det, vi skal.

Spørger: ... men når danskerne så dømmer jer ude. I samtlige målinger i dag står dit eget parti til 20,5, den ringeste måling nogensinde fra det institut. Er det så, fordi danskerne ikke har forstået genialiteten i den moderne politik, hvor man ikke behøver at opfylde det, man siger, før valget, efter valget, hvis man ikke lige har et flertal for det?

Statsministeren: Men alle ved jo, at man kun kan opfylde dét, man har sagt før valget, hvis man har et flertal for det. Jeg har faktisk svært ved at forstå diskussionen, for det er ikke en ny ting. Det er faktisk en gammel ting, at der er ingen partier, som kan opfylde deres valgløfter, hvis de ikke har 90 mandater for det. Alle partier går til valg på et program. Det er det ideelle program, hvis man har 90 mandater, hvis man ikke har de 90 mandater, så må der forhandles. Og jeg tror ...

Spørger: ... så at danskerne dømmer jer ude, er det, fordi de misforstår situationen?

Statsministeren: Det har jeg ikke sagt. Du lægger mig ord i munden. Det har jeg ikke sagt på nogen måde. Jeg forsøger at forklare, hvad der er omstændighederne og virkeligheden bag realiteterne på Christiansborg. Og virkeligheden den er jo, at partierne går til valg på en politik, og derefter ser man, hvad man kan få gennemført med 90 mandater. Der er jo ikke nogen højere poesi i det her. Det eneste, der tæller på Christiansborg, det er 90 mandater. Og det er naturligt, at partierne går til valg på en politik.

Spørger: Hvad er det så, I vil mere konkret med denne her finanslov. Hvordan er det, Danmark skal komme igennem krisen, samtidig med, at I vil sætte nogle vækstinitiativer i gang, kan vi forstå, der vil komme gang i noget – kickstarte økonomien, men pengekassen er tom. Hvad er det, I vil gøre?

Statsministeren: Altså for det første har der været diskuteret, om den politik, vi fører, det er en videreførelse af den blå økonomiske politik. Og der må jeg sige – det er det jo på ingen måde. Vi vil gøre flere forskellige ting. Vi vil her og nu skaffe lidt flere penge i kassen. Altså flere indtægter til vores samfund, så vi har mulighed for at opbygge og videreudvikle vores velfærd. Det er en god ting, og det er en klar adskillelse fra dét, den tidligere regering ville. Vi vil også sætte gang i væksten, for det er ikke nok at konsolidere økonomien, det handler også ... nu og her handler det også om at sætte gang i væksten, så vi kommer også til at gennemføre vores kickstart. Men så vil vi også prøve at løse de fremadrettede problemer. Og et af de fremadrettede problemer, vi har i Danmark, det er, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Og derfor er denne regering en reformregering. Det er netop derfor, vi har lagt op til trepartsforhandlinger. Det er derfor, vi har lagt op til en skattereform. Vi vil i det hele taget reformere på en lang række områder, så vi fintuner det danske samfund, moderniserer, effektiviserer og samtidig også skaber mere arbejdskraft, som er grobunden for, at vi også fremover kan skabe mere værdi til vores samfund. Så det er på mange måder et miks af de her forskellige elementer, der skal gøre, at vi kan trække dansk økonomi og dansk velfærd i en ny retning.

Spørger: Men lige nu er der mange arbejdsløse, som ikke tænker på, at vi mangler arbejdskraft ...

Statsministeren: ... ja!

Spørger: ... de tænker på, de gerne vil have et arbejde, og der er mange, der gerne vil beholde deres job. Hvordan vil I skaffe de penge i kassen? Hvordan vil I sætte gang i væksten, som på den ene side giver penge til statskassen, så I kan lave noget ved velfærdssamfundet og på den anden side skaber flere arbejdspladser og mere vækst og bedre vilkår for virksomhederne? Hvordan Helle Thorning-Schmidt?

Statsministeren: Jamen, det er jo også en hårfin balance, at man på den ene side skal sætte gang i væksten – på den anden side også skal konsolidere vores økonomi og stramme op på visse områder. Det vil vi gøre, og I vil se præcis, hvordan vi gør det, når vi fremlægger vores finanslov i næste uge.
Ja!

Spørger: Apropos regeringens vækstinitiativer. Forleden blev en fra Dansk Byggeri spurgt af Ekstra Bladet, om det reelt ville betyde, at vi får flere tyske og østeuropæiske håndværkere herop. Der lød svaret ja – og senere de ting, der bliver sat i værk her i Danmark, de vil blive udført af udenlandsk arbejdskraft. I vil investere 10 milliarder kroner i fremrykkede investeringer. Risikerer I ikke bare at sørge for, at der er en masse polakker, der får arbejde!

Statsministeren: Nej, det gør vi ikke. Når vi fremrykker forskellige projekter, så vil de selvfølgelig også skabe arbejdspladser herhjemme, det siger sig selv. Men jeg skal så også lige minde om, at i regeringsgrundlaget, der er jo også et fokus på, at vi skal undgå social dumping. Vi har en situation, efterladt af den tidligere regering, hvor der simpelthen ikke har været tilstrækkelig med myndighedskontrol i forhold til, om der er folk, der arbejder illegalt i Danmark. Jeg har ingen problemer med, at der er udenlandske lønmodtagere i Danmark – overhovedet ikke. Og det har de store fagforbund heller ikke. Men de skal selvfølgelig arbejde efter tariffen, og derfor vil vi have ... og de skal arbejde efter de regler, der nu engang gælder i Danmark – og derfor har vi lagt vægt på, at i forhold til social dumping skal vi have en øget indsats.

Spørger: Et af de forslag I har flertal for i den nye regering, det er betalingsringen. Kan vælgerne regne med, at det forslag, som I gik til valg på omkring, hvor betalingsringen skal ligge, og hvor meget det skal koste at køre igennem, at det er også det forslag, der bliver fremsat?

Statsministeren: Vælgerne kan regne med, der bliver en betalingsring, men som jeg også hele tiden har sagt, så kan vi selvfølgelig drøfte det her med omegnskommunerne. Vi skal have en nøje drøftelse, der er mange forskellige interesser i en sådan betalingsring, og det ville være helt forkert, også fordi vi er en samarbejdsregering, at gå i gang med en betalingsring, uden at diskutere den med dem, som bliver påvirket af en sådan betalingsring, så det kan du være helt sikker på, at vi vil.

Spørger: Jeg vil gerne spørge dig, om der ikke er sket en markant devaluering af den politiske debatkultur, hvis man ser mellem medlemmer af Folketinget. Jeg tænker på medlem af Folketingets Præsidium Søren Espersen, og jeg tænker på den juridisk uddannede Søren Pind fra Venstre, der offentligt har beskyldt dig for at lyve. Synes du, at det er en rimelig måde, man debatterer blandt politikere i Danmark? Er det den norm, som gælder, at man kan komme med sådan nogle beskyldninger? Hvordan har du det med det – sådan at blive udråbt som en løgner?

Statsministeren: Jeg tror, man skal passe meget på, når man er på Christiansborg ikke at blive for fintfølende i forhold til den politiske debat. Vi er vant til en robust og en frisk debat her på Christiansborg, og det tror jeg egentlig er rigtig, rigtig godt. Det jeg så bare lige i parentes bemærket vil sige, det er, at det er mere mærkeligt at beskylde for at være løgner, når man ikke har sagt noget og faktisk har sagt, man ikke ville udtale sig om et spørgsmål, og det synes jeg så var en anelse syret, om jeg så må sige, at blive udsat for at være løgner, når man havde sagt, man ikke ville udtale sig. Det synes jeg er ganske svært. Men det må I jo snakke med de pågældende om.

Spørger: Så vil jeg bare til sidst ... bare lige sige, at det fremgår af straffelovens paragraf 267 og de følgende paragraffer, at man kan blive straffet med fængsel i op til to år, hvis man fremsætter ærekrænkende udtalelser eller sigtelser mod nogen. Synes du, det ville være klædeligt, hvis de to politikere offentligt trækker deres udtalelser og deres beskyldninger mod dig tilbage, og at det ledsages med en undskyldning?

Statsministeren: Jeg synes, de udtalelser taler for sig selv, og jeg har ikke yderligere kommentarer til det, som jeg siger, jeg synes, vi skal være parate til en robust meningsudveksling på Christiansborg, og det er jeg i hvert fald parat til.
Jan!

Spørger: Du var selv inde på det, der er jo nogle regeringspartnere, der er noget, der hedder de radikale, der er noget, der hedder SF, og lige her for nylig hørte vi, at SF har været i gang med at rydde op efter et stort markant valgnederlag. Vælgerne kunne ikke rigtig lide makkerskabet, eller hvad det nu var, de gik til valg på, det ved jeg ikke, men de fik et valgnederlag. Så har de fyret, de har opsagt en række medarbejdere, det er selvfølgeligt smerteligt i sig selv, men hvad er din kommentar til, at SF’s topledelse altså også Villy har valgt at fyre en højgravid, har valgt at fyre to på barsel. Hvad er regeringschefens kommentar til det?

Statsministeren: Regeringschefen står på mål for det, der sker i regeringen, og hvis du har spørgsmål til dét, der sker i grupperne ovre på Christiansborg, så bliver du nødt til at stille spørgsmålet derovre. Så jeg har ikke yderligere kommentarer til det.

Spørger: Jeg havde forudset svaret, og derfor har jeg så et spørgsmål til partileder Helle Thorning: Kunne man forestille sig, nu er der jo lige kommet en måling, der siger noget grimt om, hvor stærke socialdemokraterne er lige nu, men kunne man forestille sig i forbindelse med en eventuelt kommende fyringsrunde i Socialdemokratiet – hos socialdemokraterne – ville du da nikke ja til, at man fyrede en højgravid og folk på barsel – kunne det være en del af oprydningen i dit parti.

Statsministeren: Det er et utroligt hypotetisk spørgsmål. Fordi det vi er i gang med i den socialdemokratiske folketingsgruppe, som jeg i øvrigt vil henvise til, at man stiller spørgsmålet til gruppeformand Mogens Jensen, men det vi er i gang med, kan jeg så oplyse, i den socialdemokratiske folketingsgruppe, det er – at hyre mennesker og ikke fyre, så vi hyrer folk i den socialdemokratiske folketings gruppe som også hvis der er nogen, der er interesserede – altså vi hyrer faktisk i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det er et hypotetisk spørgsmål.

Spørger: Jamen, lige til sidst før jeg slipper mikrofonen, så skal jeg nok lade den gå videre ...

Statsministeren: ... kan man nu være sikker på det ...

Spørger: ... men der er jo én ting mere, som måske er nok så alvorligt – ikke mindst set med socialdemokratiske øjne, der er jo faktisk også fyrede en medarbejdervalgt tillidsmand hos SF. Er det noget, man kunne forestille sig hos socialdemokraterne ske i forbindelse med en afskedigelsesrunde, at man også gik efter tillidsmanden?

Statsministeren: Jeg har ikke yderligere kommentarer til det. Det er et spørgsmål, som vedrører de politiske grupper på Christiansborg, og jeg tror, man er bedst tjent med at stille spørgsmålet til dem.
Lasse!
Spørger: Ja tak. For et år siden, der underskrev din daværende gruppeformand Carsten Hansen et valgløfte til vælgerne på Fyn om, at akutklinikken eller akutmodtagelsen på Svendborg Sygehus, den skal bestå. I går der skrev din sundhedsminister så et brev til regionen om, at det kunne de sådan set godt, men der ville ikke følge penge med. Hvordan kan det være, at I har lovet noget, som I ikke holder?

Statsministeren: Jeg mener ikke, vi har lovet noget, vi ikke holder. Vi har sagt hele tiden, og det gælder i alle dele af landet, at regionerne må påtage sig ansvaret for de her beslutninger. Det har man også gjort i Region Syd. Og det, vi har sagt til dem, det er, at indtil andre beslutninger er taget, så regner vi med, at den beslutning de én gang har truffet, holder. Jeg skal også bare sige generelt, så er det jo sådan, at vi har de penge, vi har. Og i ingen region kan man etablere akutmodtagelser for flere patienter to gange. Altså man er simpelthen nødt til at vælge, hvor patienterne skal tage hen, hvad patientgrundlaget er for en akutmodtagelse, og man har jo taget et valg i Region Syd om, at det skal være, som det nu ser ud til at blive i Region Syd.

Spørger: Men når nu din daværende gruppeformand, nuværende minister, han har underskrevet et skriftligt valgløfte til vælgerne på Fyn, om at det her ville bestå. Der står ikke noget om, at det afhænger af hverken det ene eller det andet – det vil bestå. Hvad skal de så tro nu?

Statsministeren: Jeg har stor respekt for, at de valgte på Fyn kærer sig om de betingelser, der gælder for sundheden i det hele taget på Fyn – stor respekt for det. Og jeg har også stor respekt for den befolkning i og omkring Svendborg, som er optaget af, at de har et sted, de kan tage hen med de skader, de nu en gang har. Det er også derfor, det er godt, at der bliver en skadeklinik i Svendborg, for det betyder, at hvis et barn falder ned fra et træ, eller hvis man får noget i øjet, som ikke er alvorligt, så kan man tage derhen, og det kommer jo til at være sådan i mange år fremover. Men i Region Syd har man ønsket, at man skal have et universitetshospital med alle faciliteter i Odense, og det har naturligvis nogle konsekvenser for, hvad man så kan få i Svendborg. Så jeg har stor forståelse for, at man har kæmpet som en løve for de her spørgsmål. Det har blandt andre Carsten Hansen, men vi er også nødt til at tage nogle beslutninger, og i den her sag, der er det sundhedsministeren, der tegner linjen.

Spørger: Men så lige til sidst – var det så ikke en fejl at love det?

Statsministeren: Jeg synes, det er vigtigt at kæmpe for de her sager, men vi er også nødt til at erkende, at vi står i en utrolig vanskelig økonomisk situation. Og Region Syd har jo selv valgt, på baggrund af de økonomiske omstændigheder, der nu er, at de gerne vil indrette sig med et stort og fint universitetshospital i Odense. Det har selvfølgelig nogle konsekvenser for Svendborg, sådan må det jo være, og det er op til Region Syd at træffe de her beslutninger, og det har de jo sådan set også gjort.
Ja!

Spørger: Jamen, det er sådan set samme sag – for det, at I er løbet fra det her løfte om akutmodtagelsen i Svendborg, har jo vagt en vrede i dit eget bagland på Fyn. Og det kommer jo oven i de andre løfter, som at I lovede at gøre op med patienter på gange, I lovede gratis sundhedstjek, gratis tandlægetjek og 1⁄2 times ventetid på skadestuerne, det har også skabt skuffelse – kan du forstå, at det skaber skuffelse hos dine vælgere, at I ikke gennemfører de ting, I så har lovet i valgkampen?

Statsministeren: Jeg vil godt understrege, at i forhold til sygehusstrukturen i Region Syd, der har jeg hele tiden lagt vægt på, at det er regionerne selv, der tager beslutningerne. Så det er ikke en rigtig fremstilling, at vi skulle have sagt det modsatte. Jeg har hele tiden sagt – det er regionerne, som tager de her beslutninger. I forhold til de andre spørgsmål i sundhedsvæsenet, de eksisterer jo stadigt, som noget vi gerne vil, noget af det vil du kunne se i dette års finanslov, noget af det vil du kunne se fremadrettet. Så det er jo sådan set stadig ting, der eksisterer som hensigter i forhold til sundhedsvæsenet. Så der er ikke tale om, at vi er løbet fra noget, vi har sagt tidligere. Vi må gøre tingene i den rækkefølge, der er råd til det. Og jeg skal også bare minde om, at før valget, så gjorde vi rigtig meget ud af at sige, at vi har et forsigtighedsprincip. Da vi holdt vores pressemøde før valget, der snakkede vi om forsigtighedsprincip – netop for at vise, at man må tage tingene i den rækkefølge, man har råd til. Så inden man går helt ind i, at det er alting, vi ikke opfylder, skal jeg bare gøre opmærksom på, at en række af de her ting, dem vil vi opfylde i takt med, at vi får råd til det.

Spørger: Men netop når du siger, det er regionernes ansvar det her, var det så ikke netop forkert af din partifælle at gå ud og love skriftlige garantier – og at dig at bakke op om det?

Statsministeren: Jeg synes, det var rigtigt at kæmpe som en løve for de her forhold, det her det er noget, der berører alle, der er valgt på Fyn, I kender problemstillingen. Det er lige så rigtigt, at vi siger nu, at det er op til regionsrådene at tage de her beslutninger, der er de penge, de har. Hvis man tager en beslutning om en stor akutmodtagelse, der kan det hele – universitetshospital i Odense, så har det selvfølgelig nogle konsekvenser for Svendborg. Det synes jeg, er naturligt, det er regionsrådet ...

Spørger: ... men har I så dybest set lovet for meget, når I ikke kan holde det?

Spørger: I morgen drager du igen til EU-topmødet, hvor den græske krise – og europæiske økonomiske krise er på dagsordenen. Det tyder på, der måske lægges op til en løsning, hvor man eftergiver Grækenland et enormt milliardbeløb. Det kan så ramme nogle store banker, der ligger inde med græske statsobligationer. Nu står vi godt nok uden for euroen, men hvordan ville en sådan løsning komme til at påvirke den danske familie. Kan du sige noget om det?

Statsministeren: Der er jo ingen tvivl om, at det er en enorm krise, vi står i, det tør jeg godt sige. Det tror jeg også alle erkender ... i og omkring det europæiske samarbejde. Danmark står uden for euroen, og det vil også sige, at Danmark er ikke blevet bedt om at være en del af den europæiske lånefacilitet, som man er ved at skabe på europæisk plan. Danmark er ikke blevet bedt om at bidrage til Grækenland. Og det kommer vi heller ikke til. Der er en del af det, vi skal vedtage i morgen, som vedrører alle 27 lande. Og det drejer sig blandt andet om rekapitalisering af bankerne, fordi du netop siger, at nu er det bankerne, som skal til at tage nogle tab, fordi den græske økonomi og andre økonomier ikke har vist sig at ... at papirerne er ikke det værd, som de egentlig troede, de ville være værd. Og den rekapitalisering er vi en del af. Jeg kan så igen oplyse, at der ikke er noget som helst, der tyder på, at det kommer til at vedrøre danske banker, fordi vi sådan set har den polstring, der skal til også i forbindelse med denne her europæiske beslutning.
Jeg tror, vi har tid til et sidste spørgsmål.
Knud!

Spørger: Ja. Du siger, du står uforstående over for diskussionen om løftebrud, fordi at det må være sådan, at alle kommer til ... at man ikke kan få alt igennem, når man skal danne regering, men du har jo selv brugt den retorik før valget – fx da I kommer med jeres skatteudspil, der måtte man forstå, at der ikke kunne ændres et komma i det. Altså du har før valget brugt retorikken, men nu siger du, at alle ved, at det er sådan. Altså det er vel selvforskyldt, der er jo ikke nogen, der har sagt, at du behøver fast i denne kontraktpolitik, før valget og så gå væk fra den efter valget.

Statsministeren: Jeg må sige, jeg er ikke helt enig i synspunktet. Vi har lagt en politik frem. Vi har lagt fair løsning frem før valget. Jeg er utrolig glad for, at der er så mange, der kan huske fair løsning. Jeg tror, det hang sammen med, det var så gennemarbejdet et fint oplæg – alle kan huske det og opfatter det som noget, vi ville gå ind i regeringskontorerne og gennemføre.

Spørger: ... jamen, hvorfor brugte I så den retorik ...

Statsministeren: ... men jeg tror egentlig ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at partierne går til valg på en politik. Hvis de får 90 mandater, så gennemfører de den politik. Hvis de ikke gør, så må de forhandle med andre partier. Det er ikke noget nyt princip, som er opfundet nu. Der blev henvist til før, at det skulle være et nyt princip – næh det er sådan set lige så gammelt som vores demokrati, at det er sådan, at vi må forhandle. Og jeg tror, at selvom der er mange, der har den her diskussion i øjeblikket, så vil ved dét, vi har demonstreret i de sidste tre, fire, fem uger – det vil komme Danmark enormt meget til gavn. For det, vi har vist, det er i en svær situation – kan vi tage tre partier, som jo ved gud ikke er enige i udgangspunktet – forhandle fornuftige løsninger på plads, som skaber en ny retning for Danmark, som vi alle sammen er stolte og glade for og kan genkende os selv i – og det er dét, vi går ud og forhandler med de andre partier om. Jeg tror, det er kvaliteter, som vi får overordentlig meget brug for, og jeg er utrolig stolt af det regeringsgrundlag. Og så må det jo være sådan, at vi også går ind i diskussionen, som jeg også gør nu, om at man ikke kan få alle de ting, man har sagt før valget, opfyldt, fordi man ikke har 90 mandater.
Vi tager lige det allersidste spørgsmål!

Spørger: Det er i forlængelse af det ... når du nu siger, det er klart og har stået klart lige så længe som demokratiet har fungeret i Danmark, hvorfor kan du så ikke sige meget klart, at det var forket fx af Carsten Hansen og skrive skriftligt til vælgerne, at han kunne garantere, hvis han blev valgt ind, og I fik regeringsmagten, at sådan ville det blive, fordi det kan han jo ikke – logikken er jo som du siger, at det kræver 90 mandater. Hvorfor kan du ikke sige klart, at det er en forkert kommunikationsform, han brugte der?

Statsministeren: Jeg synes, det vigtigste jeg skal kommunikere i dag, det er, at jeg har ikke givet det løfte. Jeg har jo netop hele tiden lagt vægt på, at det var regionerne, som måtte tage de her beslutninger. Jeg har respekt for, at de folkevalgte kæmper som løver for at repræsentere dem, de er valgt til at repræsentere. Det har Carsten Hansen og andre også gjort, men vi står i en meget vanskelig økonomisk situation, og det betyder, at man ikke kan planlægge, at de samme patienter får adgang til to akutmodtagelser på Fyn. Sådan må det være i en vanskelig tid. Man har valgt i Region Syd, hvordan det skal være. Det har vi respekt for. Sådan må det være.

Jeg tror, vi stopper her. Så kan vi tage resten bilateralt. Tusind tak for i dag.”